Svin nr FarmTest. Standardiseret dataudveksling i svinestalden

Transkript

1 Svin nr FarmTest Standardiseret dataudveksling i svinestalden

2 Standardiseret dataudveksling i svinestalden Af Forfattere Steen Jansen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Svineproduktion

3 Titel: Standardiseret dataudveksling i svinestalden Forfatter: Steen Jansen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Svineproduktion Review: Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Layout: Conni Føste, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax farmtest@landscentret.dk ISSN:

4 Indhold 1. Sammendrag Indledning Definitioner Standarden SOAP WEB services Metode Dokumentation for at standarden fungerer Synliggøre leverandørernes vilje til at deltage i udviklingen Vise svineproducenternes fordele ved leverandørernes brug af standarden Materialer Beskrivelse af standard Beskrivelse af enheder Resultater Udvikling og implementering af løsning Generelt De fire leverandørers erfaringer fra programmeringsopgaven Synliggøre leverandørernes vilje til at deltage i udviklingen Vise svineproducenternes fordele ved leverandørernes brug af standarden Diskussion Perspektivering Konklusion Standardiseret dataudveksling i svinestalden 4

5 1. Sammendrag I ca. 2 år er der arbejdet på en udvidelse af gældende ISO standard for udveksling af data i svinestalden. For at påvise standardens fremtidige muligheder besluttede fire virksomheder at afprøve standarden samt udvidelsen under praktiske forhold. De fire virksomheder udviklede fire funktioner og installerede dem hos to svineproducenter. Funktionerne blev udviklet med standardværktøjer i virksomhedernes standardløsninger og ved overholdelse af standarden samt forslag til udvidelse af standarden, der var udarbejdet på det tidspunkt. På grund af det tidlige stadie i udvikling af standarden har det enkelte steder været nødvendigt at lave en midlertidig løsning. Formålet med FarmTesten har været at påvise standardens fremtidige muligheder ved at afprøve den i praktiske forhold. I FarmTesten er følgende fire funktioner udviklet og testet i henhold til standarden: Hver nat skal foderdata hentes fra Big Dutchman s fodercomputer til DLBR SvineIT. Antallet af svin i Big Dutchman s fodercomputer og SKOV s klimacomputer ændres via DLBR SvineIT eller Minigris. SKOV s klimadata præsenteres i DLBR Minigrisen. Data vedrørende planlagt fodermængde udveksles mellem BoPils transponderfodersystem og DLBR Minigris. Alle fire funktioner har fungeret i et testmiljø eller fungerer i daglig brug. Det har været nødvendigt at lave nogle hjælpeprogrammer for at gennemføre denne FarmTest. Det skyldes, at standarden ikke er indarbejdet i løsningerne. Det har også vist sig, at standarden får indflydelse på, hvordan man vil styre sin bedrift. Det ses i funktion 2, hvor ventilering skal være pr. dyr og ikke procentventilering. Det har desuden været nødvendigt at lave firmaspecifikke entiteter, specifikation af en tabel, for at kunne udveksle alle nødvendige data. Følgende udtalelser fra de fire programmører viser, at standarden har været forholdsvis let at indarbejde: Da vi i forvejen havde implementeret løsninger med anvendelse af Webservices og SOAP, var det en enkel opgave at implementere løsningen baseret på standarden. For BoPil forløb testen tilfredsstillende, og vi er allerede i fuld gang med at implementere nye datafelter fra den kommende ISO Standard. Standarden er fleksibel nok til at kunne understøtte fremtidige ændringer. Den største udfordring er at få lavet en kritisk masse af kunder og anvendelser, som kan drive standarden gennem den første bølge af uundgåelige børnesygdomme. De største problemer har været adgang til data og de forskellige måder at betragte data på, eksempelvis Identifikation af lokationer. Det har været nødvendigt med programmæssige krumspring, fordi standarden ikke har været indarbejdet i standardløsningerne. Ti virksomheder, der deltager i videreudvikling af ISO standarden, har meldt tilbage, hvordan de vil indføre den nye standard. De ti virksomheder dækker alle størrelser af leverandører af proces og management udstyr til svineproducenter. De toneangivende virksomheder er en del af gruppen. Leverandørernes vilje til at indføre ISO standarden er meget forskellig. De fleste af dem, der har svaret, vil indføre standarden i deres nye styring. En- Standardiseret dataudveksling i svinestalden 5

6 kelte af dem vil afvente, at standarden bliver en godkendt ISO standard. Der er nogle få, der vil afvente kundernes behov, og en enkelt vil ikke indføre standarden. Følgende bemærkninger kendetegner de flestes tilbagemeldinger: Vi har implementeret dele af standarden og forventer at implementere yderligere, efterhånden som behovet viser sig. Ja, vi vil indføre standarden i vores nye løsning snarest muligt. Vi vil indføre den i aktuelle produkter i takt med, at vi laver nyt software. Det må betragtes yderst positivt og være et signal om, at de fleste leverandører er indstillet på at indføre standarden. De to deltagende svineproducenter er interviewet om, hvordan selve FarmTesten er forløbet, og hvordan de ser fremtiden, såfremt alle leverandører af proces- og managementsystemer bruger ISO standarden. De giver begge udtryk for, at FarmTesten er forløbet godt. Der vil være store arbejdsmæssige besparelser at hente både ved at undgå dobbeltindtastning og ved at genbruge data fra et system i et andet. Det gælder både ved bestående produktion, ved udvidelse af produktionen og op imod systemer udenfor produktionen som veterinære og offentlige myndigheder. Det vil endvidere være en lettelse, såfremt man kan styre det hele fra en PDA med en fælles brugerflade. FarmTesten har: Påvist, at standarden fungerer. Synliggjort, at de fleste leverandører er positivt indstillet på at indføre standarden. Vist, at de to deltagende svineproducenter kan se mange fordele ved at indføre standarden. Ud fra resultatet fra FarmTesten har den nye standard store muligheder for at blive indført hos alle i svinebranchen. Der mangler dog fortsat en del arbejde omkring standardisering af andre dataområder. For eksempel veterinære og offentlige myndigheder. Der mangler ligeledes en afklaring omkring ansvarsfordelingen på den enkelte bedrift i forbindelse med etablering af løsningen. For at standarden kommer til at gælde for hele svinebranchen og blive en succes, kræves det, at der er nogle leverandører, der går forrest og viser vejen, samt at svineproducenterne stiller krav til leverandørerne om samarbejde. En fremtidsvision kunne være, at en landmand frit kunne vælge et klimaanlæg, foderanlæg eller et managementprogram. Ved en efterfølgende opsætning og installation kan det nye program umiddelbart samarbejde med alle bestående systemer, uden at de skal rettes til, eller deres udviklere skal på banen. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 6

