JEG ER SGU MIN EGEN EN MUSIKFORESTILLING OM AT SÆTTE SIN HAT SOM MAN VIL

Transkript

1 BRUG TEATRET I UNDERVISNINGEN NÅR NØRREBRO TEATER PRÆSENTERER JEG ER SGU MIN EGEN EN MUSIKFORESTILLING OM AT SÆTTE SIN HAT SOM MAN VIL Foto: Büro Jantzen KÆRE UNDERVISER Hvad sker der, når en musicalfilm fra 1967 bliver forvandlet til musikteater anno 2019? Det kan du og dine elever opleve fra 28. februar, når Nørrebro Teater præsenterer en nyfortolkning af JEG ER SGU MIN EGEN. Forestillingen er baseret på Erik Ballings, Klaus Rifbjergs og Bent Fabricius-Bjerres ikoniske filmperle. KRAFTFULDT OG MUSIKALSK DRØMMESPIL JEG ER SGU MIN EGEN er et kraftfuldt og musikalsk drømmespil om at kæmpe med en virkelighed, der er bedre til at stramme grebet end til at sætte humøret frit. Den eviggyldige historie om at finde sig selv følger den fandenivoldske Annie, som insisterer på at møde verden med godt humør. Hun vil sætte sin hat, som hun vil, men får kamp til stregen af samfundet. Faktisk gør samfundet alt, hvad det kan, for at få Annie til at passe ind, makke ret og slå sig ned. ET STJERNEHOLD PÅ SCENEN I hovedrollen som Annie kan du og dine elever opleve det nye stortalent Mathilde Passer. En rolle, der i sin tid blev spillet af Daimi. Derudover medvirker skuespillerne Marie Askehave, Anne Sofie Espersen, Tom Jensen, Morten Hemmingsen og Nicolai Jandorf samt fire musikere i instruktør Niclas Bendixens iscenesættelse. Klaus Rifbjergs oprindelige filmmanuskript er bearbejdet af dramatiker Jeanette Munzert, og kapelmester Søren Graversen har nyfortolket Bent Fabricius-Bjerres musik med uforglemmelige hits som

2 Jeg sætter min hat som jeg vil, Duerne flyver og Stilleleg for voksne. Den Reumertbelønnede scenografduo Torden & Lynild står for scenografien. INSPIRATION TIL UNDERVISERE I forbindelse med JEG ER SGU MIN EGEN har Nørrebro Teater udarbejdet vedlagte inspirationsmateriale til undervisere i udskolingen og gymnasiet. Inspirationsmaterialet kan med fordel indgå i undervisningen både før, under og efter, at du og dine elever har set forestillingen. Materialet kan desuden hentes elektronisk på nbt.dk samt hos Skoletjenesten og Materialeplatformen. På forespørgsel vil det være muligt at få tilsendt uddrag af manuskriptet, ligesom det er muligt at arrangere en introduktion eller lignende efter aftale med Nørrebro Teater. For yderligere information kontakt venligst arrangementschef Charlotte Kjær: / charlotte@nbt.dk. Med venlig hilsen Nørrebro Teater

3 INSPIRATIONSMATERIALE HANDLING Et eksklusivt hold af skuespillere og musikere er rykket ind på Nørrebro Teater og sender Bent Fabricius- Bjerres og Klaus Rifbjergs uforglemmelige hits ind i en ny tid. Den fandenivoldske Annie har det svært med regler, kasser og etiketter. Hun vil sætte sin hat, som hun vil og møde verden med godt humør. For hvis man aldrig prøver noget, så sker der ingenting. Men sådan er samfundet ikke indrettet! Faktisk gør det alt for at få Annie til at passe ind, makke ret og slå sig ned. JEG ER SGU MIN EGEN er en sprudlende folkekomedie om at ville leve sit liv uden færdig opskrift og fastlagte mål. Et musikalsk drømmespil om at kæmpe med en virkelighed, der er bedre til at stramme grebet end til at sætte humøret frit. MEDVIRKENDE Mathilde Passer, Marie Askehave, Anne Sofie Espersen, Tom Jensen, Morten Hemmingsen, Nicolai Jandorf samt musikerne Søren Graversen, Anders Birk, Stephan Grabowski og Rene Damsbak. MANUSKRIPT Jeanette Munzert baseret på JEG ER SGU MIN EGEN af Klaus Rifbjerg INSTRUKTION Niclas Bendixen SCENOGRAFI Torden & Lynild KAPELMESTER OG MUSIKALSK ARRANGØR Søren Graversen MUSIK Bent Fabricius-Bjerre KOREOGRAFI Peter Friis SPILLEPERIODE 28. feb. 13. apr Tir-fre kl Lør kl og Udvalgte søndage kl BILLETTER fra 75 kr. pr. stk. ekskl. gebyr ved minimum 6 unge under 25 år kan købes via / vi tilbyder samme pris til medfølgende undervisere. 1

