BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL. Delrapportering af forskningsprojekt. Institut for Idræt Københavns Universitet

Transkript

1 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL Delrapportering af forskningsprojekt Institut for Idræt Københavns Universitet April 1998

2 Børn og eliteidræt i tal Bente Jensen og Bjarne Hjorth Andersen Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Opsætning: Allis Skovbjerg Jepsen 1. udgave, 2. oplag 2004 i pdf-format ISBN: Institut for Idræt Nørre Allé København N Tlf.: Fax: IFI@ifi.dk

3 Børn og eliteidræt i tal Redigeret af Bente Jensen & Bjarne Hjorth Andersen

4

5 FORORD Forskningsprojektet Børn og eliteidræt er navnet på et tværfagligt projekt. Det er enestående fordi tre videnskabstraditioner, en naturvidenskabelig, en sundhedsvidenskabelig og en humanistisk-samfundsvidenskabelig tilgang er samlet om det fælles mål, at belyse eliteidrættens konsekvenser for børn set i sundheds- og dannelsesperspektiv. Bagved projektet står forskere fra Danmarks Lærerhøjskole, Københavns Universitet: Institut for Idræt, Sociologisk Institut, Rigshospitalet og Københavns Amtssygehus i Glostrup med humanbiologisk, medicinsk, pædagogisk, psykologisk og sociologisk ekspertise. I projektet indgår desuden tre ph.d. stipendiater knyttet til Danmarks Lærerhøjskole, Rigshospitalet og Institut for Idræt, Københavns Universitet. Forskergruppen er beskrevet nærmere på side 9. Resultaterne fra forskningsprojektet formidles gennem videnskabelige artikler, 3 ph.d-afhandlinger, en danskskrevet forskningsrapport samt et antal artikler i populærvidenskabelige tidsskrifter. Denne publikation Børn og eliteidræt i tal er ingen videnskabelig afhandling eller forskningsrapport. Den har derimod til hensigt at formidle foreløbige resultater i overskuelig form og indeholder data fra en fælles spørgeskemaundersøgelse udført i samarbejde med Socialforskningsinstituttet (SFI) i tabeller. I tabelværket findes sammenligninger imellem elitebørn, idrætsbørn og børn uden for organiseret idræt på de fleste variabler. Publikationen er først og fremmest beskrivende. Tabellerne står for sig selv og bidrager til det fortsatte arbejde med analyserne. Det har således været forskernes hensigt at bidrage til et overblik over resultaterne. En tak skal rettes til bidragyderne, der har gjort det muligt at sætte spørgeskemaundersøgelsen i gang. Desuden tak til SFI ved statistisk konsulent Peter 5

6 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL Linde, som har rådgivet og forestået gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen og dataoparbejdningen. Endvidere tak til statistisk konsulent Claus Holst, som har foretaget de senere statiske klargøringer. Endelig rettes en tak til sekretær Allis Jepsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet for bearbejdning af tabeller og lay-out af publikationen. Publikationen er bygget op over 10 kapitler. Medlemmerne af forskergruppen er ansvarlig for hver deres kapitler. Kapitlerne har følgende indhold: (1) En introduktion med angivelse af undersøgelsens baggrund, formål, metode og teoretiske baggrund, (2) Børnenes sociale og generelle baggrund, (3) Idræts- og motionsvaner, (4) Børns oplevelse af idrætten (5) Børns trivsel, selvopfattelse, kompetence og sociale netværk (6) Helbred, børn og forældres vurderinger, (7) Vækst- og pubertetsudvikling, (8) Kostvaner og (9) Børns kropsbygning, smidighed og idrætsskader. Endelig (10) en afslutning og opsummering. Hvert kapitel indledes med en introduktion over tabellernes opbygning og tilblivelse samt overvejelser over de vigtigste resultater. Bente Jensen & Bjarne Hjorth Andersen (red) 6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 5 Indholdsfortegnelse... 7 Om børn og eliteidræt Introduktion Baggrund Formål Metode Undersøgelsens design Undersøgelsens datagrundlag Analysen 1.4 Undersøgelsens teoretiske baggrund Baggrundsoplysninger Fordeling på idrætsgrene, køn og alder Sociale vilkår Familiemæssig baggrund Familiens fritids-livsstil Idræts- og motionsvaner Børns oplevelse af idrætten Idrætstrivsel

8 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL 4.2. Idrætskompetence Sociale aspekter af eliteidrætten Trænerrollen Børns trivsel, selvopfattelse, kompetence og sociale netværk Skolekompetence Social kompetence Idræts- og kropslig kompetence Personlig kompetence selvværd Opfattelser af helbred Vækst og pubertetsudvikling Til pigerne om pubertetsudviklingen Til drengene om pubertetsudviklingen 8. Børns kostvaner Børns kropsbygning, smidighed og idrætsskader Opsummering Litteratur

9 OM BØRN OG ELITEIDRÆT Det tværfaglige forskningsprojekt BØRN OG ELITEIDRÆT er initieret af CENTER FOR IDRÆTSFORSKNING ved Københavns Universitet og formuleret af følgende: Kurt Jørgensen, universitetslektor, dr.scient, August Krogh Institutet, Københavns Universitet (projektleder). Bjarne Hjorth Andersen, universitetslektor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Per Schultz Jørgensen, professor dr.phil., Institut for Psykologi og Specialpædagogik, Danmarks Lærerhøjskole. Klaus Klausen, universitetslektor, August Krogh Institutet, Københavns Universitet. Jens Halkjær Kristensen, overlæge, dr.med., Afdeling for Medicinsk Orthopædi, Rigshospitalet. Jørn Müller, afdelingslæge, dr.med., Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Else Trangbæk, centerleder, lektor, lic.phil., Center for Idrætsforskning, Københavns Universitet. Bente Jensen, ph.d. stipendiat, cand.pæd., Institut for Psykologi og Specialpædagogik, Danmarks Lærerhøjskole. Til projektgruppen er senere yderligere tilgået: Jesper Bencke, ph.d. stipendiat, cand.scient., August Krogh Institutet, Københavns Universitet Rasmus Damsgaard, ph.d. stipendiat, læge, Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. Jens Bagger, overlæge, Ortopædkirurgisk Afd, KAS Glostrup. 9

10 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL Christian Mølgaard, læge ph.d., Forskningsinstitut for Human Ernæring, Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole. Annette Hansen, 1. Reservelæge, Fysiurgisk Hospital, Hornbæk Hovedprojektet startede i 1996, men før da var gået en længere periode med pilotprojekter og andre forberedelser. Ved dannelsen af Institut for Idræt (IfI) ved Københavns Universitet pr. 1. september 1997 og nedlæggelsen af Center for Idrætsforskning er forskningsprojektet henlagt til det nye institut, ligesom projektmedarbejderne tilknyttet August Krogh Institutet er overført til IfI. Projektet er finansieret af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Statens Humanistiske Forskningsråd, Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Idrættens Forskningsråd, Danmarks Idræts-Forbund, TEAM DAN- MARK samt de indgående institutioner. 10

