Delvis naturgasfyring af kupolovne. Projektrapport Marts 1994
|
|
- Signe Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Delvis naturgasfyring af kupolovne Projektrapport Marts 1994
2 Delvis naturgasfyring af kupolovne Michael Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1994
3 Titel Rapport kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Delvis naturgasfyring af kupolovne Projektrapport Michael Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer Sagsnavn ISBN Delvis naturgasfyring af kupolovne For ydelser af enh ver art udført af Dansk Gasteknisk Cemer a/s (DGC) gælder: at DGC er alisvarlig i henhold til ''Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89)", som i øvrigt allses for vedtaget for opgaven. - at erstatningsalisvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse og altid begræiises tilloo% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC's hæftelse. - at DGC skal- uden begrænsning-omlevere egne ydelser i forbindelse medfejl og forsømmelser i DGC's materiale. Jw1i 1992
4 DG C-rapport 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE O Forord l Indledning Resume Beskrivelse af valgt løsningsprincip 9 4 Anlægsbeskrivelse Måleudstyr Udførte målinger Indregulering Måle- og forsøgsresultater l Energiforbrug , Smeltekapacitet Smeltetemperatur Smeltekvalitet Ønskede smeltestop Gasbrændernes tilstand Konklusion på udførte forsøg l Fremtidige forsøg Konklusion projekt Bilag Måleinstrumenter og kalibreringsdata Anlægsbeskrivelse Delvis naturgasfyring af kupolovne g:\.. crp\doc\man\rap\71132.pr
5 DG C-rapport Måleresultater Indregulering Chargesammensætning Teoretisk beregning af pris- og energiforbrug Smeltekvalitet Energiomkostninger Øvrige måleresultater Litteratur reference Delvis naturgasfyring af kupolovne g:\.. crp\doc\man\rap\71132.pr
6 DGC-rapport 3 O Forord Rapporten er anden og sidste rapport af projektet "Delvis naturgasfyring af kupolovne". Rapporten er en beskrivelse af løsningsprincippet for ombygningen af den ene kupolovn til delvis naturgasfyring på støberiet De Forenede Jemstøberier af 1991 A/S, samt forsøg med denne. Første delrapport er et litteraturstudie af projektets emne. Projektet er udført for midler bevilget af Miljøs tyreisen De Forenede Jemstøberier af 1991 A/S Nordisk Gasteknisk Center Dansk Gasteknisk Center a/s Hovedstadsregionens Naturgas- HNG I/S Projektet er udført med bistand fra en følgegruppe, med hvem der gennem projektforløbet er afholdt flere møder. Projektfølgegruppen har været sammensat af følgende personer: Jørn L. Hansen, Leif Hauballe, John Nielsen, Harri Honkanen, Ingemar Gunnarsson, Erik Bech Petersen, Erik Funck, Finn Hauge Madsen, Leif Møller Jensen, Mats Johansson, Flemming Ekknud, Poul Erik Kj ær, Ole H. Madsen, Stefan Malin, Knud Strande, Miljøstyrelsen De Forenede Jemstøberier af 1991 A/S De Forenede Jemstøberier af 1991 A/S De Forenede Jemstøberier af 1991 A/S Nordisk Gasteknisk Center HNG HNG Morsø Jemstøberi Rockwool International A/S AGA Hede-Nielsen A/S Gastechnic DGC Neste OY DTI
7 DG C-rapport 4 Projektet er kun blevet delvist gennemført, da DFJ, hvor projektet blev gennemført, blev begæret konkurs d. 17. august En fortsættelse af projektet var umulig inden for projektets økonomiske rammer. Det var planlagt at udføre l O forsøg med den ombyggede kupolovn, og der blev kun udført det første indledende forsøg med kupolovnen under drift d. 26. juni Det følgende forsøg var allerede aftalt, men blev aflyst/rykket af DFJ på grund af driftsmæssige problemer med den anden kupolovn, indtil d. 16. august 1993, hvor DGC fik oplysninger om den forestående konkursbegæring.
8 DG C-rapport 5 1 Indledning Projektet "Delvis naturgasfyring af kupolovne" blev igangsat for at undersøge forholdene omkring erstatning af en del af det tilsatte brændsel, cinders, med naturgas på en eksisterende kupolovn. Opvarmning af kupolovne med naturgas skønnes umiddelbart at være attraktiv, hvorfor der gennem årene har været udført forskellige undersøgelser på dette område. Da cindersprisen har ligget på niveau med eller lavere end naturgasprisen, har incitamentet udelukkenede været produktivitets- og delvise miljøforbedringer. De stigende energipriser og særligt kravene til "miljørigtige" cinders har ændret disse forhold, så naturgassen nu er konkurrencedygtig selv uden produktivitetsforbedringer. Derfor er interessen for anvendelse af naturgas i kupolovne igen steget, og sidst har firmaet Diiker (Tyskland) konstrueret en rent naturgasfyret kupolovn. Denne teknologi er baseret på en ny-konstrueret kupolovn, hvor jernet smeltes over en kunstig sats af keramiske kugler placeret på en vandkølet rist. Metoden kræver en kraftig ombygning eller urlstiftning af den eksisterende kupolon, samt - da det er vanskeligt at opnå tilstrækkelig høj smeltetemperatur - en elopvarmet forherd, og tillige skal der tilsættes kulstof/grafit for at opnå det rette kulstofindhold i smelten. Derfor skønnes det, at en delvis konvertering af eksisterende kupolovne vil være mere attraktiv, da de kan få større udbredelse. Andre energibesparende foranstaltninger for kupolovne er anvendelse af divided blast, hvor tvieluften kontrolleret ledes gennem 2 rækker tvier med en indbyrdes afstand på ca. 90 cm, med en bestemt fordeling af luften for henholdsvis den øvre og nedre tvierække. V ed anvendelse af denne metode er rapporteret en besparelse på op til 30% af den tilsatte kokssats. Derudover kan der anvendes forvarmet tvieluft og tilsætning af ren ilt til tvieluften. Disse foranstaltninger er alle kendte teknologier. V ed undersøgelse af princippet med delvis naturgasfyring af kupolovne opnås viden om opbygning og driftsforhold, herunder energiøkonomiske og miljømæssige forhold.
9 DG C-rapport 6 2 Resume Denne rapport beskriver den valgte løsning for ombygning af en eksisterende cinders-fyret kupolovn på De Forenede Jemstøberier af 1991 A/S til delvis naturgasfyring, samt rapporterer om udførte forsøg med denne ombyggede ovn. Løsningsprincippet for denne ombygning er 4 gasbrændere placeret symmetrisk omkring ovnen umiddelbart over smeltezonen. Brænderne er monteret i særskilte fyrbokse, således at de peger svagt nedad, for at forhindre at fyrboksene bliver fyldt op med materiale fra ovnen og at brænderne bliver beskadigede. Luft- og gas-forsyningen til hver brænder sker gennem en fælles ringledning. Styringen virker således, at man på styrepanelet vælger den ønskede brændereffekt (i procent af maksimal effekt) samt luftoverskudstallet, hvorefter styringen selv regulerer både gas og luftflow ud fra kontinuerlig måling af de 2 flow til ringledningeme. (Luftoverskudstallet, A., er defineret som forholdet mellem den tilførte luftmængde og den teoretiske nødvendige luftmængde til forbrænding af den givne gasmængde). Brænderne er indreguleret til at yde en effekt på kw (omregnet svarer dette til en mulig konverteringsgrad for kupolovnen på ca %, dvs mængde cinders erstattet af naturgas) og med et luftoverskud fra 0,5 - l,5. Naturgassen tilføres kupolovnen gennem gasbrændere monteret umiddelbart over smeltezonen. Det tekniske løsningskoncept viste sig at fungere fint ved test med den tomme ovn. Hele løsningsprincippet viste sig ved denne første forsøgsdag at fungere fuldt ud tilfredsstillende. Herunder også valget af de kritiske størrelser som brænderplacering, styringsprincip, trykforhold, etc.
