Fastkurspolitik, penge- og finanspolitik
|
|
- Cecilie Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fastkurspolitik, penge- og finanspolitik Fastkurspolitik, penge og finanspolitik Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Claus Vastrup Professor emeritus Aarhus Universitet I årtier har beskrivelser og analyser af valutakursregimer taget udgangspunkt i den umulige trekant (ofte under navnet the macroeconomic policy trilemma ), der i overensstemmelse med den åbne renteparitet angiver, at det ikke er muligt for et land samtidig at have frie kapitalbevægelser, uafhængig penge- og rentepolitik samt fastkurspolitik. I den økonomiske politik er man derfor nødt til at fravælge (i hvert fald) et af de tre forhold. Despite the clarity and simplicity of this prediction, one is surprised by the frequency with which the lessons of the trilemma seem to be disregarded by policymakers, even today. (Obstfeld m.fl. (2005, s. 423). Keywords: The policy trilemma, fix exchange rates, fiscal policy in small, open economies JEL: E63, F32, F41, H63 1. Dansk Valutapolitik Danmark har efter den 2. verdenskrig med undtagelse af en kort periode fra slutningen af 1970erne og indtil 1982 haft en fast valutakurs som erklæret politik. Denne fastkurspolitik var indtil 1980erne kombineret med mere eller mindre snærende valutarestriktioner først på alle transaktioner og siden alene på kapitalbevægelser. I hele perioden var de frie kapitalbevægelser således fravalgt og størrre eller mindre selvstændighed i dansk pengepolitik tilvalgt i overenstemmelse med den umulige trekant. Siden den fulde liberalisering i 1988 af kapitalbevægelserne mellem Danmark og udlandet, der var et led i den finansielle integration i EU, er selvstændig pengepoltik fuldgyldigt valgt fra. Det danske renteniveau har siden været afhængig af renteniveauet i den omverden, hvortil Danmark har knyttet sin valuta. Efter FASTKURSPOLITIK, PENGE OG FINANSPOLITIK 1
2 etableringen af euroen har det entydigt været eurozonen. Men graden af overensstemmelse mellem renteniveauerne og dermed renteforskellen mellem ind- og udland har været afhængig af graden af tillid til den danske fastkurspolitik. En sådan tillid opnås ikke alene ved erklæringer, men også som følge af den førte politik, hvor Nationalbankens rentepolitik nok kan have en vis betydning i perioder med turbulens på valutamarkederne, men rentepolitikken kan vanskeligt være den endegyldige forklaring på tillid og troværdighed om fastkurspolitikken. Det skyldes, at renteforskelle mellem Danmark og eurozonen som følge af de frie kapitalbevægelser primært er udtryk for graden af markedets tillid til fastkurspolitikken. Afvigelser fra denne tillid følger ikke nødvendigvis snævert afvigelserne fra de underliggende forhold, der skal til for at sikre denne tillid. I perioder, hvor manglende tillid (endnu) ikke har manifesteret sig i markedet, eksisterer mulighederne for en selvstændig pengepolitik ikke, hvorfor en sådan politik ikke tids nok kan bruges i forhold til en uhensigtsmæssig udvikling på f.eks. betalingsbalancens løbende poster. Det komplicerer ligeledes anvendelsen af pengepolitikken, at dennes realøkonomiske virkninger fremkommer med tidsforskydning. Det interessante spørgsmål er derfor, hvilke krav der stilles til andre dele af den økonomiske politik, for at der i alle situationer kan etableres troværdighed om en fastkurspolitik. Spørgsmålet er i dansk sammenhæng påtrængende som følge af først den kombinerede finans- og valutakrise i 2008, hvor der var et nedadgående pres på kronen, og siden markedspresset i begyndelsen af 2015 for en opskrivning af den danske valuta. På det generelle plan er spørgsmålet relevant som følge af, at valutakursregimer med selvstændige valutaer og fast valutakurs i andre tilfælde ofte har vist sig at have begrænset levetid (se f.eks. Klein og Shambaugh, 2010, kap. 4). 