Europæiske uvejr i sommerhalvåret 2014

Transkript

1 Europæiske uvejr i sommerhalvåret 2014 Af meteorolog Jesper Eriksen Nede over det europæiske kontinent kan uvejr blive noget kraftigere end hvad vi er vant til her i Danmark. Og denne sommer og i det tidlige efterår er det ikke gået stille for sig. Kæmpehagl fra -83 grader kolde tordenbyger Natten til den 9. juni og videre gennem dagtimerne ramte et uvejr således Frankrig og senere Belgien, Holland og den nordlige del af Tyskland. Lokalt blev op til 8-10 cm store hagl observeret, se figur 1, hvilket er usædvanligt store hagl for Europa. Figur 2. Optagelse fra Meteosat-10 i den infrarøde kanal 12.0, der kan afsløre temperaturen af skytoppene. Det fremgår, at skytoppene i tordenbygerne over den nordvestlige del af Frankrig stedvis var nede omkring 200k, hvilket er omkring 73 graders frost. Figur 1. Kæmpehagl fra Loiret i Frankrig (et område ca. 300 km sydvest for Paris) taget af Corentin Léger den 9. juni om morgenen. Haglene faldt i forbindelse med kraftige tordenbyger, hvoraf nogle blev karakteriseret som superceller. Satellitbilledet i figur 2 viser skytop-temperaturen 9. juni kl. 0215utc. I tordenbygerne over den vestlige del af Frankrig og Beneluxlandene var de koldeste skytoppe omkring 200K, altså omkring -73C. Da uvejret var på det kraftigste var temperaturen i toppen af de kraftigste CB-er helt nede på omkring -83C [1]. Der må have været godt knald på opdriften i disse byger, som også dannede kæmpehaglene. Vejret, 141, november 2014 side 1

2 Af figur 3 kan det aflæses, at hagl på 8-10 cm i diameter vil have en teoretisk faldhastighed på omkring 150 km/timen. Som det fremgår af figur 4 kan hagl af denne størrelse forårsage seriøse skader på mennesker og materiel. Havde de været bare lidt større kunne de have været forbundet med decideret livsfare. Hagl ødelagde udsigt til kanon fransk vinhøst For hagluvejr gælder, at jo større haglene er, desto færre bliver det antal, der falder pr. areal-enhed. Mindre hagl vil derfor falde mere tæt, men kan faktisk også give skade på materiel, og de mindste hagl vil oftest føre til glatte veje, da haglene lander på jorden som et tæt bombardement. En lørdag eftermiddag i slutningen af juni i år drog et uvejr med hagl på størrelse med golfbolde hen over Côte de Beaune regionen i den sydøstlige del af Frankrig lidt nord for Lyon. Haglene faldt konstant i, hvad der ifølge øjenvidner blev opfattet som et maskingeværsagtigt bombardement, der varede i bare 3-7 minutter ([2] og [3]). Efterfølgende frygtede de hårdest ramte vinavlere, at mellem 40 og 80 procent af druerne kunne være ødelagt af haglene, og det i et år, der ellers tegnede til at blive et godt vinår grundet varmt vejr med rigelig nedbør. Dette er i øvrigt tredje sommer i træk, at hagl laver store ødelæggelser for den franske vinhøst i dette område. Franske vinbønder er meget sårbare over for hagl, da ca. 70 procent af dem ikke er forsikret mod skaderne. Dem, der er, får oftest kun dækket en meget lille del af deres tab. Figur 3. Den teoretiske faldhastighed opgivet i m/s (y-aksen) af et hagl, der antages rundt og symmetrisk, som en funktion af diameteren i mm. Det fremgår, at et hagl på 80 mm i diameter vil have en faldhastighed på omkring 38 m/s. Kilde: Figur 4. Hagldiameteren står yderst til venstre. Herefter de kendte objekter, haglene kan sammenlignes med, og endelig den form for skade, de kan give. Kilde: Munich RE, Derfor havde vinavleren Domaine Chauvenet, som producerer Pommard rødvin og Beaune Premier Cru, investeret i hele 34 såkaldte haglkanoner, se figur 5. Kanonerne skyder en lydbølge/ chokbølge op mod uvejrsskyerne i håb om at kunne ødelægge haglene, eller rettere forhindre dem i at blive dannet. De var placeret for hver 6 km2, og blev tændt kl. 9 om morgenen, da vejrudsigten lød på hagl. På internetsiden how.html kan man læse, at trykbølgerne skal sendes op i side 2 Vejret, 141, november 2014

