SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn SØVEJSREGLER

Transkript

1 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv 1/00 SØVEJSREGLER Hjælpemidler: Bilag A23 med "billeder" af skibslys. 1. De er fører af et maskindrevet skib A, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 220, da De tværs om bagbord får øje på skibslys som vist i bilag A23 ramme 1. Alle lys tilhører et skib B. a) Hvad fortæller de i ramme 1 viste lys om B? B er et sejlskib, der er let. Det vender styrbord side mod A. b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B? Kontrollere, at egne skibslys brænder klart, fortsat holde godt udkig og undersøge, om der er fare for sammenstød. c) Hvordan vil De i skibet A forholde Dem, såfremt det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene A og B? Jeg vil i god tid ved en tydelig manøvre dreje så meget til bagbord, at jeg tydeligt viser B min hensigt og går vel klar agten om B. Ved drejningens begyndelse afgives 2 korte toner med fløjten. Jeg vil kontrollere manøvrens effektivitet, indtil B er helt passeret og klaret. Side 1 af 13

2 d) Hvilket tågesignal skal skibet B afgive i tilfælde af nedsat sigtbarhed? 1 lang tone efterfulgt af 2 korte toner med mellemrum af højst 2 min. e) Hvilke andre skibslys fører skibet B end dem, De kan se fra skibet A? Hvidt agterlys og rødt sidelys. 2. Som fører af et sejlskib C, der om natten i rum sø i klart vejr for sejl styrer 040 for en frisk vind fra NW, får De 150 om styrbord øje på skibslys som vist i bilag A23, ramme 2. Alle lys tilhører samme skib D. a) Hvad fortæller de i ramme 2 viste lys om skibet D? D er et maskindrevet skib, der er let. Det vender bagbord side mod C. b) Hvordan kan De konstatere, om der er fare for sammenstød med D? Ved gentagne pejlinger over kompasset. Når pejlingerne ikke ændrer sig kendeligt, og D kommer nærmere er der fare for sammenstød. c) Hvilke andre lys fører skibet D end dem, De kan se fra skibet C? Hvidt agterlys og grønt sidelys. Side 2 af 13

3 d) Det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene C og D. Hvordan vil De forholde Dem? ( svaret skal begrundes ) Holde kurs og fart, da D har vigepligt (Overhalende). Kommer jeg i tvivl om, hvorvidt D vil overholde sin vigepligt, skal jeg tilkendegive dette ved med fløjten at afgive mindst 5 korte toner hurtigt efter hinanden, evt. suppleret med mindst 5 korte lysblink hurtigt efter hinanden. Så snart jeg bliver klar over, at D ikke tager forholdsregler til at undgå sammenstød, kan jeg manøvrere for at undgå sammenstød. Kommer D så tæt på, at sammenstød ikke længere kan undgås ved manøvre alene fra D s side, skal jeg foretage en manøvre, som bedst vil kunne bidrage til at undgå sammenstød. e) Angiv hvilket tågesignal skibet D skal afgive i tilfælde af usigtbart vejr. Med mellemrum af højst 2 min: 1 lang tone, hvis D gør fart gennem vandet. 2 lange toner, med ca. 2 sek. mellemtid, hvis D ligger stoppet uden at gøre fart gennem vandet. 3. Som fører af et maskindrevet skib E, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 315, får De i kompasretningen 345 øje på skibslys som vist i bilag A23, ramme 2 (samme som i forrige opgave). Alle lys tilhører nu skibet F. a) Det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene E og F. Hvorledes vil De i skibet E forholde Dem? Jeg vil i god tid ved en tydelig manøvre dreje så meget til styrbord, at jeg går vel klar til agten om D. Ved drejningens begyndelse afgives en kort tone med fløjten. Jeg vil kontrollere manøvrens effektivitet, indtil F er helt passeret og klaret. Side 3 af 13

4 b) Over hvor stor en bue af horisonten skal alle de af F viste lys kunne ses? Toplys: 225 Sidelys: Agterlys: Under sejlads ind til Aarhus i tæt tåge hører De forude 3 på hinanden følgende toner, nemlig 1 lang tone efterfulgt af 2 korte toner. De 3 toner efterfølges af 6 dobbeltslag på en klokke. Signalet gentages med mindre end 2 min. mellemrum. Hvad fortæller signalet? Det er et uddybningsfartøj, som er let, og som af andre skibe skal passeres, som om det er et grønt sømærke. 5 a) Nævn mindst 5 visuelle signaler, som en nødstedt kan afgive for at tilkendegive, at han er i nød. 1: Raketter eller bomber med røde stjerner, 2: Flagene NC, 3: Firkantet flag og en kugle over/under hinanden, 4: Flammer om bord, 5: Røde raket faldskærmsblus, 6: Orange røg, 7: Langsom og gentagen hævning og sænkning af armene, 8: Håndblus med rødt lys. b) Hvad er betingelserne for, at et skib er i nød? Overhængende fare for skib og besætning. Øjeblikkelig hjælp er nødvendig. 6. Visse færger kan sejle med agterenden fremad igennem længere tid. Beskriv, hvilke signaler skibet skal føre om dagen for at gøre opmærksom på dette. 2 sorte kugler anbragt symmetrisk på hver side af diametralplanet. Side 4 af 13