11 1. INTRODUKTION v/bente Jensen, Bjarne Hjorth Andersen & Kurt Jørgensen 1.1 Baggrund Interessen for problemstillingen Børn og eliteidræt knytter sig både til interessen for børns sundhed og trivsel i bred forstand og til interessen for eliteidræt i snæver forstand. Der er mange myter og fordomme, heraf er nogle af kritisk karakter og andre er rene overskudshistorier. Til den første kategori hører følgende: børn opdrages som tremmekalve, de får ikke tid eller lov til at være børn, skolehverdagen og deres psykiske udvikling lider under det store tidsforbrug og eventuelle pres, som elitetræningen tilbyder dem. Ligeledes hører man, at fysisk vækst og velbefindende hæmmes ved hård træning eller ved idrætsskader. Modsat er der også positive påstande, fx at eliteidrætten bidrager til personlig selvtillid og kompetence, samt fysisk styrke. Hensigten med at iværksætte et tværfagligt projekt om elitebørn, er ønsket om at udbygge vor viden om eliteidrættens konsekvenser for børns sundhed og trivsel. Specielt giver den tværfaglige dimension mulighed for analyser på tværs af begrebet kompetence. Herved åbnes mulighed for belysning af, hvordan det fysiske, det psykiske og det sociale hænger sammen. 1.2 Formål Projektets formål er overordnet at belyse, hvorledes deltagelse i eliteidræt påvirker børns fysiske og psykiske udvikling, trivsel og sundhed. 11

12 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL Formålet kan deles op i fire delmål, hvor hvert enkelt skal give " et bredt billede af elitebørns baggrund. Hvem er eliteidrættens børn hvad angår social, familie- og livsstilsmæssig baggrund? " belysning af, hvordan eliteidrættens betingelser og konsekvenser opleves af børn selv. " belysning af elitebørns psykosociale sundhed og trivsel samt forekomsten af socialt netværk. " belysning af eliteidrætsbørns fysiske og helbredsmæssige sundhed, dvs. selvoplevet helbred samt deres fysiske præstationsevne, vækst-pubertetsudvikling, kostvaner, kropsbygning, smidighed og forekomst af idrætsskader. 1.3 Metode Den del af undersøgelsen Børn og eliteidræt, der beskrives i den foreliggende publikation er en spørgeskemaundersøgelse rettet imod årige børn, som dyrker idræt i en af de fire idrætsgrene: tennis, håndbold, redskabsgymnastik og svømning. Vi har valgt disse fire områder, fordi de repræsenterer forskellige idrætskulturer, både hvad angår fx træningens karakter (intensitet, varrighed og mængde) og traditioner for social rekruttering. Vi forventer derfor, at finde forskelle imellem de fire idrætsgrene på flere måder. Undersøgelsens design Spørgeskemaet Spørgeskemaet har tre dele som angivet i figur 1. For det første en kerne af baggrundsspørgsmål. For det andet spørgsmål om idrætten. Endelig, som det tredje spørgsmål angående børns sundhed i bred forstand: personlig og social kompetence, opfattelse af krop og helbred, vækst og pubertetsudvikling samt spørgsmål vedrørende barnets kostvaner. 12

13 INTRODUKTION Figur 1. Model over spørgeskemaets indhold Tema 1 Tema 2 Tema 3 Baggrund Socio-økonomisk Familiestruktur Livsstil Idræt Fysisk aktivitet Oplevelse Idrætsskader, smidighed Sundhed Kompetence Krop og helbred Vækst/pubertet/kost Spørgeskemaet er udarbejdet under inspiration af kendte skalaer suppleret med spørgsmål konstrueret til undersøgelsen her 1. Det er afprøvet omhyggeligt ved en pilotundersøgelse af 125 skolebørn i alderen år. Vi vurderer, at spørgeskemaet fungerer godt på alle dele af målgruppen. Selv om skemaet er omfangsrigt, er vurderingen, at børn kan udfylde det inden for minutter, og at de selv opfatter spørgeskemaet positivt det er sjovt på grund af afvekslende emner. Stikprøven Undersøgelsens bruttostikprøve omfatter 1700 børn i alderen år som det fremgår af figur 2. Heraf er 1052 børn udvalgt gennem idrætsklubber/foreninger, der inden for de respektive forbund er udpeget, fordi de har en høj standard i ungdomsarbejdet. Klubberne/foreningerne er fordelt over hele landet og repræsenterer de nævnte fire idrætsgrene: håndbold, redskabsgymnastik, svømning og tennis. Klubberne er instrueret om at udpege børn, som betegnes som eliteidrætsudøvere, hvilket drejede sig om 529 børn pr. 1 oktober Kriterierne for at blive udpeget som eliteidrætsbarn er træning på klubbens elitehold. I nogle klubber hedder det 1. holdet, i andre klubber talent-, A-holdet eller eliteholdet. De resterende 523 børn fra idrætsklubberne karakteriseres som idrætsudøvere uden for eliteniveauet. Øvrige 648 børn i bruttostikprøven er udtrukket simpelt tilfældigt i CPR-registret inden for bopælsområder geografisk placeret omkring de medvirkende idrætsklubber/- 1 Skalaer vedrørende børns trivsel og sundhed herunder selvoplevet kompetence er inspireret af den nordiske undersøgelse Backe-Hansen, E. Ogden, T. (red) (1998). 10-åringer i Norden: Kompetanse, risiko og oppvekstmiljø. Nordisk Ministerråd. De to skalaer som er taget fra den nordiske undersøgelse og anvendt i indeværende undersøgelse er Harter, S. (1982). The perceived Competence Scale for Children. University of Denver og Gresham, F.M & Elliot, S.N (1990). Social Skills Rating System. Manual, Circle Pines, American Guidance service. se også Schultz Jørgensen, P. (1996). Social kompetence begrebsafklaringer og forslag til en model. Paper. København: Danmarks Lærerhøjskole. Desuden spørgsmål til helbred fra Due, P. & Holstein, B. (1997): Sundhed og trivsel blandt børn og unge. Danmarks bidrag til en international undersøgelse. Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag. 13

