Alt om. spasticitet. Solutions with you in mind
|
|
- Leif Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alt om spasticitet Solutions with you in mind
2 Hvad er spasticitet? Kroppens muskler opretholder, hvad der kaldes normal muskel tonus, et niveau af muskelspænding, hvilket gør det muligt for os at holde kroppen opret. Når spændingen i disse muskler øges, bliver de stive og siges at være spastiske. Når musklerne bliver spastiske reduceres deres bevægelighed, og al bevægelse af disse muskler kan være smertefuldt. Spasticitet er en af de mest almindelige symptomer på MS og mere eller mindre vedvarende muskelstivhed. Der kan komme perioder med forværring med ufrivillige muskelspasmer. Under disse perioder reduceres muskelfunktionen muskelstivhed, der hyppigt er generaliseret, og som forårsager mere eller mindre vedvarende stivhed. Det er normalt forbundet med midlertidige perioder med forværring, i form af ufrivillige muskelspasmer, hvorunder muskelfunktion vedblivende reduceres. Det er en af de primære årsager til invaliditet ved MS, da det har tendens til at være forbundet med smerter (vedvarende eller på grund af spasmer), ændringer i blærekontrol og i søvn, manglende evne til at gå og foretage andre bevægelser, inklusive dem, som er påkrævet for personlig hygiejne. Spasmer er ufrivillige muskelbevægelser i lemmer og torso. Der er tre slags spasmer: Bøjemuskler: får lemmerne til at bøje i leddene Strækkemuskler: får lemmerne til at strække i leddene. Adduktorer: indadfører lemmerne mod kroppens midtlinje (armene trukket mod kroppens torso, benene samlet, etc.). Hvad er symptomerne? Personer, som lider af spasticitet forbundet med MS, kan udvise en række symptomer, herunder: Hyperton tilstand (øget muskel tonus), som i visse tilfælde kan føre til muskelstivhed, stive led og vandladningsforstyrrelser Spontan muskelaktivitet i form af ustyrlige muskelspasmer, som enten er af isoleret art eller forekommer som en række hurtige muskelsammentrækninger (kaldet klonus) Overdrevne senereflekser Symptomerne er forbundet med: Smerter, som kan strække sig fra ubetydelige (anspændte muskler) til svære (smertefulde spasmer i arme og ben). Natlig opvågning: på grund af smerter og/eller vandladningsforstyrrelser. Forringelse af muskelfunktion, som kan påvirke gang, alle andre typer bevægelse og tale Disse symptomer på spasticitet kan resultere i funktionelle lidelser, inklusive ændringer i kropsholdning forårsaget af øget muskeltonus (muskelspænding eller aktivitetsstatus). Muskler skal normalt opretholde et passende niveau af muskel tonus for at holde kroppen opret og muliggøre bevægelse, men skal samtidig tillade fleksibilitet og hastighed under bevægelse. Spasticitet er resultatet af øget muskel tonus, som resulterer i nedsat muskelrespons. Disse effekter kan øge træthedsfornemmelsen betydeligt og gøre det til en udfordring, at udføre daglige aktiviteter.
