Kortlægning af indsatser for tosprogede

Transkript

1 Kortlægning af indsatser for tosprogede Temadag for Tosprogs-Taskforcens Styrk sproget Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet Februar

2 Oversigt Tosprogethed vs. etnicitet Tosprogedes dansk-tilegnelse i BH Forskningskortlægning: læseindsatser for tosprogede 2

3 Tosprogethed vs. etnicitet 3

4 (KREVI rapport, Wittrup, 2011) 4

5 Karakterer i 9. klasse! (KREVI rapport, Wittrup, 2011) 5

6 Karakterer i 9. klasse! 6

7 Karakterer i 9. klasse! 7

8 Risikofaktorer Ikke-vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund hankøn Lavt-uddannede forældre (lav SES) Hvor tidligt opstår forskellene? Særligt uheldige kombinationer af faktorer? 8

9 Datamateriale Børn i denne analyse 3762: to etnisk danske forældre (DK) 264: én dansk og én ikke-dansk forælder (DK-F) 124: mindst én vestlig forælder (Vest) 601: ikke-vestlige forældre (Ikke-vest) Bemærk: Resultater kan forskubbes når samtlige børn er inkluderet

10 Resultater 10

11 Køn udvikling Drenge Piger 0,25 Samlet std. score 0-0,25-0,5-0, , Alder, år -1,5 11

12 Resultater Drenge senere sprogligt udviklet end piger Forskellen halveres fra 3 til 5 år 12

13 Etnicitet (tosprogethed) 0,25 0 Samlet std. score -0,25-0,5-0,75-1 DK Immigr. -1,25-1,5 13

14 Etnicitet 0,25 Samlet std. score 0-0,25-0,5-0, ,25 DK DK-F Vest Ikke-vest -1,5 14

15 Resultater Drenge senere sprogligt udviklet end piger Forskellen halveres fra 3 til 5 år Etniske forskelle i tosprogedes sprogscore 15

16 Etnicitet udvikling Samlet std. score 0,25 0-0,25-0,5-0, år 4 år 5 år DK DK-F Vest Ikke-vest -1,25-1,5 16

17 Resultater Drenge senere sprogligt udviklet end piger Forskellen halveres fra 3 til 5 år Etniske forskelle i tosprogedes sprogscore Vestlige drenge ca. som ikke-vestlige piger Hurtigere udvikling for vestlige end ikke-vestl. 17

18 Etnicitet udvikling Samlet std. score 0,25 0-0,25-0,5-0, ,25-1,5 Piger 3 år 4 år 5 år DK DK-F Vest Ikke-vest 18

19 Etnicitet udvikling 0,25 Drenge 3 år 4 år 5 år Samlet std. score 0-0,25-0,5-0, ,25-1,5 DK DK-F Vest Ikke-vest 19

20 Resultater Drenge senere sprogligt udviklet end piger Forskellen halveres fra 3 til 5 år Etniske forskelle i tosprogedes sprogscore Vestlige drenge ca. som ikke-vestlige piger Hurtigere udvikling for vestlige end ikke-vestl. Vest-piger hurtigst udvikling alle andre lærer (gennemsnitligt) for lidt dansk i BH 20

21 Uddannelse - etnicitet 0,25 Kort udd. Lang. udd. Samlet std. score 0-0,25-0,5-0, ,25-1,5 DK DK-F Vest Ikke-vest 21

22 Resultater Drenge senere sprogligt udviklet end piger Forskellen halveres fra 3 til 5 år Etniske forskelle i tosprogedes sprogscore Vestlige drenge ca. som ikke-vestlige piger Hurtigere udvikling for vestlige end ikke-vestl. Vest-piger hurtigst udvikling andre lærer for lidt dansk i BH Næsten ingen SES effekt (udd.) på ikke-vestlige 22

23 Del-konklusion Ikke-vestlig baggrund er en særlig risikofaktor allerede før skolestart Drenge forsinket, men haler ind Ikke-vest drenge ca. = piger ved 5 år hvornår taber de terræn? I eller efter skolen? Typisk SES effekt særlig mors uddannelse BH hjælper kun uudannedes børn (måske tosprog.) Uheldig kombination Vest - dreng - lav SES Ikke-vest uafhængig af køn og SES 23

24 What to do? 24

25 Forskningskortlægning Hvordan hjælpes tosprogede bedst til at lære at læse? 1. Betydning af undervisningssprog (undervisning på modersmål vs. andetsprog) 2. Effekt af forskellige typer pædagogisk/didaktisk metode 25

26 Metode Søgning i alle relevante videnskabelige databaser (systematisk review) Ca hits Strenge kvalitetskriterier, kontrolgruppe, randomisering/match Spm. 1: 19 studier Spm 2: 37 studier Alle fra USA, mest spansk som modersmål Latinoer i USA har ligheder med ikke-vestl. i DK 26

27 Spm. 1: Undervisningssprog Svag samlet effekt Ingen effekt i studier efter år 2000 Stort set ingen effekt i randomiserede studier Konklusion: Undervisning på modersmål gør hverken skade eller gavn (Stadig vigtigt for tosprogede at kunne familiens primære sprog) 27

28 Spm. 2: Pæd/didakt. metode Etsproget (og tosproget) undervisning på mange måder Mange forskellige metoder i enkelte programmer og curricula Uddraget de aktive ingredienser 28

29 Aktive ingredienser Systematisk og eksplicit instruktion Kollaborativ læring Målrettet dialogisk instruktion 29

30 Systematisk og eksplicit instruktion Systematisk Rækkefølge af læringselementer følger forskningsbaseret viden om tilegnelse af tale- og skriftsprog Note: Ikke sadistisk eller kedeligt, bare logisk og gennemtænkt Eksplicit Formålet klargøres Det konkrete mål klargøres Fokusområde udpeges 30

31 Systematisk og eksplicit instruktion Ofte konkret program Manuskript til hver undervisningstime Formål Hvad handler det om? Hvad skal vi omkring? Strategier til at få alle med 31

32 Eksempel Lydlig opm. er nødvendigt for afkodning Eksplicit: Nu skal vi prøve at skille ord ad Systematisk: 1. Kaffe-maskine (ord-niveau) Udskifte kaffe med tale > tale-maskine 2. Sød død (fonem-niveau) 32

33 Kollaborativ læring Social kontekst og sociale processer Læreren tilrettelægger arbejde i små grupper Nå målet ved fælles hjælp Stærke og svage elever sammen IKKE frikvarter til læreren! Kræver store sociale kompetencer Hvordan effekt for stærke elever? 33

34 Blooms taksonomi 34

35 Målrettet dialogisk instruktion Tilpasses enkelte elevers niveau Strategier, fx åbnende spørgsmål at relatere til elevens egne erfaringer positiv feedback samt at udvide og følge op på elevens svar 35

36 Målrettet dialogisk instruktion Niveauet skal være lige over det barnet kan Differentieringsstrategier ikke one-size Ikke gå videre: Er der nogen der kan hjælpe Asma? Reducér valg (Er det et udsagnsord eller biord?) Giv svaret Sværere: Kender du andre? (Generalisere) Hvorfor tror du? (Argumentere) 36

37 Materialer? Folkeskolen? Adaptere programmer fra engelsk Børnehaven: SPELL hhv. Fart på sproget Vælge gode bøger til BH, rim mv. 37

38 Referencer Wittrup, J. (2011). Folkeskolens Faglige Kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. 38