OPTIMERING AF ÅBEN OG LUKKET KOLLEKTIV TRAFIK I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Transkript

1 OPTIMERING AF ÅBEN OG LUKKET KOLLEKTIV TRAFIK I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Statusbeskrivelse Demografi og bystruktur Målgrupper Åben kollektiv trafik i Vesthimmerlands Kommune i dag Det Nordjyske Hovednet og lokalnettet Serviceniveau Anvendelsen af åben kollektiv trafik Lukket kollektiv trafik i Vesthimmerlands Kommune i dag Visitering og serviceniveau Anvendelse af lukket kollektiv trafik Potentielle indsatser Tilpasninger i den åbne og lukkede kollektive trafik Implementering Indsats 1: Hovednet Vest Indsats 2: Større lokalruter Indsats 3: Telebusruter Indsats 4: Flextur Indsats 5: Visitering til Flexskole Indsats 6: Mere koordineret kørsel under NT Flextrafik Indsats 7: Forankring af kommunale kørselsordninger Indsats 8: Visitation og serviceniveau Økonomi Bilag: Proces og planlægning 1: Faser i koordineringsprojektet 2: Organisering 3: Økonomi

4 4

5 Indledning Formålet med dette projekt er at pege på mulige tilpasninger i den åbne kollektive trafik, så lokalnettet med et ensartet serviceniveau i højere grad understøtter hovednettet. Ved at analysere og optimere det nuværende kollektive trafiknet er det samtidig intentionen at sikre bedre sammenhæng i den kollektive trafik i Vesthimmerlands Kommune til glæde for borgere, pendlere, uddannelsessøgende og besøgende i kommunen. Formålet med projektet er samtidig at få et overblik over alle lukkede kørselsordninger i Vesthimmerlands Kommune med henblik på at identificere effektiviserings- og besparelsesmuligheder. Vesthimmerlands Kommunes overordnede vision er at skabe vækst i erhverv og bosætning ved bl.a. at tilbyde bo- og etableringsmuligheder i byer såvel som på landet og i landsbyer. De seneste års negative befolkningsudvikling i store dele af kommunen har dog betydet en erkendelse af, at arbejdet med bosætning må skærpes men også differentieres i forhold til geografi og målgrupper. I Vesthimmerlands Kommunes seneste bosætningsstrategi Nye spillere på hjemmebanen beskrives de begrænsede muligheder for offentlig transport, især fra de mindre byer, at have en negativ indvirken på de unges oplevelse af at være ung og bosat i Vesthimmerlands Kommune. Det samme gør sig gældende ift. at tiltrække unge familier til kommunen. Der peges bl.a. på at arbejde nytænkende med at forbedre den offentlige transport internt i Vesthimmerlands Kommune og skabe sammenhængende løsninger mellem cykel, bil, bus og tog, der tager højde for borgernes mobilitetsbehov i hverdagen i forhold til at sikre velfungerende lokalsamfund med oplagte potentialer for bosætning. NT s mobilitetsplan , som er udarbejdet i tæt samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland, fastlægger rammerne for den kollektive trafik i regionen og er bygget op omkring troen på, at god mobilitet skaber gode rammer for bosætning og understøtter muligheden for øget vækst, større trivsel samt et bedre miljø i Nordjylland. For at sikre god mobilitet har NT bl.a. mål om at styrke rygraden i den kollektive trafik og forbedre sammenhængen i Region Nordjylland. Dette kommer til udtryk gennem en forsimpling af det kollektive net, som i fremtiden skal bygges op omkring et udpeget hovednet, som skal sikre hyppig og direkte betjening af de største rejsestrømme, og et lokalnet, som sammen med mere fleksible trafikformer skal sikre sammenhængen i det kollektive trafiknet. De indsatser, som projektet peger på, medfører nogle tilpasninger i den åbne kollektive trafik og gennemførelse af en række indsatser over tid i forhold til den lukkede kollektive trafik. De foreslåede ændringer i den åbne kollektive trafik kan sættes i drift fra NTs køreplanskift i sommeren I den lukkede kollektive trafik kan nogle af indsatserne gennemføres på kort sigt, mens andre er afhængige af kontraktudløb på kommunale kørselsordninger i 2020 og I forbindelse med fastlæggelsen af indsatserne i dette projekt er gennemført en høringsproces med skoler, institutioner og udvalgte råd. Dette styrker projektets implementering. Projektet er forankret i Teknik- og Økonomiforvaltningen og udarbejdes som et tværgående projekt med Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Sundheds- og Kulturforvaltningen. Nordjyllands Trafikselskab er konsulent på opgaven. Denne rapport er udarbejdet i perioden juli 2018-januar 2019 og indeholder en statusbeskrivelse af den åbne og lukkede kollektive trafik i Vesthimmerlands Kommune i dag og en implementeringsplan for en række indsatser samt deres økonomiske konsekevenser. 5

6 6

7 STATUSBESKRIVELSE I dette I kapitel dette kapitel beskrives beskrives de rammer, rammerne som for har den betydning kollektive for at træffe kvalificerede trafik beslutninger i Vesthimmerlands om den Kommune fremtidige i dag. kollektive trafik og mobiliteten i Vesthimmerlands Kommune. 7

8 Demografi og bystruktur Med et areal på ca. 770 km 2 er Vesthimmerlands Kommune landets 19. største kommune arealmæssigt. Kommunen har et indbyggertal på indbyggere (2018), hvilket betyder at kommunens befolkningstæthed med godt 48 indb./km² er forholdsvis lav. (Kilde: Danmarks Statistik). Befolkningstallet i Vesthimmerlands Kommune er faldet med ca. 2% siden Der er dog flere byer, som har oplevet befolkningsvækst, mens andre har oplevet markant tilbagegang. Befolkningstallet forventes at falde yderligere de næste år. Fire slags bysamfund I Vesthimmerlands Kommune er bymønstret fastlagt med følgende byroller: - Egnshovedby - Områdebyer - Lokalbyer - Landsbyer Byrollerne er et udtryk for Vesthimmerlands Kommunes ønske om at sikre udviklingen med udgangspunkt i den enkelte bys styrker og funktion i kommunen. Den kollektive trafik vil have forskellige målgrupper, roller og prioritering i disse forskellige bysamfund. Egnshovedby og områdebyer Egnshovedbyen og områdebyerne skal bidrage til en stor del af befolkningsudviklingen og bosætningen. Ca. halvdelen af kommunens indbyggere bor i disse byer. Aars er egnshovedbyen og har i indbyggere. Indbyggertallet er steget med ca. 2,5% siden 2014 og har generelt været stigende de senere år. Aars ligger i den østlige del af Vesthimmerlands Kommune og betragtes som kommunens kraftcenter. Byen rummer kommunens ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Byen har samtidig et varieret handelsliv og et bredt udvalg af offentlig service og er derfor også et vigtigt knudepunkt i den kollektive trafik. Løgstør, Farsø og Aalestrup er udpeget som områdebyer. Løgstør har i 2018 et indbyggertal på 4.112, mens Farsø og Aalestrup har henholdsvis og indbyggere. Befolkningsvæksten i Farsø og Aalestrup er stagneret de seneste år, mens Løgstør har oplevet et fald i indbyggertallet på ca. 4% siden 2014 og ca. 7% siden Områdebyerne har forskellige kvaliteter, som ønskes styrket. I Løgstør er fokus på at styrke byens turismepotentiale, mens sammenhæng og sundhed er fokusområderne i Farsø. Aalestrup skal styrkes som en attraktiv bosætningsby. Serviceudbuddet varierer i områdebyerne. Løgstør har et varieret handelsliv, mens sygehuset i Farsø er et vigtigt knudepunkt. Gode forbindelser mellem Aars og områdebyerne er vigtige i forhold til at sikre sammenhæng i den kollektive trafik og gode udviklingsmuligheder i hele i kommunen. Fælles for kommunens fire største byer er, at der sker en tilflytning fra landområderne, hvilket især er tydeligt for området omkring Aars. Lokalbyer Gedsted, Hornum, Ranum og Hvalpsund er udpeget som lokalbyer. Indbyggertallet i disse byer ligger på indbyggere. Hvalpsund er eneste lokalby, som har haft befolkingsvækst de seneste år. Lokalbyerne er byer, hvor der lokalt skal skabes udvikling for at fastholde eksisterende serviceniveau og sikre løbende vedligeholdelse af byernes kvaliteter. Der er tale om byer, der er afhængige af arbejdspladser og servicetilbud i de øvrige byer. Særligt for Hvalpsund gælder, at byen har potentialer for udvikling både som bosted og i turistmæssig sammenhæng, da den indeholder kulturmiljøer og har en enestående beliggenhed ved Limfjorden. Landsbyer Aggersund, Fjelsø, Havbro, Overlade, Simested,Strandby, Ullits, Vegger, Vester Hornum, Vilsted, Vindblæs, Vognsild og Østrup er udpeget som landsbyer. Disse byer har mellem 200 og 500 indbyggere. Vindblæs er den eneste landsby, hvor indbyggertallet ikke er faldet de seneste år. Det forudsættes i Vesthimmerlands Kommunes kommuneplan, at borgere som bor i landsbyerne bidrager til at skabe liv og sammenhængskraft. Mere fleksible løsninger og eventuelle lokale løsninger med involvering af byernes borgere og erhvervsliv bør overvejes. 8

9 Sommerhusområder I Vesthimmerlands Kommunes strategiplan for bosætning er kommunen opdelt i en række delområder, som tager udgangspunkt i den dobbelturbanisering, som opleves i kommunen; at der sker en tilflytning fra landområderne og landsbyerne til nærmeste større by, og at der samtidig sker en fraflytning fra kommunen mod landets største byer. En interessant observation er dog, at de fleste af kommunens sommerhusområder befolkningsmæssigt er i fremgang med et stigende antal helårsbeboere. Dette kan på sigt skabe nye mobilitetsbehov i disse områder. Næsby Løgstør Lendrup Strand Vilsted Ranum Vindblæs Aars nord 157 Trend Overlade Gatten Hornum Blære Stationsby 113 Ertebølle Vester Hornum Strandby Farsø Aars Havbro Aars syd Vognsild Østrup Hvalpsund Nord Hvalpsund Syd Lovns Ullits Gedsted Hverrehus Aalestrup Fjelsø AARS BY AARS LANDOMRÅDE OG SKOLEBYER FARSØ BY FARSØ LANDOMRÅDE OG SKOLEBYER AALESTRUP BY AALESTRUP LANDOMRÅDE OG SKOLEBYER LØGSTØR BY LØGSTØR LANDOMRÅDE OG SKOLEBYER Netto-flyttebalancen i de fire største byer og deres oplande i årene (Kilde: Strategiplan for bosætning i Vesthimmerlands Kommune, 2017) Opdeling af Vesthimmerlands Kommune i en række delområder; de fire største byer markeret med gult, skolebyerne markeret med lyseblåt, sommerhusområderne markeret med mørkeblåt samt landområderne markeret med to grå farver, som er baseret på opdelingen af kommunen i skoledistrikter. (Kilde: Strategiplan for bosætning i Vesthimmerlands Kommune, 2017) 9