2. Fastkurspolitik og intervention Fastkurspolitik kan selvfølgelig gøres (forholdsvis) troværdig gennem tilslutning til en monetær union. Det skyldes, at centralbankernes interventioner i form af køb og salg af udenlandsk valuta mod indenlandsk mønt til fastholdelse af valutakurserne mellem medlemslandene ikke eksisterer/ikke er mulig/ikke er nødvendig som følge af den fysiske cirkulation af en fælles mønt. Troværdighed opnås i første omgang, fordi den fælles mønt formodes at være vanskelig at erstatte med (nye) selvstændige nationale mønter og sedler. Denne troværdighed om eller fravær af valutakurser giver medlemslandene en vis frihed i den øvrige økonomiske politik, som det af hensyn til helheden er nødvendig at koordinere eller sætte grænser for. Det gælder især for finanspolitikken, og derfor har f.eks. eurozonen fastsat regler herom i vækst- og stabilitetspagten m.v. 2 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2014:1
3 Den fysiske binding af valutakursen som følge af en fælles mønt findes ikke mellem lande med selvstændige valutaer, hvorfor omdrejningspunktet i et fastkursregime her er centralbankernes intervention i valutamarkedet. I formelle aftaler om fastkursregimer er det en sådan pligt til intervention, som er det første og centrale element i aftalen. Da valutakurser er relative priser, vil antallet af forpligtelser til intervention ofte eller i hvert fald reelt være èn mindre end antallet af deltagende valutaer. Det såkaldte n-1 forhold, hvor n er antallet af deltagende valutaer, var et centralt element i Bretton Woods systemet, der var bygget op som et fastkurssystem med interventionspligt i forhold til US-dollar. Konstruktionen gav anledning til kritik af USA s manglende forpligtelse til (og mulighed) for fastholdelse af dollarens værdi i forhold til de andre valutaer i samarbejdet. De andre deltagere havde derimod interventionsforpligelse og derfor en valutakurspolitik. USA havde ikke (mulighed for) en sådan politik, men (formel) frihed i andre dele af sin økonomiske politik. I størstedelen af perioden havde USA dog pligt til at indløse US-dollar med guld. Andre fastkursregimer kender selvfølgelig også denne problemstilling. Det gælder f.eks. EMS-samarbejdet, hvor Tyskland var landet uden forpligtigelse til intervention. Den samme frihed gælder (reelt) også for eurozonen i ERM2- samarbejdet, men på grund af størrelsesforholdene har det her kun minimal betydning. Interventionsforpligtigelsen er i ERM2 (reelt) hos de andre deltagere i samarbejdet og dermed hos Danmark, der således har et formelt og reelt ansvar for sin egen fastkurspolitik. Det ændres ikke som følge af de udsvingsmarginer omkring den faste valutakurs, som er aftalt eller udmeldt. Sådanne marginer er, sålænge de er af begrænset omfang, alene en praktisk foranstaltning, som skal reducere behovet for centralbankens interventioner på valutamarkedet. Sålænge den aktuelle valutakurs er inden for udsvingsmarginen, har centralbanken en meget begrænset frihed til at påvirke rente- og likviditetsforhold i den pågældende valuta, og så snart valutaen rammer den øvre eller nedre interventionsgrænse, skal centralbanken intervenere. I et fastkurssystem mellem selvtændige valutaer er intervention i valutamarkedet derfor det centrale eller afgørende pengepolitiske instrument. 3. Finanspolitik Det er selvfølgelig et væsentligt spørgsmål, hvilke begræsninger et fastkurskurssamarbejde med interventionsbehov og evt. -pligt lægger på den øvrige økonomiske politik. I tilfælde af spekulation i en nedskrivning af landets valuta skal centralbanken købe sin egen valuta mod salg af fremmed valuta. Det kræver en valutabeholdning, som på kort sigt måske kan suppleres ved renteforhøjelse og privat kapitalimport eller gennem låntagning hos andre centralbanker. FASTKURSPOLITIK, PENGE OG FINANSPOLITIK 3
