Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber
|
|
|
- Lilian Jensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber
2 Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration Standardfoderkurve god nok? Hvordan opnås høj mælkeproduktion? Skal der huldstyres i farestalden? Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige? Kend din vådfodercomputer
3 SLAGTESVIN
4 Foderkurven 3,20 Semi ad lib Slutfoderkurve 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 1,40 1, kg
5 Grisenes indplacering på kurven 3,20 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 Hvis opstart på 30 kg i stedet for 33 kg Mangler ca. 0,12 FEsv/dag i semi ad lib. perioden dvs. mangler gram daglig tilvækst! Opstart på 1,60 FEsv, hvis de vejer 30 kg (dag 1) Opstart på 1,75 FEsv, hvis de vejer 33 kg (dag 6) 1,40 1, kg
6 Følg en fodring Kan grisene være ved truget? Kan foderet løbe til enderne? Er foderet for tyndt? Til slagtesvin 24 % tørstof og 0,30 FEsv pr. kg fodersuppe Foderstyrken vurderes ½ time efter udfodring
7 Arbejde med foderkurven semi ad lib
8 Arbejde med foderkurven semi ad lib
9 Strategi for regulering Aldrig regulering ved at flytte grisene tilbage på kurven eller reducere antallet - overblikket mistes!
10 Hjælpeskema
11 Procentfordeling over døgnet Ved tjek af forskellige fodertider opleves ofte At truget er slikket efter morgenfodringen Foderrester efter formiddagsfodringen Procentfordeling øges morgen og reduceres formiddag => Mulighed for højere total daglig foderstyrke => Højere daglig tilvækst
12 Eksempel på tilrettet foderkurve Tilrettet foderkurve Hjælpeskemaet viste, at grisene ikke kunne følge med 2-3 uger efter indsættelse Gammel foderkurve Blanke krybber efter morgenfodring, men rester efter formiddagsfodring, så nu 27:23:25:25
13 Antal daglige fodringer kan varieres 5 fodringer hos nyindsatte grise for at hæve foderoptagelsen 3 fodringer hos grise på slutkurve for at give mere ensartede grise Er det praktisk muligt? 5 blandinger kræver længere tid 5 blandinger giver større restmængder 3 blandinger kræver større blandetank
14 Slutfoderkurve Semi ad lib perioden optimeres før slutfoderkurven hæves Slutfoderkurven afhænger af Om optimal slagtevægt kan opnås Specialproduktion (UK + Tican) Grisenes sundhed Noget tyder på, at foderforbruget ikke ødelægges af høj slutfoderstyrke ved sunde grise Ændringer tjekkes via E-kontrol, slagtedata og vejehold
15 SØER I FARESTALDEN
16 Fordeling af dagsration Vi anbefaler 3 daglige fodringer F.eks. kl. 7, 14 og 19 Fordeling 40:30:30 eller 34:33:33 Fordele/ulemper ved 4 daglige fodringer Hvis mulighed for forskellig antal fodringer Anbefaling: 2 fodringer første ca. 5 dage efter faring, herefter 3 F.eks. kl. 7 og 14 / kl. 7, 14 og 19 Eller kl. 7 og 14 / kl. 7, 11, 14 og 19
17 Er standardfoderkurve god nok? Hvorfor ikke bare bruge en vejledende foderkurve for ønsket daglig foderoptagelse? Hvad skal foderstyrken være i dagene omkring faring? Hvad skal slutfoderstyrken være?
18 Hvordan opnås høj mælkeproduktion? Vi kan ikke fodre os i farestalden til en høj mælkeydelse Men positivt at holde igen første uge efter faring Optimal fodring i farestalden skal minimere vægttabet De efterfølgende reproduktionsresultater maksimeres Vi skal ikke bruge ekstra foder på opfedning i drægtighedsperioden Store vægtudsving er næppe sundt!
19 Skal der huldstyres i farestalden? NEJ! - og alligevel JA! Opfedning af søer er forbudt - Hvis I spørger jeres økonomikonsulent Men måske en idé at huldstyre fede søer..? Loft også på magre søer?
20 Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige? Én ansvarlig person Bedste tidspunkt er ca. 30 min efter udfodring Vurdér på samme fodring hver dag
21 Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige?
22
23 Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige? Første uge efter faring må der kun justeres ned Herefter fodres efter tilnærmet ædelyst Dvs. kun foderkrymmel tilbage i krybben efter 30 min. Blank krybbe + 4 % pr. dag (dog ikke opjustering i weekend) Evt. maks. 11,0 FEso Foderrester Nedjustering + evt. overspring
24 Daglige rutiner vedr. fodring Før morgenudfodring Tøm krybber for vand og foder Hvis foderrester overvej overspring Under og efter udfodring Kontrollér at alle søer tildeles foder Kontrollér at alle søer rejser sig og æder Ca. 30 min. efter fodring justeres foder på de enkelte ventiler Husk at tømme krybben for foderrester Efter dagens sidste fodring i arbejdstiden Tøm krybber for foderrester
25 Kend din vådfodercomputer De ting, der bare skal være styr på - og de ting, I muligvis har hørt os snakke om før
26 Er komponentdata OK? Udgangspunkt for beregning af suppens indhold af FE/kg Essentielt for at den udfodrede mængde er som planlagt Vær specielt opmærksom ved Big Dutchman (FE/kg - FE/kg TS)
27 Korrekt mixindtastning - Funki og Skiold Tastes som forholdstal eller procent De tørre dele summerer til 100 Vandandelen kan justeres uden konsekvenser for blandingssammensætning Sammenlign computerens FE/kg suppe med optimeringsudskriftens
28 Korrekt mixindtastning - Big Dutchman Tørre komponenter tastes vand tastes ikke Computeren beregner selv vandandelen ud fra det ønskede tørstofindhold F.eks. blandingsforhold 1:2,8 Sammenlign computerens FE/kg suppe med optimeringsudskriftens
29 Tjek af vejeceller Hav 3 faste 20 l dunke Vægten fordeles jævnt Tjekkes både ved tom og fuld tank OBS: Hænger flexible overgange ved råvare-indtag? Udfordringer ved sugefilter
30 Silokontrol Indtast indkøbt mængde af de enkelte komponenter Når siloen/påslaget går fysisk tomt, skal tælleren stå på nul Resultat Man får løbende kontrolleret, om anlægget vejer korrekt
31 Dobbeltkontrol over perioder Anlæggets registrering af indvejet (og udfodret) mængde Opgørelse af råvareindkøb +/- beholdning Tilladte afvigelser: 2 % på store råvarer 5 % på små råvarer Resultat Vejer anlægget korrekt? Er blandesikkerheden i orden? Sikker E-kontrol
32 Vådfodertjek Gennemgang af vådfoderanlæg Indtastninger/indstillinger i fodercomputeren Gennemgang af management vedr. vådfoder Hvad der sker i det daglige På staldgangen og på fodercomputeren
33 Vådfodertjek Vi optimerer Og afluser dumme fejl Vi efteruddanner også ejer + ansatte Og motiverer? Vådfodertjek kræver systematisk gennemgang Tjekliste gennemgås
34 Vådfodertjek Inga Riber Mobil E-post:
Vådfoder - Udnyt potentialet
Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 [email protected] Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Erik Bach Stisen, Krarup Nygaard Anni Øyan Pedersen, Innovation Foredrag nr. 25, Herning 25. oktober 2016 KRARUP NYGAARD DISPOSITION Fodringsanlægget hos Erik Vådfoderhygiejne
FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO [email protected] 21480899
Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO [email protected] 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg
SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver
Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....
Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Når målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F
Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne
Fodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN
10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN DISPOSITION Hvilke muligheder giver restløs vådfodring? Hvilke firmaer kan levere restløs vådfodring? Hvad skal man være opmærksom på ved restløs fodring?
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi
Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt
26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30
TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
SENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
SÆT DIN PRODUKTION I SYSTEM OG UNDGÅ FEJL
SÆT DIN PRODUKTION I SYSTEM OG UNDGÅ FEJL Produktionskoncept Slagtesvin Svinerådgiver Jakob Nielsen, Vkst [email protected] / 51 23 18 56 Driftsleder Søgård, Jens Christian Marcussen Det skal vi igennem Hvordan
Stil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS
MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen
DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN
DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion [email protected] FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en
Spar på krudtet i dit sofoder
Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed
OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN v. Bjarne Knudsen, [email protected] MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Enkle handlingsplaner Målsætninger Planer for opfølgning 1 MINUS 30 FE FRA IDÉ TIL PRAKTIK Besøgsrapporter
Spækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård [email protected] Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende
DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected]
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected] DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
SEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice [email protected] AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000
BRUGERVEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL! DM6000 981 002 065 Ver. 2.53 30-04-2014 Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Adgang og ændring af bruger kode... 5 2. Foder... 6 2.1 Indtastning af komponent data...
Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Fra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
Kap.10 Grunddata / System indstillinger
Kap.10 Grunddata / System indstillinger 1. Service menu... 2 1.1 Bruger Indstilling... 2 1.1.1 Ventil A+B... 2 1.1.2 Print til RS232... 2 1.1.3 Beregn pris... 2 1.1.4 Beregn TS,FE/kg... 3 1.1.5 Auto reg.
SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere
Korrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!
Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: [email protected] Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: [email protected] Hovedejendommen Besætning og markbrug
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Fodring i hvalpeperioden
Fodring i hvalpeperioden Efteruddannelse avlere og driftledere vet-team april 2019 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet Meget der skal lykkes i perioden Minkhunnen skal Danne foster og fosterhinder Forberede
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion
Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
Fakta om. produktionen. 900 hektar agerjord årssøer produceret smågrise årligt slagtesvin årligt 26 fuldtids ansatte
Projekt Engkroggård Præsentation Mads Rauff-Bjerre. Gift med Amalie. Har to piger, Cornelia & Clara. Blev faglært landmand i 2009. Startede et glidende generationsskifte i 2011. Bor i det midtjyske. Fakta
Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN
>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN OKTOBER 2013 800 søer, ugedrift, 205 pl. i løbe/kontrol. Biofix & Boks/so. Polte: Indkøbt 12 ugers interval mellem 14-24 uger. Karantæne: 6 stier Rørfodring - Fuld drænet
Minimanual for. SKIOLD Datamix MultiFeeder 5000. Version 1.71-27.01.10 (Dok. nr 981000150)
Minimanual for SKIOLD Datamix MultiFeeder 5000 Version 1.71-27.01.10 (Dok. nr 981000150) Minimanualen beskriver de styringsområder, som anvendes mest i det daglige arbejde. Henvisninger: I minimanualen
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Foderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,
48. Effektiv fodring i klimastalden v. Rådgiver Bjarne Knudsen, [email protected] Svinekongres 2017 Emner Situationen i klimastalden De første 2 uger kom godt i gang Ædepladser og vand Karakteristik af blandingerne
Hjemmeblander-management
Hjemmeblander-management af Svineproducent Esben Skøtt & Rådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 23. oktober 2012, Kongres for Svineproducenter, Herning Overblik Hvad er hjemmeblander-management?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?
Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
Kap.3 Foderplan 1 FODERPLAN OPRET/RET FODERPLAN/RECEPTER... 4
Kap.3 Foderplan 1 FODERPLAN.... 2 1.1 ÅBEN OVERSIGT FODERPLAN.... 2 1.2 ÅBEN FODERPLAN.... 3 1.3 ÅBEN GRAFISK FODERPLAN.... 3 2 OPRET/RET FODERPLAN/RECEPTER.... 4 2.1 DEFINER TYPE.... 4 2.2 ANVENDELSE
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når
SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
AMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
BabyDos - Et fuldautomatisk restfri minivådfoderanlæg
BabyDos - Et fuldautomatisk restfri minivådfoderanlæg BabyDos er et rest frit vådfoderanlæg, der giver somælkerstatning og pre-starter i foderskåle i farestalden. Doseringen af mælk og pre-starter sker
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald
Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!
1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion
Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug
Erfaringer fra hjemmeblandermanagement
Emner Hjemmeblandermanagement - kort Hjemmeblanderens udbytte Erfaringer fra hjemmeblandermanagement (38) Delresultater fra demoprojektet, eksempler Forbedret bygholmsigte Demonstration af funktionen silokontrol
SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg
SpotMix SpotMix multifasefodring, blande- og distributionsanlæg BoPil SpotMix er til alle svineproducenter, som ønsker at optimere foderøkonomi, arbejdskraft, effektivitet og tilvækst m.m. SpotMix fodresystem
