Referat fra Gruppe 1 /v Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer

Transkript

1 Referat fra Gruppe 1 /v Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer Ideer til temaer og/ eller udstillinger : Kønsidealer (fx kærlighedsvalg/opfattelse af køn/ myter om køn) Hvor kommer kønnet fra? (Biologi kultur) Kvalitetsbegrebet på museerne vedr. køn/ fx ved udvælgelse af værker Køn i formidlingsdiskursen Kvinder i historien lokalt, regionalt, nationalt Kvinder og magt synlig og usynlig magt historisk set Mændene bag de stærke kvinder Ligeret/ demokrati for alle? (oplagt emne til skoleelever) o ( ) - muligt spørgsmål: Skal 16 årige have valgret? Ligestilling/ demokrati som landsdækkende projekt: Museerne i DK: 2015 som ligestillings/ demokrati år. Fokus på køn/ vilkår Demokrati 2015 som fejring af en demokratisk sejr? Muligheder/ perspektiver: Museerne kan sætte dagsordenen (2015) Fælles markedsføring/ webside Fælles undervisningsmaterialer/ nettet Finansiering Projekter/ samarbejde/ vandreudstillinger

2 Referat fra gruppe 2 /v Mette Bjerrum Jensen, Museet for Varde By og Omegn Konkrete forslag til tiltag happenings events: Foredragsrække: Vi skal lave en foredragsrække tilbud om at komme rundt i regionen med emner. Vi skal bakke facilitere vidensudveksling indenfor dette felt, der mangler dybdeforskning men mange bække små. Forslag om fælles sekretariat. Vi skal alle bruge eks. Tidsskrift for Museumsformidling som platform, for at nå ud til mange. Vi kan høre alle museer: Hvad er Jeres bidrag til at fortælle historier om køn i 2015? Value for work: Vores bidrag kan tænkes ind i de faste udstillinger fremover. Projektet kan: være med til at omfortolke historien. Give kvinder en mere 50/50 placering i historien og i udstillingerne, alene ved at vi bliver mere obs på kvindefortællingerne. Kvindedominans? Vi bør også relatere historien til nutidens (angst for?) kvindedominans på eks. uddannelser. Konkrete ideer omkring Sønderborg Slot Kvindeskæbner : om stærke kvinder uden stemmeret men i stand til at markere sig. Brug af billeder og genstande. Inddrag 8. marts komiteen, der er meget stærk i Sønderjylland med kvinder til møderne. Brug Folkehjemmet (forsamlingshuset) i Aabenraa hvorfor er der malerier af 80 markante personer, hvoraf kun 5 er kvinder? Her kan man vise, at det handler om selvforståelsen mere end om realiteten. Indvandrer-historier kan gøre emnet tværfagligt. Konkrete ideer Varde Museum Sæt billeder og genstande på personhistorier på de, der ikke havde stemmeret før 1915 kun ca. ¼ af befolkningen havde. Perspektiver til: hvem har ikke reel mulighed for at afgive stemme i dag? Oplagt til foredragsrække. Konkrete ideer Ribe Kunstmuseum Agnes Smidt og kvindesagen er oplagt / kvindelige kunstnere fra Kyhn. Hvad med at se på de malende damer fra en mere kritisk vinkel hvorfor så mange blomstermotiver, og er det god kunst? Hvad er god kunst vs dårlig kunst? Er god kunst også billig kunst? Og hvorfor er kvindelig kunst ofte billigere og dermed mindre eftertragtet end mænds? Indkøb til museer står i kontrast til de censurerede, anonyme udstillinger, hvor der er en ca. 50/50 repræsentation af mænd og kvinder blandt de udvalgte værker. Forslag om at samarbejde med moderne kunstmuseum (Esbjerg?) eller gallerier.

3 Konkrete ideer Museerne i Fredericia Kan man bytte om på drenge og pigeroller eks. i krigsrollespil? Eller gøre andet for at få ungerne til at reflektere over datidens kønsroller? Kan kvinder være soldater? Dengang? Nu? I det hele taget er det ofte sådan at mænd og kvinder agerer sammen for at få samfundet til at køre. Uden madpakker, sultne soldater, og tabt krig Kan man sætte Hernhutterne i spil? Evt i samarbejde med Koldinghus og Christiansfeld? Konkrete ideer Faaborg Museum Kvinderne blev ved et konkret eksempel udeladt af billedet og dermed malet ud af historien. Dette kan man lave forskellige variationer over. Eksempelvis: Den tomme stol photoshop forskellige mennesker ind og ud af billedet. Her skulle den kvindelige kunstner have siddet. Hvem kan få pladsen i stedet? Kan hun få sin retmæssige plads tilbage? Hvem andre kunne vi prøve at hive ud af billedet ville magtbalancen ændre sig? Og hvem ville det være provokerende at sætte ind? En indvandrer? En fattig? En nyrig? Helt konkret kunne man gøre det godt igen ved nu at give de kvindelige kunstnere plads på museet. Kunne man samarbejde med Tønder Museum?