4 JEG ER SGU MIN EGEN Lidt baggrundsviden om JEG ER SGU MIN EGEN Nørrebro Teaters forestilling er en bearbejdelse af den danske filmmusical af samme titel fra Manuskriptet og sangteksterne er skrevet af den danske forfatter Klaus Rifbjerg og filminstruktøren Erik Balling instruerede filmen. Filmens titel henviser til sidste linje af den danske digter Piet Heins kendte gruk (en særlig type digt) kaldet Lille kat. Musikken i filmen er skrevet af Bent Fabricius-Bjerre og blandt sangene kan nævnes Jeg sætter min hat som jeg vil og Duerne Flyver. Hovedrollen i filmen som den fandenivoldske Annie spilles af den danske skuespiller og sanger Daimi, der stadig er aktiv indenfor film og teater. Bent Fabricius-Bjerre (f. 1924) er komponist og pianist. Han har skrevet filmmusik til talrige film og tv-serier. I 1950 grundlagde han pladeselskabet Metronome Records, der gennem tiden har udgivet et væld af populære danske kunstnere. I 1962 havde Fabricius-Bjerre i USA stor succes med singlen Alley Cat, og samme år vandt han en amerikansk Grammy i kategorien bedste rock and roll-indspilning. Derudover har Fabricius-Bjerre bl.a. skrevet musikken til film og tvserier som Olsen-Banden, Huset på Christianshavn og Matador. I 2004 udgav han popalbummet Jukebox, der er skrevet og produceret af bl.a. Remee og Infernal. Det affødte radiohittet Jukebox, der også fik succes på diskotekerne i USA, hvor den gik ind som nr. 7 på dance-hitlisten i

5 Klaus Rifbjerg ( ) var en dansk forfatter. Han debuterede i 1956 med digtsamlingen Under Vejr med mig selv. Allerede med sine første digtsamlinger slog han det moderne an i dansk lyrik, og 60 ernes såkaldte konfrontationsmodernisme er opkaldt efter hans banebrydende digtsamling Konfrontation. Han var en uhyre talentfuld, sanselig og meget flittig forfatter, der ofte udgav flere bøger om året. Samtidig var han en skarp og til tider provokerende samfundsdebattør. Med romanen Den kroniske uskyld fra 1958 fik han et folkeligt gennembrud, og den er siden blevet kanoniseret og filmatiseret. Rifbjerg har modtaget en lang række litterære priser, bl.a. Kritikerprisen i 1965, Det Danske Akademis Pris 1966, De Gyldne Laurbær 1967, Søren Gyldendal Prisen 1969, Nordisk Råds Litteraturpris 1970, PH-prisen i 1979, Svenska Akademiens nordiska pris 1999, Rungstedlund-prisen 2009 og DR's Ærespris i

6 OPGAVE 1 FORESTILLINGSANALYSE Inspirationsspørgsmål (før forestillingen) Hvad kommer du til at tænke på, når du hører forestillingens titel? Hvad tror du, at forestillingen handler om? Hvilke temaer forventer du vil blive belyst i forestillingen? Hvad forventer du dig af forestillingens visuelle udtryk? (Scenografi og lys) Hvordan forestiller du dig, at musik og lyd vil indgå i forestillingen? Hvilke figurer/karakterer forventer du optræder i forestillingen? OPGAVE 2 Det beskrivende plan (under og efter forestillingen) En forestillingsanalyse er en metode til at undersøge, hvordan en teaterforestilling er bygget op, hvad den indeholder, og hvad den betyder. Forestillingsanalysen er opbygget i tre planer: et beskrivende plan, et fortolkende plan og et perspektiverende plan, der skal hjælpe tilskueren til at iagttage og forstå en forestillings DNA. Derfor er det vigtigt, at du er meget opmærksom, når du ser forestillingen. Du skal bl.a. lægge mærke til selve teatret og teaterrummet, scenografi, rekvisitter, lys, lyd, karakterer og spillestil(e). Som professor i teatervidenskab Michael Eigtved skriver, så betyder alt i en forestilling noget, og der er derfor ikke noget, som bare er der eller kan betragtes som ligegyldigt. Alt kan analyseres. 1 Sæt jer sammen to og to og besvar i fællesskab nedenstående arbejdsspørgsmål. Husk at tage noter, I skal bruge dem igen i opgave 3. Sted og rum Noget af det første, I som publikum bliver bevidst om og oplever, inden I ser en forestilling, er selve stedet og rummet, hvor forestillingen finder sted. Dette sted, f.eks. et teater, kan altså have en betydning og en medskabende kraft i forhold til den forestilling, I skal se. Hvordan definerer Nørrebro Teater sig selv som teater? Hvilken betydning har teatrets kunstneriske profil i forhold til jeres forventninger til JEG ER SGU MIN EGEN? Levede forestillingen op til disse forventninger? Beskriv scenerummet: Er rummet stort, lille, mørkt, lyst eller andet? Hvordan er publikum placeret i rummet? Kan scenerummet defineres som klassisk, eller brydes der med traditionerne? Beskriv hvordan. 1 Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag

7 Scenografi, lyd og lys Scenografien er det rum, som scenografen skaber til forestillingen. Scenografien spiller en stor rolle, og sammen med lys og kostumer er scenografien en væsentlig del af det visuelle udtryk samtidig med, at den også kan være medfortællende i forhold til forestillingens handling. Lyd og lys spiller også en stor rolle i forestillingens samlede udtryk, da det er lysets og lydens opgave at forstærke scenografien og de rumlige handlinger, så de påvirker tilskuerens sindsstemninger og sanser og skaber associationer. Hvordan ser scenografien ud? (Farver, materialer, rekvisitter, kostumer) Hvad tilfører det forestillingen, at scenografien er, som den er? I forestillingen bliver der brugt forskellige rekvisitter hvilke har særlig stor betydning? Beskriv samspillet mellem rummet, scenografien og skuespillernes handlinger. Hvilket udtryk giver det, og hvordan fungerer det? I hvilke scener gjorde lyset indtryk på dig? Hvilke forskellige stemninger er lyset og lyden med til at skabe i forestillingen? (Stemmer, effektlyde, reallyde, musik osv.) Hvilken rolle spiller det store hjul i midten af scenografien? Hvad bidrager det med? Hvordan tror I, det ville være, hvis scenografien havde et andet udtryk? Hvad hvis rummet i stedet fremstod mere realistisk? Karakterer og spillestil Noget af det helt centrale ved en teaterforestilling er skuespillerens krop og handlinger på scenen, når han/hun spiller en karakter. Det er skuespillerens bevægelser i samspil med scenografien, lys og lyd, der bærer betydningen frem. Skuespilleren agerer og bevæger sig i forhold til rummet og sine medspillere samt håndterer rekvisitter. Når karakteren handler, fortæller han/hun om sine relationer til rum og medspillere. Hvilke forskellige karakterer møder vi? Hvordan ser de ud? Hvordan er deres kropssprog, stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser) og mimik (ansigtsbevægelser)? De fleste af skuespillerne spiller forskellige karakterer, hvordan fungerer det? Hvorfor? Beskriv Mathilde Passers spillestil som hovedkarakteren Annie. Hvad kendetegner Annie? Er hun elskværdig, naiv, sød, pessimist eller optimist? Hvorfor? Hvilken rolle spiller publikum? Hvordan påvirker publikum forestillingen og omvendt? Hvad tilføjer det forestillingen, at musikerne også er til stede på scenen? Det fortolkende plan At fortolke er en del af en helhedsundersøgelse, hvor man veksler mellem at søge at forstå den overordnede mening og at undersøge mindre dele af en forestilling for derved igen at kunne sige mere om forestillingen som helhed. En fortolkning er altså et forsøg på at finde ud af alt det, der sker på scenen, tilsammen er et udtryk for hvilke temaer forestillingen behandler. Tematik Hvad handler forestillingen om? Hvad er historiens plot/konflikt? Hvilke tematikker findes i forestillingen? 5

8 Fortolk en scene: I en af scenerne opsøges Annie af Papirnusseren, der følger hende hen til Overovervågnings- og Opsynsdepartementet, hvor hun skal til møde hos Opsynsværgen. Undersøg hvilke tematikker der kommer til udtryk i denne scene og hvordan. OBS: Scenen er vedlagt fra s. 19. Det perspektiverende plan På et perspektiverende plan sætter man sin analyse og fortolkning af forestillingen ind i en større kulturel og social sammenhæng. Man skal altså undersøge forestillingen som et udtryk for noget, der er på spil i samfundet og en måde at nærme sig sin egen tid på. Perspektivering Hvad fik forestillingen jer til at tænke over? Hvorfor tror I, at Nørrebro Teater har valgt at opsætte en musikforestilling som JEG ER SGU MIN EGEN? Hvilken mening/hvilket budskab får I ud af forestillingen? Hvordan kan JEG ER SGU MIN EGEN spejles i forhold til det samfund, vi lever i? Er den relevant for vores samtid? Tag evt. udgangspunkt i vedlagte scene fra forrige opgave (s ) samt følgende artikler: Inspiration til ovenstående spørgsmål Kilder til ovenstående analysemetode og -tilgange: Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag Sørensen, Karen: Dramatik en grundbog. Systime A/S. 1. udgave, 1. oplag

