Institutionsakkreditering

Transkript

1 VIA University College U Institutionsakkreditering Selvevalueringsrapport

2 VIA University College INDHOLD 1 Indledning 4 2 VIAs kvalitetssystem og organisering Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Organisering af kvalitetsarbejdet Ledelsesgrundlag Kvalitetssystem VIAs kvalitetshjul VIAs centrale kvalitetsstandarder VIAs centrale processtandarder og lokale procedurer Undersøgelser og nøgletal Kvalitetsrapport Opfølgning og udvikling Cyklus i VIAs kvalitetssystem Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af fællesfunktioner Sammenhæng mellem kvalitetssystem og strategi Kvalitetssystemets relation til strategien for Monitorering af VIAs strategiske performance 21 3 Uddannelsernes videngrundlag Kvalitetssikring af videngrundlag Udvikling af videnstrategi Faglig opdatering og kompetenceudvikling Omsætning af ny viden i nyt uddannelsesindhold Ledelsesinformation om videngrundlag Opdatering og omsætning af videngrundlag Kompetenceudvikling Videnregnskab - forskningskapacitet og forskningsaktivitet Studerendes kontakt til videngrundlag Uddannelsernes videngrundlag i praksis - Bioanalytikeruddannelsen 32 4 Uddannelsernes niveau og indhold Kvalitetssikring af niveau og indhold Ledelsesinformation om niveau og indhold Undervisningsevaluering Udlandsophold 40 2/80

3 VIA University College Studieintensitet Gennemførelse og gennemførelsestid Karakterer Studentertilfredshedsundersøgelse Kvalitet og relevans i VIA Efter- og videreuddannelse Internationale mobilitetsaktiviteter Censorrapporter Regelmæssige evalueringer med inddragelse af eksterne eksperter Faciliteter og ressourcer Uddannelsernes niveau og indhold i praksis - Læreruddannelsen Nørre Nissum 55 5 Uddannelsernes relevans Kvalitetssikring af uddannelsernes relevans Ledelsesinformation om uddannelsernes relevans Inddragelse af aftagere Inddragelse af dimittender Beskæftigelse Principper for udvikling af nye uddannelser og udbud Uddannelsernes relevans i praksis - Diplom i erhvervspædagogik 66 6 Ledelsesrefleksion Historik i udviklingen af VIAs kvalitetssystem Begrundet valg af kvalitetssystem og organisering Styrker og svagheder i VIAs kvalitetssystem Den videre udvikling af VIAs kvalitetssystem Ledelsesinformation i VIA Koncept for kvalitetsrapportering Mål for kvalitetsarbejdet Opfølgning på kvalitetsrapport for Fastholdelse af studerende Læring på tværs På vej mod en mere fælles kvalitetskultur - perspektivering 76 3/80

4 VIA University College Dato: 30. september 2015 Journalnr.: U Ref.: BAQ Selvevalueringsrapport VIA University College 1 Indledning VIA University College har siden fusionen i 2008 arbejdet ud fra et fælles kvalitetssystem. Kvalitetssystemet er udviklet med udgangspunkt i eksterne krav til og interne behov for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne. Vedtagelsen af Lov om akkreditering af videregående uddannelser og den heraf følgende ændring af det danske akkrediteringssystem fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering har medført større ændringer i VIAs kvalitetssystem. Systemet er ændret med fokus på at overtage den kvalitetssikring, der tidligere lå i de eksterne uddannelsesakkrediteringer. VIA University College er den største af Danmarks i alt syv professionshøjskoler og den tredje største uddannelsesinstitution i Danmark - regnet efter bacheloroptag. På et år er der ca studerende (STÅ) på grunduddannelserne og kursister på efter- og videreuddannelse. VIA tilbyder mellemlange videregående uddannelser, korte videregående uddannelser, ungdomsuddannelser, videreuddannelser, kurser og konferencer. Bestyrelsen er VIAs øverste myndighed. I bestyrelsen sidder repræsentanter fra både det offentlige og det private erhvervsliv samt repræsentanter for medarbejdere og studerende. Direktionen er VIAs øverste ledelse og er sammensat af rektor, prorektor og professionshøjskoledirektør samt direktørerne for VIAs fire faglige hovedområder. VIAs uddannelser og aktiviteter inden for forskning, udvikling og innovation er samlet i fire faglige hovedområder: VIA Pædagogik og Samfund, VIA Sundhed, VIA Erhverv og VIA Efter- og videreuddannelse. 1 VIA udbyder således uddannelser inden for sundhedsfaglige, pædagogiske, socialfaglige, administrative, tekniske, merkantile og kreative fagområder. Udbuddet omfatter bl.a. professionsbacheloruddannelser rettet mod de store offentlige velfærdsområder som bl.a. sygeplejerske, lærer og pædagog samt uddannelser inden for business, engineering, byggeri, design, film og animation, der er rettet mod private erhverv. Læs mere om VIAs uddannelser på 1 I enkelte bilag fremgår betegnelsen "Højskole", der blev anvendt som organisatorins betegnelse indtil årsskiftet /80

5 På efter- og videreuddannelsesområdet udbyder VIA diplom- og akademiuddannelser inden for de samme fagområder, nemlig sundhed og omsorg, pædagogik og læring, beskæftigelse og vejledning, samfund og sociale forhold, offentlig administration, business og design, teknologi og byggeri samt ledelse. VIAs uddannelser er tilknyttet otte campusser fordelt over Region Midtjylland. Campustilknytningen giver et inspirerende og tværfagligt studiemiljø, hvor studerende fra forskellige uddannelser bringes sammen både fagligt og socialt. VIA har i alt 42 videregående uddannelser. Fire af uddannelserne udbydes både som ordinær og netbaseret uddannelse - pædagog, socialrådgiver, administrationsbachelor og sygeplejerske. Mange af uddannelserne udbydes på flere af campusserne i VIAs dækningsområde. Et overblik over VIAs udbud af uddannelser og de geografiske udbudssteder er vedlagt som bilag. 2 Redegørelsens opbygning Den følgende redegørelse for VIAs kvalitetssystem er struktureret i fem kapitler. Kapitel 2 om VIAs kvalitetssystem og organisering beskriver de overordnede rammer for VIAs kvalitetssystem i form af politik, organisering og system. Her beskrives fælles systematik og krav til kvalitetssikringen af VIAs uddannelser og fællesfunktioner. Kapitlet beskriver desuden sammenhængen mellem kvalitetssystemet og VIAs strategi. Kapitel 3, 4 og 5 beskriver kvalitetssikringen af uddannelsernes videngrundlag, uddannelsernes niveau og indhold samt uddannelsernes relevans. Kapitlerne er opbygget, så der i første afsnit redegøres for kvalitetssikringen af processerne. Herefter følger et afsnit, som konkret viser VIAs gennemprøvede praksis gennem de resultater og den ledelsesinformation, kvalitetssystemet tilvejebringer - og dermed den aktuelle status på kvalitet og kvalitetsarbejdet i VIA. Kapitlerne afsluttes alle med et konkret eksempel fra en uddannelse, som viser, hvordan kvalitetssystemet fungerer i praksis på uddannelsen. Hvert af kapitlerne 3, 4 og 5 indeholder desuden afsnit med temaer, som ifølge vejledningen til institutionsakkreditering skal adresseres direkte. I kapitel 3 beskrives studerendes kontakt til videngrundlaget. I kapitel 4 beskrives regelmæssige evalueringer med inddragelse af eksterne eksperter og faciliteter og ressourcer. I kapitel 5 beskrives udvikling af nye uddannelser. Kapitel 6 er VIAs ledelsesrefleksion. Heri beskrives historikken i VIAs kvalitetssystem, og de valgte rammer for kvalitetssikring og -udvikling af VIAs uddannelser begrundes. Kapitlet beskriver også synet på kvalitetssystemets styrker og svagheder og den planlagte videre udvikling, og giver et indblik i den igangværende opfølgning på VIAs seneste interne kvalitetsrapport. Kapitlet afsluttes med en perspektivering. Relaterede bilag Bilag K1+K2-1 Campuskort med uddannelser 2 VIAs kvalitetssystem og organisering Kvalitetsarbejdet i VIA er rammesat af en politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, en organisering af kvalitetsarbejdet, et ledelsesgrundlag og et kvalitetssystem, der tilsammen skaber sammenhæng og tydelighed i kvalitetsarbejdet på alle niveauer i VIA. Det overordnede mål for politik og kvalitetssystem er, at de studerende udvikler faglige og personlige kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet - nu og i fremtiden. 2 Se bilag K1+K2-1 Campuskort med uddannelser 5/80

6 2.1 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling har til formål at skabe det fælles grundlag for kvalitetsarbejdet i hele institutionen samt fremme dialog og videndeling om udvikling af uddannelseskvalitet både vertikalt og horisontalt i VIA. 3 Politikken sætter to tydelige omdrejningspunkter for kvalitetsarbejdet: Studerendes læring Den studerendes læring er forudsætningen for, at arbejdsmarkedet får tilført de rette kompetencer. Læring sker i samspillet mellem studerende, undervisere og aftagere. Udvikling af undervisningskompetence og didaktik er således centralt for kvaliteten i undervisningen. Uddannelsernes indhold Uddannelsen skal have et opdateret videngrundlag, det rette faglige indhold og niveau samt være relevant for arbejdsmarkedet. Uddannelsens indhold udvikles blandt andet gennem forsknings-, udviklings og innovationsmiljøer samt i samarbejde med erhverv og professioner. De to omdrejningspunkter for kvalitetsarbejdet studerendes læring og uddannelsernes indhold er udfoldet i fem mål for kvalitetsarbejdet i VIA. VIAs uddannelser har et niveau og indhold svarende til kvalifikationsrammen for videregående uddannelser*. Mål for læringsudbytte og læringsmål for uddannelsernes enkelte elementer er klart beskrevet, kommunikeret til de studerende og gennemføres i praksis gennem undervisningen. VIA har fagligt og pædagogisk kvalificerede undervisere. Kompetenceudviklingen foregår systematisk og er koblet til uddannelsernes strategi og opgaver. Forsknings- og udviklingsaktivitet er en integreret del af kompetenceudviklingen. VIAs uddannelser har et opdateret videngrundlag funderet i samarbejde med relevante faglige miljøer, forsknings-, udviklings- og innovationsmiljøer og beskæftigelsesområder. Nyeste viden bliver systematisk formidlet blandt undervisere og inddraget i undervisningen. VIAs uddannelser er relevante for arbejdsmarkedet. VIAs dimittender har høj beskæftigelse og dimittendernes kompetencer bidrager til udvikling i erhverv og professioner. VIA har et attraktivt og inkluderende læringsmiljø, hvor de pædagogiske, teknologiske og fysiske rammer støtter, stimulerer og udfordrer de studerende. * Den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser giver en generel beskrivelse af kravene til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer for hver af graderne for videregående uddannelser i det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet. Politikken rammesætter yderligere kvalitetsarbejdet gennem formulering af tre principper, som er kendetegnende for kvalitetskulturen i VIA: Dialog og gennemsigtighed - betyder at: 3 Se bilag K1+K2-2 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser 6/80

7 o o dialog om forventninger og kvalitet skal være baseret på et fælles dokumenteret grundlag informationer fra kvalitetssystemet bliver omsat til indsigt og handlinger gennem dialog. Mening og involvering - betyder at: o et meningsfuldt kvalitetssystem skal koble sig til VIAs mission, vision, strategi og udviklingskontrakt o kvalitetssystemet får liv, når aktørerne involverer sig i drøftelser om den enkelte uddannelsesenheds kvalitet. Sammenhæng og lokal forankring - betyder at: o sammenhæng skabes gennem fælles standarder, centralt initierede undersøgelser og centralt genererede nøgletal o lokal forankring skabes gennem udmøntning af de fælles standarder i lokale procedurer og undersøgelser samt gennem lokal behandling af informationer fra kvalitetssystemet. Målene for kvalitetsarbejdet i VIA udmøntes i organisationen gennem anvendelse af den information, der genereres i kvalitetssystemet. Informationen bevæger sig både vertikalt og horisontalt i organisationen. Figuren viser de informationsstrømme og opgaver, der knytter sig til kvalitetsarbejdet i forhold til de forskellige organisatoriske niveauer i VIA. Figur 1 Informationsflow og opgaver i kvalitetsarbejdet Der sættes retning for kvalitetsarbejdet i VIA gennem formulering og udmøntning af VIAs strategi og fælles standarder for kvalitet og processer. Udmøntning af VIAs strategi og de fælles standarder kan følges gennem alle organisatoriske lag. I og på tværs af hovedområder, uddannelser og uddannelsesenheder foregår udvikling af uddannelsernes kvalitet gennem dialog om de evalueringer og analyser, der gennemføres af de enkelte uddannelser. Dialogen baseres på nøgletal og på evaluering med studerende, dimittender, aftagere og eksterne eksperter. Der følges op på arbejdet med udvikling af uddannelsernes kvalitet gennem opsamling af information om uddannelsesenhedernes procedurer, resultater og indsatser i en årlig kvalitetsrapport. Drøftelse af rapporten sker gennem alle organisatorisk lag. 7/80

8 Som fremhævet i principperne for kvalitetsarbejdet er involvering af aktørerne omkring uddannelsen og samspillet mellem disse afgørende for kvalitetssystemets effekt. Nedenstående figur illustrerer aktørerne i VIAs kvalitetssystem. Figur 2 Aktører i VIAs kvalitetssystem De to aktørgrupper, som er tættest på kvaliteten i undervisningen, er studerende og undervisere. VIA har konstrueret et kvalitetssystem, hvor metoder udformes decentralt. Underviserne kan i dialog med de studerende og uddannelseslederen i vidt omfang udforme for eksempel undervisningsevaluering, så denne giver mening i den konkrete situation. VIAs kvalitetssystem sætter rammer for og krav til kvalitetsarbejdet, men giver samtidig råderum til lokal tilrettelæggelse i dialog mellem undervisere, studerende og uddannelsesleder. Rationalet i kvalitetssystemet er, at kvalitetsarbejdet er mest effektivt, når det tilrettelægges af de aktører, som skal indgå i dialogen om og udviklingen af undervisningen og uddannelsen. De valgte metoder til kvalitetssikring synliggøres i ledelseskæden og vurderes af kvalitetsafdelingen i forbindelse med den årlige kvalitetsrapportering. Relaterede bilag Bilag K1+K2-2 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser 2.2 Organisering af kvalitetsarbejdet VIAs kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i, at arbejdet med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling mest effektfuldt finder sted, når kvalitetsarbejdet er forankret i den gældende ledelsesstruktur fra bestyrelse gennem rektor, prorektor og direktører for hovedområder til uddannelsesledelsen (uddannelseschef og/eller uddannelsesleder) for de enkelte udbudssteder. 4 Forankring i ledelsesstrukturen er den mest effektive organisering til at sikre medarbejdernes involvering i kvalitetsarbejdet. VIA anser medarbejdernes involvering for at være afgørende for kvalitetssystemets funktion. 4 Se bilag K1+K2-3 Organisering og forankring af kvalitetsarbejdet i VIA 8/80