3 Figur 5. En haglkanon, produceret af firmaet Eggers. Kilde. http: // skyen, mens haglene er i dannelsesfasen, da virkningen udebliver, hvis haglene først er i deres solide form. Hagl falder oftest i forbindelse med tordenvejr, og i disse opstår der trykbølger, der er langt større end det, kanonen kan præstere, og alligevel overlever haglene jo. Endvidere er det svært/næsten umuligt at nå at ramme en haglbyge med en chokbølge under dannelsesfasen, så der er en del debat om, hvorvidt kanonen virker eller ej. Ikke overraskede findes der ingen videnskabelig undersøgelse, der har vist, at kanonerne virker. Haglkanonerne så da også ud til at skyde med løst krudt, idet de første estimater af skaderne fra Pommard området var på % af druerne i den sydlige del, og % i den nordlige. I Beaune blev samtlige vingårde ramt med skader varierende fra 10 til 90 % af druerne ([2] og [3]). I Danmark findes der faktisk mindst én haglkanon, idet frugtavler Niels Mortensen i Vejstrup på Fyn købte et eksemplar, efter at han for nogle år siden fik ødelagt for over 1 million kroner af sin høst. Hans æbler tog så megen skade af hagl, at de kun kunne bruges til æblemost, til en langt lavere kilopris. Ekstreme franske og italienske skybrud Tilbage i sommeren 2007 målte en DMI-station ved Gråsten i Sønderjylland 142mm regn på halvanden time. Dette er det mest ekstreme skybrud, vi kender til herhjemme. Under et skybrud veksler nedbøren dog hurtigt i intensitet, og den 2. juli 2011 registrerede to målestationer ved hhv. Botanisk Have i København og Ishøj Varmeværk næsten 30 mm regn på bare 10 minutter. Skybrud er i Danmark defineret som 15 mm eller mere på en halv time. Sammenligner man et skybrud i atmosfæren med, at man vrider en våd karklud, er det klart, at en vådere karklud/atmosfære giver kraftigere skybrud. Og jo hurtigere luften stiger til vejrs i bygen, desto hurtigere kan nedbøren falde ud af bygeskyen. Derfor er det ingen overraskelse, at der er steder i Europa, f.eks. nede omkring det varme Middelhav, hvor der kan komme langt kraftigere skybrud end i Danmark, navnlig hvor topografiske effekter kommer i spil, som når den fugtige luftmasse møder nogle bjerge. Et varmt Middelhav alene giver dog ikke nedbør. Der skal være en mekanisme, der sætter det hele i gang. Luften skal være instabil, Vejret, 141, november 2014 side 3

4 Figur 6. Temperaturanamolier for perioden 14. september 2014 til 11. oktober Det springer i øjnene, at den nordøstlige del af Stillehavet syd for Alaska og også Beringshavet var 2-4 grader varmere end normalt. Men også Middelhavet var noget varmere end normalt, stedvis 2-3 grader. Kilde: NOAA. dvs. tilpas kold i højden, og derfor er det typisk om efteråret, at man ser de kraftigste skybrud og tordenbyger i middelhavsegnene. I dette efterår har en stor del af Middelhavet indtil videre faktisk været 2-3 grader varmere end normalt (se fi gur 6). Om det er derfor, at man fl ere steder i Sydeuropa har været udsat for særdeles kraftige skybrud i den første halvdel af efteråret, vides ikke, men det kan helt sikkert have været en medvirkende og forstærkende faktor. Den 29. september blev byen Montpellier i Sydfrankrig f.eks. ramt af 290 mm regn. Nedbøren kom i forbindelse med kraftige regn- og tordenbyger, der trak fra Middelhavet op mod den franske middelhavsby, som for øvrigt ikke ligger direkte omgivet af bjerge, så her kan topografi ske effekter ikke være så vigtige. De kraftigste af bygerne havde samlet sig på en meget smal linje orienteret i en nord-syd retning, hvorpå bygerne kørte fra syd mod nord på langs af linjen. Et bevis på, at linjen var meget smal, vidner de beskedne 23 mm sydvest for byen om (se fi gur 7). Figur 7. Den 12 timers samlede nedbørssum i perioden fra 06 til 18utc den 29. september Montpellier ligger ved de 290 mm, men ikke så langt sydvest for byen kom der kun 23 mm. Kilde DMI. side 4 Vejret, 141, november 2014

