Udvalget for Teknik & Miljø REFERAT

Transkript

1 Udvalget for Teknik & Miljø REFERAT Sted: Sagnlandet Dato: Onsdag den 22. august 2018 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: Fraværende: Ivan Mott (Ø) (Formand) Martin Stokholm (A) (Medlem) Frederik Dahl (C) (Medlem) Jens K. Jensen (V) (Næstformand) Christian Fjeldsted Andersen (V) (Medlem) Hanne Stensen Christensen (Sekretær) Martin Stokholm (A)

2 Indholdsfortegnelse 1. UTM/ØU - Godkendelse af dagsorden ØU - Beslutning om at arbejde videre med et ESCO projekt...2

3 Lejre Kommune Udvalget for Teknik & Miljø Side 1 1. UTM/ØU - Godkendelse af dagsorden Åben sag Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den Godkendt. Martin Stokholm (A) deltog ikke.

4 Lejre Kommune Udvalget for Teknik & Miljø Side 2 2. ØU - Beslutning om at arbejde videre med et ESCO projekt G00 18/5974 Åben sag Resumé Der er et væsentligt potentiale for energibesparelser i de kommunale bygninger. En af modellerne til at arbejde med energiprojekter, er et ESCO partnerskab med en privat partner. Tankegangen i ESCO er at de midler der er bundet i en given ejendom i form af energiforbrug kan reduceres og reduktionen af energi betaler for energioptimering af ejendommen. Der er nu udarbejdet et ESCO forprojekt, som blev præsenteret på budgetseminaret den 28. juni. Forprojektet peger på, at der er et potentiale for at gennemføre et ESCO projekt med en økonomisk ramme på 50 mio. kr. og et areal på ca m2, som er ca. halvdelen af kommunens bygningsmasse. Muligheden for at indgå i et ESCO projekt er tidligere blevet behandlet på økonomudvalgsmøder den 14. november 2017 og den 14. marts Indstilling Direktionen indstiller: 1. at Lejre Kommune ikke på nuværende tidspunkt indgår i et ESCO partnerskab. Beslutningskompetence Økonomiudvalget Beslutning Økonomiudvalget den Tiltrådt med den tilføjelse, at UTM og ØU skal forelægges en plan for hvordan energioptimering indtænkes i forbindelse med drifts- og vedligeholdelsesplanerne og hvordan den nødvendige modenhed af organisationen sikres fremadrettet. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den Tiltrådt med den tilføjelse, at UTM og ØU skal forelægges en plan for hvordan energioptimering indtænkes i forbindelse med drifts- og vedligeholdelsesplanerne og hvordan den nødvendige modenhed af organisationen sikres fremadrettet. Sagsfremstilling Baggrund ESCO står for Energy Service Companies og er en samarbejdsform til at opnå energibesparelser i bygninger. Tankegangen i ESCO er, at de midler der er bundet i en ejendom i form af energiforbrug kan reduceres og reduktionen af omkostningerne til energi betaler for optimering af ejendommens energiforbrugende installationer. Den private ESCO- partner garanterer for at de fundne energibesparelser bliver udført og kompenserer for de evt. manglende besparelser.

5 Lejre Kommune Udvalget for Teknik & Miljø Side 3 I et ESCO projekt indgår kommunen - på baggrund af et udbud et energipartnerskab med en privat ESCO partner, der laver en grundig gennemgang af de udvalgte bygninger, og påpeger alle muligheder for at spare energi. Et ESCO-projekt består typisk af fem faser: Forprojekt, udbud af ESCO-projekt, valg af ESCO leverandør, entreprise/udførelse, garanti. Der henvises for nærmere information om ESCO til sagsfremstillingerne den 14. november 2017 og den 14. marts ESCO i Lejre Kommune På økonomiudvalgsmødet den 14. november 2017 blev Økonomiudvalget orienteret om tids- og procesplan for arbejdet med et muligt ESCO projekt og en indledende afdækning af potentialerne blev igangsat. På økonomiudvalgsmødet den 14. marts 2018 blev resultaterne af den indledende skrivebordsanalyse, baseret på screening af energidata fra 10 ejendomme, præsenteret. Potentialevurderingen viste, at der er et potentiale for energibesparelser ved investeringer i den kommunale bygningsmasse. På denne baggrund besluttede Økonomudvalget, at der skulle udarbejdes et forprojekt der nærmere skulle analysere fordele og ulemper ved et ESCO partnerskab. Forprojektet blev præsenteret på budgetseminaret den 28. juni præsentationen samt foranalysen er vedlagt som bilag. I korte træk viser den gennemførte potentialevurdering, at der er grundlag for at gennemføre et ESCO projekt med en økonomisk ramme på 50 mio. kr. og omfattende ca m2 svarende til halvdelen af kommunens bygningsmasse. Der er derimod ikke grundlag for at gennemføre et ESCO projekt med en kortere tilbagebetalingstid end 25 år. Med udgangspunkt i en investering på 50 mio. kr. vil energianalyse og gennemførelse af energitiltag erfaringsmæssigt løbe over 3-4 år. Efterfølgende er der selve garanti og driftsfasen. Det anbefales at garanti og driftsperioden løber i 5-8 år. I nedenstående illustration 1, er der antaget at selve udførelsen af energitiltag deles op i 2-3 årspuljer. Illustration 1 Fordele og ulemper ved et ESCO projekt De væsentligste fordele ved et ESCO-projekt er: Energitiltagene vil kunne finansiere udvalgte vedligeholdstiltag såsom vinduer, døre, 1:1 anlægsudskiftninger af belysninger og ventilation Garanti i en gives periode for realisering af energibesparelserne Hurtig eksekvering fremrykker besparelser og forbedrer totaløkonomien

6 Lejre Kommune Udvalget for Teknik & Miljø Side 4 En besparelse i energiforbrug på mellem % i omfattede ejendomme. Væsentlig reduktion af vedligeholdsefterslæb, da mellem 65 og 70 % af investeringen kan betegnes som vedligehold En forbedret drift af ejendommene. Med ESCO bliver ejendomme overvåget systematisk og opgraderet med bygningsautomatik. Der sker en uddannelse af det driftstekniske personale. Der opnås konstant fokus på energi og drift af ejendommene Med ESCO tilføres der såvel ressourcer og kompetencer via samarbejdet, der reducerer risikoen for forkerte tekniske løsninger, dårlig drift og ikke realiserede besparelser. Væsentlige ulemper og risici: Risiko for, at der betales overpris for tiltag, da ESCO leverandør påtager sig risici ved garanti Der skal afsættes økonomi til de tiltag, som ikke er energitiltag og som derfor ikke kan lånefinansieres Likviditeten er negativ i en lang årrække frem til realisering af besparelser Modellen rummer transaktionsomkostninger til bygherrerådgiver bl.a. til udbud og evt. rådgivning under udførelse samt til energianalyse Det er vanskeligt at vurdere hvad der sker af ændringer med de udvalgte kommunale ESCO ejendomme i et så langt - 25 årigt - perspektiv Den lange tilbagebetalingstid fastlåser budgettet i en lang årrække Et ESCO projekt forudsætter organisations- og kompetenceudvikling i Center for Service & Ejendomme. Alternativer til ESCO En række af landets kommuner har som alternativ til ESCO modellen gennemført forskellige interne modeller, hvor energitiltag puljes i større udbud. Fælles kendetegn for disse løsninger er, at disse kommunernes ejendomsmasse er blevet energiscreenet af ekstern rådgiver, som peger på mulige energibesparelsestiltag på baggrund af opsatte forudsætninger fx omkring tilbagebetalingstid. Med det samlede overblik over mulige tiltag udvælges og projekteres tiltagene af ekstern rådgiver, hvorefter opgaverne udbydes i fagentrepriser og hovedentreprise eller projektering lægges med over i en totalentreprise. Der opnås herved nogen af de samme stordriftsfordele, som i et ESCO projekt. Det er ligeledes muligt, at opnå en række af de samme målsætninger fx fokus på kobling til vedligehold. Der kan være flere modeller for dette, herunder: Der kan udbydes en screeningsopgave til en rådgiver, der gennemgår de udarbejdede drifts- og vedligeholdelsesplaner for udvalgte ejendomme. Ved screeningen vil det blive vurderet hvilke vedligeholdelsestiltag der kan lånefinansieres som energiprojekter. Lejre Kommune får hermed et overblik over, hvilke energitiltag der med fordel kan gennemføres samtidig med vedligeholdelsesarbejderne. Drifts- og vedligeholdelsesplaner revideres ud fra denne viden. Energiprojekterne kan enten udbydes separat eller som del af øvrige vedligeholdelsesopgaver. Drifts og vedligeholdelsesopgaver udbydes til en leverandør/ håndværker, hvor leverandøren har mulighed for at påpege yderligere energi-/-projekter i forbindelse med årets vedligeholdelsesarbejder. Lejre Kommune kan herefter beslutte, hvilke energitiltag, som ønskes igangsat sammen med årets vedligehold. Denne model vil være bedst egnet, hvis der indgås et strategisk driftspartnerskab i en rammeaftale over flere år med samme leverandør.

7 Lejre Kommune Udvalget for Teknik & Miljø Side 5 Potentialet for besparelser er i teorien det samme ved en ESCO løsning som ved alternativerne. Det er dog erfaringen fra en lang række projekter, at der ikke kan dokumenteres samme størrelse af energibesparelser og at disse således ligger % under besparelser forbundet med et ESCO projekt. Bilag: 1 Åben Forprojekt rapport pdf 73441/18 2 Åben Budgetseminar - kommunalbestyrelsen Lejre.pdf 73438/18 Administrationens vurdering Der er et potentiale for energioptimering i Lejre Kommune, som skal indfries. Det er attraktivt af flere grunde at indfri dette gennem et ESCO partnerskab, jfr. fordelene herved beskrevet i sagsfremstilllingen; særligt garanti for besparelser i en given periode og samarbejdet med en ekstern partner med mulighed for professionalisering gør en ESCO løsning attraktiv. Blandt ulemperne vægter den lange fastlåsning af budget og bygninger højt sammen med likviditetstrækket. Hertil kommer, at et ESCO projekt er ganske komplekst og forudsætter en vis organisatorisk modenhed med vægt på bestiller- og partnerskabskompetencer. De kompetencer vurderer direktionen ikke er til stede i dag og heller ikke at de kan opbygges tilstrækkeligt hurtigt samtidig med at drifts- og vedligeholdelsesplanerne og de strategiske indkøb skal gennemføres. Når fordele og ulemper, risici og muligheder gøres op lander direktionen på at fraråde et ESCO projekt for nuværende for til gengæld at prioritere drifts- og vedligeholdelsesplaner og sikre at energioptimering indtænkes systematisk i disse, jf. alternativer beskrevet i sagsfremstillingen. Handicappolitik Sagen har ingen handicapmæssige konsekvenser. Økonomi og finansiering Budgetforslag indeholder et anlægsbudget på 20 mio. kr. til vedligeholdelse af kommunale bygninger, hvoraf 5 mio. kr. er afsat i forhold til energibesparelsesprojekter. Denne sag indeholder ikke forslag til ændringer af de økonomiske rammer i hverken budget 2018 eller i budgetforslag Ved kommunernes finansiering af anlæg er det almindelige kommunaløkonomiske princip, at kommunerne som udgangspunkt skal finansiere anlægsaktiverne uden lånoptagelse. Der kan derfor kun optages lån i det omfang, at lånebekendtgørelsen giver mulighed for lånoptagelse. Lånebekendtgørelsen angiver, at der er mulighed for lånoptag til energibesparende foranstaltninger på grundlag af en energimærkning eller til dækning af udskiftning af lyskilder, automatik til regulering eller styring af elforbrug mv. Det betyder, at Lejre Kommune kan få lånefinansieret en væsentlig del af sine energiforbedringer. I budgetforslag 2019 forventes de 5 mio. kr. til energibesparelser derfor lånefinansieret.

8 Lejre Kommune Udvalget for Teknik & Miljø Side 6 Med et ESCO projekt skal der påregnes rådgivningsbistand til udbud og opfølgning samt juridisk bistand mellem kr. for gennemførelse af et ESCO projekt, der ikke kan lånefinansieres. Herudover vil der skulle ansættes en fuldtids projektleder. Med den interne model skal der ligeledes påregnes omkostninger til rådgivningsbistand og flere interne ressourcer, der ikke kan lånefinansieres. For at gøre et ESCO projekt rentabelt, for en ESCO leverandør, er det vurderet at den overordnede ramme med en garanti på energibesparelsen økonomisk, skal være på ca. 50 mio. kr. og omfatte ca m2 af kommunens bygningsmasse.

9 Kuben Management A/S Tlf Lejre Kommune 16. august 2018 FORPROJEKT ESCO LEJRE KOMMUNE

10 INDHOLD 1. Baggrund og indhold Nuværende model ESCO Model Formål og målsætninger Overordnede rammer for ESCO projekt Kobling til vedligehold Model for drift og garantiperioden Udbud og kontrakt Økonomien bag et ESCO projekt Potentialevurdering Analysemetode Resultat fra potentialevurdering Alternativer til ESCO og nuværende intern model Fordele og ulemper ESCO model 25 år fokus på drift og vedligehold Optimeret intern model puljede tiltag i større udbud... 20

11 3 af BAGGRUND OG INDHOLD Indeværende notat opsamler resultaterne fra forprojekt gennemført i foråret 2018 med to primære formål: at opbygge viden omkring potentialet for energibesparelser i Lejre Kommune danne beslutningsgrundlag for om Lejre Kommune skal igangsætte et ESCO projekt Forprojektet er gennemført i et samarbejde mellem Center for Ejendomme og Kuben Management. Der har været gennemført to arbejdsmøder med udvalgte medarbejdere i ejendomscenteret samt to styregruppemøder repræsenteret af Centerchef for Ejendomme, Teknisk Direktør og Kommunal Direktør. Derudover har der sideløbende været gennemført interviews med udvalgte medarbejdere og gennemført en analyse af datamateriale fra Lejre Kommune. På baggrund af dialog med arbejdsgruppen og analyseresultater peges der en overordnet ramme for et ESCO projekt med en garanti på energibesparelsen med et projekt med en økonomisk ramme på 50 mio. kr. og en tilbagebetalingstid på 25 år. Projektet ville omfatte ca m2 af kommunens bygningsmasse. For at opnå en ønsket sammenkobling til vedligehold og en optimeret drift på de omfattede ejendomme, er det nødvendigt med en lang tilbagebetalingstid, fokus på etablering af bygningsautomatik i ejendommene, systematisk overvågning og tættere dialog og oplæring af det tekniske servicepersonale i ejendommene. Samlet set viser de gennemførte analyser, at der i Lejre Kommune er et potentiale for energibesparelser til at gennemføre et større energiprojekt enten i en ESCO model eller en optimeret intern model. Økonomisk balancerer de opnåede besparelser med omkostningerne til afbetaling af lånet. De gennemførte analyser viser, at der ikke økonomisk grundlag for at gennemføre et ESCO projekt med en kortere tilbagebetalingstid, hvor der udelukkende er fokus på opfølgning på den garanterede energibesparelser. Dette skyldes primært, at projekter med korte tilbagebetalingstider er gennemført de seneste 7 år og skal projektet afhjælpe vedligehold på ejendommene, kræver det en længere tilbagebetalingstid. Der bliver derfor ikke i indeværende notat præsenteret 2 scenarier, som det ellers blev skitseret i sagsfremstillingen på TMU/ØU i foråret Der er i stedet tilføjet en perspektivering af alternative interne modeller til den nuværende energiindsats, som et alternativ til gennemførelse af et ESCO projekt.

12 4 af NUVÆRENDE MODEL Center for Service & Ejendomme er ansvarlig for realisering af energi- og anlægsrelaterede projekter i Lejre Kommune. Der er ansat en energiansvarlig, som har ansvar for prioritering og gennemførelse af energiprojekter i samarbejde med kommunes interne bygherrerådgiver samt energistyring. Midler til energiprojekter er frigjort efter en 7-årig plan fra , hvilket har fulgt gyldigheden af de lovpligtige energimærker udarbejdet i Alle tiltag fra energimærkerne er samlet i et excelark med oplysning om blandt andet investering og besparelsespotentiale. I 2010 blev tiltagene prioriteret i en 7-årig plan for energiindsatsen, hvor man som udgangspunkt prioriterede projekter med lavest tilbagebetalingstid først. Handlingsplanen revurderes årligt og tiltag bliver i et vist omfang koordineret med vedligeholdsindsatsen i forbindelse med frigivelse af midler. Investeringerne har været størst i de første 3 år (ca. 10 mio. kr./år) og gradvist blevet reduceret til ca. 2 mio. kr. i I de første år blev tiltag inden for samme område (f.eks. varmecentraler) samlet i puljer til større udbud fx belysningsprojekter på skoler. Med enkelte undtagelser er der altid tilknyttet ekstern rådgiver i udbuds- og udførelsesfasen af projektet, dog i tæt samarbejde med kommunens interne bygherrerådgivere. På grund af prioriteringen af kort tilbagebetalingstid har man primært fokuseret indsatsen på tekniske installationer (dog ikke ventilationsanlæg). Tiltagene udføres primært som 1:1 udskiftning af f.eks. belysning samt konvertering af varmeforsyning fra olie til naturgas. I de senest udførte energiprojekter har tilbagebetalingstiden været op mod 20 år. Energiforbruget overvåges i energistyringssystemet MinEnergi, hvor der er indgået en full-service aftale med EnergiData, der overvåger energi- og vandforbruget i ejendommene og underretter brugerne om uhensigtsmæssigheder. Der er etableret fjernaflæsning på alle kommunens større ejendomme. Der fremlægges årligt en oversigt over gennemførte projekter for TMU, men der afrapporteres ikke på de realiserede vand- og energibesparelser i kr. eller kwh. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en samlet oversigt over effekten af den gennemførte indsats. På grund af begrænset råderum i de årlige budgetter og manglende interne ressourcer bliver indsatser mellem energi- og vedligeholdelsesprojekter primært koordineret i forbindelse med den årlige frigivelse af midler. I 2017 og foråret 2018 har kommunen fået gennemført lovpligtig energimærkning af alle kommunens ejendomme, hvor tiltag og investering fra alle energimærker er samlet i en database. På baggrund af energimærker, kan der udarbejdes en handlingsplan for gennemførelse af energiprojekter fremadrettet. I forbindelse med denne planlægning er det naturligt at genbesøge organisering af det interne energiarbejde herunder for at få en større sammenhæng til den øvrige drift og vedligehold. I 2018 er der frigivet kr. til 3 projekter i De 3 projekter er lysprojekt på Børnehuset skjoldungerne, nye vinduer Bramsnæsvig skole og udskiftning af ventilationsanlæg på Tusindefryd.

13 5 af ESCO MODEL Følgende oplæg til et ESCO projekt i Lejre Kommune er baseret på to gennemførte arbejdsmøder med udvalgte medarbejder i ejendomscenteret. Derudover har der sideløbende været gennemført interviews og analyse af datamateriale fra Lejre Kommune. 3.1 Formål og målsætninger Det er væsentlig at ESCO projektets formål understøtter Lejre Kommunes øvrige strategier og principper. Arbejdsgruppen har derfor peget på følgende hovedformål med et ESCO projekt. Formålet med ESCO projektet er at finansiere forbedringer i kommunens ejendomme gennem de opnåede energibesparelser, der skal bidrage til at skabe gode fysiske rammer for medarbejdere, brugere og borgere og en effektiv og bæredygtig drift af kommunens ejendomme. Derudover skal de udvalgte forbedringer og projektet generelt bidrage til at opnå følgende målsætninger: 1. Hæve kommunes bygningsstand, herunder reducere efterslæb på vedligehold. 2. Understøtte en systematisk drift og vedligehold af ejendommene. 3. Skabe en større synlighed omkring kommunens tiltag indenfor bæredygtighed I det følgende er beskrevet målsætningernes indflydelse på designet af ESCO modellen. Ad 1) Hæve kommunes bygningsstand For at hæve bygningernes stand skal der gennemføres mere gennemgribende tiltag i projektet, der sikrer hele anlægsudskiftninger fx af belysningsanlæg, ventilationsanlæg, vindues- og dørudskiftninger og facaderenoveringer. Da denne type af tiltag har en lang tilbagebetalingstid, vil projektet samlet set skulle have en lang gennemsnitlig tilbagebetalingstid og en stor investering. Derudover er det vigtigt, at tiltag udvælges og koordineres med det øvrige planlagte vedligehold. Her vil de gennemførte tilstandsregistreringer i 2018 og 2019 kunne anvendes til prioritering af tiltag. Ad 2) Understøtte en systematisk drift og vedligehold For at sikre en optimal drift af ejendomme kræver det løbende opfølgning og tilsyn med såvel energiforbruget, styringsautomatik og de tekniske installationer. Dette kræver ressourcer og kompetencer herunder støtte til de tekniske servicemedarbejdere med ansvar for indvendig drift og vedligehold. Målsætningen betyder, at der i ESCO projektet skal være fokus på etablering af bygningsautomatik, der gør det muligt centralt at overvåge sine installationer gerne varetaget af ESCO leverandøren. Derudover kan selve driftsfasen designes sådan, at ESCO leverandøren i kontraktperioden understøtter Lejre Kommunes drift bl.a. med kompetenceudvikling, direkte støtte til det tekniske servicepersonale samt egentlige bygningsgennemgange med tilsyn af anlæg og driften. Ad 3) Skabe en større synlighed omkring kommunens tiltag indenfor bæredygtighed Gennem et ESCO projekt er det muligt at skabe en synlighed omkring kommunens grønne profil herunder fortælle de gode historier fra projektet. ESCO leverandørerne har egne kommunikationsfolk, som kan understøtte kommunens kommunikationsmedarbejdere i at sikre, at

14 6 af 22 der bringes relevante artikler såvel i lokalaviser, fag- og landsdækkende medier. Ved at sætte fokus på ekstern kommunikation opnås stor synlighed og branding af kommunen for relativt få midler. I drøftelserne omkring målsætninger for projektet, har arbejdsgruppen fravalgt andre mulige målsætninger for projektet. Målsætninger og begrundelse er beskrevet i punkterne: Forbedre indeklimaet. Målsætningen er fravalgt, da det ikke er muligt, at få finansieret de nødvendige forbedringer af indeklimaet gennem energibesparelser eksempelvis er der ejendomme uden ventilation, hvorfor etablering af ventilation vil betyde et forøget energiforbrug. Projektet designes så det har fokus på, at løsninger sikrer så god komfort og indeklima som muligt, men er ikke projektets primære fokusområde. Opnå en større miljøbevidsthed hos kommunens ansatte og borgere. Målsætningen ville betyde, at projektet skulle have fokus på brugeradfærd og undervisning. Erfaringer viser, at opnåelse af energibesparelser gennem adfærd er dyre, da det er meget ressourcekrævende og besparelserne er svære fastholde. Det vil desuden ikke være muligt at kunne få en garanti på energibesparelserne. ESCO leverandørernes kernekompetance er indenfor bygningsområdet og ikke adfærd. Lejre Kommune kan evt. selv igangsætte en indsats. Opnå størst mulige energibesparelser pr. finansieret kr. Målsætningen er fravalgt, da den er i direkte modstrid med ønsket om at hæve kommunens bygningsstand, da der i så fald skulle være fokus på at finde energitiltag med en kort tilbagebetalingstid, som ikke bidrager med vedligeholdstiltag. 3.2 Overordnede rammer for ESCO projekt Med udgangspunkt i formålet, de valgte målsætninger og drøftelser med arbejdsgruppen, beskrives den overordnede ramme for et ESCO projekt i Lejre kommune. Der er tre primære økonomiske parametre, der er afgørende for størrelse og omfanget i et ESCO projekt: tilbagebetalingstid, investering og omfang af ejendomme. For at opnå de opstillede målsætninger med fokus på vedligehold skal et ESCO projekt i Lejre Kommune have en lang tilbagebetalingstid på omkring de 25 år. Størstedelen af de igangværende ESCO projekter i Danmark ligger på mellem mio. kr. Denne volumen er nødvendig for, at risikoen for opnåelse af energibesparelsen kan spredes ud over flere ejendomme samt for at opnå de nødvendige stordriftsfordele i projektstyringen til dækning af initiale transaktionsomkostninger for kommune og leverandør med bl.a. udbud, opstart af samarbejde mv. Lejre Kommune er en mindre kommune, hvorfor der her peges på et projekt med en investering på omkring de 50 mio. kr. Med henvisning til potentialevurdering (se afsnit 4) vil det betyde, at omfanget af ejendomme vil omfatte ca m2 bygningsareal ud af et samlet bygningsareal i Lejre Kommune på ca m2. Da ESCO leverandøren først gennemfører den egentlige energianalyse ude i ejendommene efter kontrakten er tildelt, er det vigtigt, at alle tre parametre ikke er låst. Dette kan fx håndteres ved, at der i energianalysen screenes en lidt større mængde af ejendomme for potentielle energitiltag. På baggrund af energianalysen fastlægges i samarbejde med Lejre Kommune de endelige tiltag og ejendomme for en samlet investering på 50 mio. kr. og en tilbagebetalingstid med et gennemsnit på 25 år.

15 7 af 22 Med udgangspunkt i de 50 mio. kr. vil energianalyse og gennemførelse af energitiltag erfaringsmæssigt løbe over 2-3 år. Efterfølgende er der selve garanti og driftsfase, hvor der følges op på om energibesparelsen opnås. Længden for driftsfasen fastlægges i forbindeles med udbud, men man bør være opmærksom på, at aktiviteterne i kommunens ejendomme er dynamiske. Det anbefales, at garanti og driftsfasen løber i 5 7 år, da der herefter kan være vanskeligt at måle / verificere om en evt. manglende energibesparelse skyldes de tekniske tiltag i ESCO projektet eller ændret brug af ejendommene. I nedenstående procesfigur er der antaget, at selve udførelsen af energitiltag deles op i 2 årspuljer. For hver årspulje foreligger en tidsplan med dagbodsudløsende frist. Opdelingen i årspuljer skal således primært ses som en metode til at understøtte styringen af entreprisearbejderne. Selve opdelingen detailplanlægges i forbindelse med udbuddet. Figur 1 procesfigur for gennemførelse med illustration af 2 årspuljer og med en 5 årig fase 3 aftale 3.3 Kobling til vedligehold Lejre Kommune vil i løbet af 2018 og starten af 2019 få gennemført tilstandsvurdering af alle de kommunale ejendomme, hvorefter der udarbejdes drifts- og vedligeholdsplaner (D&V planer) for kommunens planlagte vedligehold i en 5 årig plan. Planerne forventes færdig ved udgangen af første kvartal i ESCO leverandøren kan således i sin energianalysen undersøge, i hvilket omfang selve energibesparelserne kan finansiere de prioriterede vedligeholdstiltag på de ejendomme, der er en del af projektet. I slutningen af energianalysen drøftes sammen med Lejre Kommune endeligt hvilke vedligeholdstiltag, der skal gennemføres i ESCO projektet og hvilke kommunen selv varetager. Det bør bemærkes, at der her kan være behov for medfinansiering fra vedligeholdsbudgettet til de dele af vedligeholdet, der enten ikke genere energibesparelser eller er omfattet af lånebekendtgørelsen (det kan være et ønske fra Lejre Kommune om, at taget udskiftes i forbindelse med efterisolering her vil selve tagudskiftningen ikke kunne finansieres af energibesparelser eller lånebekendtgørelsen). Dette er nærmere beskrevet i afsnit 3.6. Herefter kan D&V planerne revideres og evt. suppleres med nye vedligehold tiltag for de kommende år, da der i slutningen af 2019 er overblikket over, hvor stor en del af de prioriterede vedligeholdstiltag, der afhjælpes i ESCO projektet. Sammenhængen mellem tidsplaner i projektet med D&V planer og ESCO projektet er vist i figur 2.

16 8 af 22 Figur 2 Tidsmæssig sammenhæng mellem ESCO projekt og prioritering af drift & vedligeholdsmidler Den tilpassede model for Lejre Kommunen skal således indtænkes i kommunens proces for prioritering af vedligeholdsmidler for det enkelte budgetår. Det skal som note gøres opmærksom på, at igangsættelse af et ESCO projekt derved kan have indflydelse på tidsplanen for systematisk indkøb af vedligehold, da overblikket over hvilke tiltag, der kan gennemføres i ESCO projektet først foreligger i slutningen af Der er en risiko for at kommunen kommer til at betale en mindre overpris for de enkelte vedligeholdstiltag grundet garantiforpligtigelsen. Derfor skal der i udbudsmaterialet arbejdes med at reducere risikoen for ESCO leverandøren på denne type tiltag. 3.4 Model for drift og garantiperioden Lejre Kommune har i dag ikke fuldstændig systematisk og energioptimal drift af ejendomme. Dette skyldes bl.a.: decentrale drift af ejendommene, hvor fokus og kompetencer mangler i mange ejendomme manglende ressourcer og kompetencer i Ejendomscenteret begrænset bygningsautomatik, der gør det muligt centralt at overvåge og drifte kommunens tekniske installationer Uanset om vedligeholds og energitiltag gennemføres internt eller i et ESCO projekt viser al empiri, at effekten i form af energibesparelser, forbedret indeklima og fastholdelse af værdien fra tiltagene, kun opnås ved en systematisk drift. I et ESCO projekt har kommunen selv ansvaret for at drifte sine ejendomme korrekt i fase 3 dette vil være en forudsætning for, at ESCO leverandøren kan påtage sig garantiforpligtigelserne, da ellers kan manglende besparelser lige så godt skyldes driften af ejendommen. I et traditionelt ESCO projekt er ESCO leverandøren forpligtiget til at klæde kommunens driftstekniske personale på til at kunne drifte anlæggene energioptimalt og efterfølgende kun en tilsynsforpligtigelse i form af overvågning af energiforbruget og løbende opfølgning. For mange kommuner betyder det, at de har svært ved at eftervise at de drifter ejendommene som anvist og dermed at evt. manglende energibesparelser skyldes ESCO leverandørens tiltag. Derfor er udviklingen i ESCO projekter, at der indbygges større forpligtigelser til ESCO leverandøren i

17 9 af 22 driftsfasen både for at få en større sikkerhed for den garanterede energibesparelser men også for at få en mere professionel drift af ejendommene. Konkret har det været drøftet i arbejdsgruppen, at driftsfasen som minimum skal udvides til at indeholde: udbygning af ejendommenes bygningsautomatik, der muliggør central overvågning af primære tekniske installationer (sikring af driftstider, anlægsindstillinger, temperaturer og luftmængder) ESCO leverandøren skal forestå den centrale overvågning af bygningsautomatik og energiforbrug for at sikre, at ansvaret ligger hos leverandøren for indstillinger mv.. Bygningsgennemgange minimum 2 gange årligt ved overgang til henholdsvis varme- og sommersæson med deltagelse af ejendommens tekniske servicepersonale. Bygningsgennemgangen skal sikre indstillinger af anlæg matcher bygningens anvendelse, at ændringer bliver registreret og for at identificere nye rentable energitiltag. Tilretning af indstillinger og undervisning på stedet skal ske i forbindelse med bygningsgennemgange, når der findes uhensigtsmæssigheder. Omkostninger til driftsfasen kan med fordel regnes med i projektets samlede tilbagebetalingstid, sådan projektet finansierer driftsfasen inden for en tilbagetalingstid på 25 år. Der vil stadig skulle påregnes omkostninger til lovpligtige serviceeftersyn og til bygningsautomatik i takt med der sker ændringer i ejendommene. 3.5 Udbud og kontrakt ESCO projektet skal med en entreprisesum på 50 mio. kr. udbydes i EU udbud i totalentreprise. Det anbefales, at der gennemføres en teknisk dialog forud for udbuddet og evt. gennemføre udbuddet med forhandling for at få leverandørernes input tidligt på banen samt sikre så målrettede tilbud som muligt. Et ESCO projekt gennemføres normalt under en samarbejdsaftale, som dækker hele projektet. Der underskrives ved kontraktindgåelse desuden en fase 1 kontrakt, som dækker energianalysen. I så fald energianalysen viser et tilfredsstillende resultat for Lejre Kommune indgås herefter selve totalentreprisekontrakten for fase 2 og en garanti- og driftskontrakt på ydelserne og garantifase i fase 3 (se figur 1). For at få en fornuftig prissætning skal det i udbuddet sikres, at ESCO leverandøren har et grundlag for at give en garanti på energibesparelserne. Derfor gennemføres udbuddet traditionelt med en såkaldt tilbudsscreening, hvor ESCO leverandøren får adgang til en række tilbudsejendomme på mellem 15 25% af den udbudte bygningsmasse. Her gennemfører de en mini energianalyse med tilbud på konkrete energitiltag og en garanteret energibesparelser på de udvalgte ejendomme, som bruges i vurderingen af tilbuddene. Derudover danner prissætning, kvaliteten i tilbudte tiltag og den garanteret energibesparelse for den vindende tilbudsgiver grundlag for den resterende ejendomsmasse, når energianalysen gennemføres. Flere kommuner har valgt at gennemføre energitiltagene fra tilbudsanalysen umiddelbart efter kontraktindgåelse, sådan der indgås totalentreprisekontrakt på disse projekter og projektering kan hurtigt starte op. Energianalysen for de resterende ejendomme kører således parallelt med entreprisearbejdet for tilbudsejendommene. Herved bruges disse som pilotprojekter. Der er gode erfaringer med denne fremgangsmetode, som dog også kræver mange ressourcer af såvel

18 10 af 22 kommunen som ESCO leverandøren. Har man ikke ressourcerne, vil det være bedre først at afslutte energianalysen og så gå i gang med entreprisearbejderne. 3.6 Økonomien bag et ESCO projekt Et ESCO projekt består primært af omkostninger til følgende ydelser: Rådgivningsbistand Energianalyse Entreprisearbejder i ESCO projektet Følgearbejder fx lovliggørelse af installationer og uforusete omkostninger til bl.a. miljøsanering Finansering af evt. vedligehold, der ikke kan finansieres af energibesparelser eller af lånebekendtgørelsen. Drifts- og garantiopfølgning Normalt dækkes rådgivningsbistand og energianalysen udført af ESCO leverandøren ikke af de opnåede energibesparelser, mens entreprisearbejder og drifts- og garantiopfølgningen dækkes. Der skal påregnes en omkostning på mellem til bygherrerådgivning til gennemførelse af selve udbuddet. Den efterfølgende rådgivningsindsats afhænger af Lejre Kommunes egen organisering og ønske om bistand under selve gennemførelsen. Da der er tale om et komplekst udbud, vælger de fleste kommuner desuden at tilkøbe juridisk rådgivning til sparring og kvalitetssikring af udbudsmaterialet og udarbejdelse af kontrakterne. Selve energianalysen afhænger naturligvis af hvilke krav, der stilles til registreringer, beregninger og omfanget af ejendomme, der skal energiscreenes. På baggrund af en ejendomsmasse på ca m2 estimeres en omkostning på mellem kr. Energitiltag kan i vid omfang finansieres via lånebekendtgørelse BEK Der er en række begrænsninger i bekendtgørelsen, som kan betyde at en række tiltag og følgeomkostninger ikke dækkes af lånebekendtgørelsen. Disse tiltag kan begrænses ved, at der stilles krav til ESCO leverandøren om, at have fokus på at tiltagene skal ligge inden for bekendtgørelsens bestemmelser dog er der en række gråzoner, hvor kommunens økonomifunktion må indover i forhold til fortolkning. Derudover kan der være vedligeholdstiltag, som måske ønskes gennemført, der skal finansieres helt eller delvist via vedligeholds- eller andre anlægsmidler. Det er vanskeligt at vurdere på nuværende grundlag, hvor stor en andel af indholdet i projektet, der kan finansieres via lånebekendtgørelsen, men et forsigtigt skøn er mellem 75 95% af investeringen på de 50 mio. kr.. Ønsker Lejre Kommune derudover at få gennemført rene vedligeholdstiltag i forbindelse med projektet fx en tagudskiftning ligger det ud over de 50 mio. kr. Omkostninger til rådgivning og energianalyse skal Lejre Kommune i dialog med kommunens revisor om de kan helt eller delvist dækkes af lånebekendtgørelsen. Lånebekendtgørelsen er ikke fuldstændig klar omkring, hvilke dele af omkostninger forbundet med gennemførelsen af tiltagene, der kan medtages. Det er vigtigt, at gøre opmærksom på, at der naturligvis indtil energibesparelserne er opnået, er et negativt cash flow for kommunen.

19 11 af 22 I overvejelserne omkring den økonomiske effekt skal medtages de indirekte effekter, som kommer af, at bygningsmassens vedligeholdsmæssige stand øges i forhold til hvis projektet ikke gennemføres samt der sikres en bedre drift af ejendommene. Dette vil bl.a. have positiv effekt, da der herved kan ske en reduktion i det akutte vedligehold, som er væsentlig dyrere end planlagt vedligehold, da der ofte er ved akutte skader er følgeskader. Derudover vil brugerne af bygninger opleve en mere stabil drift, som derudover frigiver ressourcer hos det tekniske servicepersonale. I bilag 1 er der opstillet et budget for gennemførelse af ESCO projektet inkl. rådgivning. Samlet forventes en samlet omkostning på mellem mio. kr. hvoraf mellem 40 og 50 mio. kr. forventes finansieres via lånebekendtgørelsen. I bilag 2 kan selve cashflowet følges. Dette er illustreret på figurens side 1, hvor de gældende forudsætninger ses i øverste skema. Her er rente og inflation sat til 2% og diskonteringsrente (inkl. inflation) sat til 6%. Cashflowet består af udgifter til: Anlægsomkostninger (både låne og ikke-lånefinansieret) o Entrepriseudgifter fase o UFO + følgearbejder fase o Drift og garanti fase Udgifter i forbindelse med lånomkostninger o Renteudgifter (2%) o Afdrag Indtægter består af de forventede energibesparelser. Hele låneoptaget er forudsat optaget i år 0, hvor der ikke er taget højde for evt. stiftelsesomkostninger og kurstab. Efter år 6 ses et positiv cashflow mellem udgifter til lån og indtægter fra energibesparelser. Dette ses ved en stigende kurve. Der ses et overskud på balancen efter år 18. Hele cashflowet og balancen er opstillet på side 2 i bilaget. På side 3 er der vist en oversigt over de forskellige renteudgifter, afdrag og ydelser vedr. det 30- årige lån. Ligeledes ses balancen mellem energibesparelserne og ydelserne i sidste kolonne. Her ses det, at indtægter fra energibesparelser er større end ydelserne på lånet i år 6.

20 12 af POTENTIALEVURDERING Formålet med følgende potentialevurdering er to-delt: 1. At undersøge potentialet for energibesparelser generelt i kommunens ejendomme. 2. At undersøge om der er et økonomisk potentiale i form af energibesparelser, som kan finansiere et ESCO projekt med 25 års tilbagebetalingstid. 4.1 Analysemetode Da vurderingen kræver en større dataindsamling og analyse, er vurderingen foretaget på en udvalgt mængde af Lejre Kommunes ejendomme, der kunne være interessante at medtage i et ESCO projekt. Listen er afstemt med arbejdsgruppen og kan ses som bilag. Ejendomslisten er udvalgt ud fra følgende kriterier: Ejendomme på over 750 m2 med anvendelsen Skole, SFO, Børnehave, Vuggestuer, Administration og Bibliotekter/museer. En række ejendomme er fravalgt: Allerslev Skole (pågår stor renovering og tilbygningssag), Glimskole (udlejet), Såby hallen og Kr. Hyllinge Hallen (der er gennemført en række energiforbedringer og renoveringer). De mindre ejendomme er fravalgt, da der oftest er få installationer og relative korte brugstider, hvorfor energibesparelserne normalt ikke er ret store og der ikke kan optimeres i samme grad på driften af ejendommen fx i form af reducerede driftstider på anlæg. Døgninstitutioner, plejecentre, ældreboliger og udlejningsboliger er fravalgt, da der her foreligger lejekontrakter med beboere, hvor energibesparelserne primært vil tilfalde beboeren samt kræver større koordinering og inddragelse. Samlet set er der analyseret på ca m2 bygningsmasse med et samlet varmeforbrug på ca MWh og et elforbrug på ca MWh pr. år. En endelig ejendomsliste til et evt. ESCO projekt vil skulle afstemmes forud for et udbud. Energiforbrug, energipriser og arealer er oplyst af Lejre Kommune. Der er usikkerheder koblet til såvel til forbrug, oplyste energipriser særlig for naturgas og arealer, herunder mangler korrekte tal for det opvarmede areal. Lejre Kommune har i løbet af 2017 og foråret 2018 fået energimærket sine ejendomme. Til indeværende analyse har Kuben Management modtaget tiltagsoversigter fra energimærkerne. Det skal bemærkes, at der i energimærker anvendes standardiseret driftstider og temperatursæt og dermed ikke nødvendigvis viser et retvisende billede af driftsforhold. Dette giver en usikkerhed i opgørelserne af de beregnede besparelser (fx anvendes 21 grader som standard, hvor temperaturen kan være enten lavere eller højere). Derudover er investeringerne ofte sat lavt, da energikonsulenter benytter standardpriser, som ikke tager højde for lokale forhold og evt. tekniske komplikationer koblet til tiltaget. Energimærkerne danner dog et godt grundlag for analysen, da energibesparelsen ofte i praksis vil være højere, grundet andre driftsforhold. Potentialevurderingen er således sket på baggrund af:

21 13 af 22 analyse af nøgletal for energiforbrug/m2 for den konkrete anvendelse baseret på såvel ELO nøgletal 1 og erfaringstal fra andre ESCO projekter analyse af energibesparelsestiltag i energimærker frasorteret åbenlyse ikke rentable eller fornuftige tiltag estimater af besparelser for tiltag, som ikke indgår i energimærkning såsom bygningsautomatik, driftsoptimering, it og hvidevarer sammenligning med resultater fra energianalyser i lignende ESCO projekter, skrivebordsanalyse fra Siemens og energiscreening af Osted Hallen og Kr. Saaby Skole energibesparelser ved en tilbagebetalingstid skal kunne finanisere en driftsaftale med fx en ESCO leverandør i 5 7 år. Der er regnet med en samlet omkostning på ca. 2 mio. kr. Bemærk desuden, at der ikke er analyseret for potentialet for vandbesparelser. Ved at medtage vandbesparende tiltag opnås normalt en bedre økonomi, da tiltagene erfaringsmæssigt har en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på mellem år. Derudover kan der være yderligere besparelser knyttet til afgiftreduktion ved at få kortlagt elforbrug til rumopvarmning (og fra evt. konverteringer af olie og naturgas til varmepumper). Derudover er der gode erfaringer med at få en forbedret afkøling af fjernvarmevandet og dermed en reduktion i strafafgifter. Sidst er der mulighed for at få reduceret sin effektafgift til fjernvarmen ved større energirenoveringer, hvilket dog afhænger af det enkelte varmeværks prispolitik. I mange tilfælde kan dette give en væsentlig besparelse på den årlige afgift. Potentialet for økonomiske besparelser for afgiftsreduktioner er ikke undersøgt nærmere i indeværende analyse, men anbefales, at blive gjort til en del af en energianalyse. 4.2 Resultat fra potentialevurdering I nedenstående tabel er resultatet fra analysen af potentialevurderingen af bygningsmassen på m2 opsummeret med en tilbagebetalingstid på 25 år inkl. omkostninger i en driftsfase på 5 7 år til en ESCO leverandør. Potentialet er opdelt i et spænd med et konservativt estimat og et forventet potentiale baseret på de modtagede oplysninger fra Lejre Kommune, energimærkerne og erfaringer fra tidligere projekter. Som nævnt er analyseresultaterne påhæftet med usikkerhed bl.a. omkring de opvarmede arealer og oplyste energipriser og mulige besparelser i form af afgiftsreduktioner og vandbesparelser ikke er medtaget, hvorfor vurderingen er, at der med stor sandsynlighed vil være et højere potentiale. Tilbagebetalingstid 25 år Konservativt potentiale Forventet potentiale Besparelse Investering Besparelse varme Besparelse el [kr./år] [kr. ] [%] [%] Vurderingen viser, at der er et fornuftigt potentiale for at opnå energibesparelser i Lejre Kommune herunder er der ud fra et økonomisk synspunkt grundlag for at gennemføre et ESCO projekt i kommunen. 1 ELO nøgletal er benchmark tal for energiforbrug/m2 for forskellige typer af anvendelse udarbejdet tilbage i 2005 på baggrund af energiledelsesrapporter (svarende til energimærker).

22 14 af 22 Ved design af et ESCO model med en låst investering på 50 mio. kr., kan det forventes at mellem m2 kan blive energioptimeret gennem et projekt. Uddybning af estimater vedr. el Lejre Kommunes nøgletal for elforbrug og bygningsstand ligner generelt andre landkommuner, hvor der har været gennemført en almindelig energiindsats gennem årene. Det betyder, at en stor del af potentialet for elbesparelser allerede er realiseret gennem projekter med korte tilbagebetalingstider bl.a. i form af belysningsprojekter og pumpeudskiftninger. Denne vurdering bekræftes ligeledes af tiltagene i energimærker, hvor der ikke er identificeret mange elbesparelser. Derudover har Lejre Kommune en række ejendomme uden ventilation, hvorfor disse ejendomme har et relativt lavt nøgletal. Der er dog stadig fine muligheder for optimering særligt i forhold til driftstider, udskiftning af hele belysningsanlæg og generelt en bedre styring af anlæg. Sammenlignes kommunen fx med Ringsted Kommune, som lige har gennemført en energianalyse af samtlige ejendomme i et ESCO projekt, er der identificeret elbesparelser på omkring 40%. Kommunen ligner meget Lejre Kommune i bygningsstand og har ligeledes løbende arbejdet med energitiltag med korte tilbagebetalingstider. I Ringsted peger analysen på, at der på belysning, it, hvidevarer og bygningsautomatik er et stort besparelsespotentiale. I Lejre Kommune vurderes potentialet lidt lavere end i Ringsted, da der er gennemført en række belysningsprojekter og generelt har lidt lavere nøgletal. Der er således skønnet et estimat på mellem 30 35% af elforbruget. Uddybning af estimater vedr. varme Kommunens nøgletal for varmeforbrug er meget varierende, men ligger generelt over middel. Dette var forventet, da der generelt ikke har været gennemført efterisolering eller systematisk udskiftning af vinduer og døre udover i forbindelse med øvrig renovering af de enkelte ejendomme. I energimærkerne ligger hovedvægten af de identificerede tiltag ligeledes investeringsmæssigt i form af klimaskærmstiltag såsom i form af vindues- og dørudskiftninger, efterisolering, optimering af varmeanlæg og varmeforsyning. Der er en lang række isoleringstiltag af sokkel, isolering på inderside af ydervægge, isolering af massive ydervægge på yderside, som i analysen er fjernet fra vurderingen, da tiltagene har en meget høj investering set i forhold til energibesparelse og har en lav vedligeholdsmæssig værdi. Analysen bekræfter, at skal klimaskærms- og vedligeholdstiltag kunne finansieres via energibesparelserne skal der opereres med en lang gennemsnitlig tilbagebetalingstid på mellem år. Mange af tiltagene har desuden en væsentlig længere tilbagebetalingstid end tiltagets levetid, så det er kun økonomisk fornuftigt at gennemføre disse tiltag, hvis det samtidig tjener et vedligeholdsmæssigt formål. Ved sammenligning med fx Brønderslev Kommune, hvor kommunen ligeledes ikke havde systematisk gennemført efterisolering og udskiftninger af døre og vinduer, blev der i Brønderslev Kommune opnået en besparelse på næsten 50% i kwh. I projektet var der lagt stor vægt på opnåelse af varmebesparelser, hvilket gav et øget fokus her på. I Ringsted Kommune, hvor der ikke var samme fokus, blev der i deres energianalyse peget på ca. 25% besparelse. Da Lejre Kommune har fokus på vedligehold, vil klimaskærmsløsningerne fylde en stor del af investeringen i forhold til et projekt med udelukkende fokus på energibesparelser. For eksempel vil der blive tale om vinduesudskiftninger frem for rudeudskiftninger. Sammenholdt med nøgletal, tiltag i energimærker og erfaringer fra andre kommuner vurderes potentialet på mellem 35 40%

23 15 af 22 Bemærk, at der ikke er korrigeret i tallene for, at der er anvendt BBR areal frem for opvarmet areal. Derfor vil flere af ejendommene have et højere nøgletal for kwh/m2 end anvendt i analysen. Estimaterne anses derfor som konservative.

24 16 af ALTERNATIVER TIL ESCO OG NUVÆRENDE INTERN MODEL Til perspektivering beskrives her kortfattet om mulige alternativerne til Lejre Kommunes nuværende model for energiindsatsen og et ESCO projekt. En række af landets kommuner herunder Egedal, Helsingør og Århus Kommune har som alternativ til ESCO modellen gennemført forskellige interne modeller, hvor energitiltag puljes i større udbud. Fælles kendetegn for modellerne er, at de har fået energiscreenet deres ejendomsmasse af ekstern rådgiver, som peger på mulige energibesparelsestiltag på baggrund af opsatte forudsætninger fx omkring tilbagebetalingstid. Med det samlede overblik over mulige tiltag udvælges og projekteres tiltagene af ekstern rådgiver, hvorefter opgaverne udbydes i fagentrepriser og hovedentreprise eller projektering lægges med over i en totalentreprise. Flere kommuner har indgået en rammeaftale med entrepriserne, hvor så entreprenørerne på rammeaftalen byder på de enkelte opgaver i miniudbud. Typisk puljes tiltag på fx 2 3 bygninger eller ensartede tiltag på tværs af ejendommene fx pumpeudskiftninger, vinduesudskiftninger, belysning osv. Der opnås herved nogen af de samme stordriftsfordele, som i et ESCO projekt. Det er ligeledes muligt, at opnå en lang række af de samme målsætninger fx fokus på kobling til vedligehold. Erfaringerne fra de afprøvede modeller er blandede men fælles er: Der ligger større transaktionsomkostninger til energiscreening og projektering end i et ESCO projekt, mens der opnås en besparelse på selve entreprisearbejdet. Projekterne bliver ofte langstrakte. Selve energiscreening, projektering og de nødvendige udbudsforretninger tager væsentlige længere tid. Herefter skal entreprisearbejderne bydes ud. Kommunen har fuld styring over, hvilke tiltag, kvalitet og rækkefølge de energibesparende tiltag udføres, hvor i en ESCO model vil ESCO leverandøren grundet garantien på energibesparelsen, have stor indflydelse udvælgelse af projekterne for at kunne leve op til sin garanti. Stor mulighed for kobling til kommunes vedligehold og løbende nye behov undervejs, da projektet løbende kan drejes i ønsket retning fx politiske fokusområder, der ændrer sig undervejs. Dog opleves ofte at koblingen ikke sker, da vedligehold og energiprojekterne kører i forskellige spor med egne budgetter, tidsplaner og bemanding. Kræver en stor intern organisation og megen styring. Generelt bliver der mindre fokus på drift og opfølgning af tiltagenes performans, hvorfor der er mindre sikkerhed for besparelser, der kan dække låneomkostninger. Det beregnede potentiale for besparelser er i teorien det samme om der vælges en intern model eller en ESCO model. Det er dog erfaringen fra en lang række projekter, at der ikke kan dokumenteres samme størrelse af energibesparelser men ligger gerne mellem 10 og 30% lavere. Analyser af årsager til dette peger primært på, at de firmaer som energiscreener ikke finder ligeså mange energibesparelser, at der i projekteringen ofte bliver mere fokus på andre forhold end energibesparelser og vedligehold. Derudover har entreprenørerne ikke har samme incitament til at få indreguleret og idriftsat anlæggene energioptimalt uden garantiforpligtelser og at kommunerne

25 17 af 22 sjældent er i stand til at fastholde de opnåede energibesparelser. Det er således vigtigt, at vælges en intern model, skal der være fokus på at forebygge disse forhold.

26 18 af FORDELE OG ULEMPER I det følgende redegøres overordnet for en række af de identificerede fordele og ulemper ved henholdsvis gennemførelse af en stort energiprojekt i Lejre Kommunen enten som et ESCO projekt eller som en optimeret intern model, hvor tiltag puljes i større udbud. Opsummeret er det vurderingen, at valget står mellem at fortsætte en mindre energiindsats som nu eller påbegynde et større energiprojekt med fokus på opnåelse af stordriftsfordele ved at pulje indsatsen. Såvel et større internt projekt eller et ESCO projekt rummer nogle af de samme fordele og ulemper herunder større kompleksitet, flere ressourcer og kompetencer. Den største forskel er, at i et ESCO projekt får man en langvarig samarbejdspart med de fordele og ulemper, der ligger i at binde sig op på en part. Der er mindre videnstab, der er kun en samarbejdspart, der skal styres og man skal lære at kende, der kan sikres ensartede tekniske løsninger og produkter samt tæt samarbejde i driftsfasen. I et internt projekt er der større frihed til planlægning, prioritering og tidsplan, da projektet bliver delt op i flere bider, men kræver omvendt flere ressourcer af Lejre Kommune til bl.a. styring og det fulde ansvar ligger hos kommunen i forhold til kompetenceudvikling af kommunes driftstekniske personale (såvel centralt og decentralt), opfølgning og fastholdelse af de opnåede energibesparelser. Selve forholdet omkring finansiering og likviditet samt afklaring af ressource og bemanding skal i begge modeller undersøges nærmere. For begge modeller vil der være forbundet transaktionsomkostninger og investeringer, hvor finansieringen ligger uden for lånebekendtgørelsen og derved skal dækkes af fx vedligeholdsbudgettet. Omfanget vurderes at være nogenlunde ens i de to modeller. Et ESCO projekt kan umiddelbart hurtigere påbegyndes, da i forprojektet er der skitseret en model og et udbud igangsættes i efteråret ESCO model 25 år fokus på drift og vedligehold Totaløkonomi Tidsplan Fordele Tiltag vil kunne finansiere udvalgte vedligeholdstiltag såsom vinduer, døre, 1:1 anlægsudskiftninger af belysninger og ventilation. Afledt vil der opnås bedre drift af ejendommene, som på sigt vil forventes at reducere det akutte vedligehold Hurtig eksekvering fremrykker besparelser og forbedrer totaløkonomien. Konkurrencerådet har vurderet, at ESCO projekt er totaløkonomisk mest effektive metode til gennemførelse af energibesparelser i kommuner. Modellen kan håndtere investeringer på ca mio. kr./år. Ulemper/ændring Budgettet vil være mere fastlåst i en årrække til ESCO projektet, hvor omprioritering af midlerne pga. f.eks. ændret politisk fokus og ændringer i anvendelse i ejendomme kan give afledte meromkostninger i form af omprojektering, betaling for planlægning og projektering af tiltag, som ikke gennemføres til ESCO leverandøren. Derfor planlægges med årspuljer for at sikre så stor fleksibilitet til ændringer. Et ESCO projekt kan få indflydelse på tidsplanen for systematisk indkøb af

27 19 af 22 Hurtig eksekvering. vedligeholdsydelser, da det først kortlægges i slutningen af 2019, hvilke vedligeholdsindsatser, der bliver gennemført i ESCO projektet. Organisering Drift Risici Kompleksitet Finansiering Model kræver en fuldtidsressource (evt. fordelt på flere personer) med kompetencer indenfor projektledelse, styring af entreprisearbejde, energi, tekniske installationer, klimaskærm og kommunikation. Ejendomme bliver overvåget systematisk og opgraderet med bygningsautomatik. Der sker en uddannelse af det driftstekniske personale. Der opnås konstant fokus på energi og drift af ejendommene. Derudover vil det akutte vedligehold og driftsopgaver blive reduceret, herunder fordi de tekniske anlæg bliver moderniseret eller udskiftet, hvilket giver færre fejl. Koblet til overvågning, kan flere af fejl rettes centralt og findes før brugerne oplever udfordringer fx med manglende varme. Der tilføres såvel ressourcer og kompetencer via samarbejdet, der reducerer risikoen for forkerte tekniske løsninger, dårlig drift og ikke realiserede besparelser. Der skal i projektet tages stilling til mange forhold om Lejre Kommunes tilgang til IKT, bygherrestandarder, drift mv.. som vil drive en professionalisering af ejendomscenteret til glæde i øvrige projekter. Der er gode muligheder for finansiering af projektet i lånebekendtgørelsen. Nuværende interne ressourcer vil få ændrede arbejdsopgaver. Projektet ligger udover nuværende drift & vedligeholdsopgaver, hvorfor det forventeligt vil være nødvendigt at mande op i ejendomscenteret med ressourcen. Opgaven kræver bestillerkompetencer. Det er usikkert, om der kan rekrutteres de ekstra ressourcer med de nødvendige kompetencer. Der bliver stillet større krav til driften af ejendomme om en mere systematisk drift. Det er derfor vigtigt at personalet og ledelsen inddrages i forløbet, at det prioriteres at det tekniske servicepersonale får den planlagte kompetenceudvikling og at driftsopgaverne prioriteres højere end i dag. Risiko for, at der betales overpris for tiltag, da ESCO lev påtager sig risici ved garanti. Risiko for at centrale personer hos kommunen stopper i løbet af projektet. Risiko for manglende kompetencer og ressourcer til styring af opgaven. Risiko for at en energioptimal drift ikke prioriteres decentralt, som gør at mgl. performances bliver kommunens risiko. Udbud og efterfølgende styring kræver de rette kompetencer, da ny model og mange tiltag parallelt. Kompleksiteten består ikke i de enkelte tiltag men mængden på tværs af mange ejendomme herunder i forhold til kommunikation med mange brugere. Risiko for, at der skal findes bevillinger uden for lånebekendtgørelsen.

28 20 af 22 Likviditeten er negativ frem til realisering af besparelser. Modellen rummer transaktionsomkostninger til bygherrerådgiver bl.a. til udbud og evt. rådgivning under udførelse samt til energianalyse. Effekt En besparelse i energiforbrug på mellem 25 40% i omfattede ejendomme. Væsentlig reduktion af vedligeholdsefterslæb, da mellem 65 og 70 % af investeringen kan betegnes som vedligehold. Energioptimerede ejendomme. En forbedret drift af ejendomme. Potentielt en afledt lokal jobeffekt, da Lejre Kommune investerer flere penge end ellers, som kan gennemføres som underentreprenører for ESCO leverandøren. Synlighed omkring kommunes arbejde med bæredygtighed og energibesparelser. 6.2 Optimeret intern model puljede tiltag i større udbud Hvis energianalysen ikke viser et tilfredsstillende resultat i forhold til realisering af fornuftige og rentable energitiltag, er det muligt at ophøre samarbejdet. Lejre Kommune har herefter overblik over mulige energitiltag, som de selv kan gennemføre. Hvis det viser sig i driftsfasen, at projektet ikke opnår de aftalte Totaløkonomi Fordele Mulighed for fuld koordinering mellem energi- og vedligeholdelsesprojekter. Tidsplan Større frihed i valg af fremgangmåde prioritering af udvalgte ejendomme eller geografiske områder. Kan udføres over en længere årrække, som giver større frihed i forhold til omprioritering. Hurtigere eksekvering end med nuværende interne model. Organisering Nuværende interne ressourcer kan i høj grad fortsætte med samme typer opgaver. Ulemper Flere udgifter til eksterne rådgivere end ved en ESCO model. Større behov for interne ressourcer til styring. Længere proces inden udførelse end i ESCO projekt. Besparelser opnås senere end ved ESCO model. Tidsplanerne meget afhængige af, at der afsættes dedikerede medarbejdere med tilstrækkelige med ressourcer og kompetencer til projektet. Kræver yderligere bemanding til styring af projekter, samt til opfølgning på den samlede indsats, herunder koordinering med vedligehold. Projektet ligger udover nuværende drift & vedligeholdsopgaver, hvorfor det forventeligt vil være nødvendigt at mande op i ejendomscenteret med ressourcer. Kræver organiseret opkvalificering af driftspersonalet på ejendommene. Det er usikkert, om der kan rekrutteres de ekstra ressourcer med de nødvendige kompetencer.

29 21 af 22 Drift Det akutte vedligehold og driftsopgaver blive reduceret, herunder fordi de tekniske anlæg bliver moderniseret eller udskiftet, hvilket giver færre fejl. Hvis der afsættes ressourcer til central overvågning vil overvågning af anlæg betyde, at flere fejl kan rettes centralt og findes før brugerne oplever udfordringer fx med manglende varme. Lejre Kommune har en stor opgave i at løfte ressource- og kompetencemæssigt efter endt anlægsarbejder, hvis energibesparelserne skal fastholdes og en forbedret drift skal implementeres. Både centralt og decentralt skal der ske træning og uddannelse i brugen af nye anlæg og automatik, samt en mere energioptimal drift. Risici Fuld frihed til at planlægning og styring af indhold og tiltag, reducerer risikoen for fejlinvesteringer i ejendomme, da Lejre Kommune hurtigere kan korrigere i prioriteringerne i forhold til ændringer, brugerønsker mv.. Der skal ske en inddragelse af personalet og ledelsen i forløbet, for at det prioriteres at det tekniske servicepersonale får den planlagte kompetenceudvikling og at driftsopgaverne prioriteres højere end i dag. Ændrede prioriteringer eller pres på ressourcerne i ejendomscenteret kan betyde, at fokus på energi og drift mistes i en presset hverdag, når der ikke ligger en forpligtende kontrakt med en samarbejdspart. Risiko for at forventede besparelser ikke realiseres i fuldt omfang, samt at opnåede besparelser ikke fastholdes. Risiko for at politiske omprioriteringer forhindrer en langvarig målrettet indsats. Risiko for det er vanskelig at rekruttere de rette kompetencer. En intern model kræver flere mere tekniske kompetencer, viden om drift og ressourcer i forhold til byggestyring af mange parallelle entrepriser. Det kan være vanskeligt, at sammensætte disse kompetencer og denne medarbejdergruppe er meget eftertragtet, så kan være svære at tiltrække og fastholde. Risiko for videnstab omkring ejendomme og tiltag ved, at der kommer flere eksterne parter i spil først til screening, så til projektering og tilsidst til udførelse. Dette er samlet i et ESCO projekt.

30 22 af 22 Risiko for, at der ikke opnås samme effekt i forhold til en forbedret drift, da uddannelse, opfølgning mv.. skal ske i internt regi. Kompleksitet Finansiering Effekt Kompleksiteten kan bedre styres end i et ESCO projekt, da projektet kan deles op i mindre bidder, der er tilpasset ressourcer og øvrige andre opgaver. Der er gode muligheder for finansiering af projektet i lånebekendtgørelsen. Større frihed til at fravælge tiltag, som ikke kan finansieres via lånebekendtgørelsen, da der ikke skal indgås en kontrakt med en totalentreprenør før tiltag er udvalgt. Større frihed til at prioritere andre behov end energi, drift og vedligehold fx brugerbehov og modernisering. Kompleksiteten er forhøjet i forhold til den nuværende interne model. Udbuddene og efterfølgende styring af entrepriserne kræver såvel de rette kompetencer og ressourcer, da styring og koordinering i højere grad ligger hos kommunen end i et ESCO projekt. Risiko for, at der skal findes bevillinger uden for lånebekendtgørelsen. Likviditeten er negativ frem til realisering af besparelser. Modellen rummer større transaktionsomkostninger end et ESCO projekt til rådgivere bl.a. til flere udbud, screening, projektering og evt. bistand i udførelsesfasen, som kan være vanskelige at dække via lånebekendtgørelsen. Effekten kan teoretisk være den samme som med en ESCO model, men vil i praksis formentlig være lavere både i forhold til energibesparelser og vedligehold.

31 BILAG 1

32 Lejre Kommune Udkast til budget for ESCO-projekt Rev Samlet Eksterne omkostninger udbud Bygherrerådgivning udbud* Juridisk rådgivning udbud* Honorar for tilbud 3x50.000** Sum udbud ESCO fase 1 (stop/go) ESCO fase 1 analysefasen*** Fase ESCO fase 2 - entrepriseomkosntinger UFO + følgearbejder**** ESCO fase 3 - drift og garanti ***** Sum fase evt. Bygherrerådgivning løbende* evt. Projektgranskning og rådgivn. I forb.m. afleveringsforre Samlet estimat pr. år Forventet minimums besparelse pr. år******* * Omkostninger bygherrerådgivning og juridisk bistand er estimater uden indholdet har været drøftet i Lejre Kommune. Dvs. at de er baseret på erfaringstal fra andre kommuner og vil afhænge af, hvor stor en del af opgaven, der skal løses af rådgiver ** Da tilbudsarbejdet er væsentlig for tilbudsgiver, gives ofte et beløb som kompensation til de ikke vindende tilbudsgivere. Beløbet dækker ikke tilnærmeligvis tilbudsgivers reelle omkostninger *** Energianalysen bliver ikke dækket af opnået energibesparelse. Bemærk, at der her er mulighed for at stoppe projektet, hvis resultatet fra analysen ikke er tilfredsstillende. Prisen er estimat, da vi ikke kender omfang og indhold pt. ****UFO + følgearbejder er sat meget lavt i forhold til traditionelle totalentrepriser, da det forventes at tiltag med store følgeomkostninger fravælges før entreprisearbejdet påbegyndes, da rentabiliteten derved forringes. ***** Estimatet er baseret på et skøn - vil komme til at afhænge af indhold og omfang bl.a. af bygninger og hvor høje krav, der stilles til central overvågning og sparring og uddannelse ******Forudsat, at besparelser i ESCO projektet skal kunne finansiere fase over 25 år. Dette betyder en "ren" tilbagebetalingstid på anlægsprojektet uden UFO og opkostninger til fase 3 på 23,5 år Der er ikke indregnet evt. tilskud fra salg af energibesparelser, da ordningens fremtid pt. ikke politisk er afklaret. I så fald den fortsætter som nu, kan der forventes et tilskud på samlet ca kr og kr. Generelt er fordelingen mellem de enkelte budgetår udelukkende vejledende, da der pt. ikke ligger en endelig tidsplan eller aftalt fordeling af midler mellem de forskellige budgetår Sagsnr.:xxxxxxxx Initialer:xxxxxxxx 1

33 BILAG 2

34 Dato: ESCO foranalyse Lejre kommune, Cashflow Revision Hovedstol kr. Løbetid lån 30 år Nr. 1 Rente 2% Samlet NPV kr. Inflation 2% Intern Rente 1,20% Diskonteringsrente (inkl. inflation) 6% Navn Vælg år Anlægsinvestering Heraf andel lånefinansieret Garanteret besparelse Besparelse ej garanteret Entrepriseomkostninger 2019 (ESCO fase 2) kr kr. Entrepriseomkostninger 2020 (ESCO fase 2) kr kr. Entrepriseomkostninger 2021 (ESCO fase 2) kr kr. UFO + følgearbejder kr. UFO + følgearbejder kr. UFO + følgearbejder kr. ESCO fase 3 - drift og garanti kr. ESCO fase 3 - drift og garanti kr. ESCO fase 3 - drift og garanti kr. ESCO fase 3 - drift og garanti kr. ESCO fase 3 - drift og garanti kr. ESCO fase 3 - drift og garanti kr. Total kr. - kr. Cashflow ESCO foranalyse kr kr kr kr kr kr. Låneoptag (Hovedstol) Lån (30-årigt fast) Besparelse ej garanteret Besparelse garanteret Anlægsinvestering (lånefinasieret) Balance 0 kr kr kr kr. År Figurforklaring: Cashforflow for indtægter (låneoptag, energibesparelser) og udgifter (afdrag og renter lån samt investeringer) i forbindelse ESCO projektet. I ovenstående tilfælde falder hele låneoptaget i år 0 og der overskud på balancen efter år 18 Side 1

35 År Udgifter Anlæg Anlægsinvestering (ikke lånefinasieret) kr kr kr kr kr kr kr kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. Anlægsinvestering (lånefinasieret) 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. Total kr kr kr kr kr kr kr kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. Lån (30-årigt fast) Renteudgifter 2 % 0 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Afdrag 0 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Total 0 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Indtægter Besparelse garanteret 0 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Besparelse ej garanteret 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. Total 0 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Låneoptag (Hovedstol) kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. Balance kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Nutidig værdi for fremtidig cashflow (uden rente) disk.rente 6 % kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Nutidig værdi for fremtidig cashflow (rente) disk.rente 4 % kr. 0 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Initialinvestering kr. NPV kr. Intern rente 1,20% kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr.

36 Termin Restgæld Afdrag Rente Ydelse i alt Energibesparelse Balance (ydelse og energibesparelse) kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 0 kr kr Balance (ydelse og energibesparelse) kr kr kr kr. Termin Figurforklaring: Balance mellem ydelse og energibesparelse. I dette tilfælde er der positiv balance efter 6 år.

37 Forklaringsark Hovedstol Låneoptages oprindelige størrelse. Der er dog ikke indeværende case ikke taget højde for stiftelsesomkostninger og kurstab Rente Inflation Diskonteringsrente (inkl. inflation) NPV Intern rente Årlige faste rentesats for lånet Forventet generel stigning i priserne Renten/prisen på penge som benyttes for at gøre en aktuel investering/indbetaling sammenlignelig med nogle fremtidige indtjening eller tilbagebetalinger. En høj diskonteringsrente betyder, at indtægter langt ud i fremtiden tillægges ringe værdi. Kan sættes til 4% hvis faste priser. Bruges inflation skal dette tillægges Nutidsværdi (Net present value) bruges til at vurdere hvad et projekt eller en investering er i værd dag Det forventede afkast som helst skal være større end nødvendige afkast. F.eks. Renteomkostninger til lånet

38 Signe Fogtmann Sønderskov BUDGETSEMINAR ESCO LEJRE

39 BUDGETSEMINAR ESCO LEJRE BAGGRUND OG INDHOLD Forprojekt gennemført i foråret 2018 med to primære formål: at opbygge viden omkring potentialet for energibesparelser i Lejre Kommune danne beslutningsgrundlag for om Lejre Kommune skal igangsætte et ESCO projekt Analyseret: Nuværende model Potentialet for energibesparelser ESCO model Alternativt optimeret intern model

40 BUDGETSEMINAR ESCO LEJRE NUVÆRENDE MODEL Organiseret med en central energiansvarlig Midler frigjort efter en 7-årig plan baseret på tiltag fra energimærker Kort tilbagebetalingstid primært tekniske tiltag Årlig koordinering med vedligehold i forbindelse med frigivelse af midler Energiforbruget overvåges, men begrænset opfølgning og afrapportering af opnået effekt Begrænset bygningsautomatik til at understøtte optimal drift Begrænset fokus på energioptimal drift og adfærd Der foreligger ikke langsigtet strategisk plan for energiarbejdet Nye energimærker til at understøtte udvælgelse af tiltag

41 BUDGETSEMINAR ESCO LEJRE HVAD ER ESCO? Figur udlånt af Siemens

42 BUDGETSEMINAR ESCO LEJRE GENERISK PROCESMODEL FOR ESCO PROJEKT Figur udlånt af Siemens