9 De studerende er ligeledes en vigtig part i kvalitetssystemet - både som informationskilde og som aktiv part i drøftelser om kvalitet og udviklingen af denne. De studerende forventes at deltage i den løbende dialog og forventningsafstemning om studiet, at deltage i centrale og decentrale tilrettelagte evalueringer og undersøgelser planlagt af VIA samt at indgå i drøftelser af og opfølgning på resultater. Figur 3 Organisering af kvalitetsarbejdet i VIA Ovenstående figur viser VIAs overordnede organisering med fremhævelse af fællesfunktion og udvalg særligt rettet mod kvalitetsarbejde. Centralt er der således etableret en kvalitetsafdeling med reference til prorektor. Kvalitetsafdelingens primære opgaver består i at tilvejebringe og videreudvikle VIAs kvalitetssystem samt understøtte VIAs ledere i arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. VIAs direktion bestående af rektor, prorektor og professionshøjskoledirektør samt direktørerne for de fire hovedområder sikrer den ledelsesmæssige forankring af uddannelsesudviklingen samt kvalitetssikring af uddannelser og undervisning. Direktionen er ansvarlig for at sætte rammerne for kvalitetsarbejdet gennem politik, mål og strategiske indsatser - og at der er etableret et kvalitetssystem, der sikrer viden om uddannelsernes kvalitet og relevans på alle ledelsesniveauer, og som understøtter organisationens læring om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Direktionen analyserer uddannelseskvalitet og prioriterer på baggrund heraf ressourcer til uddannelsens tilrettelæggelse og undervisningsmiljø. Direktionen er endvidere ansvarlig for at fremme VIAs kvalitetskultur. Der er nedsat et kvalitetsudvalg til at understøtte dialogen med og mellem hovedområderne. Således er det i arbejdet med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling en væsentlig rolle for kvalitetsudvalget at bidrage til koordinering, samarbejde og videnudveksling. 9/80

10 Alle VIAs aktiviteter, som er vist i organisationsdiagrammet, indgår i kvalitetsarbejdet. Det er dog ikke alle aktiviteterne, der er omfattet af institutionsakkreditering. Derfor vil den følgende redegørelse fokusere på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser og de fællesfunktioner, der direkte understøtter de studerendes læring. Relaterede bilag Bilag K1+K2-3 Organisering og forankring af kvalitetsarbejdet i VIA 2.3 Ledelsesgrundlag I VIAs strategi for formuleres en ambition om at sætte aftryk på verden. 5 Aftrykkene skal sættes i et samfund, hvor udfordringerne opstår på tværs af brancher og fagområder. Derfor skal løsningerne også skabes i grænsekrydsende fællesskaber mellem det offentlige, det private og relevante uddannelsesaktører. Det kræver en organisation, som nedbryder barrierer, og som udstyrer medarbejderne med retning, ansvar og mod til at tage risici i innovative processer. Der skal være en fleksibel og foretagsom kultur, som insisterer på medledelse og medskabelse og understøtter VIAs ledere og medarbejdere i at manøvrere smidigt. Samtidig skal fokus fastholdes på at anvende ressourcerne på den måde, der skaber størst mulig kvalitet og værdi for studerende og samarbejdspartnere. VIA har formuleret et ledelsesgrundlag, som beskriver god ledelse og lederadfærd i VIA - ledelse der inviterer og insisterer. 6 Ledelsesgrundlaget er skabt i dialog med både ledere og medarbejdere. Ledelsesgrundlaget skal danne baggrund for drøftelser og refleksioner om god ledelsespraksis i VIA og om, hvorledes denne praksis konkret kommer til udtryk i lokale arbejdsfællesskaber. Det skal understøtte sammenhæng, gensidig forståelse og åben dialog om roller, mål og værdier på og imellem de forskellige ledelsesniveauer. Ledelsesgrundlaget er med til at skabe rammerne for kvalitetskulturen, hvor den åbne dialog er en forudsætning for at skabe forbedringer. Relaterede bilag Bilag K1+K2-4 Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer 2.4 Kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem 7 gælder for grunduddannelser og efter- og videreuddannelser VIAs kvalitetshjul Hovedelementerne i VIAs kvalitetssystem og den overordnede proces i systemet er tilrettelagt i henhold til kvalitetshjulet. Omdrejningspunkterne for kvalitetsarbejdet er, som tidligere nævnt i politikken, sikring og udvikling af de studerendes læring og uddannelsernes indhold. 5 Se afsnit 2.6 for en uddybning af strategien. 6 Se bilag K1+K2-4 Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer 7 Se bilag K1+K2-5 VIAs kvalitetssystem 10/80

11 Figur 4 VIAs kvalitetshjul Kvalitetshjulet illustrerer fire faser i kvalitetsarbejdet: Fase 1. Planer for kvalitetsarbejdet og mål for kvaliteten formuleres i centrale kvalitetsstandarder (kvantitative mål for indikatorer) og centrale processtandarder (minimumskrav og vejledning til lokal kvalitetssikring). Processtandarderne udmøntes i lokale procedurer. Fase 2. Kvaliteten monitoreres gennem undersøgelser og nøgletal. Fase 3. Uddannelsernes kvalitet og kvalitetsarbejde evalueres i en årlig kvalitetsrapport. Fase 4. Evalueringen i kvalitetsrapporten danner grundlag for opfølgning på og udvikling af kvalitet og kvalitetsarbejde, hvilket kan føre til revision af planer og mål VIAs centrale kvalitetsstandarder VIAs direktion har formuleret kvalitetsstandarder, som udtrykker hvornår niveauet er tilfredsstillende for de kvantitative indikatorer i kvalitetssystemet. Kvalitetsstandarderne anvendes til rød-gul-grøn vurdering i forbindelse med den årlige kvalitetsrapportering. 8 Kvalitetsstandarderne er fastsat under hensyn til resultatmål i VIAs udviklingskontrakt, aktuelle resultater på nøgletal og erfaringer fra gennemførte uddannelsesakkrediteringer. Kvalitetsstandarderne for grunduddannelserne og efter- og videreuddannelserne er forskellige på grund af indikatorernes relevans for de forskellige uddannelsesformer. 8 Rød-gul-grøn vurdering er beskrevet i afsnit /80

12 Kvalitetsstandarder - grunduddannelser undervisernes kompetencer 75% har kompetencer et niveau over det niveau, der undervises på studieintensitet 37 timer pr. uge gennemførelse 80% gennemførelsestid 80% af de der gennemfører gør det på normeret tid studieglæde indeks 70 på skala fra karakterer for afsluttende eksamener 90% bestået beskæftigelse ledighed mindre end gennemsnittet for alle videregående uddannelser + 2 pct.-points Kvalitetsstandarder - efter-/videreuddannelser undervisernes kompetencer 75% har kompetencer et niveau over det niveau, der undervises på gennemførelse 80% (gælder Specialuddannelsen til sundhedsplejerske) gennemførelsestid 80% af de der gennemfører gør det på normeret tid (gælder Specialuddannelsen til sundhedsplejerske) tilfredshed værdi 4 på skala fra 1-7 karakterer for afsluttende eksamener 90% bestået VIAs centrale processtandarder og lokale procedurer VIA har formuleret processtandarder, som stiller minimumskrav til uddannelsernes kvalitetssikring og giver vejledning i forhold til udarbejdelse af procedure og valg af metode. Der er formuleret processtandarder for fem essentielle elementer i kvalitetssikring af uddannelse. 9 Processtandarder i VIA inddragelse af aftagere inddragelse af dimittender evaluering af undervisning analyse af frafald* opdatering og omsætning af videngrundlag * I VIA Efter- og videreuddannelse gælder analyse af frafald kun for Specialuddannelsen til sundhedsplejerske, fordi denne er eneste uddannelse, hvor studerende optages i sammenhængende tilrettelagt uddannelsesforløb med henblik på gennemførelse inden for normeret tid. Der udarbejdes procedurer og planer i henhold til kravene i processtandarderne. Proceduren kan være udarbejdet på hovedområde-, uddannelses- eller uddannelsesenhedsniveau. Det er direktøren for hovedområdet, der beslutter graden af decentralisering inden for eget hovedområde. Det er procedurerne der beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udføres i praksis i den enkelte uddannelsesenhed. Det er her, der sker en lokal fortolkning af de centrale krav til kvalitetssikring. Proceduren beskriver blandt andet metoder, cyklus og opfølgning. For eksempel beskriver en procedure for undervisningsevaluering, hvordan evalue- 9 Se bilagene K1+K2-6 Processtandard for inddragelse af aftagere, K1+K2-7 Processtandard for inddragelse af dimittender, K1+K2-8 Processtandard for evaluering af undervisning, K1+K2-9 Processtandard for analyse af frafald, K1+K2-10 Processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag 12/80

13 ring foregår for undervisning, praktikforløb og udlandsophold, hvor ofte der evalueres, og hvilke fora, der drøfter resultaterne af evalueringen og planlægger eventuelle indsatser som følge af evalueringen. Som eksempel på hvordan de centrale standarder er udfoldet i et lokalt kvalitetssystem, henvises til film fra pædagoguddannelsen: Undersøgelser og nøgletal Centralt initierede undersøgelser og centralt genererede nøgletal 10 i kvartalsstatistikker giver information om uddannelsernes kvalitet og relevans, som kan aggregeres og udveksles både vertikalt og horisontalt i organisationen. Et overblik over obligatoriske undersøgelser og centralt genererede nøgletal findes i tekstboksene herunder. Nøgletallene behandles både centralt og lokalt med udgangspunkt i de fastsatte kvalitetsstandarder. Undersøgelser - kvantitative og kvalitative systematisk informationsindsamling fra aftagere systematisk informationsindsamling fra dimittender undervisningsevaluering studentertilfredshedsundersøgelse regelmæssig evaluering med inddragelse af eksterne eksperter Kvartalsstatistik og kvartalsstatistikrapport status for fastholdelse for igangværende årgange 11 frafald fordelt på afgangsårsager for igangværende årgange 12 frafald fordelt på køn og alder for igangværende årgange 13 indskrevne studerende fordelt på køn og alder 14 indskrevne studerende fordelt på nationalitet 15 status for antal studerende på orlov 16 Lokale undersøgelser og evalueringer supplerer den centralt genererede viden med information, der går tættere på den enkelte uddannelses struktur, indhold og tilrettelæggelse. Viden fra lokale undersøgelser og evalueringer behandles primært lokalt i uddannelsesenheden Kvalitetsrapport I en årlig kvalitetsrapport giver uddannelsesenheden en status på kvalitetsarbejde og på kvalitetsmål. 17 På baggrund af en spørgeramme 18 udarbejder uddannelsen en redegørelse med fokus på tre temaer: uddannelsens videngrundlag, uddannelsens niveau og indhold samt uddannelsens relevans - de samme temaer som en uddannelse vurderes på i forbindelse med akkreditering. Nedenstående figur viser, hvilke procedurer og hvilke kvantitative indikatorer der redegøres for i kvalitetsrapporten for hvert af de tre temaer. 10 Se bilagene K1+K2-11 Nøgletal i VIA og K1+K2-12 Kvartalsstatistikrapport juli Se bilag K1+K2-13 Fastholdelse status pr. 1. juli Se bilag K1+K2-14 Afgangsårsager pr. 1. juli Se bilag K1+K2-15 Frafald køn og alder pr. 1. juli Se bilag K1+K2-16 Indskrevne studerende køn og alder pr. 1. marts Se bilag K1+K2-17 Indskrevne studerende nationalitet pr. 1. marts Se bilag K1+K2-18 Orlov pr. 1. marts Se bilag K1+K2-19 Kvalitetsrapportering i VIA 18 Se bilag K1+K2-20 Spørgeramme kvalitetsrapport /80

14 Figur 5 Temaer i kvalitetsrapporten Der er nedsat vurderingspaneler, som drøfter, vurderer og kommenterer uddannelsesenhedernes redegørelser. Vurderingspanelerne er nedsat af kvalitetsafdelingen, som styrer processen. Vurderingspanelerne er sammensat af interne eksperter i forhold til de temaer, der indgår i rapporten - for eksempel indgår en forsknings- og udviklingschef og en videncenterleder i vurderingen af arbejdet med videngrundlag, mens strategi- og HR-chefen indgår i vurderingen af arbejdet med kompetenceudvikling. På den måde arbejdes der med at integrere kvalitetsrapporten i støttefunktionernes udviklingsarbejde. For eksempel giver gennemgang af uddannelsernes procedure for opdatering og omsætning af videngrundlag forsknings- og udviklingscheferne viden om, hvor der er behov for at styrke rammerne for videndeling mellem videncenterprogrammer og uddannelser. Vurderingspanelerne bliver introduceret til konceptet for kvalitetsrapporten og de foreliggende vurderingskriterier. 19 Panelet drøfter vurderingskriterierne for at opnå en fælles forståelse og har også mulighed for at præcisere kriterierne efter behov. Samme vurderingspanel vurderer alle uddannelsers redegørelser inden for et tema med henblik på at sikre en ensartet linje i vurderingen af uddannelserne. Vurderingspanelerne vurderer kvaliteten af uddannelsen med udgangspunkt i de formulerede kvalitetsstandarder. Det vil sige, at der foretages en resultatvurdering på de kvantitative indikatorer, som indgår i kvalitetsrapporten. Figuren viser, hvilke kvantitative indikatorer, der indgår i rapporten fordelt på rapportens temaer. Vurderingspanelerne vurderer uddannelsesenhedens kvalitetssystem og kvalitetsarbejde på baggrund af processtandarder og eksplicitte vurderingskriterier. Det vil sige, at der foretages en vurdering af, om obligatorisk kvalitetsarbejde gennemføres og fører til forbedringsaktiviteter. Figuren viser, hvilke dele af kvalitetsarbejdet, der vurderes i kvalitetsrapporten for hvert af rapportens temaer. Vurderingen angives i kvalitetsrapporten med rød-gul-grøn markering 20, som er uddybet i nedenstående figur. 19 Se bilag K1+K2-21 Vurderingskriterier kvalitetsrapport Se bilagene K1+K2-22 Samlet vurdering kvalitetsrapporter /80

