Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK
|
|
|
- Erik Laugesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK
2 Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer
3 Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene? Et stigende antal levendefødte soen er presset ikke alle grise får nok mælk Energi: Laktose er den primære kulhydratkilde i mælkeprodukter Laktose er den eneste energikilde nyfødte pattedyr kan udnytte i rigelige mængder Protein: Mælkeprotein har en god aminosyre profil og det er vigtigt med byggesten til udvikling af fordøjelseskanalen. Kan dog erstattes af andre letfordøjelige animalske proteinkilder uden negativ effekt på produktiviteten.
4 Typiske mælkeprodukter Fra komælk og restprodukter fra human-industrien. Skummetmælkspulver Sødmælkspulver Vallepulver Valleproteinkoncentrat (WPC) Opkoncentreret laktose Skummetmælkspulver: Bedste aminosyresammensætning i forhold til pattegrisenes behov, men dyrt. Ses derfor oftest i sammenblanding med vallepulver.
5 Hvad skal jeg vælge? Problemstilling: Der er mange produkter på markedet Der mangler uvildig viden på området
6 En mælkeerstatning bør vurderes efter Fravær af vegetabilske proteinkilder Et produkt der ligner soens mælk mest muligt Højt indhold af laktose og mælkeprotein eller plasmaprotein (-UK) HUSK! Råmælken ER alfa-omega pga. vigtige antistoffer (immunoglobuliner)! Mangel på råmælk: Hvis grisene får en energirig mælkeerstatning kan de overleve nogle dage, men vil så dø af besætningspecifikke sygdomme som de mangler råmælksantistoffer imod.
7 Vurdering af mælkeerstatninger SRDK har set på indholdet af forskellige mælkeerstatninger hvor det var muligt at indhente oplysninger. Grov-vurderet teoretisk efter: Indhold af fordøjeligt råprotein Indhold af laktose Fravær af vegetabilske proteinkilder
8 Gruppe 1 Produkter vi vurderer har højest indhold af både mælkeprotein og laktose. Godt til de yngste pattegrise. DLA-group s Elite Milk PIGI Vitfoss s Grifor Agrokorn s Danmilk Allround
9 Gruppe 2 Mælkeerstatninger med lidt mindre indhold af mælkeprotein men stadig meget laktose: Agrokorns Danmilk Ideal Agrokorns Danmilk Top-Up
10 Gruppe 3 Mælkeerstatninger baseret på vallepulver med indhold af vegetabilske proteinkilder: Vitfoss s Grisat Agrokorn s Danmilk Feed Vilofarm s Nuklospray Yoghurt Kan fungere bedre til lidt ældre grise
11 Andre produkter Produkter hvor vi ikke kender den procentvise sammensætning: DLA-group s Elitemilk PIGI W SamaVet s Samastart Nutriscan s YoghurLac Provimi s Rescuemilk og RescueSmooth (3S) Ralco s Birthright + følgemælk (Brdr. Ewers) Supp-Le-Milk (Vivet) + evt. flere
12 Andre muligheder for at vurdere forskellige produkter Vejehold i farestald Smagelighedstest Omrøringstest og henfaldstest Praktisk anvendelighed i mælkeanlæg Opformering af bakterier hygiejnetest
13 Mælkeanlæg hvordan fungerer det? Mælk opblandes i tank/beholder Ledes ud i rørsystem gennem farestalden Hver faresti har monteret en kop opkoblet til rørsystemet Pattegrisene aktiverer ventil i koppen og får mælk Der kan køres med forskellige mælkeblandinger og prestartere alt efter grisenes alder og behov Kopperne vaskes og systemet desinficeres med jævne mellemrum
14 Anlæg på det danske marked 3S SCA European Protein Brdr. Ewers Vivet Mellem kr. pr. faresti i investering
15 VSP s erfaringer Anlæg fra 3S, mælk fra Provimi Fase 1: Suppl. mælk reducerede dødelighed i kuld med 14 grise + 0,7 gris pr. kuld v. fravænning Ikke større tilvækst pr. gris pr. dag v. suppl. mælk Fase 2: Søer kunne passe 18 grise pr. kuld fra kuldudjævning med en dødelighed på 11 %.
16 Fase 1 VSP resultater udjævnet til 14 grise
17 VSP resultater udjævnet til 14 grise Tilvækst, her skete der ingen ændringer (store grise var stadig store, små grise stadig små osv.)