14 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL foreninger. De optræder i undersøgelsen som en sammenligningsgruppe og indeholder både idrætsbørn og ikke-idrætsbørn. Figur 2. Besvarelser og bortfald fordelt på barnets køn, fødselsår, udvælgelsesgrundlag og idrætsgren. Procent. Ikke Besvaret besvaret Nægter Andet I alt Antal Barnets køn Piger Drenge Fødselsår Udvælgelsesgrundlag CPR Elitebarn Idrætsbarn Idrætsgren Gymnastik Tennis Håndbold Svømning Hele stikprøven Procentbasis består dels af alle 1700 udvalgte børn (bruttostikprøven), dels af 1698 børn (1700 minus to anonymt indsendte skemaer), herunder 1052 børn, der dyrker én af de fire idrætsgrene, som indgår i undersøgelsen. Figur 2 viser, hvordan stikprøven fordeler sig på køn, fødselsår, udvælgelsesgrundlag og idrætsgren og tjener til en oversigt over gruppernes størrelse samt, hvor stor en andel inden for hver kategori, der har besvaret og hvor stor en andel, der ikke har besvaret spørgeskemaet. 14

15 INTRODUKTION Dataindsamlingsmetode Data er indsamlet i efteråret 1996 og som indsamlingsmetode er valgt postenquete. Alle udvalgte børn samt én af forældrene fik tilsendt hvert sit spørgeskema med svarkuvert. Ca. 14 dage efter udsendelsen sendtes en påmindelsesskrivelse til de svarpersoner, som endnu ikke havde svaret. Yderligere 14 dage efter sendtes endnu en påmindelsesskrivelse med nye spørgeskemaer og frankeret svarkuvert. Stikprøveudtræk i CPR, administration af spørgeskemaudsendelse og rykkerprocedure samt inddatering af de indkomne spørgeskemaer, foretoges af Socialforskningsinstituttet. Undersøgelsens datagrundlag Datagrundlaget udgøres af de indtastede besvarelser fra personer, som valgte at deltage i undersøgelsen. I alt 1133 børn og 1132 forældre har valgt at besvare spørgeskemaet, hvilket betyder en besvarelsesprocent på 67. Besvarelser, der af en af følgende grunde vurderes som mangelfulde, udelukkes af datagrundlaget: 1) kun barnet eller forældrene har indsendt et besvaret spørgeskema 2) skemaer med højt partielt bortfald (mange ubesvarede spørgsmål 3) skemaer, der er indsendt anonymt. Herefter udgøres undersøgelsens analysegrundlag af 1118 besvarede børne- og forældreskemaer svarende til en besvarelsesprocent på 66. Bortfaldsanalyse Figur 2 viser, hvordan bortfaldet fordeler sig på køn, fødselsår, udvælgelsesgrundlag og idrætsgren. Det er ikke usædvanligt med et bortfald på ca. 1/3 af bruttostikprøven i enqueteundersøgelser. Et bortfald af denne størrelse nødvendiggør dog, at man undersøger om der er systematiske træk ved bortfaldet. Begrænsningen ved bortfaldsanalyser kan være, at der ikke står ret mange oplysninger til rådighed for sådanne. I denne undersøgelse er det dog muligt at sammenligne bortfald og analyseudvalg på variablerne køn, alder, udtrækningsgrundlag, idrætsgren og bopælsområde (kommunetilhør). Tager man udgangspunkt i de 1131 oprindeligt besvarede børneskemaer (1133 minus 2 anonymt indsendte) viser det sig, at tilbøjeligheden til at medvirke først og fremmest er bestemt af, hvordan man er udtrukket. Blandt børn udpeget som eliteidrætsudøvere er svarprocenten 79, blandt øvrige børn udpeget af idrætsklubberne/fore- 15

16 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL ninger er svarprocenten 65 og blandt de CPR-udtrukne børn er svarprocenten 57. Undersøgelsesgrundlag Undersøgelsesgrundlaget på de 1118 børn og deres forældre, som er beskrevet her, karakteriseres efterfølgende ved seks kategorier T1-T6. Figur 3. Model over undersøgelsesgrundlaget T1 Total (N=1118), som fordeler sig på følgende måde: T2 Elitebørn i de fire idrætter (N=441) T3 Idrætsbørn, men non-elitebørn i de fire idrætter (N=257) T4 Idrætsbørn, men non-elitebørn i andre idrætter (N=281) T5 Børn uden for idræt (N=108) T6 Elitebørn fra CPR (N=31) Tabellerne i de efterfølgende kapitler med undtagelse af kapitel 9, er baseret på følgende tre kategorier: Elitebørn (T2), Idrætsbørn (T3^T4), CPR-børn uden for idræt (T5), CPR-børn, der dyrker eliteidræt uden for de valgte idrætsgrene (T6). T6 er indeholdt i den samlede gruppe, men udelades i analyser. Der foretages på dataprogrammet SPSS bivariate deskriptive analyser med de tre første grupper af børn: T2, T3^T4, T5 fordelt på en række variabler fra såvel børne- som forældreskemaet. 1.4 Undersøgelsens teoretiske baggrund Undersøgelsen har ikke én teoretisk baggrund at læne sig op ad, fordi projektet er tværfagligt. Derfor har hvert enkelt delprojekt sine hypoteser og teorier at bygge på. For det andet fordi synsvinkelen er, at et komplekst forskningsområde, som børn og idræt må belyses under anvendelse af flere forståelses- og 16

17 INTRODUKTION fortolkningsrammer. Baggrunden er, at idræt må forstås via dialogen mellem videnskaberne. Der er således mange teoretiske tilgange til forståelse af problemstillinger om idræt og børn. En sociologisk teori lægger vægt på strukturelle forhold og børns sociale baggrund, som forudsætninger for idrætsdeltagelsen. En anden tilgang kan være organisations- eller kulturteoretisk. En tredje tilgang en psykologisk socialiseringsforståelse af eliteidrætten lægger vægt på henholdsvis individuelle aspekter og de sociale rum og handlinger der foregår inden for idrætten. Man kan ud fra de tre tilgange tale om socialisering ind i idrætten, socialisering gennem idrætten og socialisering inden for idrætten. Dertil kommer naturligvis teorier og hypoteser baseret på aktuel naturvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig kundskab. Undersøgelsen er inspireret af de her anførte perspektiver. Men den bærende idé er, at flere tilgange er nødvendige for at forstå en kompleks opvæktsarena som idrætten. Eliteidrætten anskues ud fra et konstruktivt perspektiv med ønsket om at belyse og forstå problemstillingerne ikke blot i idræts- men også i samfunds-, sundheds- og dannelsesperspektiv. 17