4 Referat fra gruppe 3 / v Trine Hyllested MUSKO Kvindefortællinger, ligestilling og demokrati Nøgleemner fra vores snak: Emnet for det landsdækkende museumsinitiativ skal være mest demokrati, ligestilling og kvindefortællinger-(vi gider ikke rødstrømper siger generation 32 år) Det er meget vigtigt at det enkelte museum får lov at sætte sit eget præg på udstillingen, at det er et tema som man kan dække sig ind under. Man skal kunne have museets eget hjerteblod i temaet. Ellers gider man ikke være med. Udstillingsordet kunne være brudflader Ligestillingen handlede jo også om arbejderklassen-temaet kunne være inklusion og eksklusion. Eller menneskeværd-medborgerskab, så man kunne få vores indvandrere med. Unge indvandrede har jo et godt forhold til naturvidenskab på den måde kunne de naturfaglige museer måske deltage. Temaet kunne også være hvilken betydning har MAGT i forhold til menneskeværd og medborgerskab Loven var faktisk baggrund for det danske samfunds velfærdsopbygning Man skal tænke i hvordan museerne kan gøre emnet til en udstilling-derfor må budskabet ikke være for bredt, så bredt at museet ikke kan spænde over det. Det skal kunne gøres konkret ved hjælp af genstande fra museet. Man skal tænke i hvem der kan identificere sig med emnet. Det kan lade sig gøre med forholdvis enkle midler og kunne markere museerne på landsplan. Det er vigtigt at arkiver,biblioteker og kvindemuseet er med

5 Referat fra gruppe 4 / v Charlotte West, Museet for Varde By og Omegn Repræsenteret i gruppen var: Vejle Kunstmuseum, Tønder Kunstmuseum, Sønderskov, Varde. Vi forholdt os til emnet på et praktisk plan: I gruppen tog vi udgangspunkt i vores samlinger og brainstormede på, hvordan vi hver især kunne bidrage med en udstilling inden for emnet. Det viste sig at være meget vanskeligt at blive konkrete, eftersom det overordnede tema er meget bredt. Så snakken rejste bare flere spørgsmål: Kan det enkelte museum vinkle sin helt egen kvindehistorie. Kvindefortællinger kan være næsten hvad som helst. Skal historien om ligestilling knytte sig til 1915, eller kan man fortælle nyere eller ældre historier. Kan vi bare fortælle en speciel kvindehistorie om stærke kvinder, eller skal kvindefortællingen relatere sig til kvinders valgret, demokratisering eller ligestilling.? Måske vil det være gavnligt, at der udstikkes mere konkrete retningslinjer. Enten at det defineres meget bredt, så museerne selv helt frit kan vinkle historien, eller også at der lægges nogle mere klare retningslinjer for, at historierne skal forholde dig til demokrati, ligestilling, valgret. Hvis emnet defineres meget bredt, er det vigtigt i markedsføringen at tydeliggøre, at udstillingen knytter sig til 100-året for valgret til kvinder (og andre samfundsgrupper, som ikke tidligere har haft stemmeret). Forslag til konkrete historier fra gruppens museer: Tønder Kunstmuseum var i tvivl om, hvorvidt de overhovedet kunne deltage, da de primært har kunst fra det 20. og 21. århundrede akkurat senere end Måske kunne de bidrage med noget af islandske Juliane Sveinsdottir ( ). Hun var elev på Kunstakademiet i København Desuden diskuterede vi, hvordan et eventuelt samarbejde mellem kunstmuseer og kulturhistoriske museer kunne praktiseres i den konkrete sammenhæng. Nogen ville gerne låne malerier ud men ønsker, at malerierne udstilles for deres egen selvstændige skyld og ikke kun som kulisse i en kulturhistorisk udstilling. Nogen mente, det er problematisk at bruge malerier som kilde eller belysende baggrund i en kulturhistorisk udstilling, da det ikke er en troværdig kilde.. Gruppen syntes dog generelt, det kunne være spændende at samarbejde på tværs af kulturhistorie og kunsthistorie om udstillinger under det konkrete tema.

6 Varde har større Mundt og Luplau samling. Vejle Kunstmuseum ville gerne udlåne grafik og tegninger af de to kunstnere til Varde Museum. Sønderskov er et herregårdsmuseum og Varde har Nørholm og Hesselmed. Kan de historier (adel og tjenerskab) bruges til kvindefortællinger på hver sin side af en social skillelinke hvor stod disse to grupper af kvinder i forhold til kvindekamp og valgret. Før og efter Måske kunne de to museer fortælle hver sin vinkel af den historie. Sønderskov meldte ud, at de gerne vil betragtes som et egnsmuseum og ikke kun som et herregårdsmuseum. Stikord til fortællinger som blev diskuteret Kvindegymnastik Ingeborg Appel. Sygeplejersker Kvinder i militæret Hjedding andelsmejeri demokrati Mundt og Luplau Pauline thomsen Andre kvindelige kunstnere Som sagt spredt fægtning i forsøg på at finde nogle af de historier frem, som ligger i vores museer og i arkiverne. Vi lægger hovederne i blød og ser med temaets briller på vores samlinger og afventer en beslutning om, hvor bredt eller snævert, vi kan beskæftige os med emnet.