10 Målgrupper For at skabe et stærkt og sammenhængende kollektivt trafiknet i Vesthimmerlands Kommune, som sikrer at alle kan komme fra A til B, er det vigtigt at kende til de store rejsestrømme i kommunen og de forskellige målgruppers transportbehov. De store rejsestrømme vil typisk bestå af folkeskoleelever, uddannelsessøgende og pendlere mellem de større Forskellige brugere af den kollektive trafik. byer. Hertil er der et stort uudnyttet potentiale i at flere pendlere, turister og kommunens øvrige borgere benytter den kollektive trafik, hvis det kollektive trafiknet i højere grad kan understøtte disse målgruppers transportbehov. Borgere Borgere har forskellige transportbehov og transportmuligheder, som påvirker til- eller fravalget af kollektiv trafik. Over 70% af alle husstande i Vesthimmerlands Kommune har adgang til mindst én bil, hvilket ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Dette betyder, at den kollektive trafik i Vesthimmerlands Kommune primært fungerer som supplement til privatbilismen. Der er dog stadig knap 30% af alle husstande, som ikke har adgang til en bil. Hertil er det kun ca. hver femte husstand, der har adgang til mere end én bil. Vesthimmerlands Kommunes befolkningsprognose viser, at der bliver markant flere borgerer over 70 år de kommende år. Samtidig falder antallet af unge under 16 år, mens antallet af årige forventes fastholdt. Ældre er sammen med unge en væsentlig målgruppe for kollektiv trafik og derfor en målgruppe, der bør være stigende fokus på i fremtiden. Hertil er der et antal periodevise beboere i sommerhusområderne i Vesthimmerlands Kommune, som kan have helt særlige transportbehov sammenlignet med kommunens andre borgere. Pendlere Figurerne på s. 11 viser de største pendlingsrelationer mellem henholdsvis bopæl og arbejdsplads samt bopæl og uddannelse i Vesthimmerlands Kommune. En relation udgør et rejsepotentiale og ikke en faktisk rejse. Med udgangspunkt i denne viden er det muligt at afdække, om de største pendlingsrelationer i tilstrækkelig grad understøttes af den kollektive trafik, der tilbydes i Vesthimmerlands Kommune. Som det fremgår, er der både store interne og eksterne pendlingsrelatoner i kommunen. De største interne arbejdspendlingsrelationer i Vesthimmerlands Kommune er primært mellem de større byer, dvs. Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Der er dog også en stor relation mellem Aars og Hornum. For uddannelsespendling er de største relationer i høj grad rettet mod Aars fra de omkringliggende byer. De største eksterne arbejdspendlingsrelationer er mellem Aars og henholdsvis Aalborg og Viborg og dækker både ind- og udpendling. De største eksterne uddannelsespendlingsrelationer er i høj grad rettet mod Aalborg fra Aars og Løgstør. Projektet skal sikre, at det kollektive trafiknet understøtter de store pendlingsrelationer i Vesthimmerlands Kommune. 10

11 De store arbejdspendlingsstrømme i Vesthimmerlands Kommune. (Kilde: Danmarks Statistik, 2013) De store uddannelsespendlingsstrømme i Vesthimmerlands Kommune. (Kilde: Danmarks Statistik, 2015) 11

12 Folkeskoleelever Folkeskoleelever udgør en væsentlig andel af den kollektive trafiks brugere i forbindelse med kørsel til og fra skole i Vesthimmerlands Kommune. Der er i skrivende stund 12 folkeskoler, én privatskole, seks friskoler samt fem efterskoler i Vesthimmerlands Kommune. Efter 6. klasse bliver eleverne fra de mindre folkeskoler samlet på en af kommunens otte overbygningsskoler. 10. KlasseCenter Vesthimmerland i Aars er et samlet 10. klassestilbud til skoleelever fra hele kommunen. Der er knap elever på kommunens folkeskoler og knap 200 elever i 10. klasse. Projektet skal sikre, at kommunens serviceniveau for den lovpligtige skolekørsel overholdes. Folkeskoleelever er befordringsberettigede, hvis de går på distriktsskolen og har længere til skole end de foreskrevne afstandskriterier. Yderligere kan en elev være befordringsberettiget på grund af sygdom/handicap, eller hvis eleven skal færdes af en vej, der er erklæret trafikfarlig. Folkeskoler og skoledistrikter i Vesthimmerlands Kommune (2018). 12

13 Uddannelsessøgende I Vesthimmerlands Kommune er der en række uddannelsestilbud primært rettet mod kommunens unge. Uddannelsestilbuddene er i høj grad koncentreret i Aars. De største ungdomsuddannelser er Erhvervsskolerne Aars, som rummer både Teknisk Gymnasium og Handelsgymnasium, samt Vesthimmerlands Gymnasium og HF i Aars. Herudover er det muligt at læse på VUC & HF Nordjylland, CKU Himmerland samt to produktionsskoler. Limfjordsskolen i Løgstør tilbyder desuden STU undervisning. I Aars er det ligeledes muligt at tage en videregående uddannelse på Erhvervsskolerne Aars, som også omfatter SOSU Nord. Uddannelser: Vesthimmerlands Gymnasium og HF Erhvervsskolerne Aars - ungdomsuddannelser Erhvervsskolerne Aars - videregående uddannelser VUC & HF Nordjylland i Aars CKU Himmerland - ungdomsuddannelser CKU Himmerland - voksenuddannelser Næsbyhus Produktionsskole Kongshøjgaard Produktionsskole Limfjordsskolen Det tilstræbes, at projektet understøtter de uddannelsessøgenes behov. Service- og kulturfunktioner Ud over udbuddet af uddannelser i Vesthimmerlands Kommune er der en række vigtige service- og kulturfunktioner, som er væsentlige rejsemål for kunderne i den kollektive trafik. Sygehuset og sundhedscentret i Farsø udgør to vigtige servicefunktioner, som har et stort opland for patienter og besøgende. I Aars er der primært kulturelle funktioner som messecenter, biograf, musikhus, svømmehal, bowlinghal og museum. Herudover er der enkelte kulturfunktioner i Aalestrup og Løgstør. Det tilstræbes, at projektet understøtter disse vigtige rejsemål i Vesthimmerlands Kommune. Uddannelsesmulighederne og de vigtigste service- og kulturfunktioner i Vesthimmerlands Kommune (2018). 13

14 Åben kollektiv trafik i Vesthimmerlands Kommune i dag Den åbne kollektive trafik i Vesthimmerlands Kommune består af X Bus, regionale- og lokale ruter, Plustur samt Flextur. De enkelte elementer udgør tilsammen det samlede trafiktilbud til borgerne i Vesthimmerlands Kommune. De fleste ruter køres af 12 meter busser. Enkelte lokalruter køres dog af mindre busser pga. en beskeden passagerefterspørgsel. X Bus X Busruterne 950X mellem Aalborg, Løgstør, Ranum og Rønbjerg, 951X mellem Aalborg, Aars, Farsø, Skive og Holstebro samt 960X mellem Aalborg, Viborg og Silkeborg udgør de største forbindelser i Vesthimmerlands Kommune. Disse ruter forbinder flere af de store byer internt i kommunen og skaber forbindelse til de omkringliggende kommuner. Lokale ruter De 19 lokale busruter betjener primært de mindre byer i kommunen og er hovedsagligt bestemt ud fra kommunens kørselsberettigede folkeskoleelever. Den fælleskommunale rute 68 udgør sammen med ruterne de større lokalruter. 10 af de øvrige 12 lokalruter er telebusser. Plustur Plustur er flextrafik, som kan benyttes i de tilfælde, hvor bussen eller toget ikke kører hele vejen. Plustur er således et tilbud til borgere i områder uden bus- eller togbetjening. Plustur er en samkørselsordning og transporterer brugeren fra hjemadressen til og fra den nærmeste kollektive trafik, men ikke fra adresse til adresse. Plustur skal bestilles af kunden og koster 22 kr. for en rejse til eller fra nærmeste knudepunkt. Flextur Flextur kan ofte være en mere optimal og økonomisk løsning end traditionel bustrafik i områder med lav befolkningstæthed. Flextur er kørsel styret efter brugerens behov og er et tilbud om kørsel fra adresse til adresse, hvor kunden selv skal bestille og betale for kørslen. I 2018 er taksten 5 kr./km i hele Vesthimmerlands Kommune. Taksten bliver reguleret til 5,5 kr./km i januar De forskellige takstniveauer for brugerbetaling på Flextur, som Vesthimmerlands Kommune kan vælge mellem, fremgår af figuren nedenfor. Regionale ruter I Vesthimmerlands Kommune kører der i alt ni regionale busruter. Disse ruter kører på tværs af de kommunale grænser og er derfor med til at opretholde forbindelserne mellem de forskellige kommuner. Heraf udgør X-busruterne tre af de regionale busruter. De øvrige regionale ruter er: Rute 50 mellem Aalborg, Nibe og Løgstør Rute 52 mellem Aalborg, Støvring, Aars og Aalestrup, Rute 57 mellem Hobro, Nørager, Aars, Løgstør og Fjerritslev Rute 59 mellem Viborg, Møldrup og Aalestrup Rute 67 mellem Viborg, Skals, Gedsted, Farsø og Aars Rute 100 mellem Aalborg, Nibe, Farsø og Hvalpsund. Skemaet viser mulige takstniveauer for brugerbetaling på Flextur. 14

15 Fjerri tslev 112 Ullerup mod Aggersund Løgstør 95 mod 950X rg Aalbo Skarp Salling Ravnstrup Vindblæs 950X d mo org Aalb Vegger Flejsborg Vester Hornum Trend Hyllebjerg Blære Gunderup Hvorvarp 99 Ertebølle Myrhøj 120 Strandby 91 Farsø X 112 Morum Gislum ro ob dh mo Fandrup Gundestrup 951X 523 Grønnerup Giver Havbro Astrup Aars 521 Fredbjerg 110 Troelstrup Hornum or g Overlade Skivum lb 544 Aa Gatten 124 od 521 m 544 Munksjørup 111 Gundersted Vilsted Ranum Rønbjerg Havn Borup Livø Næsby Lendrup Strand 52 Vognsild Stistrup 551 Louns Alstrup 82 Østerbølle 68 Testrup 552 Knudstrup Vesterbølle Gl. Ullits 960X Aalestrup 551 Gedsted X X Fjelsø 68 Guldager 552 Simested 2 Torup 68 Vibo rg Ullits te ive/hols mod Sk g or mod Vib mod 90 Hvalpsund Fovlum 523 Østrup 951X 520 mod Viborg 123 bro 82 Busruter i Vesthimmerlands Kommune i

16 Det Nordjyske Hovednet og lokalnettet God mobilitet skaber gode rammer for bosætning og gode vækstmuligheder for byer, uddannelsessteder, arbejdspladser og turistattraktioner i regionen. For at sikre god mobilitet har NT bl.a. mål om at styrke rygraden i den kollektive trafik og forbedre sammenhængen i Region Nordjylland. NT har med mobilitetsplanen introduceret et forsimplet kollektivt net bestående af: Det Nordjyske Hovednet Lokalnettet. Det Nordjyske Hovednet Det har høj prioritet at fastholde og udbygge det Nordjyske Hovednet som en rygrad i Nordjylland. Det Nordjyske Hovednet skal sikre, at pendlere tilbydes en attraktiv transportmulighed mellem de større byer, fra landet ind til de større byer og internt i de større byer. Det vil desuden have høj prioritet at fastholde og udvikle de ruter, der betjener trafikale knudepunkter som havne og lufthavn samt hospitaler, turistattraktioner, uddannelsesinstitutioner, fritidsaktiviteter, handelscentre, natteliv og den unikke nordjyske natur. Det Nordjyske Hovednet består af tog, X Busruter, regionalruter, bybusruter og de største lokalruter. Det Nordjyske Hovednet dækker alle større byer i regionen (over 2000 indbyggere), alle byer med ungdomsuddannelser, større virksomheder og mange turistattraktioner. I Vesthimmerlands Kommune består hovednettet af ruterne 50/950X, 52/960X, 57 og 951X. Plustur sikrer adgang til hovednettet for de borgere, som ikke har adgang til lokalnettet. Lokalnettet Lokalnettet skal primært fungere som tilbringertrafik til hovednettet eller som lokal skolekørsel. Lokalnettet består af de resterende lokal- og telebusruter. Flextur er det alternative fleksible tilbud til borgere uden adgang til lokalnettet. I dette projekt er der fokus på tilpasninger i lokalnettet. Med Mobilitetsplanen er busnettet forsimplet til et hovednet og et lokalnet. Hurup Hanstholm Thisted Nykøbing Fjerritslev Løgstør Farsø Aalestrup Brovst Pandrup Aars Aabybro Det Nordjyske Hovednet Det Nordjyske Hovednet Det Lokale Net Bystørrelser Indbyggertal Byer Byer Byer Byer

