Kildearbejde i historieundervisning. Workshop Heidi Eskelund Knudsen
|
|
- Niels Johansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Kildearbejde i historieundervisning Workshop Heidi Eskelund Knudsen
3 Hvad skal vi lave? Kildekritik vs. kildearbejde (fagdidaktisk tilgang + metaplan ) Den historiske baggrund (historiografien) Fagligt aspekt i skolefaget (transformation) Elevernes tilgang At arbejde med kilder = at tænke hvordan gør man det? Læremiddelsanalyse (ideudveksle) Intention: Perspektiv, ikke quick-fixeri 30. januar 2019 side 3
4 I dagligsproget betegner kritik normalt noget temmelig negativt. At kritisere er at finde fejl og rakke ned, men videnskabelig kritik er noget andet og mere end en akademisk udgave af janteloven. I videnskabelig sammenhæng har kritik nemlig bevaret sin oprindelige betydning, som er at vurdere, skelne, dømme (Olden-Jørgensen, 2001, s. 9) 30. januar 2019 side 4
5 At arbejde fagligt med kilder Historisk kildekritik = at erkende om det fortidige Erkendelse om det fortidige baserer sig på arbejde med kilder til viden herom Det I ikke læser: Kilde er IKKE en bestemt type tekst, materiale, artefakt etc. Den som undersøger/spørger vælger at udnytte X som kilde til viden om fortid (egenskab) 30. januar 2019 side 5
6 Vejen ad hvilken man etablerer en fortælling Kildearbejde = historisk metode Betegnelsen for den fremgangsmåde, man må anvende for at nå til en videnskabelig erkendelse af fortidens menneskeliv (Kristensen, 2007, s. 13) Historie og metode kommer fra græsk: Historie: histor betyder oprindelig undersøgelse / erfaring og udvikles senere også at betyde til fortælling Metode: methodos = meta (efter) + hodos (vej) = den vej man følger, dvs. fremgangsmåde 30. januar 2019 side 6
7 Fra fortælling til videnskabelighed Før historie blev et videnskabeligt fag (1800-tallet): Historie var fortælling overleverede mundtlige erfaringer som gik i arv fra generation til generation Anset for afgørende for det liv der skulle leves fremadrettet. Nutiden voksede så at sige ud af fortidens bedrifter. Med skolen som samfundsinstitution først Kirken senere statsdannelsen, ideen om det fælles og nationale osv.: Fortællingen betydning ikke kun for overlevelse inden for slægten, lokalsamfundet, men gradvist også på et større fælles plan, nationen. Dvs. historie som fag udvikler sig og fortællingen om det fælles nationale ophav udvikles - en central af fagets arbejde 30. januar 2019 side 7
8 Videnskabeliggørelsen Parallelt med skolefagsudvikling videnskabeliggørelsen af faget: Udviklingen 1600-tallets filosoffer og Oplysningstiden - grundlæggende spørgsmål: Hvad er sandheden om livet behov for hvilke kriterier for at erkende (for at kunne vide)? (naturvidenskaben) Præger historieinteresserede filosoffer og andre lærde i 1800-tallet: Hvordan kan man egentlig vide at x-fortid har fundet sted? Hvordan kan y-genstand sige noget om det? Idé udvikles at man via særlig metode fremgangsmåde i historie, objektivt kan undersøge (granske) og slutte om det fortidige ud fra kilden. Kildekritik! 30. januar 2019 side 8
9 Oprindelige idé Diskuteret af historikere Kristian Erslev central: Man kan skelne mellem en analysedel og en syntesedel (kildeprøvelse vs. slutning til virkelighed) dvs. undersøge og analysere historiske levn, piece by piece + som mosaikker stykke en fremstilling om den tid, de var fra, sammen dvs. fortællingen. Inspireret af naturvidenskaben: Via sansning af objektet (genstanden, kilden) kan man drage kendsgerninger frem om fortiden dvs. kendsgerninger om hvordan fortiden virkelig var Kendsgerninger ligger i selve kilden og venter på at blive draget frem (Logisk empirisme, Erslev inspireret af) 30. januar 2019 side 9
10 Åndsvidenskabelig protest Tyske filosoffer (hermeneutikken) al menneskelig erkendelse involverer et subjektivt perspektiv. Det er mennesker der undersøger verden de vil altid indgå i analysearbejdet med deres forforståelse der smitter af på måden, de erkender om verden/genstanden. Det giver ikke mening at se historisk metode og erkendelse som noget der foregår udenfor menneskelig erkendelse. Når mennesket undersøger verden, er det selv en del af det som erkendes. udvikling i løbet af 1900-tallet! 30. januar 2019 side 10
11 .får betydning for historiefaget kildekritik som historisk metode Objektiv erkendelse om fortid fortælling i singularis vs. betydningen af det subjektive (mange forskellige fortolkninger) mange udlægninger af fortid (fortællinger i pluralis) Grundlæggende spørgsmål: Kan man tømme en kilde for oplysninger om fortid (materielt kildesyn)? Beretter kilden kun om fortid afhængigt af de spørgsmål som stilles? (funktionelt kildesyn) 30. januar 2019 side 11
12 På vej i skole Relation mellem videnskabsfaget og skolefag Transformation nødvendigt skolen skal noget andet end videnskaben 30. januar 2019 side 12
13 Skolefaget historie Historisk metode og kildearbejde Fremme viden og færdigheder (kompetenceområdet) læreprocesser (læring, faglig tænkning) del af et læringsparadigme + gerne bevidsthed herom mhp. elevernes udviklede historiske bevidsthed Dannelse? 30. januar 2019 side 13
14 Hvordan oversætter vi kildekritik til skolefaget? Kildearbejde = at arbejde med kilder til viden om fortid EGENSKAB vi tildeler en genstand/materiale og vælger at udnytte med henblik på at få viden om fortid. En aktiv proces! (det subjektives betydning) (funktionel tilgang) Kildearbejdet genereres af spørgsmål - undersøgelsesinteresse. Uden spørgen ingen viden! 30. januar 2019 side 14