5 Figur 8. Forskellige vejrparametre målt time for time i perioden fra kl. 13 til 03 om natten i byen Montpellier. Stationen hedder Frejorgues Mellem kl. 15 og 18 kom der omkring 250 mm nedbør. Kilde Meteo France. Nærstuderer man nedbørsmængderne i fi gur 8, fremgår det, at der mellem kl. 15 og 18 kom omkring 250 mm regn, i øvrigt samtidigt med at lufttrykket var omkring 1024hPa. Billeder og videoer på nettet så meget dramatiske ud, men heldigvis var der ingen meldinger om dødsfald under dette uvejr. 290 mm er svært at forestille sig her i Danmark, og det skulle også ifølge mine oplysninger være en nedbørsrekord for selve byen Montpellier. Men for Frankrig som helhed er det nok ikke usædvanligt, at der lokalt i bjergene, hvor topografi ske effekter spiller ind, kan komme disse ekstreme nedbørsmængder. Senere på efteråret blev de 290 mm da også langt overgået af en målestation km nordnordøst for den italienske storby Genoa. Figur 9 viser, at der blev registreret hele 500 mm nedbør i tidsrummet fra om morgenen den 9. oktober til omkring middag den 10. oktober, og på et tidspunkt faldt der 135 mm på Figur 9. En nedbørsmåling fra Geirato, placeret 58 meter over havets overfl ade, ca. 10 km nord-nordøst for storbyen Genoa. Søjlerne angiver 1 times nedbør og skal afl æses ude til venstre. Den røde linje viser den samlede nedbørsmængde og skal afl æses ude til højre. Det fremgår, at der faldt omkring 500 mm på 30 timer, og på en enkelt time kom der en overgang hele 135 mm nedbør. Kilde Meteoliguria. Vejret, 141, november 2014 side 5

6 en time. I centrum af selve byen Genoa registrerede en måler dog noget mindre (figur 10), kun lidt over 200 mm samlet, og lidt over 50 mm på en time da nedbørsintensiteten var højest. Omkring Genoa er der bjerge og bakker, se figur 11, så det kan skyldes topografien, at måleren lidt uden for byen fik 500 mm, da den ligger for foden af en bakke/ et bjerg. Uvejret i Genoa kostede desværre et menneskeliv, da en mand druknede efter at være blevet fanget af vandmasserne i en viadukt tæt på en station. Figur 12 viser en af Genoa s gader under skybruddet. En ting er, hvad der faldt af nedbør i selve byen, men floden Bisagno går gennem byen, og den gik også voldsomt over sine bredder og gave enorme oversvømmelser. Global opvarmning eller tilfældigheder Når jeg skulle skrive fysikrapport i gymnasiet, skulle der altid være et afsnit om måleusikkerhederne. Og en ting er sikkert, når det drejer sig om skybrud: den dag i dag er vi ude af stand til at måle de lokale ekstremer korrekt, alene fordi vi ikke har nok nedbørsmålere nede ved overfladen - i en perfekt verden skulle der måske være 4 stk. pr. km 2 eller noget i den stil. Det er der langt, langt fra. Selvfølgelig er der radarestimeret nedbør, men selv her udjævnes Figur 10. En nedbørsmåling fra centrum af Genoa, placeret 30 meter over havets overflade. Søjlerne er 1 timers nedbør, og skal aflæses ude til venstre. Den røde linje er den samlede nedbørsmængde og skal aflæses ude til højre. Det fremgår, at der faldt lidt over 200 mm på 30 timer, og på en enkelt time kom der en overgang lidt over 50 mm nedbør. Kilde Meteoliguria. Målingerne kan findes på denne side der i pixels, oftest mellem 1-3km, og selve metoden kan variere alt efter, om man er i Frankrig, Japan, Danmark osv. Og går man længere tilbage i tiden, ved vi endnu mindre om skybruds faktiske styrker. Er der en hændelse i en storby, det være sig i Lissabon, Genoa, København osv., kan man for det meste ved en hurtig søgning på internettet finde ud af, at noget tilsvarende er sket før på et eller andet tidspunkt. Men mange skybrud, der har ramt øde/befolkningsfattige områder, har sikkert ikke fundet vej til historiebøgerne. Mange videnskabelige undersøgelser peger dog på at disse kraftige skybrud er blevet hyppigere i nyere tid, som et udslag af et varmere klima. Så måske er det, hvad vi ser tegn på nu? Figur 11. Placeringen af nedbørmålere er markeret med grønne prikker. Genoa centrum giver sig selv, men Geirato ligger 10-15km nord-nordøst herfra, til højre for teksten/stedet Trensasco. Det fremgår at Geirato ligger for foden af en bakke/et lille bjerg. Kilde Meteoliguria. side 6 Vejret, 141, november 2014