17 Oversigt over de forskellige kollektive trafikprodukter i Det Nordjyske Hovednet og Lokalnettet. 17

18 Serviceniveau NT s mobilitetsplan fastlægger retningslinjer og planlægningsprincipper for, hvordan NT, de nordjyske kommuner og Region Nordjylland fremadrettet bør udvikle og værne om busruter, der indgår i Det Nordjyske Hovednet samt de ruter der indgår i Lokalnettet. Hovednettet Med godkendelse af NT s Mobilitetsplan er der vedtaget følgende mål for serviceniveau og planlægningsprincipper for Det Nordjyske Hovednet: Min. 1 afgang i timen alle dage, også aften og weekend mellem byer med over indbyggere Understøtter de største pendlerstrømme i Nordjylland Hurtig og direkte betjening I koordineringen mellem bus og tog prioriteres nationale og regionale forbindelser Et statisk net med ruter, der sjældent ændres væsentligt. Lokalnettet Med godkendelse af NT s Mobilitetsplan er der vedtaget følgende serviceniveau og planlægningsprincipper, som et tilpasset lokalnet skal efterleve: Understøtter lokal skolekørsel og/eller fungerer som tilbringerruter til hovednettet Antal afgange og ruteforløb tilpasses lokalt Koordineres primært med lokale ringe- og mødetider. Den enkelte kommune beslutter hvilket serviceniveau, de ønsker at tilbyde sine borgere og skoleelever, og NT planlægger kørslen herefter. Ved at udarbejde og politisk godkende et serviceniveau for kørslen sikres et mere harmoniseret, kollektivt trafiknet i kommunen. Serviceniveauet er i dag forskelligt i lokalnettet. Større lokalruter har i store træk timedrift på hverdage i myldretiden (kl. 6-9 og 13-18) samt supplerende afgange i formiddagstimerne. Dertil kommer supplerende afgange aften og weekend på enkelte ruter. Telebusserne kører mere sporadisk og efter behov. Tilpasninger i lokalnettet foreslået i dette projekt tager udgangspunkt i det serviceniveau, som fremgår af s. 19. Korridorer på Det Nordjyske Hovednet der i dag lever op minimum timedrift alle dage (markeret med blåt). Hurup Hanstholm Thisted Nykøbing Fjerritslev Løgstør Farsø Brovst Aalestrup Pandrup Aars Løkken Aabybro Aalborg Hirtshals Hjørring Vrå Brønderslev Vadum Svenstrup Nibe Støvring Hobro Arden Skørping Sindal Hjallerup Østervrå Asaa Vodskov Vester Hassing Klarup Hals Storvorde Gistrup Terndrup Mariager Hadsund Dronninglund Frederikshavn Sæby Skagen Status 2018 Hovednet med timesdrift Hovednet i øvrigt Lokalnet 18

19 Betjenings- og planlægningsprincipper Lokalnettet skal planlægges ud fra følgende bindende serviceniveauer: Lokalnettet planlægges primært ud fra kørselsberettigede elever. Dette for at opfylde Vesthimmerlands Kommunes lovmæssige forpligtigelser om befordring af kørselsberettigede elever. En elev er kørselsberettiget og tilbydes kørsel på skoledage, hvis eleven går på distriktsskolen og hvis afstanden mellem hjem og skole er mere end: klasse: 2,5 km klasse: 6,0 km klasse: 7,0 km 10. klasse: 9 km Elever i klasse, hvis skolevejen er erklæret trafikfarlig. Ved opmåling af skolevejen medregnes normalt kun afstanden ad nærmeste offentligt tilgængelige vej eller sti, som eleverne kan færdes på til fods, på cykel eller på knallert hele året mellem hjemmet (udkørsel eller udgang) og den nærmeste indgang til skolens område. Der tilbydes kørsel fra barnets folkeregisteradresse/opsamlingsplads og til skole, i så fald eleven er tilknyttet distriktsskolen. For børn af skilsmisseforældre med fælles forældremyndighed tilbydes kørsel fra begge forældres adresser/opsamlingsplads, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt. Der tilbydes kørsel efter endt undervisning på skoledage. Der tilbydes ikke kørsel efter SFO. Vesthimmerlands Kommune tilbyder ikke kørsel til/fra ungdomsskoler, foreninger, friskoler, privatskoler og efterskoler, med mindre det kan indpasses i planlægningen uden at tilføre væsentlige ekstra omkostninger. Udførsel af kørsel Der tilbydes minimum 1 indkørsel og maksimum 3 hjemkørsler for grundskoler og overbygningsskoler. Flere ind- og hjemkørsler kan dog tilbydes, hvis det er nødvendigt af hensyn til ungdomsuddannelsessøgende. Skolerne og andre institutioner skal tilpasse mødetider til bustiderne, hvis der herved kan opnås en større koordinering af ruterne i lokalnettet. Der tilbydes kun kørsel på skoledage. Den enkelte kørselsberettigede elevs samlede transporttid må maximalt være 60 min hver vej. Ventetiden på skolen må normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid, svarende til befordringsbekendtgørelsens krav. Første morgenafgang er dog tilrettelagt sådan, at eleverne tidligst er fremme 10 min. før undervisningens start. Planlægning af ruterne Ruterne tilstræbes som udgangspunkt planlagt ud fra at de kørselsberettigede elever må gå/cykle følgende afstande (halvdelen af afstandskravene) mellem hjem og stoppested, mødeplads og vinkestrækning: klasse: 1,25 km klasse: 3,0 km klasse: 3,5 km 10. klasse: 4,5 km Trafikfarlige veje Vejnettet kan erklæres trafikfarlig for færdsel i vejens længderetning, enten på hele strækningen eller på udvalgte delstrækninger. Vejnettet kan tilsvarende erklæres trafikfarlig for krydsning på et eller flere udvalgt(e) sted(er). Vejnettet er ikke nødvendigvis trafikfarligt ved krydsning, selvom den samlede vejstrækning er erklæret trafikfarlig. Alle erklæringer om trafikfarlige veje beror på konkrete individuelle vurderinger af strækninger og lokaliteter. Alle erklæringer vurderes efter klassetrinsinddelingen for børn til og med 3. kl., 5. kl. eller 7. kl. Det vurderes at alle elever over 7. kl. kan færdes alle steder. Hvis færdsel eller krydsning af vejen sker i umiddelbar nærhed af hjemmet, er færdslen et forældreansvar. 19

20 Anvendelsen af åben kollektiv trafik For at kunne foretage den bedst mulige optimering af det kollektive trafiknet i Vesthimmerlands Kommune anvendes konkrete passagertællinger for samtlige ruter samt nøgletal for Plustur og Flextur. Viden om brugen af lokalruterne kan anvendes til at fastlægge kørselsomfanget på den enkelte lokalrute. Viden om brugen af Plustur og Flextur kan ligeledes anvendes til at vurdere, hvor eller hvordan disse produkter er særligt egnede. Tabellerne viser antallet af påstigende passagerer på de enkelte busruter i løbet af en uge i 2018 samt nøgletal på årsbasis for Flextur i 2017 og Plustur i Passagerer i den kollektive trafik i Vesthimmerlands Kommune (ugebasis ) Busruter i hovednettet Busruter i lokalnettet I alt Nøgletal for Plustur og Flextur i Vesthimmerlands Kommune (årsbasis) Plustur (2018) Flextur (2017) Ture Passagerer Gns. længde 7,9 km 7,5 km Hovednet Busruterne i hovednettet havde i 2018 godt passagerer om ugen. Ruterne 52 og 950X har flest passagerer, mens rute 951X har færrest. Der mangler i skrivende stund passagertal for rute 960X, som administreres af Midttrafik. Passagerer på hovednettet i Vesthimmerlands Kommune (ugebasis ) 950X: Aalborg - Løgstør - Ranum - Rønbjerg 951X: Aalborg - Aars - Farsø - (Skive - Holstebro)* 960X: Aalborg - Viborg - Silkeborg Rute 50: Aalborg - Nibe - Løgstør Rute 52: Aalborg - Støvring - Aars - Aalestrup Rute 57: Hobro - Nørager - Aars - Løgstør - Fjerritslev** I alt *Passagertal er fra 2017 ** Strækningen Løgstør-Fjerritslev indgår ikke i hovednettet

21 Passagerer på lokalnettet i Vesthimmerlands Kommune (ugebasis ) Rute 59: Aalestrup - Møldrup - Viborg Rute 67: Viborg - Skals - Gedsted - Farsø - Aars Rute 68: Hobro - Aalestrup - Gedsted - (Farsø - Aars) Rute 100: Aalborg - Nibe - Farsø - Hvalpsund** Rute 110: Aars - Blære - (Borup) - Vegger - Aars Rute 111: Aars - Farsø - Overlade - Ranum - Løgstør Rute 112: Aars - Vognsild - Farsø - Strandby Rute 113: Hobro - Haverslev - Aars* Rute 520: Svingelbjerg - Hvalpsund - Lovns - Ullits Rute 521: Vilsted - Flejsborg - Gatten - Ejstrup - Hyllebjerg - V. Hornum- Hornum - (Aars) Rute 522: Farsø - Sjørup Gårde - Strandby - Gunderup - Farsø - Fandrup - Strandby - Ertebølle Rute 523: Farsø - Vognsild - Morum - Vestrup - Østrup - Gislum - Vognsild - Farsø Rute 530: Hornum - Blære - Vegger - Astrup - Troelstrup - Blære - Hornum Rute 531: Blære - Borup - Gundersted - Birkevej - Bjørnstrupvej - Søttrup - Gatten - Hornum Rute 540: Løgstør - Tolstrup - Næsborg - Toppedalskolen Brøndum - Vindblæs - Løgstør Rute 541: Løgstør - Aggersund - Aggersborg - Ullerup - Aggersund - Løgstør Rute 542: Vilsted - Hornbæk - Vindblæs - Toppedalskolen Brøndum - Vindblæs Rute 543: (Løgstør) - Ranum - Svenstrup - Næsby - Rønbjerg - Ranum Rute 544: Ranum - Vilsted - Munksjørup - Overlade - Padkær - Vildsted - Ranum Rute 551: Østerbølle - Testrup - Østerbølle Hede - Vesterbølle - Klotrup - Gedsted Rute 552: Simested - Østerbølle - Aalestrup Rute 608: Fjerritslev - Ørebroskolen - Gøttrup - Aggersund I alt *Passagertal er fra 2017 ** Strækningen Aalborg-Nibe indgår i hovednettet Lokalnet Det lokale net planlægges primært ud fra kørselsberettigede folkeskoleelever, og passagertællingerne har derfor ikke direkte indvirkning på den konkrete planlægning, omend de giver et godt billede af, hvilke ruter der benyttes mest. Busruterne i lokalnettet havde i 2018 knap passagerer om ugen. Ruterne 67, 68, 100, 111 og 113 har flest passagerer, mens ruterne har et beskedent passagergrundlag. Der mangler i skrivende stund passagertal for rute 59, som administreres af Midttrafik, og rute 608. Potentiale Der er et potentiale for flere personrejser på ruter i hovednettet, idet kørselsomfanget øges på flere af ruterne fra køreplanskift 2019, og samtidig er adgangen til ruterne forbedret med indførelsen af Plustur. Serviceniveauet på ruterne i lokalnettet bør tilpasses under hensyntagen til det aktuelle passagergrundlag og rutens funktion. 21

