Erkendelsesteoretisk skema
|
|
|
- Lilian Merete Lund
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens treenighed: det ene, det andet og det prioriterede forhold mellem dem. [1] [1] Lars-Henrik Schmidt (red.): Det videnskabelige, Akademisk Forlag, 1994, s 41 1
2 Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens treenighed: Det ene det prioriterede forhold mellem dem. Det andet (Lars Henrik Schmidt: Det videnskabelige, Akademisk Forlag, 1994, s 41) Erkendelsesteoretisk skema Det ene det prioriterede forhold mellem dem Det andet 2
3 Kombinationsmuligheder Det objektive kan ses som det ene og det subjektive kan ses som det andet, mens det prioriterede forhold mellem dem kan ses som den måde vi vælger at kombinere på. Sandheden om verden Ontologi = læren om det værende Guds skaberværk. skabens opgave var på det tidspunkt at forklare Guds storhed i skaberværket. Epistemologi = læren om viden Den viden, vi kan skaffe os om verden, som det vi kan kalde sand begrundet overbevisning. 3
4 Skemaet Det erkendelsesteoretiske skema er epistemologisk Sand begrundet overbevisning betyder at det objektive overskygger det subjektive Det er de subjektive tolkninger og det billede, den mening de skaber for fællesskabet og den enkelte, der tæller betyder at det subjektive overskygger det objektive Ledelseser Niveauet over selve teoridannelserne. Det er her, du ved at vælge udgangspunkt samtidig foretager en udmelding om dit menneskesyn, organisationssyn og verdenssyn. 4
5 Gradvis udvikling af ledelseserne Udviklingen foregået gennem forrige århundrede Bevægelse fra det objektive i retning af det subjektive Stigende erkendelse af, at viden kan opfattes som en social konstruktion Udviklingen af ledelseser Kvante Det reflekterende Analytisk System
6 Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det prioriterede forhold Det andet Det analytisk - fokus på objektet Systemet - subjektet set som objekt Det reflekterende - fokus på subjektet Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det prioriterede forhold Det andet Det analytisk - fokus på objektet Systemet - subjektet set som objekt Det reflekterende - fokus på subjektet 6
7 Det analytiske - fokus på objektet Sand begrundet overbevisning Uafhængig af de personer, der skaber viden De personer, der formulerer den viden, som skabes Det objektive Det subjektive Det analytisk - fokus på objektet Menneske Computer Tankeproces Arbejdsproces Resultat Tankeproces Figur 3.1 side 56 7
8 Sand begrundet overbevisning Fokusere på det objektive, i den forståelse, at det objektive er uafhængigt af de personer, der formulerer den viden som skabes, og samtidig også uafhængig af de specielle omstændigheder, der er knyttet til disse personer Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det prioriterede forhold Det andet Det analytisk - fokus på objektet Systemet - subjektet set som objekt Det reflekterende - fokus på subjektet 8
9 Systemet - subjektet set som objekt i en gruppe bliver til mere end summen af den viden hver især kan præstere iv viden iv viden iv viden iv viden Det objektive Det subjektive Systemet - subjektet set som objekt Tanke-proces Menneske Gruppen/Organisationen Arbejdsproces: Tanke-poces Tanke-proces Resultat: Person A Person Person B C Person D Samarbejde Tanke-proces Resultat Resultat Resultat = 5? SYNERGI 9
10 som synergi Ser vi på det prioriterede forhold mellem det ene og det andet, så ser vi, at der er tale om en dobbeltpil, der skal indikere, at der er tale om et samspil mellem den viden organisationen er i besiddelse af og den viden, den enkelte deltager kan tilegne sig. Tanken er, at vi alle bliver mere vidende af at indgå i et samarbejde om at skabe mere viden betegnelsen alle inkluderer i dette også organisationen set som et system. Erkendelsesteoretisk skema Det ene Det prioriterede forhold Det andet Det analytisk - fokus på objektet Systemet - subjektet set som objekt Det reflekterende - fokus på subjektet 10
11 Det reflekterende - fokus på subjektet som social konstruktion Det objektive erstattes af fælles meningsdannelse Kommunikation iv viden iv viden iv viden Det objektive Det subjektive Det reflekterende - fokus på subjektet Meningsdannelse Tanker Tanker Tanker Psykisk system Socialt system Tanker Kommunikation Tanker 11
12 Virkeligheden som konstruktion Virkeligheden må ses som en social konstruktion. Det er et spørgsmål om, hvad hver enkelt opfatter som virkeligt i denne situation, og hvordan de kan kommunikere om det, så der kommer en fælles antagelse af, hvordan virkeligheden dvs. omgivelserne ser ud. Erkendelsesteoretisk skema - skabelse af viden Det ene Det prioriterede forhold Det andet Det analytisk - fokus på objektet Systemet - subjektet set som objekt Makroniveau Kvanteet fokus på mikroniveauet VIDEN Det reflekterende - fokus på subjektet IKKE-VIDEN 12