18 2. BAGGRUNDSOPLYSNINGER v/bente Jensen & Bjarne Hjorth Andersen Børns sociale og familiære forudsætninger inddrages som betydningsfulde baggrundsfaktorer. Der hersker efterhånden enighed om, at sundhed i bred forstand knytter sig til de sociale vilkår såsom barnets familiemæssige, sociale og kulturelle baggrund 2. Endvidere at idræts- og motionsvaner ofte er relateret til vaner og livsstil inden for den familiære baggrund og i den kultur, man vokser op 3. Derfor har vi fundet det naturligt at belyse eliteidrætsbørns sociale vilkår sammenlignet med resten af børnegruppen for at belyse spørgsmålet: Hvem er eliteidrættens børn? For at besvare spørgsmålet har vi oplysninger om 1) børnenes alder og køn, 2) sociale vilkår, 3) familiemæssig baggrund og 4) familiens fritids- og idrætslivsstil. 2.1 Fordeling på idrætsgrene, køn og alder Hvordan fordeler de tre grupper sig på idrætsgrene, køn og alder? Stikprøven er udvalgt så den omfatter årige børn, dvs. så fødselsåret ligger imellem 1981 og 1985 og således at piger og drenge er nogenlunde ligeligt repræsenteret. Tabel 1 viser fordelingen af børnegruppen i de tre kategorier, elitebørn, idrætsbørn og børn uden for idræt. Grupperne fordeler sig, så elitegruppen og 2 Due, P. & Holstein, B. (1997). Sundhed og trivsel blandt børn og unge. Danmarks bidrag til en international undersøgelse. Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag. 3 Andersen, N & Wold, B (1992). Parental and Peer Influences on Leisure-time Physical Activity in Young Adolescent. Research Quarterly for Exercise and sport. vol. 63. no 4,

19 BAGGRUNDSOPLYSNINGER idrætsbørn ikke adskiller sig så meget fra hinanden i størrelse. Gruppen af børn uden for idræt, i analyserne kaldet ikke-idrætsbørn, er den mindste gruppe. Tabel 1. Hvordan fordeler undersøgelsesgruppen sig på analysekategorier? Antal og andel i procent af den samlede gruppe. Antal Procent Elitebørn Idrætsbørn Ikke-idrætsbørn Total Missing 31 3 Pct. Grundlag Man kan ikke umiddelbart sammenligne de 10 procent ikke-idrætsbørn med andre undersøgelsers resultater, fordi de 1052 børn er udtrukket via deres medlemskab af en forening. De 108 ikke-idrætsbørn skal derfor sættes i forhold til de CPR-børn, som har besvaret skemaet, altså de 363. Således kan vi sige at gruppen af ikke-idrætsbørn svarer til 30 procent af undersøgelsesgrundlaget. Det kan så sammenlignes med undersøgelsen Skolebørns fritid 4, som viser at 33 procent af alle 7-15 årige ikke går til sport og motion. En ganske fin overensstemmelse i øvrigt. Hvordan fordeler grupperne sig på idrætsgrene, køn og alder? Vi søgte at få de fire idrætsgrene; svømning, tennis, håndbold og idrætsgymnastik nogenlunde ligeligt repræsenteret, både hvad angår elitebørn og andre idrætsbørn inden for de samme idrætter. Som det fremgår af tabel 2 er gruppen af idrætsgymnastikbørn imidlertid den mindste gruppe. Der er ikke så mange børn som dyrker idrætsgymnastik, at gruppen kunne repræsenteres med 25 procent af alle børn i idrætsforening. Det gælder til dels også tennis, således at de fleste børn kommer fra svømning og håndbold. 4 Andersen, D. (1995). Skolebørns fritid: SFI. Rapport 95:2. 19

20 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL Tabel 2. Elitebørn og idrætsbørn fordelt på idrætsgrene. Procent. Elitebørn Idrætsbørn Alle idrætsudøvende børn Svømning Tennis Håndbold Idrætsgymnastik Anden idræt I alt Pct. grundlag Hvordan er kønsfordelingen? Børnegrupperne fordeler sig ligeligt på køn. Specielt inden for de to grupper idrætsbørn er kønsfordelingen meget ensartet (tabel 3). For gruppen af børn, der ikke dyrker idræt, er der lidt større andel piger end drenge, der deltager i undersøgelsen. Tabel 3. Fordeling af undersøgelsesgrupperne på køn. Procent. Dreng Pige I alt Pct. grundlag Hvordan er aldersfordelingen i de tre undersøgelsesgrupper? Ifølge bortfaldsanalysen er bortfaldet ikke bundet til fødselsåret. Lige mange inden for hvert fødselsår har besvaret spørgeskemaet. Når vi fordeler undersøgelsesgruppen på fødselsår viser tabel 4 da heller ikke de store forskelle på gruppernes måde at fordele sig på inden for de fem alderskategorier. Ca. en fjerdedel af børnene er fra 1984, mens den mindste andel af undersøgelsesgruppen er fra De mellemliggende fødselsår er nogenlunde ligeligt repræsenteret. Tabel 4. Fordeling af de tre undersøgelsesgrupper på fødselsår. Procent I alt Pct. grundlag

21 BAGGRUNDSOPLYSNINGER 2.2 Sociale vilkår Hvem er elitebørnene socioøkonomisk bestemt? Vi har bedt forældrene besvare flere forskellige spørgsmål vedrørende social og familiemæssig baggrund. Det drejer sig om uddannelses- og beskæftigelsesmæssig baggrund, samt antal underordnede. Disse oplysninger anvendes til en socialklasse klassifikation, inspireret af Erik Jørgen Hansen (1995) 5. Forældrene er opdelt i socialklasser som rummer 8 kategorier: " professionerne " selvstændige med ansatte " selvstændige uden ansatte " funktionærer med ledelse " almindelige funktionærer " faglærte arbejdere " ikke faglærte arbejdere og " kategorien har aldrig haft arbejde De efterfølgende tabeller indeholder dog kun 7 socialklasser, idet kategorien har aldrig haft arbejde er udeladt 6. Socialklassificeringen er foretaget for både mor og far, det vil sige, hvor begge forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet. Formålet er, at beskrive elitegruppen, idrætsgruppen og ikke-idrætsgruppen fordelt på socialklasser. Vi har desuden oplysninger om familiens bruttoindkomst, som giver et indblik i familiernes økonomiske situation. 5 Hansen, E.J. (1995). En generation blev voksen. SFI Rapport 95:8. I rapportens bilag A findes nærmere redegørelse for teorien og kategoriseringsmetode bag denne klassifikation. Det skal dog påpeges, at spørgsmålene hos Hansen (1995) og denne undersøgelses spørgsmål ikke er helt analoge. Ved en enkelt klassifikation er fx anvendt to forskellige variabler. Hvor indplaceringen i funktionærer med ledelse og almindelige funktionærer er baseret på spørgsmålet Er De såkaldt almindelig ansat eller tilhører De den lavere del af ledelsen, mellemledelsen eller topledelsen?, er den tilsvarende indplacering i denne undersøgelse foretaget på grundlag af respondenternes besvarelse af spørgsmålet Hvor mange underordnede har du?. 6 Udelukkelse af kategorien har aldrig haft arbejde begrundes i, at under ½ procent af fædrene og kun ca. 3 procent af mødrene fra den samlede undersøgelsesgruppe, tilhører denne kategori. En kategori under uddannelse er udeladt af samme grund. 21