22 Løgstør Brøndum Knudepunkter Vesthimmerland Antal ture pr. knudepunkt!( 13, Farsø!( 9, Løgstør Farstrup!( 3, Ranum Nibe!( 3, Ullits!( 2, V. Hornum!( 2, Hornum!( 1, Brøndum!( 1, Vegger Ranum Vegger Hornum V. Hornum Plustur Plustur er et nyt produkt, der blev introduceret primo Der er i løbet af 2018 foretaget 64 ture med i alt 115 passagerer i Vesthimmerlands Kommune. Den gennemsnitlige rejselængde er knap 8 km, og det er således forholdsvis korte ture, der er gennemført med Plustur. Anvendelsen af Plustur i Vesthimmerlands Kommune ligger under sammenlignelige kommuner som Rebild, Mariagerfjord og Jammerbugt kommuner. Ullits Farsø Kortet til højre viser den geografiske fordeling af rejser med Plustur i første halvår af Det ses, at Plustur især er blevet anvendt af kunder, som har foretaget omstigning til bus i Løgstør, Farsø og Ullits. Nørager Potentiale Plustur bliver fremover en vigtig adgang til hovednettet for en stor del af borgerne i Vesthimmerlands Kommune. Plustur er et oplagt alternativt tilbud til kunder, som i dag anvender lokalruter på en del af deres rejse. Der er derfor et væsentligt potentiale for flere rejser med Plustur. Samtidig er Plustur delvist finansieret af Trafikstyrelsen frem til Oversigt over rejser med Plustur i perioden januar-september 2018 i Vesthimmerlands Kommune. 22

23 Flextur I 2017 blev der foretaget godt ture med i alt godt passagerer med Flextur i Vesthimmerlands Kommune. Antallet af ture er steget med ca. 30% sammenlignet med 2016 og knap 60% sammenlignet med 2014, hvor der blev foretaget knap ture. Den gennemsnitlige rejselængde var i 2017 ca. 7,5 km, og det er således forholdsvis korte ture, der er gennemført med Flextur. Der var i gennemsnit ca. 1,2 passagerer pr. tur med Flextur, og ca. 85% af alle rejser var sam- eller kædekørte. Kortet til venstre viser en oversigt over startpunktet for alle rejser med Flextur i Det ses, at der er en stor rejseaktivitet med Flextur fra byerne Aars, Farsø, Aalestrup og Løgstør - kommunens største byer. Af kortet fremgår desuden en stor rejseaktivitet med Flextur fra byer som Vognsild, Hornum og Vilsted. Potentiale Flextur benyttes primært til lokale korte rejser og er et oplagt alternatvt tilbud til kunder, som i dag anvender lokalruter på hele deres rejse. Lokalnettet bør i højere grad sammentænkes med Flextur og Plustur. Oversigt over startpunktet for rejser med Flextur i 2017 i Vesthimmerlands Kommune. 23

24 Lukket kollektiv trafik i Vesthimmerlands Kommune i dag Der er igennem projektet skabt et overblik over de lukkede kørselsordninger i Vesthimmerlands Kommune. Nogle af kørselsordningerne i Vesthimmerlands Kommune udbydes og udføres under NT Flextrafik, hvor den daglige planlægning af kørslen sker i Vesthimmerlands Kommune. De øvrige kørselsordninger udenfor NT Flextrafik udbydes og administreres af Vesthimmerlands Kommune. I det følgende beskrives de lukkede kørselsordninger. variere fra dag til dag og har ingen faste bindinger på en bestemt vogn. Kørslen planlægges ud fra den enkelte kunde og samkøres med andre kunder på tværs af de variable kørselsordninger. Flexskole dækker over en kørselsordning, som varetager kørsel af elever med særligt fast kørselsbehov til og fra skole, SFO eller aflastningsinstitutioner, og hvis Variabel kørsel transportbehov ikke kan løses af traditionel kollektiv trafik. Flexskole er fast kørsel baseret på en køreplan, hvor flere elever kører sammen i samme vogn. Kørslen sker hovedsageligt til og fra kommunens specialskole, Vestermarkskolen i Aars, samt specialklasserne på skolerne i Aars, Løgstør, Farsø, Aalestrup og Ranum. Fast kørsel Kørselsordninger under NT Flextrafik NT har i alt 7 flextrafikprodukter, hvoraf 5 er lukkede kørselsordninger, som udelukkende kan anvendes af visiterede borgere. Disse kørselsordninger er kort beskrevet i tabellen til højre. Følgende kørselsordninger i Vesthimmerlands Kommune hører i dag under NT Flextrafik: Handicapkørsel (Flexhandicap) Kørsel til læge og genoptræning (Flexlæge) Kørsel til specialundervisning, sygetransport og aflastningskørsel (Flexskole) Flexhandicap er en kørselsordning, der sikrer, at handicappede får et tilbud om kollektiv trafik. Flexlæge tilbydes borgere, som skal til læge, speciallæge eller genoptræning og ikke kan anvende traditionel kollektiv trafik. Lukket kørsel (Er lovbestemt, kræver visitering) Åben kørsel (Er ikke lovbestemt, kræver ikke visitering) FLEX sygehus FLEX læge FLEX handicap FLEX tur Flexsygehus Kørsel af patienter, som kan transporteres siddende, og skal til undersøgelse eller behandling på et sygehus. Kørslen betales af Regionen. Flexlæge Kørsel af patienter og borgere til læge og speciallæge samt almen eller specialiseret genoptræning. Kørslen betales af kommunen. Flexhandicap Kørsel for kunder med bevægelseshandicap til fritidsaktiviteter, lægebesøg mm. Kommunen yder tilskud til kørslen, det resterende beløb betales af kunden. Flextur Et åbent tilbud til alle om kørsel fra adresse til adresse i hele regionen. Kunden betaler selv helt eller delvist kørselsudgiften. Kommunerne bestemmer selv om og i hvilket omfang de vil yde tilskud til ordningen. Der er i alt 3 mulige takstniveauer i Flextur. FLEX skole FLEX aktivitet FLEX linjer Flexskole Kørsel af elever og borgere til skole, specialskole, SFO/DUS, pasningstilbud, samt aflastningskørsel. Kørslen betales af kommunen. Flexaktivitet Kørsel til aktivitetscentre (til aktiviteter og vedligeholdende træning) og beskyttede værksteder. Kørslen betales af kommunen, men der er ofte delvis brugerbetaling. Flexlinjer Et åbent tilbud for alle. Tilbuddet er en mellemting mellem flextrafik og alm. buskørsel, der henvender sig især til ældre og kunder med gangbesvær. Flexlinjer kører i et begrænset geografisk område med faste behovsbetjente mødepladser. Teletaxa hører også under denne kørselsordning. Taksterne følger taksterne for den almindelige kollektive trafik. Flexlæge og Flexhandicap er variabel kørsel, som kan Kort Illu. 11.1: beskrivelse Oversigt med af kørselsordningerne de syv kørselsordninger i NT Flextrafik. under Ordningerne NTs flextrafik. er inddelt i åbne og lukkede kørselsordninger og i variabel og fast kørsel. 24

25 Øvrige kørselsordninger Vesthimmerlands Kommune udbyder og administrerer i dag følgende lukkede kørselsordninger: Aktivitetscenterkørsel (Dagcenter- og daghjemskørsel) Kørsel med voksne handicappede (CKU kørsel) Kørsel af handicappede børn til dagtilbud (Specialbørnehavekørsel) Asylcenterkørsel Aktivitetscenterkørsel er en kørselsordning med fast kørsel af borgere til og fra et dagcenter eller daghjem. Vesthimmerlands Kommune har i dag tre dagcentre, Aaglimt i Aalestrup, Bøgely i Løgstør og Højgården i Farsø, og to daghjem, Tingstedet i Ranum og Østermarken i Aars. Oplandet til det enkelte dagcenter eller daghjem er hovedsageligt i nærområdet, men kan også dække kommunens yderområder. Kørsel med voksne handicappede er en kørselsordning med fast og variabel kørsel af STU elever og voksenelever til CKU Himmerlands to afdelinger i Aars og Arden. Kørslen til og fra de to afdelinger sker for et større opland, som bl.a. dækker Hobro, Fjerritslev, Fårup, Øster Hurup, Hvalpsund og Arden. Kørsel af handicappede børn til dagtilbud omfatter fast kørsel med børn med særlige behov til og fra Specialbørnehaven Mejsevej i Aars. Kørslen til og fra børnehaven dækker størstedelen af kommunen. Asylcenterkørsel dækker over fast kørsel med voksne og børn på Asylcenter Ranum til Farsø Skole, asylskolen i Louns samt indkøbsmuligheder i Løgstør og variabel kørsel til tandlæge, læge, sygehus mm. Ifølge den nuværende kontrakt planlægges og udføres størstedelen af ovenstående kørsel af den pågældende vognmand. Kørslen til og fra CKU s afdeling i Arden planlægges dog af Vesthimmerlands Kommune. Herudover udføres en stor del af asylcenterkørslen af asylcentret i deres egen bus eller bil. Svømmekørsel er ligeledes en lukket kørselsordning for skoleklasser ifm. svømmeundervisning. Kørselsordningen behandles ikke ydereligere i dette projekt. Oversigt over de institutioner, som indgår i de lukkede kørselsordninger, som Vesthimmerlands Kommune i dag selv administrerer. 25