15 Udfordring nr. 1 Børn er ikke nødvendigvis spørgende, søgende, nysgerrige... (de kan sagtens være det) Præsentationen af kilden til viden om fortid (fortidsrepræsentationen) kan være afgørende. Skab invitation til deltagelse til mere eller mindre direkte at være spørgende, undersøgende. Læreropgaven: Planlægning (didaktisering) hvordan tror jeg X vil virke på mine elever proces FORUD for selve undervisningen 30. januar 2019 side 15
16 Udfordring 2 kildekritik i elevoptik Typisk billede som opgavebesvarelser, instrumentelt. Hvorfor opfatter elever det sådan? de mangler tilstrækkelig introduktion til spørgsmålet om, hvad en kilde til viden om fortid er de spejler historiefaget i andre fag klassisk skolearbejde = at få nødvendig baggrundsviden/introduktion til at gøre arbejdet selv (introduktion til opgaven + udføre opgaven) 30. januar 2019 side 16
17 Det er svært for alle også historielærere at didaktisere historiefagets grundlæggende aspekt præmisser for tilgange til erkendelse om det fortidige for elever. Historie er et svært fag abstrakt fag abstrakt som fysik hvordan forklarer man lys, lyd, tid for børn? hvordan forklarer man at fortid har fundet sted? 30. januar 2019 side 17
18 Fortid er svært at forstå 30. januar 2019 side 18
19 Kildearbejde = aktivt tænkearbejde Præmis i undervisning: Kildearbejde er aktivt arbejde forholden sig til Det er eleverne der skal lære at tænke hvis ikke de involverer sig, sker der intet. Kilden (genstanden stenen, teksten i bogen, avisartiklen ) fortæller INTET i sig selv er afhængig af, at nogen forholder sig hertil, studerer, lytter, tager stilling undersøger og stiller spørgsmål Den ideelle elevtilgang: Hvad fortæller du egentlig mig noget om? Den reelle lærersituation: Lærerarbejdet handler om at motivere til spørgende tilgang Rom blev ikke bygget på en dag 30. januar 2019 side 19
20 Mødet med det fremmed At forholde sig spørgende opstår (ideelt set): I samspil mellem mødet med det fremmed/nye/ukendte (kilden til viden om fortid) + ud fra den viden/erfaring (forforståelse) som vi allerede har Dvs. to elementer kan sættes i spil som redskaber til at finde ud af mere om det, vi gerne vil vide noget om: Spørgsmål og vores præ-viden OG det fremmer processen (læring) at vi forholder os til AT det er det vi gør (metakommunikation) 30. januar 2019 side 20
21 30. januar 2019 side 21
22 Hjælp til elevernes arbejdsproces L stiller spørgsmål (opgaver) der åbner op for at elever kan være/blive undersøgende, analyserende Dvs. opgavespørgsmål må have en karakter, hvor eleverne er nødt til at gå ind i en arbejds- /analyseproces for at nå frem til svar Spørgsmål hvortil svar ikke kan googles -typen! 30. januar 2019 side 22
23 Eksempel generelt Hvordan kan I bruge X som kilde til viden om fortid? Giv eksempler på, hvad I får at vide? Og hvordan I er nået frem til det? = spørgsmål der åbner op for arbejdsprocessen (tænkning+tænkning om tænkning) 30. januar 2019 side 23
24 Elevernes arbejdsproces herefter For at komme med et bud på svar på det overordnede spørgsmål (dvs. tolkninger) Strategi for arbejdsproces, trin aftales (hvad har E brug for at kunne komme i gang med at svare - dialog) Forvirringstilstand/forstyrrelse - ok Hvad ved vi på forhånd? (forforståelse) Hvad kan vi sige ud fra det, vi umiddelbart ser? Hvad har vi brug for at vide, for at blive klogere?.klassisk kildearbejde er nu i gang (kan suppleres med diverse analyseredskaber, kildekritik) Til sidst i processen selve svaret på spørgsmålet 30. januar 2019 side 24
25 Blik på læremidler Hvilke former for tænkning i kildearbejdet lægger læremidler op til? 30. januar 2019 side 25
26 Afprøv spørgende tilgang til kilder Hvordan kan man bruge X som kilde til viden om fortid? Giv eksempler på, hvad man får at vide? Og hvordan I er nået frem til det? 30. januar 2019 side 26
27 Didaktisk fif Tænk over sprogbrug! (etablér (ny) vanetænkning) Kildearbejde fremfor -kritik Kald kilden ved dens rette navn (bogen, Jellingstenene, avisartiklen ) Tal om at nu udnytter vi X som kilde til viden om fortid Guldbogen fra Rigsarkivet: ddannelserne/kildekritiske-vaerktoejer/ Verber = ordrer (elevoptik) Hvordan kan I bruge X som kilde til viden om fortid? Giv eksempler på, hvad I får at vide? Og hvordan I er nået frem til det? (implicitte opgaveordrer) 30. januar 2019 side 27
28 Litteratur Jørgensen, S. O. (2001) Til Kilderne! København: Gads Forlag. Knudsen, H. E. (2018) Kvalificeret og funktionel tilgang til kilder og kildekritik. I: Vollmond/Ahle (red.) Historiedidaktik. København: Columbus. Kristensen, B. E. (2007) Historisk metode. København: Hans Reitzels Forlag. 30. januar 2019 side 28
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereFortid kontra Historie
HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereTak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereLÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)
LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs mereErkendelsesteoretisk skema
Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereForslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål
og opfyldelse af krav i Fælles Mål Tilpasning af niveau Dette dokument indeholder forslag til et forløb, som anvender alle fire kildesæt og hele materialet. Du kan også vælge at anvende delene enkeltvis,
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereUndervisningsforløb/aktivitet
