Teorikursus Et Aarhus Charter TEORIKURSUS E11 SEPTEMBER 2011 LARS NICOLAI BOCK OG GRITH BECH-NIELSEN

Transkript

1 Teorikursus Et Aarhus Charter 1

2 Introduktion Teorikursets formål Teoriforløbet og de tilhørende opgaver Hvorfor chartrene? Lidt om forvaltningen - nationalt og internationalt? De udvalgte Chartre. Lidt om hvad, hvem og hvorfor er de skrevet? Grupper 2

3 Formål At gøre jer i stand til at indskrive jeres viden om fagområdet arkitektonisk kulturarv i et større perspektiv gennem: Tilegnelse af viden om fagområdets normative forvaltning - både nationalt og internationalt. Tilegnelse af metoder til fortolkning af normative retningslinjer: (Fortolkning = analyse + forståelse) 3

4 Forløb og opgaver Fredag den kl Tekstanalyser i grupper Mandag den kl Tekstanalyser i grupper fortsættes kl Forelæsning v. Grith Bech-Nielsen, Auditoriet i Studsgade Tirsdag den kl Tekstanalyser i grupper fortsættes og afrundes kl Forelæsning v. Lars Nicolai Bock, Auditoriet i Studsgade Analysen af chartrene afleveres som pdf-fil til: [email protected] 4

5 Forløb og opgaver Onsdag den kl Et Aarhus charter - Gruppearbejde Torsdag den kl Et Aarhus charter fortsættes og afrundes Fredag den kl Fremlæggelse og diskussion, Nørreport 15, kld. Aflevering: 1 AO planche 5

6 Den nationale og internationale forvaltning Hvorfor chartrene? Fordi de i særlig grad er med til at konstituere den forvaltning og praksis, der relaterer sig til fagområdet arkitektonisk kulturarv. Hvordan hænger chartrene da sammen med forvaltningen på nationalt og internationalt niveau?... ET ORGANISATIONSDIAGRAM! 6

7 POLITISK IKKE POLITISK Fredet Bygningsfredningsloven Bevaringsværdigt Planloven m.fl. NATIONALT MEDLEMSSTAT DANMARK KULTURMINISTEREN Kulturarvsstyrelsen Det Særlige Bygningssyn ICOMOS Nationalkomité ICOMOS Nationalkomité fungerer bl.a. som rådgivende organ for Kulturministeren / KUAS IUCN ICCROM INTERNATIONALT FN UNESCO Organisation for uddannelse, videnskab og kultur. 1972: Konvention om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv Formål: at udpege og søge at bevare den kultur- og naturarv, der har betydning for alle mennesker i verden- VERDENS ARV CHARTRE, KONVENTIONER, DOKTRINER, DOKUMENTER M.V. ICOMOS IUCN ICCROM Af konventionen fremgår at ICOMOS, IUCN og ICCROM skal fungere som rådgivende organer for Verdensarvskomiteen. DANSKE ORGANISATIONER FX: BYFO Foreningen til gamle bygningers bevaring ORGANISATIONER FX: Europanostra Docomomo 7

8 Udvalgte chartre Hvad, hvem og hvorfor? Athen chartret 1931 Venedig chartret 1964 UNESCOS Verdensarvskonvention 1972 Granada konventionen 1985 Naradokumentet 1994 Burra chartret 1999 Krakow chartret

9 Athen chartret 1931 HVAD: The Athens Charter for the Restoration of Historic Monuments HVEM: Aktive fagfolk I The International Museums Office tager initiativet. HVORFOR: Interessen for fortidens monumenter er fra slutningen af 1800-tallet og fremefter kraftigt stigende. Der er ikke enighed om værdigrundlag og principper for bevaring (fx Viollet-Le-Duc versus Ruskin). Chartret skal sikre konsensus i bevaringsintentionerne. Kritiske spørgsmål: Falder chartrets indhold ensidigt ud? - Bliver nogle holdninger favoriseret og dermed anerkendt som mere rigtige end andre? 9