26 Visitering og serviceniveau Visitering til de lukkede kørselsordninger er en myndighedsopgave, som foretages af Vesthimmerlands Kommune. I projektet er det forsøgt at få et overblik over gældende visitationspraksis for den enkelte kørselsordning. Serviceniveauet for kørslen i den enkelte kørselsordning fastlægges ligeledes af Vesthimmerlands Kommune. Serviceniveauet kan bestå af dels generelle serviceparametre for kørslen og dels særlige serviceparametre for den enkelte passager i forbindelse med visiteringen. Serviceniveauet for kørselsordningerne under NT Flextrafik fastlægges sammen med den ønskede kørselskoordinering. Generelt vil et højt serviceniveau medføre mindre samkørsel og koordinering af kørslen, mens et lavt serviceniveau vil medføre højere kørselskoordinering. Serviceniveauet for de øvrige kørselsordninger fremgår af seneste udbudsmateriale for kørselsordingerne. Flexhandicap For at få bevilget kørsel med Flexhandicap foreskriver visiteringskravene bl.a., at borgeren skal have bevægelsesnedsættelse eller et handicap, herunder være berettiget til et ganghjælpemiddel eller en kørestol, og ikke være i stand til at benytte traditionel kollektiv trafik. Borgeren skal være fyldt 16 år og have et handicap varende længere end 12 måneder. Vesthimmerlands Kommune har oplyst, at der i øjeblikket er visiteret ca. 255 borgere til Flexhandicap. Flexhandicap tilbyder kørsel fra dør til dør og med de generelle servicekrav til kørslen, der er beskrevet i tabellen på s. 27. Den enkelte bruger har årligt ret til 104 ture om året, der finansieres som en kombination af egenbetaling og kommunalt tilskud. Flexlæge For at få bevilget kørsel med Flexlæge foreskriver visiteringskravene bl.a., at borgeren skal modtage pension og ikke være i stand til at benytte offentlig transport. Kørsel til genoptræning er desuden mulig for borgere, der ikke modtager pension, men hvor helbredstilstanden udelukker brugen af traditionel kollektiv trafik. Vesthimmerlands Kommune har oplyst, at der i øjeblikket er visiteret ca. 725 borgere til lægekørsel og ca. 250 borgere til genoptræningskørsel. Flexlæge tilbyder kørsel fra dør til nærmeste indgang ved lægehuset, speciallæge mv. og med de generelle servicekrav til kørslen, der er beskrevet i tabellen på s. 27. Kørslen finansieres af Vesthimmerlands Kommune. Flexskole Visiteringen til Flexskole er baseret på en individuel vurdering af elevens evne til at begå sig i trafikken ud fra færdselsevne, adfærdsmæssige problemer og udviklingsniveau. En elev kan også visiteres til Flexskole grundet trafikfarlige skoleveje, hvis Vesthimmerlands Kommunes fastsatte grænser om maksimal afstand til kollektiv trafik ikke er overholdt, eller hvis anvendelse af bus ikke er en praktisk mulighed til kommunal befordring. Ifølge Vesthimmerlands Kommune er der dag ca. 200 visiterede elever i denne kørselsordning. Flexskole tilbyder kørsel fra dør til nærmeste indgang ved skole, SFO eller aflastningsinstitution og med de generelle servicekrav til kørslen, der er beskrevet i tabellen på s. 27. Kørslen finansieres af Vesthimmerlands Kommune. Dagcenter- og daghjemskørsel Dagcentre er et tilbud til borgere med særlige behov for hjælp til aktivering, pleje, omsorg, socialt samvær eller aflastning, mens daghjem er et særligt tilbud til at hjælpe og støtte hjemmeboende demente borgere og sørge for aflastning til pårørende. En plads på et dagcenter eller daghjem tilbydes efter visitering af ansøgeren. En stor del af de visiterede borgere til dagcentre og daghjem har fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser, og derfor tilbyder Vesthimmerlands Kommune kørsel af borgerne til og fra dagcentret eller daghjemmet efter visitering af ansøgeren. Borgernes vanskeligheder betyder også, at chaufføren ifølge den nuværende kontrakt skal tage generelle hensyn til udførelsen af kørslen. Vesthimmerlands Kommune har oplyst, at der i dag er ca. 110 brugere af denne kørselsordning. Kørselsordningen tilbyder kørsel mellem bopæl og dagcentret eller daghjemmet og med de generelle servicekrav til kørslen, der er beskrevet i tabellen på s. 27. Der er delvis egenbetaling for kørslen til og fra dagcentre og daghjem. 26

27 Kørselsordning Bevilling af kørsel Generelle serviceparametre for kørslen Visitationsstandard Serviceniveaustandard CKU kørsel CKU Himmerland visiterer selv til voksenundervisningen. Mange af vokseneleverne har fysiske, psykiske eller kognitive vanskeligheder. Vesthimmerlands Kommune tilbyder derfor kørsel af elever til og fra voksenundervisning efter visitering af ansøgeren. Der er i dag ca. 14 elever på CKU Himmerlands afdeling i Aars og ca. 40 elever på CKU Himmerlands afdeling i Arden med bopæl i Vesthimmerlands Kommune, som bruger kørselsordningen. Kørselsordningen tilbyder kørsel mellem bopæl og undervisningsinstitutionen og med de generelle servicekrav til kørslen, der er beskrevet i tabellen til højre. Kørslen finansieres af Vesthimmerlands Kommune. Specialbørnehavekørsel Vesthimmerlands Kommune tilbyder kørsel af visiterede børn til og fra specialbørnehaven, såfremt børnenes forældre ikke har mulighed for at aflevere og hente barnet i daginstitution. Børnene i specialbørnehaven har vidtgående fysiske og psykiske handicaps, som betyder, at børnene i stor udstrækning skal transporteres ved solokørsel. Kørselsordningen omfatter i dag 6-8 børn. Kørselsordningen tilbyder kørsel fra dør til dør, dog undtagen ved hjemtransport, hvor kørslen kun sker til kantsten, og med de generelle servicekrav til kørslen, der er beskrevet i tabellen til højre. Kørslen finansieres af Vesthimmerlands Kommune. Asylcenterkørsel Vesthimmerlands Kommune har oplyst, at kørselsordningen i dag omfatter ca. 50 voksne og ca. 50 børn. Kørslen med asylcentrets børn er finansieret af Vesthimmerlands Kommune og Udlændingestyrelsen. Flexlæge (læge/speciallæge) Flexlæge (genoptræning) Flexhandicap Flexskole Dagcenter og daghjemskørsel CKU kørsel Elever som opfylder afstandskrav til kommunal befordring Elever som ikke kan begå sig i trafikken (færdselsevne, adfærdsmæssige problemer og udviklingsniveau) Borgere med fysiske eller kognitive funktionsnedsættelser Voksenelever med fysiske/psykiske/kognitive vanskeligheder Børn med særlige behov og såfremt forældre ikke har mulighed for at bringe og hente barnet i daginstitutionen Specialbørnehavekørsel Borgere der modtager pension og ikke selv er i stand til at komme til nærmeste læge/speciallæge Borgere der modtager pension, der ikke selv er i stand til at komme til genoptræning Borgere der ikke modtager pension, hvor helbredstilstanden udelukker at benytte offentlig transport. Borgere med bevægelsesnedsættelse/handicap, som ikke er i stand til at benytte offentlig transport Kørsel bestilles mindst 2 timer og maks. 14 dage før afgang Afhentning op til 15 min. før afgang Ankomst tidligst 30 min. inden aftale Returkørsel indenfor 30 min. efter aftale Op til 100% omvejskørsel / 20 min. på korte ture Kørsel bestilles mindst 2 timer inden afgang Afhentning op til 15 min. før afgang Ankomst tidligst 30 min. inden aftale Returkørsel indenfor 45 min. efter aftale Op til 100% omvejskørsel / 20 min. på korte ture Køretid maks. 60 min. (90 min. over kommunegrænsen) Ventetiden på skolerne må normalt ikke overstige 60 min. før og 60 min. efter skoletid Køretid maks. 60 min. (90 min. over kommunegrænsen) Asylcenterkørsel Beboere på Asylcenter Ranum Ukendt Ukendt Overordnede krav til bevilling af kørsel samt generelle serviceparametre til kørslen for de enkelte kørselsordninger. * Det må antages, at serviceniveauet følger NT s generelle serviceparametre for variabel kørsel. Ja Ja Ja Ja Nej Ja Nej Nej* Ja Ja Ja Ja Ja 27

28 Anvendelse af kørselsordninger I dette afsnit beskrives den aktuelle anvendelse af de forskellige lukkede kørselsordninger. Nøgletallene for kørselsordningerne under NT Flextrafik er baseret på dataudtræk fra FlexDanmark, mens nøgletallene for kørselsordningerne udenfor NT Flextrafik er meget grove estimater baseret på den forelagte viden og information fra Vesthimmerlands Kommune og bør ikke direkte sammenlignes med nøgletal for kørselsordninger under NT Flextrafik. Flexhandicap Øverste tabel på s. 29 viser, at der i 2017 var 175 unikke brugere af Flexhandicap. I 2017 var der godt ture og godt personrejser i denne kørselsordning. Antallet af rejser og personrejser var højere i 2014 og I 2017 var knap 90% af rejserne sam- eller kædekørte rejser. Denne andel har været stigende de senere år. Flexlæge Øverste tabel på s. 29 viser, at at der i 2017 var 754 unikke brugere af Flexlæge. I 2017 var der godt ture og knap personrejser i denne kørselsordning. Antallet af rejser og personrejser har varieret de sidste år og var væsentligt højere i både 2014 og I 2017 var knap 93% af rejserne sam- eller kædekørte rejser. Denne andel har været stigende de senere år. Flexskole Øverste tabel på s. 29 viser, at der i 2017 var 386 unikke brugere af Flexskole. I 2017 var der knap personrejser i denne kørselsordning. Antallet af personrejser har været faldende de senere år. I 2017 var knap 80% af rejserne sam- eller kædekørte rejser. Denne andel er lavere end 2016, men højere end både 2014 og Dagcenter- og daghjemskørsel Kørslen til og fra dagcentrene omfatter mellem en og tre daglige ind- og hjemkørsler, som ligger spredt henover dagen. Kørslen til og fra daghjem omfatter én daglig udkørsel om formiddagen og én daglig hjemkørsel om eftermiddagen. Med udgangspunkt i Vesthimmerlands Kommunes oplysninger om kørselsordningen er det i nederste tabel på s. 29 estimeret, at der foretages godt ture og knap personrejser årligt i denne kørselsordning. CKU kørsel Kørslen til og fra afdelingen i Aars omfatter én fast indkørsel om morgenen og én fast hjemkørsel om eftermiddagen mandag, tirsdag og onsdag samt variabel kørsel af taleelever torsdag og fredag. Kørslen til afdelingen i Arden omfatter én fast indkørsel om morgenen og én fast hjemkørsel tidlig eftermiddag alle hverdage samt variabel kørsel af taleelever alle hverdage. CKU sender lister til vognmanden hver uge, da kørselsbehovet varierer. Med udgangspunkt i Vesthimmerlands Kommunes oplysninger om kørselsordningen er det i nederste tabel på s. 29 estimeret, at der foretages knap ture og godt personrejser årligt i denne kørselsordning. Specialbørnehavekørsel Kørslen omfatter én indkørsel om morgenen og én hjemkørsel om eftermiddagen alle hverdage. Med udgangspunkt i Vesthimmerlands Kommunes oplysninger om kørselsordningen er det i nederste tabel på s. 29 estimeret, at der foretages ca ture og ca tilsvarende personrejser årligt i denne kørselsordning. Asylcenterkørsel Kørslen omfatter en fast ind- og hjemkørsel mellem asylcentret og Louns alle hverdage undtagen torsdag samt en fast ud- og hjemkørsel mellem asylcentret og Farsø Skole alle hverdage. Der er desuden en fast ind- og hjemkørsel mellem asylcentret og Løgstør hver torsdag. Herudover er der variabel kørsel efter behov til tandlæge, læge, sygehus mv. Med udgangspunkt i Vesthimmerlands Kommunes oplysninger om kørselsordningen er det i nederste tabel på s. 29 estimeret, at der foretages ca. 800 ture og ca personrejser årligt i denne kørselsordning. Potentiale Der vurderes at være flere effektiviseringspotentialer i relation til de lukkede kørselsordninger, herunder: Opdatering af visiteringsprocedurer Øget koordinering af kørslen Forbedet styring og overblik over kørselsordningerne 28

29 Nøgletal for kørselsordninger under NT Flextrafik (2017) Unikke brugere Ture Personrejser Sam- eller kædekørte ture Flexhandicap Flexlæge Flexskole ,8% 92,8% 79,8% Nøgletal for kørselsordninger under NT Flextrafik i Nøgletal for kørselsordninger udenfor NT Flextrafik (2017) Unikke brugere Ture Personrejser Dagcenter- og daghjemskørsel CKU kørsel Specialbørnehavekørsel Asylcenterkørsel * ** ** ** ** Nøgletal for kørselsordninger udenfor NT Flextrafik i Estimaterne er baseret på oplysninger fra Vesthimmerlands Kommune. * Det samlede antal unikke brugere er knap heraf 54 med bopæl i Vesthimmerlands Kommune. **Variabel kørsel er ikke inkluderet. Udvikling i antal rejser og personrejser Udvikling i antal rejser og personrejser Udvikling i antal personrejser Sum af Antal rejser Sum af Antal personrejser Sum af Antal rejser Sum af Antal personrejser FLEXHANDICAP FLEXLÆGE FLEXSKOLE Udvikling i sam og kædekørsel Udvikling i sam og kædekørsel Udvikling i sam og kædekørsel 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, ,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, ,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, FLEXHANDICAP FLEXLÆGE FLEXSKOLE Nøgletal fra NT Flextrafik - udvikling i perioden

30 30

31 POTENTIELLE INDSATSER Dette kapitel indeholder en række indsatser, der hver peger på mulige tilpasninger i det kollektive trafiknet i Vesthimmerlands Kommune. 31

32 Tilpasninger i den åbne og lukkede kollektive trafik På baggrund af en bruttoliste med en række forslag til tilpasninger i den åbne kollektive trafik er der peget på indsatser, som skal bidrage til at sikre det rette serviceniveau på lokalruter samt bedre sammenhæng i den kollektive trafik i Vesthimmerlands Kommune. Ligeledes er der på baggrund af en bruttoliste peget på mulige indsatsområder, som kan bidrage til at effektivisere/optimere de lukkede kørselsordninger. Indsatserne præsenteres under 8 overordnede indsatsområder. 1. Hovednet Vest Det er i dag primært tog- og busruter i en nord-sydgående akse, der lever op til ambitionen om timedrift på Det Nordjyske Hovednet. Der er derfor et oplagt potentiale i at udvide betjeningen på ruter i den vestlige del af regionen - herunder Vesthimmerlands Kommune - så denne del får et serviceniveau, der svarer til serviceniveauet i den resterende del af Nordjylland. 2. Større lokalruter Indsatsen omhandler enkelte reduktioner på udvalgte ruter, men generelt at opretholde det varierende serviceniveau på de fem større lokalruter i kommunen. Derudover foreslås driftsudvidelser på enkelte ruter for at sikre god sammenhæng med hovednettet. 3. Telebusruter En styrkelse af korrespondancen mellem telebusruter og hovednettet, hvor det er muligt, vil forbedre sammenhængen i hele det kollektive net uden at øge udgifterne til kollektiv trafik. En ensartning af serviceniveauet på telebusruterne ved at nedlægge ekstra afgange med meget få kunder, giver et mindre besparelsespotentiale. Det kan i enkelte tilfælde påvirke muligheden for frit skolevalg. 4. Flextur En takstnedsættelse til 4 kr./km vil gøre Flextur mere attraktivt og kan overvejes som et tiltag sammen med reduktion i antallet af afgange på lokal- og telebusruter. Der er en besparelsespotentiale ved en takstforøgelse til 8,5 kr./km. En takstforøgelse kan samtidig være med til at gøre Plustur mere attraktiv for kunderne. 5. Visitering til Flexskole Indsatsen omhandler en gennemgang og opdatering af standarden for visiteringspraksis til kørsel til specialundervisning med henblik på at sikre visitering til rette niveau, hvilket erfaringsmæssigt vil reducere udgifterne til kørsel med specialklasseelever. 6. Mere koordineret kørsel under NT Flextrafik Indsatsen skal muliggøre, at der på sigt kan sikres mere koordineret kørsel under NT Flextrafik ved at afstemme kontraktlængderne på de kørselsordninger, som ligger udenfor NT Flextrafik, med de nye kontrakter under Flexskole. Især dagcenter- og daghjemskørsel egner sig godt til NT Flextrafik. 7. Forankring af kommunale kørselsordninger Indsatsen omhandler bedre styring af omkostninger, serviceniveau og overholdelse af lovkrav på de kommunale kørselsområder ved etablering af en styregruppe for kommunale kørselsordninger. 8. Visitations- og serviceniveau Indsatsen omhandler gennemførelse af en proces med henblik på at opdatere/udarbejde faste standarder og procedurer for visitation og serviceniveau for alle lukkede kørselsordninger. 32

33 Implementering Implementering af indsatser De foreslåede indsatser har forskellig impementeringshorisont. Indsats 1 er allerede politisk vedtaget og implementeres til køreplanskift i august Indsats 2 og 3 anbefales implementeret til køreplanskift i august En eventuel ændring af Flexturstaksten i indsats 4 bør ske i forbindelse med køreplanskift i august Indsats 5, 6, 7 og 8 kan gennemføres løbende, men anbefales senest gennemført inden næste udbud af kommunale kørselsordninger udenfor NT Flextrafik med kørselsstart i De 8 indsatser kan implementeres eller gennemføres på forskellige tidspunkter som anvist ovenfor. 33

34 Indsats 1: Hovednet Vest Indsats Indsatsen omhandler at implementere og afprøve det besluttede serviceniveau for Det Nordjyske Hovednet i den vestlige del af Nordjylland gennem et 3-årigt forsøgsprojekt i samarbejde med Region Nordjylland og Jammerbugt, Thisted, Morsø og Vesthimmerlands Kommuner. Vesthimmerlands Kommune har politisk besluttet at indgå i forsøgsprojektet, som bl.a. skal sikre bedre regional og lokal busbetjening i kommunen og bedre sammenhæng med nabokommuner og i regionen som helhed. Resultat Det er i dag primært tog- og busruter i en nord-sydgående akse, der lever op til ambitionen om timedrift på Det Nordjyske Hovednet. Der er derfor et oplagt potentiale i at udvide betjeningen på ruter i den vestlige del af regionen, så denne del får et serviceniveau, der svarer til serviceniveauet i den resterende del af Nordjylland. Resultatet af denne indsats er konkret en opgradering af betjeningen til timedrift alle dage inkl. aften og weekend i korridorerne, som omfatter ruterne 50/950X, 52/960X, 57 og 951X. Potentialer En opgradering af betjeningen på ruterne i hovednettet i Vesthimmerlands Kommune forventes især at bidrage til: Større oplevet mobilitet i hverdagslivet blandt borgerne i Vesthimmerlands Kommune Flere passagerer i den kollektive trafik Flere rejser med Plustur Øget bosætning i Vesthimmerlands Kommune I løbet af projektperioden tager projektets parter stilling til, om det styrkede hovednet skal implementeres endeligt, eller om der efter projektes afslutning skal vendes tilbage til det oprindelige serviceniveau på driften. Økonomi Vesthimmerlands Kommune har i forbindelse med budget 2019 afsat 1,1 mio. kr. til forsøgsprojektet fordelt på 0,275 mio. kr. i 2019, 2020, 2021 og De resterende 0,32 mio. kr. til forsøgsprojektet skal findes ved gennemførelse af indsatser, som er udpeget i dette projekt. Efter forsøgsprojektets ophør, og såfremt det besluttes at driften skal fortsætte helt eller delvist efter projektet, skal der laves en permenent model for finansieringen. 34

35 Skagen Hirtshals Hjørring Sindal Frederikshavn Løkken Vrå Østervrå Sæby Hanstholm Thisted Fjerritslev Løgstør Brovst Pandrup Aabybro Brønderslev Vadum Aalborg Svenstrup Nibe Hjallerup Dronninglund Asaa Vodskov Vester Hassing Klarup Hals Storvorde Gistrup Hanstholm Thisted Fjerritslev Løgstør Pandrup Aabybro Brovst Det Nordjyske Hovednet Det Nordjyske Hovednet Det Lokale Net Hurup Nykøbing Farsø Aalestrup Aars Støvring Arden Skørping Terndrup Hadsund Status 2018 Hovednet med timesdrift Hovednet i øvrigt Lokalnet Hurup Nykøbing Farsø Aalestrup Aars Bystørrelser Indbyggertal Byer Byer Byer Byer Hobro Mariager Status for Det Nordjyske Hovednet i 2018 med angivelse af de korridorer der lever op til serviceniveauet med timedrift alle dage. Med styrkelsen af Det nordjyske Hovednet i Vest skabes en sammenhængende region, og forudsætningerne for at skabe og fastholde bosætning og væskt i de deltagende kommuner øges. 35

36 Indsats 2: Større lokalruter Indsats Indsatsen omhandler enkelte reduktioner på udvalgte ruter, men generelt at opretholde det varierende serviceniveau på de fem større lokalruter i kommunen. Derudover foreslås driftsudvidelser på enkelte ruter for at sikre god sammenhæng med hovednettet. Det tilstræbes desuden, at der på alle lokalbusruter sikres gode korrespondancer med tog, regionalruter og øvrige lokalruter, hvor det er muligt. Resultat I projektet er det vurderet, at betjeningen på rute 111 bør udvides med en ekstra afgang målrettet uddannelsessøgende på hverdage og to ekstra afgange i weekenden med henblik på at forbedre sammenhængen i det kollektive net. Ruten sikrer forbindelse mellem fire af kommunens fem største byer og betjener et større geografisk område i den vestlige del af kommunen, som ikke har direkte adgang til hovednettet. Udvidelsen består i en forbedret betjening mellem Løgstør og Farsø i weekenden med korrespondance til regionale ruter i de to byer. Der er mulighed for at indsætte en ekstra morgentur på rute 112 mellem Aars og Farsø på hverdage i sommerperioden ved at lave mindre justeringer i betjeningen af korridoren Aars-Vognsild-Farsø-Strandby på rute 112 i samspil med betjening på telebusruterne 522 og 523: 112: Afg. kl Farsø - Strandby - Farsø nedlægges. Farsø Skole kan benytte rute Afg. fra Aars kl starter ved Busterminalen i stedet for erhvervsskoler. Andre ruter kan tages til busterminalen (rute 52 eller 111). Afgangen køres fremadrettet af bussen fra rute : Afg. kl fra Farsø til Strandby nedlægges. 522: Afg. kl fra Strandby afkortes, så Risgårde og Farsø Camping ikke betjenes. Rute 523: Betjening af Østerbølle Hede området udgår tidlig morgen og eftermiddag og erstattes af en morgentur Østrup - Farsø. Herudover kan det overvejes at nedlægge aftenafgangen fra Aars kl på rute 113, hvor der typisk kun er 2-3 kunder på denne afgang. Nedlæggelsen af afgangen skal ske i overensstemmelse med Rebild Kommune. Der anbefales ingen reduktioner på ruterne 68 og 110, som er vigtige ruter for især uddannelsessøgende. Ruterne har i dag god korrespondance med regionale ruter i henholdsvis Gedsted, Aalestrup og Vegger, som giver de uddannelsessøgende adgang til og fra byer som Aars, Farsø, Nibe, Viborg og Aalborg. En reduktion af betjeningsomfanget vil forringe sammenhængen i det kollektive net mellem rute 68 og 110 og de øvrige større byer. Byrådet har desuden i 2018 vedtaget, at betjeningen på rute 110 skal udvides i 2019 med direkte afgange mellem Aars og Nibe. Potentialer og konsekvenser Udvidelserne på rute 111 sikrer en forbedret betjening mellem Aars og Ranum på hverdage samt mellem Løgstør og Farsø i weekenden. Samtidig forbedres adgangen til hovednettet for et større geografisk opland i den vestlige del af kommunen, hvilket kan være med til at tiltrække flere kunder på denne rute. Udvidelsen på rute 112 sikrer forbedret morgenbetjening på hverdage i sommerperioden i korridoren mellem Aars og Farsø. En satsning på bedre korrespondancer med de regionale ruter vil kunne tiltrække flere kunder i bussern og give et mere sammenhængende kollektivt trafiktilbud i de tidsrum, hvor flest kunder benytter busserne. De mindre betjeningsmæssige ændringer på ruterne 112, 113 samt 522 og 523 vil ifølge seneste tællinger berøre ca. 27 kunder pr. uge, svarende til ca kunder pr. år. Kunderne vil i stedet kunne anvende Flextur og Plustur. Et eksempel på anvendelsen af Plustur fremgår af s. 38. Økonomi Udvidelserne på rute 111 og 112 vil medføre en årlig merudgift på ca kr. Ved at gennemgøre de mindre betjeningsmæssige ændringer på ruterne 112, 113 samt 522 og 523, vil der årligt kunne spares ca kr. Implementeres hele indsatsen, vil det medføre en årlig merudgift for Vesthimmerlands Kommune på ca kr. 36

