Trends inden for asfaltbelægninger Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg

Transkript

1 Trends inden for asfaltbelægninger Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg

2 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse på udvalgsmøde : 1. udkast til rapport udarbejdet : Kommentarer og tilføjelser fra de enkelte udvalgsmedlemmer : Drøftelse på udvalgsmøde : 2. udkast til rapport udarbejdet : Kommentarer og tilføjelser fra de enkelte udvalgsmedlemmer : Endelig version udarbejdet Medlemmer i DK NVF - Belægninger Steen Larsen Slagelse Kommune Jette Bork Sønderborg Kommune Per Kristensen Aarhus Kommune Lars Kim Jøgensen Arkil Lars Ladehoff Colas Knud Stokbæk Cowi Ulrik Dantzser Grontmilj Marianne Würtz Rambøll Bjarne Bo Jensen NCC Mads Jegsen Niras Jan Lykke Hansen Skanska Asfalt Claus K. Pedersen Vejdirektoratet Erik Olesen Vejdirektoratet Søren Knudsen Vejdirektoratet Poul Henning Jensen Pankas

3 Indhold 1. Materialer 2. Belægningstyper 3. Miljø 4. Indkøb og business 5. Produktion og udlægning

4 1. MATERIALER HÅRDHED AF BITUMEN Penetration Fortsat tendens til stigende hårdhed pga trafikbelastningen Før 2013 Stigende hårdhed pga øget trafikbelastning Ændringer i bitumenkvaliteten 2015 Tilpasning af hårdhed ift klimaforandringer?

5 Før 2013 Stiger de senere år pga øget miljøfokus Stiger pga. stærkt stigende bitumenpriser Tilpasning af vejreglerne mht. anvendelse af genbrugsasfalt 1. MATERIALER ANVENDELSE AF GENBRUGSASFALT Anvendt tons genbrug Fortsat høje bitumenpriser samt hård priskonkurrence betyder mere genbrug Mere genbrug i slidlag Fabrikker investerer i genbrugsfaciliteter (opbevaring, knusning, produktion) Vejreglernes muligheder for genbrug fuldt udnyttet

6 1. MATERIALER MAX. STENSTØRRELSE Stenstørrelse Før 2013 Øget trafikbelastning Stenstørrelse Støjkrav Stenstørrelse 16 mm anvendes ikke mere i slidlag AB11t erstattes ofte med SMA

7 1. MATERIALER ANDRE TRENDS Modificeret bitumen anvendes mere og mere dog oftest i form af in-situ modificering. Anvendelsesområder er typisk motorveje samt stærkt trafikerede bygader, indfaldsveje og landeveje. Skønnet omfang i 2012: Mellem 10-20% af det totale asfaltvolumen er med modificeret bitumen. Der forventes en fortsat svagt stigende anvendelse af modificeret bitumen de kommende år Antallet af forskellige råvarer som anvendes er stigende. Eksempelvis: - Forskellige additiver til WMA, klæbeforbedring og in-situmodificering (SBS, voks mm) - Forskellige granit- og stentyper (oprindelse, pris, farve, kvalitet etc) - Forskellige genbrugsråvarer som jernbaneskærver, bildæk, tagpap, kraftværksbiprodukter etc

8 2. BELÆGNINGSTYPER SLIDLAG Fordeling af udlagte slidlag (både nyanlæg og vedligehold) i Danmark i perioden % TBk SMA PA/AB Kilde: Asfaltindustrien

9 2. BELÆGNINGSTYPER SLIDLAG Totalmængde asfalt i DK i de sidste 10 år været i niveauet 3-4 mio tons fordelt på ca km veje hvoraf ca km er statsveje og ca km er kommuneveje. Nyanlæg udgør typisk 25% og belægningsvedligehold typisk 75% af den samlede årlige asfaltmængde. Det forventes ikke at den totale årlige mængde asfalt de kommende år vil ændre sig markant i forhold til ovennævnte Som det fremgår af grafen på forrige side udgør SMA belægninger en stigende del af slidlagsbelægnigerne. Modsat er der en tendens til mindre anvendelse af TBk-belægninger til trods for de unikke egenskaber, som kendetegner denne type belægning Siden 2009 har der været en stigende anvendelse af støjreducerende slidlag (SRS-belægninger) på bygader samt motorveje og andre større veje i bynære områder. Grundet aktuelle problemstillinger omkring SRS-belægninger udlagt på fræste overflader forventes dog et fald i omfanget af SRS-belægninger, indtil disse problemstillinger er løst Også en problemstilling omkring traditionelle åbne belægningers holdbarhed og medfølgende konsekvenser for underliggende lag

10 2. BELÆGNINGSTYPER SPECIELLE OG/ELLER NYE TYPER Overfladebehandling (OB) udgør en vigtig del af vejvedligeholdelsen på mange kommuneveje. De danske OB-entreprenører har ligeledes været dygtige til at udvikle specialområder for anvendelse af overfladebehandling (golfbaner, kirkegårde, parker og pladser etc). Omfanget af OB i Danmark forventes at fortsætte på nuværende niveau High Modulus Aspalt (HMA) har hidtil været anvendt i meget begrænset omfang. Flere udviklingsprojekter og demonstrationsprojekter har de senere år medført stigende interesse for denne type belægninger. Der er oprettet en arbejdsgruppe, som skal forberede inkludering af HMA i de danske vejregler. Det må derfor forventes en stigende anvendelse af HMA i Danmark de kommende år Warm-Mix-Asphalt (WMA). De første prøvestrækninger blev udført i Siden har der været en begrænset udlægning af WMA i Danmark. Alle asfaltproducenter kan i dag producere WMA. Forskellige teknologier anvendes (surfactants, skum etc). Endnu kun ganske få udbud, hvor WMA har været omtalt. En svagt stigende anvendelse må dog forventes de kommende år, men dog sandsynligvis stadig kun som en mindre del af det totale asfaltvolumen.