10 DG C-rapport 7 På den første forsøgsdag med den delvis naturgasfyrede kupolovn blev styresystemet, brænderne samt samspillet mellem cinders, gasbrænderne og smelten testet. Endvidere blev de forskellige parametre registreret og justeret, så smelten fra ovnen kunne opnå den ønskede kvalitet. For at opnå en acceptabel smeltekvalitet, så smelten kunne bruges i produktionen, var det nødvendigt at tilsætte ekstra cinders til ovnen, hvorved der kun blev tale om en reduktion i cindersmængden på 9%, og ikke 15 %, som forsøget var baseret på. I den mest stabile periode (2 timer) var der en øgning af smeltekapaciteten på 26% af deres normale produktionshastighed. Smeltetemperaturen stabiliseredes omkring ca C, som er under de 1530 C, der kræves for at smelten kan blive af den rette kvalitet for alle jernkvaliteter. Smeltekvaliteten var på intet tidspunkt fuldt tilfredsstillende, idet målingen af Si-, Mn- og P-indholdet i smelten ikke opfyldte de krævede værdier. Kulstofindholdet blev justeret, så det den sidste time af smelteperioden lå i det ønskede interval. Den opnåede jemkvalitet kunne imidlertid anvendes til den igangværende produktion. Dette skyldes dog til dels opblandingen i holdeovnen med smelte fra tidligere produktion. Det samlede energiforbrug er på 3565 kj/kg jern under forsøget, hvor det er opgivet, at energiforbruget er på 3362 kj/kg jern for ovnen ved ren cindersfyring. Dette merforbrug på 6% indikerer, at ovnen ikke har været i en god driftstilstand. Energiforbruget burde kunne komme ned på ca kj/kg jern ved en 9% konvertering, da en energienhed naturgas erstattes af ca. 1,3 energienhed cinders ifølge [l]. Energiomkostningerne (cinders og naturgas) for smeltningen af støbejernet er på 0,213 kr/kg jern, både på forsøgsdagen og for den rent cindersfyrede ovn. Ved en optimering af driftsparametrene, hvor man anvender de i ovenstående afsnit nævnte data angående energiforbrug vil smelteomkostningerne blive 0,200 kr/kg jern ved en 9% konvertering og O, 192 kr/kg jern ved en 15% konvertering.
11 DG C-rapport 8 På baggrund af den første forsøgsdag og inspektion af ovnen efter forsøget var konklusionen, at tvieluftmængden havde en for lille hastighed gennem tvierne, således at tvieluften ikke blev fordelt tilfredsstillende i ovnens tværsnit. Tvieluftmængden var sandsynligvis tillige for stor. Den invendige inspektion af ovnen viste nemlig, at der var et stort afbrænd af ovnisoleringen i/under smeltezonen. Det er ikke muligt at drage konklusioner om teknikkens potentiale ud fra dette første egentlige forsøg. Generelt giver forsøgsresultaterne ikke et indtryk af, hvad der er opnåeligt, da dette var det første forsøg med gas/koks. Resultaterne skal betragtes som et udgangspunkt, som gav lovende grundlag for videreførelse.
12 DG C-rapport 9 3 Beskrivelse af valgt løsningsprincip Løsningsprincip Ud fra resultaterne i litteraturstudiet /11 er anvendt et løsningsprincip, hvor naturgassen tilsættes umiddelbart over smeltezoneniveau og med en svagt oxyderende forbrænding. Denne løsning giver en udvidelse af smeltezonen opad, og den "kolde" gasforbrænding giver en forvarmning af materialerne før selve smeltezonen med den høje temperatur. Løsningsmetoden er kritisk med hensyn til placering af brænderne. Placeres brænderne for lavt, giver det en køling af smeltezonetemperaturen, hvilket er højest uønskeligt, og en lavere placering af smeltezonen var ikke i DFJ's interesse. Ved for høj placering af brænderne opnås en mindre opvarmning af materialerne, en højere temperatur ved røggasafgangen, og dermed en dårligere energiudnyttelse. Brænderne er monteret i fyrbokse, hvor forbrændingen hovedsagelig foregår. Tilluftforsyning af gasbrænderne anvendes en særskilt luftblæser, der trækker udeluft ind. Styringen virker ved en procentvis angivelse af indfyret gas og luftoverskudstal. Styringen regulerer selv kontinuert luftflowet Kupolovnen, hvor ombygningen blev foretaget, har en indre diameter på 950 mm og en kapacitet på 6, l tons/h ved ren cinders fyring. Brænderplacering Gas-/luftforsymng Ud fra litteraturen /2/, /3/, /4/ og /51 skønnes det, at trykforholdene inde i ovnen i gasbrænderniveau varierer meget lidt, hvorved det er muligt at anvende samme tryk for hhv. forbrændingsluften og naturgassen til gasbrænderne. Forsyningen til hver brænder med naturgas og luft foretages derfor fra to fælles ringledninger. De oprindelige tvier og 0 2 -tilsætningen i disse er bibeholdt. Ved en reduktion af tvieluftmængden kan det dog være nødvendigt at reducere diameteren i tvierne, således at den ønskede tvielufthastighed opretholdes. Miljø Løsningens miljømæssige konsekvenser er teoretisk vurderet til at give
13 DG C-rapport 10 følgende resultater: SOx - indholdet i røggasserne forventes reduceret, på grund af at cindersforbruget reduceres. CO - indholdet menes at blive reduceret kraftigt, da en del af den dannede CO-mængde i restkoksforbrændingen i smeltezonen oxyderes til co2, når den passerer niveauet med gasbrænderne, der brænder med et luftoverskud. Partikelemissionen forventes reduceret væsentligt (næsten proportionalt med konverteringsgraden), idet målinger fra andre støberier har vist, at jern kun udgør en mindre del af partikelindholdet Lugtemissionen forventes også nedsat på grund af en mindre emission af svovlbrinte, da svovlet udelukkende kommer fra de anvendte cinders, hvis mængde bliver reduceret.
14 DGC-rapport 11 4 Anlægsbeskrivelse Systemet er i hovedprincippet opbygget af følgende dele: - Gasforsyningsdel - Gasreguleringsdel - Luftforsyningsdel - Luftreguleringsdel - Brænderdel - Brændkammer - Elektrisk styring Gasforsyningsdelen består af en trykregulering fra l,5-4 bar ned til ca. 140 mbar med tilhørende sikkerhedskomponenter. Gasreguleringsdelen består af en flowmåler og en reguleringsventil Reguleringsmotoren er den styrende enhed. Dens opgave er at indstille ventilen i en position, som sender præcis den mængde gas til brænderne, som operatøren har valgt på styringen. Ventilens stilling er således bestemt af det indstillede effektkrav og signalet fra gasmåleren. Før enhver start af brænderne kontrollerer styringen, at motoren er i stand til at arbejde, og der startes ved en minimumslast, hvorefter styringen regulerer op til den fastlagte værdi. Luftforsyningsdelen til gasbrænderne består af en ventilator af mærket Flakt type HCHB Der er installeret to sådanne identiske ventilatorer parallelt på luftstrengen, da DFJ var meget interesseret i at have en ekstra blæser i reserve, hvis den anvendte luftblæser skulle falde ud. Gasforsyningsdel Gasreguleringsdel Luftforsyningsdel Luftreguleringsdel Luftreguleringsdelen indeholder en flowmåler og en reguleringsventil Under start kontrolleres først, at motoren er i stand til at arbejde; dernæst køres til en startposition (minimumslasten). Så snart brænderne er i drift, får denne motor signal fra den elektroniske slaveregulator. Fra effektkravet, målt via gasmåleren og indstillet via gasreguleringsmotoren, over en A-justering, der korrigerer for det ønskede
15 DG C-rapport 12 luftoverskudstal, gives signal om det aktuelle gasflow til slaveregulatoren. Denne sammenligner dette signal med det målte luftflow, og indstiller nu luftmotoren til at yde den luftmængde, som modsvarer gasmængden justeret med A-indstillingen. To differenstrykpressostater sikrer en fejludkobling, hvis gas/luft-forholdet bliver helt skævt under drift, f.eks. hvis luftmotoren eller dennes styring går itu. Brænderdel De 4 identiske brænderdele består på gassiden af: magnetventil, afspærringsventil, grundindstillingsventil og brænder (type: Kromschroder ZIO 165 RB 100). På luftsiden består de 4 delstrenge af afspærringsventil og grundindstillingsventil Desuden er der tilsluttet shuntventiler fra tvieluften til køling af brænderen under eventuelt stop af brændere under ovnens drift. Grundindstillingsventilerne indstilles kun under indreguleringen og låses derefter fast. Brændkammer Hver brænder er monteret i sit eget brændkammer, som er spændt fast på ovnen med en flange. Ligeledes er brænderne monteret på brændkamrene med flanger, for at gøre demontering så let som mulig. Brændkamrene er opstampet med keramisk materiale. På det indre af brændkammerets væg er påsvej s t små metalankre for at holde det keramiske materiale fikseret i kammeret. Før brændkamrene blev opstampet, blev der påsat et tyndt (2-3 mm) lag Isomax isoleringsmateriale på brændkammerets inderside for under drift med brænderne at hindre en stor varmetransport fra det keramiske materiale til brændkamrenes metaloverflade. Brændkamrenes opbygning og dimensioner er vist på nedenstående figur l, og brændernes montering på kupolovnen er skematisk vist på figur 2. Flangestykket er udført, så brændkamrene bliver monteret på ovnen, således at de peger go nedad, for at forhindre at fyrboksene bliver fyldt op med materiale fra ovnen og at brænderne bliver beskadiget under drift.