37 182 v 115 mod Fje rritsle 126 Ullerup Aggersund Løgstør 95 mod 950X rg Aalbo Skarp Salling Ravnstrup Lendrup Strand Vindblæs 950X Vegger Flejsborg 110 Vester Hornum Trend Hyllebjerg 14 Blære Gunderup Hvorvarp 99 Ertebølle Myrhøj 120 Strandby 91 Farsø Gundestrup 951X X 112 Morum Gislum ro 112 ob dh mo 523 Fandrup Giver Havbro Grønnerup Astrup Aars 521 Fredbjerg 110 Troelstrup Hornum Skivum or g Overlade m 544 lb Gatten Aa 521 d mo org Aalb od 544 Munksjørup 111 Gundersted Vilsted Ranum Rønbjerg Havn Borup Livø Næsby Indsatsen omfatter udvidelse af betjeningen på rute 111 og 112 samt reduktion af betjeningen på rute 112, 113 samt 522 og 523. Disse ruter fremgår af kortet til højre. Vognsild Stistrup X 520 Fovlum 523 Østrup Ullits Vesterbølle Gl. Ullits Knudstrup Østerbølle X 82 Testrup Guldager

38 Indsats 3: Telebusruter Indsats Indsatsen omhandler en ensartning af serviceniveauet på telebusruterne ved at nedlægge ekstra afgange med meget få kunder samt udvidelse af betjeningen på en enkelt telebusrute for at forbedre betjeningen af et område i Løgstør. Det tilstræbes desuden, at der på alle telebusruterne sikres gode korrespondancer med tog, regionalruter og øvrige lokalruter, hvor det er muligt. Resultat Fælles for alle telebusserne er, at køreplanerne er tilrettelagt efter skoledistrikt og folkeskolernes mødetider i det enkelte distrikt. De fleste telebusruter har 1 indkørsel og 3 hjemkørsler. Nogle telebusruter har dog ekstra afgange som følge af betjening udenfor skoledistriktet, betjening af friskoler eller betjening af 10. klassecenter eller ungdomsuddannelser efter kl. 15 i Aars. Kigges på passagertællingerne for de ekstra afgange på disse ruter, er benyttelsen ifølge passagertællingerne fra 2017 meget begrænset. Resultatet af denne indsats er at ændre følgende afgange med meget få kunder: 520: Nedlægge afg. fra Ullits Skole kl : Nedlægge afg. kl samt eftermiddagsture til/fra Hornum Skole 530/531: Undlade betjening af Havbrovej på morngen- og eftermiddagsture 530: Reducere afg. Blære Friskole kl til to hverdage (hvoraf den ene er fredag) 531: Nedlægge morgentur til/fra Blære Friskole samt afg. kl fra Blære Friskole : Sammenlægning af to afgange efter kl Det foreslås desuden at udvide ruteforløbet på rute 541, så virksomhederne på Danmarksvej i Løgstør fremover tilbydes 3 daglige afgange på hverdage. Tilsvarende foreslås et rutefoløb via Over Aggersund på den ene vej mellem Ullerup og Aggersund. Potentialer og konsekvenser En satsning på bedre korrespondancer med tog, regionalruter og større lokalruter i dagtimerne vil kunne give et mere sammenhængende kollektivt trafiktilbud. Ændringerne i korrespondancer kan give anledning til ønsker om ændrede ringetider på skolerne. De afgange, der foreslås nedlagt, vil ifølge seneste tællinger samlet set berøre ca. 95 kunder pr. uge, svarende til ca kunder pr. år. Kunderne vil i stedet kunne anvende Flextur og i mindre grad Plustur. Til højre ses et eksempel på, hvordan Plustur kan benyttes som erstatning for en af de telebusafgange, der foreslås nedlagt. Ændringerne kan desuden i enkelte tilfælde påvirke muligheden for frit skolevalg. Økonomi Såfremt de foreslåede ændringer gennemføres, vil det medføre en årlig besparelse for Vesthimmerlands Kommune på ca kr. Eksempel på anvendelse af Plustur i stedet for telebus En handelsgymnasieelev med bopæl på Vester Hornumvej ved Flejsborg har i dag mulighed for at benytte bus på rejsen hjem fra erhvervsskolerne i Aars efter udringning fra sidste lektion kl. 16. Turen starter ved gymnasiet kl og slutter ved bopælen ved Flejsborg kl , med en samlet rejsetid på 46 minutter. Undervejs har eleven benyttet rute 111 og rute 521 med et skift undervejs: Såfremt afgangen kl på rute 521 nedlægges, vil eleven i stedet kunne benytte rute 57 fra Aars til Hornum og herfra tage en Plustur hjem til bopælen. Den samlede rejsetid vil være på 52 minutter og omfatter ligeledes et skift undervejs: Plusturen fra Hornum til Flejsborg tilbydes som mulighed på alle afgange med rute 57 mellem Aars og Hornum, men kører kun, hvis turen er bestilt.

39 Fjerrit slev 115 Ullerup mod Aggersund Løgstør 95 mod 950X rg Aalbo Skarp Salling Ravnstrup Lendrup Strand Vindblæs 950X 111 d mo org Aalb 110 Gatten Vegger Flejsborg Overlade Vester Hornum Trend Hyllebjerg Skivum Blære Gunderup 522 Hvorvarp 99 Ertebølle Myrhøj 120 Strandby 91 Farsø X 112 Morum Gislum 12 ob 112 dh mo Fandrup Gundestrup 951X 523 Grønnerup Giver Havbro ro 121 Astrup Aars 521 Fredbjerg 110 Troelstrup Hornum m 544 Aa 521 od Munksjørup 111 Gundersted Vilsted 544 Ranum Rønbjerg Havn Borup Livø Næsby Vognsild Stistrup Ullits 551 Louns Alstrup Østerbølle 68 Testrup Aalestrup 551 Gedsted X Indsatsen omfatter udvidelse af betjeningen på rute 541 samt reduktion af betjeningen på rute 520, 521, 530, 531 samt Disse ruter fremgår af kortet til højre Knudstrup Vesterbølle Gl. Ullits 960X X Fjelsø 68 Guldager 552 Simested Torup 68 Vibo rg ro steb ive/hol mod Sk rg mod Vibo mod Hvalpsund X 520 Fovlum 523 Østrup mod Viborg

40 Indsats 4: Flextur Indsats Indsatsen omfatter en mulig regulering af flexturstaksten Vesthimmerlands Kommune. Resultat I 2018 er taksten 5 kr./km i Vesthimmerlands Kommune. Taksten bliver i januar 2019 reguleret til 5,5 kr./km. Resultatet af denne indsats er en eventuel reduktion eller øgning af flexturstaksten. Ved en reduktion af flexturstaksten til 4 kr./km vil kundens egenbetaling blive reduceret. Omvendt vil kundens egenbetaling blive forøget ved en øgning af flexturstaksten til 8,5 kr./km. Potentialer og konsekvenser En takstnedsættelse i Vesthimmerlands Kommune vil gøre Flextur til et mere attraktivt produkt og kan overvejes som et tiltag sammen med reduktion i antallet af afgange på lokal- og telebusruter. Omvendt vil en takstforøgelse i Vesthimmerlands Kommune være med til at gøre Plustur mere attraktiv for kunderne. En takstforøgelse kan ligeledes være med til at bremse den øgede anvendelse af Flextur, som siden 2014 har øget Vesthimmerlands Kommunes udgift til Flextur fra knap 0,3 mio. kr. til ca. 0,75 mio kr. I denne periode er antallet af ture foretaget med Flextur øget med knap 60% fra knap ture i 2014 til godt ture i Økonomi En takstreduktion til 4 kr./km i Vesthimmerlands Kommune vil medføre en skønnet årlig merudgift på maks kr. En takstforøgelse til 8,5 kr./km i Vesthimmerlands Kommune vil medføre en skønnet årlig besparelse på min kr. Vælger Vesthimmerlands Kommune at fastholde de nuværende takstniveauer, forventer NT, at takstreguleringen fra januar 2019 i sig selv vil give en mindre besparelse. 40

41 Indsats 5: Visitering til Flexskole Indsats Indsatsen omhandler en gennemgang og opdatering af standarden for visiteringspraksis til kørsel til specialundervisning med henblik på at sikre visitering til rette niveau. Resultat Gennemgangen af de lukkede kørselsordninger i forbindelse med dette projekt har vist, at kørsel til specialklasseundervisning er den kørselsordning med de største udgifter for Vesthimmerlands Kommune. Indsatsen omfatter derfor en opdatering af kommunens standard for visiteringspraksis til kørsel til specialundervisning, herunder at man: I visitationen har maksimalt fokus på elevernes ressourcer og mulighed for at udvikle færdigheder, som reducerer antallet af visiterede elever og solokørsler. Benytter faste og nedskrevne procedurer for visitationen med brug af samtaleskemaer, særligt i forbindelse med opfølgning på kørselsbehov. Sikrer at der jævnligt følges op på kørselsbehovet. Gennemfører dialog med de skoler i Vesthimmerlands Kommune, som har visiterede elever - med Farsø Skole som det gode eksempel Udarbejder et bustræningsprogram. Overvejer hvorvidt der kunne være et potentiale i at implementere opsamlingsruter til ældre elever med fuld førlighed. Potentialer og konsekvenser Vesthimmerlands Kommune har allerede i dag faste procedurer for visitering og revisitering til kørsel til specialklasseundervisning, hvor der er fokus på først at tilbyde taxaordning, når alle muligheder for egen befordring er afsøgt. Ligledes tilbydes solokørsel i praksis først, når alternativet er, at eleven ikke kommer i skole. Et større fokus på opfølgning på kørselsbehovet løbende - f.eks. hvert kvartal eller halve år - og ved revisitering bør dog sikre løbende visitering til rette niveau, hvilket på sigt bør medføre en reduktion i udgifterne til kørsel med specialklasselever. Det er alene kørestolsbrugere, som automatisk bliver genvisiteret til specialklassekørsel. Løbende individuelle vurderinger af de øvrige visiterede elever - under hensyntagen til lovgivningen og elevernes forskellige diagnoser - som inkluderer en vurdering af de mulige åbne busforbindelser, barnets alder og modenhed samt hvorvidt der er positiv udvikling i skoletilbuddet, bør kunne sikre det rette antal visiterede elever samtidig med, at der tages hensyn til den enkelte elev. Ved at udarbejde et bustræningsprogram og i højere grad praktisere bustræning, hvor skolerne kan, når det er relevant, tilbyde eleven et bustræningskursus og efterfølgende et buskort får Vesthimmerlands Kommune et yderligere værktøj i den løbende vurdering og opfølgning på den enkeltes kørselsbehov. Vesthimmerlands Kommune har tilkendegivet, at der i dag er en god visiteringspraksis på Farsø Skole, hvor man er lykkedes med at få modtagerklassebørn uddannet til at tage almindelig bus. Farsø Skole bør derfor involveres i udarbejdelsen af et bustræningsprogram. Økonomi Gennemførelsen af indsatsen kræver, at der afsættes ressourcer hos Vesthimmerlands Kommune. 41