Undervisningsforløb/aktivitet I denne undervisningsaktivitet sættes der fokus på, om Danmark skal sige officielt undskyld for den tidligere rolle som slavenation. Aktiviteten tager udgangspunkt i samme
Læs mereDEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den første Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereDIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
Læs mereKræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?
VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det
Læs mereLærervejledning. Familien Sørensen
Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereHistorieforløb om national identitet, nationalisme og revolutioner til musikfaglig studieretning. Gruppe: Anna, Naja, Jeppe, Kristian -------
Historieforløb om national identitet, nationalisme og revolutioner til musikfaglig studieretning Gruppe: Anna, Naja, Jeppe, Kristian ------- Fag: Historie A Niveau: 2g Uddannelse: STX FORMÅL: (Faglige,
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også
Læs mereHistorieundervisning og sproglig udvikling
Historieundervisning og sproglig udvikling NoFa 6 konference 29.-31. maj 2017 Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d., Professionshøjskolen UCC Et udviklingsprojekt gennemført i et samarbejde mellem forsker
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereFra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning
TEMA Genstandsfeltets metoder Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning Af: Kathrine Noes Sørensen Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Tlf: 46 30 02 54 kns@vikingeskibsmuseet.dk
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for
Læs mereUndervisningsplan for faget historie
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereStudieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen
Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereHistorie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent
Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger
Læs mereHar læreplanen stadig minimal betydning?
HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål
Læs mereKompetencemål for Madkundskab
Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske
Læs mereLæremidler - historie. Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard
Læremidler - historie Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard Spørgsmål som kunne overvejes i en analyse Meningsfuldhed relevans for eleverne hvad vedrører det mit liv? Kan jeg
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereLærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN
Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN Kære lærer Temaet for hjemmesiden www.rejsentilamerika.dk er den danske udvandring til Amerika. En særlig periode i dansk historie, hvor mere end 300.000 danskere valgte
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs mereWINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF
WINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF Findes der en historiebrugsdidaktik? Hvordan ser den ud? Overvejelser over undervisning i historiebrug på ungdomsuddannelserne hvad, hvordan og hvorfor? Historiedidaktisk
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mereUTOPIA VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET
UTOPIA VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET Både historisk og i samtiden eksisterer der i forskellige samfundsgrupperinger drømmen om det perfekte samfund. Denne drøm handler ofte om mere eller mindre bevidst
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereKernekompetencer (WHO)
Selvforståelse Augustins bøn: Gud give mig sindsro til at acceptere de ting, Jeg ikke kan magte, Mod til at ændre de ting, Som jeg kan, Og visdom til at se forskellen Kernekompetencer (WHO) Selvværd Samfundskompetence
Læs mereFIP i historie. Marts, /03/19 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1
FIP i historie Marts, 2019 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Temaer & program Trådløst netværk: Hotspot Brugernavn: fip Kode: fip 10.00-10.30: Introduktion til dagen og lidt
Læs mereBeskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereUndervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også som tiltrækkende
Læs mereSOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER
SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-
Læs mereKompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer
Kompetencer Praksis Faglig sammenhæng Klasserums- og studiekompetencer Disse kompetencer trænes i alle fag, i alle projekter, under alle arbejdsformer, hele tiden og er forudsætningen for, at du og din
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereLæremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009
Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereIntroduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?
Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereCentrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv
Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Bordrollespil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Bordrollespil April 2016 Fælles mål FORMÅL FOR BORDROLLESPIL SOM VALGFAG Stk. 1 Eleverne skal i faget bordrollespil lære spillets grundlæggende
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereHer begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mere