SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Transkript

1 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv 2/00 SØVEJSREGLER Hjælpemidler: Bilag A24 med "billeder" af skibslys. 1. De er fører af et maskindrevet skib A, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 120, da De 130 om bagbord får øje på skibslys som vist i bilag A24, ramme 1. Alle lys tilhører skibet B. a) Hvad fortæller de i ramme 1 viste lys om skibet B? B er et maskindrevet skib, der er let. B er hæmmet af sin dybgang og vender styrbord side mod A. b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B? Kontrollere, at egne skibslys brænder klart, fortsat holde godt udkig og undersøge, om der er fare for sammenstød. c) Hvordan vil De i skibet A forholde Dem, såfremt det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene A og B? Da B er overhalende skib, har B vigepligten. Derfor skal jeg holde kurs og fart. Kommer jeg i tvivl om, hvorvidt B vil overholde sin vigepligt, skal jeg tilkendegive dette ved at afgive mindst 5 korte toner hurtigt efter hinanden evt. suppleret med mindst 5 korte lysblink hurtigt efter hinanden. Så snart jeg bliver klar over, at B ikke tager forholdsregler til at undgå sammenstød, kan jeg manøvrere for at undgå sammenstød. Kommer B så tæt, at det ikke længere kan afværge sammenstød alene, skal jeg foretage en manøvre, som bedst vil kunne bidrage til at undgå sammenstød. Side 1 af 10

2 d) Hvilket tågesignal skal skibet A afgive i tilfælde af nedsat sigtbarhed? Med mellemrum af højst 2 min: 1 lang tone, hvis A gør fart gennem vandet. 2 lange toner, med ca. 2 sek. mellemtid, hvis A ligger stoppet uden at gøre fart gennem vandet. e) Hvilket tågesignal skal skibet B afgive i tilfælde af nedsat sigtbarhed? En lang tone efterfulgt af to korte toner med mellemrum af højst to minutter. f) Hvilket signal skal skibet B vise om dagen i stedet for de i ramme 1 viste lys? En sort cylinder ophængt lodret, hvor den bedst kan ses. 2: De er fører af et sejlskib C, der om natten for sejl i rum sø i klart vejr styrer 300 for en let vind fra SW, da De 100 om bagbord får øje på skibslys som vist i bilag A24, ramme 2. Lyset tilhører skibet D. a) Hvad fortæller det i ramme 2 viste lys om skibet D? D er et sejlskib, der er let. Det vender stb. side mod C. b) Hvordan skal De i skibet C forholde Dem, når det ved gentagne pejlinger viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene C og D? D, som er et sejlskib med vinden ind på samme side som C, har vigepligten, da det ligger til luv for C. Derfor skal jeg holde kurs og fart. Kommer jeg i tvivl om, hvorvidt D vil overholde sin vigepligt, skal jeg tilkendegive dette ved at afgive mindst 5 korte toner hurtigt efter hinanden evt. suppleret med mindst 5 korte lysblink hurtigt efter hinanden. Så snart jeg bliver klar over, at D ikke tager forholdsregler til at undgå sammenstød, kan jeg manøvrere for at undgå sammenstød. Kommer D så tæt, at det ikke længere kan afværge sammenstød alene, skal jeg foretage en manøvre, som bedst vil kunne bidrage til at undgå sammenstød. Side 2 af 10

3 Vinden aftager og drejer, således at De beslutter Dem til uden at nedtage sejlene også at gå frem ved hjælp af motor. c) Hvilke ændringer skal De i den forbindelse foretage med hensyn til skibslys og signalfigurer? Jeg er nu et maskindrevet skib og skal derfor tænde toplys. Hvis det er om dagen, skal jeg sætte en signalfigur af form som en kegle med spidsen nedad for at indikere, at jeg - ud over sejl tillige fremdrives v.h.a. motor. d) Hvilket tågesignal skal De afgive i tilfælde af nedsat sigtbarhed, når skibet fremdrives ved både sejl og motor? Som et maskindrevet skib: En lang tone med mellemrum af højst to minutter. 3. Senere på natten i rum sø i klart vejr, mens skibet C styrer 300 og fortsat fremdrives ved både sejl og motor, får de 40 om bagbord øje på skibslys som vist i bilag A24, ramme 2 (samme som i forrige opgave). Lyset tilhører nu skibet E. Hvordan vil De i skibet C forholde Dem, når det ved gentagne pejlinger viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene C og E? Jeg vil i god tid ved en tydelig manøvre dreje så meget til bagbord, at jeg går godt klar agten om E. Ved drejningens begyndelse afgives 2 korte toner med fløjten. Jeg vil kontrollere manøvrens effektivitet, indtil E er helt passeret og klaret. Side 3 af 10