13 Kvanteet - fokus på mikroniveauet Tankeprocesser Ikkeviden Summen af objektiv og subjektiv viden Det objektive Det subjektive Kvanteet - fokus på mikroniveauet Mikroniveau Tankeprocesser Makroniveau og ord Kemiske og elektriske processer Ord, tegn, billeder, forestillinger samlet pakke Erkendelse af og ord Valget tilskueren rollehæftet skuespilleren 13
14 og ikke-viden Ser vi på viden som allerede er erkendt, så kan vi kalde det for det objektive, men når vi så skal finde frem til det andet, så får vi udfordringer. Det andet er jo nemlig de tilfældigheder der kan opstå ud fra det kaos, som det bliver at kaste sig ud i det tomme rum, hvor vi ikke ved, hvad der vil ske eller om der vil ske noget. Så allerede her giver det alvorlige udfordringer at inddrage ikke-viden i et skema, der er beregnet til at definere erkendelse af viden Det nye skema - Makroniveau vs. Mikroniveau Det ene Det prioriterede forhold Det andet Det analytisk - fokus på objektet Systemet - subjektet set som objekt Makroniveau Kvanteet fokus på mikroniveauet VIDEN Det reflekterende - fokus på subjektet IKKE-VIDEN 14
15 Det nye skema! - skabelse af viden Perspektivernes komplementaritet Mikroniveau Tankeprocesser Makroniveau og ord Det nuværende skema Det subjektive Det objektive Komplementariteten Det eksisterende skema beskæftiger sig udelukkende med erkendelser på makroniveauet, hvor der er tale om erkendbar viden, der kan udtrykkes i ord. Med komplementariteten modstiller vi den makroskopiske viden som det objektive med den subjektive viden og ikke-viden på mikroniveau. Mikroniveauet skal her forstås som de tankeprocesser, der finder sted hos den enkelte deltager i skabelsen af ny viden. 15
16 Det nye skema for erkendelse Faktisk kan vi sige, at vi er nødt til at have noget, der er uerkendeligt for at kunne erkende noget andet. Det bliver i sig selv det nye skema, der kommer til at gælde for kvanteet. 16
Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014
Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori
Reservatet. Nyt Perspektiv. - ledelse og erkendelse. Erik Staunstrup Christian Klinge
Reservatet - ledelse og erkendelse Erik Staunstrup Christian Klinge Nyt Perspektiv 1 Reservatet - ledelse og erkendelse 1. udgave 2. oplag 2009 Erik Staunstrup og Christian Klinge Alle rettigheder forbeholdes
Kapitel 2 Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse side 1 Kapitel 2 Erkendelse og perspektiver I det daglige skal DU træffe valg, der kan give mening for både dig og dine omgivelser. Du vil aldrig kunne opnå fuldstændig
Vi hænger i sproget!
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 6: Kvanteperspektivet Erik Staunstrup Christian Klinge Vi hænger i sproget! Vi hænger i sproget. Bohr betonede gang på gang, at vi som mennesker og erkendende væsener
Reservatet set fra satellit
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat Erik Staunstrup Christian Klinge Reservatet set fra satellit Figur 1.1 Satellit-perspektiv af Vejlerne 1 Reservatet
Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Nyt perspektiv på videnskabsteori
Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,
Videnskabsteori og Projektledelse
Videnskabsteori og Projektledelse Efterår 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Program 16.15 (18.15) Videnskabsteori Komplementaritet Projektledelse 17.00 (19.00) Pause 17.10 (19.10) Prejekt/divergens
Metoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Nyt perspektiv på videnskabsteori
Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,
Udforskning af ledelsesrummet
Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker
Reservatet. Nyt Perspektiv. - ledelse og erkendelse. Erik Staunstrup Christian Klinge
Reservatet - ledelse og erkendelse Erik Staunstrup Christian Klinge Nyt Perspektiv 1 Reservatet - ledelse og erkendelse 1. udgave 2. oplag 2009 Erik Staunstrup og Christian Klinge Alle rettigheder forbeholdes
Lars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Innovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Ledelse i systemperspektivet
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 4: Systemperspektivet Erik Staunstrup Christian Klinge Ledelse i systemperspektivet Systemledelse knytter ofte an til direktionens / topledelsens perspektiv: Godt
Behavorisme, Konstruktivisme mm.