4 Men uanset om centralbanken er villig og har politiske muligheder for at hæve renten betragteligt, er det langt fra sikkert, at der herved fremkommer tilstrækkelig med privat kapitalimport. Det kan skyldes både spekulation og underskud på betalingsbalancens løbende poster, som ikke nødvendigvis eller kun i begrænset omfang reagerer på renteforhøjelser. Som bl.a. de danske erfaringer med betalingsbalanceunderskud fra primo 1960erne til 1990 viser, kan der derfor være behov for at stramme finanspolitikken. Det gælder, hvis man vil undgå, at markedet på tumultagtige vis og uden varsel til tider gennemtvinger en hurtig tilpasning af betalingsbalancen. Det kan også være, at udviklingen på betalingsbalancen og den bagved liggende opsparings-/investeringsbalance ikke vurderes at være hensigtsmæssig i velfærdsmæssig henseende f.eks.i forholdet mellem generationer. I tilfælde af markedspres for en opskrivning af et lands valuta kræver en fastholdelse af valutakursen, at centralbanken køber udenlandsk valuta mod salg af sin egen valuta. Der er således ikke behov for en valutabeholdning, men alene for at centralbanken kan levere egen valuta, hvilket kan ske ved at modtage indskud eller ved at lade seddelpressen løbe. Det kan isoleret set ske uden begrænsninger, hvilket derfor også gælder centralbankens intervention på valutamarkedet. Derimod er der en begrænsning på centralbankens muligheder for at nedsætte renten i det negative område på grund af publikums muligheder for og begrænsede omkostninger ved at anbringe formue i nulforrentede sedler. Selvom der ikke er begræsninger på centralbankens mulighed for at trykke sedler og modtage indskud, kan både udenlandske og indenlandske hensyn tilsige, at man alligevel begrænser sådanne pres gennem andre tiltag. Begge hensyn kommer igen fra betalingsbalancen, idet årsagen til spekulation i en opskrivning af en valuta som oftest er store og vedvarende overskud på betalingsbalancen. Det udenlandske hensyn følger af de depressive og muligvis finansielt destabiliserende virkninger på omverdenen, som udgår fra betalingsbalanceoverskud. Det indenlandske hensyn kan være til den indenlandske finansielle stabilitet og balancen mellem sektorer samt igen velfærden i forholdet mellem forskellige generationer. Dertil kommer, at et revalueringspres kan medføre en længere periode, hvor en stor del af landets udenlandske nettotilgodehavende reelt er nationaliseret i form af en forøgelse af nationalbankens som regel lavt forrentede valutabeholdning. I hvert fald i små, åbne økonomier reduceres sådanne overskud bedst gennem ændringer af finanspolitikken i ekspansiv retning. Samtidig har stram finanspolitik understøttet af tidligere strukturændringer med tilsvarende virkninger på den indenlandske efterspørgsel i den aktuelle danske situation formentlig været årsag til de nævnte overskud og dermed presset på valutakursen. Som følge af muligheden for frit at bruge seddelpressen er det økonomiskpolitiske pres for en finanspolitisk ekspansion væsentligt mindre ved betalingsbalanceoverskud end i tilfælde af betalingsbalanceunderskud og et nedskrivnings- 4 NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2014:1
5 pres, der giver træk på valutastillingen og et pres for en stramning af finanspolitikken. Det er denne asymmetri i trækket på valutareserven og dermed forskellen i presset for reaktioner mellem underskuds- og overskudslande, som gør, at fastkursregimer mellem selvstændige valutaer antages at have en depressiv bias. 4. Konklusion og et forslag I et lille, åbent samfund med selvstændig valuta og fast valutakurs er der af hensyn til troværdigheden ikke alene behov for et beredskab til intervention i valutamarkedet, men også for en orientering af finanspolitikken mod betalingsbalanceunderskud eller -overskud. Pengepolitik er næppe tilstrækkelig virksom til med rettidig omhu alene at sikre troværdighed om den valgte placering i den umulige trekant. I Danmarks aktuelle situation kan et markedspres for en revaluering af den danske krone formentlig tilskrives de fortsatte overskud på betalingsbalancen og dermed et stort