Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Transkript

1 Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres igennem hele uddannelsesforløbet. De studerende Studerende på SDU indgår sammen med undervisere og medstuderende i et forpligtende læringsfællesskab kendetegnet ved gensidig respekt, åbenhed og engagement. Uddannelserne er tilrettelagt, så der er sammenhæng mellem de forskellige studieaktiviteter. De studerende yder en aktiv indsats i undervisningen, i de selvstændige studier og i samarbejdet med de andre studerende. De studerende yder en fuldtidsindsats og videreudvikler evnen til selvstændigt at tage ansvar for deres faglige udvikling. De er opsøgende, udforskende og klar til at lære. Underviserne Underviserne på SDU har ansvar for at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så den understøtter de studerendes aktive læring i og uden for undervisningslokalet samt deres muligheder for at deltage i den videnskabelige praksis. Samarbejde mellem underviserne sikrer sammenhæng mellem de forskellige studieaktiviteter og progression i uddannelserne. På SDU har underviserne ledelsesmæssig opbakning til kontinuert at udvikle deres undervisnings-praksis gennem pædagogisk opkvalificering og kollegialt fællesskab. Planlægningen af undervisningen afspejler undervisernes høje faglige niveau og deres klare fokus på læringsmålene for det enkelte fag og uddannelsen. Underviserne støtter, guider og udfordrer de studerende i et læringsfællesskab kendetegnet af gensidig respekt, åbenhed og engagement. Det teknisk-administrative personale På SDU er de teknisk-administrative medarbejdere sammen med undervisere og ledere centrale i arbejdet med at skabe rammer for aktiverende undervisning og aktiv læring både i og uden for undervisningslokalet. De teknisk-administrative medarbejdere løser deres opgaver i et samarbejde med undervisere og studerende kendetegnet af gensidig respekt, åbenhed og indlevelse. De teknisk-administrative medarbejdere bidrager til løsninger, der fremmer de studerendes aktive læring. Ledelsen 1

2 (rektor, prorektor, dekaner, prodekaner, institutledere, studieledere) Ledelsen har ansvar for at synliggøre og sikre opfyldelsen af SDUs bærende principper for aktiverende undervisning og aktiv læring over for medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere. Med åbenhed og respekt for forskellighed understøtter ledelsen aktivt de organisatoriske og læringsmæssige rammer, således at principperne udvikles og implementeres i praksis. 2

3 Bærende principper for aktiverende undervisning og aktiv læring del 2: Implementering Kommissorium uddrag Projektet skal komme med konkrete forslag til, hvordan de bærende principper kan omsættes til handling for nye og nuværende undervisere og studerende. I arbejdet bør aktuelle e- læringsværktøjer anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt. Projektet skal i øvrigt arbejde tæt sammen med projekterne i programmet VIK værdi, incitament og kompetenceudvikling. Som del af projektarbejdet bør det endvidere løbende vurderes, om snitflader til andre projekter skal tages i betragtning. Særligt bør dette projekt koordineres med projektet Praksisrelevant undervisning. Proces og fortolkning Bærende principper del 2 har været diskuteret i projektgruppen, der nedsatte en undergruppe bestående af Anne Skov Jensen, Birgitta Wallstedt og Anne Jensen, der har arbejdet videre med forslag til handling. Projektgruppen har diskuteret forventninger til detaljeringsniveauet i forslaget til implementering samt fortolkningen af formuleringen: hvordan de bærende principper kan omsættes til handling for nye og nuværende undervisere og studerende. Projektgruppen mener, at implementeringen af Bærende principper rummer flere niveauer, og at det ikke er muligt overordnet og kontekstuafhængigt at definere student-centred learning herunder specifikt aktiverende undervisning eller aktiv læring. 1 Definitioner må skabes i relation til de enkelte uddannelser og fagelementer. Generelt er det naturligvis muligt overordnet at sige, at aktiverende undervisning normalt opfattes som undervisning, der fokuserer på læringsresultater snarere end afvikling af et pensum og på at de studerende involveres i og gives ansvar for deres egen læringsproces (learner autonomy) ved deltagelse i aktiviteter i undervisningen og mellem undervisningsgange. Aktiverende undervisning associeres ofte med underviseren som læringsfacilitator snarere end som lærer samt med undervisning, der fører til dybdelæring og et højt taksonomisk niveau. Endelig med grundigt tilrettelagte og hyppige feedback-aktiviteter med både underviser og peers som aktører i feedback-processen. 1 Jf. Geraldine O Neill and Tim McMahon: Student-centred learning: What does it mean for students and lecturers? In: O Neill, G., Moore, S., McMullin, B. (Eds) (2005): Emerging Issues in the Practice of University Learning and Teaching. Atiklen giver en gennemgang af mulige definitioner af student-centred learning, herunder eksempler på aktiverende undervisning. 3

