Bevaring af surt papir i de statslige samlinger

Transkript

1 Bevaring af surt papir i de statslige samlinger Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende masseafsyring af papir RAPPORTER FRA BIBLIOTEK OG MEDIER 6

2 Bevaring af surt papir i de statslige samlinger Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende masseafsyring af papir Rapporter fra Bibliotek og Medier; 6 December

3 Bevaring af surt papir i de statslige samlinger Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende masseafsyring af papir Rapporter fra Bibliotek og Medier; 6 Udgivet december 2008 af Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard København V Telefon Fax: E-post: [email protected] Hjemmeside: Publikationen er kun tilgængelig på Bibliotek og Mediers hjemmeside ISBN: elektronisk ISBN: ISSN: X 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Hovedkonklusioner og arbejdsgruppens anbefalinger Rapportresumé Samlingernes bevaringstilstand og behov for eventuel masseafsyring Løsningsmodeller Syreholdigt papir et komplekst problem Masseafsyring Paper Save Swiss en løsningsmodel i praksis Alternative prioriteringer magasinforhold og substitution Kolde, tørre magasiner som alternativ til masseafsyring Bevaring af information på sprødt papir ved substitution Oversigt over udvalgte landes bevaringsstrategi for surt papir Diskussion af løsningsmodeller: Masseafsyring eller optimale magasiner? Levetidsberegninger Omkostninger ved henholdsvis masseafsyring og kolde magasiner Langtidsforsøg til belysning af papirnedbrydning Fordele/ulemper ved kolde magasiner og masseafsyring Resultater fra stikprøverne fordelt på institutioner Statens Arkiver bevaringstilstand og anbefalinger Det Kongelige Bibliotek bevaringstilstand og anbefalinger Sammenligning af datasæt i Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket Litteraturliste...35 Bilag 1. Notat om EU-projektet PaperTreat...36 Bilag 2. Figur over levetidsforlængelse...38 Bilag 3. Beregninger af levetid for Det Kongelige Biblioteks samlinger Bilag 4. Beregninger omkring meromkostninger ved sænkning af temperaturen fra 20ºC til 10ºC foretaget af Christian Bruun, BYG...41 Bilag A. Resultater af masseafsyringsudvalgets stikprøveundersøgelser, juni 2007 Bilag B. Principal Komponent Analyse Stikprøver vedrørende syreholdigt papir i de nationale samlinger 3

5 1. Forord I forbindelse med udmøntningen af regeringens kulturbevaringsplan bad Kulturministeriet i sommeren 2004 Biblioteksstyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe som skulle undersøge et eventuelt behov for masseafsyring af papir i forbindelse med bevaring af den danske kulturarv. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Rektor René Larsen, Konservatorskolen Afdelingsbestyrer Ingelise Nielsen, Konservatorskolen Overbibliotekar Ivar A. L. Hoel, Danmarks Biblioteksskole til Direktør Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Bevaringschef Marie Vest, Det Kongelige Bibliotek Konservator Birgit Vinther Hansen, Det Kongelige Bibliotek Sektionsleder Erling Midtgaard Hansen, Statsbiblioteket fra til Områdeleder Eva Fønss-Jørgensen, Statsbiblioteket fra Konservator Christina Henningsen, Statens Arkiver fra til Arkivar Asger Svane-Knudsen, Statens Arkiver fra Chefkonsulent Ole Magnus Mølbak Andersen, Statens Arkiver Direktør Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen (formand) Sekretariatschef Inger Frydendahl, Biblioteksstyrelsen (sekretær for arbejdsgruppen) Arbejdsgruppen har til opgave: at opstille retningslinjer inden udgangen af 2004 for udarbejdelse af institutionsspecifikke handlingsplaner for masseafsyring af papir, og herunder vurdere hvor lange handlingsfrister der er mulighed for, at koordinere udarbejdelsen af institutionsspecifikke handlingsplaner med økonomiske overslag for masseafsyring af papir til fremlæggelse for Kulturministeriet inden udgangen af Arbejdsgruppen har den 21. december 2004 fremsendt retningslinjerne for udarbejdelse af de institutionsspecifikke handlingsplaner til ministeriet, og siden da gennemført stikprøver i institutionernes samlinger fra perioden ved hjælp af disse retningslinjer. I foråret 2007 er det omfattende datamateriale analyseret og en rapport over samlingernes tilstand udarbejdet. Denne rapport er afleveret til ministeriet i august 2007 og vedlagt i bilag A. 4

6 2. Indledning I udmøntningen af mandatet har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i, at opgaven vedrører de nationale institutioner, som har bevaringsansvar. De omfatter Statens Arkiver, Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket foruden 7 statslige museer Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Dansk Landbrugsmuseum, Ordrupgaardsamlingen, Tøjhusmuseet, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Den Hirschsprungske Samling. Arbejdsgruppen har i sommeren 2005 gennemført en undersøgelse i de 7 statslige museer om eventuelle behov for masseafsyring. Ingen af museerne har bevaringsværdigt materiale, der egner sig til masseafsyring. Statsbiblioteket har bevaringsansvar for avissamlingen, men dels sikkerhedskopieres den på mikrofilm, og dels egner den sig ikke til masseafsyring på grund af den ringe kvalitet af avispapir. Arbejdsgruppen har som følge heraf koncentreret opgaven til samlingerne i Statens Arkiver og Det Kongelige Bibliotek. For at kvalificere anbefalingerne har arbejdsgruppen foretaget parallelle undersøgelser af bevaringstilstanden af et udvalg af de samme bøger i Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. Det materiale, der er omfattet af undersøgelserne, definerer arbejdsgruppen som dansk litteratur eller danske arkivalier samt udenlandsk litteratur, hvor Danmark har et bevaringsansvar. Materialet stammer fra årene 1800 til

7 3. Hovedkonklusioner og arbejdsgruppens anbefalinger For at undersøge behovet for en eventuel masseafsyring i samlingerne i Det Kongelige Bibliotek og i Statens Arkiver har arbejdsgruppen gennemført stikprøveundersøgelser i de relevante dele af samlingerne. På baggrund af resultaterne kan det konkluderes, at 93 % af papiret i de undersøgte samlinger fra perioden er surt. Når man undtager papir, der er så nedbrudt, at det er blevet sprødt, og derfor eller af andre årsager - ikke egner sig til masseafsyring, estimerer arbejdsgruppen, at der i det Kongelige Bibliotek er tons papirgenstande og, at der i Statens Arkiver er tons arkivalier, som i givet fald vil skulle sendes til masseafsyring. Det svarer til henholdsvis 1,3 mio. og 3,4 mio. enheder. Ingen af de masseafsyringsmetoder og -anlæg, som arbejdsgruppen har undersøgt, lever fuldt op til de ideelle krav, som arbejdsgruppen finder relevante. Gruppen har konstateret, at udviklingen af afsyringsmetoder ikke på nuværende tidspunkt er kommet tilstrækkeligt langt i forhold til at bevare alle originaler uskadet. Selv de bedste processer giver en lille mængde beskadiget materiale. Ved en prioritering af en række krav finder arbejdsgruppen imidlertid, at den bedste eksisterende masseafsyringsmetode er Paper Save Swiss, som udføres af Nitrochemie på et anlæg i Schweiz. Anlægget har en kapacitet på 120 tons bøger og arkivalier om året. I alt vil masseafsyring af de undersøgte samlinger i dagens priser koste over 2,3 mia. kr. ved afsyring med Paper Save Swiss. Dertil kommer omkostninger til udvælgelse, administration og transport. På grund af den omfattende mængde af danske papirmaterialer, der er tale om, vil store dele af samlingerne ikke kunne nå at blive afsyret på de eksisterende europæiske anlæg, før de er så nedbrudte, at de ikke kan masseafsyres. En eventuel etablering at et masseafsyringsanlæg i Danmark vil derfor også skulle have en betydelig større kapacitet end de eksisterende europæiske anlæg. Ved at opbevare samlingerne i kolde, tørre magasiner nedsættes nedbrydningshastigheden ligesom ved masseafsyring. Arbejdsgruppens beregninger viser, at allerede magasinforhold på 15 ºC og 45 % relativ luftfugtighed vil have en bedre effekt end masseafsyring. Hvis forholdene forbedres til 5 ºC og 30 % relativ luftfugtighed, vil de undersøgte samlingers levetid kunne forlænges 20 gange. Ved masseafsyring forlænges samlingernes levetid 3 gange. Arbejdsgruppens beregninger ud fra dagens priser indikerer, at opbevaring i kolde magasiner vil være billigere per levetidsforlængelse end masseafsyring set over en 200-årig periode. På den baggrund finder arbejdsgruppen: at masseafsyring hverken bevaringsfagligt eller økonomisk er en konkurrencedygtig metode i forhold til kolde magasiner og anbefaler, at der indrettes flere og bedre klimastyrede magasiner, at såfremt masseafsyring alligevel bliver en del af den danske bevaringsstrategi, fx for særligt udvalgt materiale, bør afsyringssystemet Paper Save Swiss foretrækkes evt. overført til et dansk anlæg, der i så fald må etableres på grund af kapacitetsbegrænsning i de eksisterende europæiske anlæg, at der nedsættes en arbejdsgruppe for udvikling af magasinbyggeri med lav CO2- udledning på grund af det store energiforbrug, der er forbundet med klimastyrede magasiner. Arbejdsgruppen finder ikke, at digitalisering eller mikrofilmning er reelle alternativer til masseafsyring af bøger og arkivalier, da kun informationen og ikke genstandenes levetid forlænges. Mikrofilmning har imidlertid siden 1950 erne været anvendt på avissamlingen i Statsbiblioteket og vil fortsat blive anvendt på aviser. 6

8 4. Rapportresumé I kapitel 5 redegøres kort for baggrunden for, at syreholdigt papir er blevet et bevaringsmæssigt stort problem. Surt papir mister styrke, hvorved det lettere knækker eller smuldrer ved berøring. Den væsentligste årsag til, at vi i dag har store mængder syreholdigt papir i arkiver og biblioteker, skal findes i den teknologiske udvikling i papirindustrien i 1800-tallet, først og fremmest i form af den sure harpiks-alun limning og anvendelsen af træfibre som råmateriale i stedet for klude. Derudover har også andre produktionsmæssige tiltag som fx blegning af råmaterialet, anvendelsen af tilsætningsstoffer og indførslen af genbrugspapir haft en vis betydning for papirstabiliteten gennem årene. Nedbrydning af papir er en kompleks proces med deltagelse af både interne faktorer, der bl.a. har at gøre med produktionen af papiret (fx ph, metalioner, lignin, nedbrydningsprodukter), og eksterne faktorer som fx temperatur, luftfugtighed, ilt, lys og forurening altså den måde papiret er håndteret og opbevaret siden produktionen. Problemet med nedbrudt papir opstår så småt i de danske samlinger, der stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor dog mindre end 10 % af papiret i dag er sprødt. Papiret bliver gradvist dårligere frem til 1890 dog med en kort forbedring i perioden Omfanget af sprødt papir i samlingerne når et højdepunkt fra 1880 til 1889, hvor over 80 % af materialerne er sprøde. Herefter falder andelen af sprødt papir i samlingerne jævnt frem til 1970 erne, hvorefter det ebber ud. 4.1 Samlingernes bevaringstilstand og behov for eventuel masseafsyring Arbejdsgruppen har gennemført stikprøveundersøgelser i Statens Arkiver i 2005 og 2007 samt på Det Kongelige Bibliotek i Til sammenligning har arbejdsgruppen også foretaget stikprøver i Statsbiblioteket i Resultaterne af undersøgelserne er sammenfattet i juni 2007 i rapporten Resultater af masseafsyringsudvalgets stikprøveundersøgelser i Det Kongelige Biblioteks, Statens Arkivers og Statsbibliotekets Samlinger. Rapporten er vedlagt som bilag A til denne rapport. Et sammendrag af undersøgelsesresultaterne i de enkelte institutioner er gengivet i nærværende rapports kapitel 10 sammen med institutionernes overvejelser om bevaringsstrategi. 93 % af papiret i de undersøgte samlinger i fra perioden er surt både i Det Kongelige Bibliotek og i Statens Arkivers. Stikprøverne viser, at 25,5 % af papiret i Det Kongelige Biblioteks samlinger tillige er sprødt, karakteriseret ved at det knækker inden 12 håndfalsninger. 7,6 % af samlingerne er i dag allerede så sprøde, at de knækker ved 3 håndfalsninger, og derfor kun vanskeligt kan håndteres. For Statens Arkiver er de tilsvarende tal 20 % sprødt papir samlet set og en andel på 4,5 %, som er så sprødt, at det knækker allerede ved 3 falsninger. Da det i praksis er næsten alt materialet i de undersøgte samlinger (93 %), der er på surt papir, vil det være urealistisk at udvælge materialer til masseafsyring ved ph-værdi prøver. Man kan imidlertid fravælge materialer, der allerede er meget nedbrudte og således ikke egner sig til masseafsyring, samt materialer med bestemte indbindings- og papirtyper, som man måtte ønske at sikre på anden vis. Det reelle antal kilo/enheder, der i givet fald ville skulle sendes til masseafsyring, svarer derfor i praksis til hele mængden af materiale fra fraregnet de genstandsgrupper, der fravælges af ovennævnte grunde. Herved kan den totale mængde materiale, der eventuelt skal sendes til masseafsyring i Det Kongelige Bibliotek udregnes til tons papirgenstande (svarende til 1,3 mio. enheder) og i Statens Arkiver til tons (svarende til 3,4 mio. enheder) - i alt tons eller 4,7 mio. enheder. 7