tilgodehavende i udlandet. Presset kan imødegås ved f.eks. at lade de finanspolitiske 2020-planer og deres efterfølgere sigte ikke alene mod (strukturel) balance på de offentlige finanser inden for planlægningshorisonten, men successivt at lade summen af de offentlige finansers (evt. strukturelle) saldo tillagt det aktuelle (evt. de to sidste års) overskud på betalingsbalancen sigte mod balance. I tilfælde af betalingsbalanceunderskud skal det successive sigte være balance af (evt. den strukturelle) saldoen på de offentlige finanser fratrukket det aktuelle (evt. to sidste års) numeriske underskud på betalingsbalancen. Som følge af den gradvise ekspansion henholdsvis kontraktion af finanspolitikken, der er afpasset efter betalingsbalancen, etablerer forslaget et træk mod ligevægt på sidstnævnte. Når betalingsbalancen er bragt i ligevægt, vil forslaget tendere mod at etablere ligevægt på de offentlige finanser. Begge dele vil ligesom i 2020-planerne finde sted inden for rammerne af en regelbaseret finanspolitik. En sådan udformning af successive planer for det mellemfristede forløb vil være ensbetydende med, at man i den økonomiske politik også sigter mod balance mellem den private sektors opsparing og investering. Finanspolitikken kan som antydet suppleres med strukturændringer, der trækkes den indenlandske efterspørgsel i relevant retning. Hverken balance på betalingsbalancen eller i den private sektor følger af de nuværende rammer for finanspolitikken. Den foreslåede ramme for den økonomiske politik vil være stabilitetsorienteret modsat forslag, om at modvirke det aktuelle betalingsbalanceoverskud gennem en forringelse af konkurrenceevnen ved overenskomstforhandlinger el. lign. Sådanne forslag bringer mindelser om den samme uheldige anvendelsen af konkurrenceevneparameteren ganske vist med modsat fortegn og i form af valutakursændringer - som blev anvendt sidst i 1970erne og først i 1980er. Her blev konkurrenceevnen benyttet med henblik på at påvirke betalingsbalancen, mens FASTKURSPOLITIK, PENGE OG FINANSPOLITIK 5
6 hensynet til beskæftigelsen blev reguleret af finanspolitikken. Som vist sidst i 1980erne er finanspolitik og ikke konkurrencevnepolitik det rette instrument at rette mod betalingsbalancen, hvis man skal op på en stabil vej mod samtidig ligevægt for betalingsbalance og beskæftigelse. Relevante strukturreformer skal via arbejdsudbud og konkurrenceevne samtidig tilgodese beskæftigelsen. Litteratur Klein, M.W. og J.C.Shambaugh Exchange Rate Regimes in the Modern Era. Cambridge, Mass. Obstfeld, M., J.S.Shambaugh og A.M.Taylor (August). The Review of Economics and Statistics. 87(3), s NATIONALØKONOMISK TIDSSKRIFT 2014:1
Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereMAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve
DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer
Læs mereMAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm
MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer
Læs mereMAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN
FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt
Læs mereMAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:
AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk
Læs mereMAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve
DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs merePengepolitikken i Danmark
UNDERVISNINGSSÆT 3: PENGEPOLITIK Pengepolitikken i Danmark Har du tænkt over, hvorfor eurokursen har været stort set den samme, hver gang du har været på ferie i et euroland? År efter år? Det er slet ikke
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereMAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER 1. Nationalregnskab og betalingsbalance Y = C + I + G +
Læs mereForelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union
Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle
Læs mereFørst vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.
