SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

Transkript

1 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv 2/02 SØVEJSREGLER Hjælpemidler: Bilag med billeder af skibslys (Y3Søv 2/02). 1. Du er fører af et sejlskib A, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 225. Vinden kommer fra NV, således at du har den ind tværs om styrbord. På et tidspunkt observerer du ret for de skibslys, som er vist på bilag med billeder af skibslys, ramme 1. Alle lys tilhører skibet B. a) Hvad fortæller de i ramme 1 viste lys om skibet B? B er et sejlskib, der er let. Det stævner ret imod mig. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B? Jeg vil kontrollere, at mine lanterner brænder klart, og at der holdes behørigt udkig. Selvom vi er på modsatte kurser, vil jeg for en sikkerheds skyld pejle B gentagne over kompasset for at konstatere, om der er fare for sammenstød. c) Hvordan vil du i skibet A forholde dig, såfremt det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene A og B? Da vi er to sejlskibe, der nærmer sig hinanden således, at der er fare for sammenstød, skal B gå af vejen for mig, idet vi har vinden ind på modsatte sider, og B har vinden bagbord ind. Jeg skal derfor holde min kurs og fart. Kommer jeg i tvivl om B s manøvrer eller hensigter, eller om B vil overholde sin vigepligt, skal jeg afgive mindst 5 korte toner med fløjten hurtigt efter hinanden. Dette signal kan suppleres med mindst 5 korte lysblink hurtig efter hinanden. Når jeg bliver klar over, at B ikke tager forholdsregler til at gå af vejen, vil jeg dreje så meget til styrbord, at sammenstød undgås. Kommer B så tæt, at sammenstød ikke kan undgås ved forholdsregler alene fra hans side, skal jeg tage sådanne forholdsregler, som bedst vil kunne bidrage til at undgå sammenstød. Når B er helt klaret og passeret, vil jeg fortsætte min sejlads. Side 1 af 12

2 d) Hvilket tågesignal skal skibene A og B afgive i tilfælde af nedsat sigtbarhed? Skibene skal med mellemrum af højst 2 minutter afgive en 1 lang tone efterfulgt af 2 korte toner med fløjten. e) Hvilke skibslys skal B i øvrigt føre, og over hvor stor en bue af horisonten skal samtlige de af B viste lys kunne ses? B skal udover det grønne og røde sidelys vise et hvidt agterlys. Grønne sidelys: Ses over en ubrudt bue af horisonten regnet fra ret for til 112½ på stb. side. Røde sidelys: Ses over en ubrudt bue af horisonten regnet fra ret for til 112½ på bb. side. Agterlys: Ses over en ubrudt bue af horisonten fra ret agter til 67½ på begge sider. f) Skal skibet A om dagen føre noget signal, dersom der foruden sejl anvendes maskine til fremdriften? I bekræftende fald hvilket? Ja! En signalfigur bestående af 1 kegle med spidsen nedad. g) Hvilket tågesignal skal du afgive i tilfælde af nedsat sigtbarhed, når skibet fremdrives ved både sejl og motor? Tågesignalet er som for et maskindrevet skib, altså: Med mellemrum af højst 2 minutter afgive en 1 lang tone med fløjten, når det gør fart gennem vandet, og med mellemrum af højst 2 minutter afgive 2 lange toner med fløjten, når det ligger stoppet uden at gøre fart gennem vandet. 2. Visse færger kan sejle med agterenden fremad igennem længere tid. Beskriv, hvilke signaler skibet skal føre om dagen for at gøre opmærksom på dette. To sorte kugler anbragt symmetrisk på hver side af diametralplanet. 3. Hvilken vigepligt gælder som hovedregel ved sejlads ud og ind af dansk havn, når der ikke udtrykkeligt er anført en særlig regel for havnen? Indgående skibe viger for udgående. Side 2 af 12