9 Arbejdsgruppen har gennemført en parallel stikprøve i Statsbibliotekets samlinger af 68 af de bøger, der er undersøgt i Det Kongelige Bibliotek. Undersøgelsen viste en signifikant forskel på andelen af sprødt papir, hvor 28 % af Statsbibliotekets undersøgte bøger havde sprødt papir, mens kun 18 % af de tilsvarende bøger på Det Kongelige Bibliotek havde sprødt papir. Der er derfor ingen anledning til at tro, at Statsbibliotekets eksemplarer af de pligtafleverede bøger skulle være i en bedre bevaringsmæssig tilstand end Det Kongelige Biblioteks eksemplarer. I forlængelse af behandlingen af data i stikprøveundersøgelserne blev der også udarbejdet en Principal Komponent Analyse (PCA) af det store datasæt, med henblik på at vise eventuelle indbyrdes sammenhænge mellem de målinger der blev foretaget i stikprøverne - ph, gulning, sprødhed, vægt og tykkelse - som en funktion af tiden. Resultaterne er vist i bilag B Resultater fra principal Komponent analyse af senior statistiker Judith L. Jacobsen. Bilag B indeholder også en forklaring af resultaterne. Målet var at vise karakteristiske mønstre i nedbrydningen, som siden kan omsættes til en model til at fremskrive samlingernes levetid. Analysen har imidlertid ikke bidraget med ny viden af relevans for arbejdsgruppens anbefalinger i denne sammenhæng. 4.2 Løsningsmodeller Med den viden, vi har i dag, er der to reelle løsningsmuligheder til at forlænge samlingernes levetid. Nedbrydningshastigheden kan sænkes, hvis vi enten neutraliserer syren (masseafsyrer) eller regulerer klimaet mod lavere temperatur og lavere luftfugtighed. Dertil kommer at man alternativt kan vælge at bevare samlingernes indhold på et andet medie ved at digitalisere eller mikrofilme de truede bøger og arkivalier. I rapportens kapitel 6 beskrives de relevante masseafsyringsmetoder, der findes i dag, sammen med de krav, der bør stilles forud for valg af afsyringsmetode. Målet med en kemisk behandling som masseafsyring er at fjerne eller neutralisere syren i papiret og efterlade en buffer, som kan beskytte mod kommende syreangreb uden at beskadige tryk, indbinding eller arkivæsker. Dertil kan opstilles en række yderligere krav som fx, at metoden skal være uskadelig for bruger, billig, håndterbar for store mængder materialer og i brug med veldokumenterede og publicerede erfaringer. Der eksisterer fem forskellige afsyringsprocesser i flere forskellige variationer, som er i brug, og som tilbydes af forskellige institutioner og firmaer i Europa, USA og Canada. Ingen af de eksisterende metoder er fuldstændig ideelle i forhold til de krav, arbejdsgruppen har opstillet. Generelt for alle nuværende masseafsyringsmetoder er, at udbyttet i form af ekstra leveår aftager med papirets nedbrydningsgrad. Jo hurtigere en afsyring derfor sættes i værk, des flere år kan papirets levetid forlænges, idet det er en forebyggende behandling. Det vil sige, at jo mere nedbrudt papiret er, jo mindre effekt har behandlingen. Papir, der allerede er sprødt, vedbliver at være sprødt efter masseafsyring, og effekten af at afsyre denne genstandsgruppe er derfor lille. Ved en prioritering af kravene til metoden og en kvalificeret afvejning af, hvilke metoder, der bedst tilnærmer sig de højst prioriterede krav, er arbejdsgruppen kommet frem til, at alene Paper Save Swiss og Bookkeeper i Holland kan komme på tale i forbindelse med masseafsyring af de danske samlinger. Prisniveau og kapacitet er stort set ens, men PaperSave Swiss har den mest homogene afsyringseffekt. Både trykt og håndskrevet materiale kan afsyres på samme anlæg uden ekstra håndtering, og der føres løbende proceskontrol og metodeudvikling. Arbejdsgruppen finder bl.a. derfor, at den bedste eksisterende masseafsyringsmetode er Paper Save Swiss, som er udviklet af det schweiziske Landesbibliothek og Bundesarchiv i Bern, og som udføres på et anlæg, der er bygget af den schweiziske stat, og som drives af firmaet Nitrochemie. Anlæggets kapacitet er 120 tons bøger/arkivalier om året. Kapitel 7 omhandler alternativerne til masseafsyring opbevaring i kolde, tørre magasiner, digitalisering og mikrofilmning. 8

10 Da surt papirs nedbrydningshastighed er afhængig af temperatur og luftfugtighed, vil enhver nedsættelse af temperaturen og luftfugtigheden øge levetiden. Ved at opbevare samlingerne i kolde, tørre magasiner er det derfor muligt at nedsætte nedbrydningshastigheden ligesom ved masseafsyring - og forebygge, at papiret bliver så sprødt, at det ikke længere kan håndteres. Arbejdsgruppen anser opbevaring af samlingerne i klimastyrede magasiner som et realistisk og omkostningseffektivt alternativ til masseafsyring, mens hverken digitalisering eller mikrofilmning er reelle alternativer til masseafsyring af bøger og arkivalier. Digitalisering og filmning har derimod store formidlingsmæssige gevinster. Mikrofilmning anvendes på avissamlingen i Statsbiblioteket og vil fortsat blive anvendt på aviser. Arbejdsgruppen har som led i sit arbejde undersøgt, hvilken strategi et udvalg af andre institutioner har valgt i forhold til bevaring af surt papir. De valgte løsninger falder inden for to kategorier: 1. Afsyring af det sure papir i en masseafsyringsproces. 2. Klimastyring af magasiner, hvorved nedbrydningshastigheden reduceres. I de nordiske lande har biblioteker og arkiver prioriteret kolde, tørre magasiner frem for masseafsyring. En række institutioner i landene Schweiz, Polen, Tyskland, Frankrig og USA har derimod valgt at anvende afsyring på en varierende mængde af deres samlinger. En oversigt over udvalgte landes bevaringsstrategi fremgår af kapitel 8. Ved at sammenligne priser for masseafsyring med beregnede ekstra udgifter for nedkøling i klimastyrede magasiner fra 20 ºC til fx 10 ºC i forhold til en beregnet levetidsforlængelse ved henholdsvis masseafsyring og nedkøling konkluderer arbejdsgruppen, at nedkøling i magasiner over en periode på 200 år med de nuværende energi- og masseafsyringspriser vil være billigere end masseafsyring for den samme levetidsforlængelse. Levetidsberegningerne er udført på baggrund af stikprøveresultaterne og bekræftet af resultater og beregningsmodeller fra EUprojektet PaperTreat, som fremlagde sine resultater i juli I kapitel 9 redegøres for levetidsberegningerne og prissammenligningerne. Resultater fra EU-projektet PaperTreat viser, at effekten af masseafsyring i Det Kongelige Bibliotek og Statens Arkivers samlinger gennemsnitligt vil føre til 3 gange forøget levetid. Levetidsberegninger af Det Kongelige Biblioteks samlinger viser, at såfremt genstandene bliver stående i opvarmede, uregulerede magasiner, vil 82 % have nået et nedbrydningsstadie i 2200, hvor de ikke længere kan håndteres. Ved opbevaring fra år 2020 i klima, som i Godsbanen ved 16 ºC og 45 % relativ luftfugtighed (RF), fordobles levetiden, og 57 % vil være sprøde i Ved opstilling som i de nye magasiner i Njalsgade ved 12 ºC og 45 % RF, firedobles levetiden, og omkring 32 % vil være sprøde i Opbevares samlingerne i 5 ºC og 30 % RF nedsættes nedbrydningen betragteligt, og kun 16 % (eller 3 % mere end i år 2020) vil være sprødt i Ved masseafsyring i år 2020 vil omkring 40 % af Det Kongelige Biblioteks samlinger være sprøde i Tilsvarende beregninger er foretaget for Statens Arkiver. Det vil sige, at magasinforholdene skal være lavere end 15 ºC og 45 % RF for at have en bedre effekt end masseafsyring. Kapitel 9 indeholder også en opstilling af en række fordele og ulemper ved henholdsvis kolde magasiner og masseafsyring. På baggrund af de undersøgelser og beregninger, der er præsenteret i rapporten har Statens Arkiver og Det Kongelige Bibliotek i kapitel 10 hver især givet deres institutionsspecifikke anbefalinger om bevaringsstrategi. Statens Arkiver prioriterer etablering af klimastyrede magasiner med konstant temperatur på ºC og konstant luftfugtighed på max. 50 %. Indtil videre prioriterer Statens Arkiver dernæst digitalisering/filmning og endelig konservering frem for masseafsyring. 9

11 Det Kongelige Bibliotek prioriterer etablering af klimastyrede magasiner med konstant temperatur og konstant luftfugtighed. Det Kongelige Bibliotek ønsker, at temperaturen er 5 ºC som anbefalet i Kulturministeriets udredning om bevaring af kulturarven fra 2003, i kombination med en luftfugtighed på 30%. Kapitlet indeholder desuden redegørelser for resultaterne fra stikprøverne fordelt på institutioner. 10

12 5. Syreholdigt papir et komplekst problem Den væsentligste årsag til vore dages problemer med store mængder syreholdigt papir i arkiver og biblioteker skal findes i den teknologiske udvikling i papirindustrien i 1800-tallet, først og fremmest i form af den sure harpiks-alun limning og anvendelsen af træfibre som råmateriale i stedet for klude. Den traditionelle metode til limning af håndgjort papir består i at dyppe de allerede formede ark i en animalsk limopløsning. I 1807 introducerede tyskeren Moritz Illig imidlertid en sur harpiksalun limning, som tilsættes direkte til papirmassen, dvs. inden selve arkdannelsen. Metoden blev almindelig udbredt i 1820 erne i takt med, at papirmaskinerne vandt indpas i produktionen. Først omkring 1950 begyndte man at anvende en neutral limning. Frem til 1800-tallet havde råmaterialet til papirfremstilling primært været gamle klude af hør og bomuld med et højt indhold af cellulose, hvilket resulterede i papir med en god holdbarhed. En stadig stigende efterspørgsel efter papir samt muligheden for at producere langt mere papir end tidligere ved hjælp af de nye papirmaskiner gjorde det tvingende nødvendigt at finde alternativer til kludene. Det første papir fremstillet af mekanisk træmasse kom på markedet i Indholdet af cellulose i træfibre er langt mindre end i bomulds- og hørfibre. Til gengæld indeholder træfibre lignin, som, når det ældes, antager en gulbrun farve og danner syreholdige forbindelser. Ved fremstilling af mekanisk træmasse frigøres fibrene fra hinanden ved hjælp af en slibeproces. Ligninindholdet i det færdige papir vil derfor være højt og papirstabiliteten tilsvarende lav. I perioden 1850 til 1879 blev der udtaget en række patenter på forskellige metoder til fremstilling af kemisk træmasse, hvor træmaterialet koges i en sur eller basisk væske (til hhv. sulfiteller sulfatcellulose). Under kogningen opløses en større eller mindre del af ligninet. Metoderne blev sidenhen videreudviklet, så det i dag er muligt at fjerne næsten alt lignin fra træfibrene. Den danske papirindustri i 1800-tallet fulgte godt med i den teknologiske udvikling. Den første papirmaskine i Norden blev således taget i drift på Strandmøllen ved Mølleåen i Fra og med 1834 er mængden af anvendt harpiks med på fortegnelserne over råstofforbruget på Strandmøllen, hvilket indikerer, at man på det tidspunkt har taget harpiks-alun limningen i brug. 1 I Danmark satsede man i perioden på halm som et billigt alternativ til kludene. Anvendelse af mekanisk træmasse blev almindeligt i 1860 erne, og det første træsliberi blev opført i1862. I begyndelsen af 1870 erne begyndte man at eksperimentere med kemisk træmasse i papirproduktionen. Således blev Hinnerup Cellulosefabrik anlagt i 1874 med henblik på fremstilling af sulfatcellulose til papirindustrien, mens en dansk produktion af sulfitcellulose påbegyndtes i En skærpet konkurrence mellem et voksende antal danske papirfabrikker i 1870 erne var imidlertid medvirkende til en dalende dansk papirkvalitet. I 1886 var situationen så alvorlig, at staten valgte at nedsætte en kommission til at undersøge det danske papirmarked. Analyser af papirprøver fra de største danske papirfabrikker påviste mekanisk træmasse i selv de fineste 1 Pedersen, H.P.: Kilder til nogle Jydsk-Fynske Papirfabrikkers historie ca ca Konservatorskolen 1996, s

13 papirkvaliteter. På baggrund af analyserne konkluderede kommissionen bl.a., at årsagen til den dårlige danske papirkvalitet skulle søges i den udstrakte tilsætning af mekanisk træmasse og fyldstoffer. 2 3 Dannelsen af De forenede Papirfabrikker i 1889 førte til en reduktion af overkapaciteten på markedet samt en klarere arbejdsdeling mellem de tilbageværende fabrikker. Hermed kom der også bedre styr på råstofforbruget, idet arbejdsdelingen gjorde det lettere at følge kommissionsrapportens retningslinjer vedr. råstoffer og papirkvaliteter. Ud over den sure harpiks-alun-limning og anvendelsen af træfibre har også andre produktionsmæssige tiltag som fx blegning af råmaterialet, anvendelsen af tilsætningsstoffer og indførslen af genbrugspapir haft en vis betydning for papirstabiliteten gennem årene. Fig. 5.1 Andelen af surt papir i Det Kgl. Biblioteks samlinger Sprøde i % ( 12 falsninger) Sprøde i % ( 6 falsninger) Sprøde i % (3 falsninger eller mindre ) 70 Procent Periode Figur 5.1 illustrerer på baggrund af data fra stikprøverne udført i Det Kongelige Biblioteks, hvordan forskellige historiske papirproduktionsmetoder giver forskellige nedbrydningsmønstre. Der er derfor ikke én fælles lineær sammenhæng mellem en genstands alder og nedbrydningshastighed. 2 Secher, V.A.: Vort Papir. Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra De Danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige samlede til Brug for den af Kultusministeriet under 8. Marts 1886 nedsatte Kommission til at gjøre Forslag of Statens Papirforbrug m.m.. Kjøbenahvn 1887, s Under arkdannelsen lejrer fyldstofferne sig mellem fibrene og reducerer disses muligheder for at binde sig til hinanden. Mængden af fyldstoffer har derfor direkte indflydelse på det færdige papirs styrke. 12

14 Nedbrydning af papir Nedbrydning af papir er en kompleks proces med deltagelse af både interne faktorer (som fx ph, metalioner, lignin, nedbrydningsprodukter mv.) og eksterne faktorer (som fx temperatur, luftfugtighed, ilt, lys og forurening), hvoraf nogle faktorer virker katalyserende på andre. I surt papir ses nedbrydningen bl.a. i form af en sur hydrolytisk proces, som spalter bindingerne mellem glukoseenhederne i cellulosemolekylerne og derved reducerer molekylernes kædelængde. Det har den konsekvens, at papiret mister styrke og således lettere knækker eller smuldrer ved berøring. 13