15 Figur 6 Betydningen af rød-gul-grøn markering i kvalitetsrapporten Rød markering Gul markering Grøn markering Hvid markering indikerer, at ledelsen skal undersøge, om der er et problem med kvaliteten/kvalitetssikringen og iværksætte initiativer efter behov indikerer, at ledelsen bør have øget opmærksomhed i den kommende periode på kvaliteten/kvalitetssikringen ved at følge statistik og processer mhp. at vurdere om manglende opfyldelse er enkeltstående eller varig indikerer, at kvaliteten/kvalitetssikringen lever op til VIAs interne standarder indikerer, at der ikke er data til grundlag for vurdering - enten fordi uddannelsen er ny, fordi spørgsmålet ikke skal besvares eller fordi det eksisterende eksterne datagrundlag 21 ikke er fyldestgørende i forhold til de formulerede vurderingskriterier Kvalitetsrapporten understøtter vidensflowet mellem de forskellige organisatoriske niveauer i VIA, fordi rapporten er udgangspunkt for dialog i uddannelsesenheden mellem undervisere og uddannelsesleder, i hovedområdet mellem uddannelsesleder, uddannelseschef og direktør og i direktionen. Ledelsen på alle niveauer tager gennem dialog og heraf følgende handlinger ansvar for kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af institutionens uddannelser. Kvalitetsrapporten giver samtidig et godt grundlag for videndeling på tværs af uddannelser og hovedområder. Kvalitetsudvalget tilrettelægger arrangementer, hvor uddannelserne kan dele erfaringer fra kvalitetsarbejdet - fx er der holdt temadag for nøglepersoner om undervisningsevaluering, frafaldsanalyse og inddragelse af dimittender og aftagere i forbindelse med udarbejdelse af lokale procedurer. Kvalitetsrapporten giver også uddannelsesenhederne mulighed for direkte indblik i hinandens kvalitetsarbejde til inspiration for videre udvikling Opfølgning og udvikling Dialog om og opfølgning på kvalitetsrapporten foregår gennem ledelsessystemet. Leder og medarbejdere på uddannelsesenheden drøfter rapporten. 22 På baggrund af drøftelsen vælger lederen indsatsområder i uddannelsesenheden. Lederen afstemmer indsatsområder med uddannelseschef/direktør. Direktøren for hovedområdet samler indsatsområder for alle uddannelsesenheder i en redegørelse til direktionen. 23 Direktionen giver en tilbagemelding til hovedområderne, hvor initiativer godkendes og eventuelt suppleres. 24 I direktionens behandling af kvalitetsrapporten besluttes desuden fælles initiativer i forhold til den videre udvikling af kvalitetssystemet, fælles initiativer i forhold til tværgående analyse af kvaliteten og temaer til videndelingsarrangementer med henblik på at skabe organisatorisk læring. Direktionen orienterer bestyrelsen om konklusionerne fra behandlingen af den årlige kvalitetsrapport. 21 Det drejer sig konkret om data vedrørende beskæftigelse. 22 Se bilag K1+K2-23 Kvalitetsrapport 2014 for Pædagoguddannelsen Ikast 23 Se bilagene K1+K2-24 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Pædagogik og Samfund, K1+K2-25 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Sundhed, K1+K2-26 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Erhverv og K1+K2-27 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Efter- og videreuddannelse 24 Se bilagene K1+K2-28 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Pædagogik og Samfund, K1+K2-29 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Sundhed, K1+K2-30 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Erhverv og K1+K2-31 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Efter- og videreuddannelse 15/80

16 Uddannelsesleder/-chef orienterer uddannelsesudvalg om kvalitetsrapporten og iværksatte initiativer på baggrund af behandlingen. Uddannelsesenhederne arbejder med de besluttede indsatsområder. Organiseringen og opfølgningen på arbejdet afhænger af den konkrete indsats, men det er afgørende, at medarbejderne inddrages i udviklingen af kvalitetssystemet. Den brede inddragelse af medarbejderne foregår ofte gennem medarbejderseminarer og personaledage. Herudover er der krav om, at alle uddannelser afholder en årlig selvevalueringsworkshop med fokus på kvalitetssikring og -udvikling. I selvevalueringsworkshoppen arbejdes der uddybende med et af de valgte indsatsområder fra kvalitetsrapporten. Selvevalueringsworkshoppen er en struktureret proces, hvor uddannelsens ledelse og medarbejdere drøfter et valgt tema om kvalitetssikring og -udvikling. 25 Afhængig af temaet kan der også deltage studerende, aftagere eller repræsentanter fra VIAs fællesfunktioner. Drøftelsen tager udgangspunkt i en fastlagt spørgeramme, som udarbejdes af VIA Kvalitet med henblik på at udfordre uddannelsens eksisterende praksis. På baggrund af drøftelsen afsluttes workshoppen med udarbejdelse af en plan for den videre udvikling. Workshoppen faciliteres af en konsulent fra VIA Kvalitets proceskonsulentkorps Cyklus i VIAs kvalitetssystem I det foregående er der givet et overblik over de bærende elementer i VIAs kvalitetssystem og samspillet mellem disse. Kvalitetsarbejdet foregår i en fast cyklus over året, som er illustreret i nedenstående figur i et årshjul. Figur 7 Årshjul for kvalitetsarbejdet i VIA 25 Se bilag K1+K2-32 VIAs koncept for selvevalueringsworkshop 16/80

17 Udviklingskontrakten udarbejdes hvert tredje år med udgangspunkt i de af ministeriet udmeldte politiske målsætninger og VIAs strategi. Udviklingskontrakten afrapporteres årligt på de målepunkter, som indgår i kontrakten. Kvalitetsrapporter udarbejdes årligt af uddannelser og udvalgte fællesfunktioner. Kvalitetsrapportens spørgeramme revideres årligt, så det sikres, at spørgerammen afspejler fokus i aktuelle politiske målsætninger og VIAs strategi. Sammen med spørgerammen revideres også kvalitetsstandarderne på baggrund af erfaringerne fra foregående års afrapporteringer. Statistik udarbejdes hvert kvartal og suppleres af en rapport til ledelsen med fokus på studenterprofil, fastholdelse, gennemførelse og frafald fordelt på køn alder og årsager. Rapportens indhold er tilpasset studieåret som vist i årshjulet. De centrale processtandarder og lokale procedurer og planer evalueres og revideres i en tre-årig cyklus for at sikre, at standarder og procedurer fungerer hensigtsmæssigt. Relaterede bilag Bilag K1+K2-5 VIAs kvalitetssystem. Bilag K1+K2-6 Processtandard for inddragelse af aftagere Bilag K1+K2-7 Processtandard for inddragelse af dimittender Bilag K1+K2-8 Processtandard for evaluering af undervisning Bilag K1+K2-9 Processtandard for analyse af frafald Bilag K1+K2-10 Processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag Bilag K1+K2-11 Nøgletal i VIA Bilag K1+K2-12 Kvartalsstatistikrapport juli 2015 Bilag K1+K2-13 Fastholdelse status pr. 1. juli 2015 Bilag K1+K2-14 Afgangsårsager pr. 1. juli 2015 Bilag K1+K2-15 Frafald køn og alder pr. 1. juli 2015 Bilag K1+K2-16 Indskrevne studerende køn og alder pr. 1. marts 2015 Bilag K1+K2-17 Indskrevne studerende nationalitet pr. 1. marts 2015 Bilag K1+K2-18 Orlov pr. 1. marts 2015 Bilag K1+K2-19 Kvalitetsrapportering i VIA Bilag K1+K2-20 Spørgeramme kvalitetsrapport 2014 Bilag K1+K2-21 Vurderingskriterier kvalitetsrapport 2014 Bilag K1+K2-22 Samlet vurdering kvalitetsrapporter 2014 Bilag K1+K2-23 Kvalitetsrapport 2014 for Pædagoguddannelsen Ikast Bilag K1+K2-24 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Pædagogik og Samfund Bilag K1+K2-25 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Sundhed Bilag K1+K2-26 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Erhverv Bilag K1+K2-27 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Efter- og videreuddannelse Bilag K1+K2-28 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Pædagogik og Samfund Bilag K1+K2-29 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Sundhed Bilag K1+K2-30 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Erhverv Bilag K1+K2-31 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Efter- og videreuddannelse Bilag K1+K2-32 VIAs koncept for selvevalueringsworkshop 2.5 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af fællesfunktioner VIA har en række fællesfunktioner, som direkte eller indirekte har en vigtig rolle i at understøtte kvalitet i uddannelserne og sikre, at de studerende når det samlede læringsudbytte og får en god læringsoplevelse. Disse fællesfunktioner udarbejder en kvalitetsrapport med fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 17/80

18 af afdelingens ydelser. 26 Fællesfunktionernes kvalitetsrapporter inddrager resultater fra studentertilfredshedsundersøgelsen og lokale målinger/evalueringer foretaget af den pågældende enhed. I 2015 er der lavet kvalitetsrapporter på følgende enheder: VIA Bygning og Service 27 VIA International 28 VIA Central Studieadministrativ Enhed 29 VIA IT 30 VIA Bibliotekerne 31 VIA Center for Undervisningsmidler 32 Enhed for administration i VIA Efter- og videreuddannelse 33 Kvalitetsrapporterne for fællesfunktionerne fokuserer på følgende områder: Beskrivelse af ydelser, som understøtter kvalitet i uddannelserne Beskrivelse af afdelingens vigtigste mål Organisation og snitflader til øvrige fællesfunktioner Kvalitetssikring af afdelingens ydelser Resultater fra evaluering af afdelingens ydelser Opfølgning og handleplaner på udviklingsområder. Processen for kvalitetsrapportering forgår i tre faser som illustreret i nedenstående figur. Figur 8 Proces for kvalitetsrapportering i fællesfunktioner 26 Se bilag K1+K2-19 Kvalitetsrapportering i VIA, side 5 27 Se bilag K1+K2-33 Kvalitetsrapport 2015 VIA Bygning og Service 28 Se bilag K1+K2-34 Kvalitetsrapport 2015 VIA International 29 Se bilag K1+K2-35 Kvalitetsrapport 2015 VIA Central Studieadministrativ Enhed 30 Se bilag K1+K2-36 Kvalitetsrapport 2015 VIA It 31 Se bilag K1+K2-37 Kvalitetsrapport 2015 VIA Bibliotekerne 32 Se bilag K1+K2-38 Kvalitetsrapport 2015 VIA Center for Undervisningsmidler 33 Se bilag K1+K2-39 Kvalitetsrapport 2015 Enhed for administration i VIA Efter- og videreuddannelse 18/80

19 Fase 1. Besvarelse af rapporter I perioden fra primo april til primo juni foretager enhederne deres kvalitetsrapportering i en fastlagt, fælles spørgeramme. Spørgerammen er formuleret af VIA Kvalitet. Enhederne har mulighed for at udpege en faglig ekspert til at deltage i læsningen og vurderingen af enhedens rapport. Enheden er selv ansvarlig for at udpege vedkommende. VIA Kvalitet er ansvarlig for den endelige rekruttering. Den faglige ekspert er en medarbejder eller leder, som har særlig faglig indsigt i afdelingens ydelser. Der har i 2015 været deltagelse af eksperter fra underviserstaben, FUI-organisationen, campusledelse og direktion. Fase 2. VIA Kvalitets vurdering af rapporter I perioden fra primo juni til primo august foretages vurderingen af enhedernes rapporter. På baggrund af enhedernes redegørelser vurderer VIA Kvalitet og ekspertpanelet kvalitetssikringen i de enkelte enheder. Primo august udsender VIA Kvalitet den samlede rapport til enheden. Fase 3. Feedback og opfølgning på rapporter Ultimo august indkalder VIA Kvalitet enhederne til feedback-møder. Mødet tager afsæt i VIA Kvalitets vurdering af rapporter og fokuserer på prioritering af eventuelle handleplaner og forbedringsprojekter. Den enkelte enhed er ansvarlig for at designe eventuelle projekter. VIA Kvalitet inddrages efter behov. VIA Kvalitet udarbejder en opsamling på fællesfunktionernes kvalitetsrapporter, som behandles i direktionen. 34 På baggrund af erfaringerne fra 2015, er det besluttet, at alle VIAs fællesfunktioner fremadrettet skal udarbejde kvalitetsrapporter. Relaterede bilag Bilag K1+K2-33 Kvalitetsrapport 2015 VIA Bygning og Service Bilag K1+K2-34 Kvalitetsrapport 2015 VIA International Bilag K1+K2-35 Kvalitetsrapport 2015 VIA Central Studieadministrativ Enhed Bilag K1+K2-36 Kvalitetsrapport 2015 VIA It Bilag K1+K2-37 Kvalitetsrapport 2015 VIA Bibliotekerne Bilag K1+K2-38 Kvalitetsrapport 2015 VIA Center for Undervisningsmidler Bilag K1+K2-39 Kvalitetsrapport 2015 Enhed for administration i VIA Efter- og videreuddannelse Bilag K1+K2-40 Opsamling kvalitetsrapport i fællesfunktioner 2015 Bilag K1+K2-41 Referat af direktionsbehandling Sammenhæng mellem kvalitetssystem og strategi VIA har to primære styringsdokumenter for institutionens udvikling - VIAs strategi 35 og VIAs udviklingskontrakt med uddannelsesministeren 36. VIAs politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og VIAs kvalitetssystem skal understøtte den til enhver tid gældende strategi og udviklingskontrakt. Arbejdet med strategi og udviklingskontrakt støttes yderligere gennem indgåelse af resultatlønskontrakter med VIAs ledere. 37 I resultatlønskontrakterne sættes fokus på de dele af strategien og udviklingskontrakten, som uddannelsesenheder og fællesfunktioner særligt skal arbejde med. 34 Se bilagene K1+K2-40 Opsamling kvalitetsrapport i fællesfunktioner 2015 og K1+K2-41 Referat af direktionsbehandling Se bilagene K1+K2-42 VIAs vision: Your future - Our ambition, K1+K2-43 VIAs strategi : Aftryk på verden og K1+K2-44 Strategiske Initiativer VIA Pædagogik og Samfund, K1+K2-45 Strategiske Initiativer VIA Sundhed, K1+K2-46 Strategiske Initiativer VIA Erhverv og K1+K2-47 Strategiske Initiativer VIA Efter- og videreuddannelse 36 Se bilagene K1+K2-48 Udviklingskontrakt og K1+K2-49 Afrapportering udviklingskontrakt Se bilag K1+K2-50 Resultatlønskontrakt for Rektor Harald E. Mikkelsen 19/80