4 4. Hvilke lydsignaler skal et skib på 12 m eller derover i længde afgive, når det ligger til ankers i usigtbart vejr? Med mellemrum af højst 1 minut ringe hurtigt med klokken i ca. 5. sek. Er skibet 100 m eller derover i længde, skal der ringes forude og umiddelbart efter ringningen slås hurtigt på gongongen i ca. 5 sek. agterude i skibet. 5. I et snævert løb ønsker De at overhale et andet skib ved at passere dette på dets bagbord side. a) Hvilket lydsignal skal De anvende for at tilkendegive, at De ønsker at udføre passagen? To lange toner efterfulgt af to korte toner betyder, at jeg har til hensigt at overhale Dem på Deres bb. side. b) Hvorledes skal det skib, som De ønsker at passere, forholde sig for at tilkendegive, at passagen skønnes at kunne gennemføres uden fare? En lang, en kort, en lang og en kort tone (C) tilkendegiver, at hensigten er forstået, og at skibet vil medvirke til at manøvren udføres sikkert. 6. De fleste lande har et sæt af nationale regler, der bl.a. beskriver, hvordan man skal forholde sig i landets havne. Hvilken hovedregel gælder for vigepligt ind og ud af en dansk havn, hvis der ikke udtrykkeligt er anført en særlig regel for havnen? Indgående viger for udgående. Side 4 af 10

5 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3N2-2/00 Hjælpemidler: Ingen. NAVIGATION II 1. Hvad vil det sige, at en genstand a) er tværs? At den er vinkelret på den styrede kurs. b) passeres? At den er vinkelret på den beholdne kurs. 2. Affarende sted er 30 16'3 N 11 24'2 W og påkommende sted er 17 21'0 N 39 44'6 W. a) Angiv breddeforandringen. Breddeforandringen er 12 55'3 S b) Angiv længdeforandringen. Længdeforandringen er 28 20'4 W 3. To objekter skal krydspejles for at bestemme et observeret sted. Det ene objekt skønnes at befinde sig 6 om bb., og det andet befinder sig 85 om stb. Hvilket af objekterne skal normalt pejles først? Svaret skal begrundes. Objektet om stb. skal pejles først, da pejlingen vil forandre sig relativt hurtigere for dette objekt. 4. I sideafmærkningssystemet skelnes der mellem indgående og udgående. Hvorledes skal en grøn bøje passeres, når man er for udgående i et løb? En grøn bøje skal holdes på bagbord side, når man er for udgående. Side 5 af 10

6 5. Hvilken forkortelse i et søkort angiver, at en rød bøje i sideafmærkningssystemet blinker 3 gruppeblink hvert 10. sekund? Fl(3)R 10s 6. Angiv bøjens og lysrefleksbånds farver for et E.-sømærke i kompasafmærkningssystemet. Bøjen er gul i midten og sort over og under. Lysrefleks er to blå bånd. 7a) Med hvilken type farvandsafmærkning afmærkes midtlinien i en anbefalet rute? Med midtfarvandsafmærkning. b) Hvilken topbetegnelse, fyrkarakter og lysrefleksbånd har det i spørgsmål a) nævnte sømærke? Topbetegnelsen er en rød kugle. Fyrkarakter: ISO.2s, 4s eller 8s eller LFl.10s. Lysrefleksbånd: 1 rødt bånd over 1 hvidt bånd. 8. Ved passage af en bøje i en rute aflæses loggen til 71,8. Sejlet distance til næste bøje er udtaget til 16,4 sm. Logkorrektionen er 14%. Ved hvilken logvisning må næste bøje forventes at passeres? Logget distance = 14,1 sm. Logvisningen forventes at være 85,9. 9. Hvorledes angives strømmen i navigation? Ved strømmens sætning (den retning, hvori vandmassen bevæger sig) og fart (i knob). 10. Til hvilket niveau angives vanddybden i danske søkort over farvandsområder inden for Skagen? Middelvandstanden. Side 6 af 10

