Betænkning. undervisningen ved institut for syge- og sundhedsple_jersker ved Aarhus :universitet. København

Transkript

1 Betænkning om undervisningen ved institut for syge- og sundhedsple_jersker ved Aarhus :universitet ' I ' afgivet af et af indenrigsministeriet nedsat udvalg København 1964

2 Betænkning om undervisningen ved institut for syge- og sundhedsplejersker ved Aarhus universitet afgivet af et af indenrigsministeriet nedsat udvalg København 1964

3 INDHOLDSFORTEGNELSE l11dled11i11g... Side 11 1 J J. Historiske bemærkninger om kursus ved Aarhus universitet for sundhedsplejersker og for ledende og undervisende sygeplejersker Begrundelsen for udvalgets nedsættelse Resume af betænkningen I. