Privatansattes arbejdstid

Transkript

1 Privatansattes arbejdstid

2 Dansk Magisterforening Nimbusparken Peter Bangs Vej Frederiksberg Telefon: Telefax: Redaktion: Faglig konsulent Liselotte Jespersen Grafisk tilrettelæggelse: Kis Olsen Tryk: Omslag: Datagraf Auning AS Pjece: Stephan Thomsen 1. oplag eks.

3 Indhold 4 Indledning 5 Arbejdstid 6 Overarbejde 8 Arbejdsdirektivet 9 Flekstid 10 Tilkalde- og rådighedsvagtordninger 11 Forskudt tid/skiftehold 13 Forslag til aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden 15 Forslag til aftale om flekstid 16 Forslag til aftale om forskudt tid 18 Forslag til aftale om skiftehold 20 Forslag til aftale om overarbejde 21 Forslag til aftale om tilkald 22 Forslag til aftale om vagtordning 23 Forslag til aftale om rejseregler 24 Nyttige adresser 3

4 Indledning Den daglige, ugentlige eller årlige arbejdstid er ikke fastsat i lovgivning, men fastlægges ved aftale enten i individuelle kontrakter mellem den enkelte arbejdsgiver og ansatte, i husaftaler eller i kollektive overenskomster. Der er en tradition for, at magistre har et selvstændigt arbejde og selv tilrettelægger deres arbejdstid - og dermed til en vis grad også selv er herrer over arbejdets omfang. Magistre har et engagerende og spændende arbejde og stiller høje kvalitetskrav, som ofte ikke kan rummes inden for normal arbejdstid. De fleste magistre har en meget fleksibel arbejdstid - uanset hvor de arbejder. Set fra arbejdsgivers synspunkt er fleksibiliteten en fordel. Det er ikke nødvendig i normeringen at tage hensyn til spidsbelastninger eller pludseligt opståede arbejdsopgaver. Arbejdsgiver behøver heller ikke med mindre det er aftalt at betale ekstra for arbejde på skæve tidspunkter uden for den normale arbejdsdag. Også de ansatte kan have fordel af en fleksibel arbejdstid. De kan selv i vid udstrækning tilrettelægge udførslen af arbejdsopgaverne og overskydende tid kan bruges til private formål. Problemet er blot, at arbejdsopgavernes omfang, tidsfrister, kontortider og møder ofte sætter snævre grænser for fleksibiliteten. Derfor er det nødvendigt, at lave aftaler om arbejdstidens længde og placering og hvordan arbejdstid udover det normale skal honoreres. Denne pjece er et redskab til inspiration både for den enkelte magister, som står over for at indgå en aftale om arbejdstid, mer- og overarbejde m.v. i en individuel kontrakt og for klubberne i deres løbende forhandlinger om husaftaler eller overenskomster. Pjecen er bygget op således, at der til hvert enkelt emne er et forslag til en aftale om det pågældende emne. Ønsker du i øvrigt råd og vejledning i forbindelse med arbejdstiden, er du altid velkommen til at kontakte Dansk Magisterforening. Dansk Magisterforening Nimbusparken Peter Bangs Vej Frederiksberg Telefon dm@magister.dk 4

5 Arbejdstid Arbejdstiden er ikke lovbestemt, så derfor skal aftaler om den normale ugentlige arbejdstid med i enten en individuel kontrakt eller i en kollektiv aftale. Inden for den private sektor findes der ingen generelle regler, men i den offentlige sektor og langt de fleste steder i det private, hvor der er en overenskomst er den normale eller gennemsnitlige ugentlige arbejdstid p.t. på 37 timer. Funktionærloven indeholder ingen regler om arbejdstid. Der er dog visse begrænsninger for, hvor meget man kan arbejde. I Arbejdsmiljøloven er det bestemt, at der inden for hvert døgn, regnet fra normal arbejdstids begyndelse, skal være en sammenhængende hvileperiode på 11 timer (11-timers reglen), og at der inden for hver periode på 7 døgn skal være mindst et fridøgn. I EU's direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, som skulle være implementeret i de danske overenskomster senest den 23. november 1996, er det desuden fastlagt, at den gennemsnitlige arbejdsperiode inden for en periode på højst 4 måneder ikke må overstige et gennemsnit på 48 timer ugentligt. Endelig skal man være opmærksom på, at Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet fastsætter, at arbejdsgiveren i ansættelseskontrakten skal oplyse, hvad der er normal daglig eller ugentlig arbejdstid. En aftale om den konkrete ugentlige arbejdstid vil være en afgørende forudsætning for at indgå en aftale om honorering af merog overarbejde, så den normale arbejdstid kan begrænses til det rimelige. Når der indgås aftaler om arbejdstidens længde er det også vigtigt at aftale, hvad arbejdstiden indeholder, f.eks. om den er med eller uden betalt frokostpause. Udover frihed på søgne- og helligdage kan der selvfølgelig forhandles om andre fridage. Det kunne være frihed på fredag efter Kristi Himmelfartsdag, 1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaftensdag eller fri mellem jul og nytår. Det kunne også være aftaler om ekstra feriefridage udover de 5 ugers ret til ferie, som Ferieloven p.t. giver ret til. 5

6 Overarbejde Alt for mange magistre arbejder alt for meget over. Mer- og overarbejde giver mindre tid til familie og venner, mindre tid til at dyrke fritidsinteresser, mindre tid til rekreation - med deraf følgende risiko for nedslidning og helbredsskader. Merarbejde er uøkonomisk. Der kommer færre i arbejde, arbejdsløsheden bliver større og fordelingen af det nødvendige arbejde i samfundet bliver skæv. Merarbejde skyldes mange forskellige forhold: - arbejdsopgaverne er ikke jævnt fordelt - spidsbelastninger forekommer hyppigt - arbejdsopgaverne er sæsonbetonet opgavernes omfang og sammensætning varierer over året - bemandingen på arbejdspladsen er generelt fastsat på et niveau, der er for lavt i forhold til arbejdspladsens reelle opgaver og mål - der er afsat for lidt tid til opgaverne eller der pålægges for mange opgaver - der tages ikke i normeringen hensyn til sygdom, barsel, ferie eller andet fravær eksempelvis ledige stillinger, nyansatte kolleger, TR-arbejde - det ligger i kulturen på arbejdspladsen Der kan være årsager til unødigt mer- og overarbejde, som både er knyttet til den enkelte medarbejder og til arbejdspladsen som helhed. Hvordan problemet skal gribes an, afhænger af hvilken type arbejdsplads der er tale om, hvordan arbejdet tilrettelægges, og hvilke muligheder den enkelte eller klubben har på arbejdsfordeling og arbejdstilrettelæggelse i virksomheden. Men arbejdet bør søges tilrettelagt og planlagt, så det kan klares i et passende tempo inden for den normale arbejdstid. For at udelukke eventuelle økonomiske incitamenter til at pålægge/påtage sig merarbejde/overarbejde, skal der aftales regler for overarbejdets omfang og honorering. En aftale om afspadsering vil give den bedste kompensation og er det bedste virkemiddel mod overarbejde. På side 20 er vist forskellige forslag til, hvorledes en aftale om merarbejde/overarbejde i forbindelse med flekstid kan udformes. I en kollektiv aftale om overarbejde er det først og fremmest vigtigt at få en bestemmelse om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås. Dernæst at såfremt overarbejde finder sted, skal dette afspadseres eller honoreres, og endelig skal der 6

7 gives et vist varsel forud for varsling af overarbejde. Hvis ikke der er aftalte regler om overarbejde, og det heller ikke er sædvane, at virksomheden honorerer overarbejde, må den enkelte magister i rimeligt omfang påtage sig at arbejde over, når overarbejdet er sagligt begrundet. Det er primært arbejdsgiveren, som vurderer rimelighed og saglighed, og pligten til at påtage sig overarbejde er proportional med stillingens indhold. Selvom magistre som udgangspunkt har pligt til at arbejde over, giver dette ikke umiddelbart en ret til særskilt honorering af overarbejde. Afspadsering eller ekstra betaling forudsætter en aftale herom. Er der ikke en aftale, er man ansat på bruttoløn", det vil sige, at honorering for overarbejde er indeholdt i lønnen. Det er derfor også vigtigt i forbindelse med indgåelsen af den individuelle kontrakt at forsøge at få en aftale om honorering af overarbejde, hvis en sådan ikke allerede findes i virksomheden. Også her kan der hentes inspiration i forslagene til aftaler om overarbejde på side 20. 7

8 Arbejdstidsdirektivet EF's ministerråd vedtog i 1993 et direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Udgangspunktet for direktivet er lønmodtagernes sikkerhed og sundhed, hvilket i Danmark allerede er delvist reguleret i Arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid og fridøgn. I direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden er bl.a. fastsat, at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syv dages periode ikke må overstige 48 timer inklusive overarbejde, dog kan referenceperioden, det vil sige den gennemsnitlige opgørelse af timetallet, udgøre op til 4 måneder. Med andre ord: Inden for en 4 måneders periode må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 48 timer pr. uge. Dette direktiv skulle være implementeret så vidt muligt i kollektive overenskomster og ellers ved lovgivning senest den 23. november Dette er dog ikke sket, idet arbejdsgiverorganisationerne ikke har ønsket at indgå kollektive aftaler med Akademikernes Centralorganisation, men af hensyn til den danske model har regeringen heller ikke hidtil villet gribe til lovgivning om direktivet. Arbejdstidsdirektivet er et minimumsdirektiv. Der kan derfor lokalt indgås aftaler, som er bedre, end det direktivet foreskriver. Direktivet indeholder endvidere bestemmelser om bl.a. daglig hvileperiode, pauser og natarbejdere. Selve direktivet kan naturligvis rekvireres i Dansk Magisterforening. Klubberne opfordres til at indgå lokale aftaler i forlængelse af arbejdstidsdirektivet, således at der opnås en direkte indflydelse herpå. På side 13 er vist et forslag til, hvorledes en sådan aftale eventuelt kan udformes. 8

9 Flekstid Formålet med indførelse af flekstid er at give arbejdsgiver og ansatte mulighed for individuel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Erfaringerne viser, at det er i begges interesse at indføre fleksible arbejdstider, og at magistrenes arbejdsopgaver almindeligvis kan indpasses i en sådan ordning. Det er dog en væsentlig forudsætning, at der indgås en aftale herom med klare retningslinier for, hvornår der arbejdes/afspadseres på flekstid, og hvornår der udføres merarbejde /overarbejde eller arbejdes på forskudt tid. Indførelse af flekstid betyder, at magistre inden for et dagligt tidsrum, f.eks. fra kl til kl , selv fastsætter møde- og gå-tidspunktet. Dog aftales der almindeligvis enfikstid, det vil sige et kortere tidsrum, inden for hvilket man er forpligtet til at være på arbejde. Fikstiden afhænger naturligvis af virksomhedens arbejdsopgaver, men i almindelighed er der fikstid mellem kl og kl Det bør endvidere være en ufravigelig regel, at det er de ansatte og kun disse, der må regulere på møde- og gå-tidspunktet udenfor fikstidspunktet. På side 15 er vist et forslag til en aftale om flekstid. 9

10 Tilkalde- og rådighedsvagtordninger Dette forekommer bl.a. inden for kraft- og varmesektoren, på miljøområder og i IT-branchen. En tilkaldeordning betyder, at en medarbejder uvarslet efter arbejdstids ophør igen må møde på arbejde, men der er ikke her nogen pligt til at opholde sig i hjemmet. Det indebærer en vagtordning derimod. Her er medarbejderen efter anmodning forpligtet til at opholde sig hjemme, således at den pågældende kan træffes der. Vagtordningen medfører, at man med meget kort varsel skal kunne indfinde sig på arbejdspladsen, hos en kunde eller telefonisk kan yde rådgivning til kunder eller kolleger. For at begrænse ulemperne mest muligt og for at nå en rimelig kompensation for henholdsvis en tilkaldeordning og en vagtordning, skal der indgås aftaler herom. På side 21 og 22 er vist, hvordan sådanne aftaler kan udformes. 10

11 Forskudt tid/skiftehold Arbejde på forskudt tid eller skiftehold har længe været kendt på LO-området. Hidtil har kun få magistre været berørt af sådanne ordninger. Indførelse af IT-styrede produktioner har dog ført til, at indgåelse af aftaler for magistre om forskudt tid/skiftehold er blevet relevant på flere virksomheder. Arbejde uden for sædvanlig arbejdstid giver ofte problemer, f.eks. med afhentning af børn fra daginstitutioner, anvendelse af offentlige transportmidler, indkøb, døgnrytme og familielivet. Derfor bør arbejde på forskudt tid/skiftehold så vidt muligt undgås. En henvendelse fra ledelsen om forskudt tid/skiftehold bør altid tages op i klubben eller drøftes med kollegerne. På side 16 og 18 er der forslag til, hvorledes en aftale om henholdsvis forskudt tid/skiftehold kan udformes herunder hvilke aftalelementer, der bør indgå i en sådan aftale. 11

12 Rejseregler Rejsetid er den tid, der bruges til transport, fra det øjeblik en medarbejder forlader sin sædvanlige arbejdsplads eller bopæl, og til vedkommende når frem til bestemmelsesstedet samt den tid, der bruges ved rejsen tilbage til arbejdspladsen eller bopælen. Rejsetid skal betragtes som arbejdstid, og de almindelige regler om overarbejde bør også være gældende under rejser. Det er almindeligt, at der rejses efter regning, således at alle udgifter refunderes. Det gælder f.eks. udgifter til transport, hotel, fortæring og telefon. Selvom der anvendes kreditkort, skal man altid sikre sig et rejseforskud til dækning af rejseudgifterne, hvilket man ifølge Funktionærloven har krav på. Herved undgår man selv at måtte betale for tjenesterejser i tilfælde af virksomhedens manglende betalingsevne. Ved kørsel i egen bil skal det sikres, at der som minimum betales efter statens højeste sats, p.t. kr. 2,76 pr. kilometer. Udover de direkte udgifter kan det anbefales, at der ydes et særligt rejsetillæg som kompensation for ulempen ved at være væk hjemmefra. Rejsetillægget kan eksempelvis være kr. 500 pr. døgn. Det skal endvidere sikres, at arbejdsgiveren har tegnet en betryggende forsikring, når man rejser. Der kan også træffes aftale om ægtefælle/samlevers deltagelse i rejsen. Hvis der er tale om medarbejdere, der rejser meget, bør det aftales, at virksomheden betaler omkostningerne. Der sondres mellem rejser og udstationering. Ophold betragtes som udstationering, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 måneder. I disse tilfælde bør der indgås en speciel kontrakt, som kan variere efter opholdsstedet og andre omstændigheder. Dansk Magisterforening har udgivet en pjece om ansættelse i udlandet, som kan fås ved at kontakte Dansk Magisterforening. På side 23 er beskrevet de vilkår, der bør medtages i en aftale om rejsetid. 12

