1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

Transkript

1

2 Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder der iværksættes for at nå de opstillede mål, samt hvordan læreplanen dokumenteres og evalueres. Det skal desuden fremgå hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlig behov. Denne folder er 2. udgave i Struer Kommune. I 2004 blev rammerne for læreplansarbejdet indskrevet i den eksisterende aftale mellem Byrådet og den enkelte institution, hvorefter institutionerne beskrev pædagogisk praksis. Hensigten med Struer Kommunes pædagogiske læreplaner for 0 6 års området er, at fremme den didaktisk baserede pædagogik i de enkelte dagtilbud og samtidig sikre synliggørelse, kvalitet og udvikling i forhold til det pædagogiske arbejde. Tanken er, at denne folder skal udgøre fundamentet for det videre arbejde i institutionerne. Folderen vil desuden være at finde på Struer Kommunes hjemmeside: hvor der også vil være links og inspiration til det videre arbejde.

3 Tegn på læring 3 2. Lovgrundlag Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 2 - Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljøvurdering m.v. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.

4 4 Tegn på læring 3. Model for udarbejdelse af pædagogiske læreplaner i Struer Kommune Daginstitutionerne i Struer kommune har beskrevet pædagogisk praksis i forhold til arbejdet med de 6 temaer på 0-6 års området. Næste skridt er udarbejdelse af dokumentation for arbejdet med barnets læring. Personalet skal i arbejdet være opmærksom på læringsstile og læringsrum. Arbejdet skal evalueres løbende i personalegruppen og bestyrelsen orienteres. I første kvartal evalueres det foregående års arbejde i samarbejde med bestyrelsen, hvorefter det fremsendes til chefkonsulenten senest 1. marts med henblik på endelig godkendelse i Byrådet. Udarbejdelse af den pædagogiske læreplan Beskriv dagtilbuddets pædagogiske - værdier - principper og læringsforståelse Udarbejd læringsmål i forhold til de seks temaer Beskriv pædagogiske metoder der kan lede til opfyldelse af læringsmålene Dokumentation, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan Lav en plan for hvordan dokumentation, evaluering og opfølgning skal foregå Løbende dokumentation og evaluering af den pædagogiske læreplan Inddragelse af forældrebestyrelsen Byrådet skal godkende den pædagogiske læreplan Løbende opfølgning af den pædagogiske læreplan

5 Tegn på læring 5 4. De 6 læreplanstemaer Barnets alsidige personlige udvikling Barnet alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på en gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Gennem anerkendelse af barnets personlighed styrkes selvværdet. Sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kulturer. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Det er i fællesskabet med andre, barnet oplever styrke og betydning, ligesom det er i fællesskabet der er adgang til at give og opnå anerkendelse og respekt. Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børn dels udtrykke deres tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig.

6 Tegn på læring 6 Krop og bevægelse Barnet er sin krop og har sin krop, det er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring som finder sted blandt børn i dagtilbud er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse handler om at børnene får mangeartede naturoplevelser og erhverver sig viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte deres personlige og sociale identitet.

7 Tegn på læring 7 5. Børn med særlige behov Det er en central opgave at styrke den pædagogiske indsats over for børn med særlige behov. Mange børn har i kortere eller længere perioder særlige behov i forhold til deres udvikling. Det kan være børn som er truet i deres udvikling, hvis ikke de, på en professionel måde, mødes i deres særlige behov. Det er børn som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats, for at kunne udvikle deres kompetencer. Det kunne eksempelvis være børn: der er særlig godt begavede med forsinket udvikling med tale-/sprogproblemer der oplever sorg og krise der mistrives i institutionen Den pædagogiske læreplan skal indeholde en beskrivelse af, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål der iværksættes for børn med særlige behov. Beskrivelsen af den pædagogiske læreplan skal ske på en etisk forsvarlig måde, således at børnene ikke stigmatiseres. Børnene skal inkluderes i det rummelige dagtilbud. Beskrivelsen af den pædagogiske læreplan skal ske på en etisk forsvarlig måde, således at børnene ikke stigmatiseres. Børnene skal inkluderes i det rummelige dagtilbud.

8 Tegn på læring 8 6. Læring i dagtilbud Den pædagogiske læreplan skal beskrive mål for børns læring inden for de seks temaer. Bag arbejdet med de pædagogiske læreplaner ligger en forståelse af, hvordan børn lærer. Ved at arbejde med tegn på læring kan vi nærme os forståelsen af børns læring. Tegn på læring er bygget op om flg. arbejdsprocesser: At sætte ord på læring handler om, at der skabes sammenhæng mellem læreplanstemaer, læringsmål og tegn på læring. Der arbejdes konkret med bestemte læringsmål og hvordan vi kan se tegn på at der sker læring. Ved at sætte ord på læringsforståelse giver det en fælles referenceramme og et fælles sprog om det arbejde vi gør. Samtidig giver det mulighed for at tydeliggøre indholdet af det pædagogiske arbejde udadtil. At evaluere læring handler om hvordan vi gennemfører evalueringer der giver viden om børns læring, som bruges til at videreudvikle den pædagogiske praksis. Det skaber fokus og hjælper til at præcisere hvilke tegn på læring der undersøges og hermed hvilken dokumentation der er nødvendig. Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring Tegn på læring er børnenes konkrete handlinger, ord og kropsudtryk der viser os, at børnene lærer og udvikler sig i en bestemt retning. Tegn er altså det vi iagttager blandt børnene. Tegn fortæller om børnenes læring, og om vi arbejder i den rigtige retning i forhold til vores læringsmål. Læring er en forandringsproces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer. Dette skal ses som en proces, hvor barnet aktivt skaber egen læring alene eller sammen med andre i et spontant eller planlagt læringsrum. Her er de voksnes rolle vigtig.

9 Tegn på læring 9 Læringsrum Opdelingen af nedenstående læringsrum svarer til, at pædagogen skal understøtte læring gennem spontane oplevelser og leg samt gennem voksenskabte og voksenstøttede situationer. Men de tre læringsrum svarer også til pædagogens forskellige roller og arbejdsmåder, som eksisterer i institutionens hverdag. De tre læringsrum: De voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form Børnene har ringe indflydelse på indhold og form 1. Læringsrum Voksenskabt læring Den voksne bærer eller går foran barnet Børnene har høj indflydelse på indhold og form 2. Læringsrum Voksenstøttet læring Den voksne går ved siden af barnet 3. Læringsrum Leg og spontane oplevelser Den voksne går bag efter barnet Se mere på: i dagtilbud af Socialministeriet Det er vigtigt at huske, at de pædagogiske læringsmål med planlagte aktiviteter, temauger m.m. er et supplement til det aktive liv, vores børn udlever spontant i deres hverdag. Det er bl.a. hverdagens aktuelle aktiviteter, som pædagogen skal gribe og udarbejde spændende læringsmiljøer ud fra. Arbejdet med læring betyder, at pædagogerne fokuserer skarpere på børnene, men først og fremmest skal arbejdet med læring bruges til at evaluere og videreudvikle pædagogikken samt højne den faglige bevidsthed.

10 Tegn på læring Dokumentation Dokumentation kan defineres som en fastholdelse af information. Dokumentation i en evaluering giver fælles viden om de spørgsmål vi stiller os selv i den pædagogiske praksis. Det giver samtidig mulighed for at synliggøre den pædagogiske professionalisme i arbejdet med at skabe læring og udvikling hos børn. I det pædagogiske arbejde er det vigtigt at skelne mellem to typer, nemlig den beskrivende dokumentation og den reflekterende dokumentation. Den beskrivende dokumentation handler primært om at vise hvilke aktiviteter og projekter der laves med børnene eller synliggøre institutionens dagligdag. Den reflekterende dokumentation har refleksion i og om det pædagogiske arbejde. Det kan være fastholdelse af personalets overvejelser om et forløb eller læringshistorier nedskrevet med fokus på barnets læring. Den reflekterende dokumentationspraksis tager altid afsæt i en analysemodel som kan være SMTTE modellen eller spørgsmål som: - Hvad var målet? - Nåede vi det vi ville? - Hvad lykkedes - Hvad ville vi gøre anderledes en anden gang? Den beskrivende dokumentation er ofte målrettet forældrene eller barnet selv. Hvorimod det i større grad er blevet en nødvendighed at arbejde med den reflekterende dokumentation efter indførelse af læreplansarbejdet, hvor fokus skal være på barnets og personalets læring. Hvad er forskellen på beskrivende og reflekterende dokumentation? Beskrivende fotodokumentation: En børnehave er på tur i lokalområdet. Pædagogerne tager billeder der viser turens forløb. Det er billeder af børn i busskuret, børn der kigger på svaner ved søen, børn der spiser madpakker, leger på parkens legeplads osv. En fotoreportage der viser forældrene at i dag har vi været ude af huset. Ofte følges fotoene af beskrivende tekst, enten sammen med billederne eller i en dagbog hvor forældrene også kan læse om turen. Reflekterende fotodokumentation: En børnehave er på tur i lokalområdet. Et af de pædagogiske mål med turen er at få børnene til at fungere sammen som gruppe. Pædagogerne tager billeder af situationer hvor børnene viser opmærksomhed over for hinanden, hjælper hinanden, følges ad i en række osv. Det er stadig det der sker, der fotograferes, men nu med fokus på at belyse det pædagogiske mål med turen. Der fotograferes med udgangspunkt i et spørgsmål Hvordan kan vi se at børnene faktisk fungerer eller er på vej til at fungere som en gruppe?. Fotoene bliver til dokumentationen som personalet kan bruge til at diskutere hvordan turen gik i forhold til et bestemt pædagogisk mål, hvor børnene er på vej til eller allerede fungerer godt som gruppe, og hvad der er brug for at arbejde videre med og sætte fokus på fremover.

11 Tegn på læring Evaluering Evaluering handler om at skabe viden om den pædagogiske praksis som bruges til at udvikle praksis. Det handler ikke om at evaluere børn men om at evaluere praksis på baggrund af den læring der kommer til udtryk. Fremgangsmåden for hvordan evalueringen skal foregå bestemmer man selv. Det kan være en fordel at lave løbende evalueringer. Evalueringen skal: Give politikkerne, forvaltning, forældre og andre et overblik i, hvor langt vi er med arbejdet. Som sidegevinst kan evalueringen styrke samarbejdet og øge forståelsen Vise hvilke ændringer de pædagogiske læreplaner har ført med sig Vise hvilke ændringer der er sket i arbejdet med børn med særlige behov Være fremadrettet og danne grundlag for nye mål Endvidere skal forældrebestyrelsen inddrages i evalueringsprocessen. I evalueringen skal det fremgå: Hvorvidt de opstillede mål er nået Hvilke mål der ikke er nået og hvad skal der til for at nå målet Hvad viste sig ikke at fungere i praksis Hvad var succesfuldt i praksis Hvilke metoder og aktiviteter blev benyttet Hvilke læringsmål har vi fokus på og hvilke tegn? God arbejdslyst

12 Tegn på læring 12