20 Figur 9 Sammenhæng mellem VIAs styringsdokumenter og kvalitetssystem Som det fremgår af figuren er der en gensidig påvirkning mellem styringsdokumenterne - strategi og udviklingskontrakt - og VIAs kvalitetssystem. Påvirkning fra strategi og udviklingskontrakt til kvalitetssystem: Strategi og udviklingskontrakt definerer delvist, hvilke informationer VIAs kvalitetssystem skal tilvejebringe. Kvalitetssystemet er dog samtidig styret af eksterne krav i akkrediteringskriterier og European Standards and Guidelines for quality assurance in the european higher education area (ESG). Påvirkning fra kvalitetssystem til strategi og udviklingskontrakt: Kvalitetssystemet bidrager omvendt til institutionens styring ved at tilvejebringe ledelsesinformation, som anvendes i VIAs strategiproces i forbindelse med både udvikling, implementering og evaluering af strategien. VIAs strategi og VIAs udviklingskontrakt udarbejdes i en parallel tre-årig cyklus, så det sikres at de er gensidigt støttende Kvalitetssystemets relation til strategien for I strategien for er fokus, at VIA - med afsæt i de gældende rammebetingelser - skal være en offensiv, praksisnær og værdiskabende samfundsaktør, der sætter aftryk. Den rolle kan kun udfyldes gennem dygtige studerende, motiverede medarbejdere og bæredygtige relationer til arbejdsmarkedet lokalt og globalt. Rammen for den forestående forandring kalder vi den entreprenante uddannelsesinstitution. Strategien for har titlen Aftryk på verden. Strategien formulerer fire aktuelle strategiske udfordringer: 1. Aftryk VIA nye læringsformer 2. Aftryk VIA øget fokus på det private erhvervsliv 3. Aftryk VIA et stærkt samfundsengagement 4. Aftryk VIA en mere smidig organisation Den strategiske udfordring nye læringsformer adresserer studerendes læring i arbejdet med at nytænke læringsformer, udvikle nye konstruktioner af læring og udvikle inkluderende læringsmiljøer. 20/80

21 Strategien sætter fokus på VIA som et fyrtårn for nytænkning og udvikling af professionsdidaktikken. VIA skal fortsætte arbejdet med at kvalificere og nytænke aktuelle læringsformer og udvikle nye konstruktioner af læring, hvor studerende og undervisere indgår i nye roller og relationer både indbyrdes og i forhold til aftagere, profession og erhverv. Dette understøttes af udviklingskontrakten gennem målepunkter for implementering af studieaktivitetsmodellen, digitaliserede læringsformer, eksperimenter med professionsdidaktik og social mobilitet. Kvalitetssystemet bidrager med ledelsesinformation gennem undervisningsevaluering, studentertilfredshedsundersøgelse og nøgletal for fastholdelse. De strategiske udfordringer øget fokus på det private erhvervsliv og et stærkt samfundsengagement adresserer uddannelsernes indhold og relevans ved at udvikle nye faglige sammenhænge på tværs af VIA i udviklingen af nye uddannelser og ved at facilitere samarbejdet mellem private, offentlige og frivillige aktører om udviklingen af innovative velfærdsløsninger og udvikling af erhvervslivet. Strategien sætter fokus på VIA som partner for erhvervs- og virksomhedsudvikling. Politikere og erhvervsliv efterspørger praksisorienteret og målrettet viden og kompetence. VIA skal levere den viden og de dimittender, der skal skabe fremtidens vækst i erhvervslivet. VIA vil styrke de faglige miljøer på tværs af institutionen og udvikle nye faglige sammenhænge, der gør os endnu mere dynamiske og attraktive for både de studerende og erhvervslivet. Dette understøttes af udviklingskontrakten gennem målepunkter for beskæftigelse i den private sektor og omsætning på efter- og videreuddannelse til det private erhvervsliv. Kvalitetssystemet bidrager med ledelsesinformation gennem opsamling af viden fra aftagere, dimittendundersøgelse og nøgletal for indskrevne studerende og beskæftigelse. Strategien sætter fokus på VIA som en lokal samfundspartner, der sætter allerede eksisterende relationer til private og offentlige samarbejdsparter i bevægelse mod fælles samfundsmæssige mål og bidrager til udvikling af konkrete velfærdsløsninger gennem øget samarbejde. Dette understøttes af udviklingskontrakten gennem målepunkter for institutionens entreprenørielle kapacitet. Kvalitetssystemet bidrager med ledelsesinformation gennem opsamling af viden fra aftagere og videnregnskab. Den strategiske udfordring en mere smidig organisation fokuserer på at skabe de bedste organisatoriske forudsætninger for at skabe god kvalitet. Strategien sætter fokus på VIA som en organisation, der motiverer og muliggør. Der er behov for at skabe en agil og foretagsom kultur, som understøtter VIAs ledere og medarbejdere i at kunne manøvrere adræt og smidigt over for komplekse og konstant foranderlige forhold. En fleksibel organisation er en forudsætning for, at institutionen effektivt kan opfange og agere på signaler fra omverdenen vedrørende kvalitetsog relevansproblemer. Dette understøttes ligeledes af udviklingskontrakten gennem målepunkter for institutionens entreprenørielle kapacitet. Kvalitetssystemet bidrager med ledelsesinformation gennem undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel, som gennemføres minimum hvert tredje år. I undersøgelsen, som omfatter alle ansatte i VIA, belyses blandt andet, hvilke barrierer og muligheder medarbejderne oplever omkring et smidigt og agilt samarbejde på tværs af uddannelser/enheder såvel horisontalt som vertikalt Monitorering af VIAs strategiske performance VIAs ønske om en agil og foretagsom organisation har betydning for tilgangen til arbejdet med strategi. Retningen for institutionens udvikling er sat gennem de fire strategiske udfordringer, men vejen er ikke beskrevet på forhånd. Strategien skabes således løbende gennem eksperimenter, medskabelse og medledelse - i samarbejde mellem studerende, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere. 21/80

22 For at vurdere, om de strategiske tiltag bringer institutionen i den rigtige retning, er der skabt en tæt kobling mellem den strategiske udvikling, kvalitetssikring og drift. Afrapportering på udviklingskontrakten, VIAs årlige kvalitetsrapport, VIAs årsrapport, undersøgelser af arbejdsmiljø og trivsel samt tilfredshedsmålinger blandt studerende vil derfor være en integreret del af strategiarbejdet. På den baggrund er der valgt ti Key Performance Indicators (KPI), der ud fra en helhedsorienteret betragtning udtrykker væsentlige fokusområder i VIAs strategiske performance, og som synliggør sammenhæng mellem vision, strategi, kvalitetsarbejde og den daglige drift. KPI erne udtrykker VIAs ambitioner på tværs af flere styringsredskaber på færrest mulige indikatorer. 38 Strategiske KPI Økonomi 1. Omsætning på efter- og videreuddannelse (indikator i udviklingskontrakten) 2. Omkostninger til ledelse og administration pr. STÅ (indikator i årsrapporten) Studerende 3. De studerendes læringsudbytte (indikator i studentertilfredshedsmåling) 4. De studerendes læringsoplevelse (indikator i studentertilfredshedsmåling) 5. Andel der fuldfører uddannelsen (indikator i udviklingskontrakten) 6. Andel dimittender der finder beskæftigelse i den private sektor (indikator i udviklingskontrakten) Medarbejdere og læring 7. Medarbejdernes oplevelse af muligheder for kompetenceudvikling (indikatorer i undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel) 8. Antal FOU-aktive medarbejdere med ph.d. grad (indikator i udviklingskontrakten) Interne processer 9. Andel uddannelser der arbejder systematisk med opdatering og omsætning af videngrundlag (indikator i udviklingskontrakten og kvalitetsrapporten) 10. Medarbejdernes oplevelse af VIA som en smidig organisation (indikator i undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel og/eller målinger gennem HEInnovate) Relaterede bilag Bilag K1+K2-42 VIAs vision: Your future - Our ambition Bilag K1+K2-43 VIAs strategi : Aftryk på verden Bilag K1+K2-44 Strategiske initiativer VIA Pædagogik og Samfund Bilag K1+K2-45 Strategiske initiativer VIA Sundhed Bilag K1+K2-46 Strategiske initiativer VIA Erhverv Bilag K1+K2-47 Strategiske initiativer VIA Efter- og videreuddannelse Bilag K1+K2-48 Udviklingskontrakt Bilag K1+K2-49 Afrapportering udviklingskontrakt 2014 Bilag K1+K2-50 Resultatlønskontrakt for Rektor Harald E. Mikkelsen Bilag K1+K2-51 Key Performance Indicators Uddannelsernes videngrundlag Udvikling af uddannelsernes videngrundlag er baseret på samarbejde med faglige miljøer, forsknings-, udviklings- og innovationsmiljøer og beskæftigelsesområder. Der redegøres i dette afsnit for VIAs strate- 38 Se bilag K1+K2-51 Key Performance Indicators /80

23 giske og praktiske arbejde med at sikre, at relevant og opdateret viden lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i undervisningen. VIA har to kerneopgaver - uddannelsesopgaven og videnopgaven 39. Uddannelsesopgaven og videnopgaven er principielt forskellige opgaver, men de er også overlappende. Dette er illustreret i nedenstående figur. Arbejdet med at vedligeholde uddannelsernes videngrundlag ligger i overlappet mellem uddannelsesopgaven og videnopgaven. De to opgaver er tæt forbundne og forudsætter hinanden. Den anvendelsesorienterede viden, som institutionen skaber gennem forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter indgår i videngrundlaget for uddannelserne og undervisningen. Derfor vil den følgende redegørelse også inddrage elementer af VIAs arbejde med forskning, udvikling og innovation. Figur 10 Uddannelsesopgaven og videnopgaven 40 Vedligeholdelse af uddannelsernes videngrundlag omfatter som illustreret løbende faglig ajourføring af uddannelsernes indhold og af undervisernes kompetencer samt omsætning af ny viden i nyt uddannelsesindhold. 3.1 Kvalitetssikring af videngrundlag Uddannelsesledelsen har det daglige ansvar for udvikling af uddannelsens videngrundlag. 39 Professionshøjskolerne skal ifølge lovgivningen dels varetage en uddannelsesopgave (Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, 1, stk. 2) og dels varetage en særskilt opgave med at omsætte og formidle viden for at skabe udvikling og vækst i erhverv og professioner (Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, 5, stk. 1). 40 Videnarbejde i praksis - afsluttende rapport fra projektet om professionshøjskolers og erhvervsakademiers videngrundlag og videnomsætning, side 10. Danmarks Evalueringsinstitut /80

24 Der er formuleret en central processtandard med henblik på at sikre systematisk arbejde i uddannelserne med opdatering og omsætning af videngrundlag. 41 Processtandarden stiller krav om, at uddannelsesenheden har henholdsvis en procedure og en plan for opdatering og omsætning af videngrundlag. Procedure for opdatering og omsætning af videngrundlag skal beskrive: Hvordan uddannelsescentrale faglige elementer udvælges. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i uddannelsens studieordning, uddannelsens mål, læringsmål, fagplaner og/eller aftagerbehov. Hvilke metoder uddannelsesenheden anvender til løbende at indhente viden fra uddannelsesenhedens aftagere, forskere, fagmiljøer og samarbejdspartnere om hvilke uddannelsescentrale faglige elementer, der har særligt fokus i den aktuelle plan. Hvilke metoder uddannelsesenheden anvender til drøftelse og beslutning af fokus og indhold af uddannelsescentrale faglige elementer, herunder vedligeholdelse af eksisterende og fravalg af ikke prioriterede uddannelsescentrale faglige elementer. Arbejdsgange og ansvarsfordeling i forhold til opdatering af videngrundlag, herunder: o o o o hvor ofte udarbejdes en plan for opdatering og omsætning af videngrundlag? hvem har ansvar for udarbejdelse af plan? hvem har ansvar for opsamling og opfølgning af plan for opdatering og omsætning af videngrundlag? hvilke fora drøfter ressourcefordelingen mellem de prioriterede samarbejder og konferencer, faglige og didaktiske aktiviteter og projekter? Hvordan og hvor ofte proceduren for opdatering og omsætning af videngrundlag evalueres. Processtandarden er udfoldet i lokale procedurer hos alle uddannelsesenheder for at sikre en lokal tilpasning af metoder, arbejdsgang og ansvarsfordeling. Plan for opdatering af videngrundlag på prioriterede uddannelsescentrale faglige elementer skal beskrive: aktiviteter, projekter, samarbejder og konferencer som bidrager til opdatering af videngrundlag for hvert af de uddannelsescentrale faglige elementer hvilket videngrundlag de enkelte aktiviteter, projekter, samarbejder og konferencer bidrager med for hvert af de uddannelsescentrale faglige elementer hvordan ny og relevant viden bringes i spil i uddannelsen og undervisningen, herunder hvordan de studerende kommer i kontakt med fagmiljøer, projekter eller konkret viden. De følgende afsnit beskriver, hvordan VIA arbejder med opdatering og omsætning af videngrundlag gennem udvikling af videnstrategi, faglig opdatering og kompetenceudvikling samt omsætning af ny viden i nyt uddannelsesindhold Udvikling af videnstrategi VIA har egne centre for forskning og udvikling, som primært udfører anvendt forskning i tæt samarbejde med private og offentlige partnere. VIAs forskning, udvikling og innovation skaber viden, der styrker uddannelserne og er med til at udvikle nye løsninger på samfundsmæssige og erhvervsmæssige udfordringer. Forskningsprogrammerne er forankret i de relevante faglige miljøer med henblik på at støtte videnskredsløbet mellem uddannelse, forskning og praksis. VIA har centre for forskning og udvikling inden for følgende områder: Sundhed og omsorg Pædagogik, didaktik og læring Samfund, ledelse og sociale forhold 41 Se bilag K1+K2-10 Processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag 24/80