42 Indsats 6: Mere koordineret kørsel under NT Flextrafik Indsats Indsatsen skal muliggøre, at der på sigt kan sikres mere koordineret kørsel under NT Flextrafik ved at afstemme kontraktlængderne på de kørselsordninger, som ligger udenfor NT Flextrafik, med de nye kontrakter under Flexskole. Især dagcenter- og daghjemskørsel egner sig godt til NT Flextrafik. Resultat Idéen bag NT Flextrafik er at reducere omkostningerne på specialkørslerne gennem kørselskoordinering, serviceoptimering, fælles udbud og stordrift, samtidig med at den enkelte bruger sikres et kørselstilbud tilpasset brugerens behov. Muligheden for koordination og dermed reducerede omkostninger vokser i takt med kørselsmængden. Ved at indføre Flextrafikordningerne i NT har kommuner, region og NT et fællesskab, hvor kommunernes special- og handicapkørsel samt regionens patientbefordring kan koordineres på tværs af kommuner, region og ikke mindst kommunale fagforvaltninger. Dagcenter- og daghjemskørslen i Vesthimmerlands Kommune egner sig godt til NT Flextrafik. Brugerne af kørselsordningen kan samkøres, og tidspunkterne for ankomst og hjemkørsel i dagcenter- og daghjemskørslen muliggør en god koordinering af kørslen med specialklassekørslen i Flexskole, som kan være med til sikre høj kørselsvolumen i de udbudte pakker og dermed gode priser ved udførelse af kørslen i NT Flextrafik. Der er dog netop gennemført udbud på Vesthimmerlands Kommunes skolekørsel med en fireårig kontrakt for at sikre bedst mulig økonomi. Da det samtidig vil medføre ændrede krav til vogntype og -størrelse, bør skole- samt dagcenter- og daghjemskørslen først udbydes samlet i 2022 med kørselsstart fra I første omgang skal det sikres, at kontraktlængden ved næste udbud af kørselsordningerne udenfor NT Flextrafik varer til 2023, så der efterfølgende er mulighed for at lave et fælles udbud af dagcenter- og daghjemskørslen sammen med Flexskole. I løbet af næste kontraktperiode for kørselsordningerne udenfor NT Flextrafik skal det afklares, hvorvidt dagcenter- og daghjemskørslen skal lægges under NT Flextrafik. Potentialer og konsekvenser Ved at lægge dagcenter- og daghjemskørsel under NT Flextrafik bør der samlet set kunne opnås besparelser i kørselsordningerne under NT Flextrafik, idet det samlede kørselsvolumen øges og det i højere grad bliver muligt at lave attraktive pakker med specialklassekørsel og dagcenter- og daghjemskørsel. Hvis dagcenter- og daghjemskørslen lægges under NT Flextrafik, kan det medføre et behov for at afsætte flere ressourcer til planlægning af kørslen hos Vesthimmerlands Kommune. Der må ligeledes forventes et behov for at tilpasse aktivitetstider på dagcentre og evt. kigge på ringetider på skoler. Økonomi Der er i forbindelse med dette projekt estimeret en gennemsnitlig opertørudgift på ca. 140 kr. pr. personrejse baseret på operatørudgifter på rejser udført i flextrafikken i perioden januar-oktober 2018 af samme type kørsel som den, der udføres med borgere til dagcentre i Vesthimmerlands Kommune. Hertil vil der være en mindre administrationsudgift. 42

43 Indsats 7: Forankring af kommunale kørselsordninger Indsats Indsatsen omhandler bedre styring af omkostninger, serviceniveau og overholdelse af lovkrav på de kommunale kørselsområder ved etablering af en styregruppe for kommunale kørselsordninger. Resultat Gennemgangen af de kommunale kørselsordninger i Vesthimmerlands Kommune har vist, at opgaver vedr. visitering, planlægning og afregning af kørslen i dag er fordelt over flere medarbejdere, afdelinger og forvaltninger i Vesthimmerlands Kommune. Etablering af en styringsenhed - en styregruppe for kommunale kørselsordninger - kan bidrage til at få det fornødne overblik over alle kørselsordninger. Potentialer og konsekvenser Et godt overblik over samtlige kommunale kørselsordninger - både hvad angår visitering, serviceniveau, planlægning og økonomi - udgør et solidt grundlag til på sigt at kunne reducere de samlede udgifter forbundet med de kommunale kørselsordninger. Økonomi Gennemførelsen af indsatsen kræver, at der afsættes ressourcer hos Vesthimmerlands Kommune. En styregruppes ansvarsområde vil typisk være at sikre den løbende dialog med de budget- og visitationsansvarlige og koordineret opfølgning på økonomi og kvalitet, mens øvrige opgaver som opdatering af kvalitetsstandarder og procedurer, planlægning af kørslen samt udarbejdelse af udbud ligger decentralt. 43

44 Indsats 8: Visitations- og serviceniveau Indsats Indsatsen omhandler gennemførelse af en proces med henblik på at opdatere/udarbejde faste standarder og procedurer for visitation og serviceniveau for alle lukkede kørselsordninger. Resultat Screeningen af de lukkede kørselsordninger viser, at Vesthimmerlands Kommune ikke fuldt ud følger standarder for visitation og serviceniveau for alle lukkede kørselsordninger. En visitationsstandard skal fastlægge kommunens ønskede serviceniveau for visitering til kørselsordningen og bør beskrive den interne procedure for: Visitation til kørselsordningen Bestilling af kørsel eller udbetaling af godtgørelse Opfølgning på bevilling af kørsel, herunder frekvensen for revisitering mm. Evt. budgetopfølgning. En serviceniveaustandard skal fastlægge kommunens ønskede serviceniveau for kørslen i den enkelte kørselsordning og bør forholde sig til: Standard serviceparametre som krav til transporttid, omvejskørsel samt afleverings- og afhentningstidspunkt. Eventuelle særlige serviceparametre, herunder eksempelvis solokørsel, forsædekørsel eller direkte kørsel samt chaufførkompetencer, bilstørrelser mv. Potentialer og konsekvenser Faste standarder og procedurer for visitation og serviceniveau kan sammen med en administrativ styringspraksis hjælpe med at sikre den rette visitering til kørselsordningen og det rette serviceniveau for kørslen, hvilket erfaringsmæssigt vil medføre besparelser. Økonomi Gennemførelsen af indsatsen kræver, at der afsættes af ressourcer hos Vesthimmerlands Kommune. 44

45 Økonomi Samlet økonomi vedr. den åbne kollektiv trafik De foreslåede indsatser omfatter samlet set besparelser på op til godt 0,3 mio. kr. pr. køreplanår for den åbne kollektive trafik med virkning fra køreplanskift i august Skemaet nedenfor viser de estimerede økonomiske konsekvenser af indsats 2-4. Vesthimmerlands Kommunes finansiering af indsats 1 er allerede politisk vedtaget, mens indsats 5-8 ikke direkte har en økonomisk konsekvens. Indsatserne skal sikre den resterende del af Vesthimmerlands Kommunes finansiering til Hovednet Vest på 0,32 mio. kr. fordelt over forsøgsprojektets fire budgetår og samtidig sikre, at Vesthimmerlands Kommunes overholder budgettet for kollektiv trafik i 2019, som er nærmere beskrevet i bilag 3. Rute Beskrivelse Timer /år Udgiftsændring kr/år Passagerer/ dag Passagerer/ år Indtægtsændring kr/år De estimerede økonomiske konsekvenser af indsats 2-4 under forudsætning af, at der ikke skal betales økonomisk kompensation til entreprenører. Nettobesparelse kr/år 111 Ekstra eftermiddagshjemkørsel Aars Vilsted Ranum (ekspres efter 14) /522/523 Mindre betjeningsmæssige ændringer se indsats Undlade betjening fredage, Aars Ravnkilde kl ekstra weekendture mellem Løgstør og Farsø e 2 runder søndag, Ranum Vilsted Havbro Aars i stedet for Hobro Aars Havbro Ranum Plustur og Flextur Ekstra anvendelse af Plustur og Flextur ordninger ved nedlæggelser Indsats 2 i alt Større ruter Nedlægge sen tur afg (mandag onsdag) Nedlægge sen tur afg (vinterhalvår) Undlade ekstra kørsel ift. Hornum udenfor skoledistrikt (2 eftermiddagsafgange) Undlade ekstra kørsel ift. Overlade udenfor skoledistrikt (3 afgange) Reducere ekstrakørsel ift. Blære friskole afg til to hverdage /531 Undlade ekstrakørsel uden for skoledistrikt (Havbrovej) Undlade ekstrakørsel ift. Blære friskole, morgen afg Undlade ekstrakørsel ift. Blære friskole, afg /542 Sammenlægning af to ture med afgang efter kl "Bybuskørsel" i Løgstør (Danmarksgade) + Over Aggersund Plustur og Flextur Ekstra anvendelse af Plustur og Flextur ordninger ved nedlæggelser Indsats 3 i alt Telebusnettet Indsats 4 Reducere flexturstakst til 4 kr./km Øge flexturstakst til 8,5 kr./km Hovedtotal v/ flexturtakst 4 kr/km Hovedtotal v/ uændret flexturtakst (5,5 kr/km) Hovedtotal v/ flexturtakst 8,5 kr/km

46 46

47 BILAG: PROCES OG PLANLÆGNING I dette kapitel beskrives processen og planlægningen af koordineringsprojektet for Vesthimmerlands Kommune. Bilag 1: Faser i koordineringsprojektet Bilag 2: Organisering Bilag 3: Økonomi 47

48 Bilag 1: Faser i koordineringsprojektet Formålet med koordineringsprojektet for Vesthimmerlands Kommune er at pege på mulige tilpasninger i den åbne kollektive trafik, som skal effektivisere og sikre bedre sammenhæng i den kollektive trafik. Formålet er tilsvarende at pege på ulige indsatser, som kan være med itl at effektivisere den lukkede kollektive trafik. teringsplanen indeholder et oplæg til hvorledes hver indsats implementeres i en åbne eller lukkede kollektive trafik. Koordineringsprojektet er bygget op af tre faser. Fase 1: Er en statusbeskrivelse, som tegner rammerne for den åbne og lukkede kollektive trafik i Vesthimmerlands Kommune i dag. Beskrivelsen indeholder dels en gennemgang af de demografiske forhold i kommunen, målgrupperne for den åbne kollektive trafik samt det nuværende åbne kollektive trafiknet i kommunen i dag. Herunder beskrives principperne for det Nordjyske Hovednet og lokalnettet. For de lukkede kollektive trafik beskrives de nuværende kørselsordninger og deres anvendelse. Fase 2: I denne fase udarbejdes et potentialekatalog med en række forslag til ndsatser i dels den åbne kollektive trafik og dels den lukkede kollektive trafik. Potentialekataloget tager afsæt i de gennemførte analyser i statusbeskrivelsen og indeholder et overslag på de økonomiske konskevenser af hver indsats. Fase 3: Er en implementeringsplan med de indsatser fra potentialekataloget, som styregruppen peger på. Implemen- Ovenfor ses de tre faser i koordineringsprojektet. 48

49 Bilag 2: Organisering Koordineringsprojektet for Vesthimmerlands Kommune udarbejdes i et samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune, som er ejer/bestiller af opgaven, og med NT som konsulent. Der er nedsat en styregruppe for projektet: Fra Vesthimmerlands Kommune: Jørgen Hansen, Chef for Drift og Anlæg (projektejer) Per Larsen, Budget og Regnskab (projektleder) Anders Norup, Chef for Skole- og Dagtilbud Per Elb, Ældrechef Fra NT: Signe Korac, Afdelingschef, Trafik og Rådgivning (projektejer) Christopher Holland, Trafik og Rådgivning, Trafik og Rådgivning (projektleder) 49