18 Fase 2 VSP resultater udjævnet til 18 grise (4 mere end patter)
19 VSP resultater omkostninger til mælk 14 grise pr. so: 4 kr/gris (Rescuemilk) 4,9 kr./gris (smooth) I alt 8,9 kr./frav. gris v. 26 dages frav.alder 18 grise pr. so: 9,8 kr./gris (Rescuemilk) 10 kr./gris (Smooth) I alt 19,8 kr./frav. gris v. 26 dages frav.alder
20 VSP perspektiver Omkostning ifølge 3S: Ca kr./faresti inkl. montage Omkostning til mælk = ca. 15 kr./gris Arbejdsforbrug = ca. ½ time/kuld (opblanding, vaskning osv.) Kan eftermonteres også med rørføring under gulvet Dét vi sigter efter: Højere fravænningsvægt og lavere dødelighed Udjævne kuldene til >16 grise Færre/Ingen ammesøer Færre timer brugt på flytning af grise Alle grise fravænnes med ugeholdet Mere ensartede grise (vægt) ved fravænning Lavere alder ved såvel 30 kg, som ved slagtning
21 Økonomi teoretiske beregninger af konsulent Preben Høj Omkostninger: Mælkeanlægget, forrentning og afskrivning Mælkeanlægget, vedligeholdelse Tid til pasning af anlægget Mælkeprodukter Mulige indtægter: Højere fravænningsvægt Lavere dødelighed Tidsbesparelse til etablering af ammesøer Foderomkostninger til ammesøer Pasning af ammesøer Flere årssøer i samme antal farestier?
22 Forudsætninger før mælkeanlæg årssøer 4 ugers fravænning 45 faringer/uge 16.0 levendefødte/kuld Kuldstørrelse efter udjævning = 14 grise Ammesøer i gns. = 11 % (0,5 død/kuld inden udjævning) Behov for antal farestier = 5 hold x 45 x 1.11 = 250 farestier Fravænningsvægt: 7,0 kg Dødelighed indtil fravænning: 12,0 %
23 Forudsætninger efter mælkeanlæg årssøer 4 ugers fravænning 45 faringer/uge 16.0 levendefødte/kuld Kuldstørrelse efter udjævning = 15,5 16,0 grise Ammesøer i gns. = 0 % Behov for antal farestier = 5 x 45 = 225 farestier Fravænningsvægt: 7,2 kg Dødelighed indtil fravænning: 10 %
24 Beregnede omkostninger I Mælkeanlægget, forrentning og afskrivning Investering = 600, ,-/faresti = , (250 farestier). 5 års levetid og 7 % rente = ,-/år Mælkeanlægget, vedligeholdelse 7½ %/år = , ,- Tid til pasning af anlægget ½ time/kuld x 45 kuld x 52 uger x 170,-/time = ,-/år
25 Beregnede omkostninger II Mælkeprodukter, anslået ved 16 grise/kuld Mælk/smooth g/gris/dag = 20g i 14 dage/40g i 12 dage Mælk: 14.4 gris/kuld x 14 dage x 20 g = 4.0 kg/kuld 4.0 kg/kuld x 22,5 kr/kg = 90,-kuld 45 kuld/uge x 52 uger x 90,-/kuld = ,-/år Smooth: 14.4 gris/kuld x 12 dage x 40 g = 6.9 kg/kuld 6.9 kg/kuld x 15 kr/kg = 104,-/kuld 45 kuld/uge x 52 uger x 104,-/kuld = ,-/år
26 Beregnede indtægter I Højere fravænningsvægt, 0,2 kg/gris grise/år x 0,2 kg x 12,-/kg = ,-/år Lavere dødelighed, -2%-point 45 kuld x 0,32 gris/kuld x 52 uger x 240,-/gris = ,-/år Tidsbesparelse til etablering af ammesøer 5 stk/uge x 0,33 time x 170,-/time = ,-/år
27 Beregnede indtægter II Sparede foderomkostninger til ammesøer 26 foderdage med gns. 6,5 FE/dag x 1.80 kr/fe = 304,-/ammeso 5 ammesøer/uge x 52 uger x 304,- = ,-/år Sparet pasning af ammesøer Anslået ½ time/ammeso 5 stk./uge x ½ time x 52 uger x 170,-/time = ,-/år
28 Beregnede indtægter III Flere årssøer i samme antal farestier? 11 % flere årssøer = årssøer Ekstra indtjening efter arbejdsløn: 110 årssøer á 3.500,- = ,- Miljøtilladelse Løbepladser Drægtighedspladser Smågrisestald
29 Udgifter ved 1000 årssøer
30 Indtægter ved 1000 årssøer
31 Praktiske erfaringer Esben Graff, 1300 årssøer, heraf renracede (Yorkshire). Anlæg fra 3S, mælk fra Provimi, opsat december Opsætning af markmænd, ca. 3 dage for 3 mand pr. sektion (i alt 312 farestier). Uden montering kr. pr. sti. Forventet forbrug af mælk og smooth kr/år. Drikker lidt mere end forventet. I hvert fald for 15 kr./gris. Rengør kopper hver dag og anlæg én gang om ugen. VIGTIGT! Minivådfoderanlæg. Tænk alle kroge ind! Ikke mindre tidskrævende, men man bruger tiden anderledes.