4 Aktiverende undervisning vil på alle uddannelser have som mål, at de studerende ikke blot præsenteres for teorier og metoder, men desuden arbejder med disse og lærer at vurdere relevansen af dem på et videnskabeligt grundlag. I forhold til professionsrettede fagelementer vil aktiverende undervisning derudover have som mål på en gang at få de studerende til at arbejde aktivt med tilegnelse af teori og metoder og med anvendelse af disse i forhold til praksis. I mindre professionsrettede fagelementer vil målet være at få de studerende til at arbejde aktivt med tilegnelse af teorier og metoder og med anvendelse af disse i forhold til en videnskabelig arbejdsmåde. En del fagelementer må formodes at kombinere de to. Aktiverende undervisning og rammer for aktiv læring kan konkret udmøntes i en lang række mulige designs og arbejdsformer (projektarbejde, problembaseret læring, forelæsninger, gruppearbejde ) eller aktiviteter (pararbejde, summemøder, think-pair-share, rollespil ), hvoraf flere samtidigt kan være relevante. Undervisnings- og læringsformer samt eksamensformer skal derfor vælges specifikt efter læringsmål for den enkelte uddannelse og/eller fagelement. Valget af disse eller af undervisningsmedier (e-læring, ipads, mobiltelefoner, clickers m.v.) kan ikke ske på baggrund af et katalog med muligheder (af og til omtalt som en kogebog ), men må udvikles i dialog mellem fag og undervisning som en fagdidaktik. Forslag: Implementering Arbejdsgruppen mener således, at implementering af Bærende principper kan have følgende form: 1. Bevidstgørelse om Bærende principper og deres indhold via markedsføring internt (til studerende, undervisere, TAPer og ledelse) og eksternt (til kommende studerende, samarbejdspartnere og omverden generelt). De bærende principper bør desuden tænkes med i forbindelse med rekruttering af nye undervisere og også på den måde være et profileringselement. Det er ligeledes vigtigt at signalere det forpligtende fælleskab også til de nye studerende, særligt gennem studiestartsmaterialet og forventningsafstemning. 2. Udarbejdelse af strategi for indarbejdelse af Bærende principper i uddannelserne på hvert fakultet. 3. Beskrivelse af udmøntning af Bærende principper i uddannelser og fagelementer, dvs. hvordan fortolkes aktiverende undervisning og aktiv læring konkret. Støttes af nedenstående projekter i De studerende i centrum og kompetenceudvikling og konsulentstøtte. 4

5 4. Kompetenceudvikling af undervisere i forhold til arbejdet med aktiv læring og aktiverende undervisning i praksis. En konference for institutledere kunne være en vigtig løftestang. Emnet kan også tages op på kommende studieledermøder, i den kommende fælles pædagogiske enhed, eller som en årlig event/ konference, hvor vi afrapporterer på De studerende i centrum. 5. En vidensdelingsportal eller en værktøjskasse evt. à la Undervisermetroen med gode eksempler på pædagogiske tiltag/aktiviteter til inspiration. En sådan portal (med review) kan være med til at klarlægge, hvad aktiverende læring er eller kan være. Endvidere kan der afholdes en workshop eller konference i 2013 som opfølgning, ligesom arbejdet kan følges op via uddannelsesberetninger og i den nye pædagogiske enhed. 6. Et arbejde med revision af delpolitikkerne er i gang. Her kan de bærende principper på passende vis blive indarbejdet, ligesom det overvejes at lave en selvstændig delpolitik for undervisning. 7. Kvalitetsmåling Vi mener således, at det videre arbejde med implementering ligger i det arbejde, der er i gang i nedenstående projekter under De studerende i centrum samt i det daglige universitetspædagogiske arbejde centralt og på fakulteterne. Der skal derudover i forhold til kompetenceudvikling specifikt være opmærksomhed på behovet for just-in-time konsultation i forlængelse af CUPs hidtidige praksis (jf. Handlings- og aktivitetsplan) og fakulteternes universitetspædagogiske arbejde. Stud-læring Læringstilgang Prøveformer, feedback og læring Praksisrelevant undervisning Understøttende Studiestart og studieunderstøttende læringsforløb Læringsrum og undervisningsteknologi Værdi, Incitament og Kompetenceudvikling Kodeks Kompetenceudvikling Incitamenter til fremme af undervisningsudvikling og anerkendelse af god undervisning A.J