3 4. Du er fører af en større maskindrevet lystyacht C, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 165. På et tidspunkt ser du i pejling 140 skibslysene som vist på bilag med billeder af skibslys, ramme 2. Alle lys tilhører skibet D. a) Hvad fortæller de i ramme 2 viste lys om skibet D? D er et maskindrevet skib, der er er let. Det er under 50 m i længden, og vender sin styrbord side imod mig. D er hæmmet af sin dybgang. b) Hvorledes vil du konstatere, om der er fare for sammenstød med skibet D? Jeg vil pejle D gentagne gange over kompasset. Forandrer pejlingerne sig kendeligt, er der ikke fare for sammenstød. Forandrer pejlingerne sig ikke kendelig, er der fare for sammenstød. c) Hvorledes vil du forholde dig, dersom der ikke er konstateret fare for sammenstød med skibet D? Jeg vil fortsætte min sejlads, men holde godt øje med D indtil han er helt passeret og klaret. d) Hvordan vil du forholde dig, dersom det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene C og D? Da jeg i henhold til regel 18 som maskindrevet skib skal undgå at vanskeliggøre sikker passage for et skib, der er hæmmet af sin dybgang, vil jeg jeg gå af vejen for D. Jeg vil derfor i god tid og med en klar og tydelig manøvre dreje så meget til bagbord, at jeg går godt klar af og agten om D. Ved manøvrens begyndelse vil jeg afgive 2 korte toner med fløjten eventuelt suppleret med 2 korte hvide blink synlig hele horisonten rundt. Jeg vil omhyggeligt kontrollere manøvrens effektivitet og i øvrigt holde godt øje med D, indtil han er helt klaret og passeret, hvorefter jeg vil fortsætte min sejlads. e) Hvilket signal skal D føre om dagen? Om dagen skal D føre et dagsignal bestående af en cylinder, anbragt hvor den bedst kan ses. Side 3 af 12

4 5. Nævn mindst 5 visuelle signaler, der har følgende betydning: Jeg er i nød, og behøver hjælp. 1. Raketter eller bomber med røde stjerner; 2. Flagene NC anbragt lodret over hinanden; 3. Firkantet flag og kugle anbragt lodret over eller under hinanden; 4. Flammer ombord; 5. Røde raketter med faldskærmsblus; 6. Orange røg; 7. Langsom og gentagen hævning og sænkning af armene; 8. Håndblus med rødt lys. 6. Hvorledes skal udtrykket Skib hæmmet af sin dybgang forstås i forbindelse med De Internationale søvejsregler? Skib hæmmet af sin dybgang betyder et maskindrevet skib, som på grund af sin dybgang i forhold til den forhåndenværende vanddybde og bredden af det pågældende farvand har stærkt begrænset mulighed for at afvige fra den sejlretning, det følger. 7. Hvornår skal et skib anses for at overhale et andet skib? Et skib, skal anses for at overhale, når det vinder ind på et andet skib fra en retning, det er mere end 22½ agten for tværs af samme, d.v.s. i en sådan stilling i forhold til det skib, det overhaler, at det om natten kun er i stand til at se dette skibs agterlys, men ingen af det sidelys. Side 4 af 12

5 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Sør 2/02 SØRET Hjælpemidler: Uddrag af danske søfartslove (for fritidssejlere). 1. Hvornår foretages en første måling af et skib, såfremt målebrev ønskes udstedt? Når skibet er nybygget eller indført fra udlandet. 2. Hvad kaldes det dokument, der udstedes som bevis på, at skibet på tilfredsstillende vis har gennemgået hovedsyn. Fartstilladelse. 3. I tilsynsbogen for et fritidsfartøj er anført, at der er afholdt følgende syn: Hovedsyn i august 1998 Bundsyn i marts 2000 a) Frem til hvornår gælder disse syn, såfremt intet usædvanligt indtræffer? Hovedsyn skal afholdes senest 60 måneder efter sidste hovedsyn, altså senest i august Bundsyn skal senest afholdes 33 måneder efter sidste hovedsyn, altså senest i december Hvilke former for affald må danske fritidsfartøjer udtømme på dansk søterritorium? Frisk fisk og dele heraf og, indtil videre kloakspildevand. 5. Et fartøj på 18 BT, der har været anvendt erhvervsmæssigt, er optaget i Skibsregisteret. Dette fartøj sælges nu til en ny ejer, der ønsker at anvende fartøjet til privat fritidssejlads i international fart. a) Kan skibet ved dette ejerskifte optages i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) eller i fartøjsfortegnelsen? Nej. Det er kun handelsskibe, der kan optages i DIS, og fritidsfartøjer kan ikke optages i fartøjsfortegnelsen. Side 5 af 12