7 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Sør - 2/00 SØRET Hjælpemidler: "Uddrag af danske søfartslove" (for fritidssejlere). 1. Et fritidsfartøj ombygges, og i den forbindelse bliver et hidtil "lukket rum" nu "åbent". Er målebrevet stadig gyldigt? (Svaret skal begrundes). Ja, målebrevet er stadig gyldigt, idet ændringen ikke medfører en forøgelse af brutto- eller nettotonnage. 2. Et fritidsfartøj på 26 BT med fremdrivningsmaskineri på 220 kw skal sejle i indre danske farvande og i Østersøen. Hvilke krav stilles til besætningens uddannelse og kvalifikationer? Skibsfører med sønæringsbevis som Yachtskipper af 3. grad. Til betjening af maskinen en person (som gerne må være den samme som føreren) med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. 3. Hvilket affald kan lovligt udtømmes fra et fritidsfartøj i Østersøen? Kloakspildevand og mere end 12 sm fra nærmeste kyst levnedsmiddelaffald. 4. Et skib på 15 BT, der har været anvendt erhvervsmæssigt, er optaget i Skibsregistret. Skibet sælges til en ny ejer, som vil anvende skibet til privat fritidsfartøj i international fart. Kan skibet ved denne lejlighed optages i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) eller i Fartøjsfortegnelsen? Nej. Kun handelsskibe kan optages i DIS, og fritidsfartøjer kan ikke optages i fartøjsforteg- nelsen. 5. I forbindelse med udstedelse af nationalitetsbevis skal der udføres en særlig, fysisk manipulering på en fast del af selve skibet. Hvad er det, der skal udføres? Skibets kendingsbogstaver skal indhugges på et sted i den faste konstruktion (Derudover er der regler for, hvor og hvordan skibets navn og hjemsted skal stå). Side 7 af 10

8 Besvarelsen af følgende spørgsmål skal være kortfattet, og der skal, hvor det er muligt, henvises til den relevante lov og lovparagraf med angivelse af evt., stk. og pkt.nr. 6. De er ejer af et fritidsfartøj på 32 tons med et fremdrivningsmaskineri på 400 kw, som kan reguleres og manøvreres fra styrepladsen. De er selv i besiddelse af bevis som Yachtskipper af 3. grad og duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. De ønsker i forbindelse med en ferie at sejle fra Løgstør gennem Limfjorden nord om Skotland til Cork i Irland. Deres veninde, som er i besiddelse af duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere og duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere, ansættes som styrmand. Deres kollega og dennes veninde ansættes som henholdsvis kok og gast med fratrædelse i Løgstør ved hjemkomst fra ferieturen. a) Vil gældende lovkrav med hensyn til besætningens uddannelse og kvalifikationer være opfyldt for den påtænkte ferierejse? Ja. Lov om skibes besætning 10, stk.1 og 3. På rejsen gøres der ophold i Lock Ewe i Skotland for proviantering. Mens De og styrmanden tager på sightseeing, har kokken og gasten fået besked på at proviantere hos en nærliggende købmand. Da De og styrmanden kommer tilbage, ligger skibet ikke ved den bro i lystbådehavnen, hvor De havde fortøjet det, men ligger nu i trafikhavnen. Da De kommer om bord forklarer kokken, at han på eget initiativ havde valgt at flytte skibet til trafikhavnen, hvor købmandens varebil kunne køre helt hen til skibet. Ved forhalingen var kokken kommet til at påsejle et fremmed skib, selv om gasten af al magt havde forsøgt at støde fra med fødderne. Ved påsejlingen opstod der ingen skader på Deres skib, men en "prædikestol" og et beslag på det fremmede skib var ødelagt. b) Kan De som fører og ejer pålægge kokken at refundere det af Dem kontant betalte erstatningsbeløb til det fremmede skibs ejer og de 20, De har måttet betale i havneafgift i trafikhavnen? Ja. Sømandsloven 53, stk.3. På den videre rejse mod Cork klager gasten over, at de smerter, hun fik i ryggen ved forsøget på at afværge kollisionen i Lock Ewe, er blevet værre. Hun frygter, at skaden er alvorlig og langvarig og mener, at der kan være tale om en arbejdsskade c) Hvis der kan være tale om en arbejdsskade, skal denne skade så anmeldes? Ja. Lov om arbejdsskadeforsikring 15, stk.1 d) Hvis skaden skal anmeldes, hvilken myndighed skal den så anmeldes til, når De fuldt lovligt ikke har forsikret gasten gennem et forsikringsselskab? I dette tilfælde til Arbejdsskadestyrelsen. Lov om arbejdsskadeforsikring 17, stk.2, 1). Umiddelbart efter ankomst til Cork bringes gasten hjulpet af kokken til hospital. Nogle timer senere kommer kokken tilbage med erklæring om, at gasten er uarbejdsdygtig på grund af en rygskade. e) Kan De på denne baggrund afskedige gasten? Ja. Sømandsloven 16. f) Hvilke ydelser har gasten ret til i forbindelse med afskedigelsen? Fri hjemrejse med underhold til Løgstør. Sømandsloven 18, stk.2. Skal have hyre i op til 2 måneder. Sømandsloven 29, stk.2. Side 8 af 10