5 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3N2-1/00 Hjælpemidler: Ingen. NAVIGATION II 1) Affarende sted er: 51 27'4 N 06 22'5 W. Breddeforandringen er 12 11'6 N Længdeforandringen er 3 34'9 E a) Angiv påkommende sted '0 N 2 47'6 W. b) Angiv middelbredden '2 N. 2. Hvad kaldes vinklen a) mellem styrede kurs og sejlede kurs? Afdrift. b) mellem retvisende retning og devierende retning? Devierende misvisning ( dv. mv. ). c) Nævn årsagen til, at den beholdne kurs og den sejlede kurs ikke altid er sammenfaldende. Strømsætning. Side 5 af 13

6 3. Nævn mindst to steder, hvor man kan finde oplysninger om den aktuelle misvisning. Kompasroser eller isogoner i egentlige søkort, særlige isogonkort, Pilot Charts. 4. I sideafmærkningssystemet ( IALA system A ) skelnes der mellem ind- og udgående. Hvorledes skal en rød bøje passeres, når man er for udgående i et løb? Røde bøjer skal holdes på styrbord side for udgående. 5. Hvilken topbetegnelse benyttes på et sømærke i kompasafmærkningssystemet, når bøjen står syd for en forhindring? Sorte kegler den ene over den anden med spidserne nedad. 6. Beskriv topbetegnelse, fyrkarakter og lysrefleksbånd på en isoleret fareafmærkning. Topbetegnelse: to sorte kugler den ene over den anden. Fyrkarakter: Fl(2) (gruppeblink med 2 blink) hvert 5. eller 10. sekund. Lysrefleksbånd: Blåt bånd over rødt bånd. 7. Med hvilken type farvandsafmærkning afmærkes grænser for søområder såsom skydeområder eller et kapsejladsområde? Hvilke topbetegnelser vil afmærkningen have ved de to nævnte områder? Med specialafmærkning. Skydeområde: Ingen eller et gult kryds Kapsejladsområde: Et gult flag. 8. Logget distance er 51,6 sm. og logkorrektionen er +11%. Hvad er sejlet distance? 57,3 sm. 9. Under sejlads i en fyrlinie (to fyr overét) ses ledefyrene ret agterude. Det bageste ledefyr ses pludselig til højre for det forreste. Til hvilken side skal man dreje for atter at komme tilbage i fyrlinien? Til styrbord. Side 6 af 13

7 10. To objekter skal krydspejles, det ene objekt befinder sig 80 om bb. og det andet 16 om stb. Begrund kort, nøjagtigheden af krydspejlingen. Da vinklen mellem de to pejlinger er nærlig vinkelret på hinanden, vil nøjagtigheden være god. Side 7 af 13

8 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Sør - 1/00 SØRET Hjælpemidler: "Uddrag af danske søfartslove" (for fritidssejlere). 1. En ven beder Dem om at være fører på hans lystbåd på en rejse fra Rønne til Århus. Bådens længde er 21 m, og den er bygget i De konstaterer, at målebrevet, der er udstedt i 1980, angiver bådens BRT. a) Kan dette målebrev være gyldigt? Ja, BRT-målebrevet er fortsat gyldigt for skibe under 24 m. Rederen (Deres ven) har aftalt med en anden af hans venner, som har duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere, at denne skal forhyres som styrmand på samme rejse, og at han fratræder i Århus. b) Skal der udfærdiges hyre- og ansættelseskontrakt for denne styrmand? Ja, der skal udfærdiges en kontrakt. Umiddelbart før afsejling modtager De besked om, at skibet i stedet skal sejles til Kiel, hvor en potentiel køber vil besigtige skibet. De er indforstået hermed, men styrmanden nægter. c) Kan styrmanden lovligt nægte at sejle med? Ja, det er en væsentlig ændring, at rejsen nu skal gå til fremmed land, så styrmanden er i sin gode ret til ikke at sejle med. 2. Hvilken person om bord har pligten til ved tilsyn at sikre, at arbejde udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt? Den person, der "leder" arbejdet. 3. I et fritidsfartøjs tilsynsbog er anført, at der er afholdt: Hovedsyn i juli 1997 Bundsyn i august 1999 Indtil hvilke måneder og år gælder disse syn, hvis intet usædvanligt indtræffer? Hovedsyn skal senest holdes 60 mdr. efter, altså i juli Bundsyn skal senest holdes 33 mdr. efter, altså i maj 2002 (hvor det så vil være fornuftigt at Side 8 af 13