16 DG C-rapport y Brændkammer Ovnrum Fig. l: Skitse af brændkamrene Isolering Flangestykke Brænder i Brændkammer Kupelovn Fig. 2: Skitse af brændkamrenes montering på ovnen
17 DG C-rapport 14 Fig. 3: Billede af styretavle Elektrisk styring Den elektriske styring har følgende funktioner og virkemåde: Under start foretages egenkontrol og kontrol af sikkerhedskomponenter. Gasog luftmotorer køres til startstilling. Brænderne startes op og frigives efter registeret flamme til regulering. Gasmotoren kører til den forvalgte effekt (valgt på effektregulatoren), og luftmotoren kører til den stilling, som modsvarer den valgte A.-værdi. Effektkravet indstilles på effektregulatoren som en procent-værdi af fuld belastning. Der vises setpunkt, udgangssignal og motorposition. Slaveregulatoren for luft skal ikke indstilles, her kan blot aflæses de tilsvarende værdier som på effektregulatoren.
18 DG C-rapport l c t- et:) 3200 ca.2000 Luftblæsere 7380 Q Q c c-l / Kupolovne / Smelterende t ,.-----,.;;----3_6_0_0 --,. -;" 2150 Gasrampe "!._. H \ m 8550 Gas- Hovedstyretavle styretavle Fig. 4: Grundplan ved kupo/ovn Figur 4 viser en skitse af ovnrummet med de to ovne. Styreskabet er placeret ved siden af hovedstyretavlen forkupolovnene med hjælpeudstyr. Gasrampen er sat langs en bærende mur, hvor den skånes for stød, skader mm. Luftblæserne er installeret på en særskilt enhed, der er opsat i et hjørne, langs ydervæggen, hvor friskluftindtaget til blæserne er placeret. Blæserenheden er monteret med gummiklodser, så vibrationer mellem blæserne og omgivelserne minimeres. Både luftog gas-røret ledes over til kupolovnen i ca. 2,5 metes højde og tilsluttes de to ringledninger til gasbrænderne, der er monteret over tvieluftringen. Placeringen langs ovnsiden er vist på figur 5.
19 DG C-rapport 16 Loft f Tvier Gulv Q < ) ( )<:)'( ) Fig. 5: Placering af komponenter ved ovnen Før installationen af de nye ringledninger og brændkamre kunne finde sted, var det nødvendigt at flytte den eksisterende tvieluftringledning, da den var placeret der, hvor brænderne skulle sidde. Tvieluftringled-
20 DG C-rapport 17 ningen blev flyttet længere op langs ovnen, så der var plads til brændkamrene, og til montering af disse. Endvidere blev kappekølingen renoveret og flyttet. En ombygning af eksisterende cindersfyrede kupolovne til delvis naturgasfyrede er normalt nødvendig for at gøre plads til de nye komponenter. Et billede af den ombyggede kupolovn er vist på nedenstående figur 6. Den flyttede tvieluftring ses over brændkamrene. Øverst på billedet ses ringledningerne for luft- og gasforsyningen til brænderne. Fig. 6: Billede af den ombyggede ovn
21 DG C-rapport 18 Skitse af luft- og gas-forsyningsramperne er vist i bilag 11.2, figur 17 og 18.
22 DG C-rapport 19 5 Måleudstyr Til de forbrændingstekniske målinger på røggassen er anvendt følgende målesudstyr: 0 2 Servomex, paramagnetisk O- 25 vol% C0 2 Hartmann & Braun AG, infrarød absorbtionsanalysator med måleområde O ppm CO Hartmann & Braun AG, infrarød absorbtionsanalysator med måleområde O ppm Til temperaturmålingerne er brugt type K termoelementer. Det forbrugte gasvolumen er målt med den fastmonterede gasmåler "Kromschroder type DM 80F 160". Luftflow til gasbrænderne er målt med den fastmonterede måler "Fluid Inventor type GD-100/250/III med omsætter GV-300". Til bestemmelse af luft- og gastryk ved disses målere er anvendt de fastmonterede trykmålere. De øvrige tryk er bestemt med tryktransducere. Måling af temperaturen for smelten i rende og holdeovn er udført med DFJ's eget måleudstyr. Koks og jernmængde tilsat ovnen er registreret og målt med DFJ's eget fastmonterede udstyr. Kvaliteten af smelten og indholdet af denne er bestemt på DFJ's eget laboratorium. Under forsøget med ovnen er måleresultater opsamlet med et datalogningsudstyr bestående af den måleenhed, der konverterer signaler (analog/digital) samt en PC'er med tilhørende kort. Dataopsamlingsproceduren er styret og defineret af softwareproduktet Labtech Notebook.
23 DG C-rapport 20 6 Udførte målinger V ed indreguleringen blev der udover gas- og luftflow tillige målt emission af CO og C0 2 fra gasbrænderne i den tomme ovn. Resultaterne fra indreguleringen er gennemgået i kapitel 7. Første forsøg med kupolovnen bestod i at teste styresystemet, brænderne, samspillet mellem koksen, gasbrænderne og smelten samt at justere de forskellige parametre, så man nærmede sig den ønskede støbe j emskvalitet Tvieluftmængden, den tilsatte iltprocent, koksmængden, indførelsen af chargen, gasmængden, luftmængden til gasbrænderne, temperaturen i den ene brænder, tvieluft- og brændertrykket blev løbende målt under hele måleperioden. Smeltetemperaturen og en jemanalyse af smelten (indhold af C, Si, Mn, P og S) samt en værdi for hårdheden af en udtaget og afkølet metalprøve (kiledybden) blev målt hvert kvarter under smelteperioden. Harri Honkanen (DFJ) justerede forsøgsdagen igennem koksmængden for at opnå en ønsket jemkvalitet og smeltetemperatur. Smelten fra kupolovnen løb ned i en holdeovn, hvor der i forvejen var smelte med en ønsket kvalitet. Der var dagen igennem aftræk af jern fra denne ovn til produktion i virksomheden. Resultaterne fra dette første egentlige forsøg med den delvis naturgasfyrede kupolovn i drift er beskrevet i kapitel 8.
24 DG C-rapport 21 7 Indregulering Efter at hele installationen var foretaget, blev anlægget den indreguleret. Samtidig med denne indregulering blev gas- og luftstrømmene manuelt aflæst, og 0 2, CO og C0 2 indholdet i røggassen blev målt. Dette blev foretaget for også at kontrollere reguleringssystemets styring af de to flow. Disse målinger giver ligeledes en emissionskontrol af CO for brænderne. Denne indregulering blev foretaget på en tom ovn, hvor der med tændte brænderne kom et stort træk igennem ovnen. Dette skyldes utætheder i bunden af ovnen, der under normal drift er dækket med sand, hvorved ovnen bliver tæt. Denne luftstrøm betyder, at de målte emissionsværdier bliver meget små. Det er derfor nødvendigt at omregne måleværdierne til støkiometriske forhold, men derved bliver målingerne behæftet med en vis usikkerhed. Brænderne kan samlet yde en effekt i området kw. Omregnet svarer dette til en mulig konverteringsgrad for kupolovnen på ca % (mængde koks erstattet af naturgas). Luftoverskudstallet på styretavle i området 0,5-1,5 stemmer fint overens med de målte værdier. En sammenligning mellem den aflæste flow af både gas og luft fra styreskabet og de målte værdier på de respektive målere er ligeledes foretaget. De aflæste, målte og beregnede værdier er vist i Bilag 11.3.l, tabel l. Tabel 2 i Bilag 11.3.l viser også værdierne for det manuelt aflæste flow divideret med satsen på styreskabet Denne værdi skal være konstant for alle måleserierne, da den skal svare til flowet ved l 00%. Værdierne ligger konstant og afviger maksimalt 7% fra gennemsnitsværdierne. Omregnet til støkiometrisk forbrænding giver emissionsmålinger en maksimal emission af CO på 105 ppm. De målte og beregnede værdier er vist i Bilag 11.3.l, tabel 3.
25 DG C-rapport 22 8 Måle- og forsøgsresultater Følgende startværdier blev valgt til den første forsøgsdag den med delvis naturgasfyring af kupolovnen. Konverteringsgrad: 15 % Koksmæng de: 51 kg/ charge (reduceret med 15% af normal værdi) Tvieluftmængde: 4938 m 3 /h (reduceret med 15% af normal værdi) Smelteperiode: Kl ()20 + kl Energiforbrug Koksen blev tilsat ovnen ved hver charge, der var af ens sammensætning (Bilag , tabel 4), men med et varierende koksindhold af hensyn til den ønskede jemkvalitet Koksindholdet i hver charge forsøgsdagen igennem ses på figur 7.
26 DG C-rapport 23 Koksindhold i charge Forsøg DFJ d (>-r , A Ekstra koks til kompensering af stop B. 4% lit+ 109 kg koks ekstra c. 3%ilt B. Startværdie r: i----- f<oks: 5 1' kgtil8 Blæst: 4938 m3/h lit: 3% Smelteperiode 00:30 07: :00 06:30 Kl [Timer:minutter] 09:00 09:30 10:00 10:30 Fig. 7: Koksindhold i charge På grund af afvigelser fra de planlagte 51 kg koks/charge, som det ses af figur 7, blev konverteringsgraden i tidsperioden k på 9%. Denne lave værdi skyldes også den ekstra kokstilsætning på 109 kg, der blev foretaget omkring k1 8.50, p.gr.a. afbrænd af bundsatsen. I tidsperioden (kl ), hvor startværdierne blev anvendt, og uden ekstra kokstilsætning, er konverteringsgraden bestemt til 9, l %. I samme tidsperiode blev der forbrugt af bundsatsen, hvilket indebærer en endnu lavere konverteringsgrad. Det samlede energiforbrug (koks + naturgas) pr. kg produceret støbejern er vist i nedenstående figur 8. I denne figur er ligeledes indtegnet den energimængde, der ved ren koksfyret drift anvendes til smeltningen.
27 DG C-rapport 24 Energiforbrug pr kg jern produceret Forsøg DFJ d c....!!t sooso o o , Oll : SO 07:GO 07:30 08:00 08:30 09:00 09:30 10:00 10:30 Kl [Timer:minutter] 1- Gas + koks --- Ren koksfyret Fig. 8: Energiforbrug pr. kg jern produceret Med et jemindhold på 522 kg jem/charge er energiforbruget beregnet til 3.6 MJ/kg jern, heri medregnet gasforbruget, mod 3,4 MJ/kg jern for den rent koksfyrede proces. Dette forøgede energiforbrug skyldes den manglende optimering af processen. Udenlandske forsøg har vist et faldende energiforbrug ved anvendelse af delvis gasfyrede kupolovne. En energienhed naturgas kan ifølge disse udenlandske eksperimenter erstatte 1,3 energienhed cinders. Ved en konvertering på 30% opnås der en energireduktion på 7%. Udover denne besparelse skal også medregnes, at energipriserne for naturgassen er billigere end for de anvendte cinders. Den samlede energibesparelse bliver derved på 18% ved en 30% konvertering. De anvendte brændværdier og energipriser er beskrevet i Bilag tabel 5, hvor også de teoretiske energiforbrug og smelteomkostninger ved forskellige konverteringsgrader er opstillet.
28 DGC-rapport 25 Kupolovnens højde har også indflydelse på energiforbruget, da der sker en varmeveksling mellem røggasserne fra brænderne og chargen, jo kortere ovn, jo mindre er denne forvarmning. Den ombyggede ovn er en kort ovn, hvilket kan give en mindre besparelse end den angivne faktor 1, Smeltekapacitet Antages det, at den tilsatte jern- og koksmængde i chargen er brugt inden næste charge, opnås en smeltekapacitet som vist på figur 8. V ed den rene koksfyrede proces haves en smeltekapacitet på 6100 kg/h. I den mest stabile periode k haves en smeltekapacitet på 7686 kg/h (26% over smeltekapaciteten ved ren koksfyret). Smeltekapacitet støbejern Forsøg DFJ d , :ao 08:00 aa:so 00;00 00:30 10:00 10:30 Kl [Timer.minutter] Fig. 9: Smeltekapacitet for ovnen
29 DG C-rapport Smeltetemperatur Temperaturen i smelterenden er målt hvert kvarter i smelteperioden. Det ønskes at holde en temperatur på over 1530 C, for at opnå en tilfredsstillende jernkvalitet under de fleste kørselsforhold. Temperaturforløbet er vist i nedenstående figur 10. Temperatur i smelterende Forsøg DFJ d o '- :J (U '- Q) a.. E Stop :30 08:00 08:30 09:00 09:30 10 :00 10:30 11:00 11 :30 Kl [Timer.minutter] Fig. 10: Temperatur i smelterende Det ses af figuren, at temperaturen stabiliserede sig omkring 1518 C før smeltestoppet k Dette er udmærket, når det tages i betragtning, at tvieluften ikke er optimeret. Ved et tilsvarende fransk projekt /5/ med konvertering af en kupolovn blev der opnået en smeltetemperatur på maksimalt 1500 C. Denne kupolovn er ikke i drift længere, dels på grund af at det ikke var muligt at opnå en højere smeltetemperatur, og dels på grund af ugunstige energipriser på daværende tidspunkt.
30 DG C-rapport Smeltekvalitet En prøve af det producerede støbejern blev hvert kvarter analyseret i DFJ's laboratorium. Indholdet af C, Si, Mn, P, S og CE er vist i Bilag i tabel 6, 7-1 og 7-2 og i figurerne Følgende resultater fremkom: Kulstof-indholdet (C) blev midt på forsøgsdagen stabiliseret, så koncentrationen lå i det ønskede interval, nemlig mellem 3,2 og 3,3% c. Silicium-indholdet (Si) var generelt stigende fra 1,7-2,7%. Den ønskede værdi skalligge i det snævre interval1,9-2,0%. Mangan-indholdet (Mn) er i området 0,56-0,85%. Den krævede værdi er i intervallet 0,6-0,7%. Fosfor-indholdet (P) lå i intervallet 0,074-0,097%, undtagen en måling kl 9.15, der havde værdien 0,788 %. Den krævede værdi er i intervallet O, 10 - O, 12%. Denne ene måling med en værdi på en faktor 10 højere end de øvrige anses for at være en fejlmåling. Svovl-indholdet (S) viste generelt en faldende tendens med værdier fra O, 103 til O, 079%. Der er ikke angivet specifikke krav for svovl-indholdet i støbejernet. Værdier i holdeovnen før dagens produktion var på 0,090% og svingede dagen igennem mellem 0,090% og 0,096%. CE-indholdet (Carbon Equivalent): Denne værdi bestemmes som: % CE = % C + 113% Si + 113% P, reference /6/.
31 DG C-rapport 28 CE-indholdet er stigende dagen igennem, med værdier fra 3,695-4,197%. Den krævede værdi skal være i intervallet 3,9 til 4,0%. DPI har oplyst, at strukturen i prøverne fra forsøgsdagen viste, at der er et for stort indhold af D- og E-grafit i støbejernet, og dette nok kommer fra det lave C-indhold. Reference /11 angiver endvidere, at en lav smeltetemperatur kan give et forhøjet indhold af B og D grafit i støbejernet. Energiomkostninger: De samlede energiomkostninger (cinders og naturgas) for fremstillingen af støbejernet er vist i Bilag tabel 9, hvor forsøgsdagen er opdelt i flere tidsperioder. Smelteomkostninger ligger på et gennemsnit på 0,213 kr/kg jern. At driftsparametrene ikke er optimeret kan også ses ved, at resultaterne fra forsøgsdagene giver, at l energienhed naturgas erstattes af 0,4 energienhed cinders. Litteraturen giver værdier på omkring 1,3. Igen må det her pointeres, at det er umuligt at drage en endelig konklusion om teknikkens potentiale ud fra dette første forsøg, da ovnen ikke er optimeret. Et skema vedr. pris- og energiforbrug for forskellige konverteringsgrader under antagelse af at l energienhed naturgas erstatter 1,3 energienhed cinders er vist i Bilag tabel 5. Værdierne fra denne tabel giver en smelteomkostning på 0,211 kr/kg jern ved 0% konvertering, 0,200 kr/kg jern ved 9% konvertering og 0,174 kr/kg jern ved 30% konvertering. 8.5 Ønskede smeltestop Flere gange i løbet af en arbejdsdag er det nødvendigt at stoppe kupolovnen, så den standser produktionen af støbejern. Dette skyldes dels, at holdeovnen er af en begrænset størrelse, og dels at aftaget af støbejern sker meget langsommere end ovnenes normale smeltekapacitet Den rent koksfyrede kupolovn blev stoppet ved at afbryde tvieluften og ilttilførslen.
32 DGC-rapport 29 På forsøgsdagen blev det undersøgt, hvilken strategi der kunne anvendes ved delvis naturgasfyring. Smeltestopppet var i øvrigt nødvendigt, da holdeovnens kapacitet blev opnået k på forsøgsdagen. Smelteflowet blev stoppet ved at afbryde tvieluften, ilttilsætningen samt brænderne. Ved lukning af spjældet for luften til gasbrænderne ses det af figur 11, at temperaturen i brænderen hurtigt stiger op til et maksimum på ca. 430 C, og at den hurtigt falder ved åbning af luftspjældet igen. Brænderne er i øvrigt designet til at operere med luftforvarmning op til 450 C. Brændertemperatur ved stop Forsøg Lullspjæld Brænderstop &:,".,. 400 Q)... Q) "C c: æ... m s Lullspjæld lukkes Lullspjæld &:.nes 350 o e Q) "C c: 250 æ....o :J... i SO m Q) a. E 100 so 10;i5 10:2.0 10:25 10;30 j0;35 10:40 10:45 Tid Fig. 11: Brændertemperaturens afhængighed af luftspjældets positi o n
33 DG C-rapport 30 Ved ovntemperaturer over 900 C kræver brænderfabrikanten dog, at brænderne ved stilstand skal køles ved at lede en luftstrøm gennem brænderne. Denne anvisning med luftkøling af brænderne er i konflikt med ønsket om, at der ikke ønskes ilt til ovnen overhovedet ved disse stilstandsperioder. Begge ønsker kan dog opfyldes ved, at man under disse stop-perioder doserer f.eks. nitrogen gennem brænderne. Men blot det naturlige træk gennem luftrørene til brænderne giver alene stor afkøling af brænderne. På denne installation, hvor den maksimale brændertemperatur ved stilstand blev målt til maksimalt 430 med lukket luftspjæld, og hvor det vurderes, at den varme atmosfære ikke trænger bagud gennem brænderne til disses magnetventiler, der ikke tåler en så høj varmebelastning, anses det på nuværende tidspunkt for acceptabelt at undlade køleluften og at have luftspjældet lukket. Y deriigere målinger kræves dog for at verificere denne beslutning. Trykkene før henholdsvis brænderne og tvierne er vist i figur 12.
34 DG C-rapport 31 Trykforhold ved stop Forsøg ' r "i:" ca.d.s.!o: C" 1-10 o 10 10:15 10:20 10!25 10:30 10:40 10:45 Tid Fig. 12: Tryliforhold ved stop 8.6 Gasbrændernes tilstand Brænderne var afmonteret i tidsrummet mellem indreguleringen og den første (og eneste) forsøgsdag. Dette skyldes den korrosive atmosfære, brænderne var placeret i (svovl etc. fra koksene). Før indreguleringen var brænderne monteret på ovnene, som blev anvendt under normal drift. Ovnene, der bliver muret op før hver forsøgsdag, fik også en opmuring over hullerne fra brændkamrene ind til selve kupolovnen for at beskytte brænderne mod termisk påvirkning. Det blev registreret, at denne beskyttelse af brænderne ikke var fyldestgørende. På grund af overtrykket i ovnen trængte en del af den korrosive atmosfære fra ovnens smelteproces samt vand fra urlmuringen baglæns gennem brænderne under normal drift med ovnen (dvs. uden gas), hvilket medførte en del korrosion. Ved anvendelse af ovnen som delvis naturgasfyret ses denne påvirkning næsten ikke, da tryk/flowforholdene er modsatte med brænderne i drift.
35 DGC-rapport 32 Den ene elektrode på den ene brænder var således allerede korroderet over før indreguleringen. Brænderne blev renset og serviceret før denne indregulering. Brændertemperaturen under drift. Den ene brænder blev påmonteret et termoelement, hvor temperaturen kontinuert blev registreret forsøgsdagen igennem. Et billede af brænderen med det monterede termoelement er vist på figur 13. Fig. 13: Brænder med monteret termoelement Temperaturen for termoelementet forsøgsdagen igennem er vist på figur 14. Figuren viser, at temperaturen under drift stabiliseredes på ca. 285 C, ved en brændereffekt på 29% (17% af den totale energimængde ved ren cindersfyret drift).
36 DG C-rapport 33 Brændertemperatur Forsøg s: 3o Q) () L... Q) -800 "' c: 500.o Q)... "'C 2 :J c: 400 m 1 1U... Q) 300 a. E Q) 200 l , , ,---,--, , ,---,--, , ,-----,-, , , l-o 07:00 07:30 08:00 08:30 09:00 09:30 10:1;0 10:30 11 :00 11 :30 Tid 100 Fig. 14: Brændertemperatur På forsøgsdagen faldt den ene brænder ud. Dette blev opdaget 3 min. senere, hvor brænderne manuelt blev genindkoblet. Se forløbet på figur 15. Årsagen til brænderudfaldet menes at være, at en smeltepartikel havde ramt brænderhovedet omkring ioniseringselektroden med udkobling af brænderen til følge. Generelt et yderst tilfredsstillende forløb, også hvad brændernes drift angår.
37 DG C-rapport 34 Brænderudfald Forsøg _. s:: Q) Q) -c c: m 3..._ 45 -.::" <O o.o s -!t: 1- raset :45 08:46 08:47 08:48 06:49 06:50 08:51 08:52 08:53 08:54 08!55 08:56 06:57 06:58 08:59 09:00 Tid Fig. 15: Brænderudfald på forsøgsdagen Efter forsøget blev brænderne afmonteret, og foran på brænderhovedet var der en del små metalpartikler, som var metalsprøjt fra smelten i ovnen. Et billede af et af brænderhovederne er vist i figur 16. Disse partikler var umiddelbart til at børste af brænderen igen.
38 DGC-rapport 35 Fig. 16: Brænderhovede efter forsøg
39 DG C-rapport 36 9 Konklusion på udførte forsøg Resultaterne fra det første og eneste forsøg med den ombyggede kupelovn viste, at løsningsprincippet virkede efter hensigten. Bl.a. var brænderplaceringen rigtig, og styringen fungerede godt. Driftsresultaterne var langt henimod de ønskede værdier, når det tages i betragtning, at dette var det første forsøg. Her kan nævnes smeltetemperaturen som stabiliserede sig omkring 1518 C mod en ønsket temperatur på 1530 C. Forsøg andre steder har netop fremhævet, at smeltetemperaturen blev lav ved anvendelse af delvis naturgasfyring, hvor en maksimal temperatur på 1500 C er opnået for et udenlandsk forsøg. Forsøget gav en kapacitetsforøgelse på 26% og en forøgelse af energiforbruget på 6% i sammenligning med den rent cindersfyrede proces. Øgningen i energiforbruget skyldes den manglende optimering af processen, og kupolovnens lille højde har også en indflydelse på det samlede energiforbrug. Forsøg andre steder har vist, at energiforbruget falder ved anvendelse af delvis naturgasfyring. Det må dog igen her pointeres, at det på grundlag af dette ene forsøg, er umuligt at drage en endelig konklusion om teknikkens potentiale Fremtidige forsøg U d fra den første forsøgsdag var følgende parametre fastlagt til den anden forsøgsdag: Indsættelse af tvieluftindsatse i tvieluften for at få en bedre luftfordeling i ovnen. (Reduktion fra en diameter på 115 mm tilloo mm). Start med samme tvieluftmængde, men med en reduktion af denne i løbet af forsøgsdagen. Samme konverteringsgrad, koksmængde og chargesammensætning som under første forsøgsdag.
40 DG C-rapport 37 Ved den anden forsøgsdag var det tillige planlagt at optage en video, der viste anlægsopbygningen og procesforløbet i smelteprocessen. Følgende emner fremkom på denne forsøgsdag, der kræver undersøgelse/forberedelse ved kommende forsøg. - Brænderkøling ved stilstand. Foreløbige målinger viser, at uden luftgennemstrømning og med lukket luftspjæld stiger brændertemperaturen ved midlertidige driftsstop ikke over 430 C. Om denne temperatur virkelig er den maksimale og om varmen trækker bagud gennem brænderne, skal undersøges nærmere. - Manglende synlig indikering fra styretavle ved brænderudfald. Til løsningen af dette problem vil der før det følgende forsøg blive monteret et roterende blink i støberihallen, der automatisk tændes ved brænderudfald og slukkes igen ved manuel indkobling af brænderne. - Årsag til brænderudfald. Det blev planlagt at registrere ioniseringssignalet fra hver brænder på dataloggerudstyret i det følgende forsøg for at undersøge disse værdier. - Brænder, korrosion. V ed de følgende forsøg vil der fortsat blive foretaget en inspektion og rensning af brænderne før starten af forsøgsdagen. Når den endelige optimale driftsform er fundet, skulle der foretages miljømålinger på henholdsvis den konverterede og den rent cindersfyrede proces (en måledag for hver driftsform). Sammenlagt var der planlagt l O forsøgsdag e.
41 DG C-rapport 38 Følgende størrelser skulle måles for den luftformige emission: Ilt (02) Kuldioxid (COv Kulmonoxid (CO) Kvælstofilter (NO j Svovldioxid Vanddamp Svovlbrinte (S02) (H20) (H2S) For faststofemissionen skulle bestemmes følgende størrelser: Faststof-emission [mg/m 3 røggas] Faststof-emission [kg/tons jern] Faststofandel mindre end loj.tm Faststofanalyse (Pb, Zn, Cd, Fe 1 ) 1 Vil muligvis ikke måles, af hensyn til de samlede forsøgsomkostninger. Målingerne skulle laves, så de både var repræsentative for et smelteforløb og for en hel driftsperiode, dvs. inklusive opstart og nedkørsel. Under forsøgene skulle forbruget af brændslet (cinders + naturgas) samt støbejemskvaliteten (som under de øvrige forsøg) måles. Skrotsammensætningen, samt den producerede mængde støbejern skulle ligeledes registreres. Ligeledes vil røggastemperaturen og luftoverskudstallet (til fastlæggelse af røggasflowet) blive målt.