10 Venedig chartret 1964 HVAD: INTERNATIONAL CHARTER FOR THE CONSERVATION AND RESTORATION OF MONUMENTS AND SITES. HVEM: Initiativtagere er internationalt anerkendte fagfolk og heriblandt er danske Harald Langberg (mag. art. Og dr. phil) med til at formulere chartret. HVORFOR: Der er fortsat fokus på fortidens arkitektur og samtidig følger der med 2. verdenskrigs ødelæggelser et stigende behov for mere konkrete retningslinjer, der kan imødese de stadig mere komplekse udfordringer og problemstillinger som hele bevaringstanken afføder. Det er tid til efterrationalisering og evaluering af Athen Chartret. Med Venedig Chartret fødes fagområdets grundlov. 10

11 Unescos Verdensarvskonvention 1972 HVAD: Convention concerning the Protection of the World Cultural and Natural Heritage HVEM: FN /UNESCO Kultur- og naturarv stadfæstes som politiske anliggender. HVORFOR: UNESCO, FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, vedtog konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv i Baggrunden var, at arkæologiske mindesmærker og naturområder i øget grad var i fare for at blive ødelagt af krig, naturkatastrofer, forurening, turisme eller ganske enkelt forfald. Kritiske spørgsmål: Kunne der også ligge andre motiver bag dette politiske initiativ? Motiver der fx er forankret i økonomi og magt? 11

12 Granada Konventionen 1985 HVAD: KONVENTION OM BEVARING AF EUROPAS ARKITEKTURARV HVEM: Europarådets medlemsstater HVORFOR: Formålet med konventionen er, at knytte Europarådets medlemmer nærmere sammen, med henblik på at værne om og realisere de idealer og principper, som er fælles arv. Kritiske spørgsmål: Hvad forstås ved fælles arv? 12

13 Naradokumentet 1994 HVAD: The Nara Document on Authenticity HVEM: Initiativtager er den japanske regering i samarbejde med UNESCO, ICCROM og ICOMOS. HVORFOR: Intentionen om den fælles kulturarv udfordrer den gængse forvaltning og bevaringspraksis og der opstår et behov for at problematisere og definere centrale værdikriterier. Der fokuseres primært i dette charter på en problematisering af autenticitet som værdikriterium. Kritiske spørgsmål: Fortolker og forstår man fx autenticitet på samme måde i Norge og Sverige som vi gør Danmark? 13

14 Burra chartret 1999 HVAD: The Australia ICOMOS Charter for Places of Cultural Significance with associated Guidelines and Code on the Ethics of Co-existence HVEM: The Australian National Committee of ICOMOS (En ikke-politisk organisation). HVORFOR: Der er behov for retningslinjer for hvordan arkitektonisk kulturarv forvaltes frem for hvad der forvaltes. Chartret kan ses som en intention om at opnå objektive beslutningsgrundlag. ICOMOS i Australien markerer sig internationalt derved, at de stræber efter holistiske vurderings- og bevaringsprocesser. Det betyder, at der fokuseres på helheder frem for dele. Der fokuseres på selve vurderingsprocesserne og metoderne til kortlægning af stederne inden der interveneres. Et tilsvarende princip gør sig gældende for læringsmålet her på platformen for arkitektonisk kulturarv. 14

15 Krakow chartret 2000 HVAD: PRINCIPLES FOR CONSERVATION AND RESTORATION OF BUILT HERITAGE HVEM: Aktive og anerkendte fagfolk og kulturarvsforskere. HVORFOR: Bevaringsintentionerne og diskussionerne synes at være nået frem til en erkendelse af, at bevaring og forandring er paradoksale præmisser, når arkitektur ønskes overleveret. Krakow chartret forsøger at imødekomme disse paradoksale præmisser ved endnu en gang at evaluere og videreudvikle Venedig chartret og anvise nye metoder og retningslinjer for værdisætning og intervention. Der fokuseres særligt på begreberne conservation og restoration. 15

16 RIGTIG GOD FORNØJELSE! 16