Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen
|
|
- Mia Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen Faglig rapport fra DMU, nr. 441
2 [Tom side]
3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen Faglig rapport fra DMU, nr Torben Videbæk Hansen Ruth Grant
4 Datablad Titel: Forfattere: Afdeling: Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen Torben Videbæk Hansen, Ruth Grant Afdeling for Ferskvandsøkologi Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 441 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Maj 23 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Forskningschef Kurt Nielsen, seniorforsker Gitte Blicher-Mathiesen samt amter der har deltaget i undersøgelsen. Ingen ekstern finansiering. Hansen, T.V. & Grant, R. 23: Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen. Danmarks Miljøundersøgelser. 26 s. Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: Layout/korrektur: Tegninger: Opgørelse af næringsstofbalancer på ejendomsniveau har vist at der er stor variation i næringsstofoverskud indenfor ens bedriftstyper. Generelt stiger overskuddet med stigende tilførsel af husdyrgødning. Kvægbrugene har i gennemsnit et væsentligt større overskud end man ville forvente på baggrund af normer for gødskning og standardantagelser for fodring. Opgørelsen viser endvidere at der på den enkelte bedrift kan være stor forskel mellem normværdier og faktiske værdier for udskillelse af næringsstoffer i husdyrgødning. Opgørelsen skal bl.a. anvendes i det forberedende arbejde til en Vandmiljøplan III. Næringsstoffer, bedriftsbalancer, næringsstofoverskud, mark- og staldbalancer, husdyrgødningsnormer, grønt regnskab. Hanne Kjellerup Hansen Grafisk værksted, Silkeborg ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 26 Internet-version: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes hos: Miljøministeriet Frontlinien Strandgade København K Tlf Frontlinien@frontlinien.dk
5 Indhold 1 Sammenfatning og konklusion 5 2 Rapporten 7 3 Principper i opgørelsen 9 Overordnet bedriftsbalance 9 Stald- og markbalance 9 Referencetal 1 4 Overordnede ejendomsbalancer Kvælstof 13 Kvægbrug 14 Svinebrug 15 Planteavlsbrug Fosfor Kalium 18 5 Stald- og markbalancer 21 Litteratur liste 23 Bilag 1 25 Problemer ved indsamling og opgørelse af data 25 Generelt 25 Overførsel af data fra markmodulet 25 Fejl i Grønt Regnskab 25 Lagerstyring 25 Husk 26 Egen fejlfinding 26 Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter fra DMU/NERI Technical Reports
6 [Tom side]
7 1 Sammenfatning og konklusion Der arbejdes i landbruget med opgørelse af næringsstofbalancer på bedriftsniveau. Formålet hermed er at give landmanden et redskab til optimering af sit næringsstofforbrug. I Landovervågningen er der opgjort næringsstofbalancer på bedriftsniveau på 8 bedrifter i 3 år ( ), på yderligere 22 bedrifter i 2 år (2-21) og på endnu 8 bedrifter i et år (21). Opgørelsen er foretaget via Grønt Regnskabsmodulet i landbrugets EDB-program Bedriftsløsning. Undersøgelsen har vist at der er stor variation mellem næringsstofoverskud på ellers ens bedriftstyper. På kvægbrug og planteavlsbrug stiger overskuddet generelt med stigende husdyrtæthed (forbrug af husdyrgødning). På svinebrugene er denne sammenhæng ikke til stede, muligvis fordi der er forskellig næringsstofudskillelse fra søer, smågrise og slagtesvin. Endvidere er det vist at kvægbrugene i gennemsnit har et overskud der ligger ca. 45 kg N/ha højere end man ville forvente på baggrund af normer for gødskning og standardantagelser for fodring. For svinebrug og planteavlsbrug afviger de opgjorte overskud både i positiv og negativ retning i forhold til forventningen. For i alt 19 husdyrbrug er der i 21 desuden opgjort stald- og markbalancer. Ud fra staldbalancen kan der udregnes en næringsstofudskillelse pr. dyreenhed. Denne har vist sig i mange tilfælde at afvige betydeligt fra standard normtallene for næringsstofudskillelse ab dyr både i positiv og negativ retning. Årsagen hertil kan være at fodereffektiviteten afviger fra de forudsætninger der ligger til grund for normtal for husdyrgødning. Det kan imidlertid også skyldes at landmanden ikke har estimeret foderudbyttet fra marken korrekt. I så fald er det muligt at næringsstofudskillelsen ab dyr vil være mere i overensstemmelse med normerne, men det vil så give en fejl på høstet udbytte i markbalancen. Det må konkluderes at der er en betydelig usikkerhed på den interne omsætning mellem stald og mark. Det medfører endvidere at der kan være en betydelig usikkerhed på opgørelser som baseres på oplysninger om forbrug af husdyrgødning og på udbytter af foderafgrøder. I forbindelse med det forberedende arbejde til en Vandmiljøplan III er der nedsat en arbejdsgruppe der skal vurdere muligheden for at anvende bedriftsbalancer som reguleringsværktøj i stedet for den nuværende regulering med gødningsnormer og krav til udnyttelse af husdyrgødning. 5
8 [Tom side]