Behavorisme, Konstruktivisme mm. Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2007 indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory Bateson BEHAVORISME & KONSTRUKTIVISME Læringsteoretiske
Videnskabsteori F2012. - Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012
Videnskabsteori F2012 - Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012 Agenda 1. time: introduktion til kurset 2. time: introduktion til faget: Hvad er videnskabsteori? Agenda for 1. time
Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Helhedssyn og forklaring
Helhedssyn og forklaring This page intentionally left blank Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde Morten Ejrnæs og Jens Guldager Helhedssyn og forklaring
Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Kildearbejde i historieundervisning. Workshop Heidi Eskelund Knudsen
Kildearbejde i historieundervisning Workshop 300119 Heidi Eskelund Knudsen Hvad skal vi lave? Kildekritik vs. kildearbejde (fagdidaktisk tilgang + metaplan ) Den historiske baggrund (historiografien) Fagligt
Sammenligning af metoder
Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne?
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Noter til Perspektiver i Matematikken
Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden
Den sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Helhedsorienteret forskning i økologi
Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,
Almen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Interaktiv Whiteboard og geometri
Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er
Anvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, [email protected] PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
LEDELSESRUM. Ledelsesrum. Velkommen til konference/workshop. IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse. Byder velkommen til konference / workshop om
LEDELSESRUM - form eller fantasi Konference og workshops 8. November 2013 Velkommen til konference/workshop IFLI Videnkonsortiet Innovationsledelse Byder velkommen til konference / workshop om Ledelsesrum
forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Mandag den 3 Januar 2011, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler
LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST
LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
FACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Marie Louise Odgaard Møller
Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.
Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.
Introduktion til klinisk forskning
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?
PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER
PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling
Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Børneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Fra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Rita Buhl
1 Eksistensfilosofisk tilgang i karrierevejledning Kan vi bruge en sådan tilgang som et helle i en ellers målrettet, løsningsfokuseret og innovativ karrierevejledning? En workshop om: Filosofisk refleksion
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning
I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017-juni 2020 Institution Uddannelse Fag og niveau Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Historie B Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Hold
Idræt i folkets skole. Politikdannelse
Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe
Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?
Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3
Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte
DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl
Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik
De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.
De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din
Reklameanalyse - trykte reklamer
Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3
Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet
Ole Løw, lektor ved JCVU, Århus Lærerseminarium Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet Hvis man definerer situationer som virkelige, er de virkelige i deres konsekvenser. (William Isac Thomas).
PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
essay essay essay essay essay essay essay
ilag 1 essay, (eng., af fr. essai prøve, lat. Exagium) litterært prosastykke af ræsonnerende, beskrivende eller fortællende art - ikke fiktion og ikke en institutionel tilkendegivelse (Den Store Danske
Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord
Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt
Kommunikation muligheder og begrænsninger
Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab
Talforståelse. Du skal veksle mønterne. Vis, hvor mange måder du kan gøre det på. Kopi opgave. Navn:
Talforståelse opgave 1 Du skal veksle mønterne. Vis, hvor mange måder du kan gøre det på. 1 Opgave 1 Fagligt område: Talforståelse Kombinere lægge sammen. Der anvendes kun hele kroner, ellers bliver opgaven
Selvledende team. Reservatet
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 5: Det reflekterende perspektiv Erik Staunstrup Christian Klinge Selvledende team Lauge er viceskoleinspektør på en mellemstor folkeskole i en provinsby Hvert selvledende
DLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet
DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Filosofi c Margaret
Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden
Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE KRAV TIL PRØVEN I AT Anvende samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller Bruge andres anvendelse