15 6. Masseafsyring Målet med en kemisk behandling som masseafsyring er, ud over egentlig afsyring, at indbygge større modstandsdygtighed over for kommende syrenedbrydning. Problemet med afsyring af papir i arkiver og bibliotekers samlinger kompliceres af samlingernes manglende homogenitet med forskellige typer papirer, genstande i form af enkeltark eller bøger, forskellige typer af skriveblæk og trykfarver, genstandenes tidligere brug og opbevaringsforhold osv. Hertil kommer materialernes forskellige følsomhed over for de kemikalier, som anvendes ved afsyringsbehandlinger. Problemets enorme omfang gør det ikke lettere at finde mulige løsninger, som ud over det tekniske aspekt også kræver en omfattende infrastruktur for at kunne håndtere behandling, sikkerhed og logistiske løsninger i forbindelse med transport og håndtering af materialer. Nedenfor er opregnet en række krav til den ideelle masseafsyringsmetode: Den skal fjerne eller uskadeliggøre syren i papiret. Den skal kunne skabe en ensartet neutralisering af og en ensartet fordelt alkalisk reserve i papiret. Metoden skal være økonomisk attraktiv mht. behandling af store mængder bøger eller arkivalier (> bind/år). Den må ikke ændre genstandens teknologiske og historiske/dokumentariske værdi. Materialet bør ikke skulle forhåndsudvælges eller sorteres. Den samme metode bør kunne anvendes på de fleste (om ikke alle) typer papir. Der må ikke ske afsmitning af farver eller andet mellem bøger eller arkivalier. Processen må ikke efterlade nogen lugt i bøger eller arkivalier. Processen må ikke ændre bøgernes eller arkivaliernes visuelle eller fysiske integritet. Processen må ikke indvirke på bøgernes eller arkivaliernes omslag eller de anvendte klæbestoffer. De behandlede bøger eller arkivalier skal være ugiftige for såvel personale som publikum. De anvendte kemikalier må være uskadelige for det personale, som udfører selve afsyringen. Kemikalierester fra processen må ikke bidrage til forurening af miljøet. Man skal kunne opnå en komplet afsyring inden for en overskuelig tidsramme. Papiret skal opnå en ph på 7 til 8.5 for at minimere sur/basisk hydrolyse af papiret samt for at mindske risikoen for ændringer i farver og blæk. Papirets levetid skal forbedres signifikant mht. accelereret ældning. Generelt for alle metoder er, at afsyringseffekten aftager med papirets nedbrydnings-grad. Det vil sige, at jo mere nedbrudt papiret er, jo mindre effekt har behandlingen. Det betyder, at sprødt papir vedbliver at være sprødt efter behandlingen. Ud over afsyringens gavnlige effekt på papir er der påvist tydelige gavnlige effekter ved afsyring af bøger med vegetabilsk garvede læderbind med Paper Save Swiss metoden. Men som det er tilfældet med papir, aftager den gavnlige effekt af afsyringen i takt med graden af læderets nedbrydning. Masseafsyringsmetoder Der eksisterer fem forskellige afsyringsprocesser i flere forskellige varianter, som er i brug, og som tilbydes af forskellige institutioner og firmaer i Europa, USA og Canada. Tabel 6.1. viser metodernes teknik, kapacitet, begrænsninger og de væsentligste bivirkninger. 4 4 Doffe, M and Balzardi; E.: Mass deacidification - Customer s Opinions. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library, pp

16 Tabel 6.1 Sammenligning af 5 afsyringsprocesser Varemæke Libertec / SOBU Procedure Behandlingstid Applikeringsmulighder Batchstørrelse Bivirkninger Hexamethyldisiloxat Perfluoroalkan Propanol + heptafluoropentan (HMDO) (HFC 227) Afspændingsmiddel Opløsningsmiddel Additiver Udfoldning af bøger og påføring af afsyringsmiddel i pulverform - uden fortørring Papersave / papersave swiss Nedsænkning af arkivalier i kasser/bøger i vakuum efter effektiv fortørring Udfoldede bøger nedsænket i dispergeret afsyringsmiddel uden fortørring Nedsænkning af arkivalier i kasser/bøger i vakuum efter let fortørring Bookkeeper CSC Booksaver Bückeburger Konservierungsverfahren für modernes Archivgut Fortløbende neddypning af enkeltark Flere timer Flere uger Flere timer Flere dage Flere timer Bøger Enkelt/få bøger Magnesiumtitaniumalkoxyd Afsyringsmiddel Calciumkarbonat og magnesiumoxyd Ingen Bøger, arkivalier, separate brochurer æsker bøger Farveblødning Firma/ institution Libertec Bibliothekendienst GmbH, ZFB Zentrum für Bucherhaltung, Nürnberg (D) Leipzig (D) SOBU Sondermaschinenbau Nitrochemie Wimmis AG, und Buchentsäuerung, Wimmis (CH) Nürnberg (D) Placering Nürnberg (D) Leipzig, Frankfurt (D), Wimmis (CH) Opstart af anlæg 1996/ /1996/200 0 Pulverudfældning Bøger, brochurer, separate dokumenter i æsker 8-12 bøger eller indholdet af 2 arkivæsker Pulverudfældning; risiko for fysiske skader Karboneret magnesium-propylat Magnesiumoxyd Bøger, arkivalier, Enkeltark brochurer, separate dokumenter i æsker bøger Fortløbende proces Farveblødning; afgasning af alkohol; limgennemslag i spejl Preservation Technology L.P., Cranberry, (U.S.A.) Conservacion de Sustratos Cellulosicos (CSC), Barcelona (ES) Preservation Academy, Leipzig (D) Farveblødning; risiko for fysiske skader; ujævn struktur efter optørring Magnesium bikarbonat Vand Fixering af opløselige farvestoffer vha. polyioniske midler og methylcellulose Hans Neschen AG, Archivcenter, Bückeburg (D) Cranberry (U.S.A.), Bilbao (ES) Leipzig (D), St. Bückeburg, Berlin, Kornwestheim, Heerhugowaard Petersburg Köln/Brauweiler (Russia) (D); (NL), Polen, Rusland Gatineau (CA), Polen / /2001/

17 Bivirkninger De forskellige masseafsyringsprocesser kan hver især forårsage uønskede bivirkninger i form af pulverudfældning, farveblødning, fysiske skader, afgasning af alkohol, limgennemslag, stivhed i læder og ujævn struktur efter optørring. Bivirkningerne er listet i tabel 6.1, og eksempler kan ses på Herudover kan afsyring medføre en øget stivhed i bindenes læder, som formodes at skyldes udtørring og udvaskning af smørende midler i læderet. Stivheden aftager en smule med tiden, men kan være permanent skadelig for nedbrudt læder. Vurdering af eksisterende metoder Ingen af de eksisterende metoder er fuldstændig ideelle i forhold til de opstillede krav. Et eventuelt valg må derfor bygge på en prioritering af kravene til metoden og en kvalificeret afvejning af, hvilke metoder der bedst tilnærmer sig de højst prioriterede krav. 5 6 I udvælgelsen af afsyringsmetoder, som arbejdsgruppen har fundet det relevant at undersøge, har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i den tilgængelige litteratur, et udvalgsmedlems egen forskning, faglige input på konferencer samt besigtigelse af fungerende anlæg med det formål at vurdere de eksisterende metoder i forhold til de opstillede krav i tabel På baggrund af den seneste forskning kan det konkluderes, at der kan opnås tilfredsstillende resultater med både vandige og ikke-vandige metoder, men valget af en specifik metode giver i sig selv ikke garanti for, at der opnås tilfredsstillende afsyringseffekt. Således har PA- PERSAVE processen udført hos Battelle vist sig effektiv, men samme proces udført på ZFB gav en utilstrækkelig afsyring. Det har også vist sig, at tørre afsyringsprocesser (i.e. Libertec ) er signifikant mindre effektive med hensyn til at opnå den ønskede neutralisering. Ud over de ovennævnte krav til afsyringsmetoden anser arbejdsgruppen det for et krav, at metoden skal være i brug, således at der er opsamlet veldokumenteret og publiceret erfaring med dens anvendelse. Endvidere finder arbejdsgruppen det væsentligt, at metoden skal kunne bruges til både arkiv- og biblioteksmateriale. Endelig finder arbejdsgruppen, at anvendelsen af HFC-forbindelser (halogenerede kulbrinter/freonforbindelser) som opløsningsmiddel vil være problematisk af miljømæssige årsager. Sammenligningen af metoderne viser at Paper Save Swiss og Bookkeeper i Holland har størst kapacitet og i samme størrelsesorden (Bookkeeper 120 t/år og Paper Save Swiss t/år). Prisniveauet er også det samme (21 euro/kg) hvad angår bøger, men Bookkeeper er den dyreste metode til arkivmateriale (29 euro/kg). Paper Save Swiss har den mest homogene afsyringseffekt og fjerner eddikesyren mest effektivt fra papiret. Det er den eneste metode, som anvender differentieret dosering af kemikalier til behandling af henholdsvis arkivalier og bøger. Dermed gøres det muligt at afsyre både trykt og håndskrevet materiale på samme anlæg uden håndtering af materialet (som pakkes af ejerinstitutionen). Paper Save Swiss har udviklet en publiceret metode til minimering af skader og systematisk indsamling af erfaring og viden herom. Metoden har, som den eneste, dokumenteret gavnlig effekt på læder, som også testes efter afsyring. Der føres løbende proceskontrol og metodeudvikling, som publiceres, og metoden var den første til at opnå ISO Standard 9000 certificering. 10 Efterfølgende har også ZFB opnået cer- 5 Doffe, M and Balzardi; E.: Mass deacidification - Customer s Opinions. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library, pp Blüher, A. & Vogelsanger, B.: Mass deacidification of paper. Chimia 55 (2001), Banik, G., Doering, T. and Hähne, U.: Current efforts to establish an effective quality management for mass deacidification. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library, pp Larsen, R.; Wouters, J.; Juchauld, F.; Blüher, A.: Bookbinding Leather in the Paper Deacidification Process. Part I: Analytical investigation of the leather. ICOM-CC 14th Triennial meeting The Hague September Preprints, London, 2005, p Larsen, R.; Wouters, J.; Juchauld, F.; Blüher, A.: Bookbinding leather in the papersave swiss process. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library, pp Reist, M.: papersave swiss process, operation and quality. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library, pp

18 tificering til DIN EN ISO 9001 og Environmental Management. Paper Save Swiss giver samlet set bedre kvalitet og større sikkerhed til samme pris. Arbejdsgruppen har på baggrund af ovenstående konkluderet, at ingen af de masseafsyringsmetoder, som arbejdsgruppen har undersøgt, lever fuldt op til de ideelle krav. Udviklingen af afsyringsmetoderne er ikke på nuværende tidspunkt kommet tilstrækkeligt langt i forhold til at bevare alle originaler uskadet. Selv de bedste processer giver en lille mængde beskadiget materiale. Arbejdsgruppen kan konstatere, at den bedste eksisterende metode er Paper Save Swiss også når der samtidig tages hensyn til pris og håndteringsproces Paper Save Swiss en løsningsmodel i praksis Det schweiziske Landesbibliothek og Bundesarchiv i Bern har med Paper Save iværksat det hidtil største masseafsyringsprojekt på europæisk grund. Den schweiziske stat har betalt for opførelsen af et masseafsyringsanlæg i Landsbyen Wimmis ved Thunersee, og anlægget drives af firmaet Nitrochemie, der i forvejen driver forretning på grunden. Anlæggets kapacitet er som nævnt 120 tons bøger/arkivalier om året. Nationalbiblioteket og Forbundsarkivet afsyrer hvert år 40 tons hver, mens restkapaciteten går til mindre arkiver og biblioteker samt private kunder. I alt skønnes nationalarkivet alene at bruge schweizerfranc (ca. 6,5 millioner danske kroner) om året på projektet. 40 tons arkivalier svarer til ca. en hyldekilometer, og Forbundsarkivet forventer, at alle de samlinger, som kan tåle masseafsyringsprocessen, er masseafsyret i På dette tidspunkt vil projektet have kostet arkivet ca. 180 millioner danske kroner. Medlemmer fra arbejdsgruppen besøgte Paper Save Swiss i forbindelse med en konference i Bern februar 2006, og medlemmerne har derfor kunnet iagttage processen i praksis. I forbindelse med afsyringen kan der i ganske få tilfælde ske en lille udflydning af farver. Det er mest markant ved røde stiftfarver. Ved Paper Save Swiss arbejder man med det princip, at maksimalt 5 % af arkivalierne må udvise forandringer efter afsyringen. Indtil videre viser 2,3 % forandringer primært en svag udflydning af stiftfarver og ingen dokumenter eller bøger er hidtil konstateret totalskadede som følge af processen. 17

19 7. Alternative prioriteringer magasinforhold og substitution 7.1 Kolde, tørre magasiner som alternativ til masseafsyring Med den viden, vi har i dag, er der to reelle løsningsmuligheder til at forlænge samlingernes levetid. Nedbrydningshastigheden kan sænkes, hvis vi enten neutraliserer syren (masseafsyrer) eller regulerer klimaet mod lavere temperatur og lavere luftfugtighed. Da surt papirs nedbrydningshastighed er afhængig af temperatur og luftfugtighed, vil nedsættelse af temperaturen og luftfugtigheden øge levetiden. Ved at opbevare samlingerne i kolde, tørre magasiner er det derfor muligt at nedsætte nedbrydningshastigheden og dermed udskyde det tidspunkt, hvor papiret bliver så sprødt, at det ikke længere kan håndteres. Frem til nyere tid har langt størstedelen af samlingerne i Statens Arkiver og i Det Kongelige Bibliotek været opbevaret i opvarmede magasiner uden klimastyring. Typisk har temperaturen ligget omkring C hele året. Dette temperaturniveau er forholdsvist højt for ustabilt materiale som surt, træholdigt papir, idet nedbrydningshastigheden er hurtigere jo højere temperatur. I Udredning om bevaring af kulturarven (Kulturministeriet 2003) beskrives, side 33 hvordan samlingernes opbevaringsmiljø er bestemmende for nedbrydningen og hvilket krav, der derfor bør stilles for at forebygge nedbrydningen: Hovedparten af samlingerne er det meste af tiden placeret i magasin. Samlinger vil dog, uanset hvor godt et opbevaringsmiljø der opretholdes i magasinerne, nedbrydes med tiden. Magasinet skal derfor sikre, at den uundgåelige nedbrydning sker så langsomt som muligt dette er indbegrebet af den såkaldt forebyggende konservering. Dårlige magasinforhold er en af de primære grunde til, at bevaringstilstanden på mange institutioner er dårlig. Udvalget fastslår, at etableringen af betryggende, stabile magasiner er det vigtigste element i udformningen af en bæredygtig bevaringspolitik. Det kolde, tørre klima er primært for genstande af plastbaserede materialer, fx film samt for fx surt, træholdigt papir. Klimakravet er typisk en temperatur omkring 5 C og en relativ luftfugtighed under 40 pct. Såfremt materialerne afsyres, vil deres levetid i øvrigt forlænges betydeligt ved at blive opbevaret i kølige, tørre magasiner efter afsyringen i stedet for at komme tilbage i magasiner uden klimastyring. 7.2 Bevaring af information på sprødt papir ved substitution Hverken digitalisering eller mikrofilmning er alternativer til bevaring af bøger og arkivalier i deres originale form. De to metoder forbedrer formidlingsmulighederne for originalmateriale, som ikke kan udlånes, men forhindrer kun nedbrydning i det omfang, at originalmaterialet ikke behøver blive udsat for mere eksponering og slitage. Substitution, eller sikkerhedskopiering, anvendes til langtidsbevaring af information på surt papir, der er blevet så nedbrudt, at det ikke længere kan håndteres og formidles uden fare for, at det ødelægges. Ved substitution overføres tekst og/eller billedinformation til et nyt og mere stabilt medie. Det kan enten ske ved en digitalisering eller en analog optagelse. Ved sikkerhedsdigitalisering overføres informationen på det sprøde papir til en digital masterfil, og ved sikkerhedsmikrofilmning overføres informationen til en analog film. Der findes standarder for 18