9 få foretaget et hovedsyn). Besvarelsen af følgende spørgsmål skal være kortfattet, og der skal, hvor det er muligt, henvises til den relevante lov og lovparagraf med angivelse af evt., stk. og pkt.nr. 4. I et fritidsfartøj på 26 tons med et fremdrivningsmaskineri på 300 kw, der kan reguleres og manøvreres fra styrepladsen, skal to venner (ejeren, som fører og vennen som styrmand) på lystsejlads fra Ringkøbing Fjord via De Frisiske Øer til det sydlige England. a) Hvilke krav stilles til besætningens uddannelse og kvalifikationer for rejsen? Lov om skibets besætning: 10 stk. 1: Føreren skal have sønæringsbevis som yachtskipper af 3. grad. Styrmanden skal have duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere. 10 stk.3: W for 7 E i Nordsøen, skal der være to personer med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssej- lere; det må gerne være de samme, som er fører og styrmand. På rejsen ca. midt i Nordsøen mellem Elben og Themsen bliver toilettanken fuld. b) Må tanken tømmes? Lov om beskyttelse af havmiljøet: Fritidsfartøjer må udtømme "kloakspildevand". Til brug på hjemrejsen, som foregår fra Gravesend på Themsen til Ringkøbing har skibet provianteret madvarer, tobak og spiritus ved en lokal købmand i Gravesend, og alt det indkøbte fortæres under rejsen. c) Skal skibet anmelde ankomst til toldmyndighederne ved ankomst til Ringkøbing? (Svaret skal begrundes) Nej. Fritidsfartøjer er undtaget fra meldepligten, når de kommer fra et EU-land og kun medbringer varer, som frit kan indføres som rejsegods. Ved ankomsten til Ringkøbing inkvireres skibet af de lokale toldmyndigheder. Ved den uundgåelige ransagning viser det sig, at ejerens ven i sine personlige tasker har en anselig mængde hashish (et af hamp udvundet euforiserende og i Danmark højst ulovligt - rusmiddel). Toldmyndighederne underretter politiet og tilbageholder skibet. Vennen forklarer, at der ikke er tale om indsmugling, da hashishen er indkøbt i Danmark og har været med på hele rejsen. d) Har vennen ret i, at der ikke er tale om indsmugling? (Svaret skal begrundes). Nej. Toldloven ( 73 stk.3) omhandler også varer, som allerede en gang er indført ulovligt (og det er hashish). Toldmyndighederne fastholder tilbageholdelsen indtil bøde og sagsomkostninger er betalt. Føreren forklarer, at han intet kendskab havde til, at vennen havde hashish med. e) Kan politi og/eller toldmyndigheder tilbageholde skibet? Ja. (Toldloven, 84). Side 9 af 13

10 f) Kan ejeren komme til at hæfte økonomisk for vennens bøde? Ja.(Toldloven, 84). Side 10 af 13

11 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søm-1/00 Hjælpemidler: Ingen. SØMANDSKAB OG SØSIKKERHED 1. Hvad er forskellen på løbende rig og stående rig? Løbende rig er den del af riggen, som betjenes under brugen. Det er skøder, fald o.lign. Stående rig er den del af riggen, som tjener til afstivning, og som ikke "betjenes", selv om der er muligheder for mindre justeringer. 2. Hvad hedder det forreste vandtætte, tværskibs skot, og hvad er udover at bidrage til styrken af skroget formålet med dette skot? Forreste tværskibs vandtætte skot kaldes kollisionsskottet. Udover at bidrage til styrken forhindrer det, at skibet fyldes med vand, hvis stævnen beskadiges. 3. Et skib har d f = 1,44 m og et trim på 70 cm "på hælen". Beregn d a. D a = 2,14 m. 4. Hvad forstås ved forkortelserne l.o.a. og l.w.l.? l.o.a. er skibets største længde regnet fra forstævn til agterstævn. l.w.l. er længden fra forstævn til agterstævn målt i vandlinien. Side 11 af 13

12 5. Et sejl, der er sat rigtigt, har en luv- og en læside. På hvilken side har luftstrømmen den største hastighed, når skibet sejler? På læ side. 6. Et 20 mm nylontov har en brudstyrke på kg. Hvilken arbejdsbelastning må tovet udsættes for, når sikkerhedsfaktoren skal være 5? Arbejdsbelastningen er 1710 kg. 7. Hvad vil det sige, at en skrue er højreskåret? Skruen roterer med uret set agtenfra, når skruen går "frem". 8. Hvilken afstand skal der være mellem et skib, der slæbes, og det slæbende skib, når de sejler i bølger? Trosselængden afpasses, så afstanden mellem skibene er ca. én bølgelængde, således at begge skibe er på en bølgetop eller i en bølgedal samtidig. 9. Hvorfor anvendes der i mindre fartøjer ofte et kædeforfang mellem anker og ankertrosse? Kædeforfanget skal dels bidrage med vægt, dels sørge for, at trækket i ankeret bliver "langs med bunden". 10. Hvad kaldes et skibs samlede vægt, og hvilken enhed angives det normalt i? Skibets deplacement. Angives som regel i tons. Side 12 af 13

13 Side 13 af 13