25 Byggeri, energi og miljø Design, film og animation Business og entrepreneurskab Læs mere om VIAs forskningsområder og de tilknyttede centre for forskning og udvikling på Forskningsprogrammer og projekter formuleres i dialog med praksis og øvrige interessenter. VIAs undervisere er tilknyttet forsknings- og udviklingsprojekter og opnår således både faglig kompetenceudvikling og forskningskapacitet, som kan anvendes i undervisningen. Underviserne er tilknyttet forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med adjunktforløb, men også lektorer deltager i forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter. Kvalitetssikring af forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteterne i VIA foregår inden for rammerne af Frascati-manualen og den danske kodeks for integritet i forskning og forvaltningslovgivningen. Omfanget af undervisernes forsknings- og udviklingsaktivitet er uddybet i 3.2 "Ledelsesinformation om videngrundlag" i afsnittet "Videnregnskab - forskningskapacitet og forskningsaktivitet" Faglig opdatering og kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i VIA tilrettelægges som beskrevet i VIAs politik for kompetenceudvikling, som fastlægger de overordnede mål, rammer og forventninger til arbejdet med kompetenceudvikling. 42 Politikken er udarbejdet i VIAs hovedsamarbejdsudvalg (HSU). Samarbejdsudvalgene har desuden en væsentlig rolle i fastlæggelsen af de interne rammer og retningslinjer for kompetenceudviklingen i den enkelte enhed samt i opfølgning på og evaluering af kompetenceudviklingsindsatsen. Faglig og pædagogisk kompetenceudvikling skal ifølge politik for kompetenceudvikling foregå strategisk og systematisk. Det betyder, at kompetenceudviklingen skal hænge sammen med den enkelte uddannelsesenheds mål og opgaver, og at arbejdet med kompetenceudvikling skal være en planlagt og løbende proces. Der foregår dog også en løbende faglig opdatering af undervisernes viden, som ikke er beskrevet i en plan - for eksempel gennem samarbejde i underviserteams, konferencer, faglitteratur mv. Hvert hovedområde udarbejder en tre-årig kompetenceudviklingsstrategi. 43 Kompetenceudviklingsstrategien beskriver temaer for den fælles kompetenceudviklingsindsats i hovedområdet og samspillet med indsatser i uddannelserne. Hver uddannelse udarbejder en kompetenceudviklingsplan. Kompetenceudviklingsplanen tager udgangspunkt i en vurdering af uddannelsens aktuelle mål, opgaver og udfordringer og indeholder en beskrivelse af: Interne rammer og retningslinjer for kompetenceudviklingen i uddannelsen Mål for kompetenceudvikling Kompetencer som ønskes styrket og udviklet Metoder som anvendes i forbindelse med kompetenceudviklingsindsatsen Hvorledes kompetenceudviklingsindsatsen evalueres Lederne gennemfører årlige udviklingssamtaler (MUS/LUS) med medarbejderne. 44 På baggrund af MUS og i dialog med den enkelte medarbejder, er lederen ansvarlig for at udarbejde en individuel kompetenceud- 42 Se bilag K3-52 VIAs politik for kompetenceudvikling 43 Se bilag K3-53 Kompetenceudviklingsstrategi VIA Efter- og videreuddannelse 25/80

26 viklingsplan. Faglig og pædagogisk kompetenceudvikling foregår gennem ekstern formel uddannelse (fx efter- og videreuddannelse, kursusforløb mv.), intern formel uddannelse (fx skræddersyede kurser gennemført på arbejdspladsen af eksterne undervisere eller konsulenter) og planlagt læring på jobbet (fx sidemandsoplæring, supervision, coaching, mentoring, jobrotation, netværksgrupper, forskning- og udviklingsprojekter mv.). Uddannelsens undervisere skal samlet set leve op til de krav, der følger af reglerne for uddannelsen til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs-/professionsmæssige kompetencer. De formelle krav til kompetencer vedrører formel faglig og pædagogisk kompetence. VIA har derfor formuleret kvalitetsstandard for undervisernes kompetencer, der siger, at 75% af de fastansatte undervisere skal have formelle faglige kompetencer minimum ét niveau over det uddannelsesniveau, der undervises på, og de fleste af underviserne på uddannelsen bør have formelle pædagogiske kompetencer svarende til lektorkvalificering. For alle fastansatte adjunkter bliver der senest tre måneder efter ansættelse udarbejdet en adjunktplan. Planen udarbejdes i overensstemmelse med stillingsstrukturen og beskriver adjunktens arbejdsopgaver inden for henholdsvis undervisning ved grunduddannelse, undervisning ved efter- og videreuddannelse samt forsknings- og udviklingsaktivitet. Adjunktplanen sigter på kvalificering til lektor og er den formelle pædagogiske uddannelse i VIA. VIA Efter- og videreuddannelse bruger undervisere fra grunduddannelserne. Udvekslingen medvirker til, at underviserne er opdaterede i forhold til udvikling i erhverv og profession og får erfaring med udvikling af efter- og videreuddannelse. Et yderligere aspekt i VIAs kompetenceudvikling er internationalisering. Alle VIAs medarbejdere har adgang til international kompetenceudvikling gennem Erasmus+ programmet, Nord-plus-programmet og generelt gennem VIAs internationale partnerskaber. VIAs medarbejdere tilbydes desuden niveautilpasset sprogundervisning, hvor særligt opkvalificering inden for engelsksprogskompetencer er i fokus. Enkelte uddannelser i VIA - inden for animation, film og transmedia - gør i høj grad brug af eksterne undervisere, fordi det således er muligt at trække på de dygtigste specialister fra branchen. Der er tale om små uddannelser i volumen, men med en stor faglig bredde. Den faglige bredde kan vanskeligt varetages af de få fastansatte undervisere, som uddannelsens volumen kan bære. Der er samtidig tale om fagområder med konstant teknologisk udvikling. Det stiller krav om en tæt relation til praksis, at følge den teknologiske udvikling - og dermed sikre et opdateret videngrundlag. En stor andel af eksterne undervisere stiller særlige krav til, hvordan uddannelsen organiserer sig i forhold til at sikre sammenhæng i uddannelsen, progression i uddannelsen, videndeling mellem undervisere, evalueringskultur og det akademiske niveau i undervisningen. Derfor er der gennemført selvevalueringsworkshops i uddannelserne med fokus på netop den problemstilling. Konsulenter fra VIA Kvalitet har været proceskonsulenter på selvevalueringsworkshoppen, som er gennemført på Karakteranimation og Multiplatform, Storytelling and Production. Temaet videngrundlag har desuden været genstand for grundig evaluering i forbindelse med en netop gennemført evaluering på Karakteranimation - efter konceptet for regelmæssige evalueringer med inddragelse af eksterne eksperter Omsætning af ny viden i nyt uddannelsesindhold Uddannelsernes videngrundlag er baseret på den nyeste viden fra både forskning, udvikling, innovation og erhverv/profession. Derfor har underviserne aktiv kontakt til både forsknings- og udviklingsmiljøer og erhverv/profession. Ny viden formidles til studerende gennem undervisningen og ved at inddrage de studerende direkte i forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter. 44 Se bilag K3-54 MUS i VIA 26/80

27 Når ny viden skal formidles gennem undervisning, er undervisningens tilrettelæggelse og valg af undervisningsmaterialer central. De organisatoriske rammer for samarbejde mellem undervisere i form af fx fagteams og modulteams og de formelle rammer for videndeling blandt undervisere i form af fx journal clubs 45 og pædagogiske dage er vigtige elementer i at sikre omsætning af ny viden, fordi underviserne her deler og drøfter ny viden fra forskning og udvikling. Organisering af samarbejdet mellem undervisere er forskellig i VIAs hovedområder - tilpasset den enkelte uddannelses struktur og arbejdsform. De formelle rammer for videndeling blandt underviserne indgår i den årlige redegørelse i kvalitetsrapporten med henblik på at sikre omsætning af ny viden i uddannelserne. Ny viden formidles som nævnt også direkte gennem inddragelse af de studerende i forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter. Disse aktiviteter kan være integreret i undervisningen eller ligge udover den obligatoriske undervisning. Eksempler på de studerendes direkte kontakt til forsknings-, udviklingsog innovationsmiljøer samt erhverv/profession er beskrevet i kapitel 3.3 "Studerendes kontakt til videngrundlag". Eksemplerne beskriver arbejdet med studentervæksthuse, talentforløb, VIA Connect og tværprofessionel projektuge. Studerendes kontakt til forsknings-, udviklings- og innovationsmiljøer samt erhverv/profession indgår i den årlige redegørelse i kvalitetsrapporten med henblik på at sikre studerendes kontakt til videngrundlaget. Relaterede bilag Bilag K1+K2-10 Processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag Bilag K3-52 VIAs politik for kompetenceudvikling Bilag K3-53 Kompetenceudviklingsstrategi VIA Efter- og videreuddannelse Bilag K3-54 MUS i VIA 3.2 Ledelsesinformation om videngrundlag Den systematiske ledelsesinformation relateret til arbejdet med videngrundlag findes i den årlige kvalitetsrapport og i sektorens videnregnskab Opdatering og omsætning af videngrundlag I den årlige kvalitetsrapport vurderes der på uddannelsesenhedernes arbejde med videngrundlag. Hver uddannelsesenhed redegør for, hvordan der konkret er arbejdet med at sikre et opdateret videngrundlag for de faglige elementer, som er centrale for uddannelsen - og hvordan videngrundlaget konkret er omsat i undervisningen. 46 Vurderingskriterierne for videngrundlag er: Der er beskrevet kontakt til interne og eksterne faglige miljøer, forsknings- og udviklingsmiljøer og beskæftigelsesområdet. Det er beskrevet, hvilke fagområder, der er væsentlige for opdatering af videngrundlaget og/eller aktiviteterne er dækkende for alle relevante fagområder. Det er beskrevet, hvilken viden aktiviteterne bidrager med. Det er beskrevet, hvordan uddannelsen arbejder med videndeling mellem underviserne og med at inddrage ny viden i undervisningen. Det er beskrevet, hvordan videngrundlag gøres tilgængeligt for studerende gennem supplerende aktiviteter til undervisning. 45 Journal club er et netværk af undervisere, som mødes for at drøfte artikler fra forskning og udvikling. 46 Se bilag K3-55 Skema videngrundlag (stilles til rådighed for uddannelserne i forbindelse med kvalitetsrapporten) 27/80

28 Uddannelsesenhedens procedure lever op til processtandarden for opdatering og omsætning af videngrundlag Som det fremgår af nedenstående figur, har uddannelserne arbejdet aktivt med systematik for udvikling af videngrundlag fra 2013 til Figur 11 Vurdering af uddannelsernes systematik for opdatering og omsætning af videngrundlag opdatering 2014 opdatering 2013 omsætning 2014 omsætning % 20% 40% 60% 80% 100% grøn gul rød ikke vurderet Kvalitetsrapporten for 2013 resulterede i, at der blev formuleret en processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag. Processtandarden er fuldt implementeret pr. 1. oktober Det øgede fokus på behovet for systematik i arbejdet har dog allerede i 2014 resulteret i en væsentlig forbedring på området. Kvalitetsrapporten for 2014 viser, at markant flere uddannelser har en beskrevet systematik for opdatering af videngrundlag i samarbejde med faglige miljøer, forsknings- og udviklingsmiljøer og beskæftigelsesområder fra 56% i 2013 til 82% i En konklusion fra behandlingen af kvalitetsrapporten for 2014 er, at der fortsat er behov for at arbejde med systematik for videnomsætning og videndeling blandt underviserne der er kun 66% af VIAs uddannelser der har en beskrevet systematik. Den igangværende implementering af processtandarden for opdatering og omsætning af videngrundlag skal sikre, at alle uddannelser ved udgangen af 2015 har en beskrevet plan og systematik for både opdatering og omsætning af videngrundlag - herunder videndeling blandt underviserne. Der følges op på dette i forbindelse med kvalitetsrapporten for Informationerne om videngrundlag i den årlige kvalitetsrapport drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Status er udgangspunkt for beslutning om forbedringstiltag i de enkelte uddannelsesenheder og tiltag med henblik på læring på tværs af organisationen. Kvalitetsrapportens status på videngrundlag drøftes desuden i VIAs koordinationsudvalg for forskning, udvikling og innovation 47 og i VIAs kvalitetsudvalg. De to udvalg vurderer behov for og stiller forslag om fælles tiltag til kvalitetssikring, som kan styrke systematikken i arbejdet med videngrundlag Kompetenceudvikling I den årlige kvalitetsrapport samles der op på uddannelsesenhedernes arbejde med kompetenceudvikling. Hver uddannelsesenhed redegør for plan og systematik for arbejdet med kompetenceudvikling og for undervisernes formelle faglige og pædagogiske kompetencer. Vurderingskriterierne for kompetenceudvikling er: 47 Koordinationsudvalg for forskning, udvikling og innovation er et tværgående udvalg under prorektor med repræsentanter fra alle hovedområder og VIA kvalitet. Udvalgets opgave er blandt andet at fremme, koordinere og evaluere forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter. 28/80