7 Kilder [1] home/images/imagelibrary/dat_ html [2] world/2014/jun/29/french-winegrowers-fear-harvest-hailstorms-destroyvineyards [3] /06/hail-crushes-hopes-for-bumper-burgundy-vintage [4] De italienske nedbørsmålinger kan findes på denne side http: // /~omirl/WEB/mappa_ sensori.html?para=rai Figur 12. Genoa s gader under det voldsomme skybrud. Fotograf ukendt. Multi-skybruddet over København og Malmø den 31. august 2014 Af Niels Woetmann Nielsen, DMI Indledning Fra maj til september 2014 har der været ganske mange skybrud og kraftig-regn hændelser i Danmark, og så sent som midt i oktober faldt der på et døgn over 100 mm nogle steder i Vendsyssel. Til sammenligning faldt der natten til den 31. august på mindre end 2 timer over 100 mm flere steder på Østerbro i København. Dette multi-skybrud udviklede sig meget hurtigt. På vejrradaren dukkede der kort efter midnat (dansk sommertid) et relativ svagt ekko op over den nordvestlige del af København. Nye ekkoer opstod opstrøms, og på mindre end en time var der dannet et bånd af ekkoer, der strakte sig fra Amager og nordpå langs Sjællands øresundskyst. Ekkobåndet gav i de følgende 2 timer de nævnte mere end 100 mm regn flere steder i den østlige del af København (formentlig inklusiv den vestlige del af Øresund). Vejrmodellerne, som var til rådighed, gav ikke meldinger om et muligt skybrud. Derfor havde den vagthavende meteorolog ikke noget grundlag for i tide at udsende et varsel om skybrud. I stedet var der om eftermiddagen med vejrmodellerne som vejledning blevet udsendt et varsel om kraftig regn (mindst 24 mm på en time), gældende fra søndag morgen, og dette varsel viste sig at være berettiget. I denne artikel ser vi nærmere på multi-skybruddet ved først at analysere vejrudviklingen, som førte til det voldsomme regnvejr, og derefter at se på lokale forhold, som måske bidrog til, at de store nedbørmængder netop faldt i Øresundsområdet med tyngdepunkter på ydre Østerbro og op langs øresundskysten og få timer senere med et nyt tyngdepunkt på den østlige side af Øresund ved Malmø. Vejrudviklingen frem mod skybruddet Uvejret over København opstod i den østlige udkant af kernen i et afsnøret (cut off) lavtryk (CL). I perioden fra 00 UTC den 28. august (02 dansk sommertid den 29. august) til 00 UTC den 31. august bevægede CL sig under Vejret, 141, november 2014 side 7