11 2. BELÆGNINGSTYPER SPECIELLE OG/ELLER NYE TYPER Rullemodstand er endnu ikke et centralt tema for danske belægninger. Et stort forskningsprojekt er dog igangsat på området og afhængigt af resultaterne fra dette projekt kunne det tænkes at belægningernes rullemodstand vil få større indflydelse de kommende år på udvikling og valg af belægningstyper i Danmark Koldasfalt (SlurrySeal) har de senere år været anvendt i mindre omfang i Danmark og primært til sporopretning. Der er ingen tegn på at anvendelsen vil stige de kommende år Specielle belægninger som drænasfalt og støbeasfalt anvendes i meget begrænset omfang i Danmark Permeable belægninger (herunder permeable asfaltlag) til afvanding af store mængder regnvand på pladser og færselsarealer forventes at få større udbredelse de kommende år Asfalt i bærelag forsøges reduceret i mængde ved opgradering af underbund/ubundne lag med eksempelvis cement/kalk-stabilisering Klæbning mellem asfaltlagene er traditionelt foretaget med 50% emulsion baseret på standard bitumen. Der arbejdes på at introducere klæbeemulsion baseret på SBS-modificeret bitumen

12 3. MILJØ Tendens til flere og flere udbud (specielt partneringaftaler) hvor asfaltentreprenørernes miljøprofil er et af tildelingskriterierne. Herunder krav til at entreprenøren er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret og at man tilbyder miljøvenlige produkter/belægninger og udlægningsprocesser samt at entreprenøren har en formaliseret miljøvurderingsproces ifm med de enkelte entrepriser Indtil videre har LCA og carbonfootprint eller andre specifikke miljøvurderingværktøjer kun været anvendt i meget begrænset omfang. Der er en proces i gang i asfaltbranchen (herunder en vejregelarbejdsgruppe), som skal arbejde med miljøvurdering og miljødeklaration for asfaltbelægninger. Det må derfor forventes et større fokus på LCA mv i de kommende år Generelt er der større og større fokus på og krav til støj, støv, vibrationer, røg, energiforbrug etc ved produktion og udlægning af asfalt Stigende krav til sikkerhed og sikkerhedsuddannelse ifm udlægning asfalt

13 4. Indkøb & Business FUNKTIONSKONTRAKTER Ca km kommuneveje omfattet af mere end 40 funktionskontraker. De første konktrakter er indgået i 2001 og udløber i 2016 Alene i 2012 har der været 8 kommunale udbud af funktionskontrakter og 2 udbud af partneringaftaler Nye vejregler for udbud af funktions- og partneringkontrakter i 2012 Km veje omfattet af funktionskontraker Fortsat nye kommuner som vælger at udbyde vedligeholdelsen af en del af deres vejnet som 15 årige funktionskontrakter. Diskussion af indhold i funktionskontrakter herunder prisregulering, bæreevnekrav, anvendelse i byområder etc Fremtidig anvendelse vil nok afhænge meget af evalueringen af de første afsluttede kontrakter i slutningen af årtiet Partneringaftaler vil formentligt få større anvendelse i byområder

14 4. INDKØB OG BUSINESS Tendens til større og større udbud: - Vejdirektoratets matrixudbud for hele landet og al vejvedligehold - SKI (Staten og kommunernes indkøbsservice) skal måske til at udbyde offentligt asfaltindkøb - Flere kommuner går sammen om deres asfaltudbud i et stort udbud Prisen på asfalt har været lav og faldende de senere år til trods for højere råvare- og energiomkostninger Kommuner lægger deres driftsafdelinger sammen Fortsat hårdt pres på de kommunale vejbudgetter Totalentrepriser bliver mere udbredt OPP-modellen har været anvendt på 1 motorvejsanlægsprojekt. Der er ingen umiddelbare tegn på at der kommer flere på vejområdet i de kommende år Flere kommunale veje omklassificeres til private fællesveje, således at flere grundejerforeninger og vejlaug kommer til at stå for vedligehold af vejene

15 5. PRODUKTION OG UDLÆGNING AF ASFALT Mere end 40 asfaltværk i Danmark fordelt over hele landet Fokus på energiforbrug og støj ved produktion asfalt med mere overdækning af råvarer og indkapsling af produktionsprocesser til følge Stigende pladskrav til asfaltværker: flere typer råvarer, genbrugsasfalt i mange forskellige fraktioner og kvaliteter Mere kvalitetskontrol og mere certificering (CE-mærkning mv) Flere og flere entrepriser med spærretider Mere natarbejde Stigende krav til entreprenørens effektivitet i produktion og udlægning for at være konkurrencedygtig