Institutionsakkreditering

Transkript

1 VIA University College U Institutionsakkreditering Selvevalueringsrapport

2 VIA University College INDHOLD 1 Indledning 4 2 VIAs kvalitetssystem og organisering Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Organisering af kvalitetsarbejdet Ledelsesgrundlag Kvalitetssystem VIAs kvalitetshjul VIAs centrale kvalitetsstandarder VIAs centrale processtandarder og lokale procedurer Undersøgelser og nøgletal Kvalitetsrapport Opfølgning og udvikling Cyklus i VIAs kvalitetssystem Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af fællesfunktioner Sammenhæng mellem kvalitetssystem og strategi Kvalitetssystemets relation til strategien for Monitorering af VIAs strategiske performance 21 3 Uddannelsernes videngrundlag Kvalitetssikring af videngrundlag Udvikling af videnstrategi Faglig opdatering og kompetenceudvikling Omsætning af ny viden i nyt uddannelsesindhold Ledelsesinformation om videngrundlag Opdatering og omsætning af videngrundlag Kompetenceudvikling Videnregnskab - forskningskapacitet og forskningsaktivitet Studerendes kontakt til videngrundlag Uddannelsernes videngrundlag i praksis - Bioanalytikeruddannelsen 32 4 Uddannelsernes niveau og indhold Kvalitetssikring af niveau og indhold Ledelsesinformation om niveau og indhold Undervisningsevaluering Udlandsophold 40 2/80

3 VIA University College Studieintensitet Gennemførelse og gennemførelsestid Karakterer Studentertilfredshedsundersøgelse Kvalitet og relevans i VIA Efter- og videreuddannelse Internationale mobilitetsaktiviteter Censorrapporter Regelmæssige evalueringer med inddragelse af eksterne eksperter Faciliteter og ressourcer Uddannelsernes niveau og indhold i praksis - Læreruddannelsen Nørre Nissum 55 5 Uddannelsernes relevans Kvalitetssikring af uddannelsernes relevans Ledelsesinformation om uddannelsernes relevans Inddragelse af aftagere Inddragelse af dimittender Beskæftigelse Principper for udvikling af nye uddannelser og udbud Uddannelsernes relevans i praksis - Diplom i erhvervspædagogik 66 6 Ledelsesrefleksion Historik i udviklingen af VIAs kvalitetssystem Begrundet valg af kvalitetssystem og organisering Styrker og svagheder i VIAs kvalitetssystem Den videre udvikling af VIAs kvalitetssystem Ledelsesinformation i VIA Koncept for kvalitetsrapportering Mål for kvalitetsarbejdet Opfølgning på kvalitetsrapport for Fastholdelse af studerende Læring på tværs På vej mod en mere fælles kvalitetskultur - perspektivering 76 3/80

4 VIA University College Dato: 30. september 2015 Journalnr.: U Ref.: BAQ Selvevalueringsrapport VIA University College 1 Indledning VIA University College har siden fusionen i 2008 arbejdet ud fra et fælles kvalitetssystem. Kvalitetssystemet er udviklet med udgangspunkt i eksterne krav til og interne behov for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne. Vedtagelsen af Lov om akkreditering af videregående uddannelser og den heraf følgende ændring af det danske akkrediteringssystem fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering har medført større ændringer i VIAs kvalitetssystem. Systemet er ændret med fokus på at overtage den kvalitetssikring, der tidligere lå i de eksterne uddannelsesakkrediteringer. VIA University College er den største af Danmarks i alt syv professionshøjskoler og den tredje største uddannelsesinstitution i Danmark - regnet efter bacheloroptag. På et år er der ca studerende (STÅ) på grunduddannelserne og kursister på efter- og videreuddannelse. VIA tilbyder mellemlange videregående uddannelser, korte videregående uddannelser, ungdomsuddannelser, videreuddannelser, kurser og konferencer. Bestyrelsen er VIAs øverste myndighed. I bestyrelsen sidder repræsentanter fra både det offentlige og det private erhvervsliv samt repræsentanter for medarbejdere og studerende. Direktionen er VIAs øverste ledelse og er sammensat af rektor, prorektor og professionshøjskoledirektør samt direktørerne for VIAs fire faglige hovedområder. VIAs uddannelser og aktiviteter inden for forskning, udvikling og innovation er samlet i fire faglige hovedområder: VIA Pædagogik og Samfund, VIA Sundhed, VIA Erhverv og VIA Efter- og videreuddannelse. 1 VIA udbyder således uddannelser inden for sundhedsfaglige, pædagogiske, socialfaglige, administrative, tekniske, merkantile og kreative fagområder. Udbuddet omfatter bl.a. professionsbacheloruddannelser rettet mod de store offentlige velfærdsområder som bl.a. sygeplejerske, lærer og pædagog samt uddannelser inden for business, engineering, byggeri, design, film og animation, der er rettet mod private erhverv. Læs mere om VIAs uddannelser på 1 I enkelte bilag fremgår betegnelsen "Højskole", der blev anvendt som organisatorins betegnelse indtil årsskiftet /80

5 På efter- og videreuddannelsesområdet udbyder VIA diplom- og akademiuddannelser inden for de samme fagområder, nemlig sundhed og omsorg, pædagogik og læring, beskæftigelse og vejledning, samfund og sociale forhold, offentlig administration, business og design, teknologi og byggeri samt ledelse. VIAs uddannelser er tilknyttet otte campusser fordelt over Region Midtjylland. Campustilknytningen giver et inspirerende og tværfagligt studiemiljø, hvor studerende fra forskellige uddannelser bringes sammen både fagligt og socialt. VIA har i alt 42 videregående uddannelser. Fire af uddannelserne udbydes både som ordinær og netbaseret uddannelse - pædagog, socialrådgiver, administrationsbachelor og sygeplejerske. Mange af uddannelserne udbydes på flere af campusserne i VIAs dækningsområde. Et overblik over VIAs udbud af uddannelser og de geografiske udbudssteder er vedlagt som bilag. 2 Redegørelsens opbygning Den følgende redegørelse for VIAs kvalitetssystem er struktureret i fem kapitler. Kapitel 2 om VIAs kvalitetssystem og organisering beskriver de overordnede rammer for VIAs kvalitetssystem i form af politik, organisering og system. Her beskrives fælles systematik og krav til kvalitetssikringen af VIAs uddannelser og fællesfunktioner. Kapitlet beskriver desuden sammenhængen mellem kvalitetssystemet og VIAs strategi. Kapitel 3, 4 og 5 beskriver kvalitetssikringen af uddannelsernes videngrundlag, uddannelsernes niveau og indhold samt uddannelsernes relevans. Kapitlerne er opbygget, så der i første afsnit redegøres for kvalitetssikringen af processerne. Herefter følger et afsnit, som konkret viser VIAs gennemprøvede praksis gennem de resultater og den ledelsesinformation, kvalitetssystemet tilvejebringer - og dermed den aktuelle status på kvalitet og kvalitetsarbejdet i VIA. Kapitlerne afsluttes alle med et konkret eksempel fra en uddannelse, som viser, hvordan kvalitetssystemet fungerer i praksis på uddannelsen. Hvert af kapitlerne 3, 4 og 5 indeholder desuden afsnit med temaer, som ifølge vejledningen til institutionsakkreditering skal adresseres direkte. I kapitel 3 beskrives studerendes kontakt til videngrundlaget. I kapitel 4 beskrives regelmæssige evalueringer med inddragelse af eksterne eksperter og faciliteter og ressourcer. I kapitel 5 beskrives udvikling af nye uddannelser. Kapitel 6 er VIAs ledelsesrefleksion. Heri beskrives historikken i VIAs kvalitetssystem, og de valgte rammer for kvalitetssikring og -udvikling af VIAs uddannelser begrundes. Kapitlet beskriver også synet på kvalitetssystemets styrker og svagheder og den planlagte videre udvikling, og giver et indblik i den igangværende opfølgning på VIAs seneste interne kvalitetsrapport. Kapitlet afsluttes med en perspektivering. Relaterede bilag Bilag K1+K2-1 Campuskort med uddannelser 2 VIAs kvalitetssystem og organisering Kvalitetsarbejdet i VIA er rammesat af en politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, en organisering af kvalitetsarbejdet, et ledelsesgrundlag og et kvalitetssystem, der tilsammen skaber sammenhæng og tydelighed i kvalitetsarbejdet på alle niveauer i VIA. Det overordnede mål for politik og kvalitetssystem er, at de studerende udvikler faglige og personlige kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet - nu og i fremtiden. 2 Se bilag K1+K2-1 Campuskort med uddannelser 5/80

6 2.1 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling har til formål at skabe det fælles grundlag for kvalitetsarbejdet i hele institutionen samt fremme dialog og videndeling om udvikling af uddannelseskvalitet både vertikalt og horisontalt i VIA. 3 Politikken sætter to tydelige omdrejningspunkter for kvalitetsarbejdet: Studerendes læring Den studerendes læring er forudsætningen for, at arbejdsmarkedet får tilført de rette kompetencer. Læring sker i samspillet mellem studerende, undervisere og aftagere. Udvikling af undervisningskompetence og didaktik er således centralt for kvaliteten i undervisningen. Uddannelsernes indhold Uddannelsen skal have et opdateret videngrundlag, det rette faglige indhold og niveau samt være relevant for arbejdsmarkedet. Uddannelsens indhold udvikles blandt andet gennem forsknings-, udviklings og innovationsmiljøer samt i samarbejde med erhverv og professioner. De to omdrejningspunkter for kvalitetsarbejdet studerendes læring og uddannelsernes indhold er udfoldet i fem mål for kvalitetsarbejdet i VIA. VIAs uddannelser har et niveau og indhold svarende til kvalifikationsrammen for videregående uddannelser*. Mål for læringsudbytte og læringsmål for uddannelsernes enkelte elementer er klart beskrevet, kommunikeret til de studerende og gennemføres i praksis gennem undervisningen. VIA har fagligt og pædagogisk kvalificerede undervisere. Kompetenceudviklingen foregår systematisk og er koblet til uddannelsernes strategi og opgaver. Forsknings- og udviklingsaktivitet er en integreret del af kompetenceudviklingen. VIAs uddannelser har et opdateret videngrundlag funderet i samarbejde med relevante faglige miljøer, forsknings-, udviklings- og innovationsmiljøer og beskæftigelsesområder. Nyeste viden bliver systematisk formidlet blandt undervisere og inddraget i undervisningen. VIAs uddannelser er relevante for arbejdsmarkedet. VIAs dimittender har høj beskæftigelse og dimittendernes kompetencer bidrager til udvikling i erhverv og professioner. VIA har et attraktivt og inkluderende læringsmiljø, hvor de pædagogiske, teknologiske og fysiske rammer støtter, stimulerer og udfordrer de studerende. * Den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser giver en generel beskrivelse af kravene til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer for hver af graderne for videregående uddannelser i det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet. Politikken rammesætter yderligere kvalitetsarbejdet gennem formulering af tre principper, som er kendetegnende for kvalitetskulturen i VIA: Dialog og gennemsigtighed - betyder at: 3 Se bilag K1+K2-2 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser 6/80

7 o o dialog om forventninger og kvalitet skal være baseret på et fælles dokumenteret grundlag informationer fra kvalitetssystemet bliver omsat til indsigt og handlinger gennem dialog. Mening og involvering - betyder at: o et meningsfuldt kvalitetssystem skal koble sig til VIAs mission, vision, strategi og udviklingskontrakt o kvalitetssystemet får liv, når aktørerne involverer sig i drøftelser om den enkelte uddannelsesenheds kvalitet. Sammenhæng og lokal forankring - betyder at: o sammenhæng skabes gennem fælles standarder, centralt initierede undersøgelser og centralt genererede nøgletal o lokal forankring skabes gennem udmøntning af de fælles standarder i lokale procedurer og undersøgelser samt gennem lokal behandling af informationer fra kvalitetssystemet. Målene for kvalitetsarbejdet i VIA udmøntes i organisationen gennem anvendelse af den information, der genereres i kvalitetssystemet. Informationen bevæger sig både vertikalt og horisontalt i organisationen. Figuren viser de informationsstrømme og opgaver, der knytter sig til kvalitetsarbejdet i forhold til de forskellige organisatoriske niveauer i VIA. Figur 1 Informationsflow og opgaver i kvalitetsarbejdet Der sættes retning for kvalitetsarbejdet i VIA gennem formulering og udmøntning af VIAs strategi og fælles standarder for kvalitet og processer. Udmøntning af VIAs strategi og de fælles standarder kan følges gennem alle organisatoriske lag. I og på tværs af hovedområder, uddannelser og uddannelsesenheder foregår udvikling af uddannelsernes kvalitet gennem dialog om de evalueringer og analyser, der gennemføres af de enkelte uddannelser. Dialogen baseres på nøgletal og på evaluering med studerende, dimittender, aftagere og eksterne eksperter. Der følges op på arbejdet med udvikling af uddannelsernes kvalitet gennem opsamling af information om uddannelsesenhedernes procedurer, resultater og indsatser i en årlig kvalitetsrapport. Drøftelse af rapporten sker gennem alle organisatorisk lag. 7/80

8 Som fremhævet i principperne for kvalitetsarbejdet er involvering af aktørerne omkring uddannelsen og samspillet mellem disse afgørende for kvalitetssystemets effekt. Nedenstående figur illustrerer aktørerne i VIAs kvalitetssystem. Figur 2 Aktører i VIAs kvalitetssystem De to aktørgrupper, som er tættest på kvaliteten i undervisningen, er studerende og undervisere. VIA har konstrueret et kvalitetssystem, hvor metoder udformes decentralt. Underviserne kan i dialog med de studerende og uddannelseslederen i vidt omfang udforme for eksempel undervisningsevaluering, så denne giver mening i den konkrete situation. VIAs kvalitetssystem sætter rammer for og krav til kvalitetsarbejdet, men giver samtidig råderum til lokal tilrettelæggelse i dialog mellem undervisere, studerende og uddannelsesleder. Rationalet i kvalitetssystemet er, at kvalitetsarbejdet er mest effektivt, når det tilrettelægges af de aktører, som skal indgå i dialogen om og udviklingen af undervisningen og uddannelsen. De valgte metoder til kvalitetssikring synliggøres i ledelseskæden og vurderes af kvalitetsafdelingen i forbindelse med den årlige kvalitetsrapportering. Relaterede bilag Bilag K1+K2-2 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser 2.2 Organisering af kvalitetsarbejdet VIAs kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i, at arbejdet med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling mest effektfuldt finder sted, når kvalitetsarbejdet er forankret i den gældende ledelsesstruktur fra bestyrelse gennem rektor, prorektor og direktører for hovedområder til uddannelsesledelsen (uddannelseschef og/eller uddannelsesleder) for de enkelte udbudssteder. 4 Forankring i ledelsesstrukturen er den mest effektive organisering til at sikre medarbejdernes involvering i kvalitetsarbejdet. VIA anser medarbejdernes involvering for at være afgørende for kvalitetssystemets funktion. 4 Se bilag K1+K2-3 Organisering og forankring af kvalitetsarbejdet i VIA 8/80

9 De studerende er ligeledes en vigtig part i kvalitetssystemet - både som informationskilde og som aktiv part i drøftelser om kvalitet og udviklingen af denne. De studerende forventes at deltage i den løbende dialog og forventningsafstemning om studiet, at deltage i centrale og decentrale tilrettelagte evalueringer og undersøgelser planlagt af VIA samt at indgå i drøftelser af og opfølgning på resultater. Figur 3 Organisering af kvalitetsarbejdet i VIA Ovenstående figur viser VIAs overordnede organisering med fremhævelse af fællesfunktion og udvalg særligt rettet mod kvalitetsarbejde. Centralt er der således etableret en kvalitetsafdeling med reference til prorektor. Kvalitetsafdelingens primære opgaver består i at tilvejebringe og videreudvikle VIAs kvalitetssystem samt understøtte VIAs ledere i arbejdet med kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. VIAs direktion bestående af rektor, prorektor og professionshøjskoledirektør samt direktørerne for de fire hovedområder sikrer den ledelsesmæssige forankring af uddannelsesudviklingen samt kvalitetssikring af uddannelser og undervisning. Direktionen er ansvarlig for at sætte rammerne for kvalitetsarbejdet gennem politik, mål og strategiske indsatser - og at der er etableret et kvalitetssystem, der sikrer viden om uddannelsernes kvalitet og relevans på alle ledelsesniveauer, og som understøtter organisationens læring om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Direktionen analyserer uddannelseskvalitet og prioriterer på baggrund heraf ressourcer til uddannelsens tilrettelæggelse og undervisningsmiljø. Direktionen er endvidere ansvarlig for at fremme VIAs kvalitetskultur. Der er nedsat et kvalitetsudvalg til at understøtte dialogen med og mellem hovedområderne. Således er det i arbejdet med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling en væsentlig rolle for kvalitetsudvalget at bidrage til koordinering, samarbejde og videnudveksling. 9/80

10 Alle VIAs aktiviteter, som er vist i organisationsdiagrammet, indgår i kvalitetsarbejdet. Det er dog ikke alle aktiviteterne, der er omfattet af institutionsakkreditering. Derfor vil den følgende redegørelse fokusere på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser og de fællesfunktioner, der direkte understøtter de studerendes læring. Relaterede bilag Bilag K1+K2-3 Organisering og forankring af kvalitetsarbejdet i VIA 2.3 Ledelsesgrundlag I VIAs strategi for formuleres en ambition om at sætte aftryk på verden. 5 Aftrykkene skal sættes i et samfund, hvor udfordringerne opstår på tværs af brancher og fagområder. Derfor skal løsningerne også skabes i grænsekrydsende fællesskaber mellem det offentlige, det private og relevante uddannelsesaktører. Det kræver en organisation, som nedbryder barrierer, og som udstyrer medarbejderne med retning, ansvar og mod til at tage risici i innovative processer. Der skal være en fleksibel og foretagsom kultur, som insisterer på medledelse og medskabelse og understøtter VIAs ledere og medarbejdere i at manøvrere smidigt. Samtidig skal fokus fastholdes på at anvende ressourcerne på den måde, der skaber størst mulig kvalitet og værdi for studerende og samarbejdspartnere. VIA har formuleret et ledelsesgrundlag, som beskriver god ledelse og lederadfærd i VIA - ledelse der inviterer og insisterer. 6 Ledelsesgrundlaget er skabt i dialog med både ledere og medarbejdere. Ledelsesgrundlaget skal danne baggrund for drøftelser og refleksioner om god ledelsespraksis i VIA og om, hvorledes denne praksis konkret kommer til udtryk i lokale arbejdsfællesskaber. Det skal understøtte sammenhæng, gensidig forståelse og åben dialog om roller, mål og værdier på og imellem de forskellige ledelsesniveauer. Ledelsesgrundlaget er med til at skabe rammerne for kvalitetskulturen, hvor den åbne dialog er en forudsætning for at skabe forbedringer. Relaterede bilag Bilag K1+K2-4 Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer 2.4 Kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem 7 gælder for grunduddannelser og efter- og videreuddannelser VIAs kvalitetshjul Hovedelementerne i VIAs kvalitetssystem og den overordnede proces i systemet er tilrettelagt i henhold til kvalitetshjulet. Omdrejningspunkterne for kvalitetsarbejdet er, som tidligere nævnt i politikken, sikring og udvikling af de studerendes læring og uddannelsernes indhold. 5 Se afsnit 2.6 for en uddybning af strategien. 6 Se bilag K1+K2-4 Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer 7 Se bilag K1+K2-5 VIAs kvalitetssystem 10/80

11 Figur 4 VIAs kvalitetshjul Kvalitetshjulet illustrerer fire faser i kvalitetsarbejdet: Fase 1. Planer for kvalitetsarbejdet og mål for kvaliteten formuleres i centrale kvalitetsstandarder (kvantitative mål for indikatorer) og centrale processtandarder (minimumskrav og vejledning til lokal kvalitetssikring). Processtandarderne udmøntes i lokale procedurer. Fase 2. Kvaliteten monitoreres gennem undersøgelser og nøgletal. Fase 3. Uddannelsernes kvalitet og kvalitetsarbejde evalueres i en årlig kvalitetsrapport. Fase 4. Evalueringen i kvalitetsrapporten danner grundlag for opfølgning på og udvikling af kvalitet og kvalitetsarbejde, hvilket kan føre til revision af planer og mål VIAs centrale kvalitetsstandarder VIAs direktion har formuleret kvalitetsstandarder, som udtrykker hvornår niveauet er tilfredsstillende for de kvantitative indikatorer i kvalitetssystemet. Kvalitetsstandarderne anvendes til rød-gul-grøn vurdering i forbindelse med den årlige kvalitetsrapportering. 8 Kvalitetsstandarderne er fastsat under hensyn til resultatmål i VIAs udviklingskontrakt, aktuelle resultater på nøgletal og erfaringer fra gennemførte uddannelsesakkrediteringer. Kvalitetsstandarderne for grunduddannelserne og efter- og videreuddannelserne er forskellige på grund af indikatorernes relevans for de forskellige uddannelsesformer. 8 Rød-gul-grøn vurdering er beskrevet i afsnit /80

12 Kvalitetsstandarder - grunduddannelser undervisernes kompetencer 75% har kompetencer et niveau over det niveau, der undervises på studieintensitet 37 timer pr. uge gennemførelse 80% gennemførelsestid 80% af de der gennemfører gør det på normeret tid studieglæde indeks 70 på skala fra karakterer for afsluttende eksamener 90% bestået beskæftigelse ledighed mindre end gennemsnittet for alle videregående uddannelser + 2 pct.-points Kvalitetsstandarder - efter-/videreuddannelser undervisernes kompetencer 75% har kompetencer et niveau over det niveau, der undervises på gennemførelse 80% (gælder Specialuddannelsen til sundhedsplejerske) gennemførelsestid 80% af de der gennemfører gør det på normeret tid (gælder Specialuddannelsen til sundhedsplejerske) tilfredshed værdi 4 på skala fra 1-7 karakterer for afsluttende eksamener 90% bestået VIAs centrale processtandarder og lokale procedurer VIA har formuleret processtandarder, som stiller minimumskrav til uddannelsernes kvalitetssikring og giver vejledning i forhold til udarbejdelse af procedure og valg af metode. Der er formuleret processtandarder for fem essentielle elementer i kvalitetssikring af uddannelse. 9 Processtandarder i VIA inddragelse af aftagere inddragelse af dimittender evaluering af undervisning analyse af frafald* opdatering og omsætning af videngrundlag * I VIA Efter- og videreuddannelse gælder analyse af frafald kun for Specialuddannelsen til sundhedsplejerske, fordi denne er eneste uddannelse, hvor studerende optages i sammenhængende tilrettelagt uddannelsesforløb med henblik på gennemførelse inden for normeret tid. Der udarbejdes procedurer og planer i henhold til kravene i processtandarderne. Proceduren kan være udarbejdet på hovedområde-, uddannelses- eller uddannelsesenhedsniveau. Det er direktøren for hovedområdet, der beslutter graden af decentralisering inden for eget hovedområde. Det er procedurerne der beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udføres i praksis i den enkelte uddannelsesenhed. Det er her, der sker en lokal fortolkning af de centrale krav til kvalitetssikring. Proceduren beskriver blandt andet metoder, cyklus og opfølgning. For eksempel beskriver en procedure for undervisningsevaluering, hvordan evalue- 9 Se bilagene K1+K2-6 Processtandard for inddragelse af aftagere, K1+K2-7 Processtandard for inddragelse af dimittender, K1+K2-8 Processtandard for evaluering af undervisning, K1+K2-9 Processtandard for analyse af frafald, K1+K2-10 Processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag 12/80

13 ring foregår for undervisning, praktikforløb og udlandsophold, hvor ofte der evalueres, og hvilke fora, der drøfter resultaterne af evalueringen og planlægger eventuelle indsatser som følge af evalueringen. Som eksempel på hvordan de centrale standarder er udfoldet i et lokalt kvalitetssystem, henvises til film fra pædagoguddannelsen: Undersøgelser og nøgletal Centralt initierede undersøgelser og centralt genererede nøgletal 10 i kvartalsstatistikker giver information om uddannelsernes kvalitet og relevans, som kan aggregeres og udveksles både vertikalt og horisontalt i organisationen. Et overblik over obligatoriske undersøgelser og centralt genererede nøgletal findes i tekstboksene herunder. Nøgletallene behandles både centralt og lokalt med udgangspunkt i de fastsatte kvalitetsstandarder. Undersøgelser - kvantitative og kvalitative systematisk informationsindsamling fra aftagere systematisk informationsindsamling fra dimittender undervisningsevaluering studentertilfredshedsundersøgelse regelmæssig evaluering med inddragelse af eksterne eksperter Kvartalsstatistik og kvartalsstatistikrapport status for fastholdelse for igangværende årgange 11 frafald fordelt på afgangsårsager for igangværende årgange 12 frafald fordelt på køn og alder for igangværende årgange 13 indskrevne studerende fordelt på køn og alder 14 indskrevne studerende fordelt på nationalitet 15 status for antal studerende på orlov 16 Lokale undersøgelser og evalueringer supplerer den centralt genererede viden med information, der går tættere på den enkelte uddannelses struktur, indhold og tilrettelæggelse. Viden fra lokale undersøgelser og evalueringer behandles primært lokalt i uddannelsesenheden Kvalitetsrapport I en årlig kvalitetsrapport giver uddannelsesenheden en status på kvalitetsarbejde og på kvalitetsmål. 17 På baggrund af en spørgeramme 18 udarbejder uddannelsen en redegørelse med fokus på tre temaer: uddannelsens videngrundlag, uddannelsens niveau og indhold samt uddannelsens relevans - de samme temaer som en uddannelse vurderes på i forbindelse med akkreditering. Nedenstående figur viser, hvilke procedurer og hvilke kvantitative indikatorer der redegøres for i kvalitetsrapporten for hvert af de tre temaer. 10 Se bilagene K1+K2-11 Nøgletal i VIA og K1+K2-12 Kvartalsstatistikrapport juli Se bilag K1+K2-13 Fastholdelse status pr. 1. juli Se bilag K1+K2-14 Afgangsårsager pr. 1. juli Se bilag K1+K2-15 Frafald køn og alder pr. 1. juli Se bilag K1+K2-16 Indskrevne studerende køn og alder pr. 1. marts Se bilag K1+K2-17 Indskrevne studerende nationalitet pr. 1. marts Se bilag K1+K2-18 Orlov pr. 1. marts Se bilag K1+K2-19 Kvalitetsrapportering i VIA 18 Se bilag K1+K2-20 Spørgeramme kvalitetsrapport /80

14 Figur 5 Temaer i kvalitetsrapporten Der er nedsat vurderingspaneler, som drøfter, vurderer og kommenterer uddannelsesenhedernes redegørelser. Vurderingspanelerne er nedsat af kvalitetsafdelingen, som styrer processen. Vurderingspanelerne er sammensat af interne eksperter i forhold til de temaer, der indgår i rapporten - for eksempel indgår en forsknings- og udviklingschef og en videncenterleder i vurderingen af arbejdet med videngrundlag, mens strategi- og HR-chefen indgår i vurderingen af arbejdet med kompetenceudvikling. På den måde arbejdes der med at integrere kvalitetsrapporten i støttefunktionernes udviklingsarbejde. For eksempel giver gennemgang af uddannelsernes procedure for opdatering og omsætning af videngrundlag forsknings- og udviklingscheferne viden om, hvor der er behov for at styrke rammerne for videndeling mellem videncenterprogrammer og uddannelser. Vurderingspanelerne bliver introduceret til konceptet for kvalitetsrapporten og de foreliggende vurderingskriterier. 19 Panelet drøfter vurderingskriterierne for at opnå en fælles forståelse og har også mulighed for at præcisere kriterierne efter behov. Samme vurderingspanel vurderer alle uddannelsers redegørelser inden for et tema med henblik på at sikre en ensartet linje i vurderingen af uddannelserne. Vurderingspanelerne vurderer kvaliteten af uddannelsen med udgangspunkt i de formulerede kvalitetsstandarder. Det vil sige, at der foretages en resultatvurdering på de kvantitative indikatorer, som indgår i kvalitetsrapporten. Figuren viser, hvilke kvantitative indikatorer, der indgår i rapporten fordelt på rapportens temaer. Vurderingspanelerne vurderer uddannelsesenhedens kvalitetssystem og kvalitetsarbejde på baggrund af processtandarder og eksplicitte vurderingskriterier. Det vil sige, at der foretages en vurdering af, om obligatorisk kvalitetsarbejde gennemføres og fører til forbedringsaktiviteter. Figuren viser, hvilke dele af kvalitetsarbejdet, der vurderes i kvalitetsrapporten for hvert af rapportens temaer. Vurderingen angives i kvalitetsrapporten med rød-gul-grøn markering 20, som er uddybet i nedenstående figur. 19 Se bilag K1+K2-21 Vurderingskriterier kvalitetsrapport Se bilagene K1+K2-22 Samlet vurdering kvalitetsrapporter /80