13 Forslag til aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden Under henvisning til EF s ministerråds direktiv 93/104/Ef af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden aftales følgende: 1. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt fordelt på den 5 dages arbejdsuge fra mandag til fredag. I arbejdstiden er inkluderet en daglig frokostpause på ½ time. 2 Medarbejderen sikres en daglig hvileperiode på minimum 11 sammenhængende timer inden for hver 24 timers periode regnet fra arbejdstids begyndelse. 3 Den ugentlige arbejdstid tilrettelægges og begrænses i overensstemmelse med hensynet til medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan pr. kvartal ikke overstige 48 timer incl. overtid. 4 Tilrettelægges arbejde efter een bestemt rytme, tages hensyn til det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses mennesket, navnlig med henblik på at afbøde virkningen af monotont arbejde og arbejde i fast rytme, og alt efter arbejdets art, til kravene vedrørende sikkerhed og sundhed, særlig for så vidt angår pauser i arbejdstiden. En natarbejder er en medarbejder, der normalt udfører mindst 3 timers natarbejde (arbejde i tidsrummet ) dagligt eller mindst 100 timers natarbejde inden for 12 måneder. En skifteholdsarbejder er en medarbejder, der deltager i skifteholdsarbejde, hvor medarbejderne, under arbejde på forskellige tidspunkter over en given periode af dage eller uger, afløser hinanden efter en bestemt tidsplan - kontinuerligt eller diskontinuerligt. 5. Den normale arbejdstid for en natarbejder må i gennemsnit pr. kvartal ikke overstige 8 timer pr. 24 timers periode. 13

14 I øvrigt må natarbejdere med særligt risikofyldt eller betydeligt fysisk eller psykisk belastende arbejde ikke arbejde mere end 8 timer i løbet af en periode på 24 timer. Forud for beskæftigelsen som natarbejder, har medarbejderen ret til, uden udgift for medarbejderen, at få foretaget en helbredskontrol og herefter én gang årligt. Natarbejdere, der som følge af natarbejdet lider af helbredsproblemer, kan til enhver tid kræve overførsel til dagarbejde, når det er muligt. om, at arbejdet skal tilpasses mennesket, navnlig med henblik på at afbøde virkningen af monotont arbejde og arbejde i fast rytme, og alt efter arbejdets art, til kravene vedrørende sikkerhed og sundhed, særligt for så vidt angår pauser i arbejdstiden. 8. Arbejde der foregår fra en hjemmearbejdsplads følger denne aftale. 6. Natarbejdere sikres et beskyttelsesniveau for sikkerhed og sundhed, som svarer til arten af det arbejde, de udfører. For natarbejdere sikres passende beskyttelses- og forebyggelsestjenester og -faciliteter vedrørende sikkerhed og sundhed, som svarer til den, der gælder for de øvrige medarbejdere. Tilsvarende gælder for skifteholdsarbejdere. 7. Tilrettelægges arbejdet efter én bestemt rytme, tages hensyn til det generelle princip 14

15 Forslag til aftale om flekstid 1. Flekstids indebærer, at den enkelte medarbejder inden for visse rammer frit kan placere arbejdstiden den enkelte dag. Det er herved forudsat, at de nødvendige medarbejdere er til stede. 2. Flekstiden - den tid i hvilken medarbejderen frit kan vælge sin arbejdstid - fastsættes til tiden mellem kl kl og kl kl fra mandag til fredag. 5. En medarbejder må ved lønperiodens udløb højst overføre 7.4 timers minustid til næste lønperiode. 6. Ved fratrædelse skal eventuel over- eller underskud af timer være udlignet inden fratrædelsen. 7. Arbejde der foregår fra en hjemmearbejdsplads følger denne aftale. 3. Fikstiden - den tid i hvilken samtlige medarbejdere skal være til stede - fastsættes til tiden mellem kl kl fra mandag til fredag. 4. En medarbejder må ved en lønperiodes udgang højst overføre 37 opsparede timer til næste lønperiode. Såfremt det ikke er muligt at afspadsere timer udover de 37 timer, skal medarbejderen aftale med den nærmeste foresatte, hvornår disse timer kan afspadseres, eller hvorvidt der skal udbetales løn for timerne. I sidstnævnte tilfælde honoreres timerne med et overarbejdstillæg på timelønnen x 1.5 eller timelønnen x