3 Spasticitet kan desuden føre til følgende: Problemer med at bruge ben og arme: personer, som lider af spasticitet forbundet med MS, har tendens til at opleve nedsat bevægelighed, hvilket ofte indebærer nedsat livskvalitet og en ændring i daglige aktiviteter. Træthed/mangel på energi: til stede hos mere end 90 % af patienter med MS. Træthed forbundet med MS kan have en dramatisk virkning på patienters professionelle og sociale liv. Vandladningsforstyrrelser: dette er et meget almindeligt problem hos MS-patienter. Som resultat skal en høj procentdel af patienter hyppigt lade vandet. Søvnforstyrrelser: dette er den faktor, som bidrager mest til træthed hos patienter med MS. Spasmer: pludselige, smertefulde muskelsammentrækninger, der kan afbryde søvn og bidrage til træthed om dagen. Spasticitet kan gøre det vanskeligt at gå, sidde ned eller komme ud af en stol, tage bad, strække sig, klæde sig på eller vanskeliggøre andre daglige aktiviteter. Endvidere rapporterer nogle patienter, at ustyrlige spasmer ofte forårsager ubehagelige situationer. Spasticitet kan reducere dit selvværd. Derfor skal patienten tale ærligt og åbent med de personer, han eller hun omgiver sig med (dvs. pårørende, venner, plejepersonale). Ikke alle, der lider af spasticitet, har smerter. Når der er smerter, skyldes de som regel muskelstivhed, som resulterer i en afkortning af senerne, hvilket gør det vanskeligt at bøje eller strække lemmerne. Vævet bliver knudret (sammentrukket), og resultatet er smerter. Nogle personer med spasticitet lider af dybe, vedvarende smerter i leddene. Undertiden kan en vis grad af spasticitet hjælpe med at kompensere for motorisk svaghed i benene, og gøre det muligt for patienter at gå, rejse sig op eller flytte sig fra en siddeplads til en anden. og sanser. Centralnervesystemet (CNS) (som inkluderer hjernen, lillehjernen og rygmarven) er ansvarligt for håndtering af disse funktioner, hvilket f.eks. lader nogle muskler trække sig sammen, mens andre afspænder, når de udfører en bestemt bevægelse. Dette sker, fordi hjernen sender meddelelser til rygmarven og derfra til musklerne. Hos MS patienter sendes disse meddelelser ikke korrekt, fordi banerne mellem hjernen, rygmarven og musklerne er beskadiget. Meddelelserne forvrænges, og flere muskelgrupper trækker sig sammen samtidig, når de ikke skulle gøre det. Præcis motorisk kontrol mistes mere og mere og samtidig sammentrækning af strække- og bøjemuskler fører til en mangel på koordination, ofte med smertefulde og invaliderende resultater. Som alle symptomer forbundet med MS er spasticitet resultatet af fremskreden nedbrydning af myelin og af nervefibrene. Dette resulterer i en tilsvarende nedbrydning af signalet, som sendes af neuronerne, som er ansvarlige for at bære impulser fra hjernen og rygmarven til musklerne, og forårsager derved overdreven aktivering. Alfa motoriske neuroner (ansvarlige for muskelsammentrækninger) påvirkes i særdeleshed. Hvorfor forekommer det? Nervesystemets grundlæggende celler kaldes neuroner og beskyttes med en slags hinde lavet af protein, som kaldes myelin (ligesom et strømkabel er beskyttet af plastik). Neuroner udsender de signaler der er nødvendige for den normale funktion af vores motoriske evner
4 Hvor hyppigt forekommer det? Spasticitet forekommer i forskellig hos langt størstedelen af patienter med MS grad. MS er en yderst variabel sygdom mht., hvordan den giver sig til udtryk og skrider frem. Fra et symptom-synspunkt (f.eks. spasticitet) ses attakker hyppigst i begyndelsen. Attakker betragtes som værende enhver ny og brat ændring eller symptom (der varer mere end 24 timer) eller en tydelig forværring af tidligere symptomer. Måleskalaer findes til at hjælpe med at evaluere graden af spasticitet fra et klinisk synspunkt, såsom Ashworthskalaen, den numeriske skala (NRS) af overordnet klinisk indtryk, etc. Attakker af spasticitet kan variere betydeligt i intensitet, varighed og bedringsperiode fra patient til patient. Deres intensitet kan strække sig fra mild, hvor de slet ikke påvirker dagligdagen til svær, hvor de i meget høj grad påvirker personens daglige aktiviteter. Varigheden af attakker kan variere fra et par dage (altid mere end 24 timer) til flere uger, med en bedringsperiode, der varer fra et par dage op til 3 måneder For størstedelen af patienter holder MS-symptomerne op med at forekomme som attakker og bliver simpelthen permanente. Dette er ligeledes tilfældet med spasticitet, hvor der opleves et vedvarende niveau af stivhed med flere eller færre spasmer. No spasticity Significant degree of spasticity Diagnosticering og monitorering Der kan udføres forskellige tests for at diagnosticere og monitorere fremskreden spasticitet. Disse tests evaluerer muskelaktivitet: Analyse af karaktertrækkene ved frivillige og ufrivillige bevægelser af arme og ben. Måling af hyppigheden og intensiteten af spontan muskelaktivitet (spasmer, klonus). Spørg patienten, omsorgsgiveren eller sundhedsplejeren om dennes overordnede indtryk. Evaluering af patientens evne til at udføre visse aktiviteter, såsom at gå eller påtage sig visse opgaver i forbindelse med personlig pleje, eller af patientens generelle livskvalitet. Behandlinger Personer, som lider af MS, behandles sædvanligvis af et multidisciplinært team bestående af speciallæger og specialister i sygepleje, psykologer, talepædagoger og/eller fysioterapeuter. Dette team vil bestemme, hvad er den bedste behandling i din situation. Formålene med behandling af spasticitet er: Bevægelsesevne: at forbedre brugen af de påvirkede lemmer og personens evne til at udføre sine daglige aktiviteter.