6 Besvarelsen af følgende spørgsmål skal være kortfattet, og der skal, hvor det er muligt, henvises til den relevante lov og lovparagraf med angivelse af eventuelt, stk. og pkt.nr. 6. Du er ejer af et fritidsfartøj med en bruttotonnage på 25, som har et fremdrivningsmaskineri på 200 kw. Maskineriet kan manøvreres og reguleres fra styrepladsen. Du har selv sønæringsbevis som yachtskipper af 3. grad og duelighedsbevis i motorpasning. Din kone har både duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere og duelighedsbevis i motorpasning. Sammen med din kone og din søn på 18 år har I planlagt en tur fra Århus til Oslo i Norge. Jeres søn har duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere. Derudover er ingen i besiddelse af relevante beviser. a) I forbindelse med turen ønsker I at proviantere told- og afgiftsfri varer i København. Er dette muligt? Nej. Fritidsfartøjer kan ikke proviantere told- og afgiftsfri varer i Danmark. b) Opfylder I som besætning lovkravene med hensyn til besætningens uddannelse og kvalifikationer for den planlagte ferie? Ja. Lov om skibes besætning kapitel 4, 10, stk. 1 & 3. Efter at være kommet i rum sø overdrages vagten til jeres søn. c) Er dette i overensstemmelse med gældende bestemmelser? Ja. Der skulle i henhold til Lov om skibes besætning 17 ikke være noget til hinder for dette. I ændrer jeres planer, og sætter i stedet kursen mod Stockholm. d) Giver dette anledning til ændrede krav til besætningens kvalifikationer? Nej. Undervejs anløber I Skagen, og en god bekendt, som hedder Lars, overtaler jer til at lade ham sejle med. Undervejs og langt fra land, støder I på en jolle med en stærkt forkommen lystfisker om bord. Vejret er dårligt, og jeres fartøj arbejder en del i søen. Idet lystfiskeren reddes om bord falder Lars og brækker armen. e) Har Lars krav på erstatning i anledning af den brækkede arm? Ja. Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade kapitel 1. 3, stk. 3. Senere på rejsen bliver Lars alvorligt syg. I formoder, at han har spist noget fordærvet mad. f) Skal der i denne anledning afgives søforklaring. Ja. I henhold til Søloven kapitel pkt. 4, skal der afgives søforklaring. g) I Stockholm har du købt rigelig med cigaretter og spiritus. I hvilket omfang må der medføres uberigtiget proviant ved ankomst til Århus? Der må medføres uberigtiget proviant i det omfang denne kan indføres told- og afgiftsfrit efter rejsegodsbestemmelserne. Side 6 af 12

7 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3N2 2/02 Hjælpemidler: Ingen: NAVIGATION II 1. Du har over magnetkompasset foretaget en terrestrisk pejling af en genstand. Den herved fremkomne stedlinie udsætter du i dit søkort. a) Giv en række eksempler på, hvilke usikkerheder der kan/vil være tilstede i forbindelse med pejling og udsættelse af nævnte stedlinie. 1. Usikkerhed i forbindelse med aflæsning på pejleskive m. m 2. Usikkerhed med hensyn til størrelsen af deviation og misvisning. 3. Usikkerhed ved udsætning af stedlinien. 2. Affarende sted er N W, og påkommende sted er N W. a) Angiv breddeforandringen. Breddeforandringen er N. b) Angiv længdeforandringen. Længdeforandringen er E. c) Hvad er middelbredden? Middelbredden er N 3. I et søkort er der et kompassymbol, der giver følgende oplysninger om misvisningen: 3 25 W 1990 (10 E) a) Beregn misvisningen for 2002, for farvandsområdet i nærheden af symbolet. Misvisningen er: 3 25 W E = 1 25 W Side 7 af 12