16 Forslag til aftale om forskudt tid 1. Parterne er enige om, at arbejde på forskudt tid så vidt muligt bør undgås. Såfremt det ikke kan undgås, skal arbejdstiden tilrettelægges på en måde, som tilgodeser arbejdsmiljøet på bedst muligt måde. ikke til udbetaling ved overarbejdsgodtgørelse. 6. Arbejde på ikke-fast forskudt tid skal varsles med 4 uger. 2. For magistre ansat i... kan der frivilligt og individuelt aftales arbejde på forskudt tid efter følgende regler. 3. Forskudt arbejdstid foreligger, når medarbejderens ugentlige timetal er forud fastlagt med et dagligt timetal, hvis placering delvis afviger fra en normal daglig arbejdstid fra kl til kl eller fra den for virksomheden normale placering af arbejdstiden. Der arbejdes med samme arbejdstid fra uge til uge. 4. Den ugentlige arbejdstid på forskudt tid er 35 timer incl. frokost. For hver 35 timers arbejde på forskudt tid ydes en godtgørelse svarende til 3 timers frihed. 5. For arbejde på fast forskudt tid ydes et tillæg på 20 % af lønnen. Tillægget kommer En plan over medarbejdernes arbejdsperioder skal offentliggøres 4 uger før dennes ikrafttræden, og planen skal dække en periode på minimum 8 uger. Hvis ovenstående varslingsregler ikke overholdes, betragtes arbejde på forskudt tid som overarbejde. Det betragtes ligeledes som overarbejde, hvis den ugentlige arbejdstid overstiger 35 timer. 7. Hvis arbejdet på forskudt tid påbegyndes kl eller senere, skal vagterne være ens over en periode på minimum 2 uger. 8. Virksomheden sørger for transportfaciliteter, hvis begyndelses- og sluttidspunktet for vagten ligger uden for de offentlige transportmidlers køretid. 16

17 9. Virksomheden stiller børnepasningsordning til rådighed for medarbejdere, der p.g.a. arbejde på forskudt tid, ikke har mulighed for at få børn passet i daginstitutioner eller yder en godtgørelse for ekstraomkostninger ved børnepasning. 10. Virksomheden stiller kantine/madfaciliteter til rådighed under arbejde på forskudt tid. 11. Den enkelte medarbejder, som har indgået en individuel aftale, kan framelde sig ordningen med 1 måneds varsel. Virksomheden kan opsige den enkeltes deltagelse i ordningen med Funktionærlovens opsigelsesvarsel. 12. Arbejde der foregår fra en hjemmearbejdsplads følger denne aftale. 17

18 Forslag til aftale om skiftehold 1. Parterne er enige om, at skifteholdsarbejde så vidt muligt bør undgås. Såfremt det ikke kan undgås, skal arbejdstiden i størst muligt omfang tilrettelægges i forlængelse af den normale arbejdstid (forskudttid) og på den arbejdsmiljømæssigt bedste måde. 2. For magistre ansat i... kan der individuelt og frivilligt aftales skifteholdsarbejde efter følgende regler. 3. Skifteholdsarbejde defineres som arbejdstid, der påbegyndes efter kl og afsluttes senest kl. 8.00, som ikke kan betragtes som overarbejde. Arbejdstiden fastlægges regelmæssigt over mindst 12 timer i døgnet. 4. Den ugentlige arbejdstid på skiftehold er 32.5 timer incl. frokost. 5. For skifteholdsarbejde ydes, ud over normallønnen, et tillæg på 25% af lønnen. For skifteholdsarbejde på lørdage, søndage og/eller helligdage ydes et tillæg på 50% af lønnen. Det nævnte tillæg kan ydes som afspadsering. Det bør i størst muligt omfang tilstræbes, at afspadsering finder sted. 6. Skifteholdsarbejde skal varsles med 4 uger. En plan over medarbejdernes arbejdsperioder skal offentliggøres 4 uger før dennes ikrafttræden, og planen skal dække en periode på minimum 8 uger. Hvis ovenstående varslingsregler ikke overholdes, betragtes skifteholdsarbejdet som overarbejde. Det betragtes ligeledes som overarbejde, hvis den ugentlige arbejdstid overstiger 32.5 timer. 7. Under kurser, sygdom og ferier ydes der normalt skifteholdstillæg. 8. Hvis skifteholdsarbejdet påbegyndes kl eller senere, skal vagterne være ens over en periode på minimum 2 uger. 9. Virksomheden sørger for transportfaciliteter, hvis begyndelses- og sluttidspunktet for 18