28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mere7. Udenrigshandel og betalingsbalance
7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet
Læs mereTroværdighed i økonomisk politik Den danske Finansanalytikerforening 2. december 2004
DANMARKS NATIONALBANK Økonomisk Afdeling Anders Møller Christensen 1. december 2004 G:\PENGE\TALER\DDF_dec 2004\Troværdighed i økonomisk politik.doc Kopi: Troværdighed i økonomisk politik Den danske Finansanalytikerforening
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mere7. Udenrigshandel og betalingsbalance
7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet
Læs mereMAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk
Læs mereOpgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger
Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i
Læs mereSTYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK
18. december 2003 STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK I. GENERELLE PRINCIPPER Ved tiltrædelse af Den Europæiske Union
Læs mereVismænd om betalingsbalance og valutakurser
Vismænd om betalingsbalance og valutakurser Betalingsbalancen har i en årrække ikke været på vismændenes dagsorden. Det kan skyldes de aktuelle overskud og andre gode nøgletal. Men der er ikke analytisk
Læs mereRettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen
Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger
Læs mere50 år med Kvartalsoversigten
107 50 år med Kvartalsoversigten Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbankens Kvartalsoversigt er et centralt instrument for Nationalbankens kommunikation af penge- og
Læs mereEUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK
EUROPÆISKE RAMMER FOR DANSK ØKONOMISK POLITIK Niels Thygesen Professor (emer.) KU, dr.polit.* De økonomiske Råds jubilæumskonference, København, den 7. december 2012 *Medlem af DØRs formandskab 1984-85,
Læs mereMundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming
Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1
MAKROøkonomi Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt Vejledende besvarelse Opgave 1 Antag en lille åben økonomi med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser. Landet har oparbejdet et pænt
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt
Læs mereØvelse 12 - Åbne økonomier
Øvelse 12 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 26. november 2008 Vi vender os nu imod åbne økonomier, dvs. at varer, tjenesteydelser og finansielle produkter kan bevæge sig mellem lande. Dette betyder at
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereNationalbankdirektør Lars Rohdes indlæg ved Europaudvalgets høring: "The European Crisis and the Development of the European Union"
DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Lars Rohdes indlæg ved Europaudvalgets høring: "The European Crisis and the Development of the European Union" tirsdag den 26. februar 2013 i Folketingets Landstingssal
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereNote 8. Den offentlige saldo
Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereUsikkerhed om Donald Trumps retning for USA
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mere1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?
MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af
Læs mere.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV
.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV,GHHQÃPHGÃHQÃIDVWÃYDOXWDNXUVÃHUÃGHOVÃDWÃXQGJnÃYDOXWDNXUVXVLNNHUKHG GHOVÃDWÃIRUDQNUHÃ NRQRPLHQÃWLOÃHWÃRPUnGHÃPHGÃHQÃVWDELOLWHWVRULHQWHUHW SHQJHSROLWLNÃ RJÃ HQÃ ODYÃ
Læs mereMAKRO 1 TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER. 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og kapitalbevægelser. Fra nationalregnskabet: Y = C + I + G + NX
TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 7 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mere.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW
'DQPDUNRJHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW NRQRPLPLQLVWHULHWÃRJÃ)LQDQVPLQLVWHULHW Ã ÃÃÃÃ 'DQPDUNÃRJÃHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW $SULOÃ
Læs mereKapitel 3. Økonomisk og Monetær Union
Kapitel 3. Økonomisk og Monetær Union Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta. (Konsoliderede traktater om Den Europæiske Union, artikel 3-4) SOM TAGER I BETRAGTNING,
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken
Læs mereDet lange lys på den økonomiske politik. Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Det lange lys på den økonomiske politik Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Storm P -Har Herren tabt noget? -Tjah øh min portnøgle! -Har de tabt den her? -Næh der var henne i den
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.