20 11 fremstilling (kollationering) og fremkaldelse af sikkerhedsmikrofilm, mens der for sikkerhedsdigitalisering endnu kun findes de facto standarder. 12 I USA arbejder en række institutioner, bla. NARA (National Archives and Records Administration) og LOC (Library of Congress) sammen om udvikling af standarder for bæredygtig digitalisering af historiske materialer. 13 Da sikkerhedskopier skal erstatte originalmaterialet som kildemateriale, er det vigtigt, at reproduktionen er så nøjagtig som mulig. Det kræver en højere kvalitet i optagelsen end substitution til formidlingsformål. Ved substitution af sprødt papir er der høj risiko for at beskadige originalen og miste information, fordi papiret let knækker og smuldrer. Sprødt papir kan derfor ikke sendes gennem workflow for masseproduktion, men kræver en nænsom individuel håndtering, hvis materialet skal overleve processen. Man kan ikke forvente, at sprødt papir kan holde til mere end et gennemløb, og derfor er det også vigtigt, at sikkerhedskopierne bevares optimalt. Digitale sikkerhedskopier kan enten bevares i et e-magasin (trusted digital repository) på linje med digitalt fødte materialer, eller de kan printes ud på analog film og bevares i et traditionelt magasin. Et e-magasin sikrer, at den digitale fil bevares intakt, hvilket kaldes bitbevaring, og at man vedvarende kan få adgang til den via gængse programmer, hvilket kaldes funktionel eller logisk bevaring. Sikkerhedskopier på mikrofilm skal bevares i magasiner med klima- og luftkvalitetskontrol. Sort/hvid mikrofilm fremstilles på en sølvbaseret polyesterfilm, der har en forventet levetid på 500 år ved 20 C og 50% RF (relativ luftfugtighed). Farvemikrofilm skal derimod opbevares tørt og koldt ved max 2 C og 30% RF eller fryses ned. 14 Den højere kvalitet og langsommere arbejdsgang ved substitution af sprødt papir samt høje krav til langtidsbevaringen af sikkerhedskopier bevirker, at det både er dyrere at producere og bevare sikkerhedskopier end formidlingskopier af papir i god tilstand. Unikt kulturhistorisk materiale bør som udgangspunkt ikke kasseres efter substitution. Dels er der tale om autentiske originalmaterialer, der har en historisk dokumentationsværdi ud over selve tekst/billedinformationen (fx af materiale og/eller teknologihistorisk art), dels forbedres bevarings- og substitutionsteknologier løbende. 11 ISO 7000, DS/ISO 4087, ISO 6199, ISO (Photography Processed silver-gelatine type black-and-white film Specifications for stability), ISO 11906, DS/ISO , ISO Steven Puglia, Jeffrey Reed, and Erin Rhodes, Technical Guidelines for Digitizing Archival Materials for Electronic Access: Creation of Production Master Files - Raster Images, US National Archives and Records Administration (NARA) ( ISO (Imaging materials Processed safety photographic films storage practices) 19

21 8. Oversigt over udvalgte landes bevaringsstrategi for surt papir Afsyringsmetoder blev udviklet i 1930 erne, men der var tale om en vandig behandling af enkelte genstande, og dette trak tørreprocessen ud og vanskeliggjorde udviklingen af en massebehandling. Ikke-vandige behandlinger blev udviklet i 1960 erne og 1970 erne såvel i USA som i Europa, og disse metoder muliggjorde en massebehandling af materialet. I Skandinavien har biblioteker og arkiver fulgt udviklingen af masseafsyringsmetoder, men ingen institutioner har valgt at anvende metoderne til bevaring af surt papir. Der var fra begyndelsen en tøven over for at anvende nye metoder med bivirkninger, der har konsekvens for store samlingsmængder. Der kom op gennem 1980 erne mere fokus på, hvorledes opbevaringsforholdene spiller ind på bevaringen af surt papir, og kølige/kolde magasiner blev en del af bevaringsstrategien for nationalbibliotekerne i Norge og Sverige. Udviklingen er drevet af det fokus på opbevaringsforhold, som internationale standarder har haft meget tidligt inden for fotomaterialer, og senere også for biblioteks- og arkivmateriale. Derudover kan Skandinaviens placering i den tempererede klimazone spille en rolle for, at det er et nemmere valg at satse på kølige magasiner end en aktivt indgribende behandling som masseafsyring. I andre europæiske lande og i USA har man derimod valgt at anvende afsyring på varierende mængder af samlinger på surt papir. Det gælder institutioner i Schweiz, Polen, Tyskland, Frankrig, Tyskland og USA. Nasjonalbiblioteket, Norge Biblioteket opbevarer de pligtafleverede samlinger (bevaringseksemplaret) i Mo i Rana, hvor der er bygget et magasin ind i fjeldet. Klimaet ligger stabilt på 8 C og 35 % RF. Masseafsyring har ikke været overvejet. Kungliga Biblioteket, Sverige Biblioteket opbevarer størstedelen af samlingerne i magasiner, som er bygget ned under biblioteket. Klimaet er reguleret til C og 46-47% RF Riksarkivet, Sverige Samlingerne opbevares under klimakontrol, 18 C og % RF. I slutningen af 1980 erne blev masseafsyring af delsamlinger overvejet, men ikke sat i værk. I dag overvejes det at sænke temperaturen yderligere i magasinerne. Kansalliskirjasto (Nationalbiblioteket), Finland Biblioteket gennemførte i en stikprøveundersøgelse i samlinger med surt papir fra perioden Klimaet er reguleret for visse dele af samlingerne til 18 C og 45 % RF. Masseafsyring indgår ikke i en strategi om bevaring af surt papir. Arkistolaitos (Arkivverket) Finland Statens arkivalier opbevares under klimakontrol, ca. 18 C og % RF. Arkivet gennemfører i en stikprøveundersøgelse i samlinger for at undersøge bevaringstilstanden og kunne planlægge en bevarings- og digitaliseringsindsats. Masseafsyring indgår ikke i en strategi om bevaring af surt papir. I dag overvejes det at sænke temperaturen yderligere i magasiner for ca. 10 hkm særsamlinger til C. British Library, England En afdækning af behovet, finansieringen og de praktiske muligheder for masseafsyring skete i projektet INFOSAVE i perioden Deltagere var British Library og National Archives. Dette projekt resulterede ikke i økonomiske tilskud til masseafsyring, idet biblioteket prioriterede et nyt magasinbyggeri. Biblioteket arbejder hen imod, at alle magasiner lever op til klimakrav med fast setpunkt og % RF. Et igangværende magasinbyggeri indeholder 262 hkm, og der arbejdes på at klimatisere ved et lavere setpunkt end 16 af hensyn til materialernes bevaring. 20

22 National Archives, England En afdækning af behovet, finansieringen og de praktiske muligheder for masseafsyring skete i projektet INFOSAVE i perioden Deltagere var British Library og National Archives. Dette projekt resulterede ikke i økonomiske tilskud til masseafsyring, da den politiske og økonomiske dagsorden ændrede sig. Arkivet har magasiner med klimaregulering, C og % RF. Koninklijke Bibliotheek, Holland I perioden har biblioteket ladet bøger afsyre med metoden Bookkeeper, og efterfølgende har biblioteket fulgt udviklingen inden for masseafsyringsområdet med deltagelse i internationale projekter herom. Fokus er i dag på digitalisering til formidling, men en undersøgelse af tilstanden i de papirbaserede samlinger i 1990 og 2005 har vist, at nedbrydningen skrider hurtigere frem end antaget. Der er dog ikke taget skridt til at anvende masseafsyring i samlingerne. Nationaal Archief, Holland Arkivet har i 1990 erne undersøgt samlingerne tilstand, ud af 110 hkm og kort og tegninger er 28 % surt papir. Forsøgsvis blev der sendt arkivalier til DEZ-behandling i USA, men siden 1997 har arkivet anvendt masseafsyringsmetoden Bookkeeper, hvor behandlingen af arkivalierne udføres på et kommercielt anlæg i Heergugowaard. Samlingerne opbevares i klimatiserede magasiner ved ca. 20 C. Schweizerische Nationalbibliothek og Schweizerisches Bundesarchiv, Schweiz De to institutioner har arbejdet sammen omkring udvikling af et nationalt masseafsyringsanlæg, som åbnede i Anlægget er bygget af staten og drives af et privat firma, Nitrochemie Wimmis AG. Nationalbiblioteket har valgt at afsyre alt bogligt materiale fra perioden , herefter og har perioden som tredjeprioritet, hvorimod avispapir er fravalgt grundet den dårlige tilstand. Biblioteka Narodowa, Warszawa, Biblioteka Jagiellonska Krakow og Acchiwa Panstwowe, Polen I perioden er der i Polen gennemført et regeringsprogram omkring surt papir, hvor man har anvendt 20 mio. euro på at udvikle masseafsyringscentre og udvikle massedigitalisering på de nationale nøgleinstitutioner. Bookkeeper-teknologien er opstillet i Krakow (årlig kapacitet 35 tons) og i Warszawa (årlig kapacitet 50 tons), og begge anlæg kan håndtere indbundne bøger, store formater og enkeltark. Herudover er der opstillet adskillige små maskiner, som anvender Neschen-metoden, hvor enkeltsider afsyres (kapacitet 1500 ark per dag). Regeringsprogrammet slutter i 2008, og masseafsyringscentrene skal derefter driftes inden for de enkelte institutioners egne økonomiske rammer. Narodna in Univerzitetna Nkijiznica, Slovenien Det slovenske national- og universitetsbibliotek i Ljubljana planlægger nye magasiner, som skal bygges ind i et bjergmassiv, således at der opnås en naturlig kølig temperatur under 10 C. Samtidig indgår det i planerne om langtidsbevaring af de nationale samlinger, at det nationale pligtafleveringseksemplar af trykte bøger skal gennemgå masseafsyring. Deutsche Nationalbibliothek, Leipzig, Tyskland Biblioteket massebehandler fra 1998 surt papir ved afsyring og papirspaltning i deres egne tekniske anlæg. I 1998 udskiltes anlæg og metoder til et privat firma, Zentrum für Bucherhaltung. Dette firma udfører masseafsyring for en række tyske biblioteker. I bibliotekets samlinger på over 12 mio. bøger anslås ca. 5 mio. at have behov for at gennemgå en massebehandling, og heraf var bøger masseafsyret i I 2008 var der i alt behandlet 260 tons papir. Staatsarchiv Berlin, Tyskland Arkivet har anslået, at ca. 10,5 hkm ud af 250 hkm har brug for akut massebehandling. I 2001 blev der bygget et Neschen-anlæg, og i de første 2 år blev der behandlet 550 hm. Efterfølgende plan var behandling af 2,5 hkm over 12 år til en pris af ca. 3 mio. euro. 21

23 Bibliothèque Nationale de France, Frankrig Biblioteket startede allerede midt i 1980 erne masseafsyring i samlingerne med en afsyringsmetode baseret på den såkaldte Wei t o proces. Efter en udviklingsperiode blev der behandlet ca bøger om året i 1990 erne. Kapaciteten er siden udvidet. Library of Congress, USA Biblioteket anvender masseafsyringsmetoden Bookkeeper, og behandlingen udføres af et privat firma, Preservation Technologies. Inden for den nuværende kontraktperiode, skal bøger og ark behandles. Ved udgangen af 2005 har 1.4 mio. bøger og 3 mio. ark gennemgået masseafsyring, og det langsigtede mål er, at der årligt behandles bøger og ark i de efterfølgende 30 år. National Archives and Records Administration (NARA), USA Arkivet finder en højere kvalitet i papiret end biblioteker generelt og samtidig modtages dokumenter først, når de er 30 år gamle. Papiret kan derfor ikke straks afsyres og bibeholde den oprindelige styrke, men er allerede nedbrudt ved modtagelsen i institutionen. Arkivet har herudfra argumenteret for, at de begrænsede ressourcer som bevaring har til rådighed, anvendes bedre til klimakontrol i magasinerne. 22

24 9. Diskussion af løsningsmodeller: Masseafsyring eller optimale magasiner? I dette kapitel præsenteres levetidsberegninger og omkostninger ved henholdsvis klimastyrede magasiner og masseafsyring, og fordele og ulemper diskuteres for de udvalgte alternative løsningsmodeller. 9.1 Levetidsberegninger Hastigheden, hvormed papir nedbrydes, er afhængig af temperaturen og luftfugtigheden som vist i et diagram fra ASHRAE Handbook, 2007 (bilag 2). Diagrammet illustrerer, hvor meget levetiden forlænges ved at sænke temperaturen og/eller luftfugtigheden ud fra en gennemgang af forskningsresultater om nedbrydning af ustabile, organiske materialer, som fx surt papir. I diagrammet ses bl.a., at en ændring af opbevaringsmiljøet fra 20 ºC og 50 % relativ luftfugtighed (RF) til 18 ºC og 40 % RF fordobler levetiden. Sænkes temperaturen yderligere til 12 ºC med RF på 40 % femdobles levetiden. Det er muligt at forlænge levetiden med 20 gange, hvis temperaturen sænkes til 5 ºC i kombination med en luftfugtighed på 30 %. Til sammenligning forlænger masseafsyring levetiden med 3 gange ved ph mellem 4 og 5, som er det niveau, vores nationale samlinger ligger på. Resterende levetid i Det Kongelige Bibliotek og Statens Arkivers samlinger Ud over opbevaringsmiljøet har papirets ph-værdi også en væsentlig indflydelse på nedbrydningshastigheden. Effekten af masseafsyring er derfor afhængig af, hvor surt papiret er. Jo mere surt, des større forlængelse af den resterende levetid kan der opnås, da meget surt papir har en kort levetid. Samlingerne i Det Kongelige Bibliotek og Statens Arkiver har hver især en gennemsnitlig phværdi på mindst 5. Ved ph 5 er den forventede effekt af masseafsyring, ifølge resultater fremlagt af EU-projektet PaperTreat 15 (se bilag 1 vedr. PaperTreat), beregnet til maksimalt 3 gange forlænget levetid. Nogle genstande i samlingerne vil have lavere ph-værdi og vil få yderligere levetidsforlængelse, mens andre vil have højere ph-værdi og få mindre ud af det. Ud fra stikprøveundersøgelsen gennemført på Det Kongelige Bibliotek og i Statens Arkiver, sammenholdt med PaperTreats arbejde, er det muligt at give et bud på Det Kongelige Biblioteks og Statens Arkivers samlingers resterende brugbare levetid. Den brugbare levetid er her defineret således, at en genstand er brugbar, indtil dens håndfalsetal er faldet til 3. Grundlaget for beregningerne er beskrevet i bilag 3. Ud fra stikprøveundersøgelsens resultater kan vi fremskrive, hvor lang levetid de enkelte udvalgte stikprøver har tilbage, idet vi kender deres syreindhold (ph-værdi) og alder og samtidig kan beregne nedbrydningshastigheden, specielt kendetegnet for Det Kongelige Biblioteks samlinger af papir fra Fremskrivningen af de enkelte stikprøver kan bruges til at beskrive hele institutionens samlingsnedbrydning fra (se fig. 9.1), idet stikprøverne er repræsentative for hele bestanden. Det var ikke muligt at generere en tilsvarende klar tendenslinje i Statens Arkivers stikprøve. Dette skyldes højst sandsynligt, at de enkelte dokumenter ikke på samme måde, som ved bogtryk, er dateret lige omkring fremstillingsåret. Det Kongelige Biblioteks model er derfor brugt som grundlag for fremskrivningen af Statens Arkivers samlingers levetid. Modellen for fremskrivningen er endvidere sammenholdt med PaperTreats endnu upublicerede model, da det er den eneste kendte tilsvarende fremskrivning. 15 Jana Kolar (mundtlig præsentation), Immediate and Long term effect of deacidification treatments (thermal ageing) på konferencen PaperDurability II, juli 2008, Ljubljana, Slovenien. 16 Perioden fra er så uhomogen, at der ikke kan opstilles en model herfor til fremskrivning. 23