19 vagten ligger uden for de offentlige transportmidlers køretid. 10. Virksomheden stiller børnepasningsordning til rådighed for medarbejdere, der p.g.a. skiftehold, ikke har mulighed for at få børn passet i daginstitutioner eller yder en godtgørelse for ekstraomkostninger ved børnepasning. 11. Virksomheden stiller kantinefaciliteter til rådighed under skifteholdsarbejde. 12. Den enkelte medarbejder, som har indgået en individuel aftale, kan framelde sig ordningen med 1 måneds varsel. Virksomheden kan opsige den enkeltes deltagelse i ordningen med 3 måneders varsel. 19

20 Forslag til aftale om overarbejde 1. Parterne er enige om, at overarbejde i videst muligt omfang bør undgås. 2. Ved overarbejde forstås beordret arbejde ud over normal fuldtidsansættelse. For medarbejdere på flekstid beregnes overarbejde efter en daglig arbejdstid på 7 timer og 15 minutter. For medarbejdere med fast arbejdstid, forskudt arbejdstid eller på skiftehold anses det for overarbejde, når den aftalte faste daglige arbejdstid beordres overskredet. 3. Merarbejde for deltidsansatte, det vil sige arbejdstid ud over den fast aftalte, men inden for ialt 6 timer dagligt, afregnes med normal timeløn. Overarbejde for deltidsansatte, det vil sige arbejdstid ud over den fast aftalte og tillige ud over i alt 6 timer dagligt, beregnes efter punkterne 5 og Overarbejde skal så vidt muligt afspadseres, og afspadseringen skal som hovedregel finde sted inden for 4 måneder efter optjeningen. Afspadsering beregnes efter følgende regler: Overarbejde i forlængelse af normal arbejdstid i tidsrummet kl på hverdage afspadseres i forholdet 1:1,5. For overarbejde herudover på hverdage ( efter kl og før kl. 8.00) samt for overarbejde på lørdage, søn- og helligdage afspadseres i forholdet 1:2. 5. Hvis afspadsering undtagelsesvis ikke kan finde sted, kan løn for overarbejdstimerne udbetales. Lønnen beregnes for overarbejde i tidsrummet kl på hverdage som timelønnen x 1,5. For overarbejde før kl og efter kl på hverdage samt på lørdage samt søn- og helligdage beregnes lønnen som timelønnen x Overarbejde skal så vidt muligt varsles senest et døgn før, overarbejdet skal finde sted. Såfremt varslet er kortere end 1 døgn, honoreres samtlige overarbejdstimer i forholdet 1:2. 7. Arbejde der foregår fra en hjemmearbejdsplads følger denne aftale. 20

21 Forslag til aftale om tilkald 1. Ved tilkald forstås, at en medarbejder uvarslet efter arbejdstids ophør igen må møde på arbejde. 2. I tilfælde af tilkald eller ved opkald i hjemmet efter arbejdstids ophør ydes afspadsering for timerne i forholdet 1:2. Hvis afspadsering undtagelsesvis ikke kan finde sted ydes betaling for timerne med timelønnen x Afspadsering/betaling ydes pr. påbegyndt time og for minimum 4 timer pr. tilkald. 4. Ved tilkald ydes herudover et honorar pr. arbejdsperiode på 400 kr. 5. Virksomheden yder ved tilkald transportgodtgørelse ved kørsel i egen bil svarende til statens højeste takster eller dækker udgifterne ved benyttelse af offentlige transportmidler. Hvis begyndelses- og sluttidspunktet for tilkaldet ligger uden for de offentlige transportmidlers køretid dækkes eventuelle nødvendige udgifter til taxakørsel. 21

22 Forslag til aftale om vagtordning 1. Ved rådighedsvagt forstås, at medarbejderen efter anmodning er forpligtet til at opholde sig hjemme, således at den pågældende kan træffes der. 2. Der kan eventuelt tilkaldes ved mobiltelefon, personsøger m.v., hvis dette kan ske uden at svækkes rådighedsvagtens effektivitet sammenholdt med pligten til at opholde sig i hjemmet. 3. Det skal sikres, at antallet af personer, som indgår i vagtordningen er tilstrækkeligt til at sikre, at den enkelte ikke bliver urimeligt belastet. 4. Der skal løbende udarbejdes vagtplaner, som skal varsles med minimum en måneds varsel. 6. Såfremt rådighedsvagten medfører tilkald, så medarbejderen skal forlade bopælen, ydes afspadsering for arbejdstimerne i forholdet 1:2. Hvis afspadsering undtagelsesvis ikke kan finde sted ydes betaling for arbejdstimerne med timelønnen x Afspadsering/betaling ydes pr. påbegyndt time og for minimum 4 timer pr. tilkald. 8. Virksomheden yder ved tilkald, som medfører, at medarbejderen skal forlade bopælen, en transportgodtgørelse ved kørsel i egen bil svarende til statens højeste takster eller dækker udgifterne ved benyttelse af offentlige transportmidler. Hvis begyndelses- og sluttidspunktet for tilkald ligger uden for de offentlige transportmidlers køretid dækkes eventuelle nødvendige udgifter til taxakørsel. 5. Ved deltagelse i rådighedsvagtordningen ydes medarbejderen et fast månedligt beløb på kr Herudover ydes 15 minutters afspadsering pr. vagttime eller et tillæg på kr. 200 pr. vagttime. 9. Virksomheden betaler telefonabonnement for medarbejdere, som indgår i vagtordningen. Virksomheden kan evt. stille en mobiltelefon til rådighed. 22

23 Forslag til aftale om rejseregler 1. Rejsetid regnes fra det tidspunkt, medarbejderen forlader virksomheden eller sin bopæl og når frem til bestemmelsesstedet samt den tid, der bruges til rejsen tilbage til virksomheden eller bopælen. 2. Ved opgørelse af arbejdstid under tjenesterejser medregnes rejsetiden fuldt ud, dog ikke mellem kl og kl. 8.00, hvis der stilles overnatningsmulighed til rådighed. Arbejdsfri ophold uden for hjemstedet på indtil 4 timer medregnes fuldt ud. 3. Udgifter til transport, logi, forplejning samt øvrige nødvendige udgifter i forbindelse med tjenesterejser refunderes efter regning. Der udbetales rejseforskud til dækning af de forventede udgifter. Ved tjenesterejser i egen bil ydes kørselsgodtgørelse i henhold til Ligningsrådets satser for transport i egen bil. 4. Ved tjenesterejser over 4 timers varighed ydes et tillæg på kr. 300 pr. dag. 23

24 Nyttige adresser Dansk Magisterforening Nimbusparken Peter Bangs Vej Frederiksberg Tlf: Fax: Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Tlf: Magistrenes Jobservice Mimersgade København N Tlf: Magistrenes Pensionskasse Lyngbyvej København Ø Tlf: Fax: mp@mp-pension.dk 24