e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark
|
|
- Laurits Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No Etsprogede og tosprogede med og uden sprogproblemer Anders Højen & Dorthe Bleses
2 Af: Anders Højen, lektor, ph.d., Center for Børnesprog, Syddansk Universitet. Dorthe Bleses, lektor, ph.d., Centerleder ved Center for Børnesprog, Syddansk Universitet. Etsprogede og tosprogede med og uden sprogproblemer En undersøgelse foretaget ved Syddansk Universitet af sprogvurderinger har vist at flere faktorer har indflydelse på børns dansksproglige udvikling allerede i treårsalderen. Rapporten kan findes i Center for Børnesprogs E-prints som er tilgængelige via websiden I nærværende artikel fokuseres på to faktorer, nemlig forældres uddannelse, og oprindelsesland. Den sidstnævnte faktor er i praksis det samme som tosprogethed. Der ses på hvor mange børn der har lav score i sprogvurderingen og dermed ser ud til at have brug for sproglig indsats. Lav score vil her (omtrentligt) sige at barnet scorer på højde med de 15% lavest scorende i et dansksprogligt normeringsstudie (under 15%-percentilen). Mere præcis metodebeskrivelse kan læses i Bleses (2009). Sprogvurderingerne så udelukkende på status i dansksproglig udvikling, så hvor intet andet er nævnt, refererer sprog og sproglig til dansk. Forældres uddannelse Der er en ret lineær sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og antallet af børn med lav score i dansk ifølge de sprogvurderinger, se Figur 1. Uddannelsesniveau defineres her efter den højest opnåede uddannelse af en eller begge forældre Andel med lav score i % Figur 1. De børn blev delt ind i grupper afhængig af forældrenes højest opnåede uddannelse; grafen angiver hvor mange børn i hver gruppe (i procent) der har lav score i den danske sprogvurdering (defineret efter de 15% lavest scorende i et normeringsstudie). Højen & Bleses 1
3 I gruppen af børn hvis forældre har grundskolen som eneste uddannelse, er der 42% der har lav sprogscore; i gruppen af børn hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, er det kun 9% der har lav score. En lignende sammenhæng findes mellem børnenes sprog og forældrenes jobsituation. Det er indlysende nødvendigt at fremtidig forskning undersøger hvordan disse sammenhænge opstår. Ellers kører den sociale arv videre i en ond cirkel: En svag sproglig udvikling i de tidlige år gør det nemlig meget sværere når børnene senere sidder på skolebænken og kæmper med at lære at læse. Svage læsere får en dårligere skolegang og får sværere ved at tage en uddannelse og få job. Det har så igen indflydelse når de selv får børn som skal lære sproget, og dermed er cirklen sluttet. Så hvorfor opstår sammenhængen mellem forældres uddannelse og børnenes sprog? En af forklaringerne er formentlig at højtuddannede oftere skaber et sprogligt hjemmelæringsmiljø som understøtter sprogtilegnelsen. Fremtidig forskning skal yderligere undersøge hvad de fleste højt uddannede gør som understøtter deres børns sprog, og hvad nogle lavtuddannede ikke gør, for det er selvfølgelig ikke forældrenes uddannelse i sig selv der hjælper børnene med at lære sproget. Et vigtigt forbehold at nævne er dog at det i studier som disse alene er korrelationer mellem en risikofaktor (her uddannelse) og barnets sproglige kompetencer der undersøges, og det kan derfor være vanskeligt at slutte noget om årsagssammenhængen. Derudover er forældres uddannelse som resultaterne også tydeligt viser heller ikke den eneste faktor der har indflydelse på børnenes sprogtilegnelsesmønstre. 42% med sproglige problemer i gruppen hvor begge forældre kun har grundskoleuddannelse, er mange, men den gode nyhed er jo at der ikke er problemer for de resterende 58% i gruppen. Så det er ikke nødvendigt at barnet har sproglige problemer bare fordi forældrene er lavtuddannede, og modsat er det ikke alle børn af højtuddannede der slipper for sproglige problemer. Oprindelsesland/tosprogethed Barnets eller familiens oprindelsesland er i denne forbindelse delt op i Danmark, vestlige lande og ikkevestlige lande (efter Danmarks Statistiks definitioner). Figur 2 viser at 16% af børn med oprindelse i Danmark scorer lavt, mens mange flere børn med et andet oprindelsesland scorer lavt. Dette ser alarmerende ud, men det er klart at de fleste med et andet oprindelsesland er tosprogede. Da børnene er blevet vurderet som treårige, har mange af dem måske kun lært dansk i 1-2 år, og derfor er det naturligt at flere blandt disse børn scorer lavt end blandt etsprogede børn som har lært dansk i 3 år. International forskning viser at tosprogede i løbet af barndommen bliver bedre og bedre til det sprog der tales i det omgivende samfund, og nærmer sig den sproglige norm for dette sprog. Det kan derfor ud fra disse data ikke siges om forskellen mellem børn med dansk oprindelse og børn med vestlig/ikke-vestlig oprindelse på dette tidspunkt er alarmerende. Højen & Bleses 2