15 Figur 6 Betydningen af rød-gul-grøn markering i kvalitetsrapporten Rød markering Gul markering Grøn markering Hvid markering indikerer, at ledelsen skal undersøge, om der er et problem med kvaliteten/kvalitetssikringen og iværksætte initiativer efter behov indikerer, at ledelsen bør have øget opmærksomhed i den kommende periode på kvaliteten/kvalitetssikringen ved at følge statistik og processer mhp. at vurdere om manglende opfyldelse er enkeltstående eller varig indikerer, at kvaliteten/kvalitetssikringen lever op til VIAs interne standarder indikerer, at der ikke er data til grundlag for vurdering - enten fordi uddannelsen er ny, fordi spørgsmålet ikke skal besvares eller fordi det eksisterende eksterne datagrundlag 21 ikke er fyldestgørende i forhold til de formulerede vurderingskriterier Kvalitetsrapporten understøtter vidensflowet mellem de forskellige organisatoriske niveauer i VIA, fordi rapporten er udgangspunkt for dialog i uddannelsesenheden mellem undervisere og uddannelsesleder, i hovedområdet mellem uddannelsesleder, uddannelseschef og direktør og i direktionen. Ledelsen på alle niveauer tager gennem dialog og heraf følgende handlinger ansvar for kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af institutionens uddannelser. Kvalitetsrapporten giver samtidig et godt grundlag for videndeling på tværs af uddannelser og hovedområder. Kvalitetsudvalget tilrettelægger arrangementer, hvor uddannelserne kan dele erfaringer fra kvalitetsarbejdet - fx er der holdt temadag for nøglepersoner om undervisningsevaluering, frafaldsanalyse og inddragelse af dimittender og aftagere i forbindelse med udarbejdelse af lokale procedurer. Kvalitetsrapporten giver også uddannelsesenhederne mulighed for direkte indblik i hinandens kvalitetsarbejde til inspiration for videre udvikling Opfølgning og udvikling Dialog om og opfølgning på kvalitetsrapporten foregår gennem ledelsessystemet. Leder og medarbejdere på uddannelsesenheden drøfter rapporten. 22 På baggrund af drøftelsen vælger lederen indsatsområder i uddannelsesenheden. Lederen afstemmer indsatsområder med uddannelseschef/direktør. Direktøren for hovedområdet samler indsatsområder for alle uddannelsesenheder i en redegørelse til direktionen. 23 Direktionen giver en tilbagemelding til hovedområderne, hvor initiativer godkendes og eventuelt suppleres. 24 I direktionens behandling af kvalitetsrapporten besluttes desuden fælles initiativer i forhold til den videre udvikling af kvalitetssystemet, fælles initiativer i forhold til tværgående analyse af kvaliteten og temaer til videndelingsarrangementer med henblik på at skabe organisatorisk læring. Direktionen orienterer bestyrelsen om konklusionerne fra behandlingen af den årlige kvalitetsrapport. 21 Det drejer sig konkret om data vedrørende beskæftigelse. 22 Se bilag K1+K2-23 Kvalitetsrapport 2014 for Pædagoguddannelsen Ikast 23 Se bilagene K1+K2-24 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Pædagogik og Samfund, K1+K2-25 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Sundhed, K1+K2-26 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Erhverv og K1+K2-27 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Efter- og videreuddannelse 24 Se bilagene K1+K2-28 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Pædagogik og Samfund, K1+K2-29 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Sundhed, K1+K2-30 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Erhverv og K1+K2-31 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Efter- og videreuddannelse 15/80

16 Uddannelsesleder/-chef orienterer uddannelsesudvalg om kvalitetsrapporten og iværksatte initiativer på baggrund af behandlingen. Uddannelsesenhederne arbejder med de besluttede indsatsområder. Organiseringen og opfølgningen på arbejdet afhænger af den konkrete indsats, men det er afgørende, at medarbejderne inddrages i udviklingen af kvalitetssystemet. Den brede inddragelse af medarbejderne foregår ofte gennem medarbejderseminarer og personaledage. Herudover er der krav om, at alle uddannelser afholder en årlig selvevalueringsworkshop med fokus på kvalitetssikring og -udvikling. I selvevalueringsworkshoppen arbejdes der uddybende med et af de valgte indsatsområder fra kvalitetsrapporten. Selvevalueringsworkshoppen er en struktureret proces, hvor uddannelsens ledelse og medarbejdere drøfter et valgt tema om kvalitetssikring og -udvikling. 25 Afhængig af temaet kan der også deltage studerende, aftagere eller repræsentanter fra VIAs fællesfunktioner. Drøftelsen tager udgangspunkt i en fastlagt spørgeramme, som udarbejdes af VIA Kvalitet med henblik på at udfordre uddannelsens eksisterende praksis. På baggrund af drøftelsen afsluttes workshoppen med udarbejdelse af en plan for den videre udvikling. Workshoppen faciliteres af en konsulent fra VIA Kvalitets proceskonsulentkorps Cyklus i VIAs kvalitetssystem I det foregående er der givet et overblik over de bærende elementer i VIAs kvalitetssystem og samspillet mellem disse. Kvalitetsarbejdet foregår i en fast cyklus over året, som er illustreret i nedenstående figur i et årshjul. Figur 7 Årshjul for kvalitetsarbejdet i VIA 25 Se bilag K1+K2-32 VIAs koncept for selvevalueringsworkshop 16/80

17 Udviklingskontrakten udarbejdes hvert tredje år med udgangspunkt i de af ministeriet udmeldte politiske målsætninger og VIAs strategi. Udviklingskontrakten afrapporteres årligt på de målepunkter, som indgår i kontrakten. Kvalitetsrapporter udarbejdes årligt af uddannelser og udvalgte fællesfunktioner. Kvalitetsrapportens spørgeramme revideres årligt, så det sikres, at spørgerammen afspejler fokus i aktuelle politiske målsætninger og VIAs strategi. Sammen med spørgerammen revideres også kvalitetsstandarderne på baggrund af erfaringerne fra foregående års afrapporteringer. Statistik udarbejdes hvert kvartal og suppleres af en rapport til ledelsen med fokus på studenterprofil, fastholdelse, gennemførelse og frafald fordelt på køn alder og årsager. Rapportens indhold er tilpasset studieåret som vist i årshjulet. De centrale processtandarder og lokale procedurer og planer evalueres og revideres i en tre-årig cyklus for at sikre, at standarder og procedurer fungerer hensigtsmæssigt. Relaterede bilag Bilag K1+K2-5 VIAs kvalitetssystem. Bilag K1+K2-6 Processtandard for inddragelse af aftagere Bilag K1+K2-7 Processtandard for inddragelse af dimittender Bilag K1+K2-8 Processtandard for evaluering af undervisning Bilag K1+K2-9 Processtandard for analyse af frafald Bilag K1+K2-10 Processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag Bilag K1+K2-11 Nøgletal i VIA Bilag K1+K2-12 Kvartalsstatistikrapport juli 2015 Bilag K1+K2-13 Fastholdelse status pr. 1. juli 2015 Bilag K1+K2-14 Afgangsårsager pr. 1. juli 2015 Bilag K1+K2-15 Frafald køn og alder pr. 1. juli 2015 Bilag K1+K2-16 Indskrevne studerende køn og alder pr. 1. marts 2015 Bilag K1+K2-17 Indskrevne studerende nationalitet pr. 1. marts 2015 Bilag K1+K2-18 Orlov pr. 1. marts 2015 Bilag K1+K2-19 Kvalitetsrapportering i VIA Bilag K1+K2-20 Spørgeramme kvalitetsrapport 2014 Bilag K1+K2-21 Vurderingskriterier kvalitetsrapport 2014 Bilag K1+K2-22 Samlet vurdering kvalitetsrapporter 2014 Bilag K1+K2-23 Kvalitetsrapport 2014 for Pædagoguddannelsen Ikast Bilag K1+K2-24 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Pædagogik og Samfund Bilag K1+K2-25 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Sundhed Bilag K1+K2-26 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Erhverv Bilag K1+K2-27 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Efter- og videreuddannelse Bilag K1+K2-28 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Pædagogik og Samfund Bilag K1+K2-29 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Sundhed Bilag K1+K2-30 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Erhverv Bilag K1+K2-31 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Efter- og videreuddannelse Bilag K1+K2-32 VIAs koncept for selvevalueringsworkshop 2.5 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af fællesfunktioner VIA har en række fællesfunktioner, som direkte eller indirekte har en vigtig rolle i at understøtte kvalitet i uddannelserne og sikre, at de studerende når det samlede læringsudbytte og får en god læringsoplevelse. Disse fællesfunktioner udarbejder en kvalitetsrapport med fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 17/80

18 af afdelingens ydelser. 26 Fællesfunktionernes kvalitetsrapporter inddrager resultater fra studentertilfredshedsundersøgelsen og lokale målinger/evalueringer foretaget af den pågældende enhed. I 2015 er der lavet kvalitetsrapporter på følgende enheder: VIA Bygning og Service 27 VIA International 28 VIA Central Studieadministrativ Enhed 29 VIA IT 30 VIA Bibliotekerne 31 VIA Center for Undervisningsmidler 32 Enhed for administration i VIA Efter- og videreuddannelse 33 Kvalitetsrapporterne for fællesfunktionerne fokuserer på følgende områder: Beskrivelse af ydelser, som understøtter kvalitet i uddannelserne Beskrivelse af afdelingens vigtigste mål Organisation og snitflader til øvrige fællesfunktioner Kvalitetssikring af afdelingens ydelser Resultater fra evaluering af afdelingens ydelser Opfølgning og handleplaner på udviklingsområder. Processen for kvalitetsrapportering forgår i tre faser som illustreret i nedenstående figur. Figur 8 Proces for kvalitetsrapportering i fællesfunktioner 26 Se bilag K1+K2-19 Kvalitetsrapportering i VIA, side 5 27 Se bilag K1+K2-33 Kvalitetsrapport 2015 VIA Bygning og Service 28 Se bilag K1+K2-34 Kvalitetsrapport 2015 VIA International 29 Se bilag K1+K2-35 Kvalitetsrapport 2015 VIA Central Studieadministrativ Enhed 30 Se bilag K1+K2-36 Kvalitetsrapport 2015 VIA It 31 Se bilag K1+K2-37 Kvalitetsrapport 2015 VIA Bibliotekerne 32 Se bilag K1+K2-38 Kvalitetsrapport 2015 VIA Center for Undervisningsmidler 33 Se bilag K1+K2-39 Kvalitetsrapport 2015 Enhed for administration i VIA Efter- og videreuddannelse 18/80

19 Fase 1. Besvarelse af rapporter I perioden fra primo april til primo juni foretager enhederne deres kvalitetsrapportering i en fastlagt, fælles spørgeramme. Spørgerammen er formuleret af VIA Kvalitet. Enhederne har mulighed for at udpege en faglig ekspert til at deltage i læsningen og vurderingen af enhedens rapport. Enheden er selv ansvarlig for at udpege vedkommende. VIA Kvalitet er ansvarlig for den endelige rekruttering. Den faglige ekspert er en medarbejder eller leder, som har særlig faglig indsigt i afdelingens ydelser. Der har i 2015 været deltagelse af eksperter fra underviserstaben, FUI-organisationen, campusledelse og direktion. Fase 2. VIA Kvalitets vurdering af rapporter I perioden fra primo juni til primo august foretages vurderingen af enhedernes rapporter. På baggrund af enhedernes redegørelser vurderer VIA Kvalitet og ekspertpanelet kvalitetssikringen i de enkelte enheder. Primo august udsender VIA Kvalitet den samlede rapport til enheden. Fase 3. Feedback og opfølgning på rapporter Ultimo august indkalder VIA Kvalitet enhederne til feedback-møder. Mødet tager afsæt i VIA Kvalitets vurdering af rapporter og fokuserer på prioritering af eventuelle handleplaner og forbedringsprojekter. Den enkelte enhed er ansvarlig for at designe eventuelle projekter. VIA Kvalitet inddrages efter behov. VIA Kvalitet udarbejder en opsamling på fællesfunktionernes kvalitetsrapporter, som behandles i direktionen. 34 På baggrund af erfaringerne fra 2015, er det besluttet, at alle VIAs fællesfunktioner fremadrettet skal udarbejde kvalitetsrapporter. Relaterede bilag Bilag K1+K2-33 Kvalitetsrapport 2015 VIA Bygning og Service Bilag K1+K2-34 Kvalitetsrapport 2015 VIA International Bilag K1+K2-35 Kvalitetsrapport 2015 VIA Central Studieadministrativ Enhed Bilag K1+K2-36 Kvalitetsrapport 2015 VIA It Bilag K1+K2-37 Kvalitetsrapport 2015 VIA Bibliotekerne Bilag K1+K2-38 Kvalitetsrapport 2015 VIA Center for Undervisningsmidler Bilag K1+K2-39 Kvalitetsrapport 2015 Enhed for administration i VIA Efter- og videreuddannelse Bilag K1+K2-40 Opsamling kvalitetsrapport i fællesfunktioner 2015 Bilag K1+K2-41 Referat af direktionsbehandling Sammenhæng mellem kvalitetssystem og strategi VIA har to primære styringsdokumenter for institutionens udvikling - VIAs strategi 35 og VIAs udviklingskontrakt med uddannelsesministeren 36. VIAs politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og VIAs kvalitetssystem skal understøtte den til enhver tid gældende strategi og udviklingskontrakt. Arbejdet med strategi og udviklingskontrakt støttes yderligere gennem indgåelse af resultatlønskontrakter med VIAs ledere. 37 I resultatlønskontrakterne sættes fokus på de dele af strategien og udviklingskontrakten, som uddannelsesenheder og fællesfunktioner særligt skal arbejde med. 34 Se bilagene K1+K2-40 Opsamling kvalitetsrapport i fællesfunktioner 2015 og K1+K2-41 Referat af direktionsbehandling Se bilagene K1+K2-42 VIAs vision: Your future - Our ambition, K1+K2-43 VIAs strategi : Aftryk på verden og K1+K2-44 Strategiske Initiativer VIA Pædagogik og Samfund, K1+K2-45 Strategiske Initiativer VIA Sundhed, K1+K2-46 Strategiske Initiativer VIA Erhverv og K1+K2-47 Strategiske Initiativer VIA Efter- og videreuddannelse 36 Se bilagene K1+K2-48 Udviklingskontrakt og K1+K2-49 Afrapportering udviklingskontrakt Se bilag K1+K2-50 Resultatlønskontrakt for Rektor Harald E. Mikkelsen 19/80

20 Figur 9 Sammenhæng mellem VIAs styringsdokumenter og kvalitetssystem Som det fremgår af figuren er der en gensidig påvirkning mellem styringsdokumenterne - strategi og udviklingskontrakt - og VIAs kvalitetssystem. Påvirkning fra strategi og udviklingskontrakt til kvalitetssystem: Strategi og udviklingskontrakt definerer delvist, hvilke informationer VIAs kvalitetssystem skal tilvejebringe. Kvalitetssystemet er dog samtidig styret af eksterne krav i akkrediteringskriterier og European Standards and Guidelines for quality assurance in the european higher education area (ESG). Påvirkning fra kvalitetssystem til strategi og udviklingskontrakt: Kvalitetssystemet bidrager omvendt til institutionens styring ved at tilvejebringe ledelsesinformation, som anvendes i VIAs strategiproces i forbindelse med både udvikling, implementering og evaluering af strategien. VIAs strategi og VIAs udviklingskontrakt udarbejdes i en parallel tre-årig cyklus, så det sikres at de er gensidigt støttende Kvalitetssystemets relation til strategien for I strategien for er fokus, at VIA - med afsæt i de gældende rammebetingelser - skal være en offensiv, praksisnær og værdiskabende samfundsaktør, der sætter aftryk. Den rolle kan kun udfyldes gennem dygtige studerende, motiverede medarbejdere og bæredygtige relationer til arbejdsmarkedet lokalt og globalt. Rammen for den forestående forandring kalder vi den entreprenante uddannelsesinstitution. Strategien for har titlen Aftryk på verden. Strategien formulerer fire aktuelle strategiske udfordringer: 1. Aftryk VIA nye læringsformer 2. Aftryk VIA øget fokus på det private erhvervsliv 3. Aftryk VIA et stærkt samfundsengagement 4. Aftryk VIA en mere smidig organisation Den strategiske udfordring nye læringsformer adresserer studerendes læring i arbejdet med at nytænke læringsformer, udvikle nye konstruktioner af læring og udvikle inkluderende læringsmiljøer. 20/80

21 Strategien sætter fokus på VIA som et fyrtårn for nytænkning og udvikling af professionsdidaktikken. VIA skal fortsætte arbejdet med at kvalificere og nytænke aktuelle læringsformer og udvikle nye konstruktioner af læring, hvor studerende og undervisere indgår i nye roller og relationer både indbyrdes og i forhold til aftagere, profession og erhverv. Dette understøttes af udviklingskontrakten gennem målepunkter for implementering af studieaktivitetsmodellen, digitaliserede læringsformer, eksperimenter med professionsdidaktik og social mobilitet. Kvalitetssystemet bidrager med ledelsesinformation gennem undervisningsevaluering, studentertilfredshedsundersøgelse og nøgletal for fastholdelse. De strategiske udfordringer øget fokus på det private erhvervsliv og et stærkt samfundsengagement adresserer uddannelsernes indhold og relevans ved at udvikle nye faglige sammenhænge på tværs af VIA i udviklingen af nye uddannelser og ved at facilitere samarbejdet mellem private, offentlige og frivillige aktører om udviklingen af innovative velfærdsløsninger og udvikling af erhvervslivet. Strategien sætter fokus på VIA som partner for erhvervs- og virksomhedsudvikling. Politikere og erhvervsliv efterspørger praksisorienteret og målrettet viden og kompetence. VIA skal levere den viden og de dimittender, der skal skabe fremtidens vækst i erhvervslivet. VIA vil styrke de faglige miljøer på tværs af institutionen og udvikle nye faglige sammenhænge, der gør os endnu mere dynamiske og attraktive for både de studerende og erhvervslivet. Dette understøttes af udviklingskontrakten gennem målepunkter for beskæftigelse i den private sektor og omsætning på efter- og videreuddannelse til det private erhvervsliv. Kvalitetssystemet bidrager med ledelsesinformation gennem opsamling af viden fra aftagere, dimittendundersøgelse og nøgletal for indskrevne studerende og beskæftigelse. Strategien sætter fokus på VIA som en lokal samfundspartner, der sætter allerede eksisterende relationer til private og offentlige samarbejdsparter i bevægelse mod fælles samfundsmæssige mål og bidrager til udvikling af konkrete velfærdsløsninger gennem øget samarbejde. Dette understøttes af udviklingskontrakten gennem målepunkter for institutionens entreprenørielle kapacitet. Kvalitetssystemet bidrager med ledelsesinformation gennem opsamling af viden fra aftagere og videnregnskab. Den strategiske udfordring en mere smidig organisation fokuserer på at skabe de bedste organisatoriske forudsætninger for at skabe god kvalitet. Strategien sætter fokus på VIA som en organisation, der motiverer og muliggør. Der er behov for at skabe en agil og foretagsom kultur, som understøtter VIAs ledere og medarbejdere i at kunne manøvrere adræt og smidigt over for komplekse og konstant foranderlige forhold. En fleksibel organisation er en forudsætning for, at institutionen effektivt kan opfange og agere på signaler fra omverdenen vedrørende kvalitetsog relevansproblemer. Dette understøttes ligeledes af udviklingskontrakten gennem målepunkter for institutionens entreprenørielle kapacitet. Kvalitetssystemet bidrager med ledelsesinformation gennem undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel, som gennemføres minimum hvert tredje år. I undersøgelsen, som omfatter alle ansatte i VIA, belyses blandt andet, hvilke barrierer og muligheder medarbejderne oplever omkring et smidigt og agilt samarbejde på tværs af uddannelser/enheder såvel horisontalt som vertikalt Monitorering af VIAs strategiske performance VIAs ønske om en agil og foretagsom organisation har betydning for tilgangen til arbejdet med strategi. Retningen for institutionens udvikling er sat gennem de fire strategiske udfordringer, men vejen er ikke beskrevet på forhånd. Strategien skabes således løbende gennem eksperimenter, medskabelse og medledelse - i samarbejde mellem studerende, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere. 21/80

22 For at vurdere, om de strategiske tiltag bringer institutionen i den rigtige retning, er der skabt en tæt kobling mellem den strategiske udvikling, kvalitetssikring og drift. Afrapportering på udviklingskontrakten, VIAs årlige kvalitetsrapport, VIAs årsrapport, undersøgelser af arbejdsmiljø og trivsel samt tilfredshedsmålinger blandt studerende vil derfor være en integreret del af strategiarbejdet. På den baggrund er der valgt ti Key Performance Indicators (KPI), der ud fra en helhedsorienteret betragtning udtrykker væsentlige fokusområder i VIAs strategiske performance, og som synliggør sammenhæng mellem vision, strategi, kvalitetsarbejde og den daglige drift. KPI erne udtrykker VIAs ambitioner på tværs af flere styringsredskaber på færrest mulige indikatorer. 38 Strategiske KPI Økonomi 1. Omsætning på efter- og videreuddannelse (indikator i udviklingskontrakten) 2. Omkostninger til ledelse og administration pr. STÅ (indikator i årsrapporten) Studerende 3. De studerendes læringsudbytte (indikator i studentertilfredshedsmåling) 4. De studerendes læringsoplevelse (indikator i studentertilfredshedsmåling) 5. Andel der fuldfører uddannelsen (indikator i udviklingskontrakten) 6. Andel dimittender der finder beskæftigelse i den private sektor (indikator i udviklingskontrakten) Medarbejdere og læring 7. Medarbejdernes oplevelse af muligheder for kompetenceudvikling (indikatorer i undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel) 8. Antal FOU-aktive medarbejdere med ph.d. grad (indikator i udviklingskontrakten) Interne processer 9. Andel uddannelser der arbejder systematisk med opdatering og omsætning af videngrundlag (indikator i udviklingskontrakten og kvalitetsrapporten) 10. Medarbejdernes oplevelse af VIA som en smidig organisation (indikator i undersøgelse af arbejdsmiljø og trivsel og/eller målinger gennem HEInnovate) Relaterede bilag Bilag K1+K2-42 VIAs vision: Your future - Our ambition Bilag K1+K2-43 VIAs strategi : Aftryk på verden Bilag K1+K2-44 Strategiske initiativer VIA Pædagogik og Samfund Bilag K1+K2-45 Strategiske initiativer VIA Sundhed Bilag K1+K2-46 Strategiske initiativer VIA Erhverv Bilag K1+K2-47 Strategiske initiativer VIA Efter- og videreuddannelse Bilag K1+K2-48 Udviklingskontrakt Bilag K1+K2-49 Afrapportering udviklingskontrakt 2014 Bilag K1+K2-50 Resultatlønskontrakt for Rektor Harald E. Mikkelsen Bilag K1+K2-51 Key Performance Indicators Uddannelsernes videngrundlag Udvikling af uddannelsernes videngrundlag er baseret på samarbejde med faglige miljøer, forsknings-, udviklings- og innovationsmiljøer og beskæftigelsesområder. Der redegøres i dette afsnit for VIAs strate- 38 Se bilag K1+K2-51 Key Performance Indicators /80

23 giske og praktiske arbejde med at sikre, at relevant og opdateret viden lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i undervisningen. VIA har to kerneopgaver - uddannelsesopgaven og videnopgaven 39. Uddannelsesopgaven og videnopgaven er principielt forskellige opgaver, men de er også overlappende. Dette er illustreret i nedenstående figur. Arbejdet med at vedligeholde uddannelsernes videngrundlag ligger i overlappet mellem uddannelsesopgaven og videnopgaven. De to opgaver er tæt forbundne og forudsætter hinanden. Den anvendelsesorienterede viden, som institutionen skaber gennem forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter indgår i videngrundlaget for uddannelserne og undervisningen. Derfor vil den følgende redegørelse også inddrage elementer af VIAs arbejde med forskning, udvikling og innovation. Figur 10 Uddannelsesopgaven og videnopgaven 40 Vedligeholdelse af uddannelsernes videngrundlag omfatter som illustreret løbende faglig ajourføring af uddannelsernes indhold og af undervisernes kompetencer samt omsætning af ny viden i nyt uddannelsesindhold. 3.1 Kvalitetssikring af videngrundlag Uddannelsesledelsen har det daglige ansvar for udvikling af uddannelsens videngrundlag. 39 Professionshøjskolerne skal ifølge lovgivningen dels varetage en uddannelsesopgave (Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, 1, stk. 2) og dels varetage en særskilt opgave med at omsætte og formidle viden for at skabe udvikling og vækst i erhverv og professioner (Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, 5, stk. 1). 40 Videnarbejde i praksis - afsluttende rapport fra projektet om professionshøjskolers og erhvervsakademiers videngrundlag og videnomsætning, side 10. Danmarks Evalueringsinstitut /80

24 Der er formuleret en central processtandard med henblik på at sikre systematisk arbejde i uddannelserne med opdatering og omsætning af videngrundlag. 41 Processtandarden stiller krav om, at uddannelsesenheden har henholdsvis en procedure og en plan for opdatering og omsætning af videngrundlag. Procedure for opdatering og omsætning af videngrundlag skal beskrive: Hvordan uddannelsescentrale faglige elementer udvælges. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i uddannelsens studieordning, uddannelsens mål, læringsmål, fagplaner og/eller aftagerbehov. Hvilke metoder uddannelsesenheden anvender til løbende at indhente viden fra uddannelsesenhedens aftagere, forskere, fagmiljøer og samarbejdspartnere om hvilke uddannelsescentrale faglige elementer, der har særligt fokus i den aktuelle plan. Hvilke metoder uddannelsesenheden anvender til drøftelse og beslutning af fokus og indhold af uddannelsescentrale faglige elementer, herunder vedligeholdelse af eksisterende og fravalg af ikke prioriterede uddannelsescentrale faglige elementer. Arbejdsgange og ansvarsfordeling i forhold til opdatering af videngrundlag, herunder: o o o o hvor ofte udarbejdes en plan for opdatering og omsætning af videngrundlag? hvem har ansvar for udarbejdelse af plan? hvem har ansvar for opsamling og opfølgning af plan for opdatering og omsætning af videngrundlag? hvilke fora drøfter ressourcefordelingen mellem de prioriterede samarbejder og konferencer, faglige og didaktiske aktiviteter og projekter? Hvordan og hvor ofte proceduren for opdatering og omsætning af videngrundlag evalueres. Processtandarden er udfoldet i lokale procedurer hos alle uddannelsesenheder for at sikre en lokal tilpasning af metoder, arbejdsgang og ansvarsfordeling. Plan for opdatering af videngrundlag på prioriterede uddannelsescentrale faglige elementer skal beskrive: aktiviteter, projekter, samarbejder og konferencer som bidrager til opdatering af videngrundlag for hvert af de uddannelsescentrale faglige elementer hvilket videngrundlag de enkelte aktiviteter, projekter, samarbejder og konferencer bidrager med for hvert af de uddannelsescentrale faglige elementer hvordan ny og relevant viden bringes i spil i uddannelsen og undervisningen, herunder hvordan de studerende kommer i kontakt med fagmiljøer, projekter eller konkret viden. De følgende afsnit beskriver, hvordan VIA arbejder med opdatering og omsætning af videngrundlag gennem udvikling af videnstrategi, faglig opdatering og kompetenceudvikling samt omsætning af ny viden i nyt uddannelsesindhold Udvikling af videnstrategi VIA har egne centre for forskning og udvikling, som primært udfører anvendt forskning i tæt samarbejde med private og offentlige partnere. VIAs forskning, udvikling og innovation skaber viden, der styrker uddannelserne og er med til at udvikle nye løsninger på samfundsmæssige og erhvervsmæssige udfordringer. Forskningsprogrammerne er forankret i de relevante faglige miljøer med henblik på at støtte videnskredsløbet mellem uddannelse, forskning og praksis. VIA har centre for forskning og udvikling inden for følgende områder: Sundhed og omsorg Pædagogik, didaktik og læring Samfund, ledelse og sociale forhold 41 Se bilag K1+K2-10 Processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag 24/80