9 OPGAVE 3 TEATERANMELDELSE Teater hvad synes du? Når I har set en teaterforestilling, vil den forhåbentlig altid efterlade en eller anden form for indtryk. Dette indtryk kan være enten positivt eller negativt eller begge dele. Jeres mening om forestillingen kan komme til udtryk, når I taler med vennerne efter forestillingen, i diskussionsfora, på teaterwebsider osv. For bedre at kunne sætte ord på det indtryk og de meninger, I har om forestillingen, er det en god ide at formulere det på skrift, f.eks. ved at skrive en teateranmeldelse. Det kræver overblik, evne til at gennemskue sammenhænge og til at strukturere en argumentation. At skrive en teateranmeldelse er langt mere og andet end blot at give udtryk for jeres umiddelbare mening. Anmeldelsen er en selvstændig genre med en række karakteristika og uskrevne regler, som man kan vælge at overholde eller bevidst bryde. Anmeldelse I denne opgave skal du skrive en anmeldelse af JEG ER SGU MIN EGEN. En anmeldelse er din personlige mening og vurdering af f.eks. en bog, en film, en koncert eller en teaterforestilling. Du skal se din anmeldelse som en form for brugervejledning, der skal hjælpe andre med at finde ud af, om de skal gå i teatret og se JEG ER SGU MIN EGEN eller ej. Det er derfor vigtigt, at du begrunder dine meninger med gode argumenter, uanset om du kunne lide forestillingen eller ej. Start med at læse følgende råd: Lav en god overskrift, der opsummerer det, du skriver i anmeldelsen, på en præcis og fængende måde. De første linjer er vigtige. Bliver læseren ikke fanget med det samme, er det ikke sikkert, at vedkommende har lyst til at læse videre. Hav gerne en let og sjov tone, som kan medvirke til at fastholde læserens interesse. Din anmeldelse skal bl.a. indeholde resumé og eksempler fra handlingen. Det er vigtigt, at du har de mest relevante informationer med, men samtidig ikke afslører for meget (for hvem gider kende slutningen på en forestilling på forhånd?) Hvad synes du? Din holdning skal fremstå klart i anmeldelsen. Det er selve vurderingen, der adskiller en anmeldelse fra et resumé, så derfor skal du være personlig i din anmeldelse, men pas på med ikke at blive det i sproget ved at komme til at bruge slang og talesprog. Lav en faktaboks med de oplysninger der ikke er plads til i selve anmeldelsen. Det kan være forestillingens spilleperiode, instruktørens navn, skuespillernes navne etc. Informationerne kan findes her: Sæt meget gerne et billede ind i din anmeldelse husk billedtekst og kreditering af fotografen. Fotos til forestillingen kan downloades her: Nu er du lige straks klar til at skrive din anmeldelse. Læs dine noter fra forestillingsanalysen igennem igen og besvar arbejdsspørgsmålene på næste side, hvorefter du er klar til at skrive. Som inspiration til hvordan du kan opstille og skrive en anmeldelse, kan du gå ind på Den 4. Væg eller Ungt Teaterblod og læse et par af deres anmeldelser. 7

10 Arbejdsspørgsmål til anmeldelse af JEG ER SGU MIN EGEN: Hvad handler JEG ER SGU MIN EGEN om? Hvad var godt ved forestillingen? Hvad var ikke så godt? Hvilke øjeblikke i forestillingen gjorde særligt indtryk på dig? Positivt eller negativt? Hvad var forestillingens budskab? Var budskabet klart? Vil du anbefale andre at se forestillingen? Hvorfor eller hvorfor ikke? Har du lyst til at dele din anmeldelse med os på Nørrebro Teater? Så send din anmeldelse til julie@nbt.dk så kan det være, at vi bruger den på vores sociale medier eller hjemmeside. 8

11 OPGAVE 4 REMEDIERING Remediering fra film til teater At remediere betyder at genbruge eller overføre elementer fra et medie til et andet og findes inden for alle kunstarter. Det kan f.eks. være at bearbejde en tv-serie til et teaterstykke eller et eventyr til en popsang. Det kan også bare være enkelte elementer, der bliver genbrugt i et andet medie, f.eks. en tegneseriefigur, der dukker op i et kunstmaleri. En stor del af de videoer, som findes på YouTube, genbruger klip fra f.eks. film eller tv, og derfor er det også en form for remediering. Fænomenet er langt fra nyt, men inden for teatret har det bredt sig siden 1990 erne, hvor man begyndte at skæve til andre medier som film, tv og litteratur. En del af de tekster, der bliver spillet på teatrene landet over, er derfor ikke traditionelt skrevne dramaer, men består af et alsidigt spænd af musikdramatik, dokuteater, konceptteater samt dramatiseringer af litteratur og film. Denne udvikling hænger sammen med den proces, der siden 1970 erne har fundet sted inden for teatret, som man kalder for det postdramatiske teater. Det postdramatiske teater dækker over, at tekstbegrebet er blevet udvidet, og at det traditionelle drama har mistet sin forrang i forhold til andre typer af tekster. På det seneste har der især været en tendens til at remediere film til teater, hvilket bl.a. gør sig gældende inden for musical-genren med eksempler som Den eneste ene, Efter brylluppet, Saturday Night Fever og Dirty Dancing. Det interessante ved remediering er selve transformationen fra film til teater. Filmmediets teknikker, som panorering, zoom, close-up, klip mellem kameravinkler, beskæring m.m., er umulige at overføre til teatret, hvor scenen er mere eller mindre stationær uden kameraets mulighed for at bevæge og kontrollere tilskuerens blik. Samtidig skiller teater sig ud ved, at det er bundet til tid, rum og fysisk tilstedeværelse, hvilket både er en styrke og en begrænsning, da det er forbundet til det nærvær, som opstår i selve opførelsessituationen. Forestillingen JEG ER SGU MIN EGEN er netop en remediering af Ballings, Rifbjergs og Fabricius-Bjerres film af samme titel fra Her spillede skuespiller og sanger Daimi hovedrollen som Annie. Erik Balling er kendt af de fleste danskere for at have instrueret Olsen-Banden filmene og tv-serierne Huset på Christianshavn og Matador. I de følgende opgaver skal I arbejde med den måde, hvorpå instruktør Niclas Bendixen og de andre kunstnere bag forestillingen har remedieret JEG ER SGU MIN EGEN til teaterscenen. JEG ER SGU MIN EGEN fra film til teater (før og under r forestillingen) Gå sammen i grupper og fordel de følgende fem scener fra filmen mellem grupperne. I skal holde øje med, hvordan dramatiker Jeanette Munzert og instruktør Niclas Bendixen har valgt at omsætte filmen til teaterscenen. Når I har set forestillingen, skal I sætte jer i jeres grupper og tale om følgende spørgsmål: Fortæller scenen i filmen det samme som scenen i forestillingen? Har scenen det samme udtryk? Fremlæg herefter jeres iagttagelser for de andre grupper. Indled evt. med at vise klippet fra filmen, så det er tydeligere for de andre at forstå forskellen. 9