29 Der er beskrevet indsatsområder for kompetenceudvikling. Indsatserne er koblet til enhedens strategi og opgaver. Kompetenceudviklingen omfatter både faglig og pædagogisk udvikling. FoU er en integreret del af kompetenceudviklingen. Besvarelsen og dokumentationen tegner et billede af en strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Over 75 % af underviseren har et højere uddannelsesniveau end det, de selv underviser på. Alle eller de fleste af underviserne er lektorkvalificerede eller har andre formelle pædagogiske kvalifikationer. Som det fremgår af nedenstående figur, har uddannelserne arbejdet aktivt med systematik for kompetenceudvikling fra 2013 til Figur 12 Vurdering af uddannelsernes plan og systematik for kompetenceudvikling Kvalitetsrapporten for 2013 indgik i en evaluering af den eksisterende politik for kompetenceudvikling. På baggrund af evalueringen, har Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i 2014 arbejdet med at revidere VIAs politik for kompetenceudvikling og styrke hovedområdernes arbejde med strategisk kompetenceudvikling. Kvalitetsrapporten for 2014 viser, at næsten alle uddannelser nu beskriver en plan for faglig og pædagogisk kompetenceudvikling, som er koblet til enhedens strategi og opgaver fra 52% i 2013 til 96% i Samtidig beskriver markant flere uddannelser en systematik for kompetenceudvikling fra 25% i 2013 til 81% i Der er fortsat behov for at arbejde med opfølgning på og evaluering af kompetenceudviklingen. Implementering af den reviderede politik for kompetenceudvikling skal sætte øget fokus på opfølgning og evaluering. Informationerne om kompetenceudvikling i den årlige kvalitetsrapport drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Status er udgangspunkt for beslutning om forbedringstiltag i de enkelte uddannelsesenheder og tiltag med henblik på læring på tværs af organisationen. Kvalitetsrapportens status på kompetenceudvikling drøftes i samarbejdsorganisationen og følges desuden af VIA Organisationsudvikling og HR. Organisationsudvikling og HR vurderer behov for og stiller forslag om fælles tiltag i forhold til udarbejdelse af kompetenceudviklingsplaner og evaluering af kompetenceudvikling Videnregnskab - forskningskapacitet og forskningsaktivitet Til og med 2014 er der blevet udarbejdet videnregnskab for VIA. 48 Fremadrettet vil VIA anvende det videnregnskab, der udarbejdes i fællesskab i professionshøjskolesektoren, fordi det giver mulighed for sammenligning med de øvrige professionshøjskoler. 49 Videnregnskabet monitorerer resultaterne inden for forskning og udvikling. Data til videnregnskabet trækkes primært fra UC-Viden og indrapporteringen til Danmarks Statistiks nationale forskningsstatistik. 48 Se bilag K3-56 Videnregnskab for VIA 49 Se bilag K3-57 Sektorvidenregnskab for professionshøjskolerne 29/80

30 Videnregnskabet indeholder information om undervisernes aktive deltagelse i forsknings- og udviklingsmiljøer, som støtter undervisernes faglige opdatering - og opgørelser over publikationer, som støtter omsætningen af viden i undervisningen. I VIA var der i FoU-aktive medarbejdere - defineret som personale, der bruger mere end 5% af arbejdstiden på forsknings- og udviklingsaktiviteter. Da de FoU-aktive medarbejdere primært er undervisere svarer det til, at 40% af underviserne er aktive i forsknings- og udviklingsmiljøer i løbet af et år. Nedenstående tabel viser antal publikationer i 2013 fordelt på publiceringskanaler. Figur 13 Antal FoU-publikationer i 2013 VIAs undervisere har således i 2013 publiceret 143 FoU-publikationer i anerkendte publikationskanaler. Videnregnskabet drøftes i direktionen og i VIAs koordinationsudvalg for forskning, udvikling og innovation som led i opfølgning på VIAs strategi. Relaterede bilag Bilag K3-55 Skema videngrundlag Bilag K3-56 Videnregnskab for VIA Bilag K3-57 Sektorvidenregnskab for professionshøjskolerne 3.3 Studerendes kontakt til videngrundlag Studerende i VIA har en tæt kontakt til de miljøer, hvor videngrundlaget udvikles - faglige miljøer, forsknings-, udviklings og innovationsmiljøer samt erhverv/profession. Den primære kontakt er integreret i undervisningen gennem underviserne, undervisningsmaterialerne og praktik-/projektsamarbejde med erhverv/profession. Der er dog også i rigt omfang aktiviteter for studerende, der ligger udover den traditionelle undervisning. Hver enkelt uddannelse beskriver de studerendes kontakt til faglige miljøer, forsknings-, udviklings- og innovationsmiljøer samt erhverv/profession i forbindelse med den årlige kvalitetsrapport. Herunder er udvalgte eksempler på aktiviteter i VIA. Studentervæksthuse I VIA Studentervæksthuse kan studerende udvikle og realisere konkrete idéer - enten i form af egen virksomhed eller innovationsprojekter i eksisterende institutioner og organisationer. Realisering sker gennem de studerendes deltagelse i aktiviteter som workshops, coaching, rådgivning og networking med andre studerende, eksterne partnere og erhverv/profession. Aktiviteterne i studentervæksthusene kan både ligge inden for og uden for den obligatoriske undervisning. 30/80

31 I studentervæksthusene er der en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere som lokale erhvervsråd, kommuner, regionen, professionspraksisser, virksomheder og lokale iværksættermiljøer. Der findes otte VIA Studentervæksthuse i VIAs forskellige campusbyer: Aarhus, Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg. Studentervæksthusene er etableret under projektet "Entreprenørskab i VIAs uddannelser". Projektets mål er, at VIAs dimittender i højere grad skal etablere egen virksomhed eller medvirke til at skabe innovation inden for etablerede virksomheder og organisationer. Samlet har der i VIAs studentervæksthuse i projektperioden fra 2012 til 2014 været følgende aktivitet: 7860 studerende har deltaget i eventaktiviteter i VIA Studentervæksthusene 1195 studerende har deltaget i studentervæksthuset i et forløb af mindst fem ugers varighed 67 CVR numre er blevet registreret Der er gennemført 20 innovationssamarbejder. Antallet af entreprenørskabsfag i VIA er øget fra 39 til 111 en forøgelse på 72. Antallet af studerende, der har deltaget i et entreprenørskabsundervisning er steget gennem projektperioden. I efterårssemesteret 2011 deltog studerende og seneste opgørelse viser at studerende deltog i entreprenørskabsundervisning i efteråret undervisere har gennemført kompetenceudviklingsforløb, og der er gennemført i alt forløb fordelt på 276 konferenceforløb og 634 workshops. 99 undervisere har deltaget på mastermoduler inden for entreprenørskabsundervisning. Der er gennemført otte store events under mottoet Beyond the Ordinary i Samlet har i alt studerende deltaget på disse otte events, som bl.a. indebar korte workshops, der inspirerede og engagerede de studerende både individuelt og som en aktivitet på Campus med henblik på at fremme foretagsomhedskulturen lokalt. Læs mere om VIAs studentervæksthuse som er etableret i forbindelse med projektet "Entrepreneurskab i VIAs uddannelser" på Talentforløb Mange af VIAs uddannelser har etableret talentprogrammer for studerende, som ligger udover den obligatoriske undervisning. Talentprogrammerne er af forskellig karakter. Det kan for eksempel være særlige moduler i fællesskab med universiteterne og deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Desuden tilbydes en række eliteinitiativer som for eksempel særlige tilknytningsaftaler mellem studerende og virksomheder og forløb tilknyttet studentervæksthuse. Fælles for talentforløbene er, at de alle giver studerende en kontakt til miljøer, hvor videngrundlaget udvikles, som rækker ud over den normale undervisning. Læs mere om et af VIAs talentprogrammer - på Markedsføringsøkonomuddannelsen - på VIA Connect VIA University College har lanceret VIA Connect, en ny crowdsourcing platform, som forbinder offentlige og private virksomheder med tusindvis af studerende, undervisere og forskere for at bygge bro mellem forskning, uddannelse og innovation. Helt konkret har virksomheder mulighed for at dele deres udfordringer med brugerne af VIA Connect, som samarbejder online om at skabe innovative løsninger. Læs mere om VIA Connect på 31/80

32 eller se en animationsfilm på Tværprofessionel projektuge VIA arrangerer hvert år tværprofessionelle projektuger, hvor studerende arbejder sammen i grupper på tværs af uddannelser med en aktuel udfordring. Udfordringerne stilles af kommuner og virksomheder. I løbet af projektet opnår de studerende viden og færdigheder til at indgå i processer, der kan hjælpe dem til at skabe tværprofessionelle løsninger på udfordringerne og arbejder med at skabe innovative løsninger på konkrete problemstillinger. Læs om et eksempel på de tværprofessionelle projektuger på file:///c:/users/baq/downloads/entreprenoerskab-paa-tvaers-2013-paa-via-i-horsens pdf 3.4 Uddannelsernes videngrundlag i praksis - Bioanalytikeruddannelsen Hvert år i marts indsender uddannelsen en kvalitetsrapport til VIAs kvalitetsafdeling. Punktet uddannelsernes videngrundlag indeholder følgende elementer: Opdatering af videngrundlag Omsætning af videngrundlag Procedure for opdatering og omsætning af videngrundlag Pædagogiske og faglige kompetencer plan for kompetenceudvikling Pædagogiske og faglige kompetencer systematik for kompetenceudvikling Pædagogiske og faglige kompetencer undervisernes faglige kvalifikationer Pædagogiske og faglige kompetencer undervisernes formelle pædagogiske kompetencer VIAs processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag opstiller en række minimumskrav som udmøntes i en procedurebeskrivelse for opdatering og omsætning af videngrundlag i VIAs uddannelser. Bioanalytikeruddannelsens strategi for kompetenceudvikling tager bl.a. udgangspunkt i bekendtgørelsen, studieordningen og professionens udvikling og kernekompetencer. Planen for kompetenceudvikling opdateres derfor løbende og parallelt med opdatering af uddannelsens videngrundlag, så det sikres, at underviserne har de nødvendige kompetencer til at varetage undervisning, der matcher professionens udvikling og kompetencebehov. I Kvalitetsrapporten 2013 for Bioanalytikeruddannelsen for punktet uddannelsernes videngrundlag blev alle ovenstående elementer vurderet som grønne. Eneste bemærkning var til Opdatering af videngrundlag: Fagområderne synes meget brede. Det anbefales at prioritere de væsentligste fagområder. I kvalitetsrapporten 2014 for Bioanalytikeruddannelsen for punktet uddannelsernes videngrundlag blev alle ovenstående elementer vurderet som grønne. Bioanalytikeruddannelsen beskriver praksis som følger: Planlægning På Bioanalytikeruddannelsen er der et særligt fokus på at sikre, at nyeste viden adapteres, udvikles og implementeres både internt på uddannelsen (i form af kompetenceløft for både medarbejdere og studerende) og eksternt i forhold til såvel offentlige og private virksomheder som andre vidensinstitutioner. I overensstemmelse med VIAs processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag har Bioanalytikeruddannelsen derfor en tæt og systematisk kontakt med interne og eksterne faglige miljøer, forsknings- og udviklingsmiljøer og beskæftigelsesområder. Samarbejdet er formaliseret både på ledelsesniveau og på underviserniveau og skal sikre videreudvikling af uddannelsens indhold med henblik på at 32/80

33 nyeste viden om centrale tendenser i profession og forskning inddrages i undervisningen og uddannelsens videngrundlag. 50 Forsknings- og udviklingsprojekter, som bioanalytikeruddannelsen er engageret i, er forankret i VIA Sundheds forsknings- og udviklingsindsats (FoU) og dermed del af hovedområdets FoU vidensarkitektur. Her bliver projekter tilknyttet et fagmiljø, hvor faglig sparring til de individuelle projekter tilvejebringes af forskere med solid national og international forskningserfaring. På hovedområdet planlægges og afvikles årligt interne FoU-seminarer, hvor nyeste resultater fra hovedområdets FoU projekter præsenteres og drøftes. Desforuden deltager uddannelsens undervisere systematisk i relevante nationale og internationale konferencer og kongresser, faglige netværksmøder, studieture mm. Gennem både samarbejder med og deltagelse i konferencer og kongresser bliver Bioanalytikeruddannelsen gennem sine medarbejdere og studerende bekendte med allernyeste forskningsviden, nye diagnostiske metoder/analyser og nye teknologier endnu før de er implementeret i professionens praksis. Det giver mulighed for, at uddannelsen kan være på forkant med professionens udvikling og inddrage nyeste viden i undervisningen. På baggrund af ovenstående input udarbejdes, jf. processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag, en plan for opdatering og omsætning af videngrundlag, 51 samt en matchende kompetenceudviklingsplan for uddannelsens undervisere. 52 Uddannelsesleder har ansvar for udarbejdelse af plan for opdatering og omsætning af videngrundlag samt for udarbejdelse af matchende kompetenceudviklingsplan. Prioritering af ressourcefordeling i forhold til samarbejder med aftagere/praktiksteder, deltagelse i faglige konferencer, kurser og konferencer mv. drøftes i det lokale samarbejdsudvalg (LSU), på medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og de ½ årlige dialogmøder, hvor den enkelte undervisers opgaveportefølje drøftes og aftales. Alle beslutninger træffes med institutionens og uddannelsens strategiske udfordringer, initiativer og planer som overordnet ramme og reference. Udførelse Bioanalytikeruddannelsen anvender forskellige metoder til indhentning af viden om professionens kernekompetencer og uddannelsens didaktiske og faglige videngrundlag jf. Bioanalytikeruddannelsens procedurebeskrivelse for opdatering og omsætning af videngrundlag. Herunder: 1. Aftagerkontakt (der henvises til procedurebeskrivelse for inddragelse af aftagere) 2. Dimittendkontakt (der henvises til procedurebeskrivelse af inddragelse af dimittender) 3. Deltagelse i professionsrelevante forsknings- og udviklingsprojekter 4. Formidling af viden gennem fx artikler baseret på deltagelse i forsknings- og udviklings- og innovationsprojekter 5. Deltagelse i nationale og internationale kongresser, konferencer og faglige netværksmøder, temadage workshops e. lign. inden for professionens kompetenceområde 6. Intern kompetenceudviklingsforløb for alle undervisere, hvor nyeste forsknings- og praksisviden og kliniske retningslinjer formidles af professionsfeltets faglige spidskompetencer 7. Læringsteam og læringsforum som basis for systematisk pædagogisk/didaktisk udvikling 8. Let adgang til faglitteratur og biblioteksfaglig litteratursøgningsassistance 9. Undervisning på Efter-/videreuddannelsesforløb herunder diplomuddannelse 10. PBP (professionsbachelorprojekt) vejledning og posterpræsentation af disse 11. Studietur med Modul 8 studerende Sammenholdt med VIAs overordnede strategi danner den indhentede viden omkring professionens kernekompetencer grundlag for udpegelse af fremadrettet indsatsområder for Bioanalytikeruddannelsen både ift. uddannelse, medarbejdernes kompetenceudvikling og FoU aktiviteter på uddannelsen. Her vil 50 Se bilag K3-58 Procedurebeskrivelse opdatering og omsætning af videngrundlag for Bioanalytikeruddannelsen 51 Se bilag K3-58 Procedurebeskrivelse opdatering og omsætning af videngrundlag for Bioanalytikeruddannelsen 52 Se bilag K3-59 Indsatsområder kompetenceudvikling for Bioanalytikeruddannelsen 33/80