22 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL Tabellerne 5 og 6 viser dels den utalligt gange konstaterede forskel på mænds og kvinders fordeling på socialklasser, dels at der ikke er nævneværdige forskelle på forældrenes placering de tre børnekategorier imellem. Tabel 5. Alle børn fordelt efter mors socialklasse. Procent. Ikke-idrætsbørn Mors socialklasse Elitebørn Idrætsbørn Alle børn Professionerne Funktionærer med ledelse Selvstændige med ansatte Selvstændige uden ansatte Almindelige funktionærer Faglærte arbejdere Ufaglærte arbejdere I alt Pct. grundlag Tabel 6. Alle børn fordelt efter fars socialklasse. Procent. Ikke-idrætsbørn Fars socialklasse Elitebørn Idrætsbørn Alle børn Professionerne Funktionærer med ledelse Selvstændige med ansatte Selvstændige uden ansatte Almindelige funktionærer Faglærte arbejdere Ufaglærte arbejdere I alt Pct. grundlag Tabellerne vedrørende socialklasseopdelingen fortæller os imidlertid ikke, om der er idrætsspecifikke forskelle. De giver et oversigtsbillede af socialklassefordelingerne. En anden måde at vurdere familiernes sociale status på er ved at se på familiens samlede bruttoindkomst. Hvor meget har familien til rådighed bedømt ud fra den årlige indtægt? Tabel 7 viser at 72 procent af familierne har en samlet bruttoindkomst på kr ,- og derover. Forskellene imellem de 3 grupper er tydeligst i lavindkomstområdet. Som nævnt ved socialklassefordelingerne ser 22

23 BAGGRUNDSOPLYSNINGER forskellene ikke umiddelbart ud til at være store. Det ser heller ikke ud til, at bruttoindkomsten adskiller sig meget opdelt på de tre kategorier. Tabel 7. Alle børn fordelt efter familiens samlede bruttoindkomst. Procent. Under kr kr kr kr kr eller mere I alt Pct. grundlag Familiemæssig baggrund Hvem bor børnene sammen med? Vi ved fra andre undersøgelser, at mange børn lever i en eneforsørger familie eller bor som følge af skilsmisse med andre voksne end den biologiske far eller mor 7. I undersøgelsen har vi oplysninger om, hvor mange der bor i familien men også hvem barnet bor sammen med. Er det biologisk mor og far? Er der en eller flere søskende eller måske ingen søskende? Endvidere kan vi sige noget om forældrenes alder, hvor længe familien har boet samme sted og endelig om deres statsborgerskab. Hvor mange personer består familien af og hvem er det? Tabel 8 viser at de fleste deltagere i undersøgelsen (52 procent) bor i familier, der består af 4 personer. Tabel 9 viser desuden at de fleste børn 95 procent bor med deres biologiske mor og 80 procent af børnene bor med deres biologiske far. Tabel 10 viser, at 23 procent bor alene med deres forældre, med mor eller far, dvs. bor ikke med søskende, mens andre 77 procent har enten én eller flere søskende. På fordelingen adskiller elitegruppen sig imidlertid ikke nævneværdigt fra de andre grupper. 7 Levevilkår i Danmark

24 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL Tabel 8. Hvor mange bor fast i familien? Procent I alt Pct. grundlag Tabel 9. Andel, som bor sammen med hhv. biologisk mor og biologisk far. Biologisk mor Biologisk far Pct. grundlag Tabel 10. Bor barnet sammen med søskende? Procent. Nej Ja, 1 søskende Ja, flere søskende I alt Pct. grundlag Hvordan er aldersfordelingen blandt forældrene til henholdsvis elitegruppen, gruppen af idrætsbørn og gruppen af børn uden for idræt? Tabel 11viser, at størsteparten af mødrene er imellem 35 og 45 år. 31 procent af mødrene er imellem 35 og 39 år, mens 39 procent er imellem 40 og 44 år. Tabel 12 viser et lidt andet fordelingsmønster for fædrenes vedkommende. 41 procent af fædrene er imellem 40 og 44 år og 30 procent er mellem 45 og 50 år, dvs. fædrene er gennemgående lidt ældre end mødrene. Elitegruppen ser ikke ud til at adskille sig fra de andre grupper på forældrenes aldersfordeling. 24

25 BAGGRUNDSOPLYSNINGER Tabel 11. Alle børn fordelt efter mors alder. Procent under 25 år år år år år år år eller derover I alt Pct. grundlag Tabel 12. Alle børn fordelt efter fars alder. Procent år år år år år år eller derover I alt Pct. grundlag Endelig har vi har spurgt hvor længe familien har boet hvor den bor nu? og om mors og fars statsborgerskab. Tabel 13 viser, at 49 procent af alle børnene har boet samme sted som de bor nu i over 10 år og 39 procent mellem 3 og 10 år. Kun 12 procent af alle børn har boet samme sted under 3 år. Op imod 60 procent af elitegruppens familier har boet det samme sted over 10 år, mens 33 procent af ikke-elitebørn har haft samme bolig lige så længe. Tabel 13. Hvor mange år har familien boet, hvor den bor nu? Under 3 år år Over 10 år I alt Pct. grundlag

26 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL Tabel 14 viser, at de fleste børn har forældre med dansk statsborgerskab 95 procent af mødrene og 93 procent af fædrene er danske statsborgere ifølge tabellerne 14 og 15. Forskelle på elitebørn og ikke-idrætsbørn er størst. Mens 4 procent af elitebørnene har mødre med andet statsborgerskab end dansk gælder det samme for 11 procent ikke-idrætsbørns mødre. Samme mønster gentager sig for fædrenes vedkommende. Tabel 14. Mors statsborgerskab. Procent. Danmark Andet I alt Pct. grundlag Tabel 15. Fars statsborgerskab. Procent. Danmark Andet I alt Pct. grundlag Alt i alt ser det ud til, når vi spørger Hvem er elitebørnene? hvad angår social og familiemæssig baggrund, at elitegruppen på de fleste områder ikke adskiller sig fra de andre undersøgelsesgrupper. Der er dog antydninger af forskelle, som senere analyser af indre sammenhænge og forskelle inden for de fire forskellige idrætsgrene eventuelt vil kunne bekræfte. Dette er fravalgt i denne indledende rapport, der som nævnt skal tjene til at give et første overblik over undersøgelsen. 26