25 Byggeri, energi og miljø Design, film og animation Business og entrepreneurskab Læs mere om VIAs forskningsområder og de tilknyttede centre for forskning og udvikling på Forskningsprogrammer og projekter formuleres i dialog med praksis og øvrige interessenter. VIAs undervisere er tilknyttet forsknings- og udviklingsprojekter og opnår således både faglig kompetenceudvikling og forskningskapacitet, som kan anvendes i undervisningen. Underviserne er tilknyttet forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med adjunktforløb, men også lektorer deltager i forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter. Kvalitetssikring af forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteterne i VIA foregår inden for rammerne af Frascati-manualen og den danske kodeks for integritet i forskning og forvaltningslovgivningen. Omfanget af undervisernes forsknings- og udviklingsaktivitet er uddybet i 3.2 "Ledelsesinformation om videngrundlag" i afsnittet "Videnregnskab - forskningskapacitet og forskningsaktivitet" Faglig opdatering og kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i VIA tilrettelægges som beskrevet i VIAs politik for kompetenceudvikling, som fastlægger de overordnede mål, rammer og forventninger til arbejdet med kompetenceudvikling. 42 Politikken er udarbejdet i VIAs hovedsamarbejdsudvalg (HSU). Samarbejdsudvalgene har desuden en væsentlig rolle i fastlæggelsen af de interne rammer og retningslinjer for kompetenceudviklingen i den enkelte enhed samt i opfølgning på og evaluering af kompetenceudviklingsindsatsen. Faglig og pædagogisk kompetenceudvikling skal ifølge politik for kompetenceudvikling foregå strategisk og systematisk. Det betyder, at kompetenceudviklingen skal hænge sammen med den enkelte uddannelsesenheds mål og opgaver, og at arbejdet med kompetenceudvikling skal være en planlagt og løbende proces. Der foregår dog også en løbende faglig opdatering af undervisernes viden, som ikke er beskrevet i en plan - for eksempel gennem samarbejde i underviserteams, konferencer, faglitteratur mv. Hvert hovedområde udarbejder en tre-årig kompetenceudviklingsstrategi. 43 Kompetenceudviklingsstrategien beskriver temaer for den fælles kompetenceudviklingsindsats i hovedområdet og samspillet med indsatser i uddannelserne. Hver uddannelse udarbejder en kompetenceudviklingsplan. Kompetenceudviklingsplanen tager udgangspunkt i en vurdering af uddannelsens aktuelle mål, opgaver og udfordringer og indeholder en beskrivelse af: Interne rammer og retningslinjer for kompetenceudviklingen i uddannelsen Mål for kompetenceudvikling Kompetencer som ønskes styrket og udviklet Metoder som anvendes i forbindelse med kompetenceudviklingsindsatsen Hvorledes kompetenceudviklingsindsatsen evalueres Lederne gennemfører årlige udviklingssamtaler (MUS/LUS) med medarbejderne. 44 På baggrund af MUS og i dialog med den enkelte medarbejder, er lederen ansvarlig for at udarbejde en individuel kompetenceud- 42 Se bilag K3-52 VIAs politik for kompetenceudvikling 43 Se bilag K3-53 Kompetenceudviklingsstrategi VIA Efter- og videreuddannelse 25/80

26 viklingsplan. Faglig og pædagogisk kompetenceudvikling foregår gennem ekstern formel uddannelse (fx efter- og videreuddannelse, kursusforløb mv.), intern formel uddannelse (fx skræddersyede kurser gennemført på arbejdspladsen af eksterne undervisere eller konsulenter) og planlagt læring på jobbet (fx sidemandsoplæring, supervision, coaching, mentoring, jobrotation, netværksgrupper, forskning- og udviklingsprojekter mv.). Uddannelsens undervisere skal samlet set leve op til de krav, der følger af reglerne for uddannelsen til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs-/professionsmæssige kompetencer. De formelle krav til kompetencer vedrører formel faglig og pædagogisk kompetence. VIA har derfor formuleret kvalitetsstandard for undervisernes kompetencer, der siger, at 75% af de fastansatte undervisere skal have formelle faglige kompetencer minimum ét niveau over det uddannelsesniveau, der undervises på, og de fleste af underviserne på uddannelsen bør have formelle pædagogiske kompetencer svarende til lektorkvalificering. For alle fastansatte adjunkter bliver der senest tre måneder efter ansættelse udarbejdet en adjunktplan. Planen udarbejdes i overensstemmelse med stillingsstrukturen og beskriver adjunktens arbejdsopgaver inden for henholdsvis undervisning ved grunduddannelse, undervisning ved efter- og videreuddannelse samt forsknings- og udviklingsaktivitet. Adjunktplanen sigter på kvalificering til lektor og er den formelle pædagogiske uddannelse i VIA. VIA Efter- og videreuddannelse bruger undervisere fra grunduddannelserne. Udvekslingen medvirker til, at underviserne er opdaterede i forhold til udvikling i erhverv og profession og får erfaring med udvikling af efter- og videreuddannelse. Et yderligere aspekt i VIAs kompetenceudvikling er internationalisering. Alle VIAs medarbejdere har adgang til international kompetenceudvikling gennem Erasmus+ programmet, Nord-plus-programmet og generelt gennem VIAs internationale partnerskaber. VIAs medarbejdere tilbydes desuden niveautilpasset sprogundervisning, hvor særligt opkvalificering inden for engelsksprogskompetencer er i fokus. Enkelte uddannelser i VIA - inden for animation, film og transmedia - gør i høj grad brug af eksterne undervisere, fordi det således er muligt at trække på de dygtigste specialister fra branchen. Der er tale om små uddannelser i volumen, men med en stor faglig bredde. Den faglige bredde kan vanskeligt varetages af de få fastansatte undervisere, som uddannelsens volumen kan bære. Der er samtidig tale om fagområder med konstant teknologisk udvikling. Det stiller krav om en tæt relation til praksis, at følge den teknologiske udvikling - og dermed sikre et opdateret videngrundlag. En stor andel af eksterne undervisere stiller særlige krav til, hvordan uddannelsen organiserer sig i forhold til at sikre sammenhæng i uddannelsen, progression i uddannelsen, videndeling mellem undervisere, evalueringskultur og det akademiske niveau i undervisningen. Derfor er der gennemført selvevalueringsworkshops i uddannelserne med fokus på netop den problemstilling. Konsulenter fra VIA Kvalitet har været proceskonsulenter på selvevalueringsworkshoppen, som er gennemført på Karakteranimation og Multiplatform, Storytelling and Production. Temaet videngrundlag har desuden været genstand for grundig evaluering i forbindelse med en netop gennemført evaluering på Karakteranimation - efter konceptet for regelmæssige evalueringer med inddragelse af eksterne eksperter Omsætning af ny viden i nyt uddannelsesindhold Uddannelsernes videngrundlag er baseret på den nyeste viden fra både forskning, udvikling, innovation og erhverv/profession. Derfor har underviserne aktiv kontakt til både forsknings- og udviklingsmiljøer og erhverv/profession. Ny viden formidles til studerende gennem undervisningen og ved at inddrage de studerende direkte i forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter. 44 Se bilag K3-54 MUS i VIA 26/80

27 Når ny viden skal formidles gennem undervisning, er undervisningens tilrettelæggelse og valg af undervisningsmaterialer central. De organisatoriske rammer for samarbejde mellem undervisere i form af fx fagteams og modulteams og de formelle rammer for videndeling blandt undervisere i form af fx journal clubs 45 og pædagogiske dage er vigtige elementer i at sikre omsætning af ny viden, fordi underviserne her deler og drøfter ny viden fra forskning og udvikling. Organisering af samarbejdet mellem undervisere er forskellig i VIAs hovedområder - tilpasset den enkelte uddannelses struktur og arbejdsform. De formelle rammer for videndeling blandt underviserne indgår i den årlige redegørelse i kvalitetsrapporten med henblik på at sikre omsætning af ny viden i uddannelserne. Ny viden formidles som nævnt også direkte gennem inddragelse af de studerende i forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter. Disse aktiviteter kan være integreret i undervisningen eller ligge udover den obligatoriske undervisning. Eksempler på de studerendes direkte kontakt til forsknings-, udviklingsog innovationsmiljøer samt erhverv/profession er beskrevet i kapitel 3.3 "Studerendes kontakt til videngrundlag". Eksemplerne beskriver arbejdet med studentervæksthuse, talentforløb, VIA Connect og tværprofessionel projektuge. Studerendes kontakt til forsknings-, udviklings- og innovationsmiljøer samt erhverv/profession indgår i den årlige redegørelse i kvalitetsrapporten med henblik på at sikre studerendes kontakt til videngrundlaget. Relaterede bilag Bilag K1+K2-10 Processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag Bilag K3-52 VIAs politik for kompetenceudvikling Bilag K3-53 Kompetenceudviklingsstrategi VIA Efter- og videreuddannelse Bilag K3-54 MUS i VIA 3.2 Ledelsesinformation om videngrundlag Den systematiske ledelsesinformation relateret til arbejdet med videngrundlag findes i den årlige kvalitetsrapport og i sektorens videnregnskab Opdatering og omsætning af videngrundlag I den årlige kvalitetsrapport vurderes der på uddannelsesenhedernes arbejde med videngrundlag. Hver uddannelsesenhed redegør for, hvordan der konkret er arbejdet med at sikre et opdateret videngrundlag for de faglige elementer, som er centrale for uddannelsen - og hvordan videngrundlaget konkret er omsat i undervisningen. 46 Vurderingskriterierne for videngrundlag er: Der er beskrevet kontakt til interne og eksterne faglige miljøer, forsknings- og udviklingsmiljøer og beskæftigelsesområdet. Det er beskrevet, hvilke fagområder, der er væsentlige for opdatering af videngrundlaget og/eller aktiviteterne er dækkende for alle relevante fagområder. Det er beskrevet, hvilken viden aktiviteterne bidrager med. Det er beskrevet, hvordan uddannelsen arbejder med videndeling mellem underviserne og med at inddrage ny viden i undervisningen. Det er beskrevet, hvordan videngrundlag gøres tilgængeligt for studerende gennem supplerende aktiviteter til undervisning. 45 Journal club er et netværk af undervisere, som mødes for at drøfte artikler fra forskning og udvikling. 46 Se bilag K3-55 Skema videngrundlag (stilles til rådighed for uddannelserne i forbindelse med kvalitetsrapporten) 27/80

28 Uddannelsesenhedens procedure lever op til processtandarden for opdatering og omsætning af videngrundlag Som det fremgår af nedenstående figur, har uddannelserne arbejdet aktivt med systematik for udvikling af videngrundlag fra 2013 til Figur 11 Vurdering af uddannelsernes systematik for opdatering og omsætning af videngrundlag opdatering 2014 opdatering 2013 omsætning 2014 omsætning % 20% 40% 60% 80% 100% grøn gul rød ikke vurderet Kvalitetsrapporten for 2013 resulterede i, at der blev formuleret en processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag. Processtandarden er fuldt implementeret pr. 1. oktober Det øgede fokus på behovet for systematik i arbejdet har dog allerede i 2014 resulteret i en væsentlig forbedring på området. Kvalitetsrapporten for 2014 viser, at markant flere uddannelser har en beskrevet systematik for opdatering af videngrundlag i samarbejde med faglige miljøer, forsknings- og udviklingsmiljøer og beskæftigelsesområder fra 56% i 2013 til 82% i En konklusion fra behandlingen af kvalitetsrapporten for 2014 er, at der fortsat er behov for at arbejde med systematik for videnomsætning og videndeling blandt underviserne der er kun 66% af VIAs uddannelser der har en beskrevet systematik. Den igangværende implementering af processtandarden for opdatering og omsætning af videngrundlag skal sikre, at alle uddannelser ved udgangen af 2015 har en beskrevet plan og systematik for både opdatering og omsætning af videngrundlag - herunder videndeling blandt underviserne. Der følges op på dette i forbindelse med kvalitetsrapporten for Informationerne om videngrundlag i den årlige kvalitetsrapport drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Status er udgangspunkt for beslutning om forbedringstiltag i de enkelte uddannelsesenheder og tiltag med henblik på læring på tværs af organisationen. Kvalitetsrapportens status på videngrundlag drøftes desuden i VIAs koordinationsudvalg for forskning, udvikling og innovation 47 og i VIAs kvalitetsudvalg. De to udvalg vurderer behov for og stiller forslag om fælles tiltag til kvalitetssikring, som kan styrke systematikken i arbejdet med videngrundlag Kompetenceudvikling I den årlige kvalitetsrapport samles der op på uddannelsesenhedernes arbejde med kompetenceudvikling. Hver uddannelsesenhed redegør for plan og systematik for arbejdet med kompetenceudvikling og for undervisernes formelle faglige og pædagogiske kompetencer. Vurderingskriterierne for kompetenceudvikling er: 47 Koordinationsudvalg for forskning, udvikling og innovation er et tværgående udvalg under prorektor med repræsentanter fra alle hovedområder og VIA kvalitet. Udvalgets opgave er blandt andet at fremme, koordinere og evaluere forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter. 28/80

29 Der er beskrevet indsatsområder for kompetenceudvikling. Indsatserne er koblet til enhedens strategi og opgaver. Kompetenceudviklingen omfatter både faglig og pædagogisk udvikling. FoU er en integreret del af kompetenceudviklingen. Besvarelsen og dokumentationen tegner et billede af en strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Over 75 % af underviseren har et højere uddannelsesniveau end det, de selv underviser på. Alle eller de fleste af underviserne er lektorkvalificerede eller har andre formelle pædagogiske kvalifikationer. Som det fremgår af nedenstående figur, har uddannelserne arbejdet aktivt med systematik for kompetenceudvikling fra 2013 til Figur 12 Vurdering af uddannelsernes plan og systematik for kompetenceudvikling Kvalitetsrapporten for 2013 indgik i en evaluering af den eksisterende politik for kompetenceudvikling. På baggrund af evalueringen, har Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) i 2014 arbejdet med at revidere VIAs politik for kompetenceudvikling og styrke hovedområdernes arbejde med strategisk kompetenceudvikling. Kvalitetsrapporten for 2014 viser, at næsten alle uddannelser nu beskriver en plan for faglig og pædagogisk kompetenceudvikling, som er koblet til enhedens strategi og opgaver fra 52% i 2013 til 96% i Samtidig beskriver markant flere uddannelser en systematik for kompetenceudvikling fra 25% i 2013 til 81% i Der er fortsat behov for at arbejde med opfølgning på og evaluering af kompetenceudviklingen. Implementering af den reviderede politik for kompetenceudvikling skal sætte øget fokus på opfølgning og evaluering. Informationerne om kompetenceudvikling i den årlige kvalitetsrapport drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Status er udgangspunkt for beslutning om forbedringstiltag i de enkelte uddannelsesenheder og tiltag med henblik på læring på tværs af organisationen. Kvalitetsrapportens status på kompetenceudvikling drøftes i samarbejdsorganisationen og følges desuden af VIA Organisationsudvikling og HR. Organisationsudvikling og HR vurderer behov for og stiller forslag om fælles tiltag i forhold til udarbejdelse af kompetenceudviklingsplaner og evaluering af kompetenceudvikling Videnregnskab - forskningskapacitet og forskningsaktivitet Til og med 2014 er der blevet udarbejdet videnregnskab for VIA. 48 Fremadrettet vil VIA anvende det videnregnskab, der udarbejdes i fællesskab i professionshøjskolesektoren, fordi det giver mulighed for sammenligning med de øvrige professionshøjskoler. 49 Videnregnskabet monitorerer resultaterne inden for forskning og udvikling. Data til videnregnskabet trækkes primært fra UC-Viden og indrapporteringen til Danmarks Statistiks nationale forskningsstatistik. 48 Se bilag K3-56 Videnregnskab for VIA 49 Se bilag K3-57 Sektorvidenregnskab for professionshøjskolerne 29/80

30 Videnregnskabet indeholder information om undervisernes aktive deltagelse i forsknings- og udviklingsmiljøer, som støtter undervisernes faglige opdatering - og opgørelser over publikationer, som støtter omsætningen af viden i undervisningen. I VIA var der i FoU-aktive medarbejdere - defineret som personale, der bruger mere end 5% af arbejdstiden på forsknings- og udviklingsaktiviteter. Da de FoU-aktive medarbejdere primært er undervisere svarer det til, at 40% af underviserne er aktive i forsknings- og udviklingsmiljøer i løbet af et år. Nedenstående tabel viser antal publikationer i 2013 fordelt på publiceringskanaler. Figur 13 Antal FoU-publikationer i 2013 VIAs undervisere har således i 2013 publiceret 143 FoU-publikationer i anerkendte publikationskanaler. Videnregnskabet drøftes i direktionen og i VIAs koordinationsudvalg for forskning, udvikling og innovation som led i opfølgning på VIAs strategi. Relaterede bilag Bilag K3-55 Skema videngrundlag Bilag K3-56 Videnregnskab for VIA Bilag K3-57 Sektorvidenregnskab for professionshøjskolerne 3.3 Studerendes kontakt til videngrundlag Studerende i VIA har en tæt kontakt til de miljøer, hvor videngrundlaget udvikles - faglige miljøer, forsknings-, udviklings og innovationsmiljøer samt erhverv/profession. Den primære kontakt er integreret i undervisningen gennem underviserne, undervisningsmaterialerne og praktik-/projektsamarbejde med erhverv/profession. Der er dog også i rigt omfang aktiviteter for studerende, der ligger udover den traditionelle undervisning. Hver enkelt uddannelse beskriver de studerendes kontakt til faglige miljøer, forsknings-, udviklings- og innovationsmiljøer samt erhverv/profession i forbindelse med den årlige kvalitetsrapport. Herunder er udvalgte eksempler på aktiviteter i VIA. Studentervæksthuse I VIA Studentervæksthuse kan studerende udvikle og realisere konkrete idéer - enten i form af egen virksomhed eller innovationsprojekter i eksisterende institutioner og organisationer. Realisering sker gennem de studerendes deltagelse i aktiviteter som workshops, coaching, rådgivning og networking med andre studerende, eksterne partnere og erhverv/profession. Aktiviteterne i studentervæksthusene kan både ligge inden for og uden for den obligatoriske undervisning. 30/80

31 I studentervæksthusene er der en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere som lokale erhvervsråd, kommuner, regionen, professionspraksisser, virksomheder og lokale iværksættermiljøer. Der findes otte VIA Studentervæksthuse i VIAs forskellige campusbyer: Aarhus, Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg. Studentervæksthusene er etableret under projektet "Entreprenørskab i VIAs uddannelser". Projektets mål er, at VIAs dimittender i højere grad skal etablere egen virksomhed eller medvirke til at skabe innovation inden for etablerede virksomheder og organisationer. Samlet har der i VIAs studentervæksthuse i projektperioden fra 2012 til 2014 været følgende aktivitet: 7860 studerende har deltaget i eventaktiviteter i VIA Studentervæksthusene 1195 studerende har deltaget i studentervæksthuset i et forløb af mindst fem ugers varighed 67 CVR numre er blevet registreret Der er gennemført 20 innovationssamarbejder. Antallet af entreprenørskabsfag i VIA er øget fra 39 til 111 en forøgelse på 72. Antallet af studerende, der har deltaget i et entreprenørskabsundervisning er steget gennem projektperioden. I efterårssemesteret 2011 deltog studerende og seneste opgørelse viser at studerende deltog i entreprenørskabsundervisning i efteråret undervisere har gennemført kompetenceudviklingsforløb, og der er gennemført i alt forløb fordelt på 276 konferenceforløb og 634 workshops. 99 undervisere har deltaget på mastermoduler inden for entreprenørskabsundervisning. Der er gennemført otte store events under mottoet Beyond the Ordinary i Samlet har i alt studerende deltaget på disse otte events, som bl.a. indebar korte workshops, der inspirerede og engagerede de studerende både individuelt og som en aktivitet på Campus med henblik på at fremme foretagsomhedskulturen lokalt. Læs mere om VIAs studentervæksthuse som er etableret i forbindelse med projektet "Entrepreneurskab i VIAs uddannelser" på Talentforløb Mange af VIAs uddannelser har etableret talentprogrammer for studerende, som ligger udover den obligatoriske undervisning. Talentprogrammerne er af forskellig karakter. Det kan for eksempel være særlige moduler i fællesskab med universiteterne og deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Desuden tilbydes en række eliteinitiativer som for eksempel særlige tilknytningsaftaler mellem studerende og virksomheder og forløb tilknyttet studentervæksthuse. Fælles for talentforløbene er, at de alle giver studerende en kontakt til miljøer, hvor videngrundlaget udvikles, som rækker ud over den normale undervisning. Læs mere om et af VIAs talentprogrammer - på Markedsføringsøkonomuddannelsen - på VIA Connect VIA University College har lanceret VIA Connect, en ny crowdsourcing platform, som forbinder offentlige og private virksomheder med tusindvis af studerende, undervisere og forskere for at bygge bro mellem forskning, uddannelse og innovation. Helt konkret har virksomheder mulighed for at dele deres udfordringer med brugerne af VIA Connect, som samarbejder online om at skabe innovative løsninger. Læs mere om VIA Connect på 31/80

32 eller se en animationsfilm på Tværprofessionel projektuge VIA arrangerer hvert år tværprofessionelle projektuger, hvor studerende arbejder sammen i grupper på tværs af uddannelser med en aktuel udfordring. Udfordringerne stilles af kommuner og virksomheder. I løbet af projektet opnår de studerende viden og færdigheder til at indgå i processer, der kan hjælpe dem til at skabe tværprofessionelle løsninger på udfordringerne og arbejder med at skabe innovative løsninger på konkrete problemstillinger. Læs om et eksempel på de tværprofessionelle projektuger på file:///c:/users/baq/downloads/entreprenoerskab-paa-tvaers-2013-paa-via-i-horsens pdf 3.4 Uddannelsernes videngrundlag i praksis - Bioanalytikeruddannelsen Hvert år i marts indsender uddannelsen en kvalitetsrapport til VIAs kvalitetsafdeling. Punktet uddannelsernes videngrundlag indeholder følgende elementer: Opdatering af videngrundlag Omsætning af videngrundlag Procedure for opdatering og omsætning af videngrundlag Pædagogiske og faglige kompetencer plan for kompetenceudvikling Pædagogiske og faglige kompetencer systematik for kompetenceudvikling Pædagogiske og faglige kompetencer undervisernes faglige kvalifikationer Pædagogiske og faglige kompetencer undervisernes formelle pædagogiske kompetencer VIAs processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag opstiller en række minimumskrav som udmøntes i en procedurebeskrivelse for opdatering og omsætning af videngrundlag i VIAs uddannelser. Bioanalytikeruddannelsens strategi for kompetenceudvikling tager bl.a. udgangspunkt i bekendtgørelsen, studieordningen og professionens udvikling og kernekompetencer. Planen for kompetenceudvikling opdateres derfor løbende og parallelt med opdatering af uddannelsens videngrundlag, så det sikres, at underviserne har de nødvendige kompetencer til at varetage undervisning, der matcher professionens udvikling og kompetencebehov. I Kvalitetsrapporten 2013 for Bioanalytikeruddannelsen for punktet uddannelsernes videngrundlag blev alle ovenstående elementer vurderet som grønne. Eneste bemærkning var til Opdatering af videngrundlag: Fagområderne synes meget brede. Det anbefales at prioritere de væsentligste fagområder. I kvalitetsrapporten 2014 for Bioanalytikeruddannelsen for punktet uddannelsernes videngrundlag blev alle ovenstående elementer vurderet som grønne. Bioanalytikeruddannelsen beskriver praksis som følger: Planlægning På Bioanalytikeruddannelsen er der et særligt fokus på at sikre, at nyeste viden adapteres, udvikles og implementeres både internt på uddannelsen (i form af kompetenceløft for både medarbejdere og studerende) og eksternt i forhold til såvel offentlige og private virksomheder som andre vidensinstitutioner. I overensstemmelse med VIAs processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag har Bioanalytikeruddannelsen derfor en tæt og systematisk kontakt med interne og eksterne faglige miljøer, forsknings- og udviklingsmiljøer og beskæftigelsesområder. Samarbejdet er formaliseret både på ledelsesniveau og på underviserniveau og skal sikre videreudvikling af uddannelsens indhold med henblik på at 32/80

33 nyeste viden om centrale tendenser i profession og forskning inddrages i undervisningen og uddannelsens videngrundlag. 50 Forsknings- og udviklingsprojekter, som bioanalytikeruddannelsen er engageret i, er forankret i VIA Sundheds forsknings- og udviklingsindsats (FoU) og dermed del af hovedområdets FoU vidensarkitektur. Her bliver projekter tilknyttet et fagmiljø, hvor faglig sparring til de individuelle projekter tilvejebringes af forskere med solid national og international forskningserfaring. På hovedområdet planlægges og afvikles årligt interne FoU-seminarer, hvor nyeste resultater fra hovedområdets FoU projekter præsenteres og drøftes. Desforuden deltager uddannelsens undervisere systematisk i relevante nationale og internationale konferencer og kongresser, faglige netværksmøder, studieture mm. Gennem både samarbejder med og deltagelse i konferencer og kongresser bliver Bioanalytikeruddannelsen gennem sine medarbejdere og studerende bekendte med allernyeste forskningsviden, nye diagnostiske metoder/analyser og nye teknologier endnu før de er implementeret i professionens praksis. Det giver mulighed for, at uddannelsen kan være på forkant med professionens udvikling og inddrage nyeste viden i undervisningen. På baggrund af ovenstående input udarbejdes, jf. processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag, en plan for opdatering og omsætning af videngrundlag, 51 samt en matchende kompetenceudviklingsplan for uddannelsens undervisere. 52 Uddannelsesleder har ansvar for udarbejdelse af plan for opdatering og omsætning af videngrundlag samt for udarbejdelse af matchende kompetenceudviklingsplan. Prioritering af ressourcefordeling i forhold til samarbejder med aftagere/praktiksteder, deltagelse i faglige konferencer, kurser og konferencer mv. drøftes i det lokale samarbejdsudvalg (LSU), på medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og de ½ årlige dialogmøder, hvor den enkelte undervisers opgaveportefølje drøftes og aftales. Alle beslutninger træffes med institutionens og uddannelsens strategiske udfordringer, initiativer og planer som overordnet ramme og reference. Udførelse Bioanalytikeruddannelsen anvender forskellige metoder til indhentning af viden om professionens kernekompetencer og uddannelsens didaktiske og faglige videngrundlag jf. Bioanalytikeruddannelsens procedurebeskrivelse for opdatering og omsætning af videngrundlag. Herunder: 1. Aftagerkontakt (der henvises til procedurebeskrivelse for inddragelse af aftagere) 2. Dimittendkontakt (der henvises til procedurebeskrivelse af inddragelse af dimittender) 3. Deltagelse i professionsrelevante forsknings- og udviklingsprojekter 4. Formidling af viden gennem fx artikler baseret på deltagelse i forsknings- og udviklings- og innovationsprojekter 5. Deltagelse i nationale og internationale kongresser, konferencer og faglige netværksmøder, temadage workshops e. lign. inden for professionens kompetenceområde 6. Intern kompetenceudviklingsforløb for alle undervisere, hvor nyeste forsknings- og praksisviden og kliniske retningslinjer formidles af professionsfeltets faglige spidskompetencer 7. Læringsteam og læringsforum som basis for systematisk pædagogisk/didaktisk udvikling 8. Let adgang til faglitteratur og biblioteksfaglig litteratursøgningsassistance 9. Undervisning på Efter-/videreuddannelsesforløb herunder diplomuddannelse 10. PBP (professionsbachelorprojekt) vejledning og posterpræsentation af disse 11. Studietur med Modul 8 studerende Sammenholdt med VIAs overordnede strategi danner den indhentede viden omkring professionens kernekompetencer grundlag for udpegelse af fremadrettet indsatsområder for Bioanalytikeruddannelsen både ift. uddannelse, medarbejdernes kompetenceudvikling og FoU aktiviteter på uddannelsen. Her vil 50 Se bilag K3-58 Procedurebeskrivelse opdatering og omsætning af videngrundlag for Bioanalytikeruddannelsen 51 Se bilag K3-58 Procedurebeskrivelse opdatering og omsætning af videngrundlag for Bioanalytikeruddannelsen 52 Se bilag K3-59 Indsatsområder kompetenceudvikling for Bioanalytikeruddannelsen 33/80