7 2. Indledning For en del år tilbage da svinebesætninger var mindre, og der ikke blev benyttet it-udstyr, klarede svineproducenten sig ved håndkraft, papir og blyant. I mellemtiden er besætningerne vokset, og det giver et behov for bedre overblik over produktionen. Dette sammenholdt med den teknologiske udvikling betyder, at der i svinestalden i dag er flere it-systemer, som svineproducenten bruger som værktøj i den daglige drift. Det er for eksempel foderstyring, klimastyring og produktionsstyring. Disse systemer leveres af forskellige leverandører, der er stærke inden for hvert af deres område af produktionsapparatet. I svinestalden er der data, som flere af systemerne skal bruge. Det er for eksempel antal svin, vægt, dyrnr. på søerne, hændelser, placering. Der er også data, som fødes i et system, som kan være interessante for et andet system. Det er for eksempel foderforbrug i fodercomputeren, som bruges i managementsystemerne for at beregne de samlede omkostninger. For at svineproducenten ikke skal registrere de samme data i flere systemer og flytte data fra et system til et andet, har de forskellige leverandører lavet individuelle aftaler med hinanden, så systemerne kan snakke sammen. For leverandørerne betyder det, at hver gang systemet skal snakke med et andet system, skal dette programmeres i henhold til den aftale, man har lavet med den anden leverandør. Da det er dyrt at udvikle individuelle løsninger, vil: De mindre leverandører af systemer ikke have råd til det. De større leverandører vil kun lave løsninger, som støtter deres forretning. Det betyder, at der ikke findes nogen systemer, der kan snakke med alle andre systemer, der findes på markedet. Da svineproducenten vil spare tid og dermed kan blive mere effektiv, vil han oftest kræve eller ønske, at systemerne skal kunne snakke sammen. Når han vælger et bestemt system, er valgmulighederne begrænset til de systemer, hvor leverandørerne har lavet aftaler. Det betyder, at svineproducenten ikke har valgfrihed mellem alle løsninger på markedet. Den nuværende ISO standard inden for dataudveksling i svinestalden er mangelfuld. Siden 2004 har der derfor været arbejdet på et forslag til udvidelse af ISO standarden. I dette arbejde deltager de fleste aktører fra den danske svinebranche - både store og små, samt nogle få store fra den europæiske svinebranche. Arbejdet er nu (vinteren 2006/07) så langt, at standarder for klima, foder og svin kan sendes til godkendelse hos ISO organisationen. Aktørerne inden for svinebranchen kan nu begynde at indarbejde standarden i deres løsninger. Denne FarmTest har haft som mål at påvise ISO standard og at foreslå udvidelsers fremtidige muligheder. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 7

8 Mål: FarmTesten skal dokumentere, at standarden fungerer. Testen skal synliggøre leverandørernes vilje til at deltage i udviklingen. Samt vise svineproducenternes fordele ved leverandørernes brug af standarden. 2.1 Definitioner I FarmTesten bruges forskellige begreber, som kort beskrives her Standarden Som beskrevet under indledning har der siden 2004 været arbejdet på at udvide ISO standard Dette arbejde har resulteret i et forslag, som er testet i denne FarmTest. Når der i dette dokumentet står standarden, menes ISO standard samt forslag til udvidelser SOAP En protokol til udveksling af data WEB services Programmer som gør det muligt for to computere at udveksle data over et netværk. Bruges ofte i forbindelse med inter- og intranet. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 8

9 3. Metode 3.1 Dokumentation for at standarden fungerer For at have en god baggrund for FarmTesten har det været målet at udvikle flere funktioner sammen med flere leverandører og implementere løsningerne hos flere bedrifter. FarmTesten involverer fire leverandører repræsenterende klima- og foderstyring samt managementområdet. Leverandørerne er: Klimastyring SKOV A/S kontaktperson: Jens Jørn Helth Foderstyring BoPil A/S kontaktperson: Martin Lund Big Dutchman A/S kontaktperson: John Jensen Managementsystem Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret kontaktperson: Niels Ove Nielsen TNM Consult kontaktperson: Thomas Nejsum Madsen. Har deltaget som rådgivere under udviklingen, da de har bistået med udvikling af standarden. De to involverede svineproducenter er: Landmand 1 Landmand 2 De fire udviklede funktioner er kombineret mellem leverandørerne og bedrifterne som beskrevet nedenfor: Landmand 1 Løsning skal fungere mellem Big Dutchman s fodercomputer og DLBR SvineIT. Funktion 1: Hver nat skal foderdata hentes fra fodercomputer til DLBR SvineIT. Funktion 2: Ændre antal svin i fodercomputeren via DLBR SvineIT eller Minigris. Løsning skal fungere mellem SKOV s klimastyring og DLBR SvineIT og Minigrisen. Funktion 2: Ændre antal svin i klimacomputeren via DLBR SvineIT eller Minigris. Funktion 3: Præsentere SKOV s klimadata i DLBR Minigrisen. Landmand 2 Løsning skal fungere mellem BoPils transponderfodersystem og DLBR Minigris. Funktion 4: Udveksle data vedrørende planlagt fodermængde mellem BoPils transponderfodersystem og DLBR Minigris. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 9