27 BAGGRUNDSOPLYSNINGER 2.4 Familiens fritids-livsstil Tilhører elitebørn familier med en særlig aktiv livsstil? Familiens livsstil handler om vaner blandt andet med hensyn til motions- og idrætsaktiviteter. Både omfang af konkret fysisk aktivet, men også holdninger til fysisk aktivitet og foreningsliv har betydning. Det er forbundet med en særlig livsstil at engagere sig i en forening og måske deltage ud over idrætsudøvelsen, fx ved at være aktiv i foreningsarbejde som leder, træner eller bestyrelsesmedlem. Vi har oplysninger om forældres og børn fritidsinteresser generelt og om forældre og barn dyrker samme idræt. Endelig har vi oplysning om forældres idræts-og foreningsengagement. Det ser ud til, at når forældre spørges generelt om fritidsinteresser, så fylder motion og idrætsaktiviteter forholdsvis meget. Tabel 16 og 17 viser, at mange forældre dyrker motion i almindelighed, såsom løb gang, cykling i hverdagen. 56 procent mødre og 54 procent fædre dyrker almindelig motion i hverdagen 8. Der er ikke store forskelle på forældre til elitebørn og til ikke-elitebørn hvad dette aktivitetsmønster angår. Derimod er der større forskelle på grupperne når det drejer sig om at dyrke idræt i forening. Hvor over en tredjedel af elitebørnenes mødre og en lidt større andel fædre deltager i idrætsforeninger er ca. 10 procent af mødrene og 16 procent af fædrene til børn uden for idræt aktive i foreninger. Tabel 18 viser, at 26 procent af alle mødre dyrker samme idrætsgren som barnet, og tabel 19 viser, at 32 procent af alle fædrene dyrker samme idrætsgren som barnet. Resultatet bekræftes af andre nordiske undersøgelser, som viser, at forældres idrætsinteresse og fysiske livsstil ofte smitter af på barnet på godt og ondt 9. 8 Tabellerne er blevet til ved at samle den andel inden for hver kategori, som har sat kryds ved fritidsaktiviteter. Man kunne sætte så mange krydser man ville. 9 Wold, B & Andersen, N (1992). Health Promotion Aspects of Family and Peer Influences on Sport Participation. Journal Sport Psychol, 23:

28 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL Tabel 16. Mors fritidsinteresser. Procentandele. (N=1118) Motion. alm Idræt i forening Musik/kor mv Spejder Skiferier Golf TV-video Aftenskole Dans Andet Ingen Tabel 17. Fars fritidsinteresser. Procentandele. (N=1118) Motion. alm Idræt i forening Musik/kor mv Spejder Skiferier Golf TV-video Aftenskole Dans Andet Ingen Tabel 18. Dyrker mor og barn samme idræt? Procent. Elitebørn Idrætsbørn Alle idrætsudøvende børn Ja Nej I alt Pct. grundlag

29 BAGGRUNDSOPLYSNINGER Tabel 19. Dyrker far og barn samme idræt? Procent. Elitebørn Idrætsbørn Alle idrætsudøvende børn Ja Nej I alt Pct. grundlag Hvordan er forældrene engageret i idrætsforeningerne? Er de aktive udøvere, udfører de andre opgaver inden for foreningerne? Tabel 20 og 21 viser, at langt de flest af forældrene, både mor og far, er aktive udøvere. 83 procent af mødrene og 85 procent af fædrene er aktive udøvere. Tabellerne viser desuden, at fædrene i højere grad end mødrene udfylder andre roller i foreningen. Ca. 15 procent af alle fædre er formænd og ca. 13 procent af fædrene er ledere mens 2 procent af mødrene er formænd i foreningen og 7 procent mødre er ledere. Det ser ud til at sidstnævnte post udfyldes af en støre andel af elitegruppens fædre end af andre børns fædre. Vi ser de samme forskelle for mødrenes vedkommende imellem grupperne elitebørn, idrætsbørn og børn uden for idræt. Tabel 20. Hvordan er mor engageret i idrætsforeningen. Procentandele. Udøver Træner Leder Formand Andet Pct. grundlag Tabel 21. Hvordan er far engageret i idrætsforeningen. Procentandele. Udøver Træner Leder Formand Andet Pct. grundlag

30 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL Har elitegruppen andre interesser end idræt og hvordan adskiller de sig fra andre på dette punkt? Tabel 22 viser, at op imod en femtedel af alle børnene interesserer sig for eller dyrker musik. En fjerdedel går på fritidshjem og en fjerdedel har fritidsjob. Elitebørn er i mindre grad engageret i fritidshjem og musik end andre børn. Derimod er der ikke store forskelle på andelen af børn med fritidsjob i de tre grupper. Op mod 70 procent bruger tid med venner. Elitebørn ser ikke ud til at adskille sig fra andre børn på dette punkt. Det ser ud til, at der er plads til andet også i elitebørnenes liv. Derimod synes de største forskelle på fritidsområdet at være imellem elitegruppen og børn uden for idræt. Tabel 22. Barnets fritidsinteresser. Procent andele. Spejder Musik/kor mv Fritidshjem Fritidsjob Med venner Andet Pct. grundlag

31 3. IDRÆTS- OG MOTIONSVANER v/kurt Jørgensen, Jesper Bencke og Klaus Klausen. For at kunne beskrive den fysiske påvirkning, man udsættes for i forbindelse med fysisk aktivitet herunder idræt, er det nødvendigt at kende såvel påvirkningens varighed, dens størrelse og dens fordeling over året. I dette kapitel fortæller vi, hvor megen tid børnene bruger på idræt og motion såvel i skolen (tabel 23) som udenfor skolen (tabel 24). Af tabel 24 fremgår det, at knap halvdelen af elitebørnene bruger mere end 8 timer om ugen til idræt eller motion efter skoletid, medens godt 25 procent bruger mere end 11 timer om ugen. Det tilsvarende tidsforbrug for idrætsbørnene og ikke-idrætsbørn er henholdsvis 19 procent og 9 procent samt 4 procent og 3 procent. Til gengæld dyrker halvdelen af ikke-idrætsbørnene idræt og motion i mindre end 1 time om ugen udenfor skolen. Disse forskelle på børnegrupperne findes ikke i tabel 23. Danske børn i denne aldersgruppe dyrker idræt og motion i skolen i gennemsnit godt 2 timer pr. uge. Tabel 23. Hvor mange timer om ugen dyrker du normalt idræt eller motion i skolen? Procent. Motion i skoletid < 1 time timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer eller mere I alt Pct. grundlag