9 2 Rapporten Der er for 21 opgjort næringsstofbalancer på bedriftsniveau for i alt 38 bedrifter, fordelt med 4-8 bedrifter for hver af de 7 landovervågningsoplande. For 3 af bedrifterne er der også opgørelser for 2, og for 8 bedrifter er der opgørelser for Opgørelserne følger de samme principper og metoder som i Grønt Regnskab. Landbrugets Rådgivningscenter har udviklet et edb-program til registrering af data samt til opgørelser af næringsstofbalancer for en bedrift. Grønt Regnskabs programmet er tilknyttet Bedriftsløsningen og indholder alle relevante normtalstabeller til opgørelserne. I Grønt Regnskab kan næringsstofbalancer for landbrugsbedrifter opgøres med to forskellige metoder: Som en overordnet bedriftsbalance eller som en bedriftsbalance der er sammensat af stald- og markbalancer. Den overordnede balance er opgjort for alle 38 bedrifter i 21. For 19 af de 25 husdyrbrug i opgørelsen er der desuden opgjort en stald- og markbalance for 21. Næringsstofbalancen for hver enkelt bedrift er opgjort med edbprogrammet til Grønt Regnskab. Nøgletallene er herefter tastet ind i regneark med henblik på den videre statistiske databehandling. En oversigt over hvorledes de enkelte poster i næringsstofregnskabet er beregnet findes på Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside (Landbrugets Rådgivningscenter, 22a) 7
10 [Tom side]
11 3 Principper i opgørelsen Overordnet bedriftsbalance Den samlede tilførsel, bortførsel og beholdninger af næringsstoffer til bedriften beregnes. Differencen imellem disse udtrykker næringsstofoverskuddet. De relevante poster for tilførsel er: indkøbt foder og strøelse, handelsgødning, købt husdyrgødning, forbrug af slam eller andre organiske gødninger, udsæd, indkøbte dyr, kvælstoffiksering, deposition, vanding, forbruget af ammoniak til behandling af halm, besætning (start). For bortførsel er de relevante poster: salg af afgrøder, dyr, solgt husdyrgødning, kød, mælk og æg og besætning (slut). Derefter skal der korrigeres for bedriftens start- og slutbeholdninger af handelsgødning, husdyrgødning, udsæd, foder m.v. samt tages højde for jordbeholdninger, som er forbrug af udsæd og gødning der anvendes i efterårsperioden hvor afgrøden først høstes den efterfølgende sommer. Figur 1 Stofstrømme for en overordnet bedriftsbalance hvor dataene hovedsagelig er baseret på købte og solgte produkter (Blicher- Mathiesen & Jørgensen, 21). Bedriftsbalance (købt/solgt) Indkøbt foder og strøelse Ammoniak Organisk gødning Indkøbt udsæd Indkøbt handelsgødning Købt husdyrgødning Indkøbte dyr Startbeholdninger Besætning (start) N-fixering Deposition og vanding Solgte og døde dyr Solgt husdyrgødning Solgt mælk og æg Solgte afgrøder Slutbeholdninger Besætning (slut) Overskud bedrift Stald- og markbalance Her beregnes en balance for henholdsvis stalden og marken på baggrund af det aktuelle forbrug. Det samlede tab i mark og stald udgør næringsstofbalancen på bedriften. De relevante poster er forbrug af købt og hjemmeavlet foder og strøelse, forbrug af ammoniak til ludning af halm, indkøbte dyr, købt og solgt husdyrgødning, salg af kød, mælk og æg, besætning (start) og (slut), udbragt husdyrgødning fra lager, udbinding, købt handelsgødning, forbrug af slam eller anden organisk gødning, udsæd, kvælstoffiksering, deposition, vanding, lagertab af foder, høstede afgrøder og jordbeholdninger fra året før samt til året efter. Opgørelse af stald- og markbalancer kræver større detaljeringsgrad med hensyn til data end opgørelse af den overordnede balance. Det har da også vist sig at ikke alle bedrifter har registreringer der tillader denne opgørelse. 9
12 Bedriftsbalance (stald- og markbalance) N-fixering Deposition og vanding Forbrug af foder og strøelse Solgte og døde dyr Købt handelsgødning Høstede afgrøder Ammoniakhalm Husdyrgødning udbragt Forbrug af udsæd Husdyrgødning udbragt Indkøbte dyr Udbinding Husdyrgødning udbragt Udbinding Købt husdyrgødning Solgt mælk og æg Udbinding Solgt mælk og æg Besætning (start) Besætning (slut) Organisk gødning Besætning (slut) Solgt husdyrgødning Jordbeholdninger fra året før Jordbeholdninger fra året før Overskud stald (ammoniakfordampning) Ammoniaktab ved ludning af halm Overskud mark (ammoniakfordampning, denitrifikation, udvaskning, ændring i jorden) Overskud bedrift Figur 2 Stofstrømme for en bedriftsbalance sammensat af en stald- og markbalance (Blicher-Mathiesen & Jørgensen, 21).. Referencetal I programmet Grønt Regnskab beregnes et referencetal for kvælstofoverskud i tilknytning til den enkelte bedrifts kvælstofregnskab. Referencetallet for kvælstofoverskud beregnes specifikt for hver enkelt bedrift. Referencetallet angiver hvad bedriftens kvælstofoverskud ville være hvis bedriftens produktion blev gennemført efter normer (Landbruget Rådgivningscenter, 22a). Opgørelsesmetoden er forklaret nedenfor. Formålet med referencetallet er at tilvejebringe et sammenligningstal som grundlag for at vurdere bedriftens aktuelle kvælstofoverskud. Det kan betragtes som et fixpunkt hvor forudsætningerne for at opnå et kvælstofoverskud af den pågældende størrelse er velkendte. Beregningen af referencetallet er baseret på at en bedrifts kvælstofoverskud består af kvælstofoverskuddet i marken plus bedriftens stald- og lagertab af kvælstof. Der indgår følgende normtal og standardværdier i beregningen af referencetallet: Normtal for husdyrgødning (ab dyr og ab lager) Normtal for stald- og lagertab af kvælstof Kvælstofnormer for afgrøder (Plantedirektoratet) Standardudbytter i afgrøder (Plantedirektoratet) Tabelværdier for næringsstofindhold i afgrøder Krav til udnyttelse af kvælstof i organisk gødning. I programmet Grønt Regnskab beregnes referencetallet på følgende måde: 1
13 Kvælstofoverskud i marken ved standardudbytter og handelsgødning (1 %) + Ikke-udnyttet kvælstof i udbragt organisk gødning (husdyrgødningsmængde i henhold til normer) + Stald- og lagertab fra bedriftens normproduktion af husdyrgødning. Kvælstofoverskuddet i marken beregnes ud fra kvælstofnormerne for bedriftens afgrøder + deposition + kvælstoffiksering bortførsel af kvælstof med standardudbyttet for de afgrøder der dyrkes på bedriften. Hvis halmen bjærges i en afgrøde, indgår der også et standardudbytte af halm i beregningen af bortførslen af kvælstof. Hvis halmen nedmuldes, indregnes halmen ikke i bortførslen. Kvælstofindholdet i afgrøderne beregnes ud fra standardudbyttet og tabelværdier for proteinindhold. Ikke-udnyttet kvælstof i udbragt organisk gødning beregnes ud fra besætningens normproduktion af husdyrgødning + indkøbt husdyrgødning + indkøbt anden organisk gødning solgt husdyrgødning samt ud fra kravet til udnyttelse af kvælstof for den pågældende husdyrgødningstype (1 % - udnyttelseskrav). Stald- og lagertabet beregnes ud fra besætningens normproduktion af husdyrgødning (opdelt på dyrekategorier), staldsystem (og dermed husdyrgødningstype) samt normtal for stald- og lagertab. Ovenstående fremgangsmåde sikrer at der ved fastsættelsen af referencetallet er taget højde for følgende forhold på bedriften: Besætningstype, staldsystem, belægningsgrad, køb/salg af organisk gødning, jordtype og afgrødevalg. Det gælder i den udstrækning de anvendte og gældende normer tager højde for disse forhold. Når referencetallet beregnes som beskrevet, er der overordnet set kun få faktorer der kan være årsag til en afvigelse mellem bedriftens aktuelle kvælstofoverskud og referencetallet, nemlig: Foderudnyttelsen Udbyttet (af protein) i afgrøderne (i forhold til standardudbyttet på jordtypen) Gødningsforbruget. 11
14 [Tom side]
15 4 Overordnede ejendomsbalancer Der er i nærværende rapport opgjort næringsstofregnskaber for 11 kvægbrug, 14 svinebrug og 13 planteavlsbrug. I datamaterialet indgår 2 økologiske kvægbrug. For to planteavlsbrug er der kun lavet opgørelse for en del af arealet, idet størstedelen af disse brugs areal ligger udenfor det aktuelle opland. Opgørelserne er vist for hvert enkelt år. Tabel 1 Gennemsnitlige (gns.) næringsstofoverskud og gns. referencetal for kvælstofoverskud på 38 bedrifter i årene Referencetallet udtrykker kvælstofoverskuddet hvis produktion blev udført efter normer. Type År Antal Gns. næringsstofoverskud, kg ha -1 Gns. reference, N P K kg N ha Kvægbedrifter Gns Svinebedrifter Gns Planteavls bedrifter Gns En tilsvarende undersøgelse fra demonstrationslandbrug viser samme størrelse af kvælstof og fosforoverskud mens der er betydelige afvigelser med hensyn til kaliumoverskud for planteavlsbrugene (Landbrugets Rådgivningscenter, 22b). 4.1 Kvælstof For alle bedrifter som helhed er kvælstofoverskuddet stigende med stigende husdyrtæthed. Som gennemsnit stiger overskuddet med 75 kg kvælstof pr. ha når husdyrtætheden stiger med 1 DE pr. ha (figur 3). Figur 3 Kvælstofoverskuddet for alle ejendommene i forhold til husdyrtætheden. N overskud (kg ha -1 ) y = 75.2x + 42 R 2 =.64581,5 1, 1,5 2, 2,5 Husdyrtæthed (DE ha -1 ) Kvæg Svin Planteavl 13
16 Kvælstofoverskuddet pr. ha i forhold til husdyrtætheden er for kvægbrugene lidt større end for svinebrugene. Årsagen til et større overskud på kvægbrugene skyldes primært at der dyrkes en større andel af kvælstoffikserende afgrøder (f.eks. kløvergræs). Det fører til ophobning af store mængder kvælstof i jorden. Når kløvergræsmarken pløjes om vil der frigives kvælstof. Hvis den efterfølgende afgrøde ikke er effektiv til at opsamle det frigivne kvælstof, kan der ske udvaskning af store mængder kvælstof. I nogle tilfælde efterfølges en kløvergræsmark af en vårafgrøde med kløvergræs udlæg. Med den praksis får man langt fra udnyttet al den kvælstof som kløvergræsset har fikseret. Desuden er det vanskeligt at udnytte husdyrgødningen optimalt når dyrene er på græs i længere perioder, idet det i praksis ikke er muligt at flytte dyrene ud på de arealer der er længst væk fra bedriften. Kvægbrug De 11 kvægbrug dyrker i gennemsnit 76 ha og har en gennemsnitlig husdyrtæthed på 1,3 DE pr. ha, varierende fra,2 til 2,3 DE pr. ha. Der er kun en ejendom der afsætter gødning for at kunne overholde harmonireglerne, knapt halvdelen af bedrifterne modtager husdyrgødning. Som gennemsnit for datamaterialet er der god sammenhæng mellem kvælstofoverskuddet og husdyrtætheden (figur 4). Overskuddet stiger med 87 kg N pr. ha hver gang husdyrtætheden stiger med 1 DE pr. ha. Figur 4 Kvælstofoverskuddet på kvægbrugene i forhold til husdyrtætheden N overskud (kg ha -1 ) y = 86,942x + 49,399 R 2 =,6968,5 1, 1,5 2, 2,5 Husdyrtæthed (DE ha -1 ) Kvæg Kvægbrugenes kvælstofoverskud ligger generelt over referencetallet (figur 5) og der er tendens til at der er større udsving i udnyttelsen af kvælstof jo højre kvælstofoverskuddet er. Dette viser at kvægbrugene generelt udnytter kvælstoffet dårligere end antaget i normerne. 14
17 Figur 5 Kvælstofoverskuddet i forhold til referencetal for kvælstof på kvægbrug, forventet linie hvis alle fulgte normen. N overskud (kg ha -1 ) y =,9866x + 44,737 R 2 =,466,5 1, 1,5 2, 2,5 Referencetal (kg N ha -1 ) Kvæg Svinebrug De 13 svinebrug dyrker i gennemsnit 85 ha og har en gennemsnitlig husdyrtæthed på 1,5 DE pr. ha, varierende fra,8 til 2,2 DE pr. ha. To bedrifter skal afsætte husdyrgødning for at overholde harmonikravet. Der er ingen sammenhæng mellem kvælstofoverskuddet og husdyrtætheden når der ses samlet på svinebrugene (figur 6). Figur 6 Kvælstofoverskuddet på svinebrugene i forhold til husdyrtætheden N overskud (kg ha -1 ) y = 4,647x + 76,469 R 2 =,79,5 1, 1,5 2, 2,5 Husdyrtæthed (DE ha -1 ) Svin I det 3 årige demonstrationsprojekt for Grønne Regnskaber (Landbrugets Rådgivningscenter, 22b), var der imidlertid en stigning i overskuddet med stigende husdyrtæthed (figur 7). Årsagen hertil kan for det første være at der i nærværende undersøgelse ikke er så stor spredning i husdyrtæthederne som i demonstrationsprojektet, samt at opgørelserne er mere usikre i landovervågningen, idet disse består af årlige opgørelser mens demonstrationsprojektet opererer med gennemsnit af 3 år. For det andet kan årsagen til den manglende sammenhæng mellem overskud og husdyrtæthed også henføres til produktionstypen, idet der er stor forskel på udnyttelsen af kvælstof hos slagtesvin, sobesætninger der sælger smågrise og sobesætninger der selv opfeder smågrisene til slagtning. Sammenligner man kvælstofoverskuddet med referencetallet for kvælstofoverskuddet (figur 8), kan det ses at der generelt er en stigning i kvælstofoverskuddet ved stigende referencetal for kvælstofoverskuddet på svinebedrifterne omend R 2 værdien er lille. 15
18 Figur 7 Kvælstofoverskuddet på 17 svinebrug i demonstrationsprojektet om Grønt Regnskab (Landbrugets Rådgivningscenter 22b). N overskud (kg ha -1 ) y = 51,4x+56,6 R 2 =,43,5 1, 1,5 2, Husdyrtæthed (DE ha -1 ) Figur 8 Kvælstofoverskuddet i forhold til referencetal for kvælstofoverskud på svinebrug forventet linie hvis alle fulgte normen. N overskud (kg ha -1 ) y = 1,9x + 13,647 R 2 =, Referencetal (kg N ha -1 ) Svin Planteavlsbrug De 14 planteavlsbrug dyrker i gennemsnit 49 ha og anvender husdyrgødning der svarer til gennemsnitlig,5 DE pr. ha, varierende fra til 1,5 DE pr. ha. Der er en ejendom som modtager frugtsaft. Frugtsaften er blevet omregnet til DE ved at sætte 1 kg N er lig 1 DE. For planteavlsbrug der ikke anvender husdyrgødning er kvælstofoverskuddet i gennemsnit 4 kg N pr. ha, mens overskuddet på brug der anvender husdyrgødning stiger med ca. 66 kg N pr. ha når husdyrtætheden stiger med 1 DE pr. ha (figur 9). Der er god overensstemmelse mellem det aktuelle overskud og referencetallet for overskud (figur 1). Figur 9 Kvælstofoverskuddet på planteavlsbrug i forhold til husdyrtætheden. N overskud (kg ha -1 ) y = 65,838x + 38,781 R 2 =,821,5 1, 1,5 2, 2,5 Husdyrtæthed (DE ha -1 ) Planteavl 16
19 Figur 1 Kvælstofoverskud i forhold til referencetallet på planteavlsbrug, teoretiske linie, hvis alle fulgte normen. N overskud (kg ha -1 ) y = 1,1449x -,8337 R 2 =, Referencetal (kg N ha -1 ) Planteavl 4.2 Fosfor Som gennemsnitsbetragtning for hele datamaterialet er der et lille underskud af fosfor på brug der ikke anvender husdyrgødning, mens der på brug med anvendelse af husdyrgødning er et overskud og dette stiger med stigende husdyrtæthed (figur 11). For et svinebrug viste opgørelsen af fosforbalancen et stort underskud. Et tjek af data viser at der på dette brug beregnes en negativ mænge fosfor i husdyrgødning til udbringning (se bilag 1). Dette tyder på at der må være fejl i data hvorfor denne observation er udeladt af den statistiske opgørelse. For kvægbrug og planteavlsbrug er der en tydelig stigning i P- overskuddet med stigende husdyrtæthed. På svinebrugene er der større spredning. Dette skyldes at der er stor forskel på udskillelsen af fosfor ab dyr alt efter hvilken produktionstype man har med at gøre. Reference tallet for fosforudskillelse fra svinebrugene varierer fra 21 til 33 kg P ab dyr, på kvægbrugene varierer reference tallet kun fra 16 til 18 kg P ab dyr. Figur 11 Fosforoverskuddet i forhold til husdyrtætheden på alle bedrifter. P overskud (kg ha -1 ) y = R 2 = ,5 1, 1,5 2, 2,5 Husdyrtæthed (DE ha -1 ) Kvæg Svin Planteavl 17
20 Figur 12 Fosforoverskud i forhold til husdyrtætheden på kvægbrug. P overskud (kg ha -1 ) y = 15,18x - 1,187 R 2 =,541-2,5 1, 1,5 2, 2,5 Husdyrtæthed (DE ha -1 ) Kvæg Figur 13 Fosforoverskud i forhold til husdyrtætheden på svinebrug. P overskud (kg ha -1 ) y = 14,96x - 1,639 R 2 =,1716-2,5 1, 1,5 2, 2,5 Husdyrtæthed (DE ha -1 ) Svin Figur 14 Fosforoverskuddet i forhold til husdyrtætheden på planteavlsbrug. P overskud (kg ha -1 ) y = 11,126x - 3,955 R 2 =,4973-2,5 1, 1,5 2, 2,5 Husdyrtæthed (DE ha -1 ) Planteavl 4.3 Kalium Kaliumoverskuddet er meget usikkert bestemt. I langt de fleste tilfælde er der brugt tabelværdier for kaliumindholdet i foderet. Det skyldes at der normalt ikke er en analyse for kalium da det ikke er afgørende for foderværdien. For kvægbrugene stiger overskuddet med stigende husdyrtæthed (figur 15). For planteavlsbrug og svinebrug er det beregnede overskud omtrent uafhængigt af husdyrtætheden (figur 16 og 17). Vil 18
21 man opgøre et K-overskud må er der arbejdes på at fremskaffe mere pålidelige data. Idet kalium imidlertid normalt ikke anses for at være et problem i vandmiljøet vil der ikke blive gjort yderligere bestræbelser i Landovervågningen på at indhente mere pålidelige data for kalium. Figur 15 Kaliumoverskud i forhold til husdyrtætheden på kvægbrug. K overskud (kg ha -1 ) y = 43,56x - 19,486 R 2 =,423-5,5 1, 1,5 2, 2,5 Husdyrtæthed (DE ha -1 ) Kvæg Figur 16 Kaliumoverskud i forhold til husdyrtætheden på svinebrug. K overskud (kg ha -1 ) y = 26,995x - 15,33 R 2 =,143-1,5 1, 1,5 2, 2,5 Husdyrtæthed (DE ha -1 ) Svin Figur 17 Kaliumoverskuddet i forhold til husdyrtætheden på planteavlsbrug. K overskud (kg ha -1 ) y = 13,266x + 11,699 R 2 =,715-6,5 1, 1,5 2, 2,5 Husdyrtæthed (DE ha -1 ) Planteavl 19
22 [Tom side]
23 5 Stald- og markbalancer Der er opgjort stald- og markbalancer for 5 kvægbrug og 14 svinebedrifter. På planteavlsbrugene svarer markbalancen til den overordnede ejendomsbalance. I staldbalancen beregnes husdyrgødningsmængden ab dyr som forskellen mellem tilførsel af foder og fraførsel af animalske produkter. Herefter beregnes et stald- og lagertab på baggrund af normværdier. Den resterende del plus strøelse udgør husdyrgødning ab lager. Det egentlige tab i staldbalancen kan beskrives ved stald- og lagertabet, mens husdyrgødningen ab lager anvendes som input til markbalancen. Det i staldbalancen beregnede kvælstof- og fosforindhold i husdyrgødningen ab lager (dvs. på baggrund af foderforbrug) er i gennemsnit lidt større end de tilsvarende husdyrgødningsnormer for kvægbrugene og lidt mindre for svinebrugene. Der er dog en betydelig variation mellem bedrifterne (figur 18 og 19). Årsagen til denne variation kan skyldes at der er en reel forskel på grund af at foder effektiviteten afviger fra de forudsætninger der ligger til grund for husdyrgødningsnormerne. Men det kan også skyldes usikkerheder f.eks. på opgørelse af foderafgrøderne fra marken. Endelig skal det bemærkes at der kun er opgjort balancer for 1 år hvorfor opgørelse af lager- og beholdningsforskydninger fra et år til et andet også kan være en væsentlig usikkerhedsfaktor. Figur 18 Beregnet kvælstof i husdyrgødning ab dyr pr. DE i forhold til referencetallet (normtallet) for henholdsvis kvæg og svin. Reference (kg N DE -1 ) Kvæg Svin Beregnet (kg N DE -1 ) Figur 19 Beregnet fosfor i husdyrgødning ab dyr pr. DE i forhold til referencetallet (normtallet) for henholdsvis kvæg og svin. Reference (kg P DE -1 ) Kvæg Svin Beregnet (kg P DE -1 ) 21
24 Tabel 2 Det gennemsnitlige næringsstof indhold i husdyrgødning ab dyr sammenlignet med husdyrgødningsnormerne. Type Kvægbedrifter Svinebedrifter Antal Gns. næringsstofindhold i husdyrgødning ab dyr, kg DE -1 Referencetal for indhold af husdyrgødning ab dyr, kg DE -1 N P N P , , , ,5 Markoverskuddet fremkommer som differencen mellem tilførte næringsstoffer i form af handelsgødning, husdyrgødning, kvælstoffiksering og deposition og fraførsel i form af høstede afgrøder. Husdyrgødningen er som nævnt i denne opgørelse baseret på foderforbruget i staldbalancen. En eventuel fejl på de høstede foderafgrøder vil give samme fejl på husdyrgødningsmænden og da denne føres tilbage til marken, vil fejlen på disse to poster ophæves i markbalancen. Summen af markoverskuddet og stald- og lagertabet svarer til den overordnede bedriftsbalance (tabel 3). Det skal understreges at den her beregnede markbalance adskiller sig fra en markbalance hvor husdyrgødningsmængden alene baseres på normtal for husdyrgødning. Tabel 3 Oversigt over mark- og staldbalancen for 21 på de enkelte bedrifter sammenholdt med bedriftsoverskuddet for kvælstof. Bedrifts- Mark- og staldbalance Areal overskud mark stald+lager total Brugstype LOOP ejdnr ha DE kg N ha -1 kg N ha -1 Kvæg , , , , , ,7 97 gns Svin , , , , , , , , , , , , ,7 115 gns
25 Litteratur liste Blicher-Mathiesen, G. & Jørgensen, J.O. 21: Næringsstofbalancer for landbrugsbedrifter. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser Teknisk anvisning fra DMU nr Poulsen, H.D. & Kristensen, V.F. (red.), Normtal for husdyrgødning. En revurdering af danske normtal for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium. Beretning nr Danmarks JordbrugsForskning. Landbrugets Rådgivningscenter, 22a. Næringsstofoverskud på kvæg-, svine-, og planteavlsbedrifter i demonstrationsprojekt med grønne regnskaber Landbrugsinfo>Planteavl>natur og miljø. Landbrugets Rådgivningscenter, 22b. Hvordan beregnes de enkelte poster i næringsstofregnskabet? Bedriftløsning>Grønt Regnskab>FAQ. 23
26 [Tom side]
27 Bilag 1 Problemer ved indsamling og opgørelse af data Generelt Grønt Regnskabs modulet som skal anvendes i Landovervågningen ligger installeret sammen med BL3. Man skal derfor være opmærksom på at konsulenterne også faktisk bruger denne version til indtastning. Indtastning i Landbocenterets egen Grønt Regnskab s version kan ikke bruges. Det er afgørende at man får rigtige og troværdige oplysninger fra landmanden. Det kræver at landmanden har omhyggelige registreringer. Man bør være opmærksom på at landmanden kan se meningen med det Grønne Regnskab, det vil gøre det mere interessant for ham at foretage de nødvendige registreringer. Overførsel af data fra markmodulet Grønt Regnskabs modulet i Bedriftsløsningen baseres i videst muligt omfang på overførsel af data fra Mark modulet. Dette har imidlertid givet anledning til nogle problemer: Husdyrgødning til kvælstoffikserende afgrøder er ikke blevet overført. På Landbrugets Rådgivningcenter (LR) lykkedes det ikke at få overførslen til at tage hensyn til udnyttelsesprocenten. Så frem for at overføre et forkert tal valgte man ikke at overføre noget husdyrgødning i dette skærmbillede. Dette vil ikke blive rettet til næste version af GR, så man skal også fremover huske at indføje husdyrgødningsmængden manuelt til disse afgrøder. Når der overføres data fra Bedriftsløsningens Mark modul til Grønt Regnskabs modul skal man være opmærksom på at Mark modulet regner i gødningsår (1. august til 31. juli) og at Grønt Regnskab regner på kalenderår. Overførelsen tager højde for det, men man skal være opmærksom på at der er oprettet en besætning i Mark for næste år, ellers bliver slutlageret for husdyrgødning for lille idet der vil mangle 5 måneder i forhold til kalenderåret. Fejl i Grønt Regnskab Der var fejl i Grønt Regnskab s normdatabase for stald- og lagertab for svinebesætningerne. Der var op til 19 % afvigelse fra normtallene i henhold til Poulsen et al., 21. Det har betydning for beregningen af indholdet af kvælstof i husdyrgødning ab lager. Referencetallet for husdyrgødning ab lager er ikke påvirket af denne procentsats, da disse data bliver hentet fra et andet sted. Fejlen er rettet manuelt i nærværende opgørelse. Den vil blive rettet i Grønt Regnskabs modulet til næste indberetning. Lagerstyring Lagerstyringen kan være vanskelig, specielt hvis landmanden ikke har gjort nogle notater. For at opstille en balance i en periode, behøver man ikke at have samme startbeholdning som slutbeholdning fra 25
28 forrige periode, men det er nødvendigt at der gives en kommentar for at kunne gennemskue hvorfor de ikke er ens. Lager af foder fra egen avl skal styres fra skærmbillede for solgte afgrøder. Lagerstyringen er vigtig ved opgørelse af mark- og staldbalancen idet denne opgørelse arbejder med den interne omsætning på bedriften. Dette er ikke tilfældet med hensyn til den overordnede ejendomsbalance, hvorfor lagerstyring af hjemmeavlet foder ikke har betydning her. Husk Ved indsamling af data skal det huskes at mange landmænd regner i hkg eller tønder mens alt indtastning forgår i kg eller tons. Når der ikke overføres data fra Mark, skal man huske at tælle brakarealet med til det dyrkede areal. I skærmbillede for Referencetal på afgrøder skal man huske at afkrydse om afgrødens udbytte er 2. høst på arealet. Ved en enkelt ejendom blev der fodret med lukkede foderblandinger fra DLG. Da det er en lukket blanding, vil DLG kun oplyse proteinindholdet og ikke fosfor- og kaliumindholdet. Det vil være ønskeligt at få landmanden til at skaffe disse oplysninger. Egen fejlfinding Når man har tastet en ejendom ind og har tjekket de enkelte poster bør man udskrive nøgletallene som findes i udskriftsfaciliterne: Indledning Areal og produktion Næringsstoffer Stald og Markbalance (hvis denne er foretaget). Følgende tjek skal altid foretages. Afvigelser skal altid undersøges nærmere og kommenteres: Sammenlign posterne fra år til år De opgjorte poster sammenholdes med de tilsvarende referencetal Det tjekkes at udbyttet for afgrøderne i Mark modulet er solgt eller opfodret. Et konkret eksempel fra dataene er beskrevet nedenfor: For en ejendom viste opgørelsen af fosforbalancen på bedriftsniveau et stort underskud - i 2 er det 35 kg P pr. ha og i kg P pr. ha. Årsagen hertil kunne ikke umiddelbart vurderes ud fra den overordnede balanceopgørelse. Ved at se på staldbalancen kommer man frem til at den beregnede udskillelse af fosfor i husdyrgødning svarer ganske godt til normproduktionen, men der opgøres en negativ mængde husdyrgødning til udbringning. Dette kunne tyde på at lagerstyringen eller eksport af husdyrgødning er forkert eller mangelfuld. 26
29 [Tom side]
30 Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser - DMU - er en forskningsinstitution i Miljøministeriet. DMU s opgaver omfatter forskning, overvågning og faglig rådgivning inden for natur og miljø. Henvendelser kan rettes til: Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: URL: Direktion Personale- og Økonomisekretariat Forsknings- og Udviklingssektion Afd. for Systemanalyse Afd. for Atmosfærisk Miljø Afd. for Marin Økologi Afd. for Miljøkemi og Mikrobiologi Afd. for Arktisk Miljø Projektchef for kvalitets- og analyseområdet Danmarks Miljøundersøgelser Vejlsøvej 25 Postboks Silkeborg Tlf.: Fax: Overvågningssektionen Afd. for Terrestrisk Økologi Afd. for Ferskvandsøkologi Afd. for Marin Økologi Projektchef for det akvatiske område Danmarks Miljøundersøgelser Grenåvej 12-14, Kalø 841 Rønde Tlf.: Fax: Afd. for Landskabsøkologi Afd. for Kystzoneøkologi Publikationer: DMU udgiver faglige rapporter, tekniske anvisninger, temarapporter, samt årsberetninger. Et katalog over DMU s aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter er tilgængeligt via World Wide Web. I årsberetningen findes en oversigt over det pågældende års publikationer.
31 Faglige rapporter fra DMU/NERI Technical Reports 22 Nr. 42: Persistent Organic Pollutants in Soil, Sludge and Sediment. A Multianalytical Field Study of Selected Organic Chlorinated and Brominated Compounds. By Vikelsøe et al. 96 pp. (electronic) Nr. 43: Vingeindsamling fra jagtsæsonen 21/2 i Danmark. Wing Survey from the 21/2 hunting season in Denmark. Af Clausager, I. 62 s., 5 kr. Nr. 44: Analytical Chemical Control of Phtalates in Toys. Analytical Chemical Control of Chemical Substances and Products. By Rastogi, S.C., Jensen, G.H. & Worsøe, I.M. 25 pp. (electronic) Nr. 45: Indikatorer for Bæredygtig Transport oplæg til indhold og strategi. Af Gudmundsen, H. 112 s., 1 kr. Nr. 46: Det landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram (LMP). Årsrapport for 21. Af Kemp, K. & Palmgren, F. 32 s. (elektronisk) Nr. 47: Air Quality Monitroing Programme. Annual Summary for 2. By Kemp, K. & Palmgren, F. 32 pp. (electronic) Nr. 48: Blykontaminering af havfugle i Grønland fra jagt med blyhagl. Af Johansen, P., Asmund, G. & Riget, F. 31 s. (elektronisk) Nr. 49: The State of the Environment in Denmark 21. By Bach, H., Christensen, N. & Kristensen, P. (eds). 368 pp., 2 DKK Nr. 41: Biodiversity in Glyphosate Telerant Fodder Beet Fields. Timing of Herbicide Application. By Strandberg, B. & Bruus Pedersen, M. 36 pp. (electronic) Nr. 411: Satellite Tracking of Humpback Whales in West Greenland. By Dietz, R. et al. 38 pp. (electronic) Nr. 412: Control of Pesticides 21. Chemical Substances and Chemical Preparations. By Krongaard, T. Petersen, K.K. & Christoffersen, C. 28 pp. (electronic) Nr. 413: Vegetation i farvandet omkring Fyn 21. Af Rasmussen, M.B. 138 s. (elektronisk) Nr. 414: Projection Models 21. Danish Emissions of SO 2, No x, NMVOC and NH 3. By Illerup, J.B. et al. 194 pp., 1 DKK. Nr. 415: Potential Environmental Impacts of Soil Spills in Greenland. An Assessment of Information Status and Research Needs. By Mosbech, A. (ed.) 116 pp. (electronic) Nr. 416: Ilt- og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord. Modelopsætning. Af Fossing, H. et al. 72 s., 1 kr. Nr. 417: Ilt- og næringsstoffluxmodel for Århus Bugt og Mariager Fjord. Modelopsætning og scenarier. Af Fossing, H. et al. 178 s. (elektronisk) Nr. 418: Atmosfærisk deposition 21. NOVA 23. Af Ellermann, T. (elektronisk) Nr. 419: Marine områder 21 - Miljøtilstand og udvikling. NOVA 23. Af Ærtebjerg, G. (red.) (elektronisk) Nr. 42: Landovervågningsoplande 21. NOVA 23. Af Bøgestrand, J. (elektronisk) Nr. 421: Søer 21. NOVA 23. Af Jensen, J.P. (elektronisk) Nr. 422: Vandløb og kilder 21. NOVA 23. Af Bøgestrand, J. (elektronisk) Nr. 423: Vandmiljø 22. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. 56 s., 1 kr. Nr. 424: Burden Sharing in the Context of Global Climate Change. A North-South Perspective. By Ringius, L., Frederiksen, P. & Birr-Pedersen, K. 9 pp. (electronic) Nr. 425: Interkalibrering af marine målemetoder 22. Af Stæhr, P.A. et al. 88 s. (elektronisk) Nr. 426: Statistisk optimering af moniteringsprogrammer på miljøområdet. Eksempler fra NOVA-23. Af Larsen, S.E., Jensen, C. & Carstensen, J. 195 s. (elektronisk) Nr. 427: Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 21. By Kemp, K. & Palmgren, F. 32 pp. (electronic) 23 Nr. 428: Vildtbestande, jagt og jagttider i Danmark 22. En biologisk vurdering af jagtens bæredygtighed som grundlag for jagttidsrevisionen 23. Af Bregnballe, T. et al. 227 s. (elektronisk) Nr. 429: Movements of Seals from Rødsand Seal Sanctuary Monitored by Satellite Telemetry. Relative Importance of the Nysted Offshore Wind Farm Area to the Seals. By Dietz, R. et al. 44 pp. (electronic) Nr. 43: Undersøgelse af miljøfremmede stoffer i gylle. Af Schwærter, R.C. & Grant, R. 6 s. (elektronisk) Nr. 432: Metoder til miljøkonsekvensvurdering af økonomisk politik. Møller, F. 65 s. (elektronisk)nr. 48: Blykontaminering af havfugle i Grønland fra jagt med blyhagl. Af Johansen, P., Asmund, G. & Riget, F. 31 s. (elektronisk)
32 Danmarks Miljøundersøgelser ISBN Miljøministeriet ISSN Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen
Grønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereNæringsstofregnskaber vist som balancerede netværk
Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereKom godt i gang med Grønt Regnskab
Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel
Læs mereKom godt i gang med GRØNT REGNSKAB
Kom godt i gang med GRØNT REGNSKAB November 2000 Indholdsfortegnelse Indledning...4 1. Ejendom...5 2. Redigering af periode og opdatér beholdninger...5 2.1 Rediger periode...5 2.2 Opdatér beholdninger...6
Læs mereNotat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.
Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereGrønt Regnskab Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning
Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning Besætningens størrelse ved regnskabsperiodens start og slutning svarer i princippet til en hvilken som helst anden beholdning og bør registreres. Regnskabsår:
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereBEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereFarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereType 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle
1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereForberedelse af. Vandmiljøplan III. Rapport fra Balancegruppen (F1)
Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen af erhvervets påvirkning af miljøet Danmarks JordbrugsForskning 15. august
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode
Læs mereAktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum
Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)
Læs mereNæringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud
Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereIndhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont
1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet
Læs mereDet samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.
Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereLandbrugsdata anvendelse og faldgruber
Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereDJF rapport. Vandmiljøplan III. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport fra Balancegruppen (F1)
Markbrug nr. 108 Juni 2004 Vandmiljøplan III - Rapport fra Balancegruppen (F1) DJF rapport Vandmiljøplan III Rapport fra Balancegruppen (F1) Anvendelse af næringsstofbalancer for landbruget ved vurderingen
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereStrømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom
Strømme og beholdninger af produkter og næringsstoffer i en kvægejendom Juli 2004 stk kg/år kg K/år kg P/år kg N/år... stk/år Vesthimmerlands Landboforening Nordjyllands Amt Danedi Indhold Indledning...3
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereGrønt Regnskab
Grønt Regnskab 01.01.1999-31.12.2001 Gdr. Landevejen 1 9999 Landet Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed... 3 Væsentlige miljøpåvirkninger...
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereStrategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009
Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,
Læs mere2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:
11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereUdfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov
Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereGrønt Regnskab Skovgården F. Skoven Skovvejen Skoven
Grønt Regnskab 01.01.2001-31.12.2001 F. Skoven Skovvejen 12 9990 Skoven Indholdsfortegnelse Grønt Regnskab 1999-2001 Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed...
Læs mereErfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER
Læs mereKvælstofbalancer i dansk landbrug
Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereGødnings- og Husdyrindberetning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereBilag 6.4 Tjek-skema til indberetning af interviewdata 28. august 2015
Bilag 6.4 Tjek-skema til indberetning af interviewdata 28. august 2015 Dette skema skal gennemgås, udfyldes og sendes til fagdatacentret som dokumentation for at datagennemgang er afsluttet og data kvalitetssikret.
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereØkologi nøgletal 2018 (GHI)
Økologi og Næsgaard Mark Næsgaard Mark dækker fint alle økologers behov for logbog. Derfor er det også oplagt at anvende Næsgaard Mark eller Næsgaard Mobile som økolog, så man altid har sin logbog ved
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mere