9 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søm-2/00 Hjælpemidler: Ingen. SØMANDSKAB OG SØSIKKERHED 1. Et stålskibs bundkonstruktion med pladekøl giver normalt skibet den største del af den langskibs styrke. Beskriv kort denne bundkonstruktion. Bundkonstruktionen består af en centerdrager, der forløber i diametralplanet, og som er svejset til kølpladerne, der er vandrette plader, der udgør skibets yderside nedadtil. Vinkelret på centerdrageren og oven på bundpladerne svejses bundstokke. Ovenpå bundstokkene og over centerdrageren svejses plader, der udgør tanktoppen. Til siderne lukkes mellemrummet mellem bundplader og tanktop med en næsten lodret plade, der kaldes tankside. 2. Hvad forstås ved et skibs dødvægt? Ved dødvægt forstås den del af skibets samlede vægt, der ikke stammer fra selve det tomme skib. Dødvægten kan betegnes som vægten af det, der er indtaget i det tomme skib. 3. Et sejl, der er sat rigtigt, driver skibet frem på grund af vindkraften, men det er kun en del af vindkraften, der medgår til fremdrivningen. I hvilken retning virker vindkraften på sejlet? Vindkraften virker vinkelret på sejlfladen. 4. En wire består af kordeler, der er lavet af enkelttråde. Hvilken egenskab ved en wires opbygning er normalt bestemmende for wirens bøjelighed? Antallet af tråde i hver kordel, således at flere tråde giver større bøjelighed. Side 9 af 10

10 5. Nævn de faktorer, der har indflydelse på et rors drejevirkning, når roret drejes væk fra midterstillingen. Rorbladets størrelse, rorvinklens størrelse, vandstrømmens fart som kan stamme fra skibets fart eller fra skruevirkning. 6. Beskriv kort opbygningen og brugen af et drivanker. Et drivanker er en tragtformet pose, der er udspændt og fastgjort til skibet med en trosse i den største ende, og som udsættes fra og fastgøres til skibets stævn. Drivankeret sættes, hvis skibet uden eller med kun ringe maskinkraft skal holdes op i søen. 7. Hvad vil det sige, at et maskindrevet skib ligger "underdrejet", og hvordan bringes skibet til at ligge "underdrejet"? Et maskindrevet skib ligger underdrejet ved at lægge skibet på en sådan måde, at påvirknin- gen fra vind og sø er mindst mulig. Det gøres ved med mindst mulig fart at lægge skibet sådan, at vind og sø kommer ind fra en retning, der er op til et par streger på den ene bov. 8. Et skib ligger med dybgang 1,90 m agter og trimmet (s) er 16 cm. Beregn middeldybgangen. D f = 1, = 2,06 m d m = 2,06 + 1,90 2 = 1,98 m 9. Et stykke tovværk har en brudstyrke på 2,4 t. Hvor stor må arbejdsbelastningen maksimalt være, såfremt man ønsker en sikkerhedsfaktor på 5 overholdt? 2400 : 5 = 480 kg Side 10 af 10