25 Når vi kender vores genstandes resterende levetid, kan vi beregne, hvornår genstandene når punktet, hvor de bliver for sprøde til publikumshåndtering. Kurven i fig. 9.1 viser, hvor stor en del af genstandene i Det Kongelige Bibliotek og Statens Arkivers samlinger, som fremover vil passere grænsen 3 falsninger frem til år 2400, hvor alle sure genstande i de to institutioner vil have nået nedbrydningsstadiet 3 falsninger. Frem til i dag har vi kun set begyndende tegn på kraftig nedbrydning i samlingerne, da kun den sureste og ældste del er blevet sprødt. I løbet af de næste årtier vil vi imidlertid finde, at langt flere genstande årligt når et kraftig nedbrudt stadie, idet syreindhold kombineret med alder stille og roligt vil æde sig ind på samlingerne. Genstande med ph over 7 vil ikke blive nedbrudt af syre. Andelen af ikke-surt papir udgør 11,4 % af Det Kongelige Biblioteks genstande fra perioden og udgør delen fra 88,6 % til 100 % i diagrammerne. I Statens Arkiver udgør andelen 6,5 %. Fig Andelen af nedbrudte genstande (i %) i de undersøgte samlinger fra ved opbevaring som i 2006 i henholdsvis Det Kongelige Bibliotek og i Statens Arkiver. De nedbrudte genstande er her defineret som genstande, hvor papiret knækker efter 3 falsninger. Figuren er beregnet ud fra data fra stikprøveundersøgelsen ( ) og giver således et billede af lige præcis disse samlingers nedbrydningsforløb ud fra ph-værdier, alder og grad af sprødhed. Levetider for Det Kongelige Biblioteks og Statens Arkivers samlinger i forhold til indsats For at øge de fysiske samlingers levetid kan vi opbevare dem i køligere magasiner og/eller masseafsyre dem. PaperTreat har beregnet effekten af masseafsyring i Det Kongelige Bibliotek og Statens Arkivers samlinger til 3 gange forøget levetid. I fig. 9.2 og 9.3 er effekten af masseafsyring med efterfølgende opstilling i magasin ved 20 grader sammenstillet med effekten af nedkøling og lavere luftfugtighed for henholdsvis Det Kongelige Biblioteks (fig. 9.2) og Statens Arkivers samlinger (fig. 9.3). De valgte scenarier repræsenterer uregulerede magasiner, som de er i dag, Godsbanen med 16 ºC og 45 % RF (levetid x 2), Njalsgade 112 (etape 2) med 12 ºC og 45 % RF (levetid x 4) og endelig nedkøling til 5 ºC, som anbefalet i Kulturministeriets Udredning omkring bevaring af kulturarven 17 med en luftfugtighed på 30 % RF (levetid x 20). For at lave scenarierne så reali- 17 Udredning om bevaring af kulturarven (2003), Kulturministeriet, s

26 stiske som muligt, er effekten af masseafsyring beregnet fra år 2010, Njalsgade 112 fra 2010, Godsbanen fra 2010 og 5 graders magasin fra Set i et længere perspektiv er der meget stor forskel på effekten af de forskellige indsatser. Som det ses i fig. 9.2, hvor antallet af genstande, der knækker ved 3 falsninger, er fremskrevet til år 2200, vil 82 % af Det Kongelige Biblioteks genstande have nået dette nedbrydningsstadium i 2200, hvis de bliver stående i opvarmede, uregulerede magasiner. Ved at flytte genstandene til Godsbanen halveres nedbrydningshastigheden, og i år 2200 vil 57 % være nedbrudte. Ved opstilling i de nye magasiner i Njalsgade 112, ved gennemsnitligt 12 ºC og 45 % RF, firedobles levetiden, og omkring 32 % vil være sprøde i En masseafsyring af bibliotekets papir vil forlænge levetiden med 3 gange, og hvis vi foretager afsyringen i 2020, vil omkring 40 % af vores samlinger være sprøde i Fig Andelen af nedbrudt papir i Det Kgl. Biblioteks samlinger ved forskelligt magasinklima og ved masseafsyring % af genstande i samlingerne Årstal Magasin 20 grader Masseafsyring i 2020 (3) Magasin 12ºC/45%RF (4) Godsbanen 16ºC/45%RF (2) Magasin 5ºC/30%RF (20) Grafen viser, hvor stor en del af de undersøgte samlinger fra , som vil have nået et nedbrydningsstadium, hvor papiret knækker efter 3 falsninger. Undersøgte genstande i Det Kongelige Biblioteks samlinger fra ligger bag beregningerne af genstandenes resterende levetid. Da surt papirs nedbrydningshastighed er afhængig af temperatur og luftfugtighed, vil enhver nedsættelse af temperaturen og luftfugtigheden øge levetiden. Som sidste scenarium er valgt 5 ºC og 30 % RF. Som det ses i figuren, vil dette bremse nedbrydningshastigheden så meget, at antallet af genstande, der overskrider 3-falsegrænsen kun vil øges med 3 % (fra 13 % til 16 %) fra 2020 til Det er naturligvis også muligt at kombinere masseafsyring med nedkøling til fx 16 ºC/45 % RF og dermed forlænge levetiden yderligere. Billedet ser nogenlunde ligesådan ud, når man kigger på Statens Arkivers samlinger i fig

27 Fig Andelen (i %) af nedbrudt papir i Statens Arkivers Samlinger ved forskelligt magasinklima og ved masseafsyring % af genstande i samlingerne Magasin 20ºC/50%RF Masseafsyring (3,5) Godsbanen 16ºC/45%RF (2) Årstal Magasin 5ºC/30%RF (20) Grafen viser, hvor stor en del af de undersøgte samlinger fra , som vil have nået et nedbrydningsstadium, hvor papiret knækker efter 3 falsninger. Undersøgte genstande i Statens Arkivers samlinger fra ligger bag beregningerne. Ved at lade samlingerne stå i opvarmet, ureguleret klima, vil knapt 81 % af Statens Arkivers samlinger være nedbrudte i år Ved opbevaring i klima, som i Godsbanen ved 16 ºC/45 % RF, fordobles levetiden, og kun 49 % vil være sprøde i En masseafsyring i 2020 vil betyde, at kun omkring 28 % af dokumenterne vil være nedbrudte. En nedkøling til 5 ºC/30 % RF vil sikre, at kun omkring 13 % vil knække ved tre falsninger i 2200, hvis nedkølingen iværksættes fra Omkostninger ved henholdsvis masseafsyring og kolde magasiner For at kunne sammenstille fordele og ulemper ved henholdsvis masseafsyring og kolde magasiner er det også nødvendigt at forholde sig til de økonomiske omkostninger forbundet med de to strategier. Vi har modtaget tre prisestimater på masseafsyring, som alle ligger i størrelsesordenen euro per kilo. 18 Til sammenligning af udgifter til levetidsforlængelse ved kolde magasiner har Det Kongelige Biblioteks Bygningsdriftsafdeling beregnet de energimæssige ekstraomkostninger (bilag 4) ved at sænke temperaturen fra 20 ºC til 10 ºC i et nybygget magasin, som fx Njalsgade, etape 2. Beregningsgrundlaget er teoretisk og tager ikke højde for infiltration fra ekspedition, lys, solpåvirkning af facader osv., ligesom der kun er regnet med én gennemsnitlig sommer- og vintersituation. 18 Fra PaperSave Swiss, Nitrochemie Wimmis AG, Schweiz (2008), PaperSave, Zentrum für Bucherhaltung (ZfB), Tyskland (2008) samt BookKeeper, Preservation Technologies B.V., Holland (2008). 26

28 Tabel 9.1. Priser for henholdsvis masseafsyring (25 euro/kilo og op til 29 euro/kg for arkivalier) og nedkøling fra 20 ºC til 10º C ved 50 % RF Masseafsyring Ekstra energiudgifter for (eksklusiv udvælgelse, nedkøling fra 20 ºC til 10 ºC administration, transport ved 50 % RF etc. ) Pris per bog (750 g) 140,- kr. 0,75 kr./år Pris per hm bøger (33 bø ,- kr. 24,- kr./år ger/hm) Pris per magasinenhed (3,7 kg) ,- kr. 2,05 kr./år Pris per hm magasinenheder (11,7 magasinenheder/hm) ,- kr. 24,- kr./år Vi skal altså 185 år frem i tiden, før det har været lige så dyrt at opbevare en bog i et magasin med 10 ºC og 50 % RF som at masseafsyre den med éngangsudgiften 140,- kr. (140 kr./ 0,75 kr.), når der ikke tages hensyn til forrentning eller fremtidig ændring af prisen for energi. Det er altså muligt, for samme pris, at opnå en større levetidsforlængelse (4 gange imod 3) ved nedkøling til 10 ºC i en periode på omkring 185 år, end det er muligt at opnå ved masseafsyring. Her er yderligere omkostninger til udvælgelse, transport, administration osv. i forbindelse med masseafsyring ikke medregnet. 19 Erfaringer fra nationalbiblioteket i Schweiz viser, at håndteringsomkostningerne til masseafsyring, transport undtaget, ligger på omkring 5 minutter/enhed. De faktiske omkostninger ved masseafsyring vil derfor være noget større. Ud fra ekstra energiomkostninger, beregnet af Det kongelige Biblioteks Bygningsdrift ved udvalgte levetidsforlængelser, kan der opstilles følgende tabel: Tabel 9.2. Omkostninger ved levetidsforlængelser af en bog (750g) i forhold til opbevaring i magasin ved 20 ºC /50 % RF Levetidsforlængelse x 2 x 3-4 x 20 Masseafsyring 140,- kr. 140,- kr. Nedkøling 15 ºC / 45 % RF 10 ºC / 50 % RF 5 ºC / 30 % RF 0,70 kr./år 0,75 kr./år 1,10 kr./år 19 Fra hæftet Papierentsaüerung im Schweizerischen Bundesarchiv udleveret ved konferencen Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives, februar,

29 20 En nedkøling til 5 ºC, som anbefalet i Udredning om bevaring af kulturarven, vil resultere i, at levetiden kan forlænges med tyve gange, og det er interessant, at den fem gange større levetidsforlængelse i forhold til nedkøling til 10 ºC ikke resulterer i mere end en yderligere energiomkostning på 50 %. Det Kongelige Biblioteks Bygningsdrift bemærker for fuldstændighedens skyld, at der er betydelige tekniske udfordringer i at gå fra den ene til den anden type magasiner. Kølefladens middeltemperatur kommer så langt ned, at der skal investeres i betydeligt større og mere komplicerede køleanlæg for at komme ned på 5 grader/ 30 % RF. 21 En masseafsyring af Det Kongelige Biblioteks samlinger vil koste ca kr., og en masseafsyring af Statens Arkiver samling vil koste ca kr. I alt vil masseafsyring af de undersøgte samlinger koste mere end 2,56 mia. kr. Hertil kommer omkostninger til udvælgelse, administration, transport, eventuel opbyggelse af et nationalt masseafsyringsanlæg m.m. 9.3 Langtidsforsøg til belysning af papirnedbrydning Arbejdsgruppen har igangsat Langtidsforsøg til belysning af papirnedbrydning, som har til formål at vurdere, hvordan forskellige danske magasintyper påvirker papirs holdbarhed samt at få indblik i, hvordan nedbrydningen forløber i kombination med forskellige æsketyper. Forsøget er opstillet i Det Kongelige Bibliotek i Danske Sals Boks samt i det nye magasin i Njalsgade 112, etape 2, i Landsarkivet for Fyn (Jernbanegade 36A, Odense), samt Det Arnamagnæanske Instituts magasin, Københavns Universitet. Der er etableret en styregruppe, hvor det Kongelige Bibliotek har formandskabet ved bevaringschef Marie Vest. Arbejdsgruppen har søgt og fået bevilget kr. fra Tips- og Lotto midlerne til opstilling og start på forsøget. 9.4 Fordele/ulemper ved kolde magasiner og masseafsyring Ud over en beregning af omkostning per levetid er der en lang række fordele og ulemper, der skal tages hensyn til. I det følgende opstilles derfor lister med de mest åbenlyse fordele og ulemper ved de to mulige scenarier; koldt magasin og masseafsyring. Fordele ved kolde magasiner Ingen indgriben i papiret med tab af autenticitet og ingen bivirkninger som ved masseafsyring. Bevaring af surt papir kræver kun en yderligere temperatursænkning i nye eller allerede eksisterende magasiner. Billigere per levetidsforlængelse end masseafsyring set over en periode på flere hundrede år med nuværende energi- og masseafsyringspriser. Ingen selektiv udvælgelse af materiale som ved masseafsyring. Alt materiale i en samling, opstillet i koldt magasin, vil få forlænget levetid på grund af den lavere nedbrydningshastighed. En meget stor andel af institutionernes håndskrifter er skrevet med jerngallusblæk, som kan forårsage en meget aggressiv nedbrydning af papiret. På samme måde som ved surt papir kan nedbrydningshastigheden af papir med jerngallusblæk nedsættes ved anvendelse af kolde, tørre magasiner. Massedigitalisering med henblik på formidling eller digitalisering-on-demand vil spille optimalt sammen med kolde magasiner, idet originalen ikke skal fremtages fra et koldt magasin til læsesal. I langt de fleste tilfælde vil den kunne rekvireres digitalt. 20 Udredning om bevaring af kulturarven (2003), Kulturministeriet, s Bilag 4 28