5 Komfort: at lindre smerter og ubehag forbundet med stivhed eller spasmer. Personlig pleje: at gøre det lettere at udføre personlig hygiejne selvstændigt Livskvalitet: at forbedre eller bevare evnen til at udføre daglige aktiviteter (bevægelsesevne, arbejde, familie, fritidsaktiviteter...). De tilgængelige retningslinjer for behandling af spasticitet forbundet med MS er beskrevet nedenfor til information: 1. Ikke-farmakologiske behandlinger holdning eller dårlige vaner under bevægelse, som kunne gøre spasticiteten værre. Patienten skal måske ændre den måde, han/hun går på, eller i visse tilfælde bruge et hjælpemiddel, som lader ham eller hende bevæger sig lettere og således forebygger muskelspasmer. Ved mild MS tilrådes patienter som regel at holde sig i god fysisk form ved at lave strækøvelser og styrketræning. I tilfælde af moderat til svær spasticitet kan fysioterapeuten inkludere øvelser og holdninger, som reducerer muskel tonus (for at undgå overdreven muskel tonus, således at musklerne er mindre stive), afkølingsterapi og teknikker til mobilisering af musklerne. Fysioterapeuten giver som regel patienten et træningsprogram med strækøvelser for at forsøge at bevare korrekt muskellængde, hvorved chancerne for mindre hyppigere spasmer øges, og der er mindre stivhed. Strækøvelserne kan være aktive (udført af patienten) eller passive (udført vha. en anden person), hvilket er grunden til, at fysioterapeuten også inkluderer omsorgsgiveren i instruktionerne. a) Fysioterapi Fysioterapi (rehabilitering) er en afgørende del af behandlingen af symptomer på MS og inkluderer de følgende forskellige muligheder: Fysioterapi: øvelser med passive bevægelser, der omfatter instruktioner i regelmæssig udførelse af øvelserne, da de hjælper med at styrke, udstrække og afspænde musklerne og samtidig forbedrer leddenes bevægelighed og øger blodomløbet. Fysioterapeuten vil sandsynligvis også give patienten en række øvelser til at lave hjemme. Inden fysioterapeuten beslutter, hvilken behandling skal følges, vil han/hun undersøge patienten for at få en ide om, hvordan han/ hun har det, og hvordan han/hun bevæger sig. Fysioterapi kan hjælpe med at afhjælpe symptomerne og kan desuden sikre, at patienten ikke antager endårlig
6 Badebehandling (øvelser i et svømmebassin) kan også hjælpe med at afspænde musklerne. Undertiden kan brugen af kolde pakker eller lignende (kuldebehandling) også være nyttigt Massage kan desuden hjælpe med at mildne muskelstivhed. Ergoterapeuter kan når de ter muligt samarbejde med fysioterapeuterne. De forsøger at bestemme, hvordan fysiske symptomer påvirker patienternes dagligdag og vil hjælpe dem med at bevare deres uafhængighed ved at lære dem bevægelser, som tager højde for deres spastiske symptomer. De etablerer f.eks., hvordan spasticitet påvirker, måden hvorpå patienter