4 80 70 Andel med lav score i % Danmark Vestlig Ikke-vestlig Figur 2. De børn blev delt ind i grupper afhængig af oprindelsesland. Hvis barnet eller begge forældre er født i udlandet, er det i enten den vestlige eller ikke-vestlige gruppe. Grafen angiver hvor mange børn i hver gruppe (i procent) der har lav score i den danske sprogvurdering (defineret efter de 15% lavest scorende i et normeringsstudie). Alligevel er det vigtigt at notere sig at flere børn med ikke-vestlig end med vestlig oprindelse scorer lavt. Dette kan give et fingerpeg om i hvilket omfang de lave danskscorer skyldes tosprogethed, og i hvilket omfang de skyldes andre faktorer. Noget af forskellen mellem vestlige og ikke-vestlige børn skyldes at der er flere lavtuddannede blandt de ikke-vestlige forældre end blandt de vestlige forældre, og uddannelse viste sig jo at have stor indflydelse på børnenes sprog. Der er desværre endnu ikke sprogvurderet så mange vestlige børn, så det er endnu ikke muligt at lave detaljerede analyser for at isolere effekterne af uddannelse og type oprindelsesland, men det er analyser der skal laves når flere børn er blevet sprogvurderet. Forskellen mellem vestlig og ikke-vestlig baggrund ses imidlertid også senere hos tosprogede i børnehaveklassen, hvorfor det er vigtigt at hæfte sig ved forskellen allerede her ved treårsalderen. I en rapport af Juul (2008) om sprogfærdigheder i børnehaveklassen scorede tosprogede fra nabolande til Danmark lige så højt i sprogtests som etsprogede, mens gruppen af tosprogede fra andre lande scorede markant lavere. En genanalyse af Juuls data foretaget af Højen (2009) viste imidlertid at tosprogede fra alle vesteuropæiske lande som gruppe scorede ligeså højt i sprogtests som etsprogede gjorde, hvorimod tosprogede med ikke-vestlig oprindelse (fra Asien, Mellemøsten og Afrika) scorede markant lavere. Selv om der er metodiske forskelle på undersøgelserne, kunne det tyde på at vestlige tosprogede tenderer til at komme omtrentligt på omgangshøjde med etsprogede i dansk i de tidlige skoleår (selv om der altid vil findes visse forskelle mellem et- og tosprogede), mens ikke-vestlige tosprogede sjældnere gør det. Rockwool Fondens Pisa Etnisk undersøgelse (2005) viste at tosprogede af ikke-vestlig oprindelse som gruppe klarer sig markant dårligere i læsning (og andre fag) end danske etsprogede i 9. klasse, så noget tyder på at det danske efterslæb hænger ved for mange af de ikke-vestlige tosprogede. Det ville have været yderst informativt hvis også vestlige tosprogede var blevet undersøgt i Pisa Etnisk. Det havde givet Højen & Bleses 3
5 mulighed for bedre at skelne mellem problemer om nogen der er affødt af tosprogethed og problemer der er affødt af fx kulturelle, etniske eller sociale forskelle. Det er selvsagt nemmere at lave en effektiv indsats for at løse et problem når man kender årsagerne til problemet. Ellers kan det blive ineffektiv symptombehandling. De lavt scorende danske børn scorer lavt pga. enten arveligt betingede sproglige problemer eller pga. et utilstrækkeligt sprogligt hjemmemiljø eller en kombination. Disse børn har brug for sproglig indsats. Det er dog tvivlsomt om alle de lavt scorende i den vestlige og ikke-vestlige gruppe har brug for særlig sproglig indsats. Vi må formode at en andel i samme størrelsesorden blandt børn med dansk, vestlig og ikke-vestlig baggrund har arveligt betingede sproglige problemer eller et utilstrækkeligt sprogligt hjemmemiljø (hvis der bortses fra andre skævvridende faktorer såsom uddannelse). Når så mange flere børn i den vestlige og især ikke-vestlige gruppe scorer lavt i den danske sprogvurdering, kan det altså have noget at gøre med deres tosprogethed. Er tosprogethed så et problem? Nej tosprogethed i sig selv er ikke et problem. Mange af de tosprogede i denne undersøgelse og i Juuls (2008) undersøgelse har så god sproglig udvikling på dansk at de scorer inden for normalområdet for danske etsprogede. Og det er egentlig overraskende. At være tosproget er nemlig sagt lige ud og uden politisk korrekte omsvøb at klippe en hæl og hugge en tå rent sprogligt. Ingen tosproget kan forventes at have kompetencer på begge sprog der helt svarer til etsprogedes kompetencer. Det ved vi fra forskningen, og det har forfatterne til denne artikel selv erfaring for som forældre til tosprogede børn. Derfor kan det være misvisende at tolke tosprogedes resultater op imod en etsproget norm som det er gjort med de danske sprogvurderinger, hvis ikke man er opmærksom på at tosprogede forventes at score lidt lavere i nogle, men ikke alle, dansksproglige tests, særlig i den tidlige sprogtilegnelse. Det drejer sig altså om at skelne mellem to grupper blandt de lavt scorende tosprogede. Den første gruppe har generelle sproglige problemer (som vil ses i begge sprog), som følge af arveligt betingede sproglige problemer og/eller et utilstrækkeligt sprogligt hjemmemiljø ligesom etsprogede. Vi kunne kalde den sprogproblem-gruppen. Tosprogede i denne gruppe skal have sproglig indsats fra specialister på linje med etsprogede. Tosprogede i den anden gruppe har ikke arveligt betingede sproglige problemer og har et tilstrækkeligt sprogligt hjemmemiljø. De er blot af naturlige årsager endnu ikke er kommet så langt i tilegnelsen af dansk. Vi kunne kalde denne gruppe på-vej-gruppen. Det er et åbent spørgsmål om disse kræver indsats og i givet fald hvilken. Børn er mestre i at lære sprog af sig selv når de er i en situation hvor de har behov for at lære sproget. Derfor kan der være brug for at vejlede familien i at sørge for at barnet kommer i situationer i dagtilbud, skole og fritid, hvor barnet har behov for at bruge dansk. Hvordan skal man så skelne mellem tosprogede med reelle sproglige vanskeligheder (sprogproblemgruppen) og tosprogede der scorer lavt i dansk fordi de endnu blot er på vej (på-vej-gruppen)? Vi vil her nævne to overordnede muligheder. Den første mulighed er at se på de tosprogedes dansk over tid frem for kun at se et øjebliksbillede af dem som treårige. Hvis barnet bliver sprogvurderet igen ved fx 3½ og 4 år, skulle der gerne ses en tydelig udvikling hvor deres danske sprogscore kommer tættere på normen for etsprogede (uden at denne norm er det endelige mål). Hvis denne udvikling ikke tydeligt ses, er det tegn på barnet er i sprogproblem-gruppen; hvis en tydelig udvikling ses, er det tegn på at barnet er i på-vejgruppen. Højen & Bleses 4
6 Den anden mulighed for at skelne mellem børn i sprogproblem-gruppen og på-vej-gruppen har flere komponenter. Der skal etableres normer for hvor godt tosprogede bør have lært dansk som treårige når man tager en række baggrundsvariabler i betragtning, fx: Har barnet en dansk forælder? Tales der dansk i hjemmet? Hvor længe har barnet lært dansk? Hvor længe har barnet været i dagtilbud? Hvor meget hører barnet dansk vs. modersmål? Derudover skal det undersøges om barnets score er aldersvarende i bestemte sproglige tests som ikke er følsomme overfor hvor langt barnet er i sin dansksproglige udvikling, men som tester mere generelle sproglige kompetencer. Det gælder fx fonologisk opmærksomhed og (sproglig) hukommelse. Hvis scoren i disse tests er lav, er det tegn på at barnet er i sprogproblem-gruppen; hvis scoren er alderssvarende, er det tegn på at barnet er i på-vej-gruppen. Slutteligt skal der ses på udviklingen i modersmålet. Hvis barnet har lav score på både dansk og modersmål, er det tegn på at barnet er i sprogproblem-gruppen. Hvis barnet har en høj score på modersmålet, er det tegn på at barnet er i på-vejgruppen og vil lære dansk uden problemer når det kommer tilstrækkelig meget i dansksproglige miljøer. Det er endnu umuligt at sige hvilken af de to metoder der bedst kan skelne mellem børn i sprogproblemgruppen og på-vej-gruppen. Der er imidlertid fordele og ulemper som allerede nu kan ses. Det er klart at det er resursekrævende ude i dagtilbuddene at skulle teste mange tosprogede flere gange. Derudover går der et halvt til et helt år før man ved hvilken af grupperne barnet tilhører, og dermed før man ved hvilken type indsats der er krævet om nogen. Fordelen ved denne metode er imidlertid at den er lettere at implementere end den anden metode. Den anden metode kræver omfattende forskning før man kan etablere forventede normer for de mange forskellige profiler af tosprogethed der eksisterer. Derudover vil det være resursekrævende at konstruere og udføre tests som på en valid måde kan vurdere sprogudviklingen på de mange fremmede modersmål der findes i Danmark. Men fordelen er at man tidligere kan kategorisere barnets sprogudvikling og dermed tidligere effektuere den rette indsats. I det lange løb er det nok bedst at satse på begge metoder. Vi vurderer umiddelbart at den første metode, som ser på sprogudviklingen over tid, er sikrest og kan implementeres hurtigst. På den anden side er forskning i hvilke profiler blandt tosprogede der oftest har problemer med den dansksproglige udvikling, afgørende for en tidlig og dermed mere effektiv indsats. Denne type forskning er også afgørende for at kunne dokumentere hvilken type indsats (fx sprogstimulering, modersmålsundervisning, danskundervisning, fordeling på skoler) der er mest effektiv for forskellige profiler af tosprogede. I øjeblikket bruges store resurser på sådanne indsatser uden at man ved ret meget om virkningen udover at den ikke er tilstrækkelig god! Der bør satses på systematisk forskning i tosprogedes sprogtilegnelse på dansk og på modersmålet for at afdække hvilke faktorer der afgør om barnet følger den naturlige tosprogede udvikling hvor majoritetssproget bliver stadig stærkere så skolegangen kan følges på lige fod med etsprogede. Opsummerende kan vi sige at forældres uddannelse og oprindelsesland viste klare sammenhænge med børnenes dansksproglige udvikling. At der er sammenhæng betyder dog ikke at det er en årsagssammenhæng. Forældre bliver jo ikke uddannet til at lære deres børn at tale. Og det er også vigtigt at pointere at man ikke kan forudsige individuelle børns sproglige udvikling bare man kender forældrenes uddannelse og oprindelsesland. Men det er vigtigt at finde ud af hvad der gøres rigtigt i de dansksprogede familier hvor børnene får en god dansksproglig udvikling, og det er vigtigt at finde ud af hvad der gøres rigtigt i de tosprogede familier, vestlige som ikke-vestlige, hvor børnene får en god dansksproglig udvikling hvilket er nødvendigt for senere uddannelse og job. Højen & Bleses 5
7 Bleses, D. (2009). National sprogvurdering i Danmark. I D. Bleses & A. Højen (Eds.), Når børn lærer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv (pp ). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Rockwool Fondens Forskningsenhed (2005). PISA Etnisk Kompetencer hos danske og etniske elever i 9. klasser i Danmark 2005 Odense: Syddansk Universitetsforlag. Højen, A. (2009). Tosprogethed: sproglig udvikling, kompetencer og konsekvenser. In D. Bleses & A. Højen (Eds.), Når børn lærer sprog. Dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv (pp ). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Juul, H. (2008). Sproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 2004 og Københavns Universitet: Center for Læseforskning. Højen & Bleses 6
8 Contact For further Information about our research, articles etc. please contact: Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Denmark boernesprog@language.sdu.dk Phone:
Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt
Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt
Læs mereFokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning
Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det
Læs mereBørn & Sprog. og erfaringer
Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Børn og Sprog fra
Læs mereVelkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD
Velkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD - Ernæring, sprogudvikling og samarbejde i den tidlige indsats overfor nydanske småbørn i udsatte familier Hvor er vi på vej hen? Onsdag
Læs mereHvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
Læs mereBørn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede
Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede V/Dorthe Bleses og Kasper Østerholdt Jensen Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Sammenligning
Læs mereAnalyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater
Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring.
Læs mereTillægsmateriale til tosprogede
Tillægsmateriale til tosprogede Vejledning Børn og Sprog Center for Børnesprog, Syddansk Universitet i samarbejde med Mikro Værkstedet A/S Indhold Generelt... 2 Tosprogethed og 4A... 3 Tillægsmateriale
Læs mereSprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog
SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT 217-4-27 Rambøll Sprog INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER FOR KLASSEN 5 3 RESULTATER FOR DE ENKELTE ELEVER
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereSprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk
Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereSprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater
Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater 2009 Sprogvurderinger på dagtilbudsområdet og børnenes resultater 2009 Danmarks
Læs mereTosprogedes læsetilegnelse. At klare sig godt. Karakterer i 9. klasse!
Tosprogedes læsetilegnelse Syddansk Universitets Børnesprogskonference 2011 Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 4 At klare sig godt Betydningen af tosprogethed for Succes på arbejdsmarkedet
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereBørn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige
Børn & Sprogs Kurser Sprogvurdering af 3-årige Introduktion til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Svendborg Kommune 4. juni 2008 v. Kasper Østerholdt Jensen oesterholdt@sdu.dk Center for Børnesprog
Læs mereSprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS
Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen STEAM Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Dorthe Bleses Jarrad Lum Anders Højen Ivan Iashin
Læs mereTidlig sprogvurdering
Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen Børn og Sprogs Konference 2009 Oversigt Baggrund Om systemet Om afprøvningen Perspektiver Baggrund Center for Børnesprog Projektets parter Center for Børnesprog,
Læs mereTidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)
Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning
Læs mereBørn & Sprog Sprogvurdering.dk et samarbejde mellem Mikro Værkstedet og Center for Børnesprog, Syddansk Universitet
Børn & Sprog Sprogvurdering.dk g et samarbejde mellem Mikro Værkstedet og Center, Syddansk Universitet Sprogvurdering.dk og Sprogvurderingsmateriale til 3-årige v/kasper Østerholdt Jensen Center 1 Hvad
Læs mereKortlægning af indsatser for tosprogede
Kortlægning af indsatser for tosprogede Temadag for Tosprogs-Taskforcens Styrk sproget Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet Februar 2014 1 Oversigt Tosprogethed vs. etnicitet Tosprogedes
Læs mereHvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb
Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet www.sdu.dk\cfb Netværksmøde for Bogstartformidlere, Slagelse/Randers, 23. og 27.10. 2009 De
Læs mereJeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 561 Offentligt Social- og integrationsministeriet DET TALTE ORD GÆLDER Samrådsspørgsmål AP Vil ministeren
Læs mereSammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse
NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs meree-prints Center for Child Language WORKING PAPERS IN LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark
Center for Child Language e-prints WORKING PAPERS IN LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No 14-2012 Hvilke tosprogede har problemer med dansk? -
Læs mereBilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017
Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede
Læs mereSprogproblemer og negativ social arv kan brydes med tidlig indsats en finsk ghettobørnehave viser vejen
Sprogproblemer og negativ social arv kan brydes med tidlig indsats en finsk ghettobørnehave viser vejen Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet Oversigt Introduktion
Læs mereKan Bogstart gøre en forskel? Program for Bogstartseminar 26. og 28. oktober 2011 KONCEPT FOR BOGSTART
KONCEPT FOR BOGSTART Kan Bogstart gøre en forskel? Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Program for Bogstartseminar 26. og 28. oktober 2011 Inspireret af engelske Bookstart (1992) Tidlig
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereHvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereSocial arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund
Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent
Læs mereSlagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn
Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor
Læs mereVejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart
Dato: 8. september 2014 Sagsnr. 2013-6575 Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Indhold Hvilke kommuner skal indberette?...
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mere3-årige 5-årige Børnehaveklasse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om sprogvurderinger På BUUs møde den 6.2.2013 under Eventuelt bad Cecilia Lonning- Skovgaard
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereHvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse
Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse
e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet
Læs mereBeskrivelse af sprogvurderingsmaterialet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet Baggrund Afledt af behandlingen af Sprog og integrationssagen
Læs mereSprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog
Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereRAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE HURLUMHEJHUSET SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT
RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE HURLUMHEJHUSET SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 RESULTATER FOR 3-ÅRIGE BØRN 6 3.1
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale
Inspirationsmateriale Indholdsfortegnelse Om inspirationsmaterialet... 2 Inspiration til sprogindsatsen rettet mod alle børn... 4 Gør alle situationer til sprogsituationer... 6 Understøttende sprogstrategier...
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereRAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHUS SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT
RAMBØLLSPROG HERNING KOMMUNE VINDING BØRNEHUS SPROGVURDERING DAGINSTITUTIONSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 RESULTATER FOR 3-ÅRIGE BØRN 6 3.1
Læs mereTosprogede elever i grundskolen 2006/07
Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereRAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL
RAMBØLLSPROG SYDDJURS KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 17-11-2015 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereGodkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune
Punkt 12. Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af af tosprogsområdet for Skolevæsenet
Læs mereUdregning af score teknisk bilag
Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereSpecialundervisning og segregering, 2012/2013
Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereSlagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn. Information til forældre
Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret 2017 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn Information til forældre 1 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede børn
Læs mereIndhold Praktisk information Indberetningen Forklaringer af begreber... 6
Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning til indberetning - Sprogvurdering og sprogstimulering
Læs mereRAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL
RAMBØLLSPROG RØDOVRE KOMMUNE SPROGVURDERING KOMMUNALE TAL RAPPORT DANNET 08-02-2016 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 OM SPROGVURDERING 3 2 SAMLEDE RESULTATER 4 3 3-ÅRIGE 6 3.1 ALLE BØRN 6 3.2 TOSPROGEDE
Læs mereAnalyse 27. juni 2014
27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den
Læs merebogstart børn elsker bøger! Indhold:
bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Sproget er nøglen til livets muligheder 2 Opfølgning på netværksmøderne 2 Udlån af bogstartspakker 3 Pressen skriver om Bogstart 3 Nyt fra forskningsverdenen
Læs mereFAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER
FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER OM DAGTILBUD - SPROGVURDERING 13. DECEMBER 2011 DISPOSITION 1. Indhold i sprogvurderingsmaterialet 2. Sprogvurderingsmaterialet teoretiske og empiriske
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereEtsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet
Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Legende innovation, Teknologisk institut, 5. maj 2011 Antal børn med
Læs mereTosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereSprogvurdering & Sprogindsatser. Intentioner. Gennemgang af reglerne. Lov nr. 630 Gældende pr. 1/7 2010
Sprogvurdering & Sprogindsatser Lov nr. 630 Gældende pr. 1/7 2010 1 Intentioner Ændring af Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven Al lovgivning om sprogvurdering og sprogindsatser er samlet i Dagtilbudsloven
Læs mereVejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling
Vejledning til sprogvurderinger - og indskoling September 2016 I Holbæk Kommune arbejder vi systematisk og fagligt med udvikling af børns sprog og læsekompetencer. For at sikre pædagoger og lærere de bedste
Læs mereMuslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren
Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal
Læs mereIntroduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereUddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen
Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mere8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten
8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten Den nationale ordblindetest er på to et halvt år udbredt til samtlige kommuner. Testens resultater peger blandt andet på, at hver 12. folkeskoleelev
Læs mere