30 Hvis forudsætningerne ændrer sig, kan man altid vende tilbage til en løsning med masseafsyring. Ulemper ved kolde magasiner Nedkøling kræver en stor mængde energi, og med dagens energiforsyning vil det medføre en betragtelig CO2-omkostning. Udgiften til nedkøling vil være et potentielt spareobjekt hvert år på driftsbudgettet. Det kan være nødvendigt med en sluse, så der ikke dannes kondens ved transport at materiale ud og ind af magasinet. Derved forlænges ekspeditionstiden. En temperatursænkning er næppe realistisk i de mest utidssvarende magasiner. Fordele ved masseafsyring Mulighed for at starte en forebyggende indsats hurtigere, end et nyt magasinbyggeri/forbedring af eksisterende vil give mulighed for. Det er en engangsindsats, som vil forlænge levetiden uden årlige ekstraomkostninger til energi. Afsyrede samlinger vil kunne blive stående i et ikke-koldt magasin (hvis der kan etableres god ventilation) og samtidig leve forholdsvis længe. Beholdes samlinger i opvarmede nærmagasiner, vil ekspedition være lettere, end hvis de flyttes. Ulemper ved masseafsyring Ca. 2 % af de afsyrede genstande har tydelige bivirkninger. Især håndskrevet materiale er udsat. Tab af autenticitet og mulighed for negative langtidsvirkninger af metoden. Masseafsyring er langt fra så effektivt som kolde magasiner ved beregninger af levetid/kr. Masseafsyring er dyrere end kolde magasiner set i forhold til levetidsforlængelse. Afhængig af valgt masseafsyringsmetode vil der kunne være en flerårig afgasningsperiode, som vil kræve effektiv ventilation for ikke at være til gene for magasinpersonale. Det Kongelige Biblioteks samlinger er overvejende opstillet i emnemæssige grupper og ikke efter fremstillingsår. For Statens Arkiver gælder tilsvarende, at de enkelte æsker kan indeholde materiale fra forskellige perioder og af forskellig karakter. De genstande, der kan profitere af en afsyring, vil derfor være spredt ud over de enkelte samlinger, idet det vil dreje sig om afgrænset materiale fra en afgrænset periode ( ). Enten skal der bygges et nationalt masseafsyringsanlæg, eller også skal nationale samlinger sendes ud af landet. Der er imidlertid ikke for nærværende kapacitet i Europa til at masseafsyre de nødvendige dele af danske samlinger. Konklusion Det er arbejdsgruppens konklusion, at kølige og tørre opbevaringsforhold i høj grad er et realistisk og omkostningseffektivt alternativ til masseafsyring, idet nedbrydningshastigheden lige som ved masseafsyring nedsættes. Denne konklusion understøttes yderligere af, at der i de danske samlinger er tale om meget store mængder af materiale, som er på surt, sprødt papir. Mængderne i sig selv vil gøre en bevaringsindsats via masseafsyring til et meget langvarigt projekt, hvor store mængder af materialet i ventetiden indtil behandling vil blive yderligere nedbrudt med risiko for, at det når at blive uegnet til masseafsyring. 29

31 10. Resultater fra stikprøverne fordelt på institutioner 10.1 Statens Arkiver bevaringstilstand og anbefalinger Statens Arkivers samlinger omfatter (efter bestandskontrol og accession 2007) 368 hyldekilometer arkivalier eller ca. 4,31 millioner magasinenheder (arkivpakker, protokoller, kartoteksæsker m.v.) Arkivalierne er fordelt på Rigsarkivet i København, Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i København, Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, Landsarkivet for Fyn i Odense, Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa og Erhvervsarkivet i Århus. På grund af Statens Arkivers store geografiske spredning har det ikke været realistisk at gennemføre en repræsentativ stikprøveundersøgelse for bevaringstilstanden i hele Statens Arkivers samlinger. Stikprøveundersøgelsen blev derfor afgrænset til Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland, som rummer mere end 60 % af Statens Arkivers samlinger. Rimeligheden i denne afgrænsning underbygges af, at der ifølge Statens Arkivers omfattende tilstandsrapport fra 1998 ikke er væsentlig forskel på de forskellige enheders arkivalier hverken tidsmæssigt, formatmæssigt eller tilstandsmæssigt. Der er således ingen problemer i forhold til repræsentativiteten i undersøgelsen. På baggrund af databaseudtræk kan det konstateres, at ca. 90 % af samlingerne er genereret i perioden Det svarer til godt 331 hyldekilometer. Da alle arkivalier/magasinenheder fra Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland er forsynet med stregkoder, har det været simpelt at udvælge de 404 stikprøver vilkårligt via en SQLforespørgsel. Da magasinenhedernes stregkoder er permanente, vil undersøgelsen kunne gentages regelmæssigt over en lang årrække, og det vil dermed være muligt at kvalificere studiet i (syre)nedbrydning af papir over tid. Omfanget af surt papir i Statens Arkiver Stikprøveundersøgelsen resultater viste at: 93 % af Statens Arkivers samlinger fra perioden har ph under 7,0 og kan dermed karakteriseres som værende sure. 85 % af samlingerne for perioden har ph under 6,0. 39 % af samlingerne fra perioden har ph under 5,0. Den samlede andel af sprødt papir, defineret som papir, der knækker ved under 12 håndfalsninger, er i Statens Arkivers samlinger fra perioden %. Den gennemsnitlige vægt pr. magasinenhed udgør 3,74 kg. Der er i gennemsnit 11,7 magasinenheder pr. hyldemeter. Der er i gennemsnit 161 blade papir pr. kg. arkivalier. 93 % af Statens Arkivers arkivalier fra perioden kan karakteriseres som værende sure. Dette tal er omregnet 308 hyldekilometer, svarende til kg. eller tons papir. Omregnet til enheder, der i gennemsnit vejer 3,74 kg. pr. stk., giver det ca. 3,6 millioner enheder. Fra ovenstående tal skal fratrækkes meget sprødt papir, som ikke tåler masseafsyring. Sættes grænsen for meget sprødt papir ved 3 håndfalsninger, skal 4,5 % af samlingerne fraregnes. Derved bliver resultatet, at Statens Arkiver har 294 hyldekilometer, svarende til ca. 3,4 millioner enheder og kg. eller tons papir, der er egnet til masseafsyring. I det største, og i denne sammenhæng eneste relevante, eksisterende masseafsyringsprojekt i Europa, masseafsyrer firmaet Nitrochemie materiale fra det schweiziske forbundsarkiv til en pris på 25 euro pr. kg. (186 danske kroner udregnet efter kurs ). Ved denne pris vil masseafsyring af den del af Statens Arkivers samlinger, der er egnet til masseafsyring, beløbe sig til kr., altså mere end to milliarder. Heri er ikke indregnet udgifter til opbygning af et eventuelt masseafsyringsanlæg i Danmark eller Norden. Det skal også anføres, at 30

32 Nitrochemies anlæg, der er det største af sin slags i Europa, har en kapacitet på 120 tons papir om året. Med en sådan kapacitet vil det tage mere end 100 år at masseafsyre Statens Arkivers samlinger. Et yderligere problem i denne sammenhæng er, at arkivpakker ikke er papirmæssigt homogene. Hermed menes, at samme arkivpakke ofte indeholder mange forskellige slags papir, hvoraf nogle måske ikke tåler masseafsyringsprocessen. Statens Arkivers samlinger består af ca. 75 % arkivpakker, mens ca. 20 % er indbundne protokoller, som kan sammenlignes med bøger, og som er papirmæssigt homogene. De resterende 5 % er kartoteksæsker og andre opbevaringsmedier. Det vil selvsagt være en omfattende opgave at rense 2,7 millioner arkivpakker for papir, der ikke tåler masseafsyring. Statens Arkivers bevaringsstrategi I Statens Arkiver følges mulighederne for masseafsyring af papirarkivalier med interesse. Indtil videre er de tilgængelige metoder og teknologier imidlertid for dyre og langsomme til, at initieringen af et egentligt masseafsyringsprojekt forekommer realistisk. Således vil det med de nuværende schweiziske priser koste godt en milliard danske kroner (i rene masseafsyringsomkostninger) at afsyre blot halvdelen af Statens Arkivers samlinger. Heri er altså ikke indregnet omkostningerne til etablering af et anlæg til masseafsyring samt rensning af 2,7 millioner enheder for papir, der ikke tåler afsyringsprocessen. Derfor fastholder Statens Arkivers sin prioritering på bevaringsområdet: 1. Etablering af klimastyrede magasiner med konstant lav temperatur (14-18 grader) og med konstant lav luftfugtighed (50 % eller derunder). 2. Digitalisering/filmning 3. Konservering. Klimasikrede magasiner forlænger arkivalierne levetid betragteligt (se kapitel 9), idet nedbrydningsprocessen forsinkes af en konstant, lav temperatur og en konstant, lav luftfugtighed. I forbindelse med eventuel masseafsyring bør det være et krav, at afsyrede arkivalier indplaceres i klimastyrede magasiner. Det giver ikke mening at forsinke nedbrydningsprocessen ved masseafsyring for så derefter at speede den op igen ved at placere arkivalierne i magasiner med ikkekontrolleret klima og de temperatur- og luftfugtighedsforskydninger, som deraf følger. Altså må der etableres klimastyrede magasiner for arkivalierne, før en eventuel masseafsyringsproces initieres. Statens Arkiver prioriterer indtil videre digitalisering/filmning over masseafsyring. Dette sikrer bevaring af arkivaliernes informationer, selvom den originale medium skulle gå tabt. Desuden ligger der en meget stor formidlingsmæssig gevinst i at gøre arkivalier tilgængelige for brugerne i elektronisk form. Endelig prioriterer Statens Arkiver traditionel konservering over masseafsyring. De relativt få arkivalier, der håndkonserveres, omfatter hovedsageligt arkivalier af enestående national betydning, som ofte ikke tåler masseafsyring, og hvor syrenedbrydning sjældent er det største konserveringsmæssige problem. Når alle Statens Arkiver arkivalier på et tidspunkt befinder sig i klimastyrede magasiner, og hvis masseafsyringsteknologien bliver mere effektiv og billigere, bør ovenstående prioritering genovervejes. Indtil videre står Statens Arkiver fast på ovenstående prioritering Det Kongelige Bibliotek bevaringstilstand og anbefalinger Stikprøveundersøgelse i samlinger omfattet af bevaringsforpligtelse Det Kongelige Biblioteks papirbaserede samlinger består af trykt og håndskrevet materiale i form af bøger, arkivalier, kort og småtryk. I bilag 1 gives en oversigt over de samlinger, som Det Kongelige Bibliotek har en bevaringsforpligtelse over for, sammen med disses størrelse og fremstillingsperiode. Disse samlinger udgør ca hyldemeter (hm) trykt materiale. Ud af disse er omkring hm fremstillet i perioden 1800 til Hertil kommer ca hm 31

33 håndskrifter hvoraf hm er fremstillet i perioden I alt er der således på Det Kongelige Bibliotek hm papirbaseret materiale med bevaringspligt fra perioden 1800 til Det svarer til 69 % af bibliotekets materiale med bevaringspligt. Samlingerne er placeret i magasiner på Slotsholmen, Lergravsvej, Nørre Allé og Njalsgade. Det Kongelige Biblioteks samlinger er overvejende opstillet i emnemæssige grupper. De genstande, der er målgruppe for en indsats (altså surt papir fra ), vil derfor være spredt ud over de enkelte samlinger. Mængden af surt papir og forventet levetid Den totale mængde materiale fra perioden er tons papirgenstande eller omkring enheder. Stikprøveundersøgelsen 22 viser, at 93 % af Det Kongelige Biblioteks genstande fra den undersøgte periode er mere eller mindre syreholdige, og de har dermed en langt kortere levetid end papirgenstande af gamle klude limet med gelatine fremstillet før industrialiseringen. I dag er 7,6 % af bibliotekets genstande fra perioden så nedbrudte, at de knækker ved 3 eller færre håndfalsninger, og det er dermed ikke længere muligt at håndtere dem forsvarligt på en læsesal. Surt papir udgør 88,6 % af genstandene fra den udvalgte periode De sidste 11,4 % af genstandene er ikke sure og kan bevares langt længere. Samlingernes forventede levetid ud fra de magasinløsninger vi i dag har/får i 2009 Levetiden for Det Kongelige Biblioteks samlinger kan forlænges. Hvis Det Kongelige Bibliotek ikke bremser nedbrydningshastigheden i surt papir vil biblioteket stå over for, at en meget stor del af samlingerne skal substitueres til et andet medie på den ene eller anden måde, og uanset metode er det forbundet med væsentlige omkostninger. Det Kongelige Bibliotek har allerede taget hul på at forbedre klimaet i magasinerne, så samlingernes levetid kan forlænges. Som det fremgår af figur 9.2 i kap. 9.1., er det muligt at sikre samlingerne langt bedre ved hjælp af større regulering af klimaet og/eller masseafsyring. Set i et længere perspektiv er der meget stor forskel på effekten af de forskellige indsatser, som er beskrevet i kap Ved en løsning omkring opbevaring af samlingerne i kølige magasiner vil der ikke være brug for en egentlig sortering, og alle genstande vil dermed får øget levetid på grund af den lavere nedbrydningshastighed. Vælges masseafsyring skal de relevante genstande udvælges fra de blandede samlinger ud fra årstal, og en del materiale må sorteres fra på grund af bindmateriale, skriftmedie og papirtype. Generelt vurderes, at det er for risikabelt at masseafsyre de unikke håndskriftsamlinger, da der vil kunne opstå forholdsvis tydelige bivirkninger i form af udblegning af tekst og delvis opløste streger. En løsning omkring masseafsyring bør derfor kun gælde det trykte materiale. Siden stikprøveundersøgelsen blev lavet, er Udenlandske Ældre Samling, som udgør omkring en tredjedel af den samlede mængde hm, flyttet til Njalsgade 112, etape 2, hvor klimaet gennemsnitligt forventes at ligge på 12 ºC og 45 % RF. Udenlandske Ældre Samlings resterende levetid er dermed firedoblet og altså bedre sikret i det nye magasin end ved masseafsyring, som det fremgår af fig. 2 i kap. 5. Det forventes at omkring 32 % af de flyttede genstande vil være nedbrudte i år I løbet af 2009 vil en stor del af de resterende nationale samlinger (1.-2. og 3. samling samt specialsamlingerne), blive flyttet til Godsbanen i et klima omkring 16 ºC og 45 % RF. Disse 22 Resultater af masseafsyringsudvalgets stikprøveundersøgelser i Det Kongelige Biblioteks, Statens Arkivers og Statsbibliotekets Samlinger. Rapport udarbejdet af det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling, juni