rejser sig fra og sætter sig i en stol, eller med andre ord, hvordan bevægelse til og fra stolen påvirker deres spasticitet. En ergoterapeut vil desuden anbefale hjælpemidler, som kan hjælpe patienten med at udføre daglige bevægelser, og sørger for at sengen, stolen eller kørestolen, som anvendes af patienten, er passende. b) Operation Afhængig af patienten og karaktertrækkene af hans eller hendes spasticitet kan operation være en alternativ behandlingsmulighed for svære tilfælde af spasticitet forbundet med MS. Forskellige typer operationer anvendes til at behandle spasticitet. Ortopædkirurgi kan være en mulighed, hvis kirurgen beslutter at forlænge senerne, foretage artrodese eller behandle misdannelser på anden vis. Kirurgisk korrektion kombineret med passende rehabilitering kan forlænge hvileperioder, reducere smerter og forebygge liggesår (svækket hudvæv, som kan blive hårdt, tørt og få en perlehvid, grå eller sort farve). c) Forskellige ortopædiske hjælpemidler: Har til formål at fremtvinge korrekt stilling af de deformerede lemmer og gøre det muligt at bruge dem. d) Alternative behandlinger: Alternative behandlinger kan inkludere akupunktur (for visse typer smerter) og afspændingsmetoder såsom yoga og meditation. 2. Primære lægemiddelbehandlinger Forskellige lægemidler kan ordineres til behandling af spasticitet. De rækker fra muskelrelakserende midler til lavdosis antiepileptiske midler. De vigtigste lægemidler er beskrevet nedenfor. Perorale muskelrelakserende midler. Benzodiazepiner Tilladte cannabinoider 3. Invasive (injicerbare) lægemiddelbehandlinger Behandling med lokale injicerbare lægemidler er et alternativ for patienter med spasticitet, som kun påvirker et lille område (fokal spasticitet), eller som ikke reagerer på peroral medicin. En række forskellige behandlinger findes: Neurotoksiner: disse, som injiceres direkte i musklen, reducerer muskelspænding og behandler lokaliseret (fokal) spasticitet. Virkningerne varer cirka 2-4 måneder. Er tilbøjelige til at være en del af et program, som inkluderer rehabilitering. Nerveblokade, som anvender neurolytiske stoffer: injektion af fenol eller alkohol ind i nervespidserne i det påvirkede område, hvorved de ødelægges og medfører muskelafspænding. Resultaterne er relativt kortvarige og proceduren skal gentages hyppigt og regelmæssigt. Intraktekalt indgivet muskelrelakserende midler: en sidste udvej for patienter med spasticitet i underekstremiteterne, som ikke reagerer passende på andre lægemidler, eller hvis patienten ikke kan tåle anden medicin. Indgivet ved at anlægge et kateter eller lille rør omkring rygmarven og forbinde det til et medicinreservoir og infusionspumpe. Det implanteres kirurgisk under bugvæggens hud for at indgive lægemidlet direkte i rygmarven. Kræver særlig pleje og observation af professionelle.