Læs mereFinanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj
Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda
Læs mereDanske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7
Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereI et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)
MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)
Læs mereDen europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup
Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herningsholm Gymnasium HHx International Økonomi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug. 2012 maj 2013
Læs mereØvelse 15. Tobias Markeprand. 16. december 2008
Øvelse 15 Tobias Markeprand 16. december 2008 1 Opgave 19.8 Politik koordinering og verdensøkonomien Betragt en åben økonomi hvor den reale valutakurs er fast og lig 1. Forbrug, investeringer og offentligt
Læs mereBudgetlovens nye vagthund
Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den
Læs mereMultiple Choice-test. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2
Multiple Choice-test Til hvert kapitel er en MC-test, der består af 4 under-tests. Hver af disse under-tests består af 4 udsagn, som du skal tage stilling til, om er korrekte. Der kan godt være flere korrekte
Læs mereØkonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15
Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten
Læs mereFinanspolitisk vagthund i Danmark
Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste
Læs mereMAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve.
CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: Forelæsning 11 Pensum: Mankiw kapitel 12 Aggregeret Efterspørgsel i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX
Læs mereVismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 50 Offentligt Side 0 af 9 Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen TIL EUROPAUDVALGET 2009 DEN ØKONOMISKE KONSULENT EU-SEKRETARIATET 8. juni 2009 Side
Læs merepengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF?
HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Læs mereØvelse 17 - Åbne økonomier
Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)
Læs mereER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING?
ER EUROEN DEN BEDSTE LØSNING? Oplæg ved høring i Fællessalen, Christiansborg, 21. marts 2009 Niels Thygesen* *Professor i økonomi, Københavns Universitet (emeritus), dr. polit., Medlem af Delors-udvalget
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereFastkurspolitikkens betydning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen
Læs mereFORETAGER KINA VALUTAKURSMANIPULATION?
30-5-2012 AAU FORETAGER KINA VALUTAKURSMANIPULATION? Bachelorprojekt i samfundsøkonomi udarbejdet af Titelblad Modul 19 - Bachelorprojekt Titel: Foretager Kina valutakursmanipulation? Projektperiode: februar
Læs mereØMU ens økonomi. ØMU ens økonomi
Dansk medlemsskab af den Økonomisk og Monetære Union er et spørgsmål om valg af valuta- og pengepolitisk regime, og bør derfor primært blive vurderet i forhold til effekterne på længere sigt. Deltagelse
Læs mereØkonomiske konsekvenser af ØMU en Claus Vastrup
Økonomiske konsekvenser af ØMU en Claus Vastrup DIIS Working Paper 2009:01 CLAUS VASTRUP Professor i økonomi ved Århus Universitet Artiklen er udarbejdet efter et DIIS-seminar d. 12.12.2008. DIIS WORKING
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereDen økonomiske og monetære union
Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2017-18 Institution Tønder Handelsskole og Det Blå Gymnasium Tønder, Martin Hammerichsvej 3, DK - 6270 Tønder
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereValutakursregimer og gennemsigtighed
57 Valutakursregimer og gennemsigtighed Peter Ejler Storgaard, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Debatten om gennemsigtighed i pengepolitikken har været at finde i den økonomiske litteratur gennem mere end
Læs mere23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest
23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004
OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereIS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.
IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mereHjemmeopgave 2. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Hjemmeopgave 2 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 15. Opgave 1 Vurdér og begrund kort, om hvert af følgende udsagn er korrekt,
Læs mereHvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30.
Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. november 2015 - offentligt altså Er der så meget gæld? Offentlig gæld, netto
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereRente og udbytte af Danmarks udlandsgæld
23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse International økonomi B tda@silkehs.dk International økonomi B HH2A, HH2B, HH2C, HH2D, HH2F og HH2G 2010/11
Undervisningsbeskrivelse International økonomi B tda@silkehs.dk International økonomi B HH2A, HH2B, HH2C, HH2D, HH2F og HH2G 2010/11 Grundlæggende er følgende kapitler Meget vigtige: 2.1, 4, 7, 8, 9, 10,
Læs mere