34 samlingers resterende levetid fordobles hermed i forhold til fortsat opbevaring i det uregulerede klima på Lergravsvej og Slotsholmen. Det forventes at omkring 57 % af de flyttede genstande vil være nedbrudte i år Hvad der ender med at være tilbage i uregulerede magasiner vil nedbrydes langt hurtigere end de flyttede samlinger, og omkring 82 % af disse samlinger vil være nedbrudte i år Hvis der vælges et scenarium på 5º C, som anbefalet i Kulturministeriet udredning om bevaring af kulturarven 23, og 30% RH, vil dette klima bremse nedbrydningshastigheden af surt papir væsentligt. Det vil betyde, at antallet af genstande, der er nedbrudt og har overskredet 3- falsegrænsen, kun vil øges med 3 % (fra 13 % til 16 %) fra 2020 til En masseafsyring af bibliotekets papir kan forlænge levetiden med op til 3 gange, og hvis vi foretager afsyringen i 2020, vil omkring 45 % af vores samlinger være sprøde i Det er naturligvis også muligt at kombinere masseafsyring med nedkøling til fx 16 ºC/45 % RF, og dermed forlænge levetiden med op til 5-6 gange. Det Kongelige Biblioteks anbefalinger vedrørende bevaring af surt papir Kolde magasiner/masseafsyring Ud fra gennemgang af de fordele og ulemper, der er ved henholdsvis kolde magasiner og masseafsyring, er det Det Kongelige Biblioteks indstilling, at der fremover alene satses på udbygning af kapacitet til at opbevare samlingerne koldt, da masseafsyring hverken bevaringsfagligt eller økonomisk er en konkurrencedygtig metode i forhold til kolde magasiner. Dette ligger på linje med Kulturministeriets egen Udredning om bevaring af kulturarven, hvoraf det fremgår at surt, træholdigt papir bør opbevares i magasiner på omkring 5 ºC. Godsbanen er for Det Kongelige Bibliotek en midlertidig magasinløsning, som derfor skal erstattes af et permanent magasin til Det Kongelige Biblioteks samlinger med en temperatur på 5 ºC. I dette magasin skal også være plads til de dele af nationale samlinger, som der ikke blev plads til i Godsbanen. Statens Arkiver opsiger forventeligt Det Kongelige Biblioteks lejemål omkring 2018, da de selv skal bruge magasinet. Arbejdet med at planlægge bygning af nyt magasin skal således være i gang adskillige år inden udløb af lejemålet. Bevaring af surt papir forudsætter en optimal magasinløsning for Det Kongelige Bibliotek, men hvis dette ikke er muligt, anbefales det at gennemføre masseafsyring i de berørte samlinger. Nedsættelse af arbejdsgruppe for udvikling af magasinbyggeri med CO2-reducerende energiløsninger Kolde magasiner er dyre i drift grundet høje energipriser, og der vil desuden forventeligt være argumenter for, at kulturinstitutioner også skal reducere CO2 udslippet. KUM bør derfor allerede i 2009 igangsætte et udvalgsarbejde omkring nytænkning af magasinbyggeri, således at der kommer en række konkrete forslag til CO2-reducerende energiløsninger. I den internationale museumsverden er der stor interesse omkring alternative magasinløsninger, som ikke har afgørende vægt på et fuldstændig fastlåst klima med meget små udsving. Klimakonferencen i 2009 kan anvendes til at profilere en sådan strategi. Forslag fra udvalget vil herefter kunne indarbejdes i et byggeprojekt, hvor et nyt magasin skal være færdigbygget og indflytningsklart ved udløb af lejemålet hos Statens Arkiver. I et sådant udvalg bør, ud over repræsentanter fra biblioteket, følgende være repræsenteret: Nationalmuseet, Statens Arkiver, Statens Museum for Kunst, ingeniører, etc. Arbejdsgruppen tilslutter sig anbefalingen om nedsættelse af denne arbejdsgruppe. 23 Udredning om bevaring af kulturarven (2003), Kulturministeriet, s

35 10.3 Sammenligning af datasæt i Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket Arbejdsgruppen har gennemført en parallel stikprøve i Statsbibliotekets samlinger af materiale udtaget i Det Kongelige Bibliotek, for bl.a. at have et grundlag for analyse af mulige forklaringsvariable. Den parallelle prøve bestod af 66 eksemplarer. Målet var desuden at undersøge, om Statsbibliotekets eksemplarer af de pligtafleverede bøger på Det Kongelige Bibliotek eventuelt var i en bedre bevaringsmæssig tilstand, så det burde overvejes at sikre denne samling for eftertiden frem for Det Kongelige Biblioteks samling. Behandlingen af data er alene foretaget via den statistiske analyse udført af Judith Jacobsen. Analysen viser, at der ikke er stor forskel på de to samlinger, når man sammenligner bøgernes ph-værdi og deres gulningsgrad (b*). Der er imidlertid markant forskel på bøgernes falsetal, sådan at Det Kongelige Biblioteks bøger har et signifikant højere falsetal end Statsbibliotekets bøger. Af Det Kongelige Biblioteks udtagne bøger er det således 18 %, der har sprødt papir (falsetal </= 12), mens det er 28 % af Statsbibliotekets bøger. Dette indikerer at Statsbibliotekets eksemplarer er i dårligere stand end Det Kongelige Biblioteks. Arbejdsgruppen konkluderer på den baggrund, at der ikke er anledning til at overveje, at sikre denne samling for eftertiden frem for Det Kongelige Biblioteks samling. Tværtimod viser data, at Statsbibliotekets samling formentlig er i en dårligere bevaringsmæssig stand end Det Kongelige Biblioteks. 34

36 11. Litteraturliste Andersen, Ole Magnus Mølbak: Masseafsyring af papirarkivalier. Nordisk Arkivnyt No. 2, 2006 Banik, G., Doering, T. and Hähne, U.: Current efforts to establish an effective quality management for mass deacidification. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library Blüher, A. & Vogelsanger, B.: Mass deacidification of paper. Chimia 55 (2001) Buisson, Nathalie: Programme de recherché de la BnF, : conclusions de l étude comparative des quatre procédés de desacidification de masse. International preservation News, No. 39 October 2006 Doffe, M and Balzardi; E.: Mass deacidification - Customer s Opinions. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library Larsen, R.; Wouters, J.; Juchauld, F.; Blüher, A.: Bookbinding Leather in the Paper Deacidification Process. Part I: Analytical investigation of the leather. ICOM-CC 14th Triennial meeting The Hague September Preprints, London, 2005 Larsen, R.; Wouters, J.; Juchauld, F.; Blüher, A.: Bookbinding leather in the papersave swiss process. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library Pedersen, H.P.: Kilder til nogle Jydsk-Fynske Papirfabrikkers historie ca ca Konservatorskolen 1996 Reist, M.: papersave swiss process, operation and quality. Save paper! Mass Deacidification. Today s Experience Tomorrow s Perspectives. International Conference, February 2006, Swiss National Library Secher, V.A.: Vort Papir. Meddelelser om Papirundersøgelse og Papirsorterne fra De Danske Fabrikker og Lessebo Bolag i Sverige samlede til Brug for den af Kultusministeriet under 8. marts 1886 nedsatte Kommission til at gjøre Forslag of Statens Papirforbrug m.m.. Kjøbenhavn 1887 Steven Puglia, Jeffrey Reed, and Erin Rhodes, Technical Guidelines for Digitizing Archival Materials for Electronic Access: Creation of Production Master files Raster Images, US National Archives and Records Administration (NARA) Udredning om bevaring af kulturarven (2003), Kulturministeriet 35

37 Bilag 1. Notat om EU-projektet PaperTreat PaperTreat er et forskningsprojekt, der støttes af EU s 6. rammeprogram. Det koordineres af Jana Kolar fra National- og Universitetsbiblioteket i Slovenien. Projektets opgave er bl.a. at foreslå de mest omkostningseffektive løsninger for sikker langtidsbevaring af forskellige papirmaterialer til inkorporering i bevaringsstrategien på europæiske biblioteker og arkiver. PaperTreats mål er kort beskrevet herunder: The proposed project aims to: - develop standard model materials and evaluation criteria, in order to enable superior evaluation of existing processes and ease in assessment of emerging ones - comparatively evaluate immediate and long term effects of treatments - develop quality control criteria and evaluation techniques - address environmental and health aspects. The objective of extensive dissemination is to incorporate the most suitable mass treatment into the preservation policy of European libraries and archives. 24 Vi har forventet, at afslutningen af PaperTreat ville give en klar indikator for, hvilken masseafsyringsmetode, der både nu og i fremtiden vil give bedst bevaring for pengene. Der er imidlertid endnu ikke publiceret resultater eller rapporter herom, ligesom projektets hjemmeside heller ikke er opdateret. Efter masseafsyringsudvalgets beslutning om ikke at anbefale masseafsyring af danske samlinger af bøger og arkivalier er PaperTreats eventuelle anbefalinger af en eller flere masseafsyringsmetoder frem for andre dog heller ikke længere væsentlige for udvalgets arbejde. PaperTreat har løbende præsenteret resultater ved en række internationale konferencer og senest den juli 2008, hvor projektets afsluttende konference PaperDurability II, blev afholdt i Ljubljana, Slovenien. Vægten i PaperTreats mundtligt præsenterede arbejde har ligget på levetidsberegninger af papir med og uden masseafsyring ved stuetemperatur og ved lavere temperaturer. En del af arbejdet lavet under masseafsyringsudvalget blev af Det Kongelige Bibliotek fremlagt på konferencen og herunder udvalgets tilgang til masseafsyring. Den tilgang, at masseafsyring er en dyrere løsning på nedsættelse af nedbrydningshastigheden end nedkøling med tilsvarende effekt, var i denne sammenhæng alene repræsenteret af dette danske bidrag og således ikke en tilgang i PaperTreats arbejde. Konkrete resultater som har interesse for masseafsyringsudvalget Levetidsberegninger PaperTreat har bestemt levetid af papir ved forskellige ph-værdier ud fra mere end naturligt ældede dokumenter. Papirets levetid er direkte afhængig af papirets ph-værdi. Grænsen for, hvornår papiret ikke længere kan opfylde sin funktion, har projektet sat til at ligge på 1-2 håndfalsninger (svarende til en molekylelængde på mindre end 100 DP). Denne grænse er lavere end grænsen på 3 håndfalsninger brugt ved levetidsberegningerne i masseafsyringsudvalgets rapport, og de to sæt beregnede levetid adskiller sig derfor fra hinanden. Korrelationen er dog påfaldende, og det udgør en væsentlig kvalitetssikring af arbejdet udført i masseafsyringsudvalget. Uden PaperTreats sammenlignelige resultater til støtte for vores egne ville vi ikke have kunnet fremskrive samlingernes resterende levetid. Effekt af masseafsyring Da levetiden afhænger af ph-værdien, vil levetidsforlængelse ved masseafsyring afhænge af, hvor surt papiret er forud for afsyring. Når ph ligger på 3-4, forlænges den resterende levetid med ca. 3,5 gange. Ligger ph på 4-5, forlænges den resterende levetid med 2-3 gange. Materialet undersøgt i Statens Arkiver og Det Kongelige Bibliotek ligger altovervejende på ph 4-5. Vi kan således forvente en gennemsnitlig levetidsforlængelse på 2-3 gange ved at afsyre samlin b:bcb1:53ffc448&rcn=

38 gerne. At levetidsforlængelsen ikke forventes at være større er en væsentlig viden i forhold til at sammenligne omkostninger ved levetidsforlængelse mellem masseafsyring og nedkøling. Bivirkninger Et notat om bivirkninger ved masseafsyring er lovet snarligt tilgængeligt på PaperTreats hjemmeside. De fleste afsyringsmetoder vil medføre afgasning af flygtige stoffer i en periode efter afsyringen. Uanset afsyringsmetode vil lugten være forsvundet efter 10 år. PaperTreat konkluderer imidlertid, at der er bivirkninger (fx farveudflydning, bobler i indbinding, farveændring etc.) ved alle typer masseafsyring. De foreløbige resultater viser sådanne bivirkninger i 2-10 % af det masseafsyrede materiale. Overblik over de enkelte metoders bivirkninger har gjort det lettere generelt at forholde sig til ulemperne ved masseafsyring. Modelpapir Der er under PaperTreat defineret et modelpapir, som fremover kan anvendes til forskning i nedbrydning af syreholdigt papir. Dette papir vil i Danmark blive anvendt til Langtidsforsøget, der er udsprunget af arbejdet i masseafsyringsudvalget. 37

39 Bilag 2. Figur over levetidsforlængelse Fra ASHRAE Handbook HVAC Applications Levetidsforlængelse i forhold til 20ºC og 50% luftfugtighed RF 38

40 Bilag 3. Beregninger af levetid for Det Kongelige Biblioteks samlinger Stikprøveundersøgelsen på Det Kongelige Bibliotek omfattede 394 tilfældigt valgte genstande fra perioden 1800 til 1985 fordelt på alle bibliotekets samlinger 25 omfattet af en bevaringsforpligtelse. Biblioteket har ca. 1.3 mio. genstande fra denne periode, og hver stikprøve repræsenterer således omkring biblioteksenheder (en bog, et kort eller et manuskript). En sammenstilling af de undersøgte genstandes ph-værdi med deres alder og nedbrydningsgrad (repræsenteret ved falsetal) er præsenteret i fig. 1. Hver prik repræsenterer omkring biblioteksenheder Ikke sprødt Alder Fig. 1. Alle de undersøgte genstandes alder kombineret med den målte ph-værdi og genstandenes håndfalsetal. Hver prik repræsenterer omkring biblioteksenheder. Ved at fraskille stikprøver fra perioden , som er anderledes uhomogen i sin materialesammensætning i forhold til den efterfølgende periode, er det muligt at genere en tendenslinje, som illustrerer, hvornår Det Kongelige Biblioteks genstande fra perioden overskrider grænsen for brugbarhed. Grænselinjen er sat ind i figur 2. Når en prik i diagrammet ved fremskrivning af tiden falder under tendenslinjen, vil genstande være så nedbrudte, at de ikke længere kan håndteres forsvarligt ved almindeligt brug. Det var ikke muligt at genere en tilsvarende fornuftig tendenslinje i Statens Arkivers stikprøve. Dette skyldes højst sandsynligt, at de enkelte dokumenter ikke på samme måde, som ved bogtryk, er dateret lige omkring fremstillingsåret. 25 Se Tabel 1 i rapporten Resultater af masseafsyringsudvalgets stikprøveundersøgelser i Det Kongelige Biblioteks, Statens Arkivers og Statsbibliotekets Samlinger,

41 EU-projektet PaperTreat præsenterede sine resultater ved ICOM-CC/AIC s konference i Richmond i foråret Blandt andet præsenteredes en oversigt over, hvor lang brugbar levetid (useful lifetime (< DP 26 = 400)) man kan forvente, at papirgenstande har ud fra papirets phværdi alene. Resultaterne kom fra en analyse af nedbrydningshastigheden ved 65 % RF af forskellige papirer fra bøger i nationalbiblioteket i Slovenien, hvor papiret forud har været opbevaret ved % RF. PaperTreats resultater er sat ind sammen med grænselinjen fra Det Kongelige Biblioteks samlinger i fig. 2. Fig. 2. De undersøgte genstandes alder kombineret med ph fra perioden 1850 til PaperTreats foreløbige tendenslinje for useful lifetime er indsat sammen med tendenslinjen genereret af Excel for gruppen, der knækker ved 3 håndfalsninger. Det Kongelige Biblioteks linje ligger højere oppe i diagrammet end PaperTreats linje. Dette indikerer, at vores samlinger har kortere levetid end det fremgår af PaperTreats model. Hvis vi antager, at det ikke alene skyldes usikkerhed, så kan det måske forklares med, at Det Kongelige Biblioteks samlinger gennem tiderne har været udsat for en højere temperatur/luftfugtighed, en større grad af luftforurening, ustabilt klima, udlån etc. end forsøgspapirerne (fra Slovenien) har. PaperTreat arbejder på at generere en mere præcis ligning for, hvordan ph-værdien påvirker papirets levetid. Den forventes færdig og publiceret ultimo 2008, og vi vil ud fra en kombination af vores egne data og denne kunne lave mere præcise forudsigelser. 26 DP = Degree of polymerization (polymerisationsgrad) 40

