UDKAST TIL IMPLEMENTERING AF DEMENSPOLITIKKEN

Transkript

1 Sundhed og Omsorg UDKAST TIL IMPLEMENTERING AF DEMENSPOLITIKKEN Den Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

2 IMPLEMENTERING AF DEMENSPOLITIKKEN Indhold 1. IMPLEMENTERING AF DEMENSPOLITIKKEN Indledning Tids- og handleplan Arbejdsgruppernes oplæg Indsatsområde - Tidlig opsporing og udredning Indsatsområde Borgerens hverdagsliv Indsatsområde Familie og netværk Indsatsområde Bolig Indsatsområde Viden og samarbejde intern og eksternt Indsatsområde Velfærdsteknologi Indsatsområde Frivillige...25 Bilag 1 Visitationskriterier...27 Bilag 2 Kompetencebeskrivelse (demenskoordinatorer og demenskonsulenter)

3 1. IMPLEMENTERING AF DEMENSPOLITIKKEN 1.1. Indledning Kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune godkendte demenspolitikken den 17. september Samtidig med godkendelsen af demenspolitikken godkendte kommunalbestyrelsen forslaget til anvendelse af midlerne til en styrkelse af demensindsatsen i Norddjurs Kommune. Den nye demenspolitik skal være med til at sikre et trygt, aktivt og værdigt liv for borgere med demens eller demenslignende adfærd og for deres pårørende med udgangspunkt i den enkeltes livshistorie, ressourcer og behov. Demenspolitikken indeholder syv særlige indsatsområder, der vedrører: 1. Tidlig opsporing og diagnostisk udredning 2. Borgerens hverdagsliv 3. Familie og netværk 4. Bolig 5. Viden og samarbejde internt og eksternt 6. Velfærdsteknologi 7. Frivillige. Organisering Der er nedsat en styregruppe for implementering af demenspolitikken bestående af: Ninna Thomsen, områdeleder ØST (Formand for styregruppen). Anne Birthe Kajhøj, områdeleder VEST. Helle Thomsen, plejecenterleder og formand for videnscenter om demens. Lone Juncker, teamleder hjemmeplejen VEST. Rita Thomassen, Forebyggende medarbejder, tillidsrepræsentant. Ena Udengaard, Socialkonsulent, myndighedsafdelingen. Lotte Maarslet, sundhedsfaglig konsulent. Områdeledergruppen foretager den endelige godkendelse af styregruppens beslutninger. Områdeledergruppen består af: Søs Fuglsang, Sundheds og Omsorgschef Ninna Thomsen, Områdeleder ØST Anne Birthe, Områdeleder Vest Dorthe Milthers, Områdeleder visitation og hjælpemidler Anne Aastrup, Områdeleder Sundhed, administration og udvikling. 3

4 1.2. Tids- og handleplan Dato Opgave Opstartsmøde i styregruppen. Tilrettelæggelse af arbejdet i styregruppen med implementering af demenspolitikken møde i styregruppen. Nedsættelse af arbejdsgrupper for de 7 indsatsområder. Størstedelen af arbejdsgrupperne er nedsat af videncenterets medlemmer. For indsatsen vedr. borgerens hverdagsliv og for boligindsatsen fungerer styregruppen som arbejdsgruppe møde i styregruppen aflyst Senest den skal arbejdsgrupperne aflevere forslag til implementering af indsatsen for hvert af de 7 områder til styregruppen Voksen- og plejeudvalget orienteres om status for implementering af demenspolitikken herunder tids- og aktivitetsplan. udgået Arbejdsgruppernes oplæg drøftes i styregruppen. Der udarbejdes aftaler vedr. implementering af indsatserne Styregruppemøde Styregruppemøde, hvor arbejdsgrupperne oplæg drøftes af styregruppen Visitationskriterier godkendt i områdeledergruppen Styregruppemøde (Fuglsanggården) Styregruppemøde (Sygehusvej) Styregruppemøde (Elmebo) xx.xx.14 Styregruppens beslutninger godkendes endeligt i områdeledergruppen Arbejdsgruppernes oplæg Der er nedsat arbejdsgrupper til hvert indsatsområde i politikken. Arbejdsgrupperne arbejder ud fra den politiske beslutning og dermed er det demenspolitikken og kvalitetstandarden der sætter ramme for den indsat der skal implementeres i Norddjurs Kommune. Nedenfor behandles hvert indsatsområde i politikken og under hvert område præsenteres følgende: 1. Medlemmer af arbejdsgruppen (der er mulighed for ændringer i arbejdsgruppernes sammensætning, arbejdsgrupperne nedsættes af Videnscenterets medlemmer. Den eneste gruppe der er fastlagt er gruppen, der arbejder med borgerens hverdagsliv) 2. Præsentation af indsatserne i demenspolitikken 3. Præsentation af midler, hvis der er afsat midler indenfor indsatsområdet 4. Skema med tids- og aktivitetsplan for indsatsområderne. 4