34 vidensområder, som samstemmende af flere aktører (fx aftagere, undervisere, og forskere) vurderes som vigtige fokus- og udviklingsområder, prioriteres. Herudover indgår en vurdering af effekten af en given prioritering, idet værdien for patienter og samfundet tillægges væsentlig betydning. Input til videngrundlag behandles i forskellige fora jf. kommissorier for disse. Konsensusbeslutninger træffes i relevante mødefora inden for de tilhørende kommissoriers rammer. De involverede beslutningstagere og parter sikrer implementering af beslutningerne. Mødeleder i diverse fora konkluderer fx anbefalinger eller beslutninger til referat. Beslutninger, anbefalinger og aftaler medtages i relevante mødefora, så konklusioner formidles. Referater gøres tilgængelige for relevante aktører. 53 På baggrund af de ovennævnte processer (dialog og drøftelser med undervisere, uddannelseschef og direktør i VIA Sundhed og med eksterne samarbejdspartnere) er det uddannelseslederens ansvar at udvælge overordnede indsatsområder, sikre de nødvendige ressourcer til området og iværksætte relevante implementerings tiltag (vedr. aktuelle indsatser). 54 Udvikling af videngrundlag inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige fagelement er et eksempel på et område, som samstemmende fra flere aktører er angivet som et udviklingsområde for sundhedsuddannelserne generelt og specifikt for Bioanalytikeruddannelsen. Anbefaling om udvikling af dette fagelement er eksempelvis fremsat i rapport om uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet, i Bioanalytikeruddannelsens uddannelsesudvalg samt af undervisere, som har gennemført forsknings- og udviklingsprojekter inden for emnet. Anbefalingerne har givet anledning til en bred vifte af nye uddannelsesrettede aktiviteter fx aftale om udarbejdelse af lærebog om etik for Bioanalytikerstuderende, underviseres gennemførsel af mastermodul i innovation og entreprenørskab, udvikling af talentforløb inden for entreprenørskab og innovation, samt igangsætning af projekt til styrkelse af sammenhæng mellem teori og praksis inden for de human- og samfundsvidenskabelige fagområder. Relevant viden gøres tilgængelig for de studerende gennem undervisningen, opdaterede litteraturlister med anvendelse af nyeste udgave af undervisningsmaterialer, udlevering af videnskabelige artikler, power points, undervisningsnoter og andet undervisningsmateriale. Studerende modtager desuden undervisning i litteratursøgning, så de er i stand til at identificere, udvælge og tilegne sig relevant og nyeste viden. Bioanalytikerstuderendes afsluttende professionsbachelorprojekt tager alle afsæt i en autentisk praksisproblemstilling. Alle studerende skal udforme en Poster over deres projekt, som udstilles dels på Campus i forbindelse med dimissionen, dels på de kliniske afdelinger, hvor projektet er gennemført. Inddragelse af studerende i FoU har ligeledes prioritet på Bioanalytikeruddannelsen. Således indgår medtænkning af studenterinddragelse allerede naturligt i selve udviklingen af FoU projekter. Rapportering På VIA Sundhed er der formidlingspligt for alle projekter både internt i forhold til øvrige medarbejdere og eksternt i forhold til både videnskabelige og offentlige fora. Desforuden bliver alle projekter afslutningsvist registreret i hhv. VIAs interne projektbevillingsdatabase og den nationale FoU portal PURE. På baggrund af den fortløbende opdatering af videngrundlag fra aftagere, konferencer, kongresser, litteraturstudier og lign. samt studerendes evaluering af undervisningen drøfter uddannelsens undervisere og ledelse løbende behovet for mindre tilpasninger af uddannelsens indhold. Drøftelserne sker dels på medarbejdermøder, på modulmøder, i læringsforum, læringsteam og på ad hoc møder mellem undervisere. Uddannelsens undervisere har kompetence til at beslutte ændringer inden for deres faglige og pædagogiske ledelsesrum under hensyntagen til overordnede beslutninger på Bioanalytikeruddannelsen. Uddannelsesleder involveres, hvis der er tale om større ændringer og/eller ændringer har økonomiske implikationer. I forbindelse med studentertilfredshedsundersøgelser efterspørges de studerendes opfattelse af, hvorvidt uddannelsen er baseret på nyeste forskningsviden. De studerendes vurdering af dette opfattes af 53 Se bilag K3-58 Procedurebeskrivelse opdatering og omsætning af videngrundlag for Bioanalytikeruddannelsen 54 Se bilag K3-60 Kompetenceudviklingsplan for Bioanalytikeruddannelsen 34/80

35 uddannelsen som en vigtig kontrol af, at uddannelsens videngrundlag er opdateret. Bioanalytikeruddannelsen indsender årligt en beskrivelse af uddannelsens arbejde med videngrundlag og får efterfølgende en tilbagemelding fra kvalitetsafdelingens vurderingspanel. I kvalitetsrapporten for 2013 fik uddannelsen en bemærkning om, at fagområderne var meget brede beskrevet. Bioanalytikeruddannelsen har efterfølgende drøftet og tilpasset beskrivelsen af de væsentligste fagområder. Større tilpasninger af uddannelsens indhold, som indebærer ændringer af studieordningen, præsenteres for og drøftes i uddannelsesudvalget. Udvalget foretager indstilling til direktør i VIA Sundhed, som har bemyndigelse til at godkende den institutionsspecifikke del af studieordningen. Opfølgning På baggrund af viden genereret fra både planlægning, udførelse og rapportering konkretiseres og drøftes behov for implementering af nye tiltag i forskellige fora på Bioanalytikeruddannelsen. Som nævnt er her en tæt kontakt til og inddragelse af beskæftigelsesområdet essentielt for den fortløbende videns- og kapacitetsopbygning på uddannelsen. Den genererede viden danner også grundlag for prioritering af kommende FoU aktiviteter på uddannelsen. Et eksempel herpå er Modul 5 i faget Bioanalytikerprofessionen. Teoriundervisningens pensum baseres på de til en hver tid nyeste artikler om professionens udvikling, bl.a. fra Danske Bioanalytikeres fagblad, nyhedsbreve fra Danske regioner og kommuner, samt tidligere studerendes udviklings- og forskningsprojekter. Et panel af bioanalytikere fra en bred vifte af nye og progressive faglige miljøer såvel inden for forskning, som uden for det traditionelle arbejdsområde (private regi) inviteres ind i undervisningsforløbet for at inspirere de studerende til nytænkning af professionens virksomhedsfelt. Et andet eksempel er undervisningen i faget Bioanalytikerprofessionen. Denne undervisning er udviklet som en ny læringsform, idet forløbet gennemføres som et entreprenørielt forløb, hvor de studerende indsamler disharmonier fra praksis. Med udgangspunkt i disse arbejdes der med nytænkning af professionens organisering, procedurer, opgaver og produktion. Denne proces foregår i et tæt samspil med aftagerne og har medført, at flere studerende er gået videre med deres idéer i studentervæksthuset eller/og i talentforløb på Bioanalytikeruddannelsen. Underviserne har desuden udviklet og gennemført en ny eksamensform på forløbet, på baggrund af undervisernes kompetenceudvikling gennem mastermodulet i professionsfaglig entreprenørskab, hvor de studerende evalueres på såvel refleksioner over proces og foretagsomhed som produkt og det teoretiske fundament. Den nye læringsform og eksamensform er indført som en del af et projekt. Relaterede bilag Bilag K3-58 Procedurebeskrivelse opdatering og omsætning af videngrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bilag K3-59 Indsatsområder kompetenceudvikling for Bioanalytikeruddannelsen Bilag K3-60 Kompetenceudviklingsplan for Bioanalytikeruddannelsen 4 Uddannelsernes niveau og indhold Uddannelsernes niveau og indhold tager udgangspunkt i de gældende bekendtgørelser og kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. Det institutionelle arbejde med at sikre uddannelsernes niveau og indhold foregår i arbejdet med at udvikle uddannelsernes studieordninger, semester-/modulbeskrivelser og undervisningsplaner. 35/80

36 I VIA foregår både evaluering af den samlede uddannelse og evaluering af undervisningen. Den samlede uddannelse evalueres med udgangspunkt i undersøgelser blandt aftagere og dimittender samt gennem reviews af eksterne eksperter gennem henholdsvis censorrapporter og regelmæssige evalueringer med inddragelse af eksterne eksperter. Undervisningens indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse evalueres gennem en fælles tilfredshedsundersøgelse for alle VIAs uddannelser og gennem undervisningsevaluering. Inddragelse af aftagere og dimittender er beskrevet i kapitel 5 om uddannelsernes relevans. 4.1 Kvalitetssikring af niveau og indhold Uddannelsesledelsen har det daglige ansvar for udvikling af uddannelsens niveau og indhold samt undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Der er formuleret en central processtandard med henblik på at sikre, at uddannelserne arbejder systematisk med evaluering af undervisningen - herunder også praktik, udlandsophold og netbaseret undervisning. 55 Processtandarden stiller krav om, at uddannelsesenheden har en procedure for evaluering af undervisning. Processtandarden formulerer følgende minimumskrav til slutevaluering af undervisning. Uddannelsesenheden skal gennem skriftlig evaluering sikre sig viden om de studerendes vurdering af undervisningen. Evalueringen skal belyse: o hvordan undervisningsforløbet har levet op til læringsmålene beskrevet i studieordningen, o hvordan tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse understøtter opnåelse af læringsmålene - herunder evaluering af anvendte aktivitetstyper, undervisnings- og arbejdsformer (for grunduddannelserne overensstemmende med studieaktivitetsmodellen). For modulopdelte uddannelser gælder som minimum følgende vedrørende evalueringsfrekvens: o hvert modul og dets elementer/fag skal som minimum evalueres hver 3. gang modulet gennemføres, o ved tegn 56 på problemer i evalueringerne skal uddannelseslederen vurdere, om der er brug for uddybende evaluering. For semesteropdelte uddannelser gælder som minimum følgende vedrørende evalueringsfrekvens: o alle fag og projekter skal som minimum evalueres hver 3. gang de gennemføres, - fagområder der er sammensat af flere mindre uddannelseselementer (fx valgfag) kan evalueres samlet - mindre enkeltstående uddannelseselementer kan evalueres mundligt, o ved tegn på problemer i evalueringerne skal uddannelseslederen vurdere, om der er brug for uddybende evaluering. Uddannelsesenheden skal anvende viden fra studerendes evaluering af undervisning til udvikling af tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet (for grunduddannelserne skal dette ske under hensyn til sammenhæng og progression i uddannelsen). Uddannelsesenheden skal sikre studerendes inddragelse i behandling af resultater af undervisningsevaluering. Uddannelsen skal årligt inddrage uddannelsesudvalget eller andre bekendtgørelsesbelagte udvalg (i VIA Efter- og videreuddannelse skal EVU-rådet inddrages) i en vurdering af den indhentede viden og drøftelse af behovet for tilpasning af uddannelsen. 55 Se bilag K1+K2-8 Processtandard for evaluering af undervisning 56 I uddannelsernes lokale procedurer er der defineret grænseværdier for, hvornår der skal handles på problemer. En grænseværdi kan være kvantitativ og eller kvalitativ. Evalueringsresultaterne gøres til genstand for en kritisk refleksion ud fra målgruppen og formål med undervisningen, og i hvilken kontekst undervisningen indgår. Grænseværdier for handling kan fx. være en syntese af de studerendes evalueringsresultater, undervisernes egen evaluering af undervisningen, undervisernes intention med undervisningen og dialogen med de studerende. 36/80

37 Der er ikke krav om en bestemt eller gennemgående evalueringsmodel eller evalueringsmetode - men der er krav om, at evalueringsmodel og metode er valgt og begrundet. Processtandarden er udfoldet i lokale procedurer hos alle uddannelsesenheder for at sikre en lokal tilpasning af metoder, arbejdsgang og ansvarsfordeling. Kvalitetssikring af internationale mobilitetsaktiviteter I regi af Danske Professionshøjskoler har Rambøll i 2015 kortlagt professionshøjskolernes og professionshøjskolesektorens status for internationaliseringsarbejde. Rapporten giver anbefalinger til varetagelsen af opgaver, der rækker frem mod regeringens internationaliseringsmål. VIA University College har på baggrund heraf bestilt en institutionsspecifik rapport. 57 Rapportens overordnede konklusion er, at VIA er godt i gang med internationaliseringsarbejdet - VIA har blandt andet et stort udbud af uddannelsesforløb med engelske moduler eller semestre. Der er dog også udviklingspotentialer i internationaliseringsarbejdet. Rapporten anbefaler at VIA: 1. Udarbejder ny internationaliseringsstrategi med klare mål, kriterier og nøgleindikatorer - Systematisering og standardisering af arbejde med relevante data - Løbende kommunikation af status på målopfyldelse (sikre medejerskab) 2. Udarbejder intern kommunikationsstrategi for at øge kendskab til internationaliseringsdagsordenen På baggrund af regeringens internationaliseringsmål, Rambølls rapport og nye eksterne krav til kvalitetssikring har VIA i 2015 iværksat udarbejdelse af fælles krav til kvalitetssikring af internationale mobilitetsaktiviteter. Der fokuseres på tre målsætninger: flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet (herunder korte ophold i vækstlande), flere samarbejder om dobbelt-/fællesgrader samt rekruttering af ikke-eu studerende. I relation til målsætningen flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet, er der udarbejdet en procedure (Step-by-Step Guide), der implementeres i organisationen i efteråret Guiden er udarbejdet med udgangspunkt i eksisterende lokale procedurer i VIA. Der udarbejdes primo 2016 tilsvarende procedurer for de øvrige to målsætninger - hvor kvalitetssikringen af den indgående mobilitet har udgangspunkt i de fælles nationale retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Code of Conduct. Kravene i Step-by-Step Guide lægger sig tæt op af kvalitetskravene under Erasmus+ programmet samt de nationale internationaliseringshandleplaner og -målsætninger. Guiden er inddelt i tre spor, der fokuserer på henholdsvis kvalitetssikring af studieophold, kvalitetssikring af praktikophold og kvalitetssikring af samarbejdsaftaler. Hvert af de tre spor er opdelt i fire faser: det forberedende arbejde, før mobiliteten/indgåelse af samarbejdsaftale, under mobiliteten/effektivisering af samarbejdsaftalen og efter mobiliteten/evaluering af samarbejdsaftalen. Step-by-Step Guiden formaliserer krav til blandt andet orientering og vejledning om udlandsophold for studerende, evaluering af vejledning og organisering af udlandsophold og evaluering af samarbejdspartnere. Guiden er universel og skal anvendes ved al vejledning og evaluering af studie- og praktikophold uagtet destination samt ved alle organiserede samarbejdsaftaler. Step-by-Step Guiden udfoldes i lokalt tilpassede procedurer. Til det formål anvendes en fælles skabelon til årshjul, der angiver gennemførslen af trinene i proceduren. 59 Hovedområderne kan med årshjulet synliggø- 57 Se bilag K4-61 Kortlægning af internationaliseringen på VIA University College 58 Se bilagene K4-62 Step-by-Step Guide - flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet og bilag K4-63 Proces og kommunikationsplan - kvalitetssikring af mobilitetsaktiviteter 59 Se bilag K4-64 Årshjul for kvalitetssikring - skabelon 37/80

38 re den lokale proces. Årshjulet fungerer som et kommunikationsværktøj i hovedområdet, idet det tydeliggør de interne processer for kvalitetssikring. Der følges årligt op på procedurerne for kvalitetssikring af internationale mobilitetsaktiviteter i VIAs Internationale Udvalg. Kriterierne i VIAs kvalitetsrapport vedrørende procedure for kvalitetssikring af studie- og praktikophold i udlandet vil blive tilpasset de nye fælles krav til kvalitetssikring af mobilitetsaktiviteter. Kvalitetssikringen af mobilitetsaktiviteter styrkes yderligere med implementering af mobilitetssystemet MoveOn primo MoveOn er en online platform, hvorfra de studerende kan ansøge om udlandsophold. Administration af partnerskaber skal ligeledes håndteres gennem MoveOn. Studieaktivitetsmodel VIAs professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser er beskrevet i henhold til professionshøjskolesektorens fælles studieaktivitetsmodel. Studieaktivitetsmodellen viser, hvilke studieaktiviteter, undervisningsformer og arbejdsformer, der anvendes på uddannelsen - og det forventede tidsforbrug på de forskellige aktiviteter. Studieaktivitetsmodellen er opdelt i fire kategorier. De fire kategorier dannes af to akser i forhold til hvem der initierer studieaktiviteten (underviser eller studerende), og hvem der deltager i studieaktiviteten (kun studerende eller både underviser og studerende). Figur 14 Studieaktivitetsmodellen Studieaktivitetsmodellen bidrager til kvalitetssikring af uddannelsens tilrettelæggelse og studieintensitet ved at tydeliggøre, hvordan de ugentlige timer fordeler sig mellem forskellige studie- og læringsaktiviteter. Modellen tydeliggør, at uddannelsen er et studie på fuld tid, og fremmer på den måde de studerendes fulde udnyttelse af uddannelsesforløbet. 38/80

39 Formålet med studieaktivitetsmodellen er således at styrke dialogen med de studerende ved at skabe større tydelighed om læringstilbud, arbejds- og undervisningsformer. Udover at styrke dialogen med de studerende bruges modellen også i VIAs interne arbejde med at tilrettelægge og udvikle uddannelser. Som eksempel har pædagoguddannelsen anvendt studieaktivitetsmodellen i planlægningen af alle moduler, så det bliver synligt, hvordan de enkelte studieaktiviteter hænger sammen og er gensidigt supplerende. Dette tydeliggør nødvendigheden af, at den studerende er aktiv i alle dele af læringsprocessen på tværs af de fire kvadranter. Studieaktivitetsmodellen har fremmet koblingen mellem underviserinitierede aktiviteter og selvstændige studierelaterede opgaver som for eksempel konkrete projekter i samarbejde med praksis, skriftlige caseopgaver, litteratursøgning og gruppereflektioner. Studieaktiviteten evalueres nu med udgangspunkt i hver af de fire kvadranter ved afslutningen af modulet. Den seneste studentertilfredshedsundersøgelse har desuden vist, at andelen af studerende, der bruger mere end 35 timer om ugen på studiet er øget markant. Denne stigning tilskrives tydeliggørelse af forventninger og krav gennem studieaktivitetsmodellen. Relaterede bilag Bilag K1+K2-8 Processtandard for evaluering af undervisning Bilag K4-61 Kortlægning af internationaliseringen på VIA University College Bilag K4-62 Step-by-Step Guide - flere studerende på studie- og praktikophold i udlandet Bilag K4-63 Proces- og kommunikationsplan - kvalitetssikring af mobilitetsaktiviteter Bilag K4-64 Årshjul for kvalitetssikring - skabelon 4.2 Ledelsesinformation om niveau og indhold Den systematiske ledelsesinformation relateret til arbejdet med uddannelsernes niveau og indhold findes i den årlige kvalitetsrapport, i kvartalsstatistikken, i studentertilfredshedsundersøgelsen og i censorrapporterne Undervisningsevaluering I den årlige kvalitetsrapport samles der op på uddannelsesenhedernes arbejde med undervisningsevaluering. Hver uddannelsesenhed redegør for plan og systematik for arbejdet med undervisningsevaluering, de væsentligste konklusioner fra årets evalueringer og iværksatte tiltag på baggrund af konklusionerne. Vurderingskriterierne for undervisningsevaluering er: Der er henvist til en plan for skriftlig undervisningsevaluering eller moduler/fag evalueres skriftligt hver gang. Der er angivet konkrete resultater af undervisningsevalueringen for udbudsstedet og resultaterne er henført til konkrete moduler/fag. De beskrevne indsatsområder er direkte udledt af resultaterne af undervisningsevalueringen, eller resultaterne af undervisningsevalueringen er så positive, at der ikke er behov for indsatser. Uddannelsesenhedens procedure lever op til processtandarden for evaluering af undervisning. Som det fremgår af nedenstående figur, har uddannelserne arbejdet aktivt med systematik for undervisningsevaluering fra 2013 til /80

40 Figur 15 Vurdering af uddannelsernes plan og systematik for undervisningsevaluering Implementering af processtandard for undervisningsevaluering har betydet, at alle uddannelser har en beskrevet procedure for skriftlig slutevaluering af undervisningen. Næsten alle uddannelser har i redegørelsen til kvalitetsrapporten for 2014 beskrevet en plan for skriftlig evaluering af undervisningen og kan redegøre for resultater og heraf følgende handlinger på baggrund af evalueringen fra 73% i 2013 til 96% i Resultatet giver således ikke anledning til fælles initiativer. Problemstillingen håndteres lokalt på de to aktuelle uddannelser. I forbindelse med evaluering af processtandard for evaluering af undervisning er der sat fokus på redegørelse for evaluering af de netbaserede uddannelsesforløb i proceduren, resultatopgørelsen og handling. Informationerne om undervisningsevaluering i den årlige kvalitetsrapport drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Status er udgangspunkt for beslutning om forbedringstiltag i de enkelte uddannelsesenheder og tiltag med henblik på læring på tværs af organisationen. Kvalitetsrapportens status på undervisningsevaluering drøftes desuden i VIAs kvalitetsudvalg med henblik på behov for fælles tiltag til kvalitetssikring som kan styrke systematikken i arbejdet Udlandsophold I den årlige kvalitetsrapport samles der op på uddannelsesenhedernes arbejde med kvalitetssikring af studie- og praktikophold i udlandet. Vurderingskriterierne for kvalitetssikring af udlandsophold er: Der foreligger en klar beskrivelse af systematisk evaluering af praktik og studieophold i udlandet, samt kontakt til praktik-, uddannelsessted og studerende. Hver uddannelsesenhed redegør for egen procedure for kvalitetssikring af studie- og praktikophold i udlandet. Figur 16 Vurdering af procedure for kvalitetssikring af studie- og praktikophold i udlandet udlandsophold 2014 udlandsophold % 20% 40% 60% 80% 100% grøn gul rød Kvalitetsrapporten for 2014 viser, at næsten alle VIAs uddannelsesenheder nu har en dækkende procedure for kvalitetssikring af studie- og praktikophold i udlandet fra 54% i 2013 til 93% i Informationerne om kvalitetssikring af studie- og praktikophold i udlandet i den årlige kvalitetsrapport drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Status er udgangspunkt for beslutning om forbedringstiltag i de enkelte uddannelsesenheder og tiltag med henblik på læring på tværs af organisationen. 40/80

41 I 2015 er der taget initiativ til udarbejdelse af fælles retningslinjer for kvalitetssikring af studie- og pratikophold i udlandet. 60 Fremadrettet vil resultaterne fra kvalitetsrapporten blive drøftet i VIAs internationale udvalg Studieintensitet I kvalitetsrapporten for 2014 indgik der for første gang data for studieintensitet. Viden om antal timer anvendt på studiet er indsamlet gennem studentertilfredshedsundersøgelsen, hvor de studerende er blevet bedt om at vurdere det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug på forberedelse, undervisning, eksamen og øvrige studieaktiviteter. Resultatet for studieintensitet er ikke blevet vurderet i kvalitetsrapporten, da der ikke foreligger sammenlignelige data over tre år. Nedenstående figur viser de studerendes gennemsnitlige tidsforbrug på VIAs professionsbacheloruddannelser. Figur 17 Studerendes gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug på forberedelse, undervisning, eksamen og øvrige studieaktiviteter Det gennemsnitlige timeforbrug på professionsbacheloruddannelserne er 35,8 timer pr. uge. I VIAs udviklingskontrakt er det målsat, at timeforbruget skal øges med 5% årligt indtil gennemsnittet er 37 timer. Den iværksatte indsats er knyttet til anvendelsen af studieaktivitetsmodellen i beskrivelse af uddannelserne og forventningsafstemning med studerende. Indsatserne er beskrevet for hver enkelt uddannelse og indgår i redegørelsen for kvalitetsrapporten for Gennemførelse og gennemførelsestid I den årlige kvalitetsrapport samles der op på nøgletal for gennemførelse, gennemførelsestid og uddannelsesenhedernes arbejde med at øge fastholdelsen. Uddannelsesenhedens gennemførelse for de senest tre dimitterede årgange vurderes på baggrund af kvalitetsstandarden på 80%. 61 For de uddannelsesenheder, der ikke lever op til kvalitetsstandarden, er der krav om, at der foreligger en handlingsplan for øget fastholdelse. Vurderingskriteriet for gennemførelse er: Resultatet ligger over VIAs standard i minimum det senest opgjorte år. Uddannelsesenhedens procedure lever op til processtandarden for analyse af frafald. 60 Se afsnit 4.1 om kvalitetssikring af internationale mobilitetsaktiviteter. 61 Se bilag K4-65 Nøgletal for gennemførelse 41/80

42 Figur 18 Vurdering af uddannelsernes gennemførelse resultater 2014 resultater 2013 initiativer 2014 initiativer % 20% 40% 60% 80% 100% grøn gul rød ikke vurderet Det er en stor udfordring for VIAs uddannelser at leve op til den ambitiøse standard for gennemførelse, som VIAs direktion har fastsat - 68% af uddannelserne opfylder ikke standarden i % af uddannelsesenhederne er ikke vurderet på indikatoren for gennemførelse, fordi uddannelsen/udbuddet er så nyt, at der endnu ikke er dimittender. Næsten alle uddannelser arbejder allerede systematisk med analyse af frafald i henhold til processtandarden, har udarbejdet handleplaner for at øge gennemførelsen og iværksætter relevante initiativer. Den årlige opfølgning på gennemførelse af de senest tre dimitterede årgange suppleres af en kvartalsvis status på fastholdelse for de igangværende årgange. Fastholdelsesstatus pr. 1. juli 2015 viser, at fastholdelsen hos de to kommende dimittendårgange allerede på nuværende tidspunkt ligger under kvalitetsstandarden på 80%. 62 Figur 19 Kvartalsstatistik fastholdelsesstatus pr. 1. juli 2015 Pilene og tallene i parentes indikerer stigning/fald i fastholdelsen på den enkelte årgang pr. 1. juli 2015 sammenlignet med årgangen, der var samme sted i studieforløbet pr. 1. juli Udover gennemførelse fokuseres der også på gennemførelsestid i den årlige kvalitetsrapport. Uddannelsesenhedernes gennemførelsestid for de senest tre dimitterede årgange vurderes på baggrund af kvalitetsstandarden om, at 80 % af de studerende, der gennemfører deres uddannelse, skal gennemføre på normeret tid. 63 Vurderingskriteriet for gennemførelsestid er: Resultatet ligger over VIAs standard i minimum det senest opgjorte år. 62 Se bilag K1+K2-12 Kvartalsstatistikrapport juli Se bilag K4-66 Nøgletal for gennemførelsestid 42/80

43 Figur 20 Vurdering af uddannelsernes gennemførelsestid resultater 2014 resultater 2013 initiativer 2014 initiativer % 20% 40% 60% 80% 100% grøn gul rød ikke vurderet Ligesom for gennemførelse, er det en stor udfordring for VIAs uddannelser at leve op til standarden for gennemførelsestid. 45 % af uddannelserne opfylder ikke standarden i Årsagen til studietidsforlængelse er for alle uddannelser primært længerevarende orlov - herunder barselsorlov. Resultatet giver derfor ikke anledning til initiativer - udover at datagrundlag for vurdering af gennemførelsestid fremover skal tage højde for orlov. På baggrund af kvalitetsrapporten for 2014 har direktionen besluttet at igangsætte en analyse på tværs af VIAs grunduddannelser vedrørende studerendes gennemførelse. 64 Analysen iværksættes i erkendelse af at en ellers positiv udvikling i fastholdelsen er stagnerende, og at der behov for en informeret drøftelse af VIAs standard for gennemførelse og fremadrettede indsats set i lyset af både de hidtidige initiativer og de paradokser, der findes i mål om øget gennemførelse. Informationerne om gennemførelse og gennemførelsestid i den årlige kvalitetsrapport drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Status er udgangspunkt for beslutning om forbedringstiltag i de enkelte uddannelsesenheder og tiltag med henblik på læring på tværs af organisationen. Kvalitetsrapportens status på gennemførelse drøftes desuden i VIAs kvalitetsudvalg med henblik på behov for fælles tiltag til kvalitetssikring, som kan styrke systematikken i arbejdet med analyse af frafald Karakterer I den årlige kvalitetsrapport samles der op på nøgletal for karakterer. Karakterer fordelt på afsluttende eksamener vurderes på baggrund af kvalitetsstandarden på 90%. 65 For de uddannelsesenheder, der ikke lever op til kvalitetsstandarden, er der krav om en redegørelse for hvilke faktorer, der har betydning for manglende beståelse af eksamen i de aktuelle fag/kurser/moduler. Vurderingskriterierne for karakterer er: Resultatet ligger over VIAs standard i minimum det senest opgjorte år. Besvarelsen indikerer, at der arbejdes systematisk med monitorering af resultater og planlægning af aktiviteter med afsæt i disse. Det er ikke muligt at lave en direkte sammenligning af resultaterne for 2013 og selvom resultaterne fra begge år fremgår af nedenstående figur. I 2013 blev én samlet beståelsesprocent, indeholdende alle fag, opgjort for hver enkelt uddannelsesenhed. I 2014 er det valgt at opgøre beståelsesprocenter for hvert enkelt fag/kursus/modul, sådan at eventuelle problemområder træder tydeligere frem. 64 Se bilag K4-67 Notat om undersøgelse vedrørende studerendes gennemførelse 65 Se bilag K4-68 Nøgletal for karakterer 43/80

