Vådfoder - Udnyt potentialet

Transkript

1 Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen

2 Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration Standardfoderkurve god nok? Hvordan opnås høj mælkeproduktion? Skal der huldstyres i farestalden? Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige?

3 Foderkurven 3,20 Semi ad lib Slutfoderkurve 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 1,40 1, kg

4 Grisenes indplacering på kurven 3,20 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 1,40 33 kg v. indsættelse 1, kg

5 Grisenes indplacering på kurven 33 kg s grise sættes fejlagtigt på dag 1 3,20 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 Mangler g daglig tilvækst i semi ad lib perioden! 1,80 1,60 1,40 1,

6 Følg en fodring Kan grisene være ved truget? Kan foderet løbe til enderne? Er foderet for tyndt? Foderstyrken vurderes ½ time efter udfodring

7 Arbejde med foderkurven semi ad lib

8 Arbejde med foderkurven semi ad lib

9 Strategi for regulering Aldrig regulering ved at flytte grisene tilbage på kurven eller reducere antallet - overblikket mistes!

10 Hjælpeskema

11 Procentfordeling over døgnet Ved tjek af forskellige fodertider oplever flere: At truget er slikket efter morgenfodringen Foderrester efter formiddagsfodringen Procentfordeling øges morgen og reduceres formiddag = Mulighed for højere total daglig foderstyrke

12 Eksempel på tilrettet foderkurve Hjælpeskemaet viste: Grisene kunne ikke følge med 2 3 uger e. indsæt

13 Antal daglige fodringer kan varieres 5 fodringer hos nyindsatte grise for at hæve foderoptagelsen 3 fodringer hos grise på slutkurve for at give mere ensartede grise Er det praktisk muligt?

14 Slutfoderkurve Semi ad lib perioden optimeres før slutfoderkurven hæves Slutfoderkurven afhænger af Om optimal slagtevægt kan opnås Specialproduktion UK + Tican Grisenes sundhed Noget tyder på, at foderforbruget ikke ødelægges af høj slutfoderstyrke ved sunde grise Ændringer tjekkes via E-kontrol, vejehold og slagtedata

15 Søer i farestalden

16 Fordeling af dagsration Vi anbefaler 3 daglige fodringer F.eks. kl. 7, 14 og 19 Fordeling 40:30:30 eller 34:33:33 Fordele/ulemper ved 4 daglige fodringer Hvis mulighed for forskellig antal fodringer Anbefaling: 2 fodringer første ca. 5 dage efter faring, herefter 3 F.eks. kl. 7 og 14 / kl. 7, 14 og 19 Eller kl. 7 og 14 / kl. 7, 11, 14 og 19

17 Er standardfoderkurve god nok? Hvorfor ikke bare bruge en vejledende foderkurve for ønsket daglig foderoptagelse? Hvad skal foderstyrken være i dagene omkring faring? Hvad skal slutfoderstyrken være?

18 Hvordan opnås høj mælkeproduktion? Vi kan ikke fodre os i farestalden til en høj mælkeydelse Men positivt at holde igen første uge efter faring Optimal fodring i farestalden skal minimere vægttabet Så de efterfølgende reproduktionsresultater maksimeres Og så vi ikke skal bruge ekstra foder på opfedning i drægtighedsperioden Store vægtudsving er næppe sundt!

19 Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige? Én ansvarlig person Bedste tidspunkt er ca. 30 min efter udfodring Vurdér på samme fodring hver dag

20 Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige?

21

22 Hvordan reguleres foderstyrken i det daglige? Første uge efter faring må der kun justeres ned Herefter fodres efter tilnærmet ædelyst Dvs. kun foderkrymmel tilbage i krybben efter 30 min. Blank krybbe + 4 % pr. dag (dog ikke opjustering i weekend) Evt. maks. 11,0 FEso Foderrester Nedjustering + evt. overspring

23 Kend din vådfodercomputer De ting, der bare skal være styr på - og de ting, I muligvis har hørt os snakke om før

24 Er komponentdata OK? Udgangspunkt for beregning af suppens indhold af FE/kg Essentielt for at den udfodrede mængde er som planlagt Vær specielt opmærksom ved Big Dutchman (FE/kg FE/kg TS)

25 Korrekt mixindtastning - Funki og Skiold Tastes som forholdstal eller procent De tørre dele summerer til 100 Vandandelen kan justeres uden konsekvenser for blandingssammensætning Sammenlign computerens FE/kg suppe med optimeringsudskriftens

26 Korrekt mixindtastning - Big Dutchman Tørre komponenter tastes vand tastes ikke Computeren beregner selv vandandelen ud fra det ønskede tørstofindhold ~ Blandingsforhold: 1 : 2,8 Sammenlign computerens FE/kg suppe med optimeringsudskriftens

27 Tjek af vejeceller Hav 3 faste 20 l dunke Vægten fordeles jævnt Tjekkes både ved tom og fuld tank OBS: Hænger flexible overgange ved råvareindtag? Udfodringer ved sugefilter

28 Silokontrol Indtast indkøbt mængde af de enkelte komponenter Når siloen/påslaget går fysisk tom skal tælleren stå på nul Resultat: Man får løbende kontrolleret om anlægget vejer korrekt

29 Dobbeltkontrol over perioder Anlæggets registrering af indvejet (og udfodret) mængde Opgørelse af råvareindkøb +/- beholdning Tilladte afvigelser: 2 % på store råvarer 5 % på små råvarer Resultat: Vejer anlægget korrekt? Er blandesikkerheden i orden? Sikker E-kontrol

30 Vådfodertjek Gennemgang af vådfoderanlæg Indtastninger/indstillinger i fodercomputeren Gennemgang af management vedr. vådfoder Hvad der sker i det daglige På staldgangen og på fodercomputeren

31 Vådfodertjek Vi optimerer Og afluser dumme fejl Vi efteruddanner også ejer + ansatte Vådfodertjek kræver systematisk gennemgang Tjekliste gennemgås

32 Vådfodertjek Bjarne Knudsen Mobil Jens Korneliussen Mobil