12 1. Jeg sætter min hat som jeg vil 2. Man skal vide helt nøjagtigt, hvad man gør 3. Duerne Flyver qxjte 4. Slottet 5. Stilleleg for voksne JEG ER SGU MIN EGEN fra film til teater (efter forestillingen) Dramatiker Jeanette Munzert har bearbejdet historien ved at gøre handlingen mere moderne og tilpasse historien til vores samtid. For at tilpasse historien til teaterscenen har hun også foretaget nogle praktiske justeringer. Bl.a. har hun tilpasset historien således, at den består af færre karakterer end filmen, som har et stort cast fyldt med biroller, dansere og statister. Skuespillerne i filmen spiller kun én karakter, men i teaterversionen har nogle af skuespillerne flere roller. Hvorfor tror I, at historien er tilpasset færre karakterer, end der er i filmen? Hvordan fremstår historien mere moderne? Hvad taler ind i vores samtid, som ikke passer ind i 1960 erne, hvor filmen er lavet? Indeholder forestillingen stadig elementer, som trækker tråde til 1960 erne? (Musikken? Kostumerne? Scenografien?) Se de fem YouTube-links fra forrige opgave og læg mærke til, hvordan hovedkarakteren Annie optræder i filmen. Hvordan fremstår Annie i filmen sammenlignet med teaterversionen? Daimi som Annie i filmen JEG ER SGU MIN EGEN fra

13 MUSIKOPGAVER Søren Graversen (f. 1960) er uddannet cand.phil. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet Har været kapelmester, arrangør, musiker og komponist på en lang række forestillinger, bl.a. En kort en lang og Svantes lykkelige dag på Nørrebro Teater, den Reumertvindende Nick Cave Teaterkoncert og Peter Pan på Aarhus Teater, Maestro på Teatret Svalegangen, Sult på Det Kongelige Teater, Cabaret på Aalborg Teater, Teaterkoncert Bob Dylan på Aarhus Teater/Østre Gasværk Teater, Von Scholten på Folketeatret og senest på DragsholmRevyen 2017 og JEG ER SGU MIN EGEN er som nævnt en musikforestilling, hvor Bent Fabricius-Bjerres originale musik fra musicalfilmen er bearbejdet på ny. Bag bearbejdelsen står Søren Graversen, der som kapelmester og arrangør sender de gamle hits ind i en ny tid. I følgende interview fortæller Søren Graversen om sit musikalske arbejde. Hvad fik dig til at sige ja til at arbejde med musikken og være kapelmester på JEG ER SGU MIN EGEN? Det var ikke en svær beslutning. Det gav mig en chance for dels at vende tilbage til Nørrebro Teater, hvor jeg har været kapelmester to gange før, og igen at arbejde med at modernisere noget musik, som har betydet noget for mange mennesker gennem tiden. Det er en disciplin, som jeg holder meget af og en udfordring, jeg har fået flere gange, bl.a. her på teatret for et par år siden med forestillingen Svantes lykkelige dag. Den var baseret på Benny Andersens Svantes viser, der på mange måder har den samme høje status i manges bevidsthed, selvom det er en helt anden musikalsk genre. Hvilke tanker har du gjort dig i forhold til at bearbejde musikken, og hvad kendetegner din bearbejdelse? Den oprindelige film er jo en musical fra Jeg har valgt at flytte hele det overordnede musikalske udtryk fra det oprindeligt jazzede til et 60 er-rock-udtryk med en anden attitude og energi. Bandet i forestillingen er et moderne beat-orkester, fordi man i 60 ernes beatmusik finder præcis de ting, som historien om Annie handler om opgøret med normaliteten, oprøret mod gældende samfundsværdier og hele den frihedstrang og åbenhed for nye tanker, som ungdomsoprøret i 1968 handlede om. Alt det tager vi udgangspunkt i og gør up to date med elektroniske klange/beats oveni 60 er-feelingen, som en form for nutidig beatmusik. Jeg sætter min hat som jeg vil og Duerne flyver hører til blandt Danmarks folkekære sange. Hvordan forholder du dig til det, når du arbejder med dem? Jeg prøver faktisk at lade være med at forholde mig til det. Når sange får næsten ikonisk status, kan man nemt blive ramt af lidt ærefrygt over at skulle pille ved dem, og det kan godt være farligt eller i hvert fald begrænsende. Det vigtigste i mit job som arrangør er, at musikken forholder sig til den historie, som vi skal fortælle, og at musikken har et udtryk, der bidrager til forståelsen og forstærker det, skuespillerne formidler fra scenen. Så jeg prøver at behandle materialet med respekt, men er samtidig bevidst om, at vi skal tilføre sangene noget nyt. Ellers er det bare nostalgi, og det er der som regel ikke så meget dramatik i. 11

14 OPGAVE 5 Musikøvelse Sæt jer sammen to og to og gennemgå følgende arbejdsspørgsmål på baggrund af musikken i JEG ER SGU MIN EGEN. Nævn nogle af de instrumenter, der blev brugt til musikken i forestillingen. Hvorfor tror I, at Søren Graversen har valgt netop de instrumenter? Beskriv i stikord det musikalske univers i JEG ER SGU MIN EGEN? F.eks. mørkt/lyst, stille/larmende etc. Diskuter på baggrund af jeres stikord hvordan musikken i forestillingen påvirkede jer undervejs og efter at forestillingen var slut. Melodisk og harmonisk analyse Vedlagt er både noderne til den originale udgave af sangen Duerne Flyver samt noder til Søren Graversens bearbejdelse. I skal nu i grupperne lave en melodisk og harmonisk analyse af Søren Graversens udgave af Duerne Flyver fra forestillingen JEG ER SGU MIN EGEN. Her skal I blandt andet undersøge tonalitet og taktart, form, tonemateriale, harmonik (akkorder), motiver og bevægelser samt satsens karakter (særpræg). Tal efterfølgende om jeres resultater i plenum på klassen. Derudover skal I sammenligne Søren Graversens bearbejdelse med Bent Fabricius-Bjerres originale udgave. Hvordan adskiller de sig fra hinanden, og hvilken betydning har det for sangen? OBS: Scenen er vedlagt fra s Yderligere forklaring og gennemgang af, hvordan man laver en melodisk og en harmonisk analyse, kan læses via følgende links: Lav jeres egne korstemmer I skal nu gå sammen i grupper og lave jeres egne korstemmer til den originale udgave af Duerne Flyver fra 1967 (se noderne nedenfor). I skal sørge for, at sangen kan synges af et kor bestående af tenorer, basser, sopraner og alter. I kan finde inspiration i noderne til Søren Graversens bearbejdelse af sangen. Som hjælp hertil kan I evt. bruge nodeprogrammer såsom PriMus, Sibelius, Finale eller Dorico. Spil jeres arrangementer for de andre grupper og arbejd med dem på klassen. 12

15 Noderne til den originale udgave af Duerne Flyver fra

16 Noderne til Søren Graversens bearbejdelse af Duerne Flyver. 14

17 15

18 16

19 17

20 18

21 FORTOLK EN SCENE Se spørgsmålene hertil under opgaven Det fortolkende plan på s JEG ER SGU MIN EGEN, SCENE 2 VIGTIG NOTE: Manuskriptet er fortsat under udvikling. Den her vedlagte scene er derfor ikke færdig og kan ændre sig, inden forestillingen har premiere. (Et vindue går op, Annie ser forvirret på Værge 1) VÆRGE 1 Annie Jensen? Øh, ja? VÆRGE 1 Du har modtaget dette brev fra Overovervågnings- og Opsynsdepartementet. Har jeg det? VÆRGE 1 Overovervågnings- og Opsynsdepartementet jeg må bede dig om at henvende dig med det samme! Ja, det hele står i brevet. Hvorfor skal jeg det? VÆRGE 1 Det ved jeg virkelig ikke! Min opgave er blot at, at overlevere dette brev, og så er det din opgave som borger at møde op, og så er det nogle andres opgave, ja at overvåge din adfærd og så fremdeles, og så fremdeles punktum! (Annie åbner brevet) 19

22 Men der står jo ikke noget i det? Præcis. VÆRGE 1 Hvorfor skal jeg have et tomt brev? VÆRGE 1 Det kan jeg virkelig ikke svare på, du må rette din henvendelse ved næste vindue! O-okay? (Annie kigger over mod næste vindue, hun går derhen. Banker på og vinduet åbner) Undskyld? Ja? VÆRGE 2 Annie Jensen, goddag. Jeg har fået det her (viser brevet i hånden) og jeg skal åbenbart henvende mig i VÆRGE 2 (Kigger på sedlen) Overovervågnings- og Opsynsdepartementet. Ja- 20

23 VÆRGE 2 -Er jo ikke et sted, almindelige borgere kan finde hen til, eller rundt for den sags skyld, røhm, røhm. Det er trods alt en kommunal foranstaltning, med alt hvad dette formål indebærer og så fremdeles. (Gaber) Men jeg har jo fundet det? Nej, det er ikke her. VÆRGE 2 (Sukker) Nå, men tak. (Annie skal til at gå) VÆRGE 2 STOP! Det er derfor min opgave at vise borgere vejen, det er ganske enkelt lettest sådan, da jeg er ansat til at kende vejen, og du ikke kender den! O-okay? VÆRGE 2 Overovervågningsdepartementet ligger i underetagen, nedenunder overetagen, undtagelsesvist ligger Opsynsdepartementet dog i overetagen, ovenover underetagen. Men hvis det var Overovervågnings- OG Opsynsdepartementet du skulle finde, skal du først over overetagen, hen mod underetagen, neden under underetagen og så op af trappen til overetagen. Fortsat god dag! Øh Okay? Annie går hen til et nyt vindue, hvor Værge 3 dukker op 21

24 Undskyld? Jeg skulle/ Højde? VÆRGE 3 Hvad? Hvad er din højde? VÆRGE vist nok, men kan du fortælle mig hvorfor jeg er her? (Papirnusseren noterer i sin bog) Mandler fjernet? VÆRGE 3 Kun polypper. Født? VÆRGE 3 (Annie ser forvirret ud) Jah? Livret? VÆRGE 3 22

25 Popcorn! (Værgen ser skeptisk på Annie) Jeg kan ikke rigtig lave mad. VÆRGE 3 Hvad er din civilstand? Ægteskabelige stilling? Gift, ugift, samlevende med maskulinum, femininum, separeret, fraskilt, papirløs, anden form for samlivsforhold eller registreret partnerskab? (Annie ser spørgende på værgen) Øh? VÆRGE 3 (Sukker opgivende) Ja parforholdet?! Har du erfaring med parforholdets præmisser og kompromiser? Kendskab til aftale eller forlig, der bygger på gensidige indrømmelser i en strid, forhandling eller lignende bag hjemmets fire vægge? (Annie sætter sig afslappet til rette) Jeg har ikke rigtig gjort mig i det faste, mest sådan lidt løst hist og her. Seksuelle præferencer? VÆRGE 3 Ej det er faktisk privat?! 23

26 Røhm, røhm, det er der intet, der er! VÆRGE 3 Nåh mænd så. (Pause) For det meste. VÆRGE 3 Røhr, rørhm! Referencerammer vedrørende små skabninger, der hverken mestrer talens eller fysikkens fulde potentiale? Hvad for noget? (Banker i bordet) Errrh, hvad-er-børn? VÆRGE 3 Børn? Arrrh... Fængselsstraf eller plettet straffeattest? VÆRGE 3 Ikke noget storkriminelt i hvert fald... (Opsynsværgen skriver noget i sin mappe og ser så på sit ur) VÆRGE 3 Det var så det. Du har en tid hos din, røhm, røhm, Overovervågnings- og opsynsværge om nøjagtigt sekunder. Du skal gå hen til det andet vindue. Okay, men der er stadigvæk ikke nogen der har fortalt mig hvorfor jeg 24

27 (Annie opdager at Værge 3 er væk) Velkommen Annie. Velkommen! OPSYNSVÆRGEN Tak...? OPSYNSVÆRGEN Jeg er din Overovervågnings- og opsynshjælper! Men mig skal du ikke være bange for, jeg er din ven. Din gode ven. Jeg vil gerne vide, hvorfor jeg er her?! OPSYNSVÆRGEN Det er egentlig beklageligt, at dette møde må finde sted, men der er blevet holdt øje med dig i en tid nu, Annie, og ja... Der er nødt til at være konsekvenser! Hvad mener du? OPSYNSVÆRGEN Du havde vel ikke troet, at livet bare kunne være (Vifter en hånd mod Annie) Sådan der... (Annie ser forvirret ned af sig selv) Hvo-hvordan? OPSYNSVÆRGEN Ja, det der. Hvorfor går du egentlig rundt og er så glad hele tiden? 25