32 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL Tabel 24. Hvor mange timer om ugen dyrker du normalt idræt eller motion efter skoletid? Procent. Motion efter skoletid < 1 time timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer eller mere I alt Pct. grundlag Børnene er også spurgt, om hvor længe, de har gået til håndbold, idrætsgymnastik, svømning og tennis (tabel 25-28). Af tabel ses det at eliteidrætsbørnenes anciennitet i idrætten er langt større end de øvrige idrætsbørn. Det ses af tabel 25 og 27, at det er specielt udtalt i idrætsgymnastik og svømning, hvor omkring 80 procent af elitebørnene har været involveret i mere end 5 år, de tilsvarende procenter for ikke elite idrætsbørnene er henholdsvis 32 procent og 55 procent. I det hele taget er børnenes anciennitet større og deres debut tidligere ved idrætsgymnastik og svømning end i håndbold og tennis. Tabel 25. Hvor længe har du gået til idrætsgymnastik? Procent. Elitebørn Idrætsbørn Alle gymnastikbørn Lige startet Mindre end 1 år år år år eller mere I alt Pct. grundlag

33 IDRÆT- OG MOTIONSVANER Tabel 26. Hvor længe har du gået til håndbold? Procent. Elitebørn Idrætsbørn Alle håndboldbørn Lige startet Mindre end 1 år år år år eller mere I alt Pct. grundlag Tabel 27. Hvor længe har du gået til svømning? Procent. Elitebørn Idrætsbørn Alle svømmebørn Lige startet Mindre end 1 år år år år eller mere I alt Pct. grundlag Tabel 28. Hvor længe har du gået til tennis? Procent. Elitebørn Idrætsbørn Alle tennisbørn Lige startet Mindre end 1 år år år år eller mere I alt Pct. grundlag Vi har tillige spurgt til forældrenes motionsvaner for at kunne se, i hvilket omfang deres tidsforbrug på idræt er afspejlet i børnenes brug af idrætstid. Ud fra et forebyggelsessynspunkt er det af værdi at få opdateret viden, om forskellige befolkningssegmenters motionsvaner, hvilket svarene på disse spørgsmål, også bidrager til. Af tabel 29 og 30 kan det ses at mødrene bruger lidt mindre tid på fysisk aktivitet end fædrene og at ikke-idrætsbørnenes fædre er fysisk aktive i kortere 33

34 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL tid end idrætsbørnenes. Det er bemærkelsesværdigt at kun 25 procent af mødrene og 33 procent af fædrene til de undersøgte børn er fysisk aktive i et omfang mere end de 4 timer om ugen som Sundhedsstyrelsen (1988) anbefaler som et minimum ud fra et forebyggelsessynspunkt 10. Der ses ingen forskel på forældrene til idrætsbørn og ikke-idrætsbørn. Tabel 29. Hvor mange timer om ugen er mor fysisk aktiv ved idræt eller motion? (løb, cykling, havearbejde, transport til og fra arbejde osv.). Procent. Mors fysisk aktiv < 1 time timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer eller mere I alt Pct. grundlag Tabel 30. Hvor mange timer om ugen er far fysisk aktiv ved idræt eller motion? (løb, cykling, havearbejde, transport til og fra arbejde osv.). Procent. Far fysisk aktiv < 1 time timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer eller mere I alt Pct. grundlag Konsensus-rapport. Fysisk aktivitet og Sundhed oktober Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd i samarbejde med Dansk Sygehus Institut

35 4. BØRNS OPLEVELSE AF IDRÆTTEN v/bente Jensen En del af undersøgelsen tager udgangspunkt i børns synsvinkel på idrætten. Megen forskning belyser børns motiver for at deltage i præstationsorienteret idræt. Ligeledes er der forsket i psykosociale aspekter, som blandt andet belyser trivsel eller stress i forbindelse med omgivelsernes opbakning og pres. Det er vores opfattelse, at belysning af et vigtigt område som eliteidrættens betydning for børns sundhed, må inddrage mindst tre aspekter. For det første børns motivation glæden og begrundelser for at deltage. For det andet deres oplevelse af kompetence den personlige kunnen og dygtiggørelse. Og for det tredje sociale aspekter, som tilhørsforhold og tilknytning samt et balanceret forhold imellem krav og forventninger imellem præstationskrav og værdier i konteksten. Vi har derfor søgt oplysninger om for det første børns glæde ved idræt. For det andet om idrætskompetence: Hvordan klarer du dig. Dernæst spørges til sociale forhold, såsom kammeratskab, trænerens betydning og forældrenes forventninger. Endelig til barnets egne fremtidsforventninger som forventes på mange måder at afspejle børns trivsel i idrætten. De tre aspekter benævnes i det følgende som: 1. Idrætstrivsel, 2. Idrætskompetence, 3. Sociale aspekter af idrætten og 4. et særligt fokus på trænerens betydning. 4.1 Idrætstrivsel Vi har oplysninger om hvor sjovt er det at træne? Og børns grunde til at træne. Er det udsigten til at vinde konkurrencerne, der fylder mest i børns idrætsliv? Er det mulighederne for at blive dygtigere, eller ønsket om at opfylde forældres/træners forventninger, som motiverer børn? Er det drømmene og 35

36 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL fascinationen ved sporten som bidrager til børns forventninger til sporten og til sig selv? Hvor sjov er træningen? Det første spørgsmål besvares næsten ens, uanset om man tilhører elitegruppen eller gruppen af andre idrætsbørn (tabel 31). Tabellen viser, at langt de fleste børn synes, at idrætten og træningen er meget sjov. 62 procent af både elitebørn og idrætsbørn svarer at det er meget sjovt og ca. 30 procent at træningen er sjov Det ser ud til, at der således kun er en meget lille andel, der træner, hvis de synes det kun er nogenlunde eller ikke sjovt. Sammenligner vi elitebørnene inden for de fire idrætsgrene, er der imidlertid forskelle, som antyder at idrætsgrenene opfattes forskelligt af børn eller at forskellige typer børn rekrutteres til forskellige idrætsgrene, (tabel 32). Desuden antydes kønsforskelle. Tabel 31. Er det sjovt at træne? Procent. Elitebørn Idrætsbørn Alle idrætsudøvende børn Meget sjovt Sjovt Nogenlunde/Ikke sjovt I alt Pct. grundlag Tabel 32. Er det sjovt at træne? Elitebørn opdelt på idrætsgren og køn. Procent. Idrætsgymnastik Tennis Dreng Pige Alle Dreng Pige Alle Meget sjovt Sjovt Nogenlunde Ikke så sjovt I alt Pct. grundlag Håndbold Svømning Dreng Pige Alle Dreng Pige Alle Meget sjovt Sjovt Nogenlunde Ikke så sjovt I alt Pct. grundlag