42 DG C-rapport Konklusion projekt Anlæg Løsningsprincippet samt styringen virkede efter hensigten, og brændernes placering viste sig at være som det ønskede, nemlig umiddelbart over smeltezonen med samme smeltezoneniveau som i den rent cindersfyrede proces. Ved indvendig inspektion af kupolovnen efter forsøgsdagen blev det konstateret, at smeltezonen, som ønsket, lå på samme niveau i ovnen som før, og at smeltezonen lå lige under gasbrænderne. Forsøg Resultaterne fra den eneste forsøgsdag er beskrevet i kapitel 8, og konklusionen for denne første forsøgsdag er yderst positiv, skønt den krævede smeltetemperatur, jernkvalitet og balancen i ovnen ikke var helt tilfredsstillende, sammenlignet med de kvalitetskrav, der stilles ved den normale støbejernsproduktion. Dette forsøg var som tidligere nævnt også den første forsøgsdag med den delvis fyrede kupolovn, og de følgende forsøg vil uden tvivl give bedre resultater ved justering af de forskellige parametre. Det er dog umuligt på grundlag af dette ene forsøg at drage en endelig konklusion om teknikkens potentiale. Projektets afbrydelse Det er yderst uheldigt for projektet, at forsøgene ikke blev gennemført fuldt ud, og at der derfor ikke fremkom erfaringer med den delvis naturgasfyrede kupolovn. Var projektet blevet gennemført, ville resultaterne af miljømålingerne af både den delvis naturgasfyrede - og den rent cindersfyrede - proces have været kendte, og en økonomisk og miljømæssig sammenligning af de to driftsformer kunne foretages. Anlæggget ville- under forudsætning af at forsøget lykkedes og at den delvis naturgasfyrede proces også blev anvendt i den normale produktion efter forsøgenes afslutning - gøres til et referenceanlæg for nordiske støberier, som kunne påtænke sig at anvende en lignende teknologi. Det var tillige planlagt, at der for interesserede skulle have været tilbudt besøgsdage på virksomheden, hvor teknikken kunne fremvises og demonstreres.
43 DG C-rapport Bilag 10.1 Måleinstrumenter og kalibreringsdata 10.2 Anlægsbeskrivelse. l O. 3 Måleresultater 10.4 Litteraturliste
44 DGC-rapport Måleinstrumenter og kalibreringsdata RØGGAS - KONDITIONERING Den røggasdelstrøm, som udtages til analysatorerne, er konditioneret på følgende måde: - Grov fugtighed opsamles i en dråbeudskiller - Røggassen tørres i en køletørrer med kapacitet O /m med sænkning af vanddugpunktet på 2 ±l o c. - Røggassen filtreres i et finpartikelftlter med en effektivitet på > 99,9% for partikler på 0,3 J.tm. - Røggassen fordeles via flowmetre til de enkelte analysatorer. ILTINDHOLD I RØGGAS Røggassens iltindhold er målt med en paramagnetisk iltmåler på tørret røggas. Iltmåleren har følgende data: Fabrikat: SERVOMEX Type: paramagnetisk Måleområde: O - 25 vol. % Nøjagtighed: ± 0,1 vol.% Kalibrering: N 2, atmosfærisk luft og 2 vol. % kalibreringsgas. KULILTE I RØGGAS Røggassens indhold af kulilte er målt med en infrarød absorptionsanalysator. Målingen er udført på tørret røggas. Analysatorens data er følgende: Fabrikat: Mannesman, Hartmann & Braun AG Type: Uras 3 G Måleområder: O- 200 til O ppm i 4 områder. Reproducerbarhed: :5 0,5% af måleområde Linearitet: :5 l% af måleområde Kalibrering: N 2 og kalibreringsgas med 200 ppm CO
45 DG C-rapport 42 KULDIOXID I RØGGAS Røggassens indhold af C0 2 er målt med en infrarød absorptionsanalysator. Målingen er udført på tørret røggas. Analysatorens data er følgende: Fabrikat: Hartmann & Braun AG Type: Uras 3 K Måleområder: O - l O og O - 20 vol. % samt O ppm Reproducerbarhed: :5: 0,5% af måleområde Liniaritet: :5: l, O% af måleområde Kalibrering: N 2 og kalibreringsgas med 10+0,1 vol.% C0 2 TEMPERATUR Temperaturer er målt med termoelementer af typen NiCr-Ni. o C: Fabrikat: Frode Pedersen & Co. Type: Måleområde: Nøjagtighed: Kalibrering: 252 NiCr-Ni o oc IEC klasse oc ±2,5 oc C ±2,5 - +9,0 oc Termostat + referencetermometer type S (Pt/Rh- termoelement). GASTRYK Gastrykket er målt med tryktransducer afuængigt af gastrykkets niveau. Følgende transducere med elektronik er anvendt: O m bar, relativt: Fabrikat: Multur Type: EMA 84 Måleområde: O- 100mbar Nøjagtighed: ± O, l% af måleområde
46 DGC-rapport 43 GASMÅLER Volumenmængden af forbrugt gas er målt med en gasmåler med følgende data: Fabrikat: Type: Måleområde: Nøjagtighed: Kalibrering: Kromschroder DM 80 F m 3 /h + 3,0% for 16-50m 3 /h ± 1,5% for m 3 /h LUFTMÅLER Volumenmængden af luftmængde til gasbrænderne måler med følgende data: Fabrikat: Type: Måleområde: Signal: Nøjagtighed: Kalibrering: Fluid Inventar GD-100/250/lll m 3 /h 11,57 l/puls + 3,2% af aflæst værdi ( m 3 /h) Kalibreringsblad udarbejdet af Fluid Inventor AB, 22-09'-1992.
47 DGC-rapport Anlægsbeskrivelse GASTRYK TIL RINGLEON. ld...lftn l NGSHME GASRECll.ER l Ila; VENT l L GASTRYK FI!R RECll.ER l ('(l TRYKVAGT STARTSIKRING r l l lsi In N LlFTTRYK RINGL. GASILlFT RATIO LlFTREIA.U:R l NG LlFTMLER L.. c en O' c c O' (L) t- o... w lsi lsi ' (T) to lsi... 1'- ISI en G lislialer ST IIRTS l KR l ('(l S II<KERtfDSMGETVENT IL MX. GASTRYKVIIGT ftin. GASTRYKVAGT GIISTRYK REGULATOR ld...lftningshane SBV VENTIL GASTRYKREGULATOR SAV-VENTIL lilisfilter GASTRYK T l LGANG HOVEDliFSPARRING GAS l 0.. l i'{:;:}--f l ('.!_!}-,, r-- l et l l L l----it L L..D ø '(T) Ul... i Lh E z lsi (T) Z N t lsi In z o!..,. z t ø...j U N lsi In N LlFTTRYKVNJT LlFT IIFSPIIRR l NG c..d Ln E z 1'- Ln w...j 0.. CD lsi "D LlFTFLOIIVNJT ll.fisertryk LlFTF'ILTER f: u ;. c c. -..t:.!.! u &.ii.. N en ID lsi o ø lsi o N Fig. 17: Gas- og luftforsyningsrampe til kupolovnen
48 DG C-rapport 45 l a: g.. ii.. i.li l æ li c: L!!! t; Il! c N en lsi!!! ID lsi O' l 15. x c C') to :i lsi... lo! c. l >- O',_ a: ro- Q.) INDSTILLINGSVENTIL l t.ust l LL lr-dsvent l L 8 lsi l- 01 ER.9CERTRYK GAS ERi'«RTRYK LI.FT "' o 1<01\PENSA TOR FSPIr-«:i 151!!! I<ON'ENSATOR l g "'...:. lll lsld c.. u...,_ -..t: &:... u D ;:.J..,,_ "' :a >- o D i,_.j se w a t z 9i > D.. o _j u z flagetventil ERIIKER AFSP l NG LI.FT Ir D J.. il ;;!! ii: '.! l u N.: en SIKRING w.a "" ID AT TRYK lsi!iii o PA TVIER 116 " csi o N Fig. 18: Gas- og luftforsyningsrampe for brænderne
49 DG C-rapport 46,,.3 Måleresultater Indregulering Po P 1 urt Pgas 1013 mbar 97 mbar 100 mbar Aflæsninger på ramper + styreenhed MAle- Luft- Gas Luft Gasserie over- Styre- Styre- måler skuds- tavle tavle Aflæstal ni n g start % % % m , ,7 98,9 785, , ,8 5 1, ,8 6 0, ,0 Gas- Gas- Gasmåler måler maler Aflæs- Tids- Aflæsni n g rum n in g slut forbrug m3 se k m 3 /sek 755, , , , , , , , , , , ,0655 Gas indfyret effekt kw Manuelt aflæst flow divideret med procentsatsen fra styreskabet Flow l (procentsats/ l 00) Måle- Luft- Luft- Luft- Luft- Luft- Luft- Luftserie måler måler måler måler over- måler maler Aflæs- Aflæs- Tids- Aflæs- skud Dis- Aflæsni n g ni n g rum ni n g Bereg- play ni n g start slut forbrug ni n g (øje- Bræn- bliksder værdi l 11.. m m3 sek. m 3 /sek m 3 /h m 3 /h ,3342 1, ,6529 0, O, , , ,6544 1, , NB: Forbruget er divideret med 2. Luftmåleren tæller for hver 1 12 m 3 Tabel l: Flow for luft og gas
50 DG C-rapport 47 Kontrol af gas- og luft-flow ved forskelligt indstillet effekt Måleserie Gas Luft Styretavle Styretavle flow/andel flow/andel , , , ,65 Tabel 2: Beregnet maksimalt flow (bestemt ud fra det aflæste flow, divideret med procent-satsen af maksimalt flow fra styretavlej Beregninger på grundlag af emissionsmålinger Måle- 02 C02 L L L CO CO Atm luft Atm luft serie røggas røggas Målt Målt Målt IL= 11 IL= 11 bereg- beregn- 02 C02 gen m røggas bræn- ni n g in g røggas røggas røggas der brænder falsk luft % % ppm ppm m 3 /s m 3 /s 1 16,9 2,2 4,72 5,01 4,86 o o 1, ' ,1 3,5 2,49 3,19 2,84 o o 1,8970 1, ,2 1,o 10,81 10,89 10, ,0107 1, ,9 2,6 3,19 4,26 3,72 o o 1,7700 1, ,8 2,3 3,73 4,80 4,26 o o 1,9213 1, ,2 3,4 2,52 3,28 2, ,9696 1,6455 Tabel 3: Emissionsmålinger ved indreguleringen
51 DG C-rapport Chargesammensætning Masse Andel kg % Koks 51 9,8 Kalk 15 3 Still 182,7 35 Returjern 130,5 25 Rlljern 156,6 30 Maskingods 52,2 10 Total Tabel 4: Sammensætning af charge på forsøgsdagen,
52 DG C-rapport Teoretisk beregning af pris- og energiforbrug Energiforbrug ren cindersfyret 3362 kj/kg jern (Antagelse: l energienhed naturgas erstatter l,3 energienhed cinders) Energipris, Gas 33,70 kr/gj Energipris, Cinders 62,69 kr/gj Konvertering Energiforbrug Energiforbrug Energiforbrug Energipris Cinders Naturgas Sl.lll Sl.lll [%] [kj/kg_j ernl [kj/kg_j ernl [kj/kg_j ernl [kr/kg jern] o 3362 o , , , , , , , , , , o, o, , o, o, , o, o, , o, o, o, o, , o, , o, , o, o, o, o, o, o, o, o, o, o, o, o, , , , , o, , o, , , o, ,149 Tabel 5: Teoretisk beregning af pris- og energiforbrug ved forskellige konverteringsgrader
Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009
Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereAnlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009
Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009
Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009
Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereAnlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009
Anlæg # 17 Gasturbineanlæg, EGT Typhoon Målerapport 731-28-17 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 17 1/15 Anlæg # 17 Gasturbine EGT Typhoon Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereAnlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009
Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009
Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009
Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereC0 2 -opløsning i havvand
C0 2 -opløsning i havvand Projektrapport Oktober 1994 C:0: 2... opløsning i havvand Eksperimentel undersøgelse på kulfyret kraftværk Asger Nedergaard Myken Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereAnlæg # 14. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG. Målerapport November 2009
Anlæg # 14 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG Målerapport 731-28-14 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 14 1/15 Anlæg #14 Gasmotor: Wärtsilä 12V25SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereAfprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Læs mereAnlæg # 9. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316. Målerapport November 2009
Anlæg # 9 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316 Målerapport 731-28-9 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 9 1/17 Anlæg # 9 Gasmotor: Jenbacher JMS 316 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereSkuldelev Energiselskab
Skuldelev Energiselskab TEST: Regnr 310 Hollensen-kedel med naturgasfyret Dunphybrænder Prøvningsrapport 74511 - DU06 December 2017 74511 - DU06-12122017 1/7 1 Opgavebeskrivelse Dansk Gasteknisk Center
Læs mereIndregulering af gasblæseluftbrændere
Indregulering af gasblæseluftbrændere Gasblæseluftbrændere Kippunktmetoden. 7000 Weishaupt G5, CO-emission korrigeret til 0%-vol. O 2 fuld last CO [ppm] 6000 5000 4000 3000 2000 1000 co 0 0 2 4 6 8 10
Læs mereKC Iltstyringstyring PCT 250 ILT
KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Programmerbar. - Fast undertemperatur funktion. - Opstartsprogram. - Driftprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding
Læs mereRAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012
Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen
Læs mereAnlæg # 10. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG. Målerapport November 2009
Anlæg # 10 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG Målerapport 731-28-10 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 10 1/17 Anlæg # 10 Gasmotor: Wärtsilä 18V34SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereIlt-styring / O 2 -styring på NBE brændere.
Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere. Denne vejledning tager udgangspunkt i den generelle funktion af ilt-styring på NBE brændere og baseres på betjening via StokerCloud. På den enkelte styring kan
Læs mereKC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt
KC Stokerstyring PCT 300 Uden ilt - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Opstartsprogram. - Driftsprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V / 50Hz.
Læs mereAnlæg # 6. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C. Målerapport November 2009
Anlæg # 6 Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C Målerapport 731-28-6 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 6 1/18 Anlæg # 6 Gasmotor: Jenbacher J 208 GS-C Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereRAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011
Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater
Læs mereAfprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed. Projektrapport Juni 2005
Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Projektrapport Juni 25 Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Jan de Wit, Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 25 Titel
Læs mere1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
Læs mereSERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A. Til brug for den autoriserede VVS-installatør
SERVICE INFORMATION - DENMARK GAS - TØRRETUMBLER INSTALLATIONS - OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING ECO 43A Til brug for den autoriserede VVS-installatør ECO 43A TEKNISKE DATA General beskrivelse White Knight
Læs mereBrænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed. Projektrapport November 1998
Brænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed Projektrapport November 1998 Brænderhoved.efs indflydelse p.åked1ers holdbarhed Paw Andersen & Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Cent~ 1JIS' Børsbofm
Læs mereAnlæg # 4, forgasningsgas
Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk
Læs mereDall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme
Emissionsmålinger på Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme April 2015 RAPPORT NR.: 150323-2 Rekvirent: Dall Energy Att.: Jens Dall Bentzen Venlighedsvej 2 2970 Hørsholm Udført af: DGtek A/S Snarremosevej
Læs mere2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold
Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse
Læs mereStokerstyring PCT 258 ILT
Stokerstyring PCT 258 ILT - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Ilt styring. - Opstartsprogram. - Driftprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V
Læs mereRenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007
RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version
Læs mereGasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/
Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016 Delrapport 4: Målerapport for laboratorieforsøg Projektrapport Januar 2007 Gasfyret plastsmeltning til sprøjtestøbemaskiner J.nr. 1273/01-0016
Læs mereElektroniske røggasmålere
Elektroniske røggasmålere Elektroniske røggasmålere anvendes i dag til kontrol af forbrændingskvaliteten. Målerne varierer i pris og formåen, men typisk kan alle måle grundlæggende parametre som: - Ilt
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereEnergiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik. Projektrapport November 1997
Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Projektrapport November 1997 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Paw Andersen Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center
Læs mereFLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi
DGC-notat 1/6 FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi Markant lavere NO x -emissioner og ingen visuel flamme er det mest karakteristiske ved den type brændere,
Læs mereBETJENINGSVEJLEDNING. Fjernbetjening BRC315D7
BETJENINGSVEJLEDNING 1 3 2 1 4 11 NOT AVAILABLE 12 6 5 5 7 8 14 9 10 19 17 18 21 13 20 15 16 1 Betjeningsvejledning TAK FOR AT DU HAR VALGT AT ANSKAFFE DENNE STYREENHED LÆS DENNE VEJLEDNING OMHYGGELIGT,
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereNYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME
NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe
Læs mereMåleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007
DGC-notat 1/17 Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 27 Dansk Gasteknisk Center har for RECCAT ApS udført en række emissionsmålinger for at dokumentere effektiviteten af RECCAT ved forskellige
Læs mereDemonstration af lav-nox-brænder i væksthus
Demonstration af lav-nox-brænder i væksthus Projektrapport Februar 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Demonstration
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereTurbovex TX 250A Turbovex A/S
Turbovex TX 250A Side 1 af 17 1.0.0 Indhold 1.0.0 INDHOLD... 1 1.0.0 INDHOLD... 2 2.0.0 ILLUSTRATIONER... 2 3.0.0 GENEREL INFORMATION... 3 3.1.0 FORORD... 3 3.2.0 ANVENDELSESOMRÅDER... 3 3.3.0 FORKERT
Læs mereMontage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A
Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.15 Februar 2010 Side 1 af 23 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum
ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder
Læs mereMontage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A
Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL
Læs mereBekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner
j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,
Læs mereAf Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk
Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på
Læs mereDSM-benchmark 2004 Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004
DSM-benchmark Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSMaktiviteter Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør
Læs mereForskningsnetkonference
Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering
Læs mereStikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse
Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereInstruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk
Instruktion for vedligeholdelse og brug af Husvandværk 76600018 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand, elektrisk stød og personlig skade under installation og anvendelse af din pumpe, anbefales
Læs mereSTYRING FOR STOKERFYR
STYRING FOR STOKERFYR Måling og regulering af kedeltemperatur Måling og overvågning af røgtemperatur Eltænding og/eller pausefyring Mulighed for iltstyring Til Nordjysk Elektronik Ulvebakkevej 13 9330
Læs mereVarmekanon 55H Diesel
Brugsanvisning Varenr.: 9044864 Varmekanon 55H Diesel Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Varmekanon Varenummer: 9044864 Beskrivelse: Transportabel, oliefyret
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A2. August 2008
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A2 August 2008 RAPPORT NR.: 08-6772 Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik Lykke Laboratoriechef 2009-09-18
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel
Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
Læs mereVores formål PHX Innovation
Hvem er vi Vores ejerskab Datterselskab til PHX Holding 100% familieejet dansk selskab Søsterselskab til exodraft a/s, som udvikler og sælger røgsugersystemer og røggasvarmegenvindingsanlæg worldwide 2
Læs mereKONTROLPANEL ECO CLIMAX MULTI 22 DIGITAL. Display
Version A 4.01 Kopiering af denne manual er ikke tilladt KONTROLPANEL ECO CLIMAX MULTI 22 DIGITAL Snegl ON Kedel Temp Blæser Pumpe Display DRIFT Røg temp AUGER - COCLEA VENTOLA - FAN MAINT - MANTEN. POMPA
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereFormaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006
Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission
Læs mereCTC 960 Villaunit Teknisk instruktion Installation - drift og vedligeholdelse
Part no 580325007/2 Dk. Jan -06 Fra serie nr. 7065-0211-41 CTC 960 Villaunit Teknisk instruktion Installation - drift og vedligeholdelse 161 103 07 06-01 161 503 03 06-01 01. Generelt...5 02. Teknisk beskrivelse
Læs mereVentilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem
Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de
Læs mereBEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 1412 af 21/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0296761 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om måling
Læs mereInstruktion for vedligeholdelse og brug af Hydroforpumper / 25
Instruktion for vedligeholdelse og brug af Hydroforpumper 76600017 / 25 ADVARSEL! For at reducere risikoen for brand, elektrisk stød og personlig skade under installation og anvendelse af din pumpe, anbefales
Læs mereEmissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009
Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B3 Februar 2009 RAPPORT NR.: 09-2213 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik
Læs mereIndholdsfortegnelse. 5. Anvendelse. 6. Vedligeholdelse
Manual KA/KAI HC DK 1. Sikkerhedsregler 2. Beskrivelse 3. Tekniske data Indholdsfortegnelse 4. Opstilling 5. Anvendelse 6. Vedligeholdelse 7. Fejlfinding 1. Sikkerhedsregler LÆS DENNE BRUGSANVIS- NING
Læs mereBilag Til Røggasrensning I mindre biomasse kedler, med elektrostatisk filtreringsteknik
Mark Holzmann Greisen Professionsbachelorprojekt 2. juni 214 Bilag Til Røggasrensning I mindre biomasse kedler, med elektrostatisk filtreringsteknik Bilag 1 Gantt kort... 2 Bilag 2 PI-diagram over prøvestand...
Læs mereKort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner
Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.
Læs mereBETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE
BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående
Læs mereSammendrag PSO 342-041
Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering
Læs mereManual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark
Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle
Læs mereAnlæg # 8. Gasmotoranlæg, Rolls Royce KVGS-18G4. Målerapport November 2009
Anlæg # 8 Gasmotoranlæg, Rolls Royce KVGS-18G4 Målerapport 731-28-8 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 8 1/25 Anlæg # 8 Gasmotor: Rolls Royce KVGS-18G4 Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s
Læs mereLV systemet. Ved tryk på drift startes/stoppes stinkskabet. Lysdiode lyser ved drift. Går stinkskabet i lav energitilstand blinker grøn lysdiode.
Styrepanel for stinkskabe: Styrepanelet der har visuel indikering af den aktuelle driftsform og er placeret på stinkskabet. Ved tryk på drift startes/stoppes stinkskabet. Lysdiode lyser ved drift. Går
Læs mereA-7 Afprøvning og ibrugtagning
A-7 Afprøvning og ibrugtagning A-7: Afprøvning og ibrugtagning 7. AFPRØVNING OG IBRUGTAGNING 7.1. Generelle bestemmelser 7.1.1. Efter udførelse, herunder ændring, af enhver gasinstallation skal VVSinstallatøren
Læs mereAnlæg # 1. Dieselmotoranlæg, grundlastværk. Målerapport November 2009
Anlæg # 1 Dieselmotoranlæg, grundlastværk Målerapport 731-28-1 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 1 1/23 Anlæg # 1 Dieselmotor, grundlastværk Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereBrugervejledning. Varenummer : 30654NR... Revision : 2 Dato : Udarbejdet/Godkendt af : jrl/jrl Side: 1 af 10
Udarbejdet/Godkendt af : jrl/jrl Side: 1 af 10 Emne : Strålevarmer Infraconic 5.000, 1.500 OG 1.000. Funktionsbeskrivelse Infraconic infrarød strålevarmer er udstyret med en metalisk brænder, som kan reguleres
Læs mereIndregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode
Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Luftvejledningen af 2001 6.2.4 Fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kw og derover men mindre
Læs mereBilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr
Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet
Læs mereTM3006 Brugermanual. Tilstand: Drift o. O2 8.0% Opsætning. Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822
Techno-Matic A/S Granlidevej 22, Hornum DK-9600 Aars Denmark Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822 tm@techno-matic.dk www.techno-matic.dk Tilstand: Drift o >Temperatur 65.0 C O2 8.0% Opsætning START STOP
Læs mereAffaldsforbrændingsanlæg
Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-
Læs mereLANDSDÆKKENDE BRANCHEFORENING
F1385089 ESS Nyhedsbrev Skabelon 2.0.docx Sikkerhedsstyrelsen: www. sik.dk Gasreglementet (overgangsperiode indtil udgangen af 2019) Den 21. april 2018 trådte nye regler om gassikkerhed i kraft. Gasinstallationer
Læs mereBekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1
J. nr. MST-52100-00002 UDKAST 13. august 2012 Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 8, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, 39, stk.
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereINSTRUKTION OLIEBRÆNDER DH 20 ZI
INSTRUKTION DYMA & DANHEAT A/S Niels Ebbesensvej 9, DK-7500 Holstebro Tlf.:+45 97 42 30 99 Fax:+45 97 40 27 70 Internet: www.danheat.dk E-mail: danheat@danheat.dk Udgave 2002.03 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.
Læs mereK-522. Betjeningsvejledning
K-522. Betjeningsvejledning 1 Beskrivelse Maskinen er specialudviklet til afbalancering af motorcykelhjul. I modsætning til en traditionel afbalanceringsmaskine, har K-22 en fast aksel, hvor det opspændte
Læs mereKim Falck Grony Energisynskonsulent / Teknisk Ekspert
Kim Falck Grony Energisynskonsulent / Teknisk Ekspert Erfaring inden for tørrerier - petfood - fiskefoder - korntørring (gennemløb og tromle) - tromletørrerier - Pondorff tørrere - Hammermølle - Skivetørrere
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereTEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel
TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel
Læs mereBETJENINGSVEJLEDNING. Cod. Q600020020 - Rev. A 10/06
BETJENINGSVEJLEDNING Cod. Q600020020 - Rev. A 10/06 Den rette afskaffelse af dette produkt (elektrisk og elektronisk affald) (Anvendes i den Europæiske Union og andre Europæiske lande med separat genbrugsanordninger)
Læs mereDato: 2001.10.09 Rapportnr.: 300-ELAB-0668 Side 1 af 9. Init.: KWI/MRI Sagsnummer: 270-1-0183 Antal bilag: 0
Reg.nr. PRØVNINGSRAPPORT Dato: 21.1.9 Rapportnr.: ELAB668 Side 1 af 9 Sagsnummer: 27118 Antal bilag: Rekvirent: Kontaktperson: Carsten Primdal Firma: Primdal & Haugesen A/S www.phstoker.dk Adresse: Bjørnevej
Læs mereRENGØRINGSMANUAL GREENFIRE
RENGØRINGSMANUAL GREENFIRE RENGØRING OG VEDLIGEHOLD Ovnen behøver ikke megen rengøring, hvis de anvendte piller er af en god kvalitet. Før der foretages nogen form for rengøring og/eller vedligehold på
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs mere