28 ... Fordi, jeg har en masse at være glad for?! OPSYNSVÆRGEN (Ser i mappen) Nej... (Sukker opgivende) Det er virkelig ikke meget! På mange måder kan man undre sig over, at du endnu ikke har lagt dig med en større depression, slugt et glas piller eller hængt dig fra en bjælke? Undskyld? OPSYNSVÆRGEN Pointen er, at man ikke kan påstå, at du har udrettet det store med dit liv. Endnu. Det har jeg da?! Jeg har... Altså OPSYNSVÆRGEN Har du måske en fornuftig uddannelse, der kan give dig et stabilt job med gode fremtidsudsigter? Det der med at læse, var ikke lige mig. OPSYNSVÆRGEN Er du i et fast forhold, der kan give dig tryghed og stabilitet? Jeg klarer mig alene, det har jeg altid gjort. OPSYNSVÆRGEN (Afbryder) Nej, en strålende karriere kan du vist heller ikke prale med, hvad har du... (ser i en mappe) Hoppet lidt fra småjobs de sidste år, uden nævneværdig indkomst eller personligt engagement? Pensionsopsparing? Opsparing generelt? Heller ikke! Har du børn? 26

29 Nej men OPSYNSVÆRGEN Synes du så selv, at du passer ind i vores samfund? Ne-øh, måske ikke? OPSYNSVÆRGEN Så må du indordne dig Annie, også for den større sammenhæng! Hvilken større sammenhæng? OPSYNSVÆRGEN Den større sammenhæng Annie. Det er vigtigt! Ønsker du ikke også at være en del af samfundet? Ønsker du ikke, at udrette noget større med dit liv? Joh, OPSYNSVÆRGEN Så må du også yde Annie, ikke kun nyde. Det er vigtigt! Ja! Jamen det vil jeg gerne! OPSYNSVÆRGEN Det er godt, det er godt Annie! Heldigvis er der blevet udrettet en klar og målrettet handlingsplan for tilværelsen og så længe du følger denne livsmanual, skal alting nok gå! (Annie lyser op) 27

30 Og så bliver jeg en god samfundsborger?! OPSYNSVÆRGEN Lige præcis! Og så er det vigtigt, at holde ud, også selvom tilværelsen bliver hård det er nemlig dét, Annie, livet går ud på! SANG: HVIS MAN ALDRIG PRØVER NOGET : HVIS MAN ALDRIG PRØVER NOGET, SKER DER INGENTING! VÆRGEN: DET ER RIGTIGT! : JA DET ER DET! ALT ER EGENTLIG SÅ LET, MAN SKAL BARE PRØVE PÅ ET VÆRGEN: DET LYDER RIGTIGT... VÆRGEN: MEN KAN DU LÆSE, KAN DU SKRIVE, ELLER REGNE? : JOH? VÆRGEN: KAN DU LEDE, SOCIALISERE OG MÅSKE TEGNE? : TJA? VÆRGEN: HAR DU NOGENSINDE PRØVET? : JEG VIL MÆGTIG GERNE DANSE! VÆRGEN Replik) DET ER IKKE SÅDAN NOGET DU SKAL PRØVE! : (Replik) OKAY? 28

31 : HVIS MAN ALDRIG PRØVER NOGET, SKER DER INGENTING. HAR JEG RET? OPSYNSVÆRGEN: JA! : HVIS MAN ALDRIG PRØVER NOGET, SKER DER INGENTING! OPSYNVÆRGEN: SÅ PRØV! (Mellemstykke) : HVIS MAN ALDRIG PRØVER NOGET, SKER DER INGENTING! OPSYNSVÆRGEN: DET ER RIGTIGT! : JA DET ER DET! ALT ER EGENTLIG SÅ LET, MAN SKAL BARE PRØVE PÅ D, DET LYDER MÆGTIGT! VÆRGEN: MEN KAN DU AMME, KAN DU PUTTE ELLER SKIFTE BLE? : NÆH? VÆRGEN: KAN DU BAGE, KOKKERERE EL R GI MAD MED SKE? : NEJ? VÆRGEN: HAR DU NOGENSINDE PRØV T? : JEG VIL MÆGTIG GERNE PRØVE. VÆRGEN: JAMEN SÅ PRØV! 29

32 : HVIS MAN ALDRIG PRØVER NOGET, SKER DER INGENTING! JAH HVIS MAN ALDRIG PRØVER NOGET, SKER DER INGENTING! VÆRGEN: DET ER RIGTIGT! : JA DET ER DET. ALT ER EGENTLIG SÅ LET, MAN SKAL BARE PRØVE PÅ ED. DET LYDER MÆGTIGT! VÆRGEN: JA DET GØR DET. VÆRGEN: HAR DU YDET, HAR DU BIDRAGET OG TJENT PENGE? : JAEH? VÆRGEN: HAR DU DOVNET, SKARET UD I FREMMEDE SENGE? : Joøh? VÆRGEN: (Replik) HAR DU NOGENSINDE PRØV T? AT LEVE ET ORDENTLIGT LIV? (Annie trækker på skuldrene) VÆRGEN: JAMEN SÅ PRØV! (Replik) HVIS MAN ALDRIG PRØVER NOGET, SKER DER INGENTING. HVIS MAN ALDRIG PRØVER NOGET, SKER DER INGENTING. JAMEN SÅ PRØVER JEG! 30