7 Solutions with you in mind
ALT OM SPASTICITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SPASTICITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER SPASTICITET? Kroppens muskler opretholder, hvad der kaldes normal muskel tonus, et niveau af muskelspænding, hvilket gør det muligt
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion
Læs mereMAVE-TARM-FORSTYRRELSER
ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens
Læs mereHUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN
ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems
Læs mereBALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED
ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende
Læs mereTALE- OG SYNKE- PROBLEMER
ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereBEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind
BEÆEDELIGHED KØRSEL www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Mobilitet Mobilitet defineres som vores evne til at bevæge os baseret på vores egen muskelkraft, koordination,
Læs mereSpasticitet i multipel sklerose
Spasticitet i multipel sklerose informationsfolder til patienten 1 Hvad er spasticitet? En medicinsk definition af spasticitet kan være den, der leveres af den europæiske gruppe La espasticidad también
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereAlt om. smerter. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om smerter www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereMere om MS (multipel sklerose)
Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv
Læs mereForstå cervikal dystoni
Patientvejledning Oplysninger til personer, der har fået ordineret botulinum toxin B (NeuroBloc ) for cervikal dystoni Forstå cervikal dystoni og din NeuroBloc behandling Vejledningen er udstedt af Eisai
Læs mereNår diæt, motion og medicin ikke er nok
Når diæt, motion og medicin ikke er nok HAR DU SLIDGIGTSSMERTER I KNÆET? Hvad sker der i mit knæ? Knoglerne i et sundt knæ beskyttes og polstres af brusk og ledvæske, så knæet er let at bøje og bevæge.
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereMERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)
MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan
Læs mereMuskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.
Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen
Læs mereERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs merePlejestandarder for personer med leddegigt
Plejestandarder for personer med leddegigt Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: SOC 1 Personer med symptomer på leddegigt bør have rettidig adgang til læge/sundhedsperson, der er kompetent til at stille
Læs mereNår sjælen er gået i stykker
Når sjælen er gået i stykker Psykologi Flugt på hjernen, Exit Zimbabwe AF Simon Ankjærgaard, kommunikationsmedarbejder for Rehabilitering- og Forskningscentret for torturofre (RCT), udgivet i RCT s årsberetmning
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereSpringerknæ Informations- og træningsprogram
Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret
Læs merePatient information. CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder.
Patient information CPR-Nummer: Navn: Dato: Måned efter operation: Før operation 3 måneder 6 måneder 12 måneder 24 måneder 36 måneder Operationsben: 1. Højre 2. Venstre Sygdommen sad i: 1. Knogle 2. Bløddels
Læs mereInformation om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag
Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereSMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.
Læs mereInformation og vejledning efter stabiliserende rygoperation
Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation Til patienter, der har fået foretaget uinstrumenteret stabilisering af lænden eller er stabiliseret over få led Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi
Læs mereDIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL
DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din
Læs mereHJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere
HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere 2 HJÆLP I HJEMMET TIL PERSONER MED POLIO Hjælp i hjemmet til personer med polio Særlige
Læs merebehandling foregå ambulant på hospitalet,
: Fysioterapi Sammenfatning Fysioterapeuten kan gennem vejledning og behandling hjælpe personen med ALS til at udnytte sine kræfter bedst muligt. Fysioterapeuten kan medvirke til at mindske følgerne af
Læs merePerifer facialisparese
Til patienter med ansigtslammelse Perifer facialisparese Øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Perifer facialisparese Hvad er en perifer facialisparese En perifer facialiseparese
Læs mereTil patienter med skade på rygmarven
Til patienter med skade på rygmarven Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarven og nervesystemet. Rygmarven er en del af nervesystemet og spiller en vigtig rolle i forhold til vores muligheder for at bevæge os.
Læs mereydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler.