44 Figur 21 Vurdering af karakterer for afsluttende eksamener 66 karakterer 2014 karakterer % 20% 40% 60% 80% 100% grøn gul rød I kvalitetsrapporten for 2014 lever 54 % af uddannelsesenhederne op til kvalitetsstandarden for karakterer på alle enhedens fag/kurser/moduler. På 18 % uddannelsesenhederne ligger man under kvalitetsstandarden for et enkelt eller et lille antal fag/kurser/moduler. Resultatet giver ikke anledning til fælles initiativer. Problemstillingen håndteres lokalt på de aktuelle uddannelsesenheder. Informationerne om karakterer i den årlige kvalitetsrapport drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Status er udgangspunkt for beslutning om forbedringstiltag i de enkelte uddannelsesenheder og tiltag med henblik på læring på tværs af organisationen Studentertilfredshedsundersøgelse VIA gennemfører hvert andet år en fælles tilfredshedsundersøgelse blandt danske og internationale studerende på grunduddannelserne. Der er gennemført fire undersøgelser siden Seneste undersøgelse er gennemført i Tilfredshedsundersøgelsen gennemføres i samarbejde med landets øvrige professionshøjskoler og erhvervsakademier. Tilfredshedsundersøgelsen blandt studerende måler den overordnede tilfredshed med uddannelsen på forhold vedrørende: organisering af uddannelsen undervisningen udstyr og materialer fysisk miljø socialt miljø uddannelsens relevans og brugbarhed praktik eksaminer og prøver. Tilfredshedsundersøgelsen udgør samtidig et kvantitativt input til undervisningsmiljøvurderingen, idet spørgerammen omfatter både det fysiske, sociale/psykiske og æstetiske miljø, som krævet i loven om undervisningsmiljø. I den årlige kvalitetsrapport samles der op på nøgletal for studieglæde. Indeks for studieglæde vurderes på baggrund af kvalitetsstandarden på 70. For de uddannelsesenheder, der ikke lever op til kvalitetsstandarden, er der krav om at der foreligger en handlingsplan for arbejdet med at øge studentertilfredsheden. Vurderingskriterier for studieglæde er: Resultatet ligger over VIAs standard i minimum det senest opgjorte år. De beskrevne indsatsområder er direkte udledt af resultaterne for studieglæde. 66 Resultatet for 2013 viser fordelingen af uddannelsesenheder med grøn, gul og rød vurdering, baseret på én samlet beståelsesprocent, indeholdende alle uddannelsesenhedens afsluttende fag/kurser/moduler. Resultatet for 2014 viser derimod en fordeling baseret på vurderinger af beståelsesprocenter for hvert enkelt fag på den enkelte uddannelsesenhed. Her angiver andelen med vurderingen grøn de uddannelsesenheder som lever op til kvalitetsstandarden for alle enhedens fag/kurser/moduler. Andelen med vurderingen gul er de uddannelsesenheder som har fået vurderingen gul på mindst ét fag/kursus/modul. Andelen med markeringen rød er de uddannelsesenheder der på mindst ét fag/kursus/modul har fået vurderingen rød. 44/80

45 Figur 22 Vurdering af indeks for studieglæde resultater 2014 resultater 2013 initiativer 2014 initiativer % 20% 40% 60% 80% 100% grøn gul rød ikke vurderet Det er en udfordring for mange af VIAs uddannelsesenheder at opfylde VIAs kvalitetsstandard på indeks 70 55% af uddannelsesenhederne opfylder ikke kvalitetsstandarden. Alle uddannelser, såvel uddannelser der udbydes på dansk som uddannelser der udbydes på engelsk, arbejder systematisk med opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelsen og har udarbejdet handleplaner, hvis de ikke opfylder kvalitetsstandarden. De konkrete indsatser i uddannelsesenhederne fremgår af handleplanerne. På baggrund af behandlingen af kvalitetsrapporten har direktionen som supplement til uddannelsernes lokale indsatser besluttet at sætte fokus på arbejdet med studentertilfredshedsundersøgelsen og studieglæde i et tværgående videndelingsarrangement. Studentertilfredshedsundersøgelsen behandles ikke kun i forbindelse med den årlige kvalitetsrapport. Den drøftes særskilt i forbindelse med offentliggørelsen af rapporter. 67 Udviklingen i studieglæde, udbytte og loyalitet har været stigende fra 2009 til For professionsbacheloruddannelserne har VIA i 2014 oplevet et fald i studieglæde, udbytte og loyalitet i forhold til resultat i Faldet beror primært på resultatet for pædagoguddannelsen, som er VIAs største uddannelse og derfor har stor vægt i det samlede resultat. Tilfredshedsundersøgelsen er gennemført på tidspunktet for omlægning af pædagoguddannelsen i forbindelse med ny studieordning - oktober-november Der var bekymring blandt de studerende for den nye tilrettelæggelse af uddannelsen, hvilket var den primære årsag til den faldende tilfredshed. Som opfølgning på tilfredshedsundersøgelsen blev dialogen om omlægning styrket. På trods af faldende tilfredshed ligger VIAs resultater dog over gennemsnittet for de øvrige professionshøjskoler. VIAs resultater sammenholdt med de øvrige professionshøjskoler og erhvervsakademier, der indgår i tilfredshedsundersøgelsen 2014, er vist i figurerne herunder. Figur 23 Resultatområder tilfredshedsundersøgelse 2014 VIAs resultater er delt i to rapporter - en for professionsbacheloruddannelser 68 og en for erhvervsakademiuddannelser 69 - fordi der er en lille forskel i de spørgerammer de to sektorer anvender. 67 Se bilagene K4-69 Opfølgning på tilfredshedsundersøgelse blandt studerende 2014 og K4-70 Uddrag af referat fra direktionsmøde den Se bilag K4-71 Studentertilfredshedsundersøgelse - institutionsrapport for professionsbacheloruddannelser 45/80

46 For de to resultatområder studieglæde og udbytte ligger VIA Professionshøjskolen lidt over gennemsnittet for professionshøjskoler samlet. For resultatområdet loyalitet ligger VIA Professionshøjskolen på linje med professionshøjskolerne samlet. For alle tre resultatområder er der sket en negativ udvikling i indekstallet for VIA Professionshøjskolen. I forhold til alle resultatområder ligger VIA Erhvervsakademiet også over gennemsnittet for andre erhvervsakademier samlet. For resultatområderne studieglæde og loyalitet er der sket en positiv udvikling i indekstallet for VIA Erhvervsakademiet. Resultaterne for indsatsområderne i tilfredshedsundersøgelsen viser også et fald i tilfredsheden fra undersøgelsen i 2013 til Fra 2009 til 2013 har der været en positiv udvikling i indsatsområderne. Professionsbacheloruddannelserne har en negativ udvikling i indekstallene på alle seks indsatsområder. Erhvervsakademiuddannelserne har en stabil eller positiv udvikling i indekstallene på nær for indsatsområderne fysisk miljø samt udstyr og materialer. At arbejde med disse to indsatsområder kan dog ifølge Ennovas beregningsmodel ikke forbedre de studerendes studieglæde. Figur 24 Indsatsområder tilfredshedsundersøgelse 2014 Viden anvendes til udvikling af og prioritering af ressourcer vedrørende uddannelsens tilrettelæggelse og undervisningsmiljø. Resultaterne drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Handlinger iværksættes primært på uddannelsesenheds niveau - så tæt på de studerende som muligt. Forhold vedrørende fælles faciliteter behandles på campusniveau sammen med relevante fællesfunktioner. De studerende involveres i behandling af resultater og behov for initiativer og tiltag. For at skabe forbedringer af indeksniveauet på studieglæde skal der rettes opmærksomhed mod de hovedområder, institutionsrapporterne afdækker som prioriterede. I institutionsrapporterne peges der på, at ledelse og organisering af uddannelsen fortsat er det indsatsområde VIA skal prioritere, fordi de studerendes vurdering er relativ lav, og fordi ledelse og organisering har en relativ stor effekt på de studerendes tilfredshed. Undersøgelsen viser desuden, at undervisning er den faktor med størst effekt på de studerendes studieglæde. Selvom de studerendes vurdering af undervisning er høj, er det derfor vigtigt at vedligeholde indsatsen i forhold til undervisning. 69 Se bilag K4-72 Studentertilfredshedsundersøgelse - institutionsrapport for erhvervsakademiuddannelser 46/80

47 4.2.7 Kvalitet og relevans i VIA Efter- og videreuddannelse VIA Efter- og videreuddannelse har siden 2008 gennemført systematisk evaluering af de bekendtgørelsesbelagte uddannelser. Formålet med evalueringerne er at indhente viden om de studerendes vurdering af udbytte, kvalitet og relevans af uddannelsesaktiviteterne med fokus på, om undervisningen inden for de givne rammer støtter de studerendes læring i forhold til læringsmålene og bidrager til læring, der kan anvendes til udvikling af praksis. Følgende dimensioner ved uddannelsesaktiviteterne vurderes: 1. Fagligt udbytte og indfrielse af læringsmål 2. Den pædagogiske tilrettelæggelse, herunder hvordan de anvendte undervisnings- og arbejdsformer bidrager til læringsudbytte 3. Praksisrelation, herunder læringsudbytte i forhold til forventning om at kunne anvende det lærte i praksis 4. Den anvendte litteraturs relevans og sværhedsgrad 5. Arbejdsbelastning, herunder omfang af litteratur, opgaver og øvelser, samt anvendt tid 6. Rammer for læringsmiljøet, herunder kontakten til uddannelsesstedet samt de fysiske rammer 7. Den studerendes engagement 8. Samlet tilfredshed Evalueringerne er en del af et større undersøgelseskoncept. Resultater opgøres og anvendes således på flere niveauer. 70 I den årlige kvalitetsrapport samles der op på nøgletal for hhv. indfrielse af læringsmål, relation til praksis (variablen "Anvendelse af kompetencer") og samlet tilfredshed. Kvalitetsstandarden er i kvalitetsrapporten for 2014 sat til værdien 4 (skala fra 1-7). Der er krav om handlingsplaner for de uddannelsesenheder, der ikke opfylder kvalitetsstandarden. Figur 25 Resultatområder udvikling fra 2011 til 2015 opgjort på hovedområdeniveau For alle tre resultatområder er der tale om en positiv udvikling fra 2011 til 2015 og også generelt om en høj score og et meget stabilt niveau. Den generelt høje score afspejles i kvalitetsrapporten, hvor alle uddannelsesenheder opfylder kvalitetsstandarden. Vurderingskriterier for læringsmål, relation til praksis og tilfredshed er: Resultatet ligger over VIAs standard i minimum det senest opgjorte år. De beskrevne indsatsområder er direkte udledt af resultaterne for studieglæde. 70 På modulniveau opgøres og anvendes resultater løbende. På uddannelsesniveau udarbejdes samlede uddannelsesrapporter to gange årligt med aggregerede data fra samtlige modulevalueringer inden for den pågældende uddannelse. På uddannelsesenheds- og hovedområdeniveau udarbejdes nøgletal en gang årligt. Nøgletallene indgår i uddannelsesenhedernes årlige kvalitetsrapport. 47/80

48 Figur 26 Vurdering af indeks for læringsmål, relation til praksis og tilfredshed Indfrielse af læringsmål 2014 grøn Anvendelse af kompetencer 2014 gul rød Samlet tilfredshed 2014 ikke vurderet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% For så vidt angår de samlede resultater, er billedet mere varieret. Nedenfor sammenfattes resultater og indsatsområder på hovedområdeniveau for de seneste fire semestre. 71 Som det fremgår, er de studerendes vurdering af uddannelsesaktiviteterne generelt positiv. Det gælder både i forhold til fagligt udbytte og opfyldelse af læringsmål, litteratur, engagement, relation til praksis og samlet tilfredshed. Rammer for læringsmiljøet scorer relativt lavt. De fysiske rammer og information forud for studieforløbet scorer lavest, dog ligger niveauet over den fastsatte kvalitetsstandard. Figur 27 Resultat- og indsatsområder på hovedområdeniveau 2013 til ,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 60,00 70,00 80,00 90,00 100,00 Fagligt udbytte Indfrielse af læringsmål Holdundervisning Studieøvelser og aktiviteter Feedback fra underviser Egen forberedelse Praksisrelation Inddragelse af egne erfaringer Ny viden og inspiration Anvendelse af kompetencer Litteraturens relevans Litteraturens niveau Information før studieforløb Kontakt til Studieadm. Studienet De fysiske rammer Engagement Samlet tilfredshed Forår 2015 Efterår 2014 Forår 2014 Efterår 2013 Indsatsområderne er særligt knyttet til undervisnings- og arbejdsformer. Holdundervisning er tydeligvis den undervisningsaktivitet, som de studerende vurderer i størst udstrækning understøtter deres læring. Studieøvelser og feedback fra underviser scorer lavest i alle fire semestre. Dette har været et opmærksomhedspunkt i uddannelsesenhedernes handlingsplaner, og de iværksatte initiativer har tilsyneladende haft effekt. Således ses en positiv udvikling på hhv. +4 og +4,5 indekspoint fra efterår 2013 til forår 2015 på de to resultatområder. Generelt er der en positiv udvikling fra 2013 til Således ses en stigning på samtlige resultatområder med undtagelse af to. De studerendes engagement og deres vurdering af egen forberedelse som under- 71 Se bilag K4-73 Hovedområderapport VIA Efter- og videreuddannelse - september /80

49 støttende for læringsudbyttet er begge lavere vurderet i 2015 sammenlignet de to foregående år. Med indeksværdier på hhv. 80 og 75 ligger begge resultatområder dog betragteligt over kvalitetsstandarden. Resultaterne drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA på baggrund af rapporter tilpasset det enkelte niveau - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Handlinger iværksættes primært på uddannelsesenhedsniveau så tæt på de studerende som muligt. Forhold vedrørende fælles faciliteter behandles på campusniveau sammen med relevante fællesfunktioner. De studerende involveres i behandling af resultater og behov for initiativer og tiltag. Det foregår med afsæt i undervisningen på de moduler, de følger. Desuden involveres de studerende med jævne mellemrum i evaluering og justering af undersøgelseskonceptet og den anvendte spørgeramme. Dette er senest foregået i foråret Aktuelt og fremadrettet er der i opfølgningen og iværksatte handlinger særligt opmærksomhed på undervisnings- og arbejdsformer, da det er blandt de faktorer, der har størst effekt på de studerendes studieudbytte Internationale mobilitetsaktiviteter VIA har bagudrettet haft fokus på ind- og udgående mobilitet af minimum 12 ugers varighed i opgørelsen af studenterudveksling. I nedenstående figur ses udviklingen i mobilitetsaktiviteter fra 2010 til Figur 28 International studenterudveksling af minimum 12 ugers varighed 2010 antal 2011 antal 2012 antal 2013 antal 2014 antal Udgående studentermobilitet Indgående studentermobilitet Ikke-ressourceudløsende STÅ er for udenlandske selvbetalere i alt Fokus på mobilitet har blandt andet været styret af kravet om balance mellem indgående og udgående studerende målt i perioden fra 2013 til VIAs campus i Horsens har gennem en årrække opbygget et internationalt studiemiljø, som har tiltrukket mange udenlandske studerende. Balancekravet har betydet, at VIA nu bevidst modtager færre udenlandske udvekslingsstuderende - og har fokus på at flere fuldtidsstuderende fra VIA skal på studie- eller praktikophold i udlandet. I regeringens internationaliseringsstrategi indgår ligeledes mål for mobilitet - herunder at 50% af de studerende skal på studie- eller praktikophold i udlandet. Internationaliseringsstrategien betyder, at der fremadrettet er fokus på nye nøgletal. I forhold til udgående studentermobilitet vil der fremadrettet være fokus på antal studerende på meritgivende udlandsophold af minimum 14 dages varighed. Endvidere vil der være særligt fokus på ophold i nabolande og vækstlande. I forhold til indgående studentermobilitet vil der fremadrettet være fokus på andelen af internationale studerende fra lande uden for EU/EØS og på andelen af udenlandske studerende, der selv finansierer deres uddannelse. Herudover vil der være fokus på antal samarbejder om dobbelt- og fællesgrader mellem VIA og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Informationerne om international mobilitet drøftes i hovedområdeledelsen, i Internationalt Udvalg og direktionen blandt andet med henblik på at sikre balance mellem indgående og udgående studerende samt øge den udgående mobilitet. 49/80

50 4.2.9 Censorrapporter I censorrapporterne vurderes det faglige niveau på de enkelte fag på uddannelserne samt deres relevans for arbejdsmarkedet. I kvalitetsrapporten følges der op på uddannelsesenhedernes anvendelse af censorrapporterne i udvikling af uddannelsens niveau, indhold og relevans. Uddannelsesenhederne beskriver ansvar og systematik for behandling af og opfølgning på censorrapporter samt eventuelle initiativer iværksat på baggrund af arbejdet med censorrapporterne. 80% af uddannelsesenhederne har en velbeskrevet systematik for behandling af censorrapporterne, men kvalitetsrapporten viser et billede af, at censorrapporterne er af meget svingende kvalitet - og at det derfor langt fra er alle uddannelser, der kan bruge rapporten til udviklingsformål. De uddannelser, der har problemer med kvaliteten af censorrapporterne, kontakter censorformandsskabet med henblik på at drøfte problemstillingen. Informationerne om censorrapporterne i den årlige kvalitetsrapport drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Status er udgangspunkt for beslutning om forbedringstiltag i de enkelte uddannelsesenheder og tiltag med henblik på læring på tværs af organisationen. Relaterede bilag Bilag K4-65 Nøgletal for gennemførelse Bilag K1+K2-12 Kvartalsstatistikrapport juli 2015 Bilag K4-66 Nøgletal for gennemførelsestid Bilag K4-67 Notat om undersøgelse vedrørende studerendes gennemførelse Bilag K4-68 Nøgletal for karakterer Bilag K4-69 Opfølgning på tilfredshedsundersøgelse blandt studerende 2014 Bilag K4-70 Uddrag af referat fra direktionsmøde den Bilag K4-71 Studentertilfredshedsundersøgelse - institutionsrapport for professionsbacheloruddannelser Bilag K4-72 Studentertilfredshedsundersøgelse - institutionsrapport for erhvervsakademiuddannelser Bilag K4-73 Hovedområderapport VIA Efter- og videreuddannelse - september Regelmæssige evalueringer med inddragelse af eksterne eksperter Fra 2015 har VIA implementeret et koncept for regelmæssige evalueringer med inddragelse af eksterne eksperter. Evalueringerne gennemføres efter en fastlagt seksårig turnusplan, hvor alle VIAs videregående uddannelser indgår. 72 Turnusplanen er udarbejdet i forlængelse af de indtil nu gennemførte uddannelsesakkrediteringer. 73 I forbindelse med de regelmæssige evalueringer sammensættes et eksternt ekspertpanel, der får tilsendt uddannelsens dokumentation og tilhørende guide til evalueringsarbejdet. På den baggrund vurderer panelet uddannelsens kvalitet. Ekspertpanelet fastlægger i samarbejde med VIA Kvalitet temaer og spørgsmål, som panelet får uddybet på et evalueringsmøde med repræsentanter fra uddannelsen inklusiv studerende. Panelet består af faglige og pædagogiske eksperter, aftagerrepræsentanter, en studerende fra en beslægtet uddannelse og en repræsentant fra uddannelsens censorkorps. Evalueringskonsulenter fra VIA faciliterer evalueringen. 72 Se bilagene K4-74 Turnusplan for for VIAs videregående grunduddannelser og K4-75 Turnusplan for for VIAs diplom- og akademiuddannelser 73 Se bilag K4-76 Positivt akkrediterede eksisterende udbud /80

51 Evalueringerne baseres på en helhedsvurdering og fokuserer på udviklingsområder med afsæt i akkrediteringsvejledningen. Den regelmæssige evaluering sikrer således, at uddannelsen lever op til gældende lovmæssige krav - herunder uddannelsesbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen, adgangsbekendtgørelsen og akkrediteringsbekendtgørelsen. Resultater og anbefalinger samles i en rapport, som drøftes af direktion, uddannelsesledelse, medarbejdere og studerende efter beskrevne og fastlagte procedurer. Konceptet for regelmæssige evalueringer 74 justeres løbende og evalueres med inddragelse af deltagerne fra de første fem evalueringer primo Der er i september 2015 gennemført evalueringer med eksterne eksperter af uddannelsen til professionsbachelor i animation 75 og uddannelsen til professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik 76. Hovedkonklusionerne fra de to gennemførte evalueringer Evalueringen af Animation blev gennemført med et internationalt panel på engelsk, mens evalueringen af Psykomotorik blev gennemført med et dansk panel. Det var panelernes overordnede vurdering, at uddannelserne demonstrerer en stærk evalueringskultur og meningsfuld implementering af VIAs kvalitetssystem - reflekteret og systematisk med involvering af relevante aktører. Evalueringerne viste, at de to uddannelser set med panelets øjne lever op til alle relevante bekendtgørelser. Dog har VIAs egne forberedelser til evalueringerne klargjort, at de pågældende uddannelser ligesom mange andre uddannelser, blandt andet som følge af studiefremdriftsreformens bekendtgørelsesændringer, står foran en opdatering af deres studieordninger. Der er primært tale om, at uddannelserne skal indføje allerede eksisterende regler på uddannelserne i deres studieordninger samt inkorporere nyere fortolkninger af reglerne og også opdatere mindre betydende afsnit. Mens Psykomotorikuddannelsen er i gang med udvikling af ny national studieordning sammen med de øvrige sundhedsuddannelser i Danmark og derfor meget snart har en helt ny studieordning, så er Animationsuddannelsen i forbindelse med denne evaluering i gang med at opdatere og forny deres studieordning, så den følger de lovgivningsmæssige nye krav til studieordninger. På den baggrund bliver alle studieordninger i VIAs uddannelser og udbud nu opdateret. Den Centrale Studieadministrative Enhed har udarbejdet en juridisk vejledning 77 samt skabelon til udarbejdelse af studieordninger 78 og følger op på opdateringsarbejdet. Ved evaluering af Psykomotorikuddannelsen var der blandt andet fokus på transfer af viden mellem teori og praktik, karrierevejledning og sundhedsfremme som tema i uddannelsen. Det var panelets overordnede vurdering, at uddannelsen har en god struktur i forhold til transfer. I forhold til karrierevejledning var det panelets vurdering, at uddannelsen har velfungerende initiativer. Panelet anbefalede, at uddannelsen placerer nogle af disse tidligere i uddannelsen for at give de studerende et tydeligere billede af fremtidige karrieremuligheder. I forhold til sundhedsfremme anbefalede panelet, at sundhedsfremme i højere grad bliver inddraget med en sociologisk vinkel, at temaet bliver tydeliggjort i studieordning, og at praksis blev inddraget i undervisningen i dette tema. Ved evalueringen af Animation blev det af panelet fremhævet, at uddannelsen var kendetegnet af en involverende evalueringskultur, der med en filosofi om deep democracy involverer studerende, undervisere og aftagere løbende i evalueringen. Panelet pegede på enkelte opmærksomhedspunkter til opfølgning, der relaterer sig til blandt andet videreudvikling af curriculum og en række standardkrav for professionsbacheloruddannelser - herunder det formelle kompetenceniveau for nøglepersoner (koordinatorer) med fagligt og pædagogisk ansvar. 74 Se bilag K4-77 Regelmæssige evalueringer af VIAs videregående uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter 75 Se bilag K4-78 Guide to evaluation - The Character Animation Programme 76 Se bilag K4-79 Evalueringsguide - Psykomotorikuddannelsen 77 Se bilag K4-93 Juridisk vejledning til udformning af studieordninger 78 Se bilag K4-94 Skabelon til studieordninger 51/80

52 Kvalitetssikring af de nationale fællesdele af studieordninger I regi af Danske Professionshøjskoler arbejdes på at afklare hvordan de enkelte institutioners evalueringer med inddragelse af eksterne eksperter bedst anvendes til kvalitetssikring og -udvikling af de nationale fællesdele af studieordningerne. Kvalitetssikring og -udvikling af de nationale fællesdele af studieordningerne planlægges i regi af uddannelsernes fælles ledernetværk. VIA stiller sine evalueringsrapporter til rådighed for ledernetværkenes arbejde - og tilretter om nødvendigt det eksisterende koncept for reglemæssige evalueringer. Relaterede bilag Bilag K4-74 Turnusplan for for VIAs videregående grunduddannelser Bilag K4-75 Turnusplan for for VIAs diplom- og akademiuddannelser Bilag K4-76 Positivt akkrediterede eksisterende udbud Bilag K4-77 Regelmæssige evalueringer af VIAs videregående uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter Bilag K4-78 Guide to evaluation the Character Animation programme Bilag K4-79 Evalueringsguide - Psykomotorikuddannelsen Bilag K4-93 Juridisk vejledning til udformning af studieordninger Bilag K4-94 Skabelon til studieordninger 4.4 Faciliteter og ressourcer VIA har samlet sine uddannelser i otte campusser, der er fordelt over hele Region Midtjylland. Intentionen er at skabe et inspirerende og tværfagligt studiemiljø, hvor studerende fra forskellige uddannelser mødes både fagligt og socialt. VIA har i studentertilfredshedsundersøgelsen 2014 indarbejdet fem campusrelaterede spørgsmål. Resultaterne er vist i nedenstående figur. Figur 29 Campusspørgsmål i studentertilfredshedsundersøgelsen Resultaterne er et udtryk for, at samarbejdet på tværs af uddannelserne i campus er nyt. Det tager tid at etablere et fagligt samarbejde på tværs af uddannelser. Der arbejdes konkret med at etablere fagligt samarbejde igennem tværprofessionelle projektuger, hvor studerende arbejder sammen i projekter på tværs af uddannelser. Et andet eksempel på fagligt samarbejde er udvikling af fælles valgmoduler, hvor studerende fra flere uddannelser kan vælge samme modul. 52/80

53 Alle VIAs campusser er nybyggede eller nyombyggede, og rummer faciliteter som svarer til uddannelsernes behov. Læs uddybende om faciliteterne i VIAs campusser på I forbindelse med etablering af en ny campus foregår der en grundig analyse af behovet for faciliteter og ressourcer. Senest er dette sket ved etableringen af Campus Aarhus C. Her har projektledelsen sammen med uddannelseslederne og planlæggerne for hver enkelt af de 10 uddannelser analyseret uddannelsens aktuelle lokalebehov og estimeret behovet fem år frem. Herefter er den overordnede disponering af rummene blevet drøftet og besluttet i et byggeudvalg med deltagelse af alle uddannelsesledere og repræsentanter for underviserne og de studerende. Den konkrete indretning af såvel teorilokaler som faglokaler samt bibliotek og øvrige fællesfunktioner er blevet foretaget i 25 forskellige arbejdsgrupper med deltagelse af de direkte involverede enkeltpersoner samt arkitekt, bygherrerådgiver og projektledelse. Byggeudvalget har fulgt hele processen tæt gennem månedlige møder. Biblioteksfaciliteter På alle VIAs campusser er der biblioteksfaciliteter. VIA Bibliotekerne er samlet i en tværgående organisation i VIA University College. Bibliotekerne har til opgave at være et væsentligt element i uddannelsernes samlede fysiske og virtuelle lærings- og studiemiljø. VIA Bibliotekerne har ti uddannelsesbiblioteker primært placeret i VIAs campusser. VIA Bibliotekerne bidrager til, at de studerende opfylder deres læringsmål. Dette sker ved, at bibliotekerne, i samarbejde med uddannelserne, giver de studerende kompetencer, ressourcer og værktøjer til at opfylde kravene til vidensniveauet i uddannelsernes studieordninger. Typisk er der med uddannelserne aftalt et bestemt antal undervisningslektioner, hvor bibliotekarer underviser de studerende i informationssøgning, referencehåndtering og kildekritik med henblik på, at de bliver informationskompetente til at kunne navigere i det komplekse moderne informationsunivers. Undervisningslektionernes antal stiger for hvert år, det samme gør antallet af studerende, bibliotekerne underviser og vejleder. Overordnet stiller VIA Bibliotekerne også den nødvendige informationsinfrastruktur til rådighed for de studerende i form af udlån og fremskaffelse af bøger, artikler og andre publikationer. Ligesom biblioteket via VIAs biblioteksportal skaber adgang til fagligt relevante e-ressourcer, herunder internationale videnskabelige databaser og e-tidsskrifter. En tredje hovedopgave for VIA Bibliotekerne er at skabe et inspirerende fysisk læringsmiljø for de studerende. Dette foregår i bibliotekernes lokaliteter, som er indrettet med dette formål for øje, med den yderligere fordel, at der her er hurtig og nem adgang til både informationsressourcer og informationsspecialister. Det gøres ved at stille et stort antal studiearbejdspladser til rådighed i VIA Bibliotekerne, både individuelle og til mindre grupper. Formålet er at skærpe og intensivere de studerendes studieaktivitet. Studiearbejde i et inspirerende fagligt læringsmiljø i biblioteket medvirker til at skabe velforberedte og dygtigere studerende, og dermed også en mere effektiv undervisning. Kvalitetssikring af faciliteter og undervisningsmiljø Den løbende kvalitetssikring af faciliteter foregår i dialog med uddannelserne. Der holdes dialogmøder med campusledelserne og øvrige brugere med henblik på at understøtte uddannelsernes behov. Herudover er der konkrete aktiviteter som er med til løbende at sikre kvaliteten af faciliteterne - som eksempel kan nævnes: Der laves opfølgning med handleplaner på studentertilfredshedsmålingerne Der laves opfølgning med handleplaner på arbejdspladsvurderingerne Der laves uanmeldte kontroller på udliciterede ydelser - fx rengøring Arbejdstilsynet laver uanmeldte og anmeldte besøg Der udarbejdes interne vejledninger og procedurer for fx fremstilling af studiekort, betjening af kasseapparater, brug af kopi-print, lokaleudlejning m.m. 53/80