5 Indsatsområde - Tidlig opsporing og udredning Arbejdsgruppe Inge Aagard, Anna Kierkegaard og Jette Schou. Tekst fra demenspolitikken I Norddjurs Kommune har sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet samlet kendskab til 191 borgere, der er diagnosticeret med demens 1. Dette svarer til, at kommunen kender 25 pct. af de borgere, der ifølge den nationale prognose har en demenssygdom. Mange borgere har dermed endnu ikke adgang til den specialiserede behandling og pleje, som kan gøre en væsentlig forskel for dem resten af livet. Derfor er det vigtigt at arbejde målrettet med at identificere og opspore borgere med tegn på demens så tidligt som muligt 2. Mange borgere har i starten svært ved at tale om de forandringer, der sker hos dem selv eller deres pårørende. Dette tabu er en barriere for den tidlige indsats, fordi det kan afholde folk fra at få undersøgt en mistanke om begyndende demens Derfor er der behov for større åbenhed samt for at fremme viden om demens og kommunens tilbud. En tidlig diagnose giver borgeren og de pårørende større mulighed for at forberede sig på de forandringer, den nye situation bringer med sig. Samtidig bliver der bedre mulighed for at udelukke eller behandle for andre sygdomme, som giver demenssymptomer og for at træffe de rigtige valg vedrørende behandling og støtte. En tidlig diagnose øger muligheden for at anvende medicin, der kan udsætte symptomerne. Desuden giver samarbejdet med de praktiserende læger om f.eks. forebyggende hjemmebesøg mulighed for større kvalitet i den samlede behandling. Indsats Der sættes fokus på: 1. Alle borgere med begyndende demenssymptomer skal udredes, så de får tilbud om rette behandling. 2. Den demente borger og de pårørende skal have let ved at finde frem til hvor, der er hjælp at hente. 3. Der skal være adgang til en bred og let tilgængelig information, viden og rådgivning om demens og symptomer på tidlig demens til alle borgere i Norddjurs Kommune. Dette gælder også for 1 Opgørelsen er foretaget i Norddjurs Kommune i efteråret/vinter Sundhedsstyrelsens MTV om demens fra 2008 og 5

6 medarbejdere på tværs af de kommunale afdelinger og tilbud som f.eks. bo- og aktivitetstilbud, hjemmepleje og bostøtte samt arbejds-markedsområdet. 4. Der skal være særlig opmærksomhed på tidlig opspring hos borgere med psykisk eller mental funktionsnedsættelse, hvor behandlingen af anden sygdom eller adfærden i forbindelse med et handicap kan skjule de tidlige signaler på demens. 5. Fagpersonale skal have kendskab til advarselssignaler vedrørende begyndende demens samt diagnoser, der kan forveksles med demens, og skal vide, hvordan de skal handle. 6. Fagpersonalet skal arbejde opsøgende, forebyggende og medvirke til, at der hurtig tilbydes udredning, for at sikre borgeren en korrekt og effektiv medicinsk- og sundhedsfaglig behandling. 7. Indsatsen i Norddjurs Kommune er tværfaglig og hænger sammen med den indsats, der sker andre steder, bl.a. ved den praktiserende læge, gerontopsykiatrisk team (teamet beskæftiger sig primært med ældres psykiatriske lidelser), demensklinikken og oligofreniklinikken (ambulatorium med særlig ekspertise i psykiatrisk undersøgelse og behandling af mennesker med udviklingshæmning). 8. Der skal være konstant fokus på rette behandling og løbende medicingennemgang. 9. Det skal sikres tidligt i demensforløbet, at borgeren selv er med til at tage stilling til fremtiden, herunder bl.a. afklaring af værgemål. 10. Fremme viden og forståelse samt nedbringe tabu og uvidenhed omkring demens. Tekst fra anvendelse af midler Titel: Tidlig opsporing og udredning Nr. - at de afsættes midler til løbende oplysning og dialog. Udgifter (1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Pulje til information, oplysning og dialog Beskrivelse En generel højnelse af informations- og vidensniveauet skal medvirke til, at der bliver øget opmærksomhed på de begyndende symptomer på en demenssygdom, og de relevante handlemuligheder. Informationen skal omhandle: viden om demens viden om den hjælp borgere og pårørende kan få, herunder velfærdsteknologiske hjælpemidler viden om, hvordan demens påvirker adfærden. * Helle Thomsen, Formand for videnscenter om demens i Norddjurs Kommune, har fået udbetalt beløbet ( kr.) til afholdelse af temadag i november

7 Målgruppen for informationen er både borgere og medarbejdere. Der afholdes en temadag for medarbejdere og to til tre temadage for borgere og pårørende. Der vil ske en udbygning af informationen på Norddjurs Kommunes hjemmeside samt information via avisannoncer under Norddjurs Kommune informerer. Demenskonsulenterne bidrager til dette arbejde. Begrundelse for forslaget Oplysning og dialog fremmer viden og modvirker tabu. Derved bliver det nemmere at søge hjælp. Familierne sikres hjælp, inden det bliver for meget for dem at håndtere selv. Samtidig vil en øget åbenhed generelt gøre det nemmere at drøfte demensforløbet. Et øget informationsniveau er med til at styrke en tidlig opsporing og en rettidig behandling. Ønsket om mere information er fremkommet fra alle interessenter i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til demenspolitikken. Der er brug for løbende kompetenceudvikling af medarbejdere, bl.a. basisinformation om tidlige tegn på demenssygdom til f.eks. medarbejdere i jobcentret, borgerservice, bostøtten og hjemmeplejen. Skema til arbejdsgruppen Indsats Handling Ansvarlig Opstartstidspunkt 1. Alle borgere med begyndende Sygp.faglige personale Sygp.faglige demenssymptomer skal udredes, så de får tilbyder borgeren personale 2013 tilbud om rette behandling. besøg mhp. Opstart af udredning. Opfordring til læge besøg. Demenskoordinatoren anvender demensobs. Skema, jf. sundhedsaftale. 2. Den demente borger og de pårørende skal Demenskoo. Navn tlf: Videncentret have let ved at finde frem til hvor, der er stå på: Demenskoo hjælp at hente. telefonliste i SAB. Kommunens hjemmeside.+ info om demens/tilbud Lokalavisen + (info fra videncentret) Pjecer hos læge, 7 aktivcentre, mv. Information via brev til alle borgere + 60

8 8

9 Indsatsområde Borgerens hverdagsliv Arbejdsgruppe De medarbejder, der får tildelt timerne udfylder nedenstående skema. Tekst fra demenspolitikken Hverdagens aktiviteter skaber roller og vaner, som er med til at give tryghed og identitet. Hverdagslivet er i størstedelen af voksenlivet aktiviteter relateret til: Arbejdsliv, familie- og fritidsliv og egenomsorg. Alle har brug for meningsfulde aktiviteter i hverdagen, men borgere, som har demens, er i stor risiko for at miste dette. Demens ændrer menneskets betingelser for et hverdagsliv både på det individuelle plan og i relation til omgivelserne. Samtidig ændres evnen til at håndtere de nye betingelser. Omsorg, pleje og behandling sigter ikke mod helbredelse, men mod et værdigt livsforløb, rettet mod borgerens ønsker og behov. For mange er især arbejdslivet en vigtig del af identiteten. I tilfælde, hvor borgeren mister evnen til at strukturere hverdagen, skal indsatsen medvirke til, at det kendte hverdagsliv med en meningsfuld og overskuelig hverdag så vidt mulig fastholdes. Indsatsen skal imødekomme de udfordringer, borgeren oplever, så borgerens kompetencer og ressourcer bevares længst mulig, og udviklingen i sygdommen forebygges. En styrket indsats er med til at skabe rammer for et godt hverdagsliv for borgere, som har demens. Indsats Der sættes fokus på: 1. Borgeren støttes i muligheden for at bevare og genoptage selvstændige funktioner i hverdagen, som f.eks. personlige omsorgsopgaver 2. Hvor det er muligt skal yngre borgere fastholdes på arbejdsmarkedet i samarbejde med jobcenter og arbejdsplads. Antallet af yngre med en demensdiagnose forventes at stige og for denne målgruppe skal der gøres en særlig indsats. 3. At fastholde fritidsaktiviteter i samarbejde med foreningslivet 4. Støtte til hverdagslivet tilstræbes at begynde tidligt i forløbet. 5. Der skal være kommunale aktivitetstilbud, der kan tage over, når øvrige tilbud ikke længere er dækkende. Tilbuddene skal være dækkende for de forskellige målgrupper som f.eks. yngre borgere med demens, pårørende med behov for aflastning, bevægelseshæmmede borgere, meget fysisk aktive borgere osv. Der skal desuden være tilbud om aktiviteter, der vedligeholder og styrker både de fysiske, psykiske og sociale/kulturelle kompetencer og den kognitive funktion (kognitive funktioner vedrører funktioner med erkendelse, opfattelse og tænkning). 9

10 6. Demenskonsulenter sikrer den nødvendig specialviden, så der er mulighed for i tilstrækkelig grad at være opsøgende og tilgængelig i forhold til råd, vejledning, udredning og undervisning. Demenskonsulentens arbejde er rettet mod såvel borgere som medarbejdere. 7. Borgeren mødes i alle kommunale sammenhænge af medarbejdere med den nødvendige viden om demens. 8. Der er tilbud om passende hjælp, uanset om borgeren bor i eget hjem, almen bolig, på et plejecenter eller et bosted. 9. Kontinuerlig justering af indsats og tilbud i forhold til hverdagslivets aktiviteter, så de tilgodeser den aktuelle livssituation. Tekst fra anvendelse af midler Titel: Borgerens hverdagsliv Nr. - at der anvendes midler til opnormering af demenskoordinatorer/konsulenter, således at der samlet for hjemmeplejen øst og vest opnormeres svarende til en fuldtidsstilling. Udgifter (i hele 1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Opnormering af demenskoordinatorer/konsulenter Beskrivelse Med forslaget øges det nuværende timetal til demenskoordinator og -konsulenter. Demenskoordinatorerne/konsulenternes opgave vedrører bl.a.: Tidlig opsporing af demens Samtale, støtte og vejledning Samarbejde og koordinering af det sammenhængende forløb med hjemmesygeplejen og andre samarbejdspartnere Fokus på retssikkerheden, herunder værgemål og evt. indberetninger omkring magtanvendelse Bindeled til kommunens videns netværk for demens og medvirke til, at specialet udvikles på tværs af faggrupper og sektorgrænser Pårørendegrupper * Beløbet ( kr.) er overført til områderne. 10

11 Undervisning af frivillige Kvalitetssikring i forhold til sundhedsaftalen for demens. Begrundelsen for forslaget Antallet af borgere med demens stiger og samtidig forventes det, at indsatserne inden for tidlig opsporing og udredning vil føre til, at der opspores flere borgere med demens. Opnormering af demenskoordinatorerne/konsulenterne kan gøre en positiv forskel for den enkelte borgers situation og medvirke til at sikre et aktivt, trygt og værdigt liv for borgeren. Forebygge at situationen i den enkelte familie bliver for vanskelig. Opnormeringen skal understøtte, at Norddjurs Kommune lever op til den fælles sundhedsaftale på demensområdet i Region Midtjylland. Det er her aftalt, at kommunerne har ansvaret for, at der findes forskellige behandlings-, pleje-, omsorgstilbud, som dels kan støtte op om hverdagen for borgere med demens og deres pårørendes, dels bidrage til at løse de problemstillinger, som kan opstå undervejs i demensforløbet. Det er vurderingen, at behovet for demenskonsulenter på selve plejecentrene er dækket. Skema til arbejdsgruppen 1. Borgeren støttes i muligheden for at bevare og genoptage selvstændige funktioner i hverdagen, som f.eks. personlige omsorgsopgaver 2. Hvor det er muligt skal yngre borgere fastholdes på arbejdsmarkedet i samarbejde med jobcenter og arbejdsplads. Antallet af yngre med en demensdiagnose forventes at stige og for denne målgruppe skal der gøres en særlig indsats. 3. At fastholde fritidsaktiviteter i samarbejde med foreningslivet 4. Støtte til hverdagslivet tilstræbes at begynde tidligt i forløbet. Indsats Handling Ansvarlig Opstartstidspunkt 5. Der skal være kommunale aktivitetstilbud, der kan tage over, når øvrige tilbud ikke længere er dækkende. Tilbuddene skal være dækkende for de forskellige målgrupper som f.eks. yngre borgere med demens, pårørende med behov for aflastning, bevægelseshæmmede borgere, meget fysisk aktive borgere osv. Der skal desuden være tilbud om aktiviteter, der vedligeholder og styrker både de fysiske, psykiske og sociale/kulturelle 11

12 Styregruppen godkender at de tre udekørende demenskonsulenter får 5000 kr. til tre særlige demenstasker. 12

13 Indsatsområde Familie og netværk Arbejdsgruppe Hanne Filtenborg, Jytte Sørensen og Mona Høegh. Tekst fra demenspolitikken Familien er medvirkende til, at borgeren oplever omsorg, tilhørsforhold, tryghed, stabilitet og ro. Familien og de nære relationer har stor betydning for selvopfattelsen og identitetsfølelsen. Når demens bliver en del af familiens liv, ændrer rollerne sig, og samværet skifter karakter under sygdommens udvikling. Demens ændrer den personlighed, der var hos borgeren, og skaber samtidig en ny, som kan være markant anderledes i adfærd og sprogbrug. Dette kan påvirke balancen i familien og give udfordringer i samlivet. Mange pårørende yder en betydelig og vigtig omsorgsindsats overfor borgere med demens. Derfor er det ikke kun borgeren med demens, der berøres af sygdommen. Ved at støtte og hjælpe de pårørende findes der løsninger på de udfordringer, som opstår. Dermed skabes der mulighed for et trygt, aktivt og værdigt liv for borgere med demens. I de tilfælde, hvor borgeren ingen familie og netværk har, eller hvor kontakten er svigtende, er det vigtigt at være opmærksom på, at kommunen har en særlig rolle i indsatsen for disse borgere. Indsats Der sættes fokus på: 1. De pårørende sikres en bred og let tilgængelig information, viden og vejledning til mestring af de forandringer og nye vilkår, der følger med demenssygdommen. 2. De pårørende anerkendes for deres vigtige indsats, og de tilbydes individuel støtte, der hjælper dem til at klare den nye situation. 3. Det skal sikres, at tilbuddene er målrettet den enkeltes families behov og starter tidligt i forløbet. 4. Inddragelse og samarbejde med familie og netværk vægtes højt. Der skal være fokus på de pårørende, som en væsentlig ressource og samarbejdspartner. 5. De pårørende sikres fleksible muligheder for aflastning, der kan hjælpe dem i rollen som omsorgsgiver. 13

14 Skema til arbejdsgruppen Indsats Handling Ansvarlig Opstartstidspunkt 1. De pårørende anerkendes for deres vigtige indsats, og de tilbydes individuel støtte, Få informeret samtykke på plads for Demenskonsulen t, 1 jan der hjælper dem til at klare den nye situation. videregivelse af oplysninger. Kan uddelegeres 2. Det skal sikres, at tilbuddene er målrettet God information om Demenskonsulen den enkeltes families behov og starter tidligt i forløbet. sygdommen, (pjecer o.l.) Tilbud om deltagelse i pårørendegr. Individuelle samtaler. Demensskole. o.l. t, kan uddelegeres 3. Inddragelse og samarbejde med familie og Fokus på livshistorie Demenskonsulen netværk vægtes højt. Der skal være fokus på de på rørende, som en væsentlig ressource og samarbejdspartner. og det gode hverdagsliv. Fokus på oprettelse af plejetestamente t, kan uddelegeres 4. De pårørende sikres fleksible muligheder for aflastning, der kan hjælpe dem i rollen som omsorgsgiver. De pårørende oplyses om mulighed for aflastning: I hjemmet I feriebolig Besøgsven/frivillig Demenskonsulen t

15 Indsatsområde Bolig Arbejdsgruppe ØST: Helle Thomsen, Birgitte Amdi Bastiansen, Stefi Olesen, Pia Lichtenstein og efter behov Ninna Thomsen. VEST: Birthe Holst, medarbejderrepræsentant og Anne Birthe Kajhøj. Tekst fra demenspolitikken En styrket indsats på boligområdet er med til at sikre et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. Boligen er rammen om den enkeltes liv og er fyldt med minder. Boligen er forbundet med mange dagligdags aktiviteter og vaner. Ved en demenssygdom påvirkes hukommelsen og ofte også sanser, så tingene opfattes anderledes. Rum- og retningsforstyrrelser kan for eksempel gøre, at borgeren har svært ved at orientere sig. Dette gør, at flytning til en ny bolig kan være specielt vanskelig for borgere i denne situation. I indsatsen er det vigtigt at være opmærksom på, at indretning af omgivelserne har betydning for borgerens evne til at mestre hverdagssituationen og til at færdes sikkert. Borgeren og de pårørende skal have mulighed for en boligform, der imødekommer den enkeltes behov og ønsker, og hvis indretning og placering tilgodeser borgerens behov. Mange demensramte familiers første kontakt med det offentlige sker, når situationen i hjemmet er kørt fast, familien er slidt, og borgeren med demens har en markant anderledes og ofte urolig adfærd. Her er der brug for akut aflastning af familien, samt udredning og behandling af borgeren med demens. Under de rette vilkår vil der oftest komme ro over situationen og nogle kan vende hjem med passende hjælp og støtte. Mange vil imidlertid have behov for at bo på et plejecenter i nærmiljøet, og enkelte vil på grund af deres adfærd have behov for et særligt skærmet botilbud eller et specialtilbud. Komplekse sygdomsforløb, hvor adfærden hos borgeren påvirkes i særlig grad, kræver særlige faglige kompetencer, hvis borgeren skal sikres et forløb og tilbud af høj kvalitet. Den specialiserede indsats bør samles og koordineres i et fagligt bæredygtigt demenscenter. Indsats Der sættes fokus på: 15

16 1. Det sikres, at der er relevante boligtilbud til borgere med demenssygdom. Dette gælder såvel i forhold til udredning og aflastning som til varig bolig. Det skal sikres, at der er fleksibilitet i forhold til boligtilbud. 2. Borgeren skal have mulighed for at bo i selvvalgt bolig længst mulig. 3. Som udgangspunkt skal alle botilbud i Norddjurs Kommune kunne rumme og skabe trygge rammer for borgere med demens. Dette tilbud retter sig mod de fleste borgere med en udredt demenssygdom. 4. Der skal oprettes botilbud til de borgere, hvis adfærd medfører særlige behov for at blive skærmet og beskyttet, og som ikke forsvarligt kan bo i et almindeligt plejecenter. 5. Der oprettes et særligt, fagligt bæredygtigt botilbud, der retter sig mod: a. de borgere, som har brug for en midlertidig bolig i forbindelse med aflastning, udredning og stabilisering. b. De meget få borgere, hvis adfærd er voldsomt udadreagerende og skaber utryghed 6. Betydningen af nærmiljøet og det at være tæt på familie, pårørende og netværk inkluderes i overvejelserne ved et boligtilbud. 7. Skift af bolig skal være baseret på rettidighed. Det tilstræbes, at der bliver så få boligskift som muligt. Skift af bolig skal ske i tæt samarbejde med familie og relevant fagpersonale. 8. De fysiske rammer skal være trygge, og boligerne skal være indrettet, så de forebygger behovet for magtanvendelse. Tekst fra anvendelse af midler Titel: Bolig Nr. - at der anvendes midler således, at der sikres det rette boligtilbud til borgere med demenssygdom Udgifter (i hele 1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Tomgangshusleje ifm. oprettelse af 5 midlertidige boliger Indskud ifm. oprettelse af 5 midlertidige boliger Medarbejder opnormering i de 5 midlertidige boliger. Merudgifter ift. almindelig plejebolig

17 Beskrivelse Der oprettes særlige botilbud til de borgere, hvis adfærd medfører behov for at blive skærmet og beskyttet, og som ikke forsvarligt kan bo i et almindeligt plejecenter. Det eksisterende botilbud til borgere med svært demens, som har behov for et særligt skærmet botilbud, flyttes fra Violskrænten til Fuglsanggården, Grenaa (10 boliger) og Møllehjemmet, Auning (6 boliger). Der oprettes et særligt, fagligt bæredygtigt botilbud på Fuglsanggården, der retter sig mod: o De borgere, som har brug for en midlertidig bolig i forbindelse med aflastning, udredning og stabilisering (5 boliger) o De få borgere, hvis adfærd desuden er voldsomt udadreagerende og skaber utryghed (5 boliger) Det skal bemærkes, at for enkeltstående borgere kan der fortsat være behov for helt særlige specialtilbud udenfor kommunen. Normering og kompetencer tilpasses til den nye opgave. Der kan være afledte udgifter til indretning af boliger (afhængig af den endelige placering). Begrundelsen for forslaget Omsorg for borgere med demens forudsætter pleje og behandling på et højt fagligt niveau, og dette stiller særlige krav til medarbejdernes kompetencer. Der anbefales koordinering og faglig sammenhæng. En koordineret og sammenhængende indsats på demensområdet vil øge den faglige bæredygtighed. Dette er nødvendigt for at sikre den nødvendige kvalitet i tilbuddet. Helhedstanken i forhold til boligtilbud vil give større mulighed for fleksibilitet. Der tænkes sammenhæng og synergi mellem botilbud og dagtilbud. Bygningernes indretning har betydning for kvaliteten i tilbuddet. Faktorer, der fremmer indsatsen og anbefales for denne målgruppe, er: o Mindre enheder med mulighed for skærmning af borgeren og mulighed for at bo i små grupper. o Adgang til udendørsarealer, hvor der ikke er trafikeret vej. 5 Fordelingsnøgle alm. plejebolig kr./år=faktor 1. Midlertidig bolig er her vægtet med faktor 1,25 17

18 o Den konkrete indretning med farver, planter etableres med anbefalinger for demensindsatsen. Det er aftalt at al information vedr. bolig deles mellem de to områder. Information til område vest skal gå direkte til Anne Birthe, der er tovholder i Vest. Indsats Bygningsmæssige ændringer Handling Øst Behov for bygningsændringer beskrives. Styregruppen beslutter at område øst kan sætte gang i en beskrivelse af projektet, der indeholder en plan for økonomien, evt. byggeansøgninger osv. Projektbeskrivelsen vil være faseopdelt ift. arealerne. Arkitekten er med til at udarbejde et forslag til en tidsplan. Derudover udarbejder VISO en rapport, således at specialviden inddrages i bygningsændringerne. Indretningsarkitekt, farver m.m. Helle T. afdækker farvekode ved de øvrige kommuner. Døralarmer: 14 til øst. Genbrug fra Violskrænten herefter ok, at supplere med nyindkøbte. Stormkroge: 14 til øst. Hegn: Helle T. indhenter tilbud. Videoovervågning: Drøftes på næste møde. Udendørs arealer Muligheden for at en arkitektstuderene udarbejder en plan for udendørsområderne undersøges. Det blev forslået om det kunne være en ide med en ekstra pedel i en periode. Klargøring de enkelte boenheder Beboer puslespil hvem bliver boende og hvem flytter. Der er gang i processen og der er en positiv stemning. Der er aktuelt 18 beboer, hvor der bliver lavet en plan for hver beboer ift. hvor de skal bo. Planen sker ud fra en vurdering, lige nu er halvdelen af beboerne vurderet. Der, hvor Norddjurs Kommune har en interesse i at beboerne flytter til et andet sted, vil flytningen være udgiftsneutral for borgeren. Personale normering 18

19 Personale gruppe etablering Kompetenceudvikling Der er etableret et demensteam på Fuglsanggården. Kompetenceprofilen for medarbejderne er ved at blive udarbejdet. Der arrangeres studiebesøg på botilbuddet Pilebakken. Demensteam fra Fuglsangården (ca. 20 personer) 3 dags studietur i januar til Pilehuset. Indsats Bygningsmæssige ændringer Indretningsarkitekt, farver m.m. Handling Vest Første arbejdsgruppemøde med arkitekten er afholdt, hvor det viste sig at det kræver større bygningsmæssige ændringer at klargøre Elmebo. Døralarmer: 6 til øst. Genbrug fra Violskrænten herefter ok, at supplere med nyindkøbte. Stormkroge: Øst kontakter koordinerende spl fra Vest vedr. antal. Hegn:. Videoovervågning: Drøftes på næste møde. Udendørs arealer Muligheden for at en arkitektstuderene udarbejder en plan for udendørsområderne undersøges. Det blev forslået om det kunne være en ide med en ekstra pedel Klargøring de enkelte boenheder Beboer puslespil hvem bliver boende og hvem flytter. Beboere, pårørende og medarbejder er informeret om at der på Elmebo bliver en skærmet enhed pr Der, hvor Norddjurs Kommune har en interesse i at beboerne flytter til et andet sted, vil flytningen være udgiftsneutral for borgeren. Personale normering Personale gruppe etablering Birgitte Abel er ny plejecenterleder pr Område Vest afventer drøftelse af personalesammensætning. Kompetenceudvikling Der blev aftalt at Øst og Vest skal mødes i januar vedr. bolig 19

20 Indsatsområde Viden og samarbejde intern og eksternt Arbejdsgruppe Inge Aagard, Anna Kierkegaard og Helle Filtenborg Tekst fra demenspolitikken Borger med demenssygdom har forskellige behov for støtte, pleje og omsorg. Indsatsen foregår ofte over lang tid, og flere sektorer er ofte involveret. I et demensforløb består de centrale samarbejdspartnere ofte af forskellige kommunale afdelinger og tilbud, den praktiserende læge og hospitalet. Omsorg for borgere med demens forudsætter pleje og behandling på et højt fagligt niveau. Det indebærer, at det faglige personale har de nødvendige kompetencer. Det er vigtigt, at ny og dokumenteret viden og erfaring anvendes og indgår aktivt i udviklingen af omsorgen. Demensområdet er på denne måde et komplekst område, der kræver et tværfagligt arbejde omkring borgerens forløb. Borgeren skal opleve sig inkluderet samtidig med, at det tætte tværfaglige samarbejde danner grundlag for sammenhæng og kontinuitet i sygdomsforløbet. Som en del af den koordinerede tværfaglige indsats er gennemsigtighed og tilgængelighed vigtige elementer for borgerne, så de igennem hele forløbet ved, hvad der sker, og hvilke tilbud, der eksisterer og tilrettelægges efter. Organiseringen af omsorgen og plejen skal rumme den særlige situation, som borgere med demens kan være i. Det kan være vanskeligt for borgere og/eller de pårørende at have overblikket, og det er derfor nødvendigt, at medarbejderne kan koordinere forløbet for borgeren. En styrket indsats i forhold til det interne og eksterne samarbejde er med til at skabe tryghed for borgerne. Samtidig vil det være med til at øge kvaliteten af omsorgen og give bedre resultater. Herved kan unødige vanskeligheder og barrierer, der naturligt kan forekomme i et samarbejde, undgås eller nedbrydes, og energien kan i stedet bruges på at skabe nye løsninger i fællesskab. Regionen og kommunerne i Region Midtjylland har i fællesskab indgået en sundhedsaftale på demensområdet. Aftalen beskriver samarbejdet mellem praktiserende læger, sygehus (demensklinikker) og kommunale hjemmeplejeordninger. Sundhedsaftalen skal sikre en klar og entydig ansvars- og rollefordeling mellem de forskellige fagpersoner og instanser, som borgeren og familien kommer i kontakt med. Norddjurs Kommune har etableret et videns netværk (videns center) for demens. Netværkets hovedopgave er at være videns ansvarlige på demensområdet. Netværket består af demenskonsulenter fra plejecentrene og hjemmepleje samt medarbejdere fra socialområdet. Indsats Der sættes fokus på: 1. Borgere med demens og de pårørende skal vide, hvor de kan henvende sig om hjælp og behandling. 20

21 2. Borgeren skal opleve en sammenhængende indsats med så få personer involveret som muligt. 3. Medarbejderne skal have de rette kompetencer til at yde omsorg og pleje til borgeren, og medarbejderne skal have mulighed for at inddrage specialkompetencer fra andre aktører. 4. Medarbejderne skal have en pædagogisk tilgang, som er forudseende og minimerer brugen af tvang. 5. Der skal etableres erfaringsudveksling og vidensdeling mellem alle kommunale tilbud. 6. Der skal være adgang til ressourcepersoner i kommunen med øget viden om demens og velfærdsteknologiske muligheder. 7. Norddjurs Kommune skal i overensstemmelse med sundhedsaftalerne bidrage til at styrke samarbejdet med praktiserende læger og sygehus samt bidrage til at sikre en ensartet høj kvalitet og sammenhæng i forløbene. Skema til arbejdsgruppen Indsats Udmøntning af indsatser Handling Bevilling/pulje overgår til Videnscenter Ansvarlig Helle Demenscenter. Opstartstid 1/ Borgere med demens og de pårørende skal vide, hvor de kan henvende sig om hjælp og behandling. Brev engang årligt + 60 folder, og klumme. Hjemmesiden Demenstasker 4 stk -> Helle Thomsen Januar/ februar 2014 Inge, Anna, Jette 2. Borgeren skal opleve en sammenhængende indsats med så få personer involveret som muligt. Demensteam i hjemmeplejen DV +AV Sundhed-aftalerne udmøntes i praksis Områdeledelsen Maj 2014 Klart defineret opgaveløsning -> OG VISITATION -> Visitation/Demenskonsulenter ind/ud Februar Medarbejderne skal have de rette kompetencer til at yde omsorg og pleje til borgeren, og medarbejderne skal have mulighed for at inddrage specialkompetencer fra andre aktører. Demensskoler Temadage Nyhedsbreve Hjemmesiden Fastansatte læger/psykolog Videnscenter Fast pkt hver møde og aftale Forløb/struktur Demenscenter Januar 2014 Juni Medarbejderne skal have en pædagogisk tilgang, som er forudseende og minimerer brugen af tvang. Tom Kitwood skal være kendt af alle herunder socialpædagogiske principper. Ledelsen på de enkelte driftsenheder. Juni 21 Alle skal kende 81-

22 Der er et ønske om at opstarte en demensskole med 10 undervisningsseancer pr. år. Godkendelse af kr. til demensskolerne drøftes på områdeledermøde. 22

23 Indsatsområde Velfærdsteknologi Arbejdsgruppe Mie Jensen, Tina M. Laursen og Helle Thomsen. Tekst fra demenspolitikken En demenssygdom kan ikke helbredes, men der er mange muligheder for at afhjælpe, lindre og udsætte demenssymptomerne. Udviklingen af teknologiske hjælpemidler går stærkt, og der findes mange hjælpemidler, der kan kompensere for færdigheder som f.eks. glemsomhed eller svigtende orienteringssans. Teknologien kan være med til at støtte borgeren med demens i et selvstændigt liv og skabe tryghed og sikkerhed for såvel den demensramte som dennes pårørende med f.eks. GPS systemer, faldalarmer og lysledere. Teknologien kan støtte borgerens hukommelse med f.eks. husketavler, klokkealarmer og talende ure. Kropsopfattelsen kan fremmes og sanser kan stimuleres med specielle madrasser, dyner og veste. Anvendes velfærdsteknologiske hjælpemidler med omtanke, kan de bidrage til et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. Borgerne vil have forskellige behov, og deres forudsætninger for at udnytte mulighederne vil være afhængig af det levede liv. Den yngre generation vil sandsynligvis have nemmere ved at anvende Informationsteknologiske løsninger. Indsats Der sættes fokus på: 1. Det skal i alle situationer overvejes, om der er velfærdsteknologiske løsninger, der kan støtte borgeren i at leve et trygt, aktivt og værdigt liv. 2. Der skal være de nødvendige velfærdsteknologiske løsninger til rådighed for de demente borgere. 3. Den nyeste forskning og teknologi skal danne grundlag for kommunens indsats og tilbud på demensområdet. Tekst fra anvendelse af midler Titel: Viden og velfærdsteknologi Nr. - At der anvendes midler til køb velfærdsteknologiske hjælpemidler Udgifter (i hele 1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Indkøb af velfærdsteknologiske hjælpemidler * Beløbet ( kr.) er overført til

24 Beskrivelse Der er behov for indkøb af et basislager af særlige velfærdteknologiske hjælpemidler på demensområdet. Der vil blive udarbejdet en konkret, målrettet og prioriteret liste. Indkøb af eksempelvis: MEMO dayplanner elektronisk tavle som hjælper med at huske aftaler og strukturere dagen. Kan anvendes af borgeren eller pårørende. MEMO messenger talende ur med huskeseddel funktion. Klokkealarm eksempelvis til påmindelse om medicinindtag. Tale eller tekstbesked. Dørtaler eksempelvis husk at låse døren og det er nat, det er bedre at være inde nu. Kugledyner - sansestimulerende/beroligende hjælpemidler. Mikrostimulerende madraser - forbedrer kropsopfattelsen. Styrker den gode nattesøvn. GPS. Indkøb af velfærdsteknologiske hjælpemidler er tænkt som basis udstyr, der fremadrettet kan holdes ved lige via hjælpemiddeldepot eller en evt. velfærdsteknologipulje. Begrundelse for forslaget Anvendelsen af velfærdsteknologiske hjælpemidler kan være med til at støtte borgeren i et selvstændigt liv og skabe tryghed og sikkerhed for såvel den demensramte som dennes pårørende med f.eks. GPS systemer, faldalarmer og lysledere. Teknologien kan støtte borgerens hukommelse med f.eks. husketavler, klokkealarmer og talende ure. Kropsopfattelsen kan fremmes, og sanser kan stimuleres med specielle madrasser, dyner og veste. Anvendes velfærdsteknologiske hjælpemidler med omtanke, kan de bidrage til et trygt, aktivt og værdigt liv for borgeren. Skema til arbejdsgruppen Indsats Handling Ansvarlig Opstartstidspunkt 1. Det skal i alle situationer overvejes, om der er velfærdsteknologiske løsninger, der kan støtte borgeren i at leve et trygt, aktivt og værdigt liv. Der oprettes en projektstilling som ergoterapeut i 3 mdr. under hjælpemiddelafdeling en men med reference til videnscenter på 10 timer om ugen. Videnscenter i samarbejde med hjælpemiddel Helle Thomsen/Ellen Keller (jobtræning) 1/ Der skal være de nødvendige Opgaven bliver, at få

25 Indsatsområde Frivillige Arbejdsgruppe Stella Skovsgaard, Rita Sørensen og Mie Jensen. Tekst fra demenspolitikken Inddragelse af frivillige giver et ekstra tilbud til borgere med demens og deres pårørende. Den tid, som de frivillige investerer, kan være med til at øge livskvaliteten hos borgerne. Det stiller særlige krav til de frivillige at hjælpe borgere med en demenssygdom. Fokus på udvikling af frivillighedsområdet kan bidrage til at sikre gode og fleksible tilbud til borgerene. Indsats/strategi Der sættes fokus på: 1. Samarbejdet med de frivillige skal fortsat styrkes og udvikles. 2. De frivillige skal inddrages i aktiviteter og tilbud, hvor det giver mening. 3. De frivillige skal tilbydes den nødvendige støtte og information, så de ikke stilles i urimelige situationer. 4. Der skal arbejdes på at understøtte udviklingen af frivillige aktiviteter og tilbud, der kan supplere de kommunale tilbud. Tekst fra anvendelse af midler Titel: Frivillige Nr. - At der anvendes midler til undervisning af frivillige indenfor demensområdet. Udgifter (i hele 1000 kr.) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter til undervisning Beskrivelse Undervisning af frivillige således, at de tilbydes den nødvendige støtte og information. Den konkrete undervisning foretages af demenskonsulenterne. Begrundelse for forslaget Inddragelse af frivillige er med til at give et ekstra tilbud til borgere med demens og deres pårørende. * Beløbet ( kr.) overføres til

26 At være frivillig på demensområdet kræver særlig viden om demens, adfærd, lovgivning mv. Som frivillig vil der være behov for særlig støtte for at være tryg i funktionen og for at kunne give et tilbud, som både borgeren og den frivillige oplever som berigende. Skema til arbejdsgruppen Indsats Handling Ansvarlig Opstartstidspunkt 1. Samarbejdet med de frivillige skal fortsat Tage kontakt til Der udvælges 3 Jan 2014 styrkes og udvikles. eksisterende organisationer (røde kors, ældresagen, servicebutikken i Ørum, ældre hjælper ældre) Med henblik på at udbrede hjælpen til hjemmeboende. projektansvarlig e til at tage kontakt til de lokale foreninger. 2. De frivillige skal inddrages i aktiviteter og Få lavet aftale med Det er Feb tilbud, hvor det giver mening. de frivillige om registrering af borger med speciel interesse for borgere med demens organisationerne der finder og registrere deres frivillige. 3. De frivillige skal tilbydes den nødvendige støtte og information, så de ikke stilles i Der skal være et undervisningsforløb, Underviserene kan være Marts 2014 urimelige situationer. fælles for de frivillige der er udvalgt. demenskonsulen t/koordinater 4. Der skal arbejdes på at understøtte udviklingen af frivillige aktiviteter og tilbud, der kan supplere de kommunale tilbud. Oplysning til de frivillige organisationer om hvilke behov vi ser der er udækket hos borgere med demens. De 3 projektansvarlig e. Marts 2014? 26

27 Bilag 1 Visitationskriterier Sundhed og Omsorg December 2013 Visitationskriterier og visitationsproces til demensboliger i Norddjurs Kommune 5 midlertidige boliger til Udredning af borgere som har symptomer på demens Akut aflastning Feriebolig, som overvejende er til borgere der er udad reagerende Udredning borgere med begyndende symptomer på demens, og hvor en udredning er afgørende for at kunne vurdere hvilken støtte/hjælp/boligform borgeren og dennes pårørende har behov for. Visitationsproces: En demenskoordinator,der kender borgeren, involveres, og vurderer om der er behov for en udredning, før der kan visiteres til denne type bolig. Vurderingen sker i samarbejde med modtager enheden. Visitator, hjemmesygeplejerske, demenskoordinator kan visitere til en midlertidig demensbolig. Akut aflastning borgere som har demens/symptomer på demens og har et akut opstået ændret adfærd, der betyder at borgeren ikke kan være i eget hjem. Visitationsproces: Visitator og hjemmesygeplejersken kan visitere hertil, og følger op den videre proces. Feriebolig Borgere som har demens, med en overvejende udad reagerende adfærd, og som har behov for en plejebolig, men har brug for at afprøve dette i en feriebolig. Borgere, eller dennes pårørende, som har behov for aflastning. Visitationsproces: Visitationsafdelingen visiterer til ferieboliger i samarbejde med en demenskoordinator der kender borgeren, og i samarbejde med modtagerenheden. 10 plejeboliger til borgere med svær diagnosticeret - demens Målgruppe Borger som: 27

28 ikke kan tage vare på egne behov, og har brug for et skærmet miljø har en ambulerede adfærd (går hvileløst rundt og antaster personale og andre beboere) overstimulerer sig selv, og hvor der ikke kan ydes omsorg i en almindelig plejebolig, da borgeren har et vedvarende behov for skærmning har et massivt behov for strukturering og guidning ikke er trafiksikre har tvangsmønstre med paranoid adfærd. Visitationsproces: Visitationsafdelingen visiterer til boligerne. Den demenskoordinator der kender borgeren, skal have været involveret i vurderingen af egnet bolig. Vurderingen sker i samarbejde med modtager enheden. 5 plejeboliger til borgere som har diagnosticeret - demens og en svær udad reagerende adfærd Borgere: med et svært udad reagerende og uforudsigeligt adfærd og med adfærdsreaktioner, som medarbejderne ikke kan aflæse forinden. Borgerne er svære at hjælpe via en pædagogisk tilgang. med komplekse og svære psykiske lidelser, ofte kombineret med misbrug, udadrettet adfærd og evt. retslig foranstaltning. Der bevæger sig væk fra hjemmet og ved deres truende adfærd, gør skade på sig selv eller andre. Visitationsproces: Visitationsafdelingen visiterer til boligerne og vurderer om myndighedsafdelingen skal inddrages. Den demenskoordinator der kender borgeren, skal have været involveret i vurderingen af egnet bolig. Vurderingen sker i samarbejde med modtager enheden. 28

29 Bilag 2 Kompetencebeskrivelse (demenskoordinatorer og demenskonsulenter) 29