1 af 5 17-01-2013 11:09 Artikler 20 artikler. ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt
Læs mereOm HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)
Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad
Læs mereNationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
Læs mereMS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind
MS I DAGLIGDAGEN www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Anbefalinger omkring at tage tøj på Vi foreslår, at du husker de følgende anbefalinger, hvis du lider af fremskredne
Læs mereManchester Livskvalitetsskala (MANSA)
Manchester Livskvalitetsskala (MANSA) Navn: Cpr.: Dato: BT: Vægt: Højde: Taljemål: 1. Hvor tilfreds er du i dag med dit liv som helhed? 2. Hvor tilfreds er du med dit arbejde? (eller beskyttede arbejde
Læs merePRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM
PRE-HABILITERING forberedelse af operation STEPHEN DE GRAAFF MBBS, FAFRM HVAD ER PRE-HABILITERING? Pre-habilitering, eller pre-operativ rehabilitering, betegner den proces der består i at forbedre patientens
Læs merePræsentation af: www.hjemmetest.dk www.hthealth.com
Præsentation af: www.hjemmetest.dk www.hthealth.com Hvad er Circulation Booster? Registreret medicinsk udstyr (Klasse IIa) ingen andre cirkulationsapparater bærer denne klassifikation Bruger Elektrisk
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereFastvokset stigbøjle (otosklerose)
HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden
Læs mereAripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Læs mereØVELSE 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis
Lægens bord og anerkendelse ØVELSE 2 TERM-modellen 1. Forståelse 2. Lægens bord og anerkendelse 3. Forhandling af forståelsesmodel Somatiske speciallæger Lette tilfælde Svære tilfælde 4. Planlægning af
Læs mereydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:
1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som
Læs mereJanssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni
Janssen-Cilag A/S Hammerbakken 19 3460 Birkerød Tlf. +45 4594 8282 Fax. +45 4594 8283 Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Det er vigtigt at undgå tilbagefald Denne folder
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs mereALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)
ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,
Læs mereKiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor
Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereErgoterapi ved hjerte- og lungesygdom
Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom
Læs mereNår ryggen giver problemer
Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et
Læs mereInformation om træthed efter hjerneskade
Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske
Læs mereFordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni
Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Denne folder er skrevet for at hjælpe dig, når du overvejer om en langtidsvirkende behandling mod skizofreni kan gavne din tilstand.
Læs merePatientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt
Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs merePOLIO.DK. HJÆLP I HJEMMET til personer med polio
POLIO.DK HJÆLP I HJEMMET til personer med polio 2 HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, ergoterapeuter, social- og sundheds assistenter/-hjælpere Særlige forhold ved
Læs mereSide 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet
Læs mereNaturlig hjælp til en god søvn
Naturlig hjælp til en god søvn Forening til oplysning om homøopatiske lægemidler og antroposofisk lægekunst 1 Søvnproblemer Søvnen kaldes også den store helbreder, og en dyb og sund søvn kan udligne mange
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereNationale Rygregister
Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal
Læs mereHvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?
Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at
Læs mereØvelsesprogram for den brystopererede patient
Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere
Læs mereMitokondrier og oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 338 Offentligt. 5 gode råd, hvis du er STIV SOM ET BRÆT
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 338 Offentligt 5 gode råd, hvis du er STIV SOM ET BRÆT 50.000 danskere er konstant stive i ryggen. Vi lider nemlig af sygdommene SpA (Spondylartritis),
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereSTIMULERER METABOLISME - FORBRÆNDING
LØSNER MUSKELSMERTER De mekaniske vibrationer i et NOVAFON lydbølgeapparat trænger 6 centimeter dybt ind i vævet. Hvis vibrationer med en frekvens på 100 Hz møder en afslappet muskel, trækker musklen sig
Læs mereTil patienter opereret for Tethered Cord
Tlf. 8949 3390 Til patienter opereret for Tethered Cord Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 1/2009-0935 patientinformation NeuroKIRURgisk afdeling nk ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereKroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.
Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle
Læs mereDet kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.
Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er
Læs mereGaldestensoperation Komplikationer
Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden
Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereTeksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk
Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,
Læs mereTræning med lille elastik
Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let
Læs merePolio,postpolio og behandling. Et liv i balance
Polio,postpolio og behandling Et liv i balance Disposition for i aften: Polio: sygdom årsag og forløb Postpolio: hvad er det? Postpolio: de enkelte symptomer Pause Behandling af Postpolio Akut polio: hvad
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereInterventionel Onkologi Patientinformation
Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional
Læs mereNår sport giver smerter
Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,
Læs mereDin første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig
Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein
Læs mereTil patienter og pårørende. Denervering. Radiofrekvensablation af facetled. Vælg farve. Ambulant behandling
Til patienter og pårørende Denervering Radiofrekvensablation af facetled Vælg farve Ambulant behandling 2 Behandling Introduktion Radiofrekvensablation (RFA) af facetleddene er en ny behandling målrettet
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
Læs mere