34 vidensområder, som samstemmende af flere aktører (fx aftagere, undervisere, og forskere) vurderes som vigtige fokus- og udviklingsområder, prioriteres. Herudover indgår en vurdering af effekten af en given prioritering, idet værdien for patienter og samfundet tillægges væsentlig betydning. Input til videngrundlag behandles i forskellige fora jf. kommissorier for disse. Konsensusbeslutninger træffes i relevante mødefora inden for de tilhørende kommissoriers rammer. De involverede beslutningstagere og parter sikrer implementering af beslutningerne. Mødeleder i diverse fora konkluderer fx anbefalinger eller beslutninger til referat. Beslutninger, anbefalinger og aftaler medtages i relevante mødefora, så konklusioner formidles. Referater gøres tilgængelige for relevante aktører. 53 På baggrund af de ovennævnte processer (dialog og drøftelser med undervisere, uddannelseschef og direktør i VIA Sundhed og med eksterne samarbejdspartnere) er det uddannelseslederens ansvar at udvælge overordnede indsatsområder, sikre de nødvendige ressourcer til området og iværksætte relevante implementerings tiltag (vedr. aktuelle indsatser). 54 Udvikling af videngrundlag inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige fagelement er et eksempel på et område, som samstemmende fra flere aktører er angivet som et udviklingsområde for sundhedsuddannelserne generelt og specifikt for Bioanalytikeruddannelsen. Anbefaling om udvikling af dette fagelement er eksempelvis fremsat i rapport om uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet, i Bioanalytikeruddannelsens uddannelsesudvalg samt af undervisere, som har gennemført forsknings- og udviklingsprojekter inden for emnet. Anbefalingerne har givet anledning til en bred vifte af nye uddannelsesrettede aktiviteter fx aftale om udarbejdelse af lærebog om etik for Bioanalytikerstuderende, underviseres gennemførsel af mastermodul i innovation og entreprenørskab, udvikling af talentforløb inden for entreprenørskab og innovation, samt igangsætning af projekt til styrkelse af sammenhæng mellem teori og praksis inden for de human- og samfundsvidenskabelige fagområder. Relevant viden gøres tilgængelig for de studerende gennem undervisningen, opdaterede litteraturlister med anvendelse af nyeste udgave af undervisningsmaterialer, udlevering af videnskabelige artikler, power points, undervisningsnoter og andet undervisningsmateriale. Studerende modtager desuden undervisning i litteratursøgning, så de er i stand til at identificere, udvælge og tilegne sig relevant og nyeste viden. Bioanalytikerstuderendes afsluttende professionsbachelorprojekt tager alle afsæt i en autentisk praksisproblemstilling. Alle studerende skal udforme en Poster over deres projekt, som udstilles dels på Campus i forbindelse med dimissionen, dels på de kliniske afdelinger, hvor projektet er gennemført. Inddragelse af studerende i FoU har ligeledes prioritet på Bioanalytikeruddannelsen. Således indgår medtænkning af studenterinddragelse allerede naturligt i selve udviklingen af FoU projekter. Rapportering På VIA Sundhed er der formidlingspligt for alle projekter både internt i forhold til øvrige medarbejdere og eksternt i forhold til både videnskabelige og offentlige fora. Desforuden bliver alle projekter afslutningsvist registreret i hhv. VIAs interne projektbevillingsdatabase og den nationale FoU portal PURE. På baggrund af den fortløbende opdatering af videngrundlag fra aftagere, konferencer, kongresser, litteraturstudier og lign. samt studerendes evaluering af undervisningen drøfter uddannelsens undervisere og ledelse løbende behovet for mindre tilpasninger af uddannelsens indhold. Drøftelserne sker dels på medarbejdermøder, på modulmøder, i læringsforum, læringsteam og på ad hoc møder mellem undervisere. Uddannelsens undervisere har kompetence til at beslutte ændringer inden for deres faglige og pædagogiske ledelsesrum under hensyntagen til overordnede beslutninger på Bioanalytikeruddannelsen. Uddannelsesleder involveres, hvis der er tale om større ændringer og/eller ændringer har økonomiske implikationer. I forbindelse med studentertilfredshedsundersøgelser efterspørges de studerendes opfattelse af, hvorvidt uddannelsen er baseret på nyeste forskningsviden. De studerendes vurdering af dette opfattes af 53 Se bilag K3-58 Procedurebeskrivelse opdatering og omsætning af videngrundlag for Bioanalytikeruddannelsen 54 Se bilag K3-60 Kompetenceudviklingsplan for Bioanalytikeruddannelsen 34/80

35 uddannelsen som en vigtig kontrol af, at uddannelsens videngrundlag er opdateret. Bioanalytikeruddannelsen indsender årligt en beskrivelse af uddannelsens arbejde med videngrundlag og får efterfølgende en tilbagemelding fra kvalitetsafdelingens vurderingspanel. I kvalitetsrapporten for 2013 fik uddannelsen en bemærkning om, at fagområderne var meget brede beskrevet. Bioanalytikeruddannelsen har efterfølgende drøftet og tilpasset beskrivelsen af de væsentligste fagområder. Større tilpasninger af uddannelsens indhold, som indebærer ændringer af studieordningen, præsenteres for og drøftes i uddannelsesudvalget. Udvalget foretager indstilling til direktør i VIA Sundhed, som har bemyndigelse til at godkende den institutionsspecifikke del af studieordningen. Opfølgning På baggrund af viden genereret fra både planlægning, udførelse og rapportering konkretiseres og drøftes behov for implementering af nye tiltag i forskellige fora på Bioanalytikeruddannelsen. Som nævnt er her en tæt kontakt til og inddragelse af beskæftigelsesområdet essentielt for den fortløbende videns- og kapacitetsopbygning på uddannelsen. Den genererede viden danner også grundlag for prioritering af kommende FoU aktiviteter på uddannelsen. Et eksempel herpå er Modul 5 i faget Bioanalytikerprofessionen. Teoriundervisningens pensum baseres på de til en hver tid nyeste artikler om professionens udvikling, bl.a. fra Danske Bioanalytikeres fagblad, nyhedsbreve fra Danske regioner og kommuner, samt tidligere studerendes udviklings- og forskningsprojekter. Et panel af bioanalytikere fra en bred vifte af nye og progressive faglige miljøer såvel inden for forskning, som uden for det traditionelle arbejdsområde (private regi) inviteres ind i undervisningsforløbet for at inspirere de studerende til nytænkning af professionens virksomhedsfelt. Et andet eksempel er undervisningen i faget Bioanalytikerprofessionen. Denne undervisning er udviklet som en ny læringsform, idet forløbet gennemføres som et entreprenørielt forløb, hvor de studerende indsamler disharmonier fra praksis. Med udgangspunkt i disse arbejdes der med nytænkning af professionens organisering, procedurer, opgaver og produktion. Denne proces foregår i et tæt samspil med aftagerne og har medført, at flere studerende er gået videre med deres idéer i studentervæksthuset eller/og i talentforløb på Bioanalytikeruddannelsen. Underviserne har desuden udviklet og gennemført en ny eksamensform på forløbet, på baggrund af undervisernes kompetenceudvikling gennem mastermodulet i professionsfaglig entreprenørskab, hvor de studerende evalueres på såvel refleksioner over proces og foretagsomhed som produkt og det teoretiske fundament. Den nye læringsform og eksamensform er indført som en del af et projekt. Relaterede bilag Bilag K3-58 Procedurebeskrivelse opdatering og omsætning af videngrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bilag K3-59 Indsatsområder kompetenceudvikling for Bioanalytikeruddannelsen Bilag K3-60 Kompetenceudviklingsplan for Bioanalytikeruddannelsen 4 Uddannelsernes niveau og indhold Uddannelsernes niveau og indhold tager udgangspunkt i de gældende bekendtgørelser og kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. Det institutionelle arbejde med at sikre uddannelsernes niveau og indhold foregår i arbejdet med at udvikle uddannelsernes studieordninger, semester-/modulbeskrivelser og undervisningsplaner. 35/80

36 I VIA foregår både evaluering af den samlede uddannelse og evaluering af undervisningen. Den samlede uddannelse evalueres med udgangspunkt i undersøgelser blandt aftagere og dimittender samt gennem reviews af eksterne eksperter gennem henholdsvis censorrapporter og regelmæssige evalueringer med inddragelse af eksterne eksperter. Undervisningens indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse evalueres gennem en fælles tilfredshedsundersøgelse for alle VIAs uddannelser og gennem undervisningsevaluering. Inddragelse af aftagere og dimittender er beskrevet i kapitel 5 om uddannelsernes relevans. 4.1 Kvalitetssikring af niveau og indhold Uddannelsesledelsen har det daglige ansvar for udvikling af uddannelsens niveau og indhold samt undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Der er formuleret en central processtandard med henblik på at sikre, at uddannelserne arbejder systematisk med evaluering af undervisningen - herunder også praktik, udlandsophold og netbaseret undervisning. 55 Processtandarden stiller krav om, at uddannelsesenheden har en procedure for evaluering af undervisning. Processtandarden formulerer følgende minimumskrav til slutevaluering af undervisning. Uddannelsesenheden skal gennem skriftlig evaluering sikre sig viden om de studerendes vurdering af undervisningen. Evalueringen skal belyse: o hvordan undervisningsforløbet har levet op til læringsmålene beskrevet i studieordningen, o hvordan tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse understøtter opnåelse af læringsmålene - herunder evaluering af anvendte aktivitetstyper, undervisnings- og arbejdsformer (for grunduddannelserne overensstemmende med studieaktivitetsmodellen). For modulopdelte uddannelser gælder som minimum følgende vedrørende evalueringsfrekvens: o hvert modul og dets elementer/fag skal som minimum evalueres hver 3. gang modulet gennemføres, o ved tegn 56 på problemer i evalueringerne skal uddannelseslederen vurdere, om der er brug for uddybende evaluering. For semesteropdelte uddannelser gælder som minimum følgende vedrørende evalueringsfrekvens: o alle fag og projekter skal som minimum evalueres hver 3. gang de gennemføres, - fagområder der er sammensat af flere mindre uddannelseselementer (fx valgfag) kan evalueres samlet - mindre enkeltstående uddannelseselementer kan evalueres mundligt, o ved tegn på problemer i evalueringerne skal uddannelseslederen vurdere, om der er brug for uddybende evaluering. Uddannelsesenheden skal anvende viden fra studerendes evaluering af undervisning til udvikling af tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet (for grunduddannelserne skal dette ske under hensyn til sammenhæng og progression i uddannelsen). Uddannelsesenheden skal sikre studerendes inddragelse i behandling af resultater af undervisningsevaluering. Uddannelsen skal årligt inddrage uddannelsesudvalget eller andre bekendtgørelsesbelagte udvalg (i VIA Efter- og videreuddannelse skal EVU-rådet inddrages) i en vurdering af den indhentede viden og drøftelse af behovet for tilpasning af uddannelsen. 55 Se bilag K1+K2-8 Processtandard for evaluering af undervisning 56 I uddannelsernes lokale procedurer er der defineret grænseværdier for, hvornår der skal handles på problemer. En grænseværdi kan være kvantitativ og eller kvalitativ. Evalueringsresultaterne gøres til genstand for en kritisk refleksion ud fra målgruppen og formål med undervisningen, og i hvilken kontekst undervisningen indgår. Grænseværdier for handling kan fx. være en syntese af de studerendes evalueringsresultater, undervisernes egen evaluering af undervisningen, undervisernes intention med undervisningen og dialogen med de studerende. 36/80