42 Bilag 4. Beregninger omkring meromkostninger ved sænkning af temperaturen fra 20ºC til 10ºC foretaget af Christian Bruun, BYG (Uddrag af fra Christian Bruun, BYG afsendt 25/ ) Allerførst skal jeg lige præcisere, at alle mine følgende tal er lavet ud fra helt og aldeles teoretiske beregninger. Jeg har taget udgangspunkt i et optimalt bygget magasin, af samme størrelse som én af magasinetagerne på N112, etape 1, d.v.s. 780 m2 areal, og en loftshøjde på 3 meter. I mit optimalt byggede magasin består såvel vægge, som lofter og gulv af 40 cm. beton, beklædt med 25 cm. Rockwool. I virkeligheden burde man bruge mere Rockwool, men det er den tykkelse, der bliver brugt på de nye Njalsgade-magasiner. Endvidere ligger "mit" magasin altid i skygge, og påvirkes således ikke af solens indstråling :-) Jeg forudsætter i mine beregninger, at der ikke er lys i magasinet, og at der ikke sker infiltration ved ekspedition. Altså et helt mørkt lukket rum. Ligeledes forudsætter jeg at der i opførelsen er monteret en effektiv dampspærre. Alligevel regner jeg med en infiltration svarende til 10 % friskluft pr. time forårsaget af damptryksdifferens, og yderligere 10 % friskluft fra ventilationsluften, som jeg forudsætter har en ventilationsvolumen på 2 gange i timen, med en friskluftandel på 5 %, i alt et fugttilskud svarende til 20 % udeluft. Ved den ovenfor skitserede konstruktion opnås en varmetransmission gennem magasinets overflader på 0,15 W/m2/k. Med et samlet overfladeareal på 4 x 3 x kvadratroden af 780 (4 vægge á 3 meters loftshøjde, regnet ved et kvadratisk magasin på 780 m2) + 2 x 780 m2 (gulv og loft), fås et samlet overfladeareal på knap 1900 m2. Hvis man over året regner med en gennemsnitssommertemperatur på 20 grader, og en gennemsnitsvintertemperatur på 5 grader, fås følgende varmetransmissioner: 20 grader C/ 50 % RF-magasinet: Sommer: 0,15 x 1900 x (20-20) x 4380 timer = 0 kwh køl Vinter: 0,15 x 1900 x (5-20) x 4380 timer = kwh varme 15 grader C/ 45 % RF-magasinet: Sommer: 0,15 x 1900 x (20-15) x 4380 timer = kwh køl Vinter: 0,15 x 1900 x (5-15) x 4380 timer = kwh varme 10 grader C/ 50 % RF-magasinet: Sommer: 0,15 x 1900 x (20-10) x 4380 timer = kwh køl Vinter: 0,15 x 1900 x (5-10) x 4380 timer = kwh varme 5 grader C/ 30 % RF-magasinet: Sommer: 0,15 x 1900 x (20-5) x 4380 timer = kwh køl Vinter: 0,15 x 1900 x (5-5) x 4380 timer = 0 kwh varme Da ovenstående er regnet som meget grove gennemsnit, kræver det at man kan acceeptere et vist temperaturudsving over året. Skal temperaturen fastholdes meget præcist, vil der i praksis være langt større behov for at køle og varme. Energibehovet til affugtning er imidlertid af langt større betydning. I sommertilstand vil udeluften have et vandindhold på ca. 15 gr. pr. kg luft (svarende til 28 gr/60 % RF). Det betyder for 20 grader C/ 50 % RF-magasinet: Magasinluften skal konditioneres til at have et vandindhold på ca. 7,25 gr. pr. kg. luft. Volumenet af magasinet er 2340 m3, hvilket modsvarer 2922 kg. luft. Med den ovenstående forudsætning om at der sker en samlet infiltration på 20 % (heraf 10 % luft, 41

43 og 10 % "ren" fugt), svarer det til at der skal fjernes 7,75 g. vand pr. kg. luft fra i alt 584 kg. luft, hvilket giver en samlet vandmængde på 4,53 kg, der skal fjernes hver time, svarende til et energiforbrug på 19,0 kj pr. grad C. Hvis vandet forudsættes fjernet ved køling, skal kølefladen have en middeltemperatur på ca. 9 grader C., hvilket ved udekonditionen på 28 grader C., betyder et teoretisk kølebehov på ca. 100 W. Imidlertid vil teknikken kræve at alt ventilationsluften nedkøles til en passende middeltemperatur, hvorefter den igen opvarmes til de 20 grader C., for at kunne få fjernet fugten effektivt. Herved bliver det faktiske energibehov foruden de 100 W til fjernelse af vand, yderligere 1624 W køleeffekt til nedkøling og 1624 W varmeeffekt til eftervarmning pr grad celsius. Med den skiserede infiltration, har 80 % af luften en temperatur på 20 grader C, mens den resterende luft varierer med udetemperaturen. For at simplificere beregningen, og med det faktum at 10 grader C næppe er urealistisk som årlig gennemsnitsudetemperatur, kan man tillade sig at beregne hele luftmængden som havende konditionen 10 grader C. Herved får man et energibehov til nedkøling på (10-9) x 1624 W = 1,625 kw, samt et tilsvarende energibehov til opvarmning, altså: Energibehov til affugtning: 0,209 kw x 8760 timer = kwh køl (vand) 1,625 kw x 8760 timer = kwh køl (luft) 1,625 kw x 8760 timer = kwh varme Det betyder for 15 grader C/ 45 % RF-magasinet: Magasinluften skal konditioneres til at have et vandindhold på ca. 4,75 gr. pr. kg. luft. Volumenet af magasinet er 2340 m3, hvilket modsvarer 2922 kg. luft. Med den ovenstående forudsætning om at der sker en samlet infiltration på 20 % (heraf 10 % luft, og 10 % "ren" fugt), svarer det til at der skal fjernes 10,25 g. vand pr. kg. luft fra i alt 584 kg. luft, hvilket giver en samlet vandmængde på 5,99 kg, der skal fjernes hver time, svarende til et energiforbrug på 25,1 kj pr. grad C. Hvis vandet forudsættes fjernet ved køling, skal kølefladen have en middeltemperatur på ca. 3 grader C., hvilket ved udekonditionen på 28 grader C., betyder et teoretisk kølebehov på ca. 174 W. Imidlertid vil teknikken kræve at alt ventilationsluften nedkøles til en passende middeltemperatur, hvorefter den igen opvarmes til de 15 grader C., for at kunne få fjernet fugten effektivt. Herved bliver det faktiske energibehov foruden de 174 W til fjernelse af vand, yderligere 1624 W køleeffekt til nedkøling og 1624 W varmeeffekt til eftervarmning pr grad celsius. Med den skitserede infiltration, har 80 % af luften en temperatur på 15 grader C, mens den resterende luft varierer med udetemperaturen. For at simplificere beregningen, anvendes i det følgende blot en gennemsnitlig sommertilstand og en gennemsnitlig vintertilstand, hvor der i vintertilstanden forudsættes et relativt konstant opvarmningsbehov, der overflødiggør affugtning. Energibehovet til afkøling er i sommertilstanden (0,2 x (20-3) + 0,8 x (15-3)) x 1624 W = 21,1 kw, mens energibehovet til opvarmning er (20-3) x 1624 W = 27,6 kw Sommertilstand: Energibehov til affugtning: 0,174 kw x 4380 timer = 762 kwh køl (vand) 21,1 kw x 4380 timer = kwh køl (luft) 27,6 kw x 4380 timer = kwh varme I vintertilstand er energibehovet til opvarmning (15-5) x 1624 W =16,24 kw. Regnes der på ren luft, vil der formentligt blive et befugtningsbehov, men det antages at arkivalierne og bygningsmassen vil være i stand til at bufre tilstrækkelig fugt til at befugtning kan udelades. 42

44 Vintertilstand: 16,24 kw x 4380 timer = kwh varme Det betyder for 10 grader C/ 50 % RF-magasinet: Magasinluften skal konditioneres til at have et vandindhold på ca. 4 gr. pr. kg. luft. Volumenet af magasinet er 2340 m3, hvilket modsvarer 2922 kg. luft. Med den ovenstående forudsætning om at der sker en samlet infiltration på 20 % (heraf 10 % luft, og 10 % "ren" fugt), svarer det til at der skal fjernes 11 g. vand pr. kg. luft fra i alt 584 kg. luft, hvilket giver en samlet vandmængde på 6,42 kg, der skal fjernes hver time, svarende til et energiforbrug på 26,9 kj pr. grad C. Hvis vandet forudsættes fjernet ved køling, skal kølefladen have en middeltemperatur på ca. 0 grader C., hvilket ved udekonditionen på 28 grader C., betyder et teoretisk kølebehov på ca. 209 W. Imidlertid vil teknikken kræve at alt ventilationsluften nedkøles til en passende middeltemperatur, hvorefter den igen opvarmes til de 10 grader C., for at kunne få fjernet fugten effektivt. Herved bliver det faktiske energibehov foruden de 209 W til fjernelse af vand, yderligere 1624 W køleeffekt til nedkøling og 1624 W varmeeffekt til eftervarmning pr grad celsius. Med den skiserede infiltration, har 80 % af luften en temperatur på 10 grader C, mens den resterende luft varierer med udetemperaturen. For at simplificere beregningen, og med det faktum at 10 grader C næppe er urealistisk som årlig gennemsnitsudetemperatur, kan man tillade sig at beregne hele luftmængden som havende konditionen 10 grader C. Herved får man et energibehov til nedkøling på (10-0) x 1624 W = 16,25 kw, samt et tilsvarende energibehov til opvarmning, altså: Energibehov til affugtning: 0,209 kw x 8760 timer = kwh køl (vand) 16,25 kw x 8760 timer = kwh køl (luft) 16,25 kw x 8760 timer = kwh varme Tilsvarende gælder for 5 grader C/ 30 % RF-magasinet: Magasinluften skal konditioneres til at have et vandindhold på ca. 1,7 gr. pr. kg. luft. Volumenet af magasinet er naturligvis stadig 2340 m3, hvilket modsvarer 2922 kg. luft. Med den ovenstående forudsætning om at der sker en samlet infiltration på 20 % (heraf 10 % luft, og 10 % "ren" fugt), svarer det til at der skal fjernes 13,3 g. vand pr. kg. luft fra i alt 584 kg. luft, hvilket giver en samlet vandmængde på 7,77 kg, der skal fjernes hver time, svarende til et energiforbrug på 32,5 kj pr. grad C. Hvis vandet forudsættes fjernet ved køling, skal kølefladen have en middeltemperatur på ca. -10 grader C., hvilket ved udekonditionen på 28 grader C., betyder et teoretisk kølebehov på ca. 252 W. Imidlertid vil teknikken kræve at alt ventilationsluften nedkøles til en passende middeltemperatur, hvorefter den igen opvarmes til de 5 grader C., for at kunne få fjernet fugten effektivt. Herved bliver det faktiske energibehov foruden de 252 W til fjernelse af vand, yderligere 1624 W køleeffekt til nedkøling og 1624 W varmeeffekt til eftervarmning pr grad celsius. Hvis der ses bort fra at der på tider af året kan være et varmebehov, kan man uanset den skiserede infiltration tillade sig at beregne hele luftmængden som havende konditionen 5 grader C. Herved får man et energibehov til nedkøling på (5 - (-10)) x 1624 W = 24,36 kw, samt et tilsvarende energibehov til opvarmning, altså: Energibehov til affugtning: 0,252 kw x 8760 timer = kwh køl (vand) 24,36 kw x 8760 timer = kwh køl (luft) 24,36 kw x 8760 timer = kwh varme Ved de tre magasintyper fås altså følgende energibehov: 20 grader C/ 50 % RF-magasinet: Kølebehov: kwh køl, der ved en COP-faktor på 3, svarer til et energioptag på kwh el, og ved en elpris på 1,50 kr pr. kwh til en udgift på ca kr. 43

45 Varmebehov: kwh, der ved fjernvarmeforsyning koster ca. 500 kr pr. mwh, giver en energiudgift på kr. Energiudgift i alt: kr. pr. år. 15 grader C/ 45 % RF-magasinet: Kølebehov: kwh køl, der ved en COP-faktor på 3, svarer til et energioptag på kwh el, og ved en elpris på 1,50 kr pr. kwh til en udgift på ca kr. Varmebehov: kwh, der ved fjernvarmeforsyning koster ca. 500 kr pr. mwh, giver en energiudgift på kr. Energiudgift i alt: kr. pr. år. 10 grader C/ 50 % RF-magasinet: Kølebehov: kwh køl, der ved en COP-faktor på 3, svarer til et energioptag på kwh el, og ved en elpris på 1,50 kr pr. kwh til en udgift på ca kr. Varmebehov: kwh, der ved fjernvarmeforsyning koster ca. 500 kr pr. mwh, giver en energiudgift på kr. Energiudgift i alt: kr. pr. år. 5 grader C/ 30 % RF-magasinet: Kølebehov: kwh køl, der ved en COP-faktor på 3, svarer til et energioptag på kwh el, og ved en elpris på 1,50 kr pr. kwh til en udgift på ca kr. Varmebehov: kwh, der ved fjernvarmeforsyning koster ca. 500 kr pr. mwh, giver en energiudgift på kr. Energiudgift i alt: kr. pr. år. Husk som altid, at ovenstående er stærkt teoretiske betragtninger, og at der i virkeligheden altid vil forekomme infiltration fra ekspedition, fra lys, fra solpåvirkning af facader osv., ligesom der kun er regnet med en gennemsnitlig sommer- og vintersituation. I praksis bør man beregne måned for måned, og i processen forholde sig til hvor meget man kan tillade konditionerne at afvige fra de ønskede værdier, hvis man skal få et mere præcist billede af energiforbruget. Det bør i øvrigt for fuldstændighedens skyld også medtages at der er betydelige tekniske udfordringer i at gå fra den ene til den anden type magasiner. Kølefladens middeltemperatur kommer så langt ned, at der skal investeres i betydeligt større og mere komplicerede køleanlæg for at komme ned på 5 grader/ 30 % RF. En meget interessant detalje er, at alle de mange forudsætninger betyder at energiforbruget ved 20 gr/50 % RF næsten bliver nul. Man kan altså godt tillade sig at betragte alle beregningerne som svarende til merudgiften ved ændrede setpunkter, i forhold til 20 gr/50%rh. 44