UDKAST TIL VEJLEDNING RESPEKT FOR GRÆNSER - OM SEKSUELLE OVERGREB MOD BØRN OG UNGE

Transkript

1 - OM SEKSUELLE OVERGREB MOD BØRN OG UNGE Århus Kommune, Børn og Unge Juni 2008

2 1. INDLEDNING HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB? BØRNS REAKTIONSMØNSTRE VED OVERGREB SÆRLIGE RISIKOFAKTORER HOS BØRN TIDEN FØR FOREBYGGELSE AF OVERGREB FOREBYGGELSE I INSTITUTIONEN LEDERENS ROLLE I FOREBYGGELSEN FOREBYGGELSEN STARTER VED JOBSAMTALEN TIDEN UNDER SAGSBEHANDLING VED MISTANKE OM OVERGREB MEDARBEJDERENS ROLLE LEDERENS ROLLE OMRÅDECHEFENS ROLLE TASK FORCE S ROLLE HVIS DU SOM MEDARBEJDER BLIVER MISTÆNKT KRISEHJÆLP FOR PERSONALE OG FORÆLDRE AFSLUTNING AF SAGEN TIDEN EFTER OPFØLGNING PÅ MISTANKE OM OVERGREB OMRÅDECHEFENS OPGAVER PSYKOLOGHÆLP OPSAMLING OG EVALUERING SPECIALGRUPPEN TASK-FORCE BEGREBER OG LOVGIVNING RELEVANT LITTERATUR OM SEKSUELLE OVERGREB KONTAKTOPLYSNINGER

3 1. INDLEDNING Formålet med denne vejleding er at sikre kendskab til Børn og Unges beredskab ved seksuelle overgreb eller mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Beredskabet er udviklet i samarbejde med Red Barnet og SISO. Beredskabet er dynamisk og vil ligesom denne vejledning blive løbende opdateret. I denne vejledning får du: Anvisninger på handlingsmuligheder samt kompetence- og kommandoveje Sikkerhed for at huske det meste og det væsentligste Fokus på barnet, forældrene og personalet Råd og vejledning om den nødvendige hjælp til de implicerede parter Vejledningen er et redskab til at skabe åbenhed og debat om seksuelle overgreb og til at sikre, at enhver medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis et barn bliver krænket seksuelt. Udgangspunktet for sager om bekymring eller mistanke om seksuelt overgreb er: At man foretager en helhedsvurdering At man følger Børn og Unges ledelsesveje og går til nærmeste leder med en bekymring eller mistanke om et seksuelt overgreb At man sikrer god, skriftlig dokumentation fra starten Den primære målgruppe for vejledningen er Børn og Unges medarbejdere og ledere i såvel institutionerne som i forvaltningen. Med institutioner forstås i denne sammenhæng dagtilbud, SFOtilbud, skoler og FU-tilbud. Vejledningen omhandler mistanker mod - og overgreb begået af - en ansat i én af Børn og Unges institutioner. Seksuelle overgreb begået af en forælder eller anden følger Børn og Unges almindelige sagsgang. Vejledningen behandler udelukkende overgreb begået mod børn og unge i alderen 0-18 år. Vejledningen tager udgangspunkt i erfaringer fra andre kommuner, i Børn og Unges egne erfaringer samt i SISO s 1 inspirationskatalog til et skriftligt kommunalt beredskab. Der er tale om et materiale, som har fokus på 1: Forebyggelse, 2: Sagsforløbet ved en mistanke og 3: Opfølgningen efter at sagen er afklaret. 1 SISO Videncenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle overgreb mod børn, Socialministeriet 3

4 Vejledningen skal ses i sammenhæng med kurset Respekt for grænser, som alle ledere i Børn og Unge skal deltage i som led i grunduddannelsen for ledere. På kurserne får lederne undervisning i årsagerne til overgreb, i at genkende karakteristiske træk hos personer, som begår overgreb mod børn og i at læse tegn og signaler fra børn udsat for overgreb. Desuden lærer lederne, hvordan de skaber et åbent samarbejdsklima, og hvilken rolle de har i forebyggelse og ansættelsesmæssige aspekter. Vejledningens forudsætninger Overgrebet er af seksuel karakter Den krænkede er et barn eller ung i alderen 0 18 år Der er tale om en bekymring eller mistanke, der vedrører en ansat i en institution under Børn og Unge Vejledningen er udarbejdet i juni 2008 af Børn og Unge. Vejledningen findes i en kort udgave, som kan udleveres til blandt andre forældre og nye medarbejdere. 4

5 2. HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB?2 I Danmark tolker vi et overgreb, som når der er stor forskel i alder og styrke mellem overgriber og offer. Jo større forskel jo mere vil der være tale om et overgreb. Derfor er det ligegyldigt om barnet eller den unge har samtykket inden overgrebet. Et overgreb kan være af fysisk, psykisk eller seksuel karakter. Det er i Danmark strafbart at inddrage børn i voksnes seksuelle aktiviteter. Lovgivningsmæssigt er området opdelt i fire forskellige tilgange: Blodskam. Det vil sige samleje med slægtning i nedadstigende linie eller samleje mellem bror og søster. Samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under 15 år aldersgrænsen er 18 år, hvis barnet/den unge er betroet til undervisning eller opdragelse. Blufærdighedskrænkelse, der bl.a. omhandler blotteri mv. og som også indeholder besiddelse og/eller distribution af børnepornografi. Køb af seksuel ydelse fra prostitueret under 18 år. For at få et fælles grundlag for at observere, lytte og reagere på mistanke om seksuelle overgreb er det nødvendigt med en fælles forståelse af begrebet. Det er et overgreb, når der er stor forskel i alder og styrke mellem overgriber og offer. Jo større forskel, jo mere vil der være tale om et overgreb. Det er derfor ligegyldigt om et barn eller en ung har samtykket. Det betyder, at et barn, der bliver involveret i en seksuel aktivitet, som hun eller han på grund af sin alder og udviklingsniveau ikke kan forstå og overskue konsekvenserne af Seksuelle overgreb på børn er strafbart ifølge Straffeloven 3 Et seksuelt overgreb kan være med eller uden fysisk kontakt. Et seksuelt overgreb med fysisk kontakt kan være: Når krænkeren kysser eller berører barnets krop eller kønsdele, har vaginalt eller analt samleje med barnet eller tvinger ham eller hende til at berøre krænkerens kønsdele. Et seksuelt overgreb uden fysisk kontakt kan være: Krænkeren blotter sig for barnet, tvinger barnet til at se pornografiske billeder eller film eller til at klæde sig af. 2 Baseret på værktøjskassen Hvad er et seksuelt overgreb? samt undervisningsmaterialet fra kurset Respekt for grænser. 3 Se lovteksten under afsnit 9. 5

6 3. BØRNS REAKTIONSMØNSTRE VED OVERGREB Børn har forskellige reaktionsmønstre, når de er udsat for overgreb. Det kan blandt andet være en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. De kan også reagere, som om de har været udsat for omsorgssvigt og mistrives. Eller de kan få sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Hvis barnets adfærd afviger fra, hvad du vil forvente af et barn i den pågældende alder, så er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet. Børn, som har oplevet omsorgssvigt og mistrivsel kan blive indadvendte, stille og kan isolere sig. De kan også blive udadvendte, aggressive og styrende. Herunder kan du se eksempler på et barns reaktioner, når de oplever sociale og følelsesmæssige vanskeligheder 4 : Barnet virker angst/skræmt Barnet bliver meget ukoncentreret i sine aktiviteter Barnet holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre børn Barnet klæber til de voksne eller tager afstand fra de voksne Barnet har fysiske tegn på omsorgssvigt. For eksempel ved manglende renlighed eller blå mærker Barnet bliver meget indadvendt eller aggressivt Barnet er ukritisk i sin kontakt Barnet er ekstremt påvirkeligt af uro i omgivelserne Barnet udviser hyperaktivitet, som ikke umiddelbart ser ud til at stamme fra medicin eller for meget sodavand Barnet har ufrivillig vandladning eller afføring Barnet regredierer uforholdsmæssigt Barnet vagabonderer og strejfer påfaldende rundt Barnet sætter ild på ting i sine omgivelser Barnet stjæler Barnet har en underlig, påfaldende og bizar adfærd Barnet får eller har spiseforstyrrelser Ovenstående reaktioner betyder ikke i sig selv, at et barn er udsat for overgreb. Men hvis flere af reaktionerne optræder hos barnet på samme tid, kan det være tegn på, at noget er galt, og at du skal drøfte dine observationer med en kollega eller din nærmeste leder. 4 Eksempler fra bl.a. Familiehjælpecenteret, København Ø

7 To-sprogede børn er en gruppe, som man som medarbejder skal være særligt opmærksom på. Grænserne er de samme, men to-sprogede børns signaler kan være svære at tolke, fordi de kan have anderledes kulturelle og forståelsesmæssige årsager til en reaktion. 4. SÆRLIGE RISIKOFAKTORER HOS BØRN Især udsatte børn har en særlig risiko for at blive udsat for overgreb. Børn er særligt udsatte, når de har oplevet: Opvækst under ustabile familieforhold Vold i hjemmet Mobning Skoleskift, som kan gøre det svært at etablere relationer til andre børn og voksne Belastende oplevelser som sygdom og død i familien Dårlig kontakt til forældrene Ensomhed Enkeltvis og isoleret er faktorerne ikke en særlig risiko, men har et barn oplevet flere af de nævnte forhold, øges risikoen for, at barnet oplever overgreb. Leder og medarbejdere skal derfor særligt følge trivslen hos et sådant barn. Børn med handicap kan også være særligt udsatte for overgreb. De kan have et konkret behov for hjælp til personlig pleje og hygiejne, og så kan grænserne for det, som andre vil opleve som intimsfæren, let blive brudt. Det kan være svært at vurdere, om en berøring sker tilfældigt eller bevidst. 5 Samtidig kan børnene være ude af stand til at reagere forståeligt. 5 Se mere på 7

8 5. TIDEN FØR FOREBYGGELSE AF OVERGREB Vi forebygger i Børn og Unge: Ved at sikre dialog og en åben kultur omkring emnet, så medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker. Ved at have fokus på særlige risikofaktorer. Gennem gode procedurer, når vi ansætter personale. Via et godt beredskab, som altid er klar til brug og opdateret. Gennem bevidst arbejde med temaet Respekt for grænser i både personale- og forældregruppe. Gennem særlig støtte og hjælp til forældrerollen, hvor der er behov for det Forebyggelse i institutionen Den bedste forebyggelse mod overgreb på børn og det gælder overgreb af enhver art - er en gennemsigtig pædagogisk praksis, hvor der er et fælles værdigrundlag, en pædagogisk målsætning, en synlig leder og et arbejdsklima, hvor det er naturligt til stadighed at diskutere egen og hinandens praksis. Børn har brug for omsorg for at kunne udvikle tillid til sig selv og omverdenen. Det betyder, at børn har brug for voksne af begge køn, de kan knytte sig til, og som kan indleve sig i barnets følelses- og udviklingsbehov. Det betyder blandt andet, at børn har brug for tæt fysisk kontakt til voksne, der rører, kæler og tumler med dem. Men udgangspunktet for det tætte samvær mellem barn og voksne er barnets behov ikke den voksnes. Det betyder, at voksne skal kunne reagere forskelligt i forskellige pædagogiske situationer, og at den voksne skal være opmærksom på, at barnets behov ændrer sig med alderen. Institutionens ansatte må altså være bevidste om forskellige normer og grænser, når de overvejer deres væremåder og udtryksformer. Som ansat er alle fagpersoner - og ikke private. Det skal afspejles i udtryk og handling, hvor der er tale om en professionel relation, som bygger på institutionens fælles ståsted for normer og grænser. Normer og grænser skal være til debat både i personalegruppen og i forældrekredsen. Relationen voksen-barn adskiller sig fra en lang række andre relationer ved at være asymmetrisk. Børn og voksne er ligeværdige, men de er ikke lige. Det er altid den voksne, der har ansvaret - også for at afgrænse sig i forhold til barnet og forblive professionel i relationerne. 8

9 Som ansat i en institution skal du blande dig i andres arbejde, hvis en kollega eksempelvis: Låser døren til et rum sammen med et barn eller en gruppe af børn Taler nedladende til et barn Er kærlig udover almindelig opmærksomhed og omsorg for et barn Virker truende eller voldsom overfor et barn 5.2. Lederens rolle i forebyggelsen Institutionens leder er ansvarlig for, at de pædagogiske grænser og holdningen hertil regelmæssigt drøftes på møder, hvor den pædagogiske praksis også formuleres, evalueres og begrundes. Institutionens retningslinjer skal drøftes, og medarbejderne skal have klare og synlige rammer for arbejdet. Målet er, at medarbejderne åbent og trygt kan tale højt om de iagttagelser, de har gjort Forebyggelse starter ved jobsamtalen 6 Selv om man som leder skærper sin ansættelsespraksis, kan man ikke gardere sig hundrede procent mod forekomsten af seksuelt misbrug af børn i institutionerne. Det er derfor vigtigt, at lederen til stadighed er opmærksom på børns tegn og signaler, og at man er parat til at stille skarpt på personalets professionelle praksis. Forberedelse af jobsamtalen Som det første skal du som leder indhente straffeattest og børneattest på ansøgeren. Det er umuligt at give en entydig personprofil på en krænker, men en seksuel krænker er ofte karakteriseret ved en hæmmet følelsesmæssig udvikling og ved ofte at skifte fokus. Det gælder for eksempel i samtale, men også i form af hyppige jobskift og boligskift. En krænker mangler ofte proportionssans, nuanceringsevne og evne til at reorganisere tanker og følelser ud fra erfaringen. En krænker vil ofte være upåvirkelighed og persevererende i sine synspunkter. 7 Som leder skal du i dit ansættelsesarbejde derfor være opmærksom på følgende forhold: 1. Læg mærke til den måde, ansøgeren svarer på spørgsmål. Kan ansøgeren være konkret, saglig og sammenhængende? Eller er der fravær af overvejelser, refleksion, tvivl, skyld, evnen til at se eget ansvar, evnen til at forstå andres følelser og motiver? 2. Interview ansøgeren grundigt, hvis det er første gang vedkommende søger arbejde inden for det pædagogiske felt 6 Fra kurserne i Respekt for grænser 7 Fra Niels Peter Rygaards bog: Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser Tidlig fustration 9

10 3. Spørg detaljeret om, hvordan ansøgeren forholder sig til børn i forskellige situationer, der angår omsorg for børn og deres kropslige pleje 4. Vurdér, om der opnås god jævnbyrdig kontakt med ansøgeren 5. Interview om personlige relationer og interesser 6. Indhent referencer fra tidligere arbejdssteder 8 Du skal som leder i ansættelsessamtalen bruge din sunde fornuft og naturlige dømmekraft til at vurdere helhedsindtrykket af ansøgeren blandt andet ud fra ovenstående vejledende vurdering. 6. TIDEN UNDER SAGSBEHANDLING VED MISTANKE OM OVER- GREB Generelt gælder det for alle medarbejdere at forældre og andres henvendelser med bekymringer om overgreb skal skrives ned og viderebringes til nærmeste leder Medarbejderens rolle Hvis du er bekymret for et barn/en ung Hvis du har en fornemmelse af, at der er noget galt med et barn, men ikke har konkret viden, skal din bekymring føre til en skærpet observation af barnet og den mistænkte medarbejder i en periode. Det kan eventuelt ske i samarbejde med forældrene, men drøft altid forinden sagen med nærmeste leder. Skriv din fornemmelse ned og viderebring den til nærmeste leder. Hvis du får mistanke om seksuelle krænkelser af et barn/en ung Har du en konkret mistanke om, at et barn har været udsat for en grænseoverskridende seksuel hændelse, skal du nedskrive iagttagelsen eller hændelsen og gå til nærmeste leder hurtigst muligt. Skriv din mistanke og dine iagttagelser ned og viderebring disse til nærmeste leder. Hvis du får konkret viden om et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb Hvis du på baggrund af udtalelser fra et barn, fra forældre eller fra vidner om, at et barn har været udsat for et konkret overgreb af seksuel karakter, skal du kontakte nærmeste leder. Enhver henvendelse og ethvert signal om overgreb skal tages alvorligt og skrives ned. Husk på, at børn som udgangspunkt ikke har grund til at lyve eller fortælle fantasihistorier om seksuelle hændelser. Sådan handler du på din bekymring, mistanke eller viden: Ved bekymring: Eksempel: En diffus oplevelse af at no- Skal du: Observere barnet og dets omgivelser med henblik på at ana- 8 Jan Andreasen : Pædofili om seksuelt misbrug af børn og unge i samfundets institutioner 10

11 get er galt. Ved mistanke: Eksempel: Stærk mistanke der bygger på udsagn, eller svag mistanke der bygger på tegn og signaler på mistrivsel, eller indirekte udsagn. Ved konkret viden: Eksempel: Vidners forklaring, fund ved lægeundersøgelse eller tilståelse fra krænker lysere bekymringen. Skriv din fornemmelse ned og viderebring den til nærmeste leder. Skal du: Formulere mistanken skriftligt på baggrund af konkrete observationer og kontakte nærmeste leder. Derudover bør du vurdere barnets beskyttelsesbehov samt drøfte det videre forløb med din leder. Skal du: Formulere din viden skriftlig. Kontakte din leder, og via din leder sørge for at underrette områdechefen med det samme Lederens rolle Hvis du som leder modtager en henvendelse med bekymring, mistanke eller viden om, at et barn udsættes for seksuelle overgreb af en ansat, foretager du en vurdering af oplysningerne. Du kan blandt andet søge supplerende hjælp hos dit netværk af lederkolleger, Videncenter for Pædagogisk Udvikling eller SISO9. Det er altid stedets leder, der har ansvaret for behandlingen af mistanken eller viden om overgreb mod børn. Dette gælder uanset hvor, og hvornår hændelsen er sket. Lederens handlemuligheder: Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den skriftlige og mundtlige viden, du har fået. For eksempel: o o o o o Hvad er observeret? Hvornår er det observeret? Hvor er det observeret? Hvilke personer er involveret? Er der tale om en enkelt hændelse eller flere hændelser? Skriv ned, hvad du har hørt 9 Videncenter for sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn. Socialministeriet. 11

12 Vær konkret. Tag kun det med, som du ser og er bekymret for Drøft altid bekymringen med nærmeste leder. SKRIV ALT NED - telefonsamtaler, referater af samtaler med de involverede parter osv. Referaterne skal underskrives af alle parter. Hvis I vurderer, at der ikke er grundlag for, at der skal ske videre i sagen, sender I en skriftlig redegørelse om sagen til områdechefen, og der lægges en kopi til personalemappen. Hvis I vurderer, at der er behov for hjælp til nærmere udredning, orienterer I områdechefen, som herefter vil igangsætte en undersøgelse af mistanken, og der lægges en kopi til personalemappen Områdechefens rolle Når en områdechef modtager en henvendelse fra en leder, kontakter han eller hun sammen med en konsulent fra Videncenter for Pædagogisk Udvikling den lokale institution. Områdechefen kan stille spørgsmål som for eksempel: Hvornår har hændelsen fundet sted? Hvordan er hændelsen beskrevet af den eller de personer, der har kontaktet den lokale leder? Hvad er barnets alder og hvordan er dets udvikling, adfærd og samspil med de andre børn og voksne? Hvad har lederen foretaget sig hidtil? Er personalet orienteret? Er forældregruppen orienteret? Er bestyrelsen orienteret? Hvem kender i øvrigt til henvendelsen Det er vigtigt at påpege, at ingen sager er ens, hvorfor hver enkelt sag har sin egen procedure. 12

13 Herefter har områdechefen ansvar for følgende: Områdechef, konsulent og stedets leder orienterer efter samråd med Politiet den medarbejder, der er under mistanke. Inden mødet med den anklagede aftales centrale spørgsmål samt hvem, der deltager og deltagernes roller under samtalen Medarbejderen får tilbudt bisidder, og det anbefales, at medarbejderen også modtager tilbud om psykologbistand Samtalen afholdes med den mistænkte og teamet vurderer, om der er en bestyrket grund til mistanke eller om der ikke er. Områdechef, konsulent og den lokale leder vurderer, om der skal ske yderligere afklaring i form af samtaler med eksempelvis personalet. Der kan være behov for at få beskrevet et dagsforløb mellem barnet og den konkrete voksnes færden, for eksempel: Hvem har set barnet eller været sammen med det eller den voksne i løbet af dagen? Hvornår har de været alene i et rum eller på legepladsen? Teamet får bestemt tidspunkter og sat navne på voksne og børn og spørger generelt: Hvem, hvornår, hvorhenne og hvad. Det gælder for alle implicerede. Områdechefen og konsulenten vurderer i samarbejde med den lokale leder samt eventuelt forældreråds- eller bestyrelsesformand, om - og eventuelt hvornår - forældre og bestyrelse skal orienteres. Børn og unge-chefen og områdechefen vurderer herefter sagen og det videre forløb ud fra om der er tale om en tilsyneladende uberettiget mistanke eller en mistanke, der ikke med sikkerhed kan afvises. Der må maksimalt gå tre dage fra medarbejderen præsenteres for en mistanke, til der er truffet beslutning om det videre forløb i sagen. Hvis mistanken tilsyneladende er uberettiget Områdechefen orienterer stedets leder og andre implicerede i sagen. Områdechefen har ansvaret for at sikre en opfølgning i forhold til de involverede: personalet, forældrene og børnene. Opfølgningen kan ske ved at sparre med lederen, ved at give råd og vejledning eller holde møder med forældre og personale samt tilbyde psykologhjælp og støtte. Forældrene skal have underskrevet et referat af mødet, hvor det blev besluttet at frafalde anklagen eller mistanken. Det er bedst, hvis beslutningen træffes i enighed. Hvis forældrene ikke er enige i den trufne beslutning, kan de klage efter de sædvanlige procedurer i Børn og Unge. Forældrene har desuden altid mulighed for at anmelde sagen til politiet. 13

14 Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises Områdechefen indkalder Børn og Unges specialgruppe 10. Gruppen samles i løbet af en time. I Specialgruppens møde deltager områdechefen fra det pågældende område samt stedets leder og eventuelt den pædagogiske leder. Gruppen spørger ind til hændelsen og forløbet. Specialgruppens rolle På det første møde i gruppen aftales følgende: Hvem, der har ansvaret for kommunikationen til de centrale og decentrale led Hvilke administrative opgaver, der skal udføres. Procesplan, referater, tidslinier og kontakt til øvrige instanser. Afklaring af roller i gruppen. Den lokale leders opgaver afhænger eksempelvis af involvering i institutionen og sagen At Specialgruppen henvender sig til Politiet for vejledning På det første møde i Specialgruppen nedsættes en task force, der skal arbejde konkret med sagen Task forcen s rolle Task forcen består af den lokale leder, en områdechef og en pædagogisk konsulent fra Specialgruppen. Herudover kan task forcen få ekspertbistand fra videncentrene i Børn og Unge samt eksternt hos fx Himmelbjergets rådgivning for Børn og Unge, Politiet, Socialforvaltningen eller Center for overgreb Skejby. Områdechefen har ansvaret for task forcen, der refererer til Specialgruppens formand, som er børn og unge-chef. Task forcen fordeler roller og opgaver i forhold til blandt andet: Den krænkede og familien Den mistænkte/de involverede Orientering til alle relevante parter Roller og opgaver i forhold til den krænkede og familien Der etableres altid et møde med forældre og eventuelt barnet/den unge. Forældrene oplyses om områdechefens/den pædagogiske konsulents funktion i forhold til støtte og vurderinger. Forældrene tilbydes råd og vejledning eller informationer, der kan hjælpe dem med at vurdere, hvad de vil foretage sig videre. Informationen kan for eksempel være Politiets eller områdechefens vurdering af, hvordan sagen belyses nærmere. 10 Specialgruppen beskrives nærmere i afsnit 8 14

15 Forældrene til det barn eller de børn, der er involveret i sagen, vejledes om mulighederne for at få krisehjælp Orientering om muligheden for at indgive politianmeldelse Forældrene får en orientering om det videre forløb i sagen Skriv altid referat af mødet med forældrene og få deres godkendelse af referatet Forældrene orienteres om muligheder for rådgivning og vejledning undervejs i forløbet hos fx: Himmelbjergets Børn og Unge Center, Rådgivningscentret PPR Center for seksuelt misbrug (CBO) på Skejby Sygehus Østjyllands Politi Roller i forhold til at orientere relevante parter Kan en mistanke ikke afvises som åbenbart grundløs, går der en generel orienteringsproces i gang i institutionen. Alle berørte parter som personale og forældre skal have en orientering 11 om: At der er en hændelse, en mistanke eller lignende At der er foretaget en politianmeldelse Hvordan Børn og Unge håndterer/vil håndtere sagen Hvor der er muligheder for støtte og rådgivning til de involverede I samarbejde med politiet sikrer områdechefen, at forældrene får at vide, at de kan få støtte fra en psykolog, samt kan indgå en aftale om løbende mail-information til forældrekredsen. Områdechefen skal også orientere om, at der er rettet en mistanke mod personalet for at have begået overgreb mod et barn, at sagen er ved at blive undersøgt, og at Børn og Unge og Politiet er inddraget. Tidsforløbet i sådan en sag kendes ikke, men erfaringsmæssigt kan det trække ud. Personalet i institutionen orienteres: Områdechefen sikrer, at alle orienteres om, at personalet har personlig tavshedspligt. Sagen kan ikke diskuteres med nogen udenfor personalegruppen. Forældre orienteres: Efter aftale med politiet skal forældre og eventuelt forældre på steder, hvor den mistænkte tidligere har været ansat, orienteres. Dette overvejes i samråd med Specialgruppen. Områdechefen deltager altid i orienteringen på et forældremøde og har fokus på følgende: 11 Af offentlighedslovens 27, der omhandler offentligt ansattes tavshedspligt, fremgår det at der ikke må udleveres fortrolige oplysninger til private (dvs. bl.a. andre forældre) 15

16 Tillid til institutionen Den konkrete mistanke (under hensyntagen til tavshedspligten) At Børn og Unges ansvar og opgaver i denne type sager tages meget alvorligt Orientering om tavshedspligten, og hvad det betyder for forældrenes viden Erfaringer fra lignende sager om forløb og afslutning Erfaringer med forældres utryghed ved at sende deres børn i institutionen samt bekymringer for børnenes og de unges reaktioner At forældrene kan henvende sig til stedets leder eller områdechefen, hvis de har konkrete klager og/eller observationer Institutionen orienterer efter vejledning og rådgivning fra Specialgruppen 12 børnene eller de unge om sagen Børn og Unge-udvalget orienteres eventuelt Forvaltningen orienteres internt Mediekommunikationen forberedes 6.5. Hvis en medarbejder bliver mistænkt Hvis medarbejder bliver mistænkt for at overskride et barns grænser og begå seksuelt overgreb, skal den nærmeste leder vurdere om mistanken er åbenbart grundløs. Hvis mistanken viser sig at være grundløs Lederen, tillidsrepræsentanten og eventuelt den lokale leder indkalder medarbejderen til et møde og orienterer om mistanken og deres vurdering af sagen. Det vurderes i den enkelte sag, om områdechefen skal deltage. Der udarbejdes et referat fra mødet. Medarbejderen tilbydes krisehjælp på Himmelbjergets Børn og Unge Center, Rådgivningscentret, med henblik på en efterfølgende bearbejdning af mistanken. Den øvrige medarbejdergruppe orienteres om henvendelsen. Procedure hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises. Områdechefen kontakter Børn og Unge-chefen, der er formand for Specialgruppen. I samarbejde vurderes det, om Specialgruppen skal indkaldes for en nærmere udredning af mistanken. Politiets team, der arbejder med seksuelle overgreb, kontaktes for en forhåndsvurdering af sagen. 12 Specialgruppen er en tværfaglig, strategisk gruppe, der har ansvar for at tilrettelægge og evaluere krisesituationer i Børn og Unge 16

17 Specialgruppen kan samles i løbet af én time. Når Specialgruppen mødes, deltager den lokale leder, medarbejderens nærmeste leder og områdechefen i mødet. I den nærmere undersøgelsesfase nedsættes en task-force, der referer til børn og unge-chefen. Task-forcen består af: områdechef, lokal leder, medarbejderens nærmeste leder samt den pædagogiske konsulent fra Specialgruppen. Politianmeldelse Hvis Specialgruppen i samarbejde med politiet vurderer, at der er grundlag for en politianmeldelse, overdrages sagen til Politiet. Det aftales i samarbejde med politiet, om medarbejderen orienteres fra arbejdsstedet om politianmeldelsen. Specialgruppens undersøgelse Som mistænkt i en sag, hvor der ikke er grundlag for en politianmeldelse, vil medarbejderen blive indkaldt til en samtale med task-forcen. Medarbejderen har ret til at have en bisidder med til mødet, hvilket Børn og Unge vil anbefale. I samtalen vil medarbejderen blive informeret om den mistanke, der er rettet mod den pågældende, samtidig med at medarbejderen vil få mulighed for at komme med sin version af sagen. På baggrund af samtalen vurderer task-forcen det videre forløb i sagen. Er der tale om yderligere undersøgelser, vil medarbejderen blive fritaget for tjeneste indtil sagen er belyst og blive bedt om at aflevere sine nøgler til institutionen. Som mistænkt i en sag vil medarbejderen altid få tilbudt krisehjælp fra Himmelbjergets Børn og Unge Center, Rådgivningscentret. Task-forcen orienterer det øvrige personale i institutionen. Personalet vil efterfølgende få tilbudt krisehjælp fra Himmelbjergets Børn og Unge Center, Rådgivningscentret. En mistanke mod en kollega påvirker hele personalegruppen. Sådanne rystelser skal bearbejdes i fællesskab og gøres til en fælles udfordring. Hvis mistanken mod en medarbejder, ved nærmere undersøgelser, viser sig at være grundløs, skal der iværksættes en proces, i samarbejde med Himmelbjergets Børn og Unge Center, Rådgivningscentret, med henblik på medarbejderens tilbagevenden til arbejdspladsen Krisehjælp for personale og forældre Der er forskellige muligheder for krisehjælp til børn, forældre og medarbejdere afhængigt af behov og omfang. Nedenfor er nævnt nogle af de samarbejdspartnere, som Børn og Unge benytter i situationen. Himmelbjergets Børn og Unge Center, Rådgivningscentret 17

18 Himmelbjergets Børn og Unge Center, Rådgivningscentret udfører både den generelle og den akutte hjælp i en krisesituation i forhold til forældre og personale. Når der er tale om seksuelle krænkelser af børn, er der mange modsatrettede følelser i spil, og håndteringen heraf kræver en særlig vejledning og rådgivning til forældrene af professionelle. Rådgivningscentret har erfaring med både barnets og forældrenes egne reaktioner i sådanne sager, og hjælpen henføres altid til den konkrete sag. Himmelbjergets Børn og Unge Center Rådgivningscentret Langenæs Allé Århus C. Telefon: Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) Der er tale om et samarbejde mellem Østjyllands Politi, Retsmedicinsk Institut og Århus Universitetshospital, hvor der gives rådgivning og vejledning i forbindelse med seksuelle overgreb på børn og unge. Center for Børn udsat for Overgreb Århus Universitetshospital Skejby Brendstrupgårdsvej Århus N. Telefon: Falck Århus Kommune har en aftale med Falck A/S om psykologisk krisehjælp. Alle medarbejdere i Børn og Unge er omfattet af aftalen, som betyder, at der ydes hurtig og professionel hjælp. Konkret omfatter aftalen: Adgang til Falcks Vagtcentral for psykologisk bistand hele døgnet Telefonisk døgnrådgivning af psykolog indenfor to timer Bistand til krisestyring til den ramte ledelse og medarbejdere af særligt uddannet personale fra Falck Healthcare inden for to timer Individuel psykologisk bistand til den berørte medarbejder indenfor 36 timer fra rekvisition Kontakt områdechefen 18

19 Øvrige samarbejdspartnere Østjyllands Politi Børn og Unge har et indgående og løbende samarbejde med det team, som Østjyllands Politi har til håndtering af sager om overgreb mod børn. Østjyllands Politi har i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet nedsat en gruppe med tre medarbejdere og en leder, der har særlig for fokus på seksuelle overgreb mod børn. Gruppen består af specialuddannede videoafhørere, som har til opgave at afhøre børn, der har været udsat for overgreb eller været vidne til seksuelle overgreb mod andre børn. Børn kan blive videoafhørt, indtil de er fyldt 12 år. Specialgruppen har et tæt samarbejde med Østjyllands Politi i forbindelse med: Forespørgsel i forbindelse med sag i specialgruppen Råd og vejledning i verserende sag Politiets vurdering i samarbejde med Specialgruppen om en sag skal politianmeldes Samarbejde i konkrete sager omkring presseudtalelser og forløbet i sagen Evalueringsmøde efter en sag er afsluttet dels med henblik på yderligere kvalificering af samarbejdet dels med henblik på udvikling af Specialgruppens ekspertise. Socialforvaltningen Børn og Unge har et indgående samarbejde med Socialforvaltningen og de fire socialcentre omkring sager, hvor børn og unge udsættes for seksuelle overgreb Afslutning af sagen Sagen kan afsluttes ved: At politimesteren med baggrund i politiets efterforskning opgiver at rejse tiltale. Der kan gå op til tre måneder før en sådan afgørelse foreligger. At forældrene efter undersøgelse af sagen udtrykkeligt lader anklagen bortfalde og trækker en eventuel politianmeldelse tilbage. At der rejses tiltale med efterfølgende domsfældelse og personalejuridiske konsekvenser. Når sagen er afsluttet iværksættes en proces, som helt afhænger af den trufne afgørelse. 19

20 Hvis sagen bortfalder: Områdechefen inviterer den tidligere mistænkte og dennes leder til møde, hvor det udtrykkeligt bekræftes at vedkommende nu ikke mere er anklaget og at sagen er afsluttet. Områdechefen inviterer forældrene til barnet og stedets leder til et møde om barnets fremtid i institutionen, skolen eller klubben. Hvis det er muligt, etableres et møde mellem den tidligere mistænkte medarbejder og anklageren med henblik på fremtidigt samarbejde. Efter afslutningen af en sag vurderer Børn og Unge i samarbejde med forældrene og Himmelbjergets Børn og Unge Center, Rådgivningscentret, om der er behov for særlig bistand til forældrene eller barnet/den unge. Hvis der vurderes at være brug for et videre forløb, udfærdiges en underretning til Socialforvaltningen, der efterfølgende vurderer, i hvilket omfang man kan bevilge den ønskede behandling. 7. TIDEN EFTER OPFØLGNING PÅ MISTANKE OM OVERGREB Når en sag er blevet behandlet og afgjort er det vigtigt at sikre en opfølgning i forhold til de involverede børn, forældre og personale. I Børn og Unge er denne langsigtede indsats områdechefens ansvar. Desuden skal forløbet evalueres for at opnå den bedst mulige forebyggelse Områdechefens opgaver Opfølgning i forhold til de involverede Når der er indgivet politianmeldelse i en sag, kører den sin gang hos politiet. Når sagen er afsluttet hos politiet, skal områdechefen imidlertid stadig have opmærksomheden rettet mod de involverede. Målet er nu at komme videre. Områdechefens ansvar i forhold til personalet ved: Løbende at orientere personalet om sagens gang At etablere fora, hvor personalet sikres information om sagen. Dette bl.a. for at personalet kan yde den rette omsorg for børnene. I samarbejde med videncentrene i Børn og Unge at iværksætte fornøden dialog og bearbejdning At skabe mulighed for, at sagens problemstillinger og forløb kan drøftes i tværfaglige grupper 20

21 At sikre supervision af personalet Områdechefen skal følge op over for forældrene ved for eksempel: At holde forældremøde med mundtlig orientering At sende orienteringsskrivelser ud efter behov At tilbyde råd og vejledning via PPR samt Himmelbjergets Børn og Unge Center, Rådgivningscentret At fortælle om mulighed for støtte efter Lov om Social Service 7.2. Psykologhælp Er der behov for psykologhjælp kan PPR-enhederne og/eller psykologer ved Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik tilbyde følgende almene tilbud: Personale i skoler og institutioner kan, hvis de oplever børn i vanskeligheder eller har mistanke eller viden om overgreb, få råd og vejledning hos skolens eller institutionens egen kontaktpsykolog. Psykologen kan rådgive om det daglige pædagogiske arbejde med barnet. Medarbejderen kan også benytte den aftale om psykologbistand, som Børn og Unge har med Falck. Forældre kan på samme måde få råd og vejledning hos den kontaktpsykolog, der betjener institutionen eller skolen, som barnet er tilknyttet. Udover råd og vejledning vil psykologen kunne bidrage med vurdering af barnets behov for evt. yderligere bistand, der nødvendiggør inddragelse af andre professionelle, herunder de sociale myndigheder eller lægesagkyndige. Børn kan i en akut vurderingsfase ved mistanke eller viden om overgreb tilbydes kontakt til psykologen i barnets institution eller skole. Psykologen kan vurdere, om barnet har behov for at få hjælp fra andre professionelle, herunder om barnet har behov for en egentlig psykologisk behandling. Forældre til det krænkede barn skal informeres om, at de også kan henvende sig anonymt til PPR eller Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik for at få råd og vejledning. Også når der ikke er tale om akutte situationer kan skoler og institutioner i samråd med forældre foranledige en indstilling af børn og unge til en pædagogisk eller psykologisk vurdering hos PPR. Forældre, børn og unge kan også selv anmode PPR om en pædagogisk psykologisk vurdering. 21

22 7.3. Opsamling og evaluering Specialgruppen sikrer, at såvel processen som den konkrete hændelse evalueres. Dette sker blandt andet ved, at de involverede får mulighed for at kommentere forløbet, men også ved en konkret intern opsamling af erfaringerne. Med udgangspunkt i erfaringerne fra processen vurderer Specialgruppen, om det skal give anledning til at ændre i denne vejledning. 22

23 8. Specialgruppen Specialgruppen er en tværfaglig strategisk gruppe, bestående af: Børn og unge-chef er formand ansvarlig for gruppens arbejde Leder og sagsbehandler fra Fællessekretariatet Pædagogisk chef for og konsulent fra Videncenter for Pædagogisk Udvikling Kommunikationsmedarbejder Psykolog fra Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Personale fra det personalejuridiske område Områdechef for det område, der er involveret i hændelsen Specialgruppen har ansvaret for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere krisesituationer i Børn og Unge. Formål: At sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer At opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse At pege på behov for efteruddannelse At vedligeholde vejledningsmateriale Specialgruppen træder til i følgende tilfælde: Ved dødsulykker eller alvorlige ulykker Ved mistanke om pædofili-sager og seksuelle krænkelser Ved alvorlige overgreb begået mod børn eller unge af børn eller unge Det er altid en børn og unge-chef og en områdechef, der vurderer, om en sag har en sådan karakter, at Specialgruppen skal indkaldes. Specialgruppen indkaldes altid ved politianmeldelse. Se medlemmer af Specialgruppen (link indsættes) 8.1. Task-force Afhængigt af den enkelte sag nedsættes ad-hoc en task-force, der skal arbejde konkret med sagen. Task-forcen består af en lokal leder, pædagogisk leder, områdechef og pædagogisk konsulent fra Specialgruppen. Herudover kan task-forcen indhente ekspertbistand fra videncentrene i Børn og Unge samt eksterne eksperter. Områdechefen er ansvarlig for task-forcen, der refererer til Specialgruppens formand. 23

24 Fællessekretariatet i Børn og Unge er sekretariat for Specialgruppen og dens formand. Organisationsdiagram vil blive indsat. 9. Begreber og lovgivning Nedenfor er nævnt en række uddybende beskrivelser af begreber, der ofte anvendes i sager om overgreb mod børn og unge. De fleste af begreberne i dette materiale er fra Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold, der er Socialministeriets inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab, udgivet oktober Anmeldelse, afvisning af Politiet kan afvise en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grund lag for at indlede efterforskning. Det vil sige, at politiet ikke foretager sig videre, og registrering sker alene i politiets eget register. Blufærdighedskrænkelse Blufærdighedskrænkelse handler om det forhold, at en person gennem sin adfærd opfører sig uterligt og derigennem krænker andres blufærdighed og/eller vækker forargelse ved sin adfærd. Den uterlige handling skal have relation til noget seksuelt og være af en vis grovhed for at kunne begrunde straf for blufærdighedskrænkelse. Handlingen er i sig selv ikke strafbar men bliver strafbar som følge af den anden persons opfattelse / oplevelse af handlingen. Blufærdighedskrænkelse omfatter fx beføling indenfor eller udenpå tøjet, kys, verbal uterlighed, beluring, forevisning og optagelse af utugtige billeder. Berøring med fx fingre, genstande, tunge udenfor skeden. (Sker der indtrængen i skeden falder forholdet ind under anden kønslig omgængelse end samleje.) Børneattest 13 Børneattesten indeholder oplysninger om sædelighedsforbrydelse begået mod børn under 15 år. Børneattesten skal indhentes af arbejdsgivere, når de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Medarbejder betyder her både ansat og frivillig medarbejder. Oplysninger i børneattesten slettes tidligst efter 20 år. Nogle oplysninger fremgår af attesten frem til pågældende fylder 80 år. Børn, der krænker børn Når et barn under 15 år overtræder et andet barn under 15 års seksuelle grænser, er der tale om, at et barn krænker et andet barn. 13 Se særskilt Børn og Unge-håndbogsmeddelelse herom 24

25 Grooming Grooming er en måde, som seksuelle krænkere ofte formår at manipulere med omgivelserne gennem løgn, bedrag, forførelse og eventuelt trusler. En proces, der ofte får krænkeren til at fremstå som en uskyldig og hjælpsom voksen. Henlæggelse af sag hos politiet Forbliver efterforskningen uden resultat henlægges sagen eller sagt med andre ord: politiets efterforskning indstilles. Incest Ordet incest kommer fra det latinske incestum (-us), der bedst oversættes med blodskam eller kønsforhold mellem nære slægtninge. Ordet incest indgår ikke direkte i Straffelovens tekst, men er alligevel et klart defineret juridisk begreb. I STL 210 tales om samleje mellem slægtninge i lige nedstigende linje, samleje mellem søskende eller anden kønslig omgængelse indenfor det direkte slægtskab. Incest/blodskam handler således alene om den seksuelle krænkelse, der sker indenfor slægten og i direkte nedstigende linje, dvs. barn af biologiske forældre, bedsteforældre, oldeforældre osv. Stedforældre, pleje- og adoptivforældre og andre voksne omsorgspersoner for barnet defineres juridisk udenfor begrebet incest/blodskam. Incest (og seksuelle overgreb i øvrigt) omhandler personer af begge køn, dvs. forhold af såvel heteroseksuel som homoseksuel karakter. Krænker Begrebet krænker er ikke en diagnose, men relaterer sig til den grænseoverskridende/krænkende handling en person udøver overfor en anden person. Det er ikke muligt at udpege krænkere alene ud fra deres sociale baggrund, status, alder eller fx udseende. Der findes i litteraturen flere forskellige beskrivelser af typer af krænkere. Der kan således findes opdelinger i to, tre eller fire typer. Desuden opdeles i mandlige og kvindelige krænkere. Såvel mandlige som kvindelige krænkere beskrives generelt som asocial i tænkemåde, føler sig forfulgt, har en lav angsttolerance og et lavt selvværd. Deres handlinger er ofte impulsstyrede, og de søger at opfylde egne behov gennem seksuelle handlinger. Krænkeren har oftest selv været udsat for alvorlige omsorgssvigt og/eller seksuelle overgreb i barndommen. Se også pædofili. Kønslig omgængelse Udtrykket anden kønslig omgængelse end samleje anvendes i straffeloven som udtryk for handlinger, der har samlejelignende karakter, fungerer som erstatning for samleje, fingre/genstande i skeden. Sådanne krænkelser ligestilles strafmæssigt med samleje. Omsorgssvigt Omsorg defineres traditionelt som dels et udviklingspsykologisk begreb og dels et etisk begreb. Det handler om relation mellem mennesker og om den måde, hvorpå et menneske har behov for 25

26 et andet menneskes opmærksomhed, indføling og medleven i livet. Når disse behov ikke opfyldes på passende måde, er der tale om omsorgssvigt. Omsorgssvigt defineres traditionelt som mangel på beskyttelse af børn, vold mod eller misrøgt af børn i betydningen aktiv eller passiv fysisk vold, aktiv eller passiv psykisk vold, seksuelt misbrug og strukturel vold (som en del af et samfunds struktur, hvor barnets sundhed og udvikling bringes i fare). Pornografiske billeder af børn I strafferetlig forstand tales her om optagelse af utugtige billeder, film e.l. af en person under 18 år med det forsæt at ville sælge eller på anden måde udbrede materialet. Billedmateriale i denne definition omhandler alle de i straffeloven nævnte seksuelle krænkelser, dvs. incest, samleje, anden kønslig omgængelse end samleje samt blufærdighedskrænkelse. Desuden omfattes billedmateriale, der viser børn, der har kønslig omgang med dyr eller med genstande. Optagelse, besiddelse samt udbredelse af pornografiske billeder af børn er strafbart. Pædofili Ifølge DSM IV (302.2.) den anvendte liste over diagnoser er en pædofil en person (oftest en mand), som retter sin seksualitet, sine seksuelle fantasier og adfærd mod børn. Mennesker, der er optaget af børnepornografi, betegnes pædofile. Nogle pædofile føler sig kun seksuelt tiltrukket af børn og ikke af voksne. Pædofili er almindeligvis en kronisk tilstand. Den forstyrrede seksualitet følges af udpræget besvær med at fungere socialt. Pædofili karakteriseres ved, at personen indenfor de seneste seks måneder gentagne gange har haft fantasier, seksuelt begær eller adfærd med seksuelt indhold med et mindreårigt barn. Den pædofile er pr. definition ældre end 16 år og er mindst fem år ældre end barnet. Påtaleopgivelse Anklagemyndigheden/politiet kan vælge at opgive en straffesag oftest på grund af manglende mulighed for at føre bevis for, at der er begået et strafbart forhold, jfr. RPL Påtaleopgivelse er ikke det samme som en frifindelse. Der er alene tale om, at der ikke foreligger tilstrækkeligt med bevismateriale til at føre bevis for den begåede strafbare handling. Seksualitet, børn Seksualitet og især børns seksualitet opfattes og beskrives på mangfoldige måder afhængig af bl.a. hvilken udviklingspsykologisk teori og forståelsesramme, man vælger. Det hører i dag til den almindelige opfattelse, at børn har en form for seksualitet, og at selv helt små børn kan opleve en form for seksuel opstemthed. Hos drengespædbørn ses fx erektion, og små børn (2-3 års alderen) oplever nydelse ved berøring af egne kønsorganer. Viden om børns normale seksuelle udvikling og seksualitet er vigtig som udgangspunkt for vurdering af, hvornår der er tale om seksualiseret, dvs. ikke normal/afvigende seksuel adfærd. Seksuelt overgreb Begreberne seksuelt overgreb og seksuelt misbrug er forskellige udtryk for enhver form for seksuel krænkelse udover blodskam, i daglig tale benævnt incest. I juridisk sprogbrug skelnes klart mellem blodskam/incest og andre seksuelle overgreb. I litteraturen i øvrigt er grænserne mere flydende. 26

27 Seksuelle overgreb indbefatter samleje, anden kønslig omgængelse end samleje og blufærdighedskrænkelse i strafferetlig forstand hvor relationen ikke er i direkte nedstigende linje. Seksuelt overgreb (og incest) begået af en voksen mod et barn kan kort defineres således, at der i sådanne tilfælde er tale om, at: Den voksne udnytter et barns tillid Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser I straffeloven skelnes mellem forskellige former for handlinger, der kan defineres som seksuelt overgreb/misbrug af børn: Voldtægt (STL 216). Samleje eller anden kønslig omgængelse mellem institutionspersonale og indsatte/anbragte (STL 219, 224 og 225). Samleje eller anden kønslig omgængelse med barn under 15 år (STL 222, 224 og 225). Samleje eller anden kønslig omgængelse med person under 18 år, der er pågældendes adoptivbarn, stedbarn eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse (STL 223, 224 og 225). Samleje eller anden kønslig omgængelse mod betaling med en person under 18 år (STL 223a, 224 og 225). Bagmandsvirksomhed i relation til prostitution (STL 228 og 229) og Børnepornografi (STL 230, 234 og 2235). Begrebet seksuelt overgreb anvendes tilsvarende, når et barn udviser seksuelt krænkende adfærd overfor et andet barn. I denne forbindelse er der alene tale om børn under 15 år, dvs. under den kriminelle lavalder. Seksuelt overgreb, stedbarn, plejebarn, adoptivbarn eller barn i anden form for varetægt Straffelovens 223 stk. 1 taler om seksuelle overgreb begået af en voksen omsorgsperson overfor enten stedbarn, plejebarn, adoptivbarn eller et andet barn / ung under 18 år, som er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse. Bestemmelsen omfatter således andre voksne omsorgspersoner, der indgår i et forældre (- lignende) forhold til barnet, dvs. stedforældre, plejeforældre og adoptivforældre men også fx ledere, lærere, pædagoger og medarbejdere i fritids- og foreningslivet. Seksuelle overgreb, signaler Nogle børn fortæller direkte om det, de har været udsat for eller har været vidne til. Et sådant udsagn skal tages alvorligt. Som udgangspunkt har børn ikke grund til at lyve eller fortælle fantasihistorier om seksuelle hændelser. Nogle børn udviser en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. Også det skal tages alvorligt og bør give anledning til bekymring for, om der kan være sket et seksuelt overgreb. 27

28 Dog findes der ikke en færdig tjekliste, så man kan sige, at hvis fem af nævnte signaler viser sig, så er der sket et overgreb på barnet. Som udgangspunkt må man derfor sige, at hvis et barn på nogen måde afviger fra en adfærd, man ville forvente af et barn i den alder og med den udvikling, er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet. Børn reagerer på enhver form for omsorgssvigt og mistrivsel og de signaler, der ses her, ses som udgangspunkt også i forbindelse med seksuelle overgreb. Nogle børn reagerer indad, bliver stille og isolerer sig. Andre børn reagerer udad, bliver aggressive og styrende i en gruppe. Børn reagerer positivt og med trivsel på gode oplevelser og sund udvikling. Børn reagerer tilsvarende (selv-)destruktivt på dårlige oplevelser og manglende omsorg og på enhver form for krænkelse af deres grænser. Sigtelse Når der hos politiet er begrundet mistanke om, at der er begået et strafbart forhold, kan der rejses sigtelse mod den formodede gerningsmand. Retsplejeloven indeholder ingen almindelig regel om, hvornår en person skal anses for sigtet. Derimod indeholder Retsplejeloven adskillige regler om den sigtedes rettigheder. Sigtelse fører ikke automatisk frem til en egentlig retssag. Afhængig af efterforskningens resultat og bevismaterialets stilling kan sigtelsen enten opretholdes og føres til retten, eller sigtelsen kan frafaldes enten af politiet eller af anklagemyndigheden. Straffeattest 14 Der findes tre typer af straffeattests. Den private, den offentlige og børneattesten. Fælles for alle tre typer gælder, at den person, straffeattesten omhandler, skal give skriftligt samtykke til, at attesten indhentes. Den private straffeattest udstedes til private, der anmoder om det. Den private straffeattest indeholder oplysning om domme, bøder og tiltalefrafald efter gældende bestemmelse. Oplysninger fremgår af den private straffeattest i hhv. 3 eller 5 år afhængig af typen af oplysning. Den straffeattest, der kan indhentes af offentlige myndigheder, indeholder de samme oplysninger som den private attest men oplysninger i denne offentlige straffeattest slettes tidligst efter 10 år fra den endelige afgørelse. Børneattesten indeholder oplysninger om sædelighedsforbrydelse begået mod børn under 15 år. Børneattesten skal indhentes af arbejdsgivere, når de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Det gælder både ansatte og frivillige medarbejdere. Oplysninger i børneattesten slettes tidligst efter 20 år. Nogle oplysninger fremgår af attesten frem til pågældende fylder 80 år. Tavshedspligt 15 Tavshedspligt betyder ikke, at du har pligt til at være tavs det betyder, at du skal have tilladelse til at tale. 14 Se særskilt Børn og Unge-håndbogsmeddelelse herom 15 Se særskilt Børn og Unge-håndbogsmeddelelse herom 28