37 Der er ikke krav om en bestemt eller gennemgående evalueringsmodel eller evalueringsmetode - men der er krav om, at evalueringsmodel og metode er valgt og begrundet. Processtandarden er udfoldet i lokale procedurer hos alle uddannelsesenheder for at sikre en lokal tilpasning af metoder, arbejdsgang og ansvarsfordeling. Kvalitetssikring af internationale mobilitetsaktiviteter I regi af Danske Professionshøjskoler har Rambøll i 2015 kortlagt professionshøjskolernes og professionshøjskolesektorens status for internationaliseringsarbejde. Rapporten giver anbefalinger til varetagelsen af opgaver, der rækker frem mod regeringens internationaliseringsmål. VIA University College har på baggrund heraf bestilt en institutionsspecifik rapport. 57 Rapportens overordnede konklusion er, at VIA er godt i gang med internationaliseringsarbejdet - VIA har blandt andet et stort udbud af uddannelsesforløb med engelske moduler eller semestre. Der er dog også udviklingspotentialer i internationaliseringsarbejdet. Rapporten anbefaler at VIA: 1. Udarbejder ny internationaliseringsstrategi med klare mål, kriterier og nøgleindikatorer - Systematisering og standardisering af arbejde med relevante data - Løbende kommunikation af status på målopfyldelse (sikre medejerskab) 2. Udarbejder intern kommunikationsstrategi for at øge kendskab til internationaliseringsdagsordenen På baggrund af regeringens internationaliseringsmål, Rambølls rapport og nye eksterne krav til kvalitetssikring har VIA i 2015 iværksat udarbejdelse af fælles krav til kvalitetssikring af internationale mobilitetsaktiviteter. Der fokuseres på tre målsætninger: flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet (herunder korte ophold i vækstlande), flere samarbejder om dobbelt-/fællesgrader samt rekruttering af ikke-eu studerende. I relation til målsætningen flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet, er der udarbejdet en procedure (Step-by-Step Guide), der implementeres i organisationen i efteråret Guiden er udarbejdet med udgangspunkt i eksisterende lokale procedurer i VIA. Der udarbejdes primo 2016 tilsvarende procedurer for de øvrige to målsætninger - hvor kvalitetssikringen af den indgående mobilitet har udgangspunkt i de fælles nationale retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Code of Conduct. Kravene i Step-by-Step Guide lægger sig tæt op af kvalitetskravene under Erasmus+ programmet samt de nationale internationaliseringshandleplaner og -målsætninger. Guiden er inddelt i tre spor, der fokuserer på henholdsvis kvalitetssikring af studieophold, kvalitetssikring af praktikophold og kvalitetssikring af samarbejdsaftaler. Hvert af de tre spor er opdelt i fire faser: det forberedende arbejde, før mobiliteten/indgåelse af samarbejdsaftale, under mobiliteten/effektivisering af samarbejdsaftalen og efter mobiliteten/evaluering af samarbejdsaftalen. Step-by-Step Guiden formaliserer krav til blandt andet orientering og vejledning om udlandsophold for studerende, evaluering af vejledning og organisering af udlandsophold og evaluering af samarbejdspartnere. Guiden er universel og skal anvendes ved al vejledning og evaluering af studie- og praktikophold uagtet destination samt ved alle organiserede samarbejdsaftaler. Step-by-Step Guiden udfoldes i lokalt tilpassede procedurer. Til det formål anvendes en fælles skabelon til årshjul, der angiver gennemførslen af trinene i proceduren. 59 Hovedområderne kan med årshjulet synliggø- 57 Se bilag K4-61 Kortlægning af internationaliseringen på VIA University College 58 Se bilagene K4-62 Step-by-Step Guide - flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet og bilag K4-63 Proces og kommunikationsplan - kvalitetssikring af mobilitetsaktiviteter 59 Se bilag K4-64 Årshjul for kvalitetssikring - skabelon 37/80

38 re den lokale proces. Årshjulet fungerer som et kommunikationsværktøj i hovedområdet, idet det tydeliggør de interne processer for kvalitetssikring. Der følges årligt op på procedurerne for kvalitetssikring af internationale mobilitetsaktiviteter i VIAs Internationale Udvalg. Kriterierne i VIAs kvalitetsrapport vedrørende procedure for kvalitetssikring af studie- og praktikophold i udlandet vil blive tilpasset de nye fælles krav til kvalitetssikring af mobilitetsaktiviteter. Kvalitetssikringen af mobilitetsaktiviteter styrkes yderligere med implementering af mobilitetssystemet MoveOn primo MoveOn er en online platform, hvorfra de studerende kan ansøge om udlandsophold. Administration af partnerskaber skal ligeledes håndteres gennem MoveOn. Studieaktivitetsmodel VIAs professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser er beskrevet i henhold til professionshøjskolesektorens fælles studieaktivitetsmodel. Studieaktivitetsmodellen viser, hvilke studieaktiviteter, undervisningsformer og arbejdsformer, der anvendes på uddannelsen - og det forventede tidsforbrug på de forskellige aktiviteter. Studieaktivitetsmodellen er opdelt i fire kategorier. De fire kategorier dannes af to akser i forhold til hvem der initierer studieaktiviteten (underviser eller studerende), og hvem der deltager i studieaktiviteten (kun studerende eller både underviser og studerende). Figur 14 Studieaktivitetsmodellen Studieaktivitetsmodellen bidrager til kvalitetssikring af uddannelsens tilrettelæggelse og studieintensitet ved at tydeliggøre, hvordan de ugentlige timer fordeler sig mellem forskellige studie- og læringsaktiviteter. Modellen tydeliggør, at uddannelsen er et studie på fuld tid, og fremmer på den måde de studerendes fulde udnyttelse af uddannelsesforløbet. 38/80

39 Formålet med studieaktivitetsmodellen er således at styrke dialogen med de studerende ved at skabe større tydelighed om læringstilbud, arbejds- og undervisningsformer. Udover at styrke dialogen med de studerende bruges modellen også i VIAs interne arbejde med at tilrettelægge og udvikle uddannelser. Som eksempel har pædagoguddannelsen anvendt studieaktivitetsmodellen i planlægningen af alle moduler, så det bliver synligt, hvordan de enkelte studieaktiviteter hænger sammen og er gensidigt supplerende. Dette tydeliggør nødvendigheden af, at den studerende er aktiv i alle dele af læringsprocessen på tværs af de fire kvadranter. Studieaktivitetsmodellen har fremmet koblingen mellem underviserinitierede aktiviteter og selvstændige studierelaterede opgaver som for eksempel konkrete projekter i samarbejde med praksis, skriftlige caseopgaver, litteratursøgning og gruppereflektioner. Studieaktiviteten evalueres nu med udgangspunkt i hver af de fire kvadranter ved afslutningen af modulet. Den seneste studentertilfredshedsundersøgelse har desuden vist, at andelen af studerende, der bruger mere end 35 timer om ugen på studiet er øget markant. Denne stigning tilskrives tydeliggørelse af forventninger og krav gennem studieaktivitetsmodellen. Relaterede bilag Bilag K1+K2-8 Processtandard for evaluering af undervisning Bilag K4-61 Kortlægning af internationaliseringen på VIA University College Bilag K4-62 Step-by-Step Guide - flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet Bilag K4-63 Proces- og kommunikationsplan - kvalitetssikring af mobilitetsaktiviteter Bilag K4-64 Årshjul for kvalitetssikring - skabelon 4.2 Ledelsesinformation om niveau og indhold Den systematiske ledelsesinformation relateret til arbejdet med uddannelsernes niveau og indhold findes i den årlige kvalitetsrapport, i kvartalsstatistikken, i studentertilfredshedsundersøgelsen og i censorrapporterne Undervisningsevaluering I den årlige kvalitetsrapport samles der op på uddannelsesenhedernes arbejde med undervisningsevaluering. Hver uddannelsesenhed redegør for plan og systematik for arbejdet med undervisningsevaluering, de væsentligste konklusioner fra årets evalueringer og iværksatte tiltag på baggrund af konklusionerne. Vurderingskriterierne for undervisningsevaluering er: Der er henvist til en plan for skriftlig undervisningsevaluering eller moduler/fag evalueres skriftligt hver gang. Der er angivet konkrete resultater af undervisningsevalueringen for udbudsstedet og resultaterne er henført til konkrete moduler/fag. De beskrevne indsatsområder er direkte udledt af resultaterne af undervisningsevalueringen, eller resultaterne af undervisningsevalueringen er så positive, at der ikke er behov for indsatser. Uddannelsesenhedens procedure lever op til processtandarden for evaluering af undervisning. Som det fremgår af nedenstående figur, har uddannelserne arbejdet aktivt med systematik for undervisningsevaluering fra 2013 til /80

40 Figur 15 Vurdering af uddannelsernes plan og systematik for undervisningsevaluering Implementering af processtandard for undervisningsevaluering har betydet, at alle uddannelser har en beskrevet procedure for skriftlig slutevaluering af undervisningen. Næsten alle uddannelser har i redegørelsen til kvalitetsrapporten for 2014 beskrevet en plan for skriftlig evaluering af undervisningen og kan redegøre for resultater og heraf følgende handlinger på baggrund af evalueringen fra 73% i 2013 til 96% i Resultatet giver således ikke anledning til fælles initiativer. Problemstillingen håndteres lokalt på de to aktuelle uddannelser. I forbindelse med evaluering af processtandard for evaluering af undervisning er der sat fokus på redegørelse for evaluering af de netbaserede uddannelsesforløb i proceduren, resultatopgørelsen og handling. Informationerne om undervisningsevaluering i den årlige kvalitetsrapport drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Status er udgangspunkt for beslutning om forbedringstiltag i de enkelte uddannelsesenheder og tiltag med henblik på læring på tværs af organisationen. Kvalitetsrapportens status på undervisningsevaluering drøftes desuden i VIAs kvalitetsudvalg med henblik på behov for fælles tiltag til kvalitetssikring som kan styrke systematikken i arbejdet Udlandsophold I den årlige kvalitetsrapport samles der op på uddannelsesenhedernes arbejde med kvalitetssikring af studie- og praktikophold i udlandet. Vurderingskriterierne for kvalitetssikring af udlandsophold er: Der foreligger en klar beskrivelse af systematisk evaluering af praktik og studieophold i udlandet, samt kontakt til praktik-, uddannelsessted og studerende. Hver uddannelsesenhed redegør for egen procedure for kvalitetssikring af studie- og praktikophold i udlandet. Figur 16 Vurdering af procedure for kvalitetssikring af studie- og praktikophold i udlandet udlandsophold 2014 udlandsophold % 20% 40% 60% 80% 100% grøn gul rød Kvalitetsrapporten for 2014 viser, at næsten alle VIAs uddannelsesenheder nu har en dækkende procedure for kvalitetssikring af studie- og praktikophold i udlandet fra 54% i 2013 til 93% i Informationerne om kvalitetssikring af studie- og praktikophold i udlandet i den årlige kvalitetsrapport drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Status er udgangspunkt for beslutning om forbedringstiltag i de enkelte uddannelsesenheder og tiltag med henblik på læring på tværs af organisationen. 40/80

41 I 2015 er der taget initiativ til udarbejdelse af fælles retningslinjer for kvalitetssikring af studie- og pratikophold i udlandet. 60 Fremadrettet vil resultaterne fra kvalitetsrapporten blive drøftet i VIAs internationale udvalg Studieintensitet I kvalitetsrapporten for 2014 indgik der for første gang data for studieintensitet. Viden om antal timer anvendt på studiet er indsamlet gennem studentertilfredshedsundersøgelsen, hvor de studerende er blevet bedt om at vurdere det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug på forberedelse, undervisning, eksamen og øvrige studieaktiviteter. Resultatet for studieintensitet er ikke blevet vurderet i kvalitetsrapporten, da der ikke foreligger sammenlignelige data over tre år. Nedenstående figur viser de studerendes gennemsnitlige tidsforbrug på VIAs professionsbacheloruddannelser. Figur 17 Studerendes gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug på forberedelse, undervisning, eksamen og øvrige studieaktiviteter Det gennemsnitlige timeforbrug på professionsbacheloruddannelserne er 35,8 timer pr. uge. I VIAs udviklingskontrakt er det målsat, at timeforbruget skal øges med 5% årligt indtil gennemsnittet er 37 timer. Den iværksatte indsats er knyttet til anvendelsen af studieaktivitetsmodellen i beskrivelse af uddannelserne og forventningsafstemning med studerende. Indsatserne er beskrevet for hver enkelt uddannelse og indgår i redegørelsen for kvalitetsrapporten for Gennemførelse og gennemførelsestid I den årlige kvalitetsrapport samles der op på nøgletal for gennemførelse, gennemførelsestid og uddannelsesenhedernes arbejde med at øge fastholdelsen. Uddannelsesenhedens gennemførelse for de senest tre dimitterede årgange vurderes på baggrund af kvalitetsstandarden på 80%. 61 For de uddannelsesenheder, der ikke lever op til kvalitetsstandarden, er der krav om, at der foreligger en handlingsplan for øget fastholdelse. Vurderingskriteriet for gennemførelse er: Resultatet ligger over VIAs standard i minimum det senest opgjorte år. Uddannelsesenhedens procedure lever op til processtandarden for analyse af frafald. 60 Se afsnit 4.1 om kvalitetssikring af internationale mobilitetsaktiviteter. 61 Se bilag K4-65 Nøgletal for gennemførelse 41/80

42 Figur 18 Vurdering af uddannelsernes gennemførelse resultater 2014 resultater 2013 initiativer 2014 initiativer % 20% 40% 60% 80% 100% grøn gul rød ikke vurderet Det er en stor udfordring for VIAs uddannelser at leve op til den ambitiøse standard for gennemførelse, som VIAs direktion har fastsat - 68% af uddannelserne opfylder ikke standarden i % af uddannelsesenhederne er ikke vurderet på indikatoren for gennemførelse, fordi uddannelsen/udbuddet er så nyt, at der endnu ikke er dimittender. Næsten alle uddannelser arbejder allerede systematisk med analyse af frafald i henhold til processtandarden, har udarbejdet handleplaner for at øge gennemførelsen og iværksætter relevante initiativer. Den årlige opfølgning på gennemførelse af de senest tre dimitterede årgange suppleres af en kvartalsvis status på fastholdelse for de igangværende årgange. Fastholdelsesstatus pr. 1. juli 2015 viser, at fastholdelsen hos de to kommende dimittendårgange allerede på nuværende tidspunkt ligger under kvalitetsstandarden på 80%. 62 Figur 19 Kvartalsstatistik fastholdelsesstatus pr. 1. juli 2015 Pilene og tallene i parentes indikerer stigning/fald i fastholdelsen på den enkelte årgang pr. 1. juli 2015 sammenlignet med årgangen, der var samme sted i studieforløbet pr. 1. juli Udover gennemførelse fokuseres der også på gennemførelsestid i den årlige kvalitetsrapport. Uddannelsesenhedernes gennemførelsestid for de senest tre dimitterede årgange vurderes på baggrund af kvalitetsstandarden om, at 80 % af de studerende, der gennemfører deres uddannelse, skal gennemføre på normeret tid. 63 Vurderingskriteriet for gennemførelsestid er: Resultatet ligger over VIAs standard i minimum det senest opgjorte år. 62 Se bilag K1+K2-12 Kvartalsstatistikrapport juli Se bilag K4-66 Nøgletal for gennemførelsestid 42/80