8 4. Hvilken afmærkning i danske farvande er forsynet med følgende lysrefleks: a) Blåt bånd over rødt bånd? Isoleret fareafmærkning. 5. Beskriv følgende med hensyn til en bøje i sideafmærkningssystemet (IALA A), når bøjen skal holdes om styrbord for indgående; a) Hvad er topbetegnelsen og bøjens farve? Bøjen er grøn med en grøn kegle med spidsen opad som topbetegnelse. b) Hvilke fyrkarakterer anvendes? Fl.G, Fl(2) G, Fl(3) G, Q.G, VQ.G, L Fl.G c) Hvilke lysrefleksbånd er afmærkningen udstyret med? Grønt bånd. 6. Et skib har i strømfrit farvand gennemsejlet en kendt distance på 32,5 sm. Den loggede distance på samme tur viste sig at være 30,1 sm. a) Hvad er logkorrektionen? Logkorrektionen er ((32,5 30,1):30,1 100)% = 8,0 %. 7. I søkortet kan man om Helleholm fyr læse følgende oplysninger: Oc(3) WRG. 15s 12m 12-8M. a) Hvorledes skal disse oplysninger forstås? Fyret er et vinkelfyr, der viser farverne hvid, rød og grøn. Det viser gruppeformørkelse (3 formørkelser) hvert 15. sekund. Lysets højde over vandoverfladen er 12 m. Det hvide lys optiske synsvidde er 12 sømil, og det farvede 8-12 sømil. 8. Meddelelser vedrørende danske søkort gives i Efterretninger for Søfarende. a) Bekendtgørelser om rettelser er opdelt i 4 kategorier. Hvilke? 1. Permanente forandringer. 2. Midlertidige efterretninger, mærket T (temporary) 3. Foreløbige efterretninger, mærket P (preliminary) 4. Sæsonefterretninger, mærket S (seasonal) Side 8 af 12

9 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3søm 2/02 Hjælpemidler: Ingen: SØMANDSKAB OG SØSIKKERHED 1. Et skibsskrogs ydre form kan angives med en særlig tegning, der kaldes linietegningen. Denne består af projicerede snit gennem skibet ind på tre på hinanden vinkelrette planer. Hvilke tre planer projiceres der efter? 1. Diametralplanet; 2. vandlinieplanet; 3. middelspantplanet. 2. Når et fartøj med en længde på 24 m og derover er blevet målt, udstedes der et internationalt målebrev. a) Hvem kan i Danmark foretage de nødvendige målinger og beregninger i forbindelse med udstedelse af internationalt målebrev? De nødvendige opmålinger og beregninger foretages af personer eller virksomheder, som Søfartsstyrelsen har autoriseret til at foretage disse målinger. b) Hvad bestemmer man ud fra formler på grundlag af målinger af skibets rumindhold? Brutto- og nettotonnagen. 3. Et skib ligger med en dybgang for på 2,30 m og en dybgang agter på 2,46 m. a) Beregn skibets middeldybgang? Middeldybgangen er 0,5 (2,30+ 2,46) = 2,38 m. b) Hvor stort er skibets trim? Angiv tillige om skibet ligger på hælen eller næsen. Trimmet er ( ) cm = 16 cm. Skibet ligger på hælen. Side 9 af 12