32 Praktiske erfaringer Fordele i fht. tidligere brug af nuklospray yoghurt: Mere rent Mindre fysisk arbejde Tilgængeligt døgnet rundt Lægger 2 grise mere til end der er patter til Færre ammesøer ved kuldudjævning Kvikkere grise, bedre til at gå til soen Færre der falder fra, færre opsamlingssøer
33 Produktionsresultater Fravænnet pr fravænning 10,3 11,6 Fravænnet pr. kuld 12,5 12,8 Fravænningsvægt 5,9 6,6 Diegivningsperiode 31,1 28,2 Kuld pr. årsso 2,21 2,32 Fravænnede grise pr. årsso 27,5 29,6 før efter Resultaterne samlet for både avls- og produktionssøer. Anlægget har allerede tjent sig hjem, men muligvis fordi de er en avlsbesætning.
34 Opsummering Der mangler uvildig viden om mælkeerstatninger til pattegrise. Vigtigt ved vurdering af mælkeerstatning: Fravær af vegetabilske proteinkilder, samt højt indhold af laktose og mælke/plasma protein. Der er i øjeblikket 5 forskellige forhandlere af mælkeanlæg i DK. SRDK vil i fremtiden prøve at samle erfaringer med de forskellige anlæg. VSP ser mælkeanlæg som en del af løsningen på at soen passer flere af sine egne grise med en lav dødelighed. Teoretiske beregninger: Omkostninger næsten lige så store som indtægter, men en billigere mælk kan måske være løsningen. Praktiske erfaringer: Produktionsresultaterne rykker sig i positiv retning, især for avlsdyr, men rengøring kræver prioritering.
MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN
MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4
Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø
Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
BEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere
Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
FLASKEHALSE I SOHOLDET
FLASKEHALSE I SOHOLDET Fagligt nyt den 27/9 2017 Michael Groes Christiansen & Nikolaj Kleis Nielsen 26/09-2017 FLASKEHALSE I SOHOLDET Hvordan optimeres so anlægget? Hvad skal specielt overvejes ved nybyggeri/renovering?
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning
Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning Baggrund Kun 60% af grisene på 8 kg har lært at æde inden fravænning. Anne Marie Van Bussel 2013 Kun 50% af grisene på 6 kg har lært at æde inden fravænning
SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE
KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
FARESTIER TIL LØSE SØER
FARESTIER TIL LØSE SØER Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker, [email protected] VSP Innovation, Staldsystemer VSP TAKE HOME MESSAGES Faresti - Fremtiden er løse søer i farestalden Indretning soen er løs Der
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Bedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE
MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1125 Mælkeerstatning forbedrer ikke de mindste pattegrises evne til at overleve eller vokse. INSTITUTION: FORFATTER: UDGIVET: SEGES SVINEPRODUKTION,
SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD
SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD ERFARING NR. 1408 En forundersøgelse med supplerende mælk i et mælkekop-anlæg i farestien viste lavere dødelighed fra kuldudjævning til fravænning, fra
MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Soens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.
HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.
Farestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., [email protected], Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Udnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
GRISEN. Fra fødsel til den første leveuge. Supplement og tilbehør
GRISEN betyder at dyrke værdi. Det har været andelens opgave i langt over 100 år. For dig betyder det, at de produkter vi tilbyder er nøje udvalgt i forhold til at de skal give Value for money til glæde
PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER
PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? 21. marts 2018 Fredericia Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi ET FREMTIDSSIKRET SOHOLD
PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Når målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE
01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04
Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
SMÅGRISEN. Fra fødsel til efter fravænning. Supplement og tilbehør. 1 uge før og efter fravænning. Side 6-7
SMÅGRISEN betyder at dyrke værdi. Det har været andelens opgave i langt over 100 år. For dig betyder det, at de produkter vi tilbyder er nøje udvalgt i forhold til at de skal give Value for money til glæde
Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen. 37 grise pr. årsso. Fokus på optimale løsninger
Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen 37 grise pr. årsso Fokus på optimale løsninger Piglet Saver Patenteret viden, der hjælper svagfødte grise godt i gang Positiv invirkning på grisens energiniveau,
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER
ØKONOMI VED SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIER NOTAT NR. 1426 Supplerende mælk i farestier kan erstatte brugen af ammesøer. For at opnå samme produktionsøkonomi med supplerende mælk skal der opnås en reduktion
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
SO-SEMINAR EN SUND SO MED STÆRKE GRISE. Lola Tolstrup, Thomas Thymann, Marie Louise Pedersen FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET 21. marts 2018 Fredericia EN SUND SO MED STÆRKE GRISE Lola Tolstrup, Thomas Thymann, Marie Louise Pedersen 2.. SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET 1. Sund so klar
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Du passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Pigger Cream. - Et unikt flydende koncept til avanceret opdræt af pattegrise
- Et unikt flydende koncept til avanceret opdræt af pattegrise Et innovativt flydende mælkeprodukt til livskraftige pattegrise Velsmagende UHT-mælk i flydende form er et unikt produkt på markedet og noget
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I
Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men
MANAGEMENT I FARESTALDEN
MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons
Reduktion af dødelighed
12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater
EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