10 3.2 Synliggøre leverandørernes vilje til at deltage i udviklingen De danske virksomheder, der deltager i udvikling af standarden, er blevet spurgt, om de forventer at indføre standarden og inden for hvilken tidshorisont. 3.3 Vise svineproducenternes fordele ved leverandørernes brug af standarden De to svineproducenter er blevet interviewet omkring FarmTestens forløb samt deres forventninger til fremtiden, såfremt standarden indføres i alle systemerne. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 10

11 4. Materialer 4.1 Beskrivelse af standard Standarden består grundlæggende af to elementer: Protokol for udveksling af data. Definition af data, der udveksles. Protokollen baserer sig på Web services, og kommunikationen er opdelt i tre niveauer: Niveau 1 beskriver funktioner, som eksterne parter kan bruge til at foretage simple dataud-træk fra en styring eller et managementprogram. Niveau 2 beskriver funktioner, som eksterne parter kan benytte til at foretage ændringer/opdateringer af parameterværdier i en styring eller et managementprogram. Niveau 3 beskriver funktioner, der gør det muligt for eksterne parter at abonnere på ændringer i udvalgte parameterværdier. Det er op til den enkelte leverandør af udstyr/software at vælge, hvilke niveauer der understøttes. Man kan som leverandør altså godt være med i standarden ved blot at understøtte Niveau 1. Definitionen af data tager udgangspunkt i den ISO-standardiserede ordbog Data Dictionary, som officielt er defineret i ISO Ud over den officielle definition er der i den europæiske arbejdsgruppe udarbejdet et omfattende forslag til nye dataelementer inden for områderne: klima, foder, dyr og location. Datadefinitionerne består af entiteter (Entities) og elementer (Items), som alle beskrives ved en unik nøgle bestående af seks cifre. I databasesammenhæng kan en entitet sammenlignes med specifikati-on af en tabel, og et element/item kan sammenlignes med definitionen af en kolonne i en tabel. Eksempel på en entitet inden for foderområdet: Feed component Give information on the major characteristics of a feed component (a feed component could be a mix of several feed components) ADED-nr Name Feed component number Unique within farm Feed lot number Feed type number Feed component name Dry matter content % of feed component Energy Type Energy per kilogram Crude protein per kilogram g Phosphorus per kilogram g Calcium per kilogram g Lysine per kilogram g Standardiseret dataudveksling i svinestalden 11

12 Datadefinitionerne er grupperet i kategorierne: international kode, national kode og firmaspecifik kode. Typisk vil visse datadefinitioner starte som firmaspecifikke og på et senere tidspunkt blive ophøjet til nationale eller internationale koder. 4.2 Beskrivelse af enheder Afsnittet beskriver de dele, der indgår i FarmTesten. Ved funktion 1, foderdata hentes fra Big Dutchman s fodercomputer til DLBR SvineIT: Big Dutchman s fodercomputer. Industricomputeren er selve styremekanismen, som kan fungere uafhængig af pc - Model MC99NT med standard version af foderprogram p600. Big Dutchman s program, som danner bro mellem pc og fodercomputer. NetIPCC. Dansk Landbrugsrådgivning s DLBR SvineIT. Management program for svineproducenter, hvor databasen var modificeret med ekstra tabeller og triggers for at kunne fortælle om ændringer. Pc Pc med Windows XP Professional SP2. Her kører DLBR SvineIT, WEB services samt NETIPCC. Ved funktion 2, ændring af antal svin i SKOV s klimacomputer og Big Dutchman s fodercomputer fra DLBR SvineIT: SKOV s klimacomputer. Industricomputeren er selve styremekanismen, som kan fungere uafhængig af pc. Big Dutchman s fodercomputer. Industricomputeren er selve styremekanismen, som kan fungere uafhængig af pc -Model MC99NT med standard version af foderprogram p600. Big Dutchman s program, som danner bro mellem pc og fodercomputer. NetIPCC. Dansk Landbrugsrådgivning s DLBR SvineIT. Managementprogram for svineproducenter, hvor databasen var modificeret med ekstra tabeller og triggers for at kunne fortælle om ændringer. Dansk Landbrugsrådgivning s DLBR Minigris Managementprogram for svineproducenter til afvikling på PDA, specialudgave, der understøtter de ekstra tabeller. Pc Pc med Windows XP Professional SP2. Her kører DLBR SvineIT, WEB services samt NETIPCC. PDA HP model med Microsoft styresystem og 196MB RAM. Forbundet til pc via USB Cradle eller trådløst forbindelse. Her kører DLBR Mi-nigris. Ved funktion 3, visning af klimadata på PDA: SKOV s klimacomputer. Industricomputeren er selve styremekanismen, som kan fungere uafhængig af pc. Dansk Landbrugsrådgivning s DLBR Minigris Management program for svineproducenter til afvikling på PDA. PDA HP model med Microsoft styresystem og 196MB RAM. Forbundet til pc via USB Cradle eller trådløst forbindelse. Her kører DLBR Minigris. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 12

13 Ved funktion 4, udveksle planlagt fodermængde mellem BoPils transponder system og DLBR Mi-nigris: BoPils fodercomputer. Industricomputeren er selve styremekanismen, som kan fungere uafhængig af pc. BoPils PIG Manager Management af BoPils Transponder system. Dansk Landbrugsrådgivning s DLBR SvineIT. Management program for svineproducenter, hvor databasen var modificeret med ekstra tabeller og triggers for at kunne fortælle om ændringer. Dansk Landbrugsrådgivning s DLBR Minigris. Management program for svineproducenter til afvikling på PDA. Pc DELL pc med Windows XP Professional SP2. Her kører DLBR SvineIT, WEB services samt PIG Manager. PDA HP model med Microsoft styresystem og 196MB RAM. For-bundet til pc via USB Cradle eller trådløst forbindelse. Her kører DLBR Minigris Standardiseret dataudveksling i svinestalden 13