54 Faciliteterne evalueres af de studerende i studentertilfredshedsundersøgelsen, som også omfatter en undervisningsmiljøvurdering. Nedenstående figur viser resultat af undervisningsmiljøvurderingen i de seneste fire undersøgelser. Figur 30 Udvikling på undervisningsmiljøvurdering Der følges op på undervisningsmiljøvurderingen i de enkelte campusser. 79 Career Service Centre Career Service Centre skaber kontakt mellem studerende og virksomheder, giver karrierevejledning og arrangerer workshops - blandt aktiviteterne er virksomhedsbesøg, netværks-/company Dating arrangementer, praktiksamarbejde og projektsamarbejde. 79 Se bilag K4-80 Opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering Campus Randers (eksempel på handleplan) 54/80

55 Der er etableret et Career Service Centre på Campus Horsens. Der bliver i efteråret 2015 yderligere etableret Karrierecentre på Campus Aarhus C og Campus Holstebro. Career Service Center har en særlig rolle omkring internationale studerende med fokus på fastholdelse af internationale dimittender i Danmark. Der afholdes aktiviteter med det formål at øge virksomhedernes kendskab til og dialog med de udenlandske studerende og øge de udenlandske studerendes viden om, lyst til og kompetencer til at etablere sig på det danske arbejdsmarked. Relaterede bilag Bilag K4-80 Opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering Campus Randers 4.5 Uddannelsernes niveau og indhold i praksis - Læreruddannelsen Nørre Nissum Hvert år i marts udfyldes uddannelsens kvalitetsrapport. Punktet uddannelsernes indhold og niveau indeholder følgende elementer: Undervisningsevaluering plan Undervisningsevaluering væsentligste resultater Undervisningsevaluering igangsatte aktiviteter Undervisningsevaluering procedure for evaluering Vurdering af procedure for undervisningsevaluering Gennemførelse vurdering af resultat Gennemførelse igangsatte aktiviteter Studieprogression vurdering af resultat Studieprogression igangsatte aktiviteter Praktik i DK procedure Praktik i DK vurdering af procedure Praktik og studieophold i udlandet procedure Praktik og studieophold i udlandet vurdering af procedure Studieglæde vurdering af resultat Studieglæde igangsatte aktiviteter Selvevalueringsworkshop gennemførelse Selvevaluerings workshop initiativer Karakterer ved afsluttende eksamener vurdering af resultat Karakterer ved afsluttende eksamener væsentlige faktorer I eksemplet er der fokuseret på undervisningsevaluering. VIAs processtandard for evaluering af undervisning opstiller en række minimumskrav som udmøntes i en procedurebeskrivelse for evaluering af undervisning på Læreruddannelsen i Nørre Nissum. I kvalitetsrapporten 2013 for Læreruddannelsen i Nørre Nissum for punktet uddannelsernes indhold og niveau evaluering af undervisning blev Undervisningsevaluering plan vurderet som rød, Undervisningsevaluering væsentligste resultater blev vurderet som gul og Vurdering af procedure for evaluering blev vurderet som gul. På baggrund af vurderingen i 2013 har uddannelsen udarbejdet handleplan og revideret procedurebeskrivelse og implementeringen af denne. I kvalitetsrapport for 2014 for Læreruddannelsen i Nørre Nissum for punktet uddannelsernes indhold og niveau evaluering af undervisning er alle elementer vurderet som grønne. Læreruddannelsen i Nørre Nissum beskriver praksis som følger: 55/80

56 Planlægning Læreruddannelsen i Nørre Nissum gennemfører løbende og systematisk evaluering af undervisningen gennem en fastlagt og beskrevet procedure for undervisningsevaluering ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum. 80 Formålet med evalueringen af undervisningen er at sikre, at der foregår en kontinuerlig kvalitetssikring og -udvikling af undervisningen og studieaktiviteterne i uddannelsens moduler og øvrige studieaktiviteter. Anvendelsessigtet er, løbende at kunne udvikle undervisningens kvalitet i såvel et undervisningsdidaktisk som uddannelsesdidaktisk perspektiv. Anvendelsessigtet er desuden, i et professionsdidaktisk perspektiv, at udvikle de studerendes evalueringsdidaktiske kompetence. I Studieordningen for VIA Læreruddannelsen er uddannelsens evalueringsniveauer og roller beskrevet. Den studerendes læringsudbytte evalueres løbende gennem studiesamtaler, gennem evaluering af moduler og gennem afsluttende prøver. De enkelte hold evaluerer modulerne og studieplanen gennem samtale med underviserne - herunder evaluering af arbejdsmetoder, indhold, materialer, arbejdsbelastning, m.m. relateret til modulets kompetencemål. Underviserne drøfter resultater af disse evalueringer med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling af modulerne. Praktikken evalueres efter hver periode, hvilket udgør grundlaget for praktikkens kvalitetssikring. På læreruddannelsesniveau evalueres tværgående uddannelsestemaer og øvrige områder. Studentertilfredshed evalueres gennem studentertilfredshedsundersøgelser hvert andet år. Den pædagogiske leder har ansvaret for den samlede evalueringsproces - herunder beskrivelse, procedure, plan, rammesætning og kommunikation vedrørende gennemførelse, kondensering, analyse, fortolkning og rapportering; beskrivelse af procedure for opfølgning på undervisningsevalueringen ved uddannelsesenheden; monitorering af effekten af de organisatoriske tiltag, der iværksættes på baggrund af resultatet af undervisningsevalueringen samt evaluering af de metodiske elementer i den samlede procedure for evaluering af undervisningen. Ledergruppen har ansvaret for at diskutere, justere og godkende den pædagogiske leders analyse og fortolkning af resultaterne af undervisningsevalueringen samt at udpege opmærksomhedspunkter og iværksætte organisatoriske tiltag på baggrund af resultatet af undervisningsevalueringen. Uddannelseslederen har ansvaret for at formidle resultaterne af den samlede evaluering af undervisningen til uddannelseschefen for VIA Læreruddannelse, skriftligt og mundtligt. Udførelse Undervisningens kvalitet evalueres i forbindelse med afslutningen af hvert modul. Evaluering af undervisning er forankret i et undervisningsdidaktisk spor (varetaget af underviserne) og et organisatorisk spor (varetaget af ledelsen). 81 I det undervisningsdidaktiske spor foretager underviserne sammen med de studerende en løbende (formativ) evaluering af undervisningen i alle uddannelsens moduler. Underviserne vælger og vurderer selv metoderne til og omfanget af den løbende (formative) evaluering. Underviserne foretager en afsluttende (summativ) evaluering af undervisningen i modulet med de studerende. Resultatet af den afsluttende evaluering foreligger skriftligt efter evalueringen. 82 I det uddannelsesdidaktiske spor evalueres hvert modul efter mindst hvert tredje gennemløb ved hjælp af et elektronisk spørgeskema. Resultatet af evalueringen af det enkelte modul sendes til underviseren i modulet og indgår i underviserens samlede evaluering af undervisningen. Pædagogisk leder udarbejder en samlet rapport af de evaluerede moduler. Rapporten udgør grundlaget for den organisatoriske evalue- 80 Se bilag K4-81 Procedurale niveauer og styringsdokumenter - Evaluering af undervisning ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum 81 Se bilag K4-83 Grafisk fremstilling af procedurer for undervisningsevaluering ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum 82 Se bilag K4-84 Matrice for modulstudieplaner ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum 56/80

57 ring, som formidles i en årlig rapport. I evalueringen spørges der til udbytte af undervisningen, undervisningen som støtte for de studerendes opnåelse af læringsmål, studie- og arbejdsformers betydning, studieaktivitetsmodellen samt den løbende evaluering af undervisningen. Underviseren sammenholder, analyserer og fortolker evalueringsresultaterne fra det undervisningsdidaktiske spor og det uddannelsesdidaktiske spor. Derefter kondenserer underviserne resultatet i en række hovedpunkter, der udtrykker essensen af det samlede resultat af evalueringen af undervisningen og overvejer det afledte behov for fremadrettet justering af studieplanen for modulet. I den indledende præambel til studieplanen for det næstfølgende modulforløb i faget formidler underviserne hovedpunkterne fra den seneste evaluering af undervisningen i modulet samt hvilke didaktisk justeringer, det har affødt. I forhold til det uddannelsesdidaktiske spor udarbejder og udsender pædagogisk leder et elektronisk spørgeskema til studerende i de moduler, som indgår i evaluering, jf. kravet til evalueringsfrekvens i VIAs processtandard for evaluering af undervisning. De studerendes besvarelse for det enkelte modul sendes til underviseren i modulet, således at underviseren kan inddrage det i den samlede underviserevaluering af modulet (Se ovenfor). Pædagogisk leder udarbejder en samlet rapport for de evaluerede moduler samt kondenserer, analyserer og fortolker resultatet af rapporten. Dette resultat formidles årligt i en afrapportering af årets undervisningsevaluering. Rapportens indhold og forslag til opmærksomhedsområder drøftes med de studerende (v/repræsentanter for De Studerendes Råd (DSR) og FU (repræsentanter for underviserne). 83 Ledelsen fastlægger, på baggrund af den forudgående samlede drøftelse af rapportens indhold og dets implikationer, generelle organisatoriske opmærksomhedsfelter/indsatområder i studieåret i forhold til undervisningens kvalitet samt konkrete, organisatoriske ændringer, justeringer eller udviklingsforløb i forhold til undervisning/undervisere, evt. på baggrund af supplerende inddragelse og analyse af surveyevalueringsresultater for enkeltmoduler. Indikatorer på behov for organisatoriske reaktioner ligger i en analyse af resultatet af undervisningsevalueringen sammenholdt med statistikken for modulgennemførelse, karakterfordeling ved modulprøven og evt. censorrapport. Rapportering Resultater af og opfølgning på undervisningsevalueringen formidles i forskellige fora. Underviserne opsummerer hovedpunkterne i resultaterne af undervisningsevalueringen og de affødte didaktiske justeringer i præamblen til studieplanen for det efterfølgende modulgennemløb. Underviserens formuleringer i relation til forudgående evalueringsresultater og afledte studieplansjusteringer udgør grundlaget for en dialog mellem studerende og undervisere om modulets didaktiske rammer, krav og forventninger i relation til studieaktivitetsmodellens fire studierum. Resultaterne af den organisatoriske evaluering (det uddannelsesdidaktisk spor) og de afledte opmærksomhedspunkter, samlet i den årlige rapport om resultaterne af undervisningsevalueringen ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum, drøftes med studerende (DSR) og undervisere (FU) og offentliggøres på uddannelsens studienet ligesom det præsenteres af uddannelseslederen i Studierådet. Ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum afholdes der årligt et antal Undervisermøder. Det er møder hvor undervisere og ledelse løbende drøfter generelle uddannelsesdidaktiske udfordringer og problemstillinger. En gang årligt drøftes uddannelsesenhedens evaluering af undervisning på et undervisermøde på baggrund af den seneste undervisningsevalueringsrapport, med særligt fokus på viden- og erfaringsdeling i forhold til procedure, metoder, praksis, resultater og tiltag på undervisnings- og uddannelsesdidaktisk niveau. Resultaterne af den organisatoriske undervisningsevaluering af det enkelte modul kan, hvis det skønnes relevant, inddrages af såvel medarbejder som uddannelsesleder i den årlige medarbejderudviklingssamtale. På baggrund af evalueringsrapportens samlede resultater og opmærksomhedsfelter, drøftelsen af evalueringsrapporten mellem ledelse og medarbejdere og viden- og erfaringsdeling i forhold til procedure, 83 Se bilag K4-82 Indholdsfortegnelse for rapport (2015) - Evaluering af undervisning ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum 57/80

58 metoder, praksis, resultater og tiltag, karaktergennemsnit ved kompetencemålsprøven, censorrapporter samt temaer fra medarbejderudviklingssamtaler vurderer uddannelseslederen, hvorvidt og hvorledes evalueringsresultaterne bør have indflydelse på den strategiske og systematiske kompetenceudvikling af underviserne. Handling Evalueringsresultater og handleplaner drøftes i DSR (De Studerendes Råd) FU (Forretningsudvalget for medarbejderrådet) og på Undervisermøder. Desuden eventuelt ved medarbejderudviklingssamtaler og med udvalgte undervisere på baggrund problematiske svarmønstre i den organisatoriske evaluering af undervisningen i konkrete moduler i uddannelsen. Som eksempel på tiltag på baggrund af den organisatoriske evaluering kan følgende nævnes af undervisningen i studieåret : Identificeret problem: Den organisatoriske undervisningsevaluering indikerede, at de studerende i et af uddannelsens moduler oplevede, at undervisningen fremstod pensumorienteret snarere end kompetenceorienteret, og at undervisningen i modulet ikke gav de studerende mulighed for i fornødent omfang at tilegne sig modulets færdighedsdimension af kompetencemålene. Dermed blev modulet som sådan ikke tilstrækkeligt professionsrettet i relation til opfyldelsen af modulets kompetencemål. Samtidig var karaktergennemsnittet ved modulets eksterne bedømmelse (eksamen) markant lavere end landsgennemsnittet for karaktergivningen i modulet. Organisatorisk tiltag: Underviserne i modulet blev indkaldt til et møde med uddannelseslederen og den pædagogiske leder med henblik på en drøftelse af de identificerede problemstillinger i modulet, med særligt fokus på drøftelse af de didaktiske muligheder for et øget professionsrettet, praktisk-metodisk fokus i modulet. Undervisningsdidaktiske ændringer: Der blev i studieplanen for det følgende modulforløb bl.a. indarbejdet et projektbaseret forløb med fokus på undersøgelser af kompetencemålsrelevante problemstillinger i skolens praksis. Organisatorisk monitoreret effekt af de undervisningsdidaktiske ændringer: I det følgende studieårs organisatoriske evaluering af undervisningen i modulet udtrykte de studerende en markant højere tilfredshed med undervisningen som grundlag for deres opfyldelse af modulets videns- og færdighedsmål. Relaterede bilag Bilag K4-81 Procedurale niveauer og styringsdokumenter - Evaluering af undervisning ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum Bilag K4-82 Indholdsfortegnelse for rapport (2015) - Evaluering af undervisning ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum Bilag K4-83 Grafisk fremstilling af procedurer for undervisningsevaluering ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum Bilag K4-84 Matrice for modulstudieplaner ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum 5 Uddannelsernes relevans Arbejdet med at sikre uddannelsernes relevans baserer sig på viden, som VIA selv producerer - enten alene eller med ekstern konsulentbistand - og viden, som andre producerer. VIA producerer selv viden gennem fx dimittendundersøgelser og behovsanalyser. VIA henter viden, som er produceret af andre i for ek- 58/80

59 sempel vækstplaner og beskæftigelsesrapporter. Aftagere og dimittender er de primære kilder til den viden, VIA selv producerer om uddannelsernes relevans. VIAs kontakt til dimittender foregår dels gennem formaliserede dimittendundersøgelser og dels gennem alumnearrangementer. VIAs formaliserede kontakt til aftagere foregår både gennem aftagerundersøgelser og gennem dialog i formelle fora som uddannelsesudvalg, EVU-råd, aftagerpaneler og partnerskaber. Den mere uformelle dialog, som finder sted i undervisernes direkte kontakt til aftagerne, giver også værdifuld viden om aftagernes behov, som underviserne bringer ind i drøftelserne om udvikling af uddannelserne. Underviserne har kontakt til aftagerne gennem dialog med lokale institutioner/virksomheder, deltagelse i faglige netværk og undervisning på efter- og videreuddannelse. Herudover er underviserne i dialog med aftagerne gennem undervisningsaktiviteter som praktikbesøg, projektarbejde, virksomhedsbesøg og gæsteforelæsninger. Undervisernes deltagelse i forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter i samarbejde med aftagerne giver ligeledes vigtig viden om udvikling og behov i erhverv og professioner. Det følgende redegør for kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsernes relevans gennem VIAs formelle kontakt til aftagere og dimittender. Alle VIAs grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser har i henhold til vedtægten etableret et uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og om den regionale uddannelsesdækning. Se oversigt over VIAs uddannelsesudvalg, medlemsoversigt og mødeplan på VIA Efter- og videreuddannelse har desuden et Efter- og videreuddannelsesråd. EVU-rådet drøfter behov for efter- og videreuddannelse i private og offentlige virksomheder og vurderer udbytte og effekter af VIAs efter- og videreuddannelsesløsninger. EVU-rådet vurderer desuden løbende VIA Efter- og videreuddannelses aktiviteter, deres relevans og den faglige kvalitet i hovedområdets ydelser. Foruden EVU-rådet har hovedområdet for Efter- og videreuddannelse en række aftagerpaneler, der er sammensat af ledere og organisationsrepræsentanter fra aftagerområderne med faglig indsigt i de respektive specialer og beskæftigelsesområder, som uddannelserne henvender sig til. Fælles for aftagerpanelerne er, at de har til formål at bidrage til en løbende dialog om udviklingen af uddannelsernes indhold og form, ligesom de drøfter og evaluerer uddannelsernes relevans med udgangspunkt i udviklingstendenser i det beskæftigelsesfaglige felt. Derudover fungerer panelerne også som et netværk, der blandt andet kan understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for uddannelsernes fagområder og udbrede kendskabet til uddannelserne. 5.1 Kvalitetssikring af uddannelsernes relevans Ansvaret for udvikling af uddannelsens relevans er placeret hos uddannelsesledelsen. Der er formuleret en central processtandard for inddragelse af aftagere med henblik på at uddannelserne har en dækkende, løbende og systematisk kontakt til relevante aftagere og inddrager disse i udvikling af uddannelsens relevans, struktur og indhold. 84 Processtandarden stiller krav om, at uddannelsesenheden har en procedure for inddragelse af aftagere. Processtandarden formulerer følgende minimumskrav til inddragelse af aftagere: Uddannelsesenheden skal årligt indhente viden om: o aftagernes kompetencebehov sammenholdt med uddannelsens indhold 84 Se bilag K1+K2-6 Processtandard for inddragelse af aftagere. 59/80

60 o o aftagernes vurdering af dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer aftagernes behov for kompetenceudvikling af medarbejdere Uddannelsesenhedens kontakt med aftagere skal dække hele uddannelsens beskæftigelsesområde Uddannelsesenheden skal være i kontakt med aftagere af dimittender, praktiksteder og faglige organisationer både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer Uddannelsesenheden skal sikre sig, at viden indhentet fra aftagere er bredt forankret hvis viden fra aftagere indhentes i fællesskab, skal viden være forankret på alle deltagende uddannelsesenheder. Herudover skal viden indhentet af grunduddannelser om aftagernes behov for kompetenceudvikling af medarbejdere tilgå EVU-rådet Uddannelsesenheden skal årligt inddrage uddannelsesudvalget eller andre bekendtgørelsesbelagte udvalg (i VIA Efter- og videreuddannelse EVU-rådet) i en vurdering af den indhentede viden og drøftelse af behovet for tilpasning af uddannelsen Uddannelsesenheden skal anvende viden indhentet fra aftagerne til udvikling og tilpasning af uddannelsens struktur og indhold for at vedligeholde uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet Uddannelsesenheden skal desuden opfylde eventuelle krav i uddannelsesbekendtgørelsen vedrørende aftagerinddragelsen. Der er ingen specifikke krav til metoder for aftagerkontakt. Informationer kan indhentes gennem både kvalitative og kvantitative aftagerundersøgelser - det er dog et krav at der er en systematisk opsamling på informationerne, så resultaterne kan behandles i relevante fora. Processtandarden er udfoldet i lokale procedurer hos alle uddannelsesenheder for at sikre en lokal tilpasning af metoder, arbejdsgang og ansvarsfordeling. Der er formuleret en central processtandard for inddragelse af dimittender med henblik på at uddannelserne har en dækkende, løbende og systematisk kontakt til relevante dimittender og inddrager disse i udvikling af uddannelsens relevans, indhold og tilrettelæggelse. 85 Processtandarden stiller krav om, at uddannelsesenheden har en procedure for inddragelse af dimittender. Processtandarden formulerer følgende minimumskrav til inddragelse af dimittender: Uddannelsesenheden skal årligt sikre sig viden om: o o dimittenders vurdering af den samlede uddannelse, herunder uddannelsens overordnede læringsmål, indhold og tilrettelæggelse, dimittenders opnåede kompetencer set i forhold til arbejdsmarkedets behov. Uddannelsesenheden skal gennemføre en kvantitativ dimittendundersøgelse som minimum hvert tredje år. Alle dimittender, der har afsluttet uddannelsen inden for det seneste akademiske år, skal indgå i undersøgelsen. Det skal være muligt at identificere den enkelte uddannelsesenheds resultater. Uddannelsesenheden skal imellem de kvantitative undersøgelser holde kontakt til dimittender gennem fx dimittendnetværk, alumner og kvalitative dimittendundersøgelser. Uddannelsesenheden skal sikre sig, at viden indhentet fra dimittender er bredt forankret - hvis dimittendundersøgelsen gennemføres i fællesskab, skal viden være forankret på alle deltagende uddannelsesenheder. Uddannelsesenheden skal årligt inddrage uddannelsesudvalget eller andre bekendtgørelsesbelagte udvalg (i VIA Efter og videreuddannelse EVU-rådet) i en vurdering af den indhentede viden og drøftelse af behovet for tilpasning af uddannelsen. Uddannelsesenheden skal anvende viden indhentet fra dimittender til udvikling og tilpasning af uddannelsens indhold og tilrettelæggelse for at vedligeholde uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet. 85 Se bilag K1+K2-7 Processtandard for inddragelse af dimittender. 60/80

61 Processtandarden er udfoldet i lokale procedurer hos alle uddannelsesenheder for at sikre en lokal tilpasning af metoder, arbejdsgang og ansvarsfordeling. Dimensioneringsmodel Flere af VIAs grunduddannelser, herunder de store uddannelser inden for pædagogik og samfund samt sundhed, er reguleret af dimensionering. Der findes to dimensioneringsmodeller i ministeriet - den gamle baseret på antal praktikpladser og den nye baseret på beskæftigelse. Dimensioneringsmodellen baseret på beskæftigelse fastsætter et loft over optaget på uddannelsesgrupper/uddannelser, hvorfra dimittenderne historisk har haft en systematisk og markant overledighed målt i forhold til øvrige dimittender fra de videregående uddannelser. Modellen indeholder tre trin: 1. Udvælgelse af uddannelsesgrupper/uddannelser til dimensionering 2. Fastlæggelse af dimensioneringens omfang 3. Institutionsfordeling af dimensioneringen Modellen baserer sig på data for ledighed for ti dimittendårgange. En uddannelsesgruppe/uddannelse udtages til dimensionering, hvis den har markant overledighed i mindst 70 pct. af dimittendårgangene med ledighedsobservationer. Hvis dimittenderne fra en uddannelsesgruppe/uddannelse har mindst 2 pct. point højere ledighed end gennemsnittet for alle dimittender fra de videregående uddannelser, anses den for at have markant overledighed. Fra 2014 har VIA indarbejdet principperne fra dimensioneringsmodellen i den årlige kvalitetsrapport. Uddannelserne drøfter således fremadrettet ledighedstal med henblik på at vurdere, om der er mulighed for at reagere på en systematisk overledighed i erhverv/profession med andre midler end dimensionering. Relaterede bilag Bilag K1+K2-6 Processtandard for inddragelse af aftagere Bilag K1+K2-7 Processtandard for inddragelse af dimittender 5.2 Ledelsesinformation om uddannelsernes relevans Den systematiske ledelsesinformation relateret til arbejdet med uddannelsernes relevans findes i den årlige kvalitetsrapport og i nøgletal om beskæftigelse og aktuel ledighed Inddragelse af aftagere I den årlige kvalitetsrapport samles der op på uddannelsesenhedernes inddragelse af aftagere i udvikling af uddannelsens relevans, struktur og indhold. Hver uddannelsesenhed redegør for procedure, de væsentligste konklusioner fra årets informationsindsamling og iværksatte tiltag på baggrund af konklusionerne. Vurderingskriterierne for inddragelse af aftagere er: Der er gennemført en kvalitativ eller kvantitativ aftagerundersøgelse i de seneste tre år. Der er gennemført aktiviteter, rettet mod uddannelsesenhedens aftagerfelt. Indhold, systematik og ansvarsfordeling er tydeligt beskrevet. Resultater er beskrevet og behandlet i forhold til både dimittenders kvalifikationer og kompetencer og uddannelsens indhold og relevans. De beskrevne indsatsområder er direkte udledt af resultaterne af aktiviteter og dialog med aftagerfeltet, eller resultaterne af dialogen er så positive, at der ikke er behov for indsatser. Uddannelsesenhedens procedure lever op til processtandarden for aftagerinddragelse. 61/80

62 Kvalitetsrapporten for 2014 viser at 96% af VIAs uddannelser indhenter informationer fra aftagerne om dimittendernes kompetencer og uddannelsernes indhold og relevans. Figur 31 Vurdering af uddannelsernes inddragelse af aftagere gennemførelse 2014 gennemførelse 2013 procedure 2014 procedure % 20% 40% 60% 80% 100% grøn gul rød ikke vurderet Kvalitetsrapporten for 2014 viser også, at de lokale procedurer for inddragelse af aftagere ikke er fuldt implementeret i alle uddannelser. Som følge heraf er det en udfordring for flere af uddannelserne at dokumentere og redegøre for resultaterne af kontakten til aftagere og heraf følgende iværksatte initiativer. Informationerne om inddragelse af aftagere i den årlige kvalitetsrapport drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Status er udgangspunkt for beslutning om forbedringstiltag i de enkelte uddannelsesenheder og tiltag med henblik på læring på tværs af organisationen. Kvalitetsrapportens status på inddragelse af aftagere drøftes desuden i VIAs kvalitetsudvalg med henblik på behov for fælles tiltag til kvalitetssikring som kan styrke systematikken i arbejdet med inddragelse af aftagere. På baggrund af kvalitetsrapporten for 2014 er der sat fokus på systematisk opsamling og dokumentation af viden fra aftagere som tema for læring på tværs af VIAs uddannelser og hovedområder. Temaet vil indgå i et fælles videndelingsarrangement primo Inddragelse af dimittender I den årlige kvalitetsrapport samles der op på uddannelsesenhedernes inddragelse af dimittender i udvikling af uddannelsens relevans, indhold og tilrettelæggelse. Hver uddannelsesenhed redegør for procedure, de væsentligste konklusioner fra årets informationsindsamling og iværksatte tiltag på baggrund af konklusionerne. Vurderingskriterierne for inddragelse af dimittender er: Der er gennemført en dimittendundersøgelse i de seneste tre år. Det er tydeligt af besvarelsen hvilke årgange, der deltog i undersøgelsen, og hvad svarprocenten var. Resultater er opgjort for både dimittenders beskæftigelsesgrad og uddannelsens indhold og relevans. De beskrevne indsatsområder er direkte udledt af resultaterne af dimittendundersøgelsen, eller resultaterne af dimittendundersøgelsen er så positive, at der ikke er behov for indsatser. Der er etableret en kontinuerlig og systematisk inddragelse af uddannelsesenhedens dimittender gennem aktiviteter. Uddannelsesenhedens procedure lever op til processtandarden for dimittendinddragelse. Kvalitetsrapporten for 2014 viser, at der er uddannelser, som ikke har gennemført en dimittendundersøgelse inde for de seneste tre år, som er kravet i processtandarden - 20% opfylder ikke processtandarden. 62/80

63 Figur 32 Vurdering af uddannelsernes inddragelse af dimittender Næsten alle uddannelser har i 2014 beskrevet en procedure for inddragelse af dimittender i henhold til processtandard fra 45% i 2013 til 91% i De uddannelser, der mangler at gennemføre dimittendundersøgelser er i gang med at gennemføre undersøgelsen i efteråret Kvalitetsrapporten for 2014 viser, at der er problemer med svarprocent på dimittendundersøgelserne. Det betyder, at flere uddannelser har problemer med validitet i resultaterne. Derfor er der fokus på øvrige aktiviteter med dimittender for at validere undersøgelsens resultater. Informationerne om inddragelse af dimittender i den årlige kvalitetsrapport drøftes på alle organisatoriske niveauer i VIA - i uddannelsesenheden, uddannelsesledelsen, hovedområdeledelsen og direktionen. Status er udgangspunkt for beslutning om forbedringstiltag i de enkelte uddannelsesenheder og tiltag med henblik på læring på tværs af organisationen. Kvalitetsrapportens status på inddragelse af dimittender drøftes desuden i VIAs kvalitetsudvalg med henblik på behov for fælles tiltag til kvalitetssikring som kan styrke systematikken i arbejdet med inddragelse af dimittender. På baggrund af kvalitetsrapporten for 2014 er dimittendundersøgelser sat på som tema på videndelingsarrangement primo herunder en drøftelse af problematikken omkring svarprocenter med henblik på at lære af erfaringerne med forskellige metoder til dimittendinddragelse Beskæftigelse I den årlige kvalitetsrapport analyseres dimittendernes beskæftigelsessituation. I rapporten indgår data for beskæftigelse og ledighed fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Statistikkontor. 86 Data bliver vurderet på baggrund af kvalitetsstandarden om, at ledigheden skal være mindre end gennemsnittet for alle videregående uddannelser plus 2 procentpoint. Denne kvalitetsstandard er formuleret med afsæt i dimensioneringsmodellen. Det er således også med afsæt i dimensioneringsmodellen, at det er valgt at benytte beskæftigelses- og ledighedstal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Statistikkontor. I Kvalitetsrapporten for 2014 er det valgt ikke at vurdere resultaterne, da ministeriet ikke har kunnet levere tal ned på enhedsniveau. Hver enkelt uddannelsesenhed forholder sig dog til de tilgængelige data og beskriver væsentlige faktorer, der kan have påvirket dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet, og endvidere om der er iværksat særlige initiativer på baggrund af resultatet. Relaterede bilag Bilag K5-85 Beskæftigelsestal Bilag K5-86 Aktuel ledighed 86 Se bilagene K5-85 Beskæftigelse og K5-86 Aktuel ledighed 63/80

64 5.3 Principper for udvikling af nye uddannelser og udbud Formålet med principperne for udvikling af nye uddannelser og udbud er at sikre, at nye uddannelser og udbud i VIA altid er relevante i forhold til samfundets og arbejdsmarkedets behov og lever op til institutionelle, nationale og internationale kvalitetsstandarder for uddannelser. Det skal i udviklingen af nye uddannelser sikres: 1. at VIAs portefølje af uddannelser og udbud udvikles i overensstemmelse med VIAs strategigrundlag og med afsæt i det omgivende samfunds behov 2. at nyudviklede uddannelser og udbud har den kvalitet som forventes og kræves af VIA egne og eksterne standarder 3. at beslutninger om udvikling af nye uddannelser er forankret i ledelsen på relevante niveauer med klare ansvarsfordelinger 4. at udviklingen af nye uddannelser og udbud sker systematisk, så uddannelsesforslaget bliver gennemarbejdet og den nødvendige dokumentation til brug for prækvalifikation samt direktionens og bestyrelsens godkendelse foreligger. Strategisk og samfundsmæssigt afsæt Udvikling af nye uddannelser i VIA tager afsæt i nuværende og/eller fremtidige behov i det omgivende samfund, på arbejdsmarkedet og inden for forskning og udvikling i offentligt eller privat regi. I udviklingsarbejdet af nye uddannelser inddrages tidligt aftagere dels som deltagere i arbejdsgruppen, der udvikler den nye uddannelse/udbud og dels gennem aftagerundersøgelser, dialog i uddannelsesråd, aftagerpaneler og workshops. Ændringer i VIAs portefølje af uddannelser og udbud sker som led i de overordnede strategiske overvejelser for institutionens udvikling. Udviklingen af nye uddannelser sker derfor enten som et led i udmøntningen af institutionens samlede strategigrundlag 87, VIAs udviklingskontrakt med ministeriet, udspringer af VIAs uddannelses-, udviklings-, forsknings- og innovationsmiljøer eller på bagrund af opfordringer og behov fra konkrete professioner, beskæftigelsesområder og andre samfundsgrupper. 88 Processen systematik og procedure Udviklingen af nye uddannelser sker systematisk ud fra klare, ledelsesgodkendte procedurer. 89 Bestyrelsen træffer den endelige beslutning om fremsendelse af forslag om nye uddannelser til prækvalifikation. En gang årligt i januar måned har direktionen en strategisk drøftelse af VIAs samlede uddannelsesportefølje. Som udgangspunkt fortager direktionen en vurdering af behov for udvikling af nye uddannelser og nye udbud og om behov for dublering, flytning, sammenlægning eller nedlæggelse af eksisterende udbud, samt udbud af uddannelser på nye sprog eller via helt nye tilrettelæggelsesformer. Følgende overvejes: a. Uddannelsesdækningen i VIAs geografiske dækningsområde b. Kompetencebehovene regionalt, nationalt og internationalt c. De studerendes interesse og behov for uddannelse d. Muligheden for fortsat styrkelse af de faglige miljøer e. Vurdering af mulighederne for at opnå tilsagn via prækvalificering til ændringer i uddannelsesporteføljen f. Ressourceoptimering På basis af drøftelserne i direktionen udarbejdes et notat, som indeholder mål for udviklingen af VIAs uddannelsesportefølje for det kommende år og en plan for realisering af disse. Notatet udgør afsættet for bestyrelsens efterfølgende strategiske drøftelse af og stillingtagen til VIAs samlede uddannelsesportefølje 87 Se bilag K1+K2-42 VIAs vision: Your future - Our ambition 88 Se bilag K5-87 Nye uddannelser og udbud i VIA University College Se bilag K5-88 Notat for udvikling af nye uddannelser og udbud 64/80

65 Kvalitetssikring Nye uddannelser udvikles i overensstemmelse med VIAs processtandarder, kvalitetssikringssystem og kvalitetspolitik for uddannelsesområdet. VIA Kvalitet inddrages, bidrager til og vurderer på vegne af direktionen det kvalitative aspekt vedrørende ansøgninger om prækvalifikation af nye uddannelser og udbud i VIA. Ledelsesforankring og ansvarsfordeling Processen omkring udvikling af nye uddannelser og udbud er forankret på alle relevante ledelsesniveauer. Beslutninger vedrørende udvikling af nye uddannelser og udbud træffes af bestyrelse, direktion og ledelsen på hovedområdeniveau ud fra en klar ansvarsfordeling. Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at anmodninger om prækvalifikation af nye uddannelser er i overensstemmelse med VIAs interesser som uddannelses-, udviklings-, innovations- og forskningsinstitution. Det er direktionens ansvar at sikre, at udvikling af nye uddannelser er i overensstemmelse med en overordnet strategisk overvejelse for institutionens uddannelsesudvikling at legitime eksterne interessenter er hørt. Dette gælder navnlig, hvis der er tale om, at der i forvejen findes beslægtede uddannelser i Danmark, eller hvis den påtænkte uddannelse overlapper fagligt med de øvrige professionshøjskolers, universiteters eller erhvervsakademiers ansvarsområder at forslag til nye uddannelser og udbud tager afsæt i et nuværende og/eller fremtidigt behov i Region Midtjylland og det danske samfund, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af eksisterende uddannelser. Samfundsbehovet over en årrække indtænkes i vurderingen at det tydeligt fremgår af interessenttilkendegivelserne, at uddannelsen/udbuddet er relevant, og at der er et klart behov, for uddannelsen/udbuddet at der godkendes en procedure for behandling af hovedområdernes forslag til nye uddannelser herunder en procedure for arbejdet med uddannelsesforslag, samt relevante skabeloner og vejledninger til brug for udarbejdelse af konkrete forslag til anmodninger om prækvalifikation. Det er ledelsen på hovedområdeniveau på vegne af direktionen, der har ansvar for at nedsætte en arbejdsgruppe, der sammensættes sådan, at den indeholder personer med relevante kompetencer inden for: de relevante grund- eller videreuddannelser, det relevante videngrundlag, aftagerrepræsentanter og kvalitetssikring. VIA Kvalitets specialkonsulent er altid medlem af arbejdsgruppen og vurderer på vegne af direktionen alle ansøgninger om prækvalifikation. Det er direktøren for hovedområdet, der har ansvar for, at forslag til nye uddannelser tager afsæt i et klart og veldokumenteret behov i det omgivende samfund inddrage yderligere relevante aftagere herunder eventuelle autorisationsgivende myndigheder forslag til nye uddannelser og udbud er i overensstemmelse med VIAs kvalitetspolitik og standarder fastlægge procesbeskrivelse for udvikling af nye uddannelser på hovedområdeniveau, at sikre at udviklingsprocessen og beskrivelsen af uddannelsen/udbuddet efter positiv prækvalifikation er i overensstemmelse med kriterier som beskrevet i Vejledning til nye uddannelser og udbud fra Danmarks Akkrediteringsinstitution, behandle forslag til nye uddannelser og udbud, herunder at sikre at forslaget er i overensstemmelse med krav i nærværende principper. Relaterede bilag Bilag K1+K2-42 VIAs vision: Your future - Our ambition Bilag K5-87 Nye uddannelser og udbud i VIA University College Bilag K5-88 Notat for udvikling af nye uddannelser og udbud 65/80

66 5.4 Uddannelsernes relevans i praksis - Diplom i erhvervspædagogik Hvert år i marts indsender uddannelsen en kvalitetsrapport til VIAs kvalitetsafdeling. Punktet uddannelsernes relevans indeholder følgende elementer: Dimittendinddragelse gennemførelse Dimittendinddragelse årgange Dimittendinddragelse væsentligste resultater Dimittendinddragelse igangsatte aktiviteter Dimittendinddragelse øvrige aktiviteter Dimittendinddragelse vurdering af procedure grøn 2013 Aftagerinddragelse årets aktiviteter Aftagerinddragelse væsentligste resultater Aftagerinddragelse igangsatte aktiviteter Aftagerinddragelse vurdering af procedure I det følgende eksempel er der fokuseret på inddragelse af aftagere. VIAs processtandard for aftagerinddragelse opstiller en række minimumskrav, som udmøntes i procedurebeskrivelse for aftagerinddragelse i VIA Efter- og videreuddannelse. I Kvalitetsrapporten 2013 for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik for punktet uddannelsernes relevans blev to af ovenstående elementer vedrørende aftagerinddragelse vurderet som gule. Det var Aftagerinddragelse væsentligste resultater og Aftagerinddragelse igangsatte aktiviteter. På den baggrund fik uddannelsen følgende bemærkninger: Der savnes konkrete resultater af aftagerinddragelsen Der savnes konkrete initiativer på baggrund af aftagerinddragelsen I kvalitetsrapporten 2014 for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik uddannelsernes relevans blev alle ovenstående elementer for aftagerinddragelse vurderet som grønne. Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik beskriver praksis som følger: Planlægning Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik har løbende og systematisk kontakt til uddannelsens aftagerfelt gennem en række aktiviteter. Kontakten til aftagerfeltet sikrer, at udviklingstendenser af betydning for aftagerne bliver formidlet til Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, og at uddannelsen og undervisningsdidaktikken udvikles og justeres i forhold til behov og relevans på erhvervsuddannelserne. 90 I EVU er der etableret et referencepanel for uddannelse og udvikling på det erhvervspædagogiske område. Referencepanelet er såvel et dialogforum som et rådgivende organ. Referencepanelets formål er at: føre en løbende dialog om udviklingen af det erhvervspædagogiske felt herunder FoUaktiviteter drøfte, udvikle og evaluere Diplomuddannelsen i erhvervspædagogiks relevans, udbudsform og didaktik fungere som rådgivende panel for VIA Efter- og videreuddannelse udgøre et netværk i relation til udbredelse af kendskabet til uddannelsen og FoU-aktiviteter i Region Midt. Panelet mødes to gange årligt. Panelet er sammensat så det dækker aftagerfeltet bredt, idet ledelsesrepræsentanter for merkantile, tekniske og sundhedsfaglige erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsakademierne er repræsenteret. Desuden har repræsentanter for Uddannelsesforbundet, Danske Erhvervsskoler og Handelsskolernes Lærerforening sæde i panelet. Endelig er områdechef og uddannelsesansvarlig chefkonsulent og repræsentanter for undervisere på uddannelsen samt lederen af 90 Se bilag K5-89 Procedure for systematisk aftagerinddragelse i Højskolen for Videreuddannelse og kompetenceudvikling 66/80

67 program for FoU på det erhvervspædagogiske område siddende i referencepanelet. Områdechefen for Innovation og Karriere i EVU har ansvar for at sammensætte panelet og for at indkalde til møderne. Det er desuden områdechefens ansvar at sørge for, at referater fra møderne tilgår deltagerne i panelet og underviserne. Områdechef, uddannelsesleder og underviserrepræsentanten i panelet har fælles ansvar for at formidle viden fra møder til undervisere på Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. En række erhvervsskoler har etableret lokalt samarbejde om Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. EVU har løbende og systematiske møder med disse skolesamarbejder. Formålet med møderne er at aftale udbud og tilrettelæggelse på baggrund af skolernes ønsker. Der afholdes 1-2 årlige evaluerings- og planlægningsmøder med skolerne. I møderne deltager ledere fra erhvervsskolerne med ansvar for lærernes pædagogiske uddannelse. Fra EVU deltager den uddannelsesansvarlige chefkonsulent og 1-2 undervisere på Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Den uddannelsesansvarlige chefkonsulent har ansvar for at indkalde til møderne og indhente punkter til dagsorden fra de øvrige mødedeltagere. Undervisere på Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik deltager desuden i det løbende opsøgende arbejde og øvrige møder med skolerne. Sådanne møder kan komme i stand på initiativ af såvel erhvervsskoler som uddannelsesansvarlig chefkonsulent og undervisere fra EVU. I forsknings- og udviklingsprogrammet for erhvervspædagogik har undervisere fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik kontakt til aftagere gennem forsknings- og udviklingsprojekter, som involverer udvalgte erhvervsskoler på såvel lærer- som ledelsesniveau. Ansvaret for projekterne har lederen af forsknings- og udviklingsprogrammet og/eller projektlederen. Den viden om aftagerfeltet, som projekterne indsamler, formidles via projektrapporter og på møder i den erhvervspædagogiske faggruppe i EVU. Udførelse Der anvendes forskellige metoder til at indhente viden fra aftagerne. Aftagerfeltets behov for kompetenceudvikling af medarbejdere drøftes løbende på møder med referencepanel og lokale skolesamarbejder. Aktuelt indhentes desuden viden om aftagerfeltets behov for kompetenceudvikling via informationsmøder, møder i Undervisningsministeriet og med skolerne om erhvervsskolereformen. Såvel på disse møder som ad hoc møder og møder i referencepanelet drøftes uddannelsens relevans og indflydelse på praksisudvikling. Møderne bruges bl.a. til at EVU/Diplomuddannelsen kan få viden om, hvordan uddannelsen bidrager til organisatorisk udvikling, og hvordan dimittendernes viden anvendes i praksis. Dette punkt belyses desuden i de dimittendundersøgelser, der gennemføres i EVU i henhold til procedure for dimittendinddragelse. VIA har i forsknings- og udviklingsprogram for erhvervspædagogik igangsat et projekt om nye erhvervsskolelæreres forestillinger om og idealer for lærerjob og lærerrolle. Der indsamles viden ved hjælp af en række narrative interviews med nye erhvervsskolelærere. Der er igangsat et ph.d. projekt, som har til formål at undersøge Diplomuddannelsen i erhvervspædagogiks aftryk på erhvervsuddannelserne. Den viden, der indsamles, drøftes og vurderes i den erhvervspædagogiske faggruppe med henblik på at vurdere evt. behov for justering af uddannelsen. Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik er blevet evalueret af Evalueringsinstituttet. Evalueringen havde bl.a. fokus på transfer, dvs. koblingen mellem diplomuddannelsens teoretiske indhold og lærernes daglige arbejdsopgaver på skolen. Undersøgelsen bygger på interviews med erhvervsskoleledere, uddannelsesledere fra de udbydende professionshøjskoler samt studerende og undervisere på Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Rapporten munder ud i nogle anbefalinger. Disse anbefalinger er drøftet og vurderet i EVU-ledelsen, i referencepanelet for uddannelsen og i den erhvervspædagogiske faggruppe i EVU. Rapportering Der følges op på inddragelse af aftagerne i den årlige kvalitetsrapport og den efterfølgende handlingsplan. 91 Kvalitetsrapporten sikrer informationsflow i ledelsessystemet fra Diplomuddannelsen i erhvervs- 91 Se bilag K5-90 Matrice til beskrivelse af aktiviteter for systematisk aftagerinddragelse i Højskolen for Videreuddannelse og kompetenceudvikling 67/80

68 pædagogik til EVU-ledelse og videre til direktionen og tilbage til Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. De gule vurderinger i kvalitetsrapporten for 2013 betød, at der blev arbejdet mere systematisk med opfølgning på dialogen med aftagerne i form af iværksættelse af konkrete initiativer, som beskrives nedenfor. Viden fra aftagerfeltet drøftes i uddannelsens ledelse og i den erhvervspædagogiske faggruppe med henblik på at træffe beslutninger om evt. handlinger. 92 Ledelsen i EVU, Innovation og karriere beslutter handlinger på strategisk niveau på baggrund af forslag til handlingsplaner udarbejdet af faggruppen. Områdechefen har ansvaret for at bringe beslutninger videre til EVUs chefgruppe og direktør, som informerer VIAs direktion. Den uddannelsesansvarlige chefkonsulent er ansvarlig for, i samarbejde med områdechef og faggruppen, at følge op på beslutninger om handlinger. Den viden der indhentes fra aftagerfeltet drøftes som oftest i ledelsen og faggruppen og har haft indflydelse på hvilke tilrettelæggelsesformer, der er valgt. Referencepanelet inddrages i drøftelser af behov for tilpasning af uddannelsen for så vidt angår justeringer vedrørende tilrettelæggelse og arbejdsformer. Større tilpasninger af uddannelsens indhold, som indebærer ændringer af studieordningen, præsenteres og drøftes i det nationale samarbejdsforum for udbydere af Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, som foretager indstilling til Det faglige fællesudvalg for diplomuddannelser på det pædagogiske område. Ændringer af studieordningen sendes i høring i aftagerfeltet, herunder i referencepanelet. Viden om aftagerfeltet indhentet via forsknings- og udviklingsprojekter vurderes og drøftes af deltagerne i projektet, i referencepanelet, i den erhvervspædagogiske faggruppe i EVU og i nogle tilfælde på undervisningsministeriets årlige FoU-konference. Der afholdes to årlige heldagsmøder i den erhvervspædagogiske faggruppe. På disse møder tematiseres udvalgte FoU-projekter og det drøftes og besluttes, hvorledes ny viden kan komme i spil i uddannelsen. EVU-rådet vurderer løbende EVUs aktiviteter, deres relevans og den faglige kvalitet i uddannelserne. Rådet har således på tre møder i 2014 drøftet plan og procedure for samt resultater af undervisningsevaluering, dimittendinddragelse og aftagerinddragelse for uddannelserne i EVU. Desuden har rådet drøftet opfølgningen på EVUs kvalitetsrapporter På den baggrund er der bl.a. taget initiativ til, at rådet inddrages i opfølgningsinitiativer, herunder drøfter handleplaner fra uddannelsesenhederne på de aktuelle undersøgelser. Endvidere er der i EVU taget initiativ til at intensivere samarbejdet med grunduddannelsernes uddannelsesudvalg i VIA. Dette sker med henblik på at sikre, at den viden, der indhentes af grunduddannelserne om aftagernes behov for kompetenceudvikling af medarbejdere på systematisk vis viderebringes til EVU. Handling Tilbagemeldinger fra studerende, erhvervsskoler og fra EVAs undersøgelse af Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik peger på, at nogle studerende har udfordringer med at leve op til uddannelsens krav. Denne viden anvendes til løbende at drøfte og vurdere evt. behov for ændringer af tilrettelæggelsesformer, mål og indhold på uddannelsen. F.eks. har tilbagemeldinger fra aftagerfeltet, om teorimængde og niveau, dannet afsæt for justeringer af litteraturlister og udvikling af læsevejledninger til de studerende. Feedback og dialog med aftagerfeltet, såvel på individ som på organisationsniveau, har desuden medført, at der er blevet ændret i prøveformer, således at skriftlige opgaver så vidt muligt kombineres med mundtlige prøver. Desuden har tilbagemeldingerne understreget et behov for afvekslende pædagogiske arbejdsformer og udvikling af nye læringsformer. Der er bl.a. gennemført et udviklingsarbejde om brug af cases i undervisningen som led i strategisk indsats vedr. udvikling af nye læringsrum. I forlængelse heraf gennemføres i 2015 et didaktisk udviklingsprojekt: Praksisrelationer, kollegarelationer og Undervisningsudvikling. Projektet har bl.a. til formål at styrke praksisnærheden i undervisningen på Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, ved at udbygge relationerne til de erhvervsskoler/organisationer, som de studerende kommer fra. 92 Se bilag K5-91 Skabelon til opfølgning på aftagerinddragelse i Højskolen for Videreuddannelse og kompetenceudvikling 68/80

69 Projektets ide er, at underviserne på uddannelsen gennemfører aftalte besøg på en række erhvervsskoler. Her vil de observere undervisning og tale med undervisere og ledere om undervisning, udfordringer og udviklingsbehov på erhvervsskolen. Besøgene skal efterfølgende bearbejdes og didaktisk omsættes til brug i en mere praksisnær undervisning på Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, bl.a. i form af cases, opgaver og øvelser. Projektet har således flere formål: at styrke kontakten til aftagerne, at udvikle praksisnære pædagogiske arbejdsformer og at kompetenceudvikle underviserne. Erhvervsskolerne er pt. optaget af Reformen af erhvervsuddannelserne. Reformen - dens konsekvenser og udfordringer - tematiseres på møder med aftagerne, såvel på organisationsniveau i mødet med skolerne som på individniveau i mødet med de studerende på uddannelsen. Kompetenceudvikling af ledelse og underviserne på uddannelsen er sket ved deltagelse i informationsmøder om reformen, ligesom den har været læst og drøftet i den erhvervspædagogiske faggruppe, bl.a. med hjælp fra en læringskonsulent fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Som en direkte konsekvens af reformen af erhvervsuddannelserne har undervisere fra EVU medvirket til beskrivelsen af et nyt valgfrit modul til Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik: Praksisrelationen i de erhvervsrettede uddannelser. Reformen tematiseres i uddannelsen, f.eks. arbejdes der i et af uddannelsens moduler med planlægning af et undervisningsforløb på grundforløb 1. Relaterede bilag Bilag K5-89 Procedure for systematisk aftagerinddragelse i Højskolen for Videreuddannelse og kompetenceudvikling Bilag K5-90 Matrice til beskrivelse af aktiviteter for systematisk aftagerinddragelse i Højskolen for Videreuddannelse og kompetenceudvikling Bilag K5-91 Skabelon til opfølgning på aftagerinddragelse i Højskolen for Videreuddannelse og kompetenceudvikling 6 Ledelsesrefleksion VIA er en fusioneret viden- og uddannelsesinstitution sammensat af de tidligere centre for videregående uddannelser. De tidligere institutioner havde også tradition for evalueringspraksis og kvalitetsarbejde i relation til både uddannelsesakkreditering og University College akkreditering. For de fleste af institutionerne var det dog først med etableringen af VIA, at der blev sat fokus på etablering af et fælles kvalitetssystem som styrings- og ledelsesinstrument og et deraf følgende fælles arbejde omkring udviklingen af en fælles kvalitetskultur. Fusionen til VIA skabte både nye muligheder og nye behov i forhold til kvalitetsarbejde. Der opstod en unik mulighed for benchlearning både på tværs af uddannelser og mellem flere udbudssteder af samme uddannelse. Hermed opstod et behov for at anvende samme terminologi og systematik for at lette udveksling af erfaringer. Størrelsen og kompleksiteten af den nye institution skabte desuden et behov for at udvikle et kvalitetssystem, der giver hele ledelseskæden mulighed for at monitorere og bidrage til udviklingen af kvaliteten i uddannelsesaktiviteterne. En af stordriftsfordelene ved en stor institution var professionalisering af en række støttefunktioner, som i flere af de tidligere mindre institutioner var blevet løst som bifunktioner. En af de fællesfunktioner som blev etableret var en kvalitetsafdeling med ansvar for at etablere, udvikle og vedligeholde et kvalitetssystem på tværs af organisationen - og over tid fremme en kvalitetskultur på basis af kvalitetssystemets arbejdsgange og redskaber. 69/80

70 Kvalitetssystemet bidrager i dag med ledelsesinformation om uddannelsernes udvikling og drift - information, som er vigtig i både den daglige og strategiske ledelse af institutionen. Kvalitetssystemet skal som ledelsesredskab understøtte den til enhver tid gældende vision og strategi. Siden etableringen af VIA har de strategiske mål afspejlet institutionens ambitioner på uddannelses- og vidensområdet samt relationerne til omverden, men det primære fokus er over tid skiftet fra den interne kapacitetsopbygning til i stigende grad at vende blikket ud mod samarbejdspartnere med større fokus på virkningen af vores aktiviteter og indsats. VIAs strategi for har titlen "Aftryk på verden". Strategien formulerer aktuelle strategiske udfordringer, som også adresserer uddannelsernes kvalitet og relevans. Den strategiske udfordring nye læringsformer adresserer uddannelsernes kvalitet i arbejdet med at nytænke læringsformer, udvikle nye konstruktioner af læring og udvikle inkluderende læringsmiljøer. De strategiske udfordringer øget fokus på det private erhvervsliv og et stærkt samfundsengagement adresserer uddannelsernes relevans ved at udvikle nye faglige sammenhænge på tværs af VIA i udviklingen af nye uddannelser og ved at facilitere samarbejdet mellem private, offentlige og frivillige aktører om udviklingen af innovative velfærdsløsninger. Den strategiske udfordring en mere fleksibel organisation markerer, at VIA nu er etableret som en dynamisk og driftssikker organisation og derfor har overskud til at flytte fokus til de tværgående processer og processerne omkring samspillet med omverdenen. Der er med strategi-sprintet for udvalgt områder med særligt fokus. En succesfuld periode forudsætter dog samtidig, at ikke-strategi-belagte områder og opgaver fortsat løses og videreudvikles på alle niveauer. Kvalitetssystemet understøtter arbejdet med strategien ved at levere information om Key Performance Indicators (KPI). VIAs KPI er indgår i monitorering og evaluering af strategien i forbindelse med afrapporteringer og møder med bestyrelsen, direktionen og "cockpit-møder 2.0" Historik i udviklingen af VIAs kvalitetssystem Etableringen af et fælles kvalitetssystem var blandt de første tiltag i forbindelse med fusionen til VIA. Allerede i fusionsforberedelserne arbejdede en gruppe på tværs af de fusionerende institutioner med at beskrive et fælles grundlag for det fremtidige kvalitetssystem. Tidslinjen i nedenstående figur viser de primære milepæle i udviklingen af VIAs kvalitetssystem. Fra starten af fusionen i 2008 forelå der således en beskrevet fælles rammemodel for kvalitetssystem i VIA - VIAs kvalitetsmodel. VIAs kvalitetsmodel blev udviklet i en kontekst, hvor den eksterne kvalitetssikring i form af uddannelsesakkreditering forestod kontrol af hvert enkelt udbud. Det betød, at kvalitetsmodellen kunne fokusere mere på kvalitetsudvikling end kvalitetssikring og kontrol. Drivkraften i VIAs kvalitetsmodel var to kvalitetshjul - et med fokus på forbedring af resultater og et med fokus på forbedring af processer. Arbejdet med resultater tog udgangspunkt i VIAs strategiske fokusområder og mål og foregik gennem formulering og afrapportering af resultatmål og milepæle. Arbejdet med processer tog udgangspunkt i evaluering af udvalgte kerne- og støtteprocesser gennem årlige selvevalueringsworkshops i alle uddannelsesenheder. 93 Se afsnit for uddybning af Key Performance Indicators. 70/80

71 Figur 33 Historik i VIAs kvalitetssystem Arbejdet med VIAs kvalitetsmodel blev evalueret i 2011 i en pilotaudit gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut. Auditpanelets overordnede anbefalinger til den videre udvikling af VIAs kvalitetssystem var: at styrke sammenhængen mellem VIAs store kvalitetshjul og de mange lokale kvalitetshjul at indføre fælles processtandarder for det lokale kvalitetsarbejde at styrke rammerne for videndeling og fælles løsninger på tværs af organisationen at lægge større vægt på aggregerede nøgletal og procesoplysninger om det lokale kvalitetsarbejde. Med udgangspunkt i auditpanelets anbefalinger og med viden om den forestående ændring af det danske akkrediteringssystem - fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering - forberedte VIA i 2012/2013 en større ændring af kvalitetssystemet. Kvalitetssystemet blev styrket med fælles processtandarder, fælles kvartalsstatistik på udvalgte nøgletal og fælles kvalitetsrapport med fokus på både kvalitet og kvalitetsarbejde i uddannelserne. Processerne omkring udmøntning af processtandarderne og opfølgning på kvalitetsrapporterne blev designet med henblik på organisatorisk læring - gennem synliggørelse af uddannelsernes lokale tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet. VIAs reviderede kvalitetssystem blev implementeret pr. 1. januar Status på de nye elementer i VIAs kvalitetssystem er: Der er gennemført to runder af den årlige kvalitetsrapportering. Kvalitetsrapporten har givet et godt overblik over kvaliteten og kvalitetsarbejdet i uddannelserne. Der er arbejdet systematisk med forbedringstiltag mellem de to rapporteringer, og der er tydelig fremgang i resultaterne. VIAs fire første processtandarder for aftagerinddragelse, dimittendinddragelse, undervisningsevaluering og analyse af frafald er udfoldet i lokale procedurer i uddannelserne. Der er udarbejdet en femte processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag, fordi kvalitetsrapporten for 2013 viste en manglende systematik på dette område. Denne er under implementering i uddannelserne. VIAs fælles kvartalsstatistik er udarbejdet hvert kvartal siden marts Kvartalsstatistikken behandles i alle hovedområdernes ledergrupper. Der er gennem arbejdet med kvartalsstatistikken udformet en fast standard for rapport rettet mod direktion og bestyrelse. Der er et igangværende projekt om ledelsesinformation i VIA, som skal digitalisere og samle ledelsesinformationen på tværs af økonomi, kvalitet, studieadministration, løn og personale. 71/80

72 6.2 Begrundet valg af kvalitetssystem og organisering VIAs uddannelsesportefølje rummer meget forskellige faglige kulturer og tilgange til udvikling af uddannelser. Kvalitetssikring, som i én del af VIA er helt naturligt indlejret i den professionelle praksis, vil andre steder i VIA forstyrre meningsdannelsen. For at skabe et meningsfuldt kvalitetssystem er metodevalg i behandling af og opfølgning på kvalitetsarbejdet derfor placeret decentralt i hovedområderne og/eller uddannelsesenhederne. Kvalitetssystemet i VIA er konstrueret med en helt nødvendig fleksibilitet for øje, fordi det er en afgørende forudsætning for, at uddannelserne kan arbejde operationelt med udvikling af kvaliteten. Modellen med centrale processtandarder og lokale procedurer er valgt i respekt for de mange forskellige faglige tilgange til kvalitetssikring. På den måde er der stor metodefrihed på de enkelte uddannelser under forudsætning af, at man opfylder kravene i processtandarden. VIAs kvalitetssikring beror således på monitorering af de opnåede resultater samt handling på baggrund heraf. Den decentrale struktur betyder, at den øverste ledelse i VIA arbejder på strategisk niveau. Direktionen sætter retning gennem rammer og standarder for kvaliteten af VIAs uddannelser og følger op på udviklingen gennem kvalitetsrapporter og nøgletal. Tværorganisatoriske undersøgelser drøftes i direktionen, mens behandling af lokalt gennemførte undersøgelser følger ledelseshierarkiet - og således kun kommer til drøftelse i direktionen, hvis der er resultater af tværorganisatorisk interesse. Kvalitetssystemet er et integreret ledelses- og styringsinstrument i forhold til institutionens drift og udvikling. Den store grad af decentralisering og vores mangfoldige uddannelsesportefølje fordrer en rapporteringsform, som giver direktionen og chefniveauet mulighed for at monitorere kvaliteten og agere i forhold til denne. Den valgte løsning er årlige kvalitetsrapporter med rød, gul, grøn vurdering baseret på kvalitetsstandarderne og processtandarderne. Kvalitetsrapporten giver direktionen mulighed for at vurdere, om der er behov for at reagere på uddannelser med særlige udfordringer eller iværksætte indsatser i forhold til tværgående problemstillinger. VIA fælles kvalitetssystem sigter mod en fælles kvalitetskultur på tværs af VIAs uddannelser og fællesfunktioner. Den fælles kvalitetskultur i VIA beskrives som "en undersøgende kvalitetskultur". Kvalitetssystemet har som forudsætning og som intenderet produkt, at: alle er nysgerrige på aftagernes og samfundets behov alle er nysgerrige på, hvordan man gør tingene andre steder - både inden for VIA og uden for VIA alle undersøger det, der skiller sig ud, og det der undrer os alle synliggør og drøfter problemstillinger alle arbejder systematisk med udvikling og forbedring. Flere af VIAs fællesfunktioner understøtter indirekte uddannelsernes læringsmål - For eksempel it, fysiske faciliteter og internationale samarbejder. VIAs kvalitetssystem omfatter derfor også fællesfunktionerne. Fællesfunktionerne arbejder med kvalitetssikring og -udvikling af de ydelser, som understøtter uddannelsernes læringsmål. Fællesfunktionerne har ligesom uddannelserne metodefrihed i forhold til kvalitetssikring af afdelingens ydelser - også her samles der op på kvaliteten og kvalitetsarbejdet i en årlig rapport til VIAs ledelse. Rapporten er udgangspunkt for videreudvikling af afdelingens kvalitetssikring. 6.3 Styrker og svagheder i VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem udvikles løbende med udgangspunkt i tilbagemeldinger fra uddannelsesenhederne og hovedområderne på, hvordan systemet fungerer i praksis. Den kommende periodes udvikling af kvalitetssystemet tager udgangspunkt i følgende styrker og svagheder, som er italesat i direktionen. Kvalitetssystemets styrker: VIAs kvalitetssystems måske største styrke er, at det er lykkedes at skabe et relativt enkelt kvalitetssystem i en både stor og mangfoldig institution. Der er implementeret et system som enkelt og 72/80

73 overskueligt skaber overblik over kvalitet og kvalitetsarbejde på tværs af uddannelserne gennem kvalitetsrapporternes rød, gul, grøn vurdering og gennem centrale nøgletal. VIA har et agilt kvalitetssystem, som tager højde for at kvalitet ikke er stationær. Kvalitetssystemet kan tilpasses tid og kontekst og således udvikles i takt med politiske og samfundsmæssige fordringer. Fokus i kvalitetsrapporterne revurderes årligt for at sikre, at rapporten understøtter både politiske mål, VIAs strategi og VIAs udviklingskontrakt. VIAs kvalitetssystem er udviklet i tæt dialog med ledere, medarbejdere og studerende i VIA. Organisering og forankring af VIAs kvalitetsarbejde sikrer dialog i hele VIAs ledelseshierarki og de besluttende fora. Dialogen med VIAs hovedområder sikres gennem VIAs kvalitetsudvalg. Kvalitetsudvalget og ad hoc arbejdsgrupper under kvalitetsudvalget giver input, drøfter og kvalificerer kvalitetssystemets metoder og værktøjer. VIAs kvalitetssystem giver god mulighed for lokal tilpasning og rummer således institutionens store faglige diversifikation. Konstruktionen med fælles processtandarder omsat i lokale procedurer skaber mening lokalt, men sikrer samtidig en fælles forståelse af kvalitetsbegreber og minimumskrav. VIAs kvalitetssystem understøtter læring på tværs. Kvalitetsrapporterne giver indblik i god praksis og danner baggrund for inspiration uddannelserne imellem. De fælles rammer for uddannelsernes lokale procedurer og det fælles begrebsapparat gør det nemmere at dele erfaringer på tværs af fagkulturer. VIAs kvalitetssystem skaber systematisk dialog om kvalitet, relevans og kvalitetssikring. Kvalitetsrapporterne vurderes som et stærkt redskab til at strukturere og systematisere kvalitetsarbejdet i uddannelsesenhederne. Rapporterne giver et faktabaseret grundlag for dialogen, og der er en fast indarbejdet cyklus for drøftelse af og opfølgning på udvikling i uddannelsens kvalitet. Kvalitetssystemets svagheder: Kvalitetssystemet i VIA er tæt koblet til den hierarkiske ledelsesstruktur og de uddannelsesspecifikke udvalg. Koblingen til ledelsesstrukturen er helt nødvendig for at få det daglige kvalitetsarbejde til at fungere, men har samtidig en indbygget risiko for at der arbejdes snævert inden for egen uddannelsesenhed. Der er et stort potentiale i at arbejde på tværs af uddannelsesenheder på det udførende niveau. Der er en tværgående organisering af kvalitetsarbejdet på det overordnede niveau i form af direktion og kvalitetsudvalg - men på det udførende niveau skal der arbejdes med yderligere at styrke rammerne for samarbejde. Direktionen overvejer, hvilken rammesætning der bedst kan understøtte den tværorganisatoriske læring. I alle VIAs uddannelsesenheder er der høj bevidsthed hos underviserne om betydningen af høj uddannelseskvalitet og -relevans. Arbejdet med kontinuerligt at udvikle undervisningen og uddannelsen er en naturlig del af undervisernes dagligdag. Der er således en etableret kvalitetskultur på alle uddannelser - men der er endnu ikke en fuldkommen fælles kvalitetskultur på tværs af hele VIA. Den indførte fælles systematik i kvalitetsarbejdet vil på sigt føre til en egentlig fælles kvalitetskultur, men det kræver en kontinuerlig indsats over lang tid at udvikle en fælles kultur på tværs af de stærke og meget forskellige fagkulturer. I takt med at VIAs ledelsesgrundlag sættes i spil - gennem blandt andet ledelsesudviklingsforløb - vil dialogbaserede ledelse understøtte kvalitetskulturen. Som eksempel på, hvordan der arbejdes med at udvikle kulturen gennem dialog, er vedlagt en grafisk illustration En undersøgende kvalitetskultur. 94 Illustrationen bruges som udgangspunkt for dialog om, hvordan der arbejdes undersøgende i uddannelserne. Kvalitetsrapporten vurderes som et stærkt redskab, men der er stadig dele af konceptet, som løbende forbedres. Der skal for det første arbejdes med at forfine rapporteringen, så den bedre rammer den faktisk oplevede kvalitet. Der kan være andre parametre end de valgte, som bør indgå for at 94 Se bilag K6-92 Illustration af en undersøgende kvalitetskultur 73/80

74 beskrive uddannelseskvalitet. Det er for det andet planlagt at styrke rammerne for vurderingspanelernes arbejde. Vurderingskriterierne skal evalueres og forbedres på baggrund af erfaringerne fra de to gennemførte rapporteringer, og der skal evalueres på organisering og struktur for vurderingspanelernes arbejde. Relaterede bilag Bilag K6-92 Illustration af en undersøgende kvalitetskultur 6.4 Den videre udvikling af VIAs kvalitetssystem Der foregår løbende tilpasning af de eksisterende værktøjer knyttet til kvalitetssystemet så som kvalitetsstandarder, processtandarder og spørgeramme til kvalitetsrapport med henblik på at sikre aktualitet. Herudover arbejdes der som nævnt løbende med at udvikle en fælles kvalitetskultur Ledelsesinformation i VIA I takt med at stadig flere data bliver digitale, opstår der nye muligheder for at tilvejebringe et samlet og mere brugervenligt beslutningsgrundlag. VIAs fusionshistorik betyder, at institutionen er født med mange forskellige systemer og heraf følgende mange datakilder. Ledelsesinformationssystemet skal sikre en samordning af de mange data vedrørende økonomi, kvalitet, studieadministration, løn og personale samt en enkel og relevant fremstilling afspejlende de forskellige ledelsesperspektiver, der eksisterer i VIA. Det er målet at skabe et let tilgængeligt og brugervenligt styringsgrundlag for de forskellige ledelsesniveauer i VIA. Projektet arbejder med digitalisering og forbedring af den eksisterende ledelsesinformation. Ved digitalisering og standardisering af arbejdet er der en forventning om, at vi kan reducere det ressourceforbrug, der i dag bliver brugt på at generere ledelsesinformation. Med et fælles ledelsesinformationssystem vil der opstå en række synergier, som kan give et større samlet udbytte til VIA. Det bliver for eksempel muligt at lave krydsanalyser, hvor data på tværs af enheder og områder sammenholdes. Med en høj kvalitet i informationerne fra VIA LIS får VIAs ledelse et værktøj, der kan medvirke til yderligere at kvalificere ledelsesbeslutningerne. De første rapporter fra ledelsesinformationssystemet forventes klar primo Herfra vil styringsgrundlaget på de forskellige ledelsesniveauer i VIA løbende blive styrket Koncept for kvalitetsrapportering I efteråret 2015 er der planlagt en evaluering af konceptet for kvalitetsrapportering. Fokus i evalueringen bliver følgende Temaer og spørgeramme for kvalitetsrapportering Det skal drøftes, om temaer og spørgsmål i kvalitetsrapporten er dækkende i forhold til ledelsens informationsbehov. Det skal samtidig drøftes, om vejledningen i kvalitetsrapporten er tilstrækkelig til at sikre retvisende og fyldestgørende redegørelser fra uddannelsesenhederne. Der ligger allerede inden evalueringen forslag om at indarbejde kvalitetssikring af studieordninger og opfølgning på regelmæssig evaluering med inddragelse af eksterne eksperter i den årlige kvalitetsrapportering. Datagrundlag for kvantitative indikatorer Det skal drøftes, om datagrundlaget giver tilstrækkeligt vurderingsgrundlag for de valgte indikatorer, og om opgørelsesmetoder er hensigtsmæssige i forhold til at understøtte drøftelser om uddannelsernes kvalitet. 74/80

75 Der er aktuelt behov for at drøfte opgørelse af studieaktivitet, gennemførelsestid, karakterer og beskæftigelse. Rammer for og organisering af vurderingspanelernes arbejde Vurderingspanelernes organisering og sammensætning skal drøftes med henblik på at give uddannelsesenhederne værdifuld feedback i forhold til den videre udvikling af det lokale kvalitetssystem - herunder om der skal bruges eksterne eksperter i vurderingspanelerne. Det skal drøftes, om de anvendte vurderingskriterier understøtter den ønskede udvikling i uddannelsesenhederne - herunder om der er overensstemmelse til VIAs processtandarder - og om de anvendte vurderingskriterier for kvantitative indikatorer i tilstrækkelig grad anerkender positiv udvikling. Cyklus for kvalitetsrapportering Det skal drøftes, om cyklus for kvalitetsrapport fortsat skal være årlig, og om det er muligt at placere hele afrapporterings- og drøftelsesfasen inden sommerferien. Evalueringen skal være afsluttet ved årets udgang, så ændringer kan indarbejdes i kvalitetsrapporteringen for Mål for kvalitetsarbejdet Målene for kvalitetsarbejdet i VIA har hovedvægt på omdrejningspunktet uddannelsernes indhold. Bestyrelsen har ønsket et mere direkte fokus på omdrejningspunktet studerendes læring i målene for kvalitetsarbejdet - og at disse mål samtidig effektueres i indikatorer i kvalitetsrapporten. En mulighed kan for eksempel være at måle på karakterløft i uddannelsesforløbet fremfor det eksisterende fokus på beståelsesprocent. Direktionen og kvalitetsudvalget vil i 2016 tage en drøftelse af de formulerede mål for kvalitetsarbejdet med henblik på øget fokus på de studerendes læring. 6.5 Opfølgning på kvalitetsrapport for 2014 På baggrund af kvalitetsrapporten iværksætter direktionen tiltag i forhold til tværgående problemstillinger. Efter drøftelse af kvalitetsrapporten for 2014 er der iværksat fælles initiativer omkring fastholdelse af studerende og læring på tværs af uddannelsesenheder om opdatering og omsætning af videngrundlag, studieglæde, dimittendinddragelse og aftagerinddragelse Fastholdelse af studerende Ved behandlingen af kvalitetsrapporterne for 2014 på et fællesmøde mellem direktionen og kvalitetsudvalget den 26. maj 95 blev det besluttet at igangsætte en overordnet undersøgelse af studerendes studiegennemførelse, som kommer bagom de indsatser og vilkår, der er afgørende for studerendes fastholdelse, og som kan være et fælles afsæt for en revurdering af VIAs kvalitetsstandard for gennemførelse, der aktuelt er sat til 80%. Med kvalitetsrapporterne for 2014 er det på andet år konstateret, at gennemførelsesprocenten på uddannelserne visse steder ligger for lavt i forhold til VIAs kvalitetsstandard, og direktionen har besluttet at undersøge dette forhold nærmere som en fælles VIA-indsats. Der er lagt op til at iværksætte en undersøgelse, der gennemlyser årsagsforklaringer i helt bred forstand, for eksempel i forhold til: 95 Se bilag K6-95 Uddrag af referat af fællesmøde mellem VIAs Kvalitetsudvalg og Direktion /80

76 - Hvor - i hvilke campus/på hvilke udbudssteder - er der stort frafald? - Hvilke karakteristika er der for udbud med stort frafald kontra stor gennemførelse? - Hvilke studerende optager vi, og hvordan optager/udvælger vi dem? - Hvad fremmer fastholdelsen, og hvad ved vi om vores forebyggende indsatser? - Hvordan arbejder vi med at styrke den faglige identitet, kultur og branding på uddannelserne/udbudsstederne? - Hvordan kan vi gentænke vores arbejde med fastholdelse af studerende i VIA? Læring på tværs Ved behandlingen af kvalitetsrapporterne for 2014 på et fællesmøde mellem direktionen og kvalitetsudvalget den 26. maj blev det besluttet at igangsætte initiativer som kan understøtte læring på tværs af uddannelsesenheder i forhold til opdatering og omsætning af videngrundlag, studieglæde, dimittendinddragelse og aftagerinddragelse. Kvalitetsrapporten for 2014 viser, at mange uddannelsesenheder arbejder systematisk og succesfuldt med disse tiltag, mens andre uddannelser endnu ikke har velfungerende procedurer. Det er derfor besluttet at facilitere videndeling mellem uddannelsesenhederne. Planlægning af det videre forløb foregår i regi af kvalitetsudvalget. Relaterede bilag Bilag K6-95 Uddrag af referat af fællesmøde mellem VIAs Kvalitetsudvalg og Direktion På vej mod en mere fælles kvalitetskultur - perspektivering VIAs studerende bliver uddannet til beskæftigelse i såvel den offentlige som den private sektor, og vores dimittender skal finde løsninger, der tjener samfundet som helhed. Det gælder også, når vores studerende (og kommende dimittender) medvirker og bidrager til udvikling af en smidig og kontekstafhængig kvalitetskultur, som kan fungere i de erhverv og professioner, vi uddanner dem til. For VIA som professionshøjskole er det et adelsmærke, at den didaktik, de processer, procedurer og metoder, vi tager i anvendelse - også når det gælder vores kvalitetsarbejde - har klangbund i verden omkring os. I de beskæftigelsesområder, vi uddanner til, ser vi, at erhvervene og professionerne er bærere af samfundets kvalitetskulturer. Det er landskabet, som VIAs fælles kvalitetskultur hensigtsmæssigt skal kunne fungere i. Siden VIAs etablering har vi arbejdet med de lokale kvalitetskulturer. Det videre arbejde med at udvikle en mere fælles kvalitetskultur i VIA er et fokusområde i de kommende år og tager sit afsæt i VIAs strategi for : Aftryk på verden. Arbejdet skal ses i sammenhæng med VIAs ledelsesgrundlag: Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer, samt et planlagt ledelsesudviklingsforløb i for chefer og ledere, hvor direktionen har en helt afgørende rolle i forhold til at skabe rum for konstruktive samtaler om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. En fælles kvalitetskultur kan vi jo ikke beslutte os for. Kulturen udvikles og vedligeholdes i en proces, hvor vi vedvarende taler om kvalitet og forbedringsmuligheder, og hvor vi handler på de oplysninger og forbedringsmuligheder, vi oplever. På vores vej mod en mere fælles kvalitetskultur vil vi blandt andet holde hinanden fast på: At vi løbende får lavet de nødvendige forventningsafstemninger med såvel studerende, medarbejdere som aftagere og dimittender. At vi anvender kvalitetsmålinger med en bevidsthed om, at ikke alt kan måles, og at der løbende er brug for at diskutere de målepunkter eller indikatorer, der er centrale i vores kvalitetsarbejde. 76/80

77 At vi ser fejl i et udviklingsperspektiv og som en mulighed for både individuel og organisatorisk læring. Det er vores håb, at ovennævnte foretagsomme kvalitetsmarkører via vores studerende også finder vej til arbejdspladserne, så samfundets innovative kapacitet for alvor kan komme i spil, så vi derigennem bidrager til en kvalitetskultur i det private og offentlige arbejdsliv gerne som afsæt for den videre udvikling af innovativ kapacitet, både nationalt og globalt. 77/80

78 Bilagsoversigt Indledning K1+K2-1 Campuskort med uddannelser Kriterium 1+2 K1+K2-2 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser K1+K2-3 Organisering og forankring af kvalitetsarbejdet i VIA K1+K2-4 Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer K1+K2-5 VIAs kvalitetssystem K1+K2-6 Processtandard for inddragelse af aftagere K1+K2-7 Processtandard for inddragelse af dimittender K1+K2-8 Processtandard for evaluering af undervisning K1+K2-9 Processtandard for analyse af frafald K1+K2-10 Processtandard for opdatering og omsætning af videngrundlag K1+K2-11 Nøgletal i VIA K1+K2-12 Kvartalsstatistikrapport juli 2015 K1+K2-13 Fastholdelse status pr. 1. juli 2015 K1+K2-14 Afgangsårsager pr. 1. juli 2015 K1+K2-15 Frafald køn og alder pr. 1. juli 2015 K1+K2-16 Indskrevne studerende køn og alder pr. 1. marts 2015 K1+K2-17 Indskrevne studerende nationalitet pr. 1. marts 2015 K1+K2-18 Orlov pr. 1. marts 2015 K1+K2-19 Kvalitetsrapportering i VIA K1+K2-20 Spørgeramme kvalitetsrapport 2014 K1+K2-21 Vurderingskriterier kvalitetsrapport 2014 K1+K2-22 Samlet vurdering kvalitetsrapporter 2014 K1+K2-23 Kvalitetsrapport 2014 for Pædagoguddannelsen Ikast K1+K2-24 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Pædagogik og Samfund K1+K2-25 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Sundhed K1+K2-26 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Erhverv K1+K2-27 Konkluderende redegørelse kvalitetsrapport 2014 VIA Efter- og videreuddannelse K1+K2-28 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Pædagogik og Samfund K1+K2-29 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Sundhed K1+K2-30 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Erhverv K1+K2-31 Tilbagemelding fra direktionen på kvalitetsrapport 2014 til VIA Efter- og videreuddannelse K1+K2-32 VIAs koncept for selvevalueringsworkshop K1+K2-33 Kvalitetsrapport 2015 VIA Bygning og Service K1+K2-34 Kvalitetsrapport 2015 VIA International 78/80

79 K1+K2-35 Kvalitetsrapport 2015 VIA Central Studieadministrativ Enhed K1+K2-36 Kvalitetsrapport 2015 VIA It K1+K2-37 Kvalitetsrapport 2015 VIA Bibliotekerne K1+K2-38 Kvalitetsrapport 2015 VIA Center for Undervisningsmidler K1+K2-39 Kvalitetsrapport 2015 Enhed for administration i VIA Efter- og videreuddannelse K1+K2-40 Opsamling kvalitetsrapport i fællesfunktioner 2015 K1+K2-41 Referat af direktionsbehandling K1+K2-42 VIAs vision: Your future Our ambition K1+K2-43 VIAs strategi : Aftryk på verden K1+K2-44 Strategiske initiativer VIA Pædagogik og Samfund K1+K2-45 Strategiske initiativer VIA Sundhed K1+K2-46 Strategiske initiativer VIA Erhverv K1+K2-47 Strategiske initiativer VIA Efter- og videreuddannelse K1+K2-48 Udviklingskontrakt K1+K2-49 Afrapportering udviklingskontrakt 2014 K1+K2-50 Resultatlønskontrakt for Rektor Harald E. Mikkelsen K1+K2-51 Key Performance indicators Kriterium 3 K3-52 VIAs politik for kompetenceudvikling K3-53 Kompetenceudviklingsstrategi i VIA Efter- og videreuddannelse K3-54 MUS i VIA K3-55 Skema videngrundlag K3-56 Videnregnskab for VIA K3-57 Sektorvidenregnskab for professionshøjskolerne K3-58 Procedurebeskrivelse opdatering og omsætning af videngrundlag for Bioanalytikeruddannelsen K3-59 Indsatsområder kompetenceudvikling for Bioanalytikeruddannelsen K3-60 Kompetenceudviklingsplan for Bioanalytikeruddannelsen Kriterium 4 K4-61 Kortlægning af internationaliseringen på VIA University College K4-62 Step-by-Step Guide flere studerende på studie- og praktikophold I udlandet K4-63 Proces- og kommunikationsplan kvalitetssikring af mobilitetsaktiviteter K4-64 Årshjul for kvalitetssikring skabelon K4-65 Nøgletal for gennemførelse K4-66 Nøgletal for gennemførelsestid K4-67 Notat om undersøgelse vedrørende studerendes gennemførelse K4-68 Nøgletal for karakterer 79/80

80 K4-69 Opfølgning på tilfredshedsundersøgelse blandt studerende 2014 K4-70 Uddrag af referat fra direktionsmøde den K4-71 Studentertilfredshedsundersøgelse institutionsrapport for professionsbacheloruddannelser K4-72 Studentertilfredshedsundersøgelse institutionsrapport for erhvervsakademiuddannelser K4-73 Hovedområderapport VIA Efter- og videreuddannelse september 2015 K4-74 Turnusplan for for VIAs videregående grunduddannelser K4-75 Turnusplan for for VIAs diplom- og akademiuddannelser K4-76 Positivt akkrediterede eksisterende udbud K4-77 Regelmæssige evalueringer af VIAs videregående uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter K4-78 Guide to evaluation the Character Animation programme K4-79 Evalueringsguide Psykomotorikuddannelsen K4-93 Juridisk vejledning til udformning af studieordninger K4-94 Skabelon til studieordninger K4-80 Opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering Campus Randers K4-81 Procedurale niveauer og styringsdokumenter Evaluering af undervisning ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum K4-82 Indholdsfortegnelse for rapport (2015) Evaluering af undervisning ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum K4-83 Grafisk fremstilling af procedure for undervisningsevaluering ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum K4-84 Matrice for modulstudieplaner ved Læreruddannelsen i Nørre Nissum Kriterium 5 K5-85 Beskæftigelsestal K5-86 Aktuel ledighed K5-87 Nye uddannelser og udbud i VIA University College K5-88 Notat for udvikling af nye uddannelser og udbud K5-89 Procedure for systematisk aftagerinddragelse i Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling K5-90 Matrice til beskrivelse af aktiviteter for systematisk aftagerinddragelse i Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling K5-91 Skabelon til opfølgning på aftagerinddragelse i Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Ledelsesrefleksion K6-92 Illustration af en undersøgende kvalitetskultur K6-95 Uddrag af referat af fællesmøde mellem VIAs Kvalitetsudvalg og Direktion /80