10 4. Et rustfrit ståltov har en brudstyrke på kg. Hvor stor må belastningen højst være, når det skal anvendes et sted, hvor der ønskes en sikkerhedsfaktor på mindst 8? Arbejdsbelastningen må højst være 1.200:8 kg = 150 kg. 5. Du har indkøbt en kortleddet 3/8 kæde, som du ønsker at anvende som bøjekæde. Din fortøjningsplads ligger i en havn, hvor vanddybden er 4 m, og hvor der ikke er nævneværdige problemer med forurening. a) Hvilken gennemsnitlig levetid kan du regne med, at bøjekæden har? 4 år. b) Hvor stor bør kædelængden mindst være? Kædelængden bør mindst være 3 gange vanddybden, altså mindst 12 m. 6. Hvilken afstand skal der være mellem et skib, der slæbes, og det slæbende skib, når de sejler i bølger? Trosselængden afpasses, så afstanden mellem skibene er ca. én bølgelængde, således at begge skibe er på en bølgetop eller i en bølgedal samtidig. 7. Angiv kort, hvilke muligheder et grundstødt skib har for at komme fri af grunden. 1. Anvendelse af sejl. 2. Bakgang med maskinen. 3. Udnyttelse af højvande. 4. Ændring af skibets stilling på vandet. 5. Anvendelse af udlagt anker. 6. Hjælp fra andre skibe. 8. I forbindelse med SAR-operationer kan man blive tildelt funktionen områdeleder (On Scene Commander). a) Forklar, hvad en områdeleder er, og hvem der typisk tildeles denne funktion. Områdelederen forestår den lokale ledelse i det område hvor SAR-operationen foregår. OSC er typisk det første skib, der ankommer til området. Side 10 af 12

11 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3MOT 2/02 Hjælpemidler: Ingen: MOTORLÆRE OG BRANDBEKÆMPELSE 1. Vedstående figur viser brændstofsystemet i en dieselmotor. Angiv hvilket positionsnummer, der svarer til: a) Vandudskiller 2 b) Brændstoffilter 4 c) Brændstoftank 1 d) Regulator 6 e) Brændstofdyse 8 f) Brændstofforpumpe 3 g) Brændstofpumper 5 2. Beskriv arbejdsgangen i en totakt motor. 1. takt: kompressionstakten (kompressionsslaget) 2. takt: Ekspansionstakten (arbejdsslaget eller ekspansionsslaget) 3. Hvilke problemer løber man ind i, hvis man i en benzinmotor anvender et tændrør med for lavt glødetal (varmt rør)? Brug af et tændrør med for lavt glødetal vil give anledning til tændingsbankning samt bort- brænding af midterelektroden og isolatoren med kortere levetid af tændrøret til følge. 4. I brændselsoliesystemet til en dieselmotor er der indskudt brændstoffiltre, der skal tilbageholde eventuelle urenheder. a) Efter hvor mange driftstimer, skal filterindsatser af papirtyper udskiftes? Filtrene skal udskiftes efter ca. 300 driftstimer. 5. Figuren viser en såkaldt svingklodsregulator, der er i stand til at regulere den indsprøjtede brændstofmængde i en dieselmotor. Side 11 af 12

12 a) Beskriv, eventuelt med reference til numrene på figuren, hvordan regulatoren reagerer, hvis motoren pludselig løber op i omdrejninger. Regulatoren trækkes fra knastakslen 2. Hvis motoren løber op i omdrejninger, vil klodserne 4 svinge udad, da centrifugalkraften over- stiger fjederkraften fra fjederen 6. Herved trækkes muffen 5 mod venstre og trykker regulator- armen 10 mod højre og påvirker pumperne 11 til mindre oliemængde. 6. Hvad er den mest almindelige metode til smøring af de bevægelige dele i mindre totakt benzinmotorer? Smøreolien blandes direkte i benzinen, hvorved den med ladningen fordeles i motoren. 7. Hvilke betingelser skal være opfyldt, for at en ild kan opstå? 1. Der skal være brandbart materiale til stede. 2. Materialet skal være opvarmet til dets antændelsestemperatur. 3. Den fornødne iltmængde skal være tilstede. 8. I opholdsrummet i et fritidsfartøj er der placeret 3 transportable brandslukkere. En med vand, en med CO 2 og en med pulver. Hvilket brandslukningsmiddel vil du benyttet til slukning af brand i: Ild i stegepande med olie? pulver (CO 2 ) Sendeenheden til VHF-radioen? CO 2 (pulver) En juledekoration med stearinlys? vand Sidde- og ryghynder? vand 9. Hvorledes skal olieholdigt twist og klude opbevares i skibe, hvis man ikke umiddelbart kan komme af med materialet? I en lukket metalbeholder. Side 12 af 12