14 5. Resultater 5.1 Udvikling og implementering af løsning Generelt Under udviklingsforløbet har der været minimal kontakt mellem leverandørernes udviklere. Der er udviklet i henhold til de vedtagne standarder. Leverandørernes udviklere har dog haft behov for støtte fra TNM Consult, der har stået for den praktiske del ved udviklingen af standarden. For at data kan blive gemt på det rigtige detaljeringsniveau, er det nødvendigt, at alle registreringer foretages i det system, der har de mest detaljerede data. For eksempel hvis antal svin skal bruges på stiniveau, så fungerer det ikke at angive antal svin på staldniveau. Standard for lokationen var ikke fastlagt, da FarmTesten startede. Derfor har det været nødvendigt at lave et modul (providerprogram), der sammen med databasen til DLBR SvineIT udveksler data mellem systemerne. Blandt andet ved at relaterer lokationer i leverandørernes systemer med hinanden. Programmet er afhængigt af de systemer, der skal bruge det, og kan derfor ikke bruges af alle, uden at det tilrettes. Providerprogrammet vil forsvinde, når den vedtagne standard bliver indarbejdet i systemerne. Provider program: Figur 5.1 Billedet viser, hvordan ventiler og stier hører sammen. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 14

15 Funktion 1: Hver nat skal foderdata hentes fra Big Dutchman s fodercomputer til DLBR SvineIT Under implementeringen blev det synligt, at leverandører ikke har samme identifikation af foderemne. Det betyder, at relationer mellem foderemnernes betegnelse i de to systemer skal laves. Denne funktion findes i DLBR SvineIT i forvejen og gav derfor ikke de store problemer. For at foderoplysninger kan hentes, skal providerprogrammet være aktivt hele tiden. Det gav under testen et problem, da landmanden til tider kom til at lukke programmet. I den endelige version udgår programmet, eller det skal rettes til, så det ikke umiddelbart kan lukkes. Såfremt providerprogrammet er aktivt, overføres der i dag foderdata fra Big Dutchman fodercomputer til DLBT SvineIT hver nat. Det er påvist, at foderforbruget fra Big Dutchman fodercomputer kan overføres til DLBR SvineIT. Følgende data bliver udvekslet: Dette er en stor lettelse for svineproducenten, fordi det erstatter et meget stort manuelt arbejde. Funktion 2: Ændre antal svin i Big Dutchman s fodercomputer og Skovs Klimaanlæg via DLBT SvineIT og DLBR Minigrisen Her foreskriver standarden, at man udveksler total antal dyr ved den lokation ændringen vedrører. I DLBR SvineIT findes sum pr. lokation ikke. Det har derfor været nødvendigt at tilføje denne oplysning til providerprogrammet. Når værdien kan gemmes i DLBR SvineIT kan det fjernes fra providerprogrammet. Standarden lægger op til udveksling af antal dyr. Det betyder, at ventilering skal være baseret på antal dyr. Det har den konsekvens, at de landmænd, der vil kunne justere klimaanlægget fra managementprogrammet, ikke kan anvende procentventilering. I relation til Big Dutchman s foderanlæg fungerer funktionen efter hensigten. I relation til SKOV s klimaanlæg er det programmeret og testet, men ikke sat i drift. Det er påvist, at ændring af antal svin fra DLBR SvineIT kan slå igennem i SKOV s klimaanlæg og Big Dutchman s foderanlæg. Følgende data bliver udvekslet: FarmTest Data Feed Component Foder del Feed supplied to a group Udfodret mængde Animal status Antal og vægt af dyr pr. lokation FarmTest Data Animal status Antal og vægt af dyr pr. lokation Det er en stor fordel for svineproducenten, at han kun skal registrere ændring af svin én gang for alt udstyr. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 15

16 Funktion 3: Det skal være muligt at præsentere Skovs klimadata i DLBR Minigrisen Der har ikke været nogen problemer omkring udvikling og test af denne funktion. Funktionen er ikke sat i drift. Det er påvist, at SKOV s klimadata kan præsenteres på DLBR Minigris. Følgende data bliver udvekslet: Location FarmTest Data Temperature parameters Forskellige temperaturoplysninger Humidity parameters Forskellige klimaoplysninger Ventilation parameters Forskellige ventilationsoplysninger Heating parameters Forskellige varmeoplysninger Animal status Antal og vægt af dyr pr. lokation Water consumption Oplysninger om vandforbrug Svineproducent kan se klimaoplysningerne i SKOV s løsning. Det vil være en fordel at kunne se oplysningerne i managementprogrammet på en PDA. Funktion 4: Det skal være muligt at udveksle data vedrørende fodermængde mellem Bo- Pils transponderfodersystem og DLBR Minigris Når fodermængden skulle vises eller ændres, blev der i FarmTesten anvendt procentangivelse i forhold til foderkurve. Dette skyldes, at det er den angivelse, ikke kvantum, som Bopil har kunnet stille til rådighed i forbindelse med testen. Funktionen fungerer uden problemer i dag. Det er påvist, at planlagt fodermængde kan præsenteres og ændres på DLBR Minigris, så Bopils transpondersystem udfodrer efter de nye værdier. Følgende data blev udvekslet: FarmTest Protokol Data Sow Feed Settins Oplysninger om udfodring pr. so Det er en lettelse for landmanden at kunne justere fodermængden fra en PDA frem for at skulle bære rundt på flere. Den store arbejdslettelse vil komme, når man kan aflæse de elektroniske øremærker med PDA. 5.2 De fire leverandørers erfaringer fra programmeringsopgaven SKOV AS Da vi i forvejen havde implementeret løsninger med anvendelse af Webservices og SOAP, var det en enkel opgave at implementere løsningen baseret på standarden. Der blev endvidere udviklet et lille simpelt program for test af servicen, så funktionen kunne testes inden samkøring med DLBR SvineIT. Da klimacomputeren anvender antal dyr på sektionsniveau, var det desuden nødvendigt i DLBR SvineIT at kunne læse samt sammenstille og levere antal dyr på dette niveau, hvilket også er i overensstemmelse med, hvad også er defineret i standardens locations struktur. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 16