37 BØRNS OPLEVELSE AF IDRÆTTEN Hvad er børnegruppens begrundelser for at træne? Børnene er blevet bedt om at sætte tre ringe og derved prioritere ud af en række muligheder (tabel 33). Udsagn som at træne for at få en stærk krop, at blive slank eller at ligne en kendt sportsstjerne fylder ikke meget i forhold til andre aspekter som personlig dygtiggørelse og socialt fællesskab samt spænding. Tabel 33. Hvad betyder mest for dig når du træner? Svar ordnet efter faldende samlet værdi. Procent andele. Alle idrætsudøvende Grunde til at træne Elitebørn Idrætsbørn børn At dygtiggøre sig At det er sjovt Sammen med holdkammerater Sammen med klubkammerater Spænding der er fart på At vinde At få en stærk krop At det er seriøst At blive udtaget At blive slank Andet At blive populær Ligne en kendt sportsudøver Pct. grundlag Det ser ud, som om myterne om, at børn kun dyrker eliteidræt for at vinde, modsiges af undersøgelsen. Tabel 33 viser, at 73 procent af alle børn svarer at det at dygtiggøre sig er et af de vigtigste aspekter ved idrætten. Der ser ikke ud til at være forskelle på elitebørn og andre idrætsbørn på dette punkt. Det skal også være sjovt, hævdes af ca. 60 procent af alle børn, heraf fremhæver 54 procent elitebørn og 64 procent idrætsbørn, at det skal være sjovt. En senere analyse kan kaste nyt lys over disse resultater. Hvordan oplever forældrene barnets idrætstrivsel? Børnenes oplysninger suppleres med forældres vurderinger af, om barnet synes træningen er sjov, om barnet klarer sig godt i konkurrencer, er vellidt blandt kammeraterne og glad for træneren. 37

38 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL Tabel 34. Forældres vurdering af hvor ofte barnet synes træningen er sjov. Procent. Elitebørn Idrætsbørn Alle idrætsudøvende børn Næsten aldrig/af og til Ofte Næsten altid I alt Pct. grundlag Tabel 35. Forældres vurdering af hvor ofte barnet klarer sig godt i konkurrencer. Procent. Elitebørn Idrætsbørn Alle idrætsudøvende børn Næsten aldrig/af og til Ofte Næsten altid Ved ikke/uoplyst I alt Pct. grundlag Tabel 36. Forældres vurdering af hvor ofte barnet føler sig vellidt i klubben. Procent. Elitebørn Idrætsbørn Alle idrætsudøvende børn Næsten aldrig/af og til Ofte Næsten altid I alt Pct. grundlag Tabel 37. Forældres vurdering af hvor ofte barnet er glad for sin træner. Procent. Elitebørn Idrætsbørn Alle idrætsudøvende børn Næsten aldrig/af og til Ofte Næsten altid I alt Pct. grundlag

39 BØRNS OPLEVELSE AF IDRÆTTEN 4.2. Idrætskompetence Oplevelse af kompetence inden for et område antages at være af stor betydning for trivsel og selvværd. Vi har oplysninger om, hvordan børn oplever at klare konkurrencer generelt, men også hvordan barnet føler sig tilpas lige inden en konkurrencesituation. Vi spørger både til selvsikkerhed, til at glæde sig og til mestringsevner stillet over for konkurrencen. Men også til oplevelsen af mere negative aspekter, så som at være bange for at klare sig dårligt eller en generel følelse af nervøsitet. Tabel 38 viser at procent af børnene oplever, at de klarer sig meget godt ved konkurrencer. Når vi spørger til børns følelser lige inden konkurrencer er der forskelle, både mellem elitebørn og andre idrætsbørn og desuden kønsforskelle. Tabel 39 viser, at i alt 36 procent elitebørn og 44 procent idrætsbørn aldrig eller sjældent føler sig sikre på sig selv inden konkurrence. Disse tal viser, enten en tilbøjelighed til at undervurdere sig selv eller en vis blufærdighed. Desuden er der forskelle på piger og drenge. Tabel 40 viser, at alt ca. 90 procent af alle børnene glæder sig til at deltage i konkurrencer. På dette punkt er der ikke de store forskelle imellem elitebørn og andre idrætsbørn, ligesom der heller ikke er kønsforskelle af betydning. Så selv om man kan føle en vis usikkerhed glæder man sig også. Tabel 41 viser, at når børnene bliver spurgt om deres egen tro på præstationerne, er der to tredjedele af børnene der tror at præstationen bliver god. Hvordan opleves de mere negative aspekter af børnene? Tabel 42 viser, at 14 procent af elitebørnene og 18 procent af andre idrætsbørn føler sig bange for at tabe, når de står i konkurrencesituationen. Her er ikke de store kønsforskelle. Tabel 43 viser, at 17 procent af elitegruppen og 12 procent af idrætsbørnene kender til følelsen af generelt at være bange og nervøse inden en konkurrence. Der antydes dermed forskelle på de to grupper og desuden markante kønsforskelle. Senere analyser vil vise dels om forskellene er signifikante, og dels om de er idrætsgrensspecifikke. 39

40 BØRN OG ELITEIDRÆT I TAL Tabel 38. Hvordan klarer du dig ved konkurrencer? Procent. Elitebørn Idrætsbørn Dreng Pige I alt Dreng Pige I alt Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt I alt Pct. grundlag Tabel 39. Hvordan har du det lige inden konkurrencen? Jeg føler mig sikker på mig selv. Procent. Elitebørn Idrætsbørn Føler mig sikker Dreng Pige I alt Dreng Pige I alt Aldrig/sjældent/af og til Ofte/næsten altid I alt Pct. grundlag Tabel 40. Hvordan har du det lige inden konkurrencen? Jeg glæder mig. Procent. Elitebørn Idrætsbørn Glæder mig Dreng Pige I alt Dreng Pige I alt Aldrig/sjældent/af og til Ofte/næsten altid I alt Pct. grundlag Tabel 41. Hvordan har du det lige inden konkurrencen? Jeg er tror mine præstationer bliver gode. Procent. Elitebørn Idrætsbørn Præstationer bliver gode Dreng Pige I alt Dreng Pige I alt Aldrig/sjældent/af og til Ofte/næsten altid I alt Pct. grundlag