17 Efterfølgende test af at ændre antal dyr foregik uden yderligere problemer. Dog har testværten ikke ændret på ventilationsprincip, så antal dyr i klimacomputer anvendes som beregningsfaktor for ventilation, hvorfor funktionaliteten ikke pt. anvendes i praksis. BoPIL A/S Efter nogle få startvanskeligheder lykkedes det os at få fat i de data, der ligger i selve PIG Manager databasen. De har ikke før været offentliggjort til en Web Service, så der var nogle ting, der skulle arbejdes en del med. Men da dataene først lå klar, var implementeringen af Web Servicen intet problem. Et effektivt samarbejde med TNM Consult gjorde installation og opstart af programmet ligetil, og de ting, der kom i vejen, blev hurtigt rettet. Testen fungerede fint, dog var der af og til problemer med softwaren på PDA en, så små pauser i testen var uundgåelige. For BoPil forløb testen tilfredsstillende, og vi er allerede i fuld gang med at implementere nye datafelter fra den kommende ISO Standard. Yderligere implementering af ISO standarden ser vi ikke som noget problem, da det har vist sig, at arbejdsbyrden ligger i skabelsen af forbindelse mellem systemerne i sig selv. Har man først hul igennem med én eller to datafelter, så er der ikke meget ekstra arbejde i at tilføje flere felter. Det er egentlig bare en gentagelse i programmeringen. Hos BoPil har vi programmeret i Microsoft Visual Studio 2005 C#, og vores database er styret af BDE (Borland). Big Dutchman A/S Selve programmeringsopgaven er relativt overkommelig. Det vil sandsynligvis være vanskeligt at implementere SOAP protokollen direkte på eksisterende fodercomputere, så man må forvente, at opgaven i en overskuelig fremtid kommer til at fungere som et pcprogram, der oversætter mellem proprietære, binære protokoller og ISO standarden. Da ISO standarden er baseret på en anden standard (SOAP), som er bredt adopteret i itverdenen, findes der mange værktøjer til udvikling af programmer, der taler sådanne protokoller. Dette er stærkt medvirkende til at lette programmeringsopgaven og garanterer interoperabilitet på wireproto-col niveau. Standarden er fleksibel nok til at kunne understøtte fremtidige ændringer. Den største udfordring er at få lavet en kritisk masse af kunder og anvendelser, som kan drive standarden gennem den første bølge af uundgåelige børnesygdomme. SvineIT (Dansk Landbrugsrådgivning) Løsningen er programmeret hos TNM Consult. Programmeringsopgaven med hensyn til selve overførslen af data blev automatiseret fuldstændigt af programmeringsværktøjet Visual Studio Det store problem bestod i at knytte de forskellige parters identifikationer sammen. Identifikationer forstået som steder, dyr, ventiler osv. For ek-sempel hvordan håndterer vi, at ventil 1-5 er i sektion 1. Idet løsningen skulle laves uden direkte at påvirke DLBR SvineIT, blev der oprettet en del ekstra tabeller til at indeholde data, som blev udvekslet, men som ikke er understøttet af DLBR SvineITs nuværende database. Endvidere blev en række triggers i SQL databasen oprettet, så systemet kunne sende opdateringer ud til interesserede parter, hvis der skete ændringer. Derved kan løsningen køre, uden at DLBR SvineIT berøres. Minigrisen blev udvidet, så man kunne ændre i de ekstra tabeller, som for eksempel at justere fodermængden. Det skal afklares, hvordan databasen bedst udvides til at indeholde data, der pt. ikke understøttes. For eksempel kan det ikke udledes, hvor mange dyr der er i en bestemt sti/ved en bestemt ventil. Dertil blev der i forbindelse med projektet lavet en lappeløsning, som Standardiseret dataudveksling i svinestalden 17

18 eventuelt skal laves om. DLBR SvineIT og Minigrisen skal begge justeres, så de nye muligheder udnyttes. 5.3 Synliggøre leverandørernes vilje til at deltage i udviklingen De danske virksomheder, der deltager i udvikling af standarden, er blevet spurgt, om de forventer at indføre standarden og inden for hvilken tidshorisont. Nogle har valgt ikke at svare på henvendelsen. De øvrige er vendt tilbage med følgende udtalelser: Klimaanlæg: SKOV A/S SKOV s målsætning er at skabe forudsætningen for, at brugeren kan få optimale værktøjer til drift og overvågning af sit produktionsapparat. En vigtig parameter for at leve op til brugerens krav til værktøjer, samt tilgodese at brugeren har forskelligt udstyr, er, at data kan udveksles på en standardiseret form. SKOV er derfor medinitiativtager til udviklingen af en ISO standard for dataudveksling. SKOV har allerede implementeret de første funktioner på baggrund af det hidtidige arbejde, der er gennemført i projektet, og funktioner implementeres løbende i takt med udvikling på SKOV s produkter. Foderanlæg: BoPil Som medinitiativtager deltager BoPil A/S aktivt i både udvikling og integration af ISO standarder i fremtidssikrede løsninger, der vil opfylde landmandens krav til et moderne og effektivt fodringssystem. Hos BoPil A/S er nøgleordene effektivisering og rationalisering. Netop derfor støtter BoPil A/S brugen og udviklingen af ISO standarder i dansk landbrug. De første funktioner er implementeret, og i løbet af foråret 2007 vil BoPil s kommunikationskomponent være klar til lancering i nye produkter. Foderanlæg: Big Dutchman Big Dutchman har taget aktivt del i udviklingen af standarden. Vi har implementeret dele af standarden og forventer at implementere yderligere, efterhånden som behovet viser sig. Management: SvineIT (Dansk Landbrugsrådgivning) Vi er i færd med at implementere den nye standard i programmerne i DLBR SvineIT-pakken i den foreliggende foreløbige form. Implementeringen fortsætter i 2007, hvor vi i øvrigt vil tilstræbe at indarbejde eventuelle ændringer af standarden, efterhånden som de foreligger. Management: AgroSoft A/S Vi afventer, at leverandørerne af procesudstyr får den implementeret fuldt ud, så det ikke er nødvendigt at lave andre kommunikationsløsninger, samt at den bliver en international ISO standard. Det er kundernes behov, der er afgørende for, hvornår vi vil implementere standarden. Klimaanlæg/Foderanlæg: SKIOLD A/S SKIOLD A/S vil bruge standarden. Vi afventer, at den bliver meldt færdig. Derefter vil vi indføre den i aktuelle produkter i takt med, at vi laver nyt software. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 18

19 Foderanlæg: AcoFunki A/S AcoFunki A/S vil indføre standarden i vores nye løsning snarest muligt, og ser dataudveksling mellem gårdens styringer og managementsystemer som en stor fordel for svineproducenterne. Inden vi går i gang med udviklingsarbejdet, vil vi dog gerne have nærmere klarhed over, om standarden bliver en international ISO standard, da det har afgørende betydning for, om visionen for dataudveksling vil lykkes. Dette har også betydning for, hvor hurtigt vi vil implementere standarden i vores nye styringer. Klimaanlæg: TURBOVENT AGRO A/S En løsning, der øger brugervenligheden for kunden, vil vi helt sikkert støtte op om. Vi implementerer denne løsning i fremtidige udgaver af vores styringer. Klimaanlæg: Klima Design A/S Vi forholder os afventende og vil indføre standarden, når kunderne har behov herfor. Klimaanlæg: Veng system Da vi har et helt andet styringskoncept, som ikke behøver nogen standard for udveksling af data, er det ikke aktuelt for os at implementere standarden. 5.4 Vise svineproducenternes fordele ved leverandørernes brug af standarden Set fra leverandørsiden vil indførelsen af standarden hos alle leverandører give en øget konkurrence, da alle systemer kan snakke sammen. Det vil ikke længere være en konkurrenceparameter, at ens system kan snakke med enkelte bestemte systemer. Det betyder, at leverandørerne skal konkurrere på andre dele af systemet. Det vil give svineproducenterne et bedre produkt og større valgfrihed mellem systemerne. De to svineproducenter er blevet interviewet omkring FarmTestens forløb samt deres forventninger til fremtiden, såfremt standarden indføres i alle systemerne. Landmand 1 Vi driver en svineproduktion på 550 søer med salg af kg grise og opfedning af resten. Der er tre ansat til pasning af soholdet, hvoraf en har deltaget i testen sammen med undertegnede. Fra starten af FarmTesten har leverandørerne været meget lydhøre for de praktiske vinkler til løsningen, for at jeg som svineproducent får nytte af udveksling af data mellem systemerne. I starten havde jeg stor fokus på de data, der skal bruges i managementprogrammet i dag. I projektforløbet har jeg nu fået øje for de store muligheder for fremtiden. Et lynnedslag i december viste fordelen ved, at data var udlæst fra fodercomputeren. Havde vi ikke gjort det, havde jeg ikke haft foderdata til e-kontrollen for det sidste kvartal i Ved indførelsen af løsningen er det nødvendigt at lave ventilationsprincippet om fra procentbaseret til at være baseret på antal dyr i stalden. Når man er vant til at bruge et princip for ventilering, er det træls at skulle ændre princippet. Det er ikke anderledes, end hvis man får nyt ventilationssystem, det må man vænne sig til. Det er meget væsentligt, at leverandørerne har helt styr på, hvad der står af udstyr på gården samt hvilke versioner, så der ikke spildes for meget tid på et resultatløst besøg. Det har der ikke været hver gang, men det er vel også en del af testen at skabe dette overblik. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 19

20 Det vil altid være problematisk at bringe fire løsninger til at fungere sammen. Set i det lys er det småting, vi har været igennem. Det er for let at lukke providerprogrammet, der er løsningens nerve. Det kom vi til at gøre alt for tit. Det skal laves om, så vi ikke ved en fejl kommer til at stoppe for dataudvekslingen. Det ville have været rigtigt lækkert, hvis vi havde nået at få løsningen til at køre i daglig brug. Vi kan se alle de fordele og arbejdsbesparelser det vil give os, så det ser vi frem til. Når vi får løsningen i daglig drift, vil vi givetvis finde på mange flere funktioner, som vil kunne hjælpe os. Allerede nu kan vi se, at foderdata vil kunne udnyttes til dynamisk opfølgning af produktionen. På samme måde som den anden svineproducent vil vi også gerne kunne vise foderforbrug pr. ventil og efterfølgende kunne ændre foderforbrug fra PDA s managementprogram. Udveksling af data med andre end procesudstyrssystemer vil også være arbejdsbesparende. For eksempel med dyrlægesystemerne vil dyrlægebesøgene kunne blive kortere og mere effektive, og med de offentlige myndigheder vil registreringer i CHR-register ved interne flytninger foregå automatisk. I fremtiden vil der ikke være håndterminaler til både klima og foderanlæg samt PDA til managementprogram. Alle tre dele vil være erstattet af en PDA, hvorfra man kan styre det hele. I den fremtidige løsning vil der være stor arbejdsbesparelse i forhold til i dag. Man skal kun registrere data en gang for alle systemerne. Såfremt en svineproducent udvider sin bedrift med en ny gård, vil procesudstyr på den nye gård i fremtiden umiddelbart kunne udveksle data med procesudstyr på den oprindelige gård. Dette vil også give stor arbejdsbesparelse og mindske nødvendige investeringer. Landmand 2 Vi driver en svineproduktion med ca. 430 søer med alle smågrise fra 8 til 30 kg, hvorefter halvdelen sælges og den anden halvdel produceres til slagt. Der er to fastansatte i staldene, som også har deltaget i testen. Produktionen foregår på flere ejendomme med pc hvert sted til styring af transponderfodring, spotmix foderanlæg, DLBR SvineIT og tjek af ventilationsanlæg m.m. Kører med NET - OP styring, så alle pc er kan betjenes fra kontoret på hjemadressen. Derved kan leverandører af programmer også vejlede/rette/opdatere/betjene vores pc er fra deres firmakontor, så de ikke nødvendigvis skal på besøg. Som tidligere beskrevet var problemet, at vores transponderfodring ikke kunne tale med vores DLBR Minigris. Det betød en del dobbelt indtastninger og behov for to håndterminaler/pda er. Det er spild af dyr driftsledelses tid. Desuden kunne et nyere transponderanlæg ikke tale sammen med et ældre på den anden ejendom. Ved deltagelse i FarmTesten har vi oplevet, at ved indførelse af ISO, kan tingene forenkles. Efter en del programmeringer og afprøvninger er vi kommet frem til, at vi kan klare os med en PDA til både transponder og Minigrisen. Vi kan både bruge den i farestalden til indtastning af alle kulddata, medicinforbrug og i transponderstalden til at aflæse sonr. og justere foderkurver, tilstedeværelse, separer søer m.m. Målet var også at kunne overføre sodata, da transponderanlægget skal bruge løbedato til styring af al fodring og separation. Det er ikke kommet med endnu på grund af mangel på resurser, men det skulle være enkelt, nu da ISO er udviklet, så det glæder vi os til kommer med. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 20

21 Vi oplever også, at opgørelse af E-kontrol går lettere, da indtastning af data dagligt på PDA giver større sikkerhed for, at man ikke glemmer notater, som man kan huske i hovedet. Ligeledes vil aflæsning af sonr. eliminere muligheden for at taste data på en forkert indtastet so. Man er også sikker på, at begge systemer kører med de samme sodata. Især et problem ved omløber søer, der ofte kun bliver rettet i det ene system, og derved skal der bruges tid på retning senere. Vi kan mærke, at det giver mere overskud til at passe besætningen, når man ikke skal bøvle med dobbelt indtastninger, opdatering af flere PDA er, glemte indtastninger osv. Når man har med unge medarbejdere at gøre, skal tingene bare virke og være rationelle. (Tænk bare, hvis mobilen ikke virker en halv dag. Verden går i stå). Med hensyn til fremtiden ser jeg ikke andre udveje, end at alle skal kunne tale samme sprog. Jeg vil gå så langt som at sige, at ingen landmænd må købe udstyr med programmer, der ikke kan sende ISO-data. Vi har alt for længe fundet (og betalt i dyre domme) os i, at alle firmaernes havde deres egen dataudveksling eller mangel på samme. Nu er det bevist, at det kan lade sig gøre, så hvis vi bruger alle de resurser på at færdiggøre/udvikle ISO, som der bruges på at udvikle egne systemer for at låse os brugere til de enkelte firmaer, kan vi komme langt. Kravene til os som producenter af fødevarer bliver højere og højere fremover. Især sporbarhed og kontrol af alle processer fra jord til bord. Så brugen af it-løsninger bliver meget større fremover til kontrol af især input og output i produktionen. Derved vil udbudet af løsninger ikke blive mindre, og da er det ekstremt vigtigt, at alle taler samme sprog og til/ med hinanden. Kunne man så også enes om at bruge samme brugerflade platform. Så var man fri for en masse oplæring, husk af genveje, fejlmuligheder, manglende udnyttelse af resurser fordi man ikke kender alle mulighederne i alle programmer. Så jeg mener, vi er kommet et godt stykke vej, men det er vigtigt, at det bliver fulgt op, så alle forstår vigtigheden af det videre forbrug af tid og resurser. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 21

22 6. Diskussion Det har ikke været muligt at teste, om man kan skifte det ene system ud med et andet, fordi de enkelte funktioner kun er lavet i et begrænset antal systemer og testet hos to svineproducenter. Dette ville ellers kunne dokumentere, at den enkelte leverandør kan nøjes med at udvikle en løsning, der kan kommunikere med flere systemer. Ved alle fire funktioner har der været tekniske problemer af forskellig karakter. Man kan derfor forvente, at selv om der findes en standard for dataudveksling i svinestalden, vil der være andre faktorer, der kan gøre det vanskeligt at få løsningen til at fungere i praksis. De samme faktorer vil dog være gældende, uanset hvilken kommunikationsløsning der blev udviklet. Afvigelser i forhold til standarden samt andre tiltag, som for eksempel providerprogram for at få løsningen til at fungere, har ikke haft indflydelse på dueligheden af standarden. Efter FarmTesten er der udviklet et generelt værktøj, som de enkelte leverandører kan bruge til at definere nye (firmaspecifikke) entiteter. Herudover er der udviklet et fælles værktøj til at teste egen udviklede webservices. Disse frit tilgængelige programmer gør det væsentligt lettere for leverandørerne at komme i gang med at udvikle efter den nye standard. Udarbejdelsen af den nye standard En international arbejdsgruppe med deltagelse af en række danske aktører har stået for udarbejdelse af forslaget til den nye standard. Gruppen har været åben for alle og holder ingen ude. Der har derfor været stor mulighed for alle aktører til at få indflydelse på standarden. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 22

23 7. Perspektivering Standarden er i princippet kun en beskrivelse af, hvordan kommunikationen skal fungere. For at standarden kommer til at gælde for hele svinebranchen og blive en succes, kræves det, at der er nogle leverandører der går forrest og viser vejen, samt at svineproducenterne stiller krav til leverandørerne om samarbejde. Der er desuden nogle praktiske forhold, der ikke er afklaret. For eksempel har det været drøftet, hvem der egentligt sørger for, at totalløsningen kommer til at fungere. Det indebærer blandt andet etablering af et fælles netværk, etablering af ens definition af lokationer, test af funktionaliteten. Drøftelserne har ikke ført til en afklaring af problemstillingen. Der mangler ligeledes en del arbejde omkring standardisering af andre dataområder. For eksempel veterinære og offentlige myndigheder. Ingen leverandør skifter alle deres styringer ud på en nat med nye styringer, hvor standarden er indarbejdet. Standarden vil blive indarbejdet i nye versioner af styringer og løbende sendt ud på markedet. Det vil derfor tage mange år, inden standarden bruges ved halvdelen af alle styringer i Danmark. Managementprogrammer har det noget lettere, men også her vil det vare nogen år, inden standarden er fuldt indarbejdet. En fremtidsvision kunne være, at en landmand frit kunne vælge et klimaanlæg, foderanlæg eller et managementprogram. Ved en efterfølgende opsætning og installation kan det nye program umiddelbart samarbejde med alle bestående systemer, uden at de skal rettes til, eller deres udviklere skal på banen. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 23

24 8. Konklusion Formålet med FarmTesten har været at påvise ISO standardens fremtidige muligheder ved at afprøve den i praktiske forhold. I FarmTesten er følgende fire funktioner udviklet og testet i henhold til standarden: Hver nat skal foderdata hentes fra Big Dutchman s fodercomputer til DLBR SvineIT. Ændre antal svin i Big Dutchman s fodercomputer og SKOV s klimacomputer via DLBR SvineIT eller Minigris. Præsentere SKOV s klimadata i DLBR Minigrisen. Udveksle data vedrørende planlagt fodermængde mellem BoPils transponderfodersystem og DLBR Minigris. Alle fire funktioner har fungeret i et testmiljø eller fungerer i daglig brug. Det har været nødvendigt at lave nogle hjælpeprogrammer for at gennemføre denne FarmTest. Det skyldes, at standarden ikke er indarbejdet i løsningerne. Det har også vist sig, at standarden får indflydelse på, hvordan man vil styre sin bedrift. Det ses i funktion 2, hvor ventilering skal være pr. dyr og ikke procentventilering. Det har desuden været nødvendigt at lave firmaspecifikke entiteter for at kunne udveksle alle nødvendige data. Følgende udtalelser fra de fire programmører viser, at standarden har været forholdsvis let at indarbejde: Da vi i forvejen havde implementeret løsninger med anvendelse af Webservices og SOAP, var det en enkel opgave at implementere løsningen baseret på standarden. For BoPil forløb testen tilfredsstillende, og vi er allerede i fuld gang med at implementere nye datafelter fra den kommende ISO Standard. Standarden er fleksibel nok til at kunne understøtte fremtidige ændringer. Den største udfordring er at få lavet en kritisk masse af kunder og anvendelser, som kan drive standarden gennem den første bølge af uundgåelige børnesygdomme. De største problemer har været adgang til data og de forskellige måder at betragte data på, eksempel Identifikation af lokationer. De beskriver også, at det har været nødvendigt med programmæssige krumspring, fordi standarden ikke har været indarbejdet i standardløsningerne. Ti virksomheder, der deltager i videreudvikling af ISO standarden har meldt tilbage, hvordan de vil indføre den nye standard. De ti virksomheder dækker alle størrelser af leverandører af proces og managementudstyr til svineproducenter. De toneangivende virksomheder er en del af gruppen. Leverandørernes vilje til at indføre standarden er meget forskellig. De fleste af dem, der har svaret, vil indføre standarden i deres nye styring. Enkelte af dem vil afvente, at standarden bliver en godkendt ISO standard. Der er nogle få, der vil afvente kundernes behov, og en enkelt vil ikke indføre standarden. Følgende bemærkninger kendetegner de flestes tilbagemeldinger: Vi har implementeret dele af standarden, og forventer at implementere yderligere, efterhånden som behovet viser sig. Ja, vi vil indføre standarden i vores nye løsning snarest muligt. Vi vil indføre den i aktuelle produkter i takt med, at vi laver nyt software. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 24

25 Det må betragtes yderst positivt og være et signal om, at de fleste leverandører er indstillet på at indføre standarden. De to deltagende svineproducenter er interviewet om, hvordan selve FarmTesten er forløbet, og hvordan de ser fremtiden, såfremt alle leverandører af proces- og managementsystemer bruger ISO standarden. De giver begge udtryk for, at FarmTesten er forløbet godt. Der vil være store arbejdsmæssige besparelser at hente både ved at undgå dobbeltindtastning og ved at genbruge data fra et system i et andet. Det gælder både ved bestående produktion, ved udvidelse af produktionen og op imod systemer udenfor produktionen som veterinære og offentlige myndigheder. Det vil endvidere være en lettelse, såfremt man kan styre det hele fra en PDA med en fælles brugerflade. FarmTesten har: Påvist, at standarden fungerer. Synliggjort, at de fleste leverandører er positivt indstillet på at indføre standarden. Vist, at de to deltagende svineproducenter kan se mange fordele ved at indføre standarden. Ud fra resultatet fra FarmTesten har den nye standard store muligheder for at blive indført hos alle i svinebranchen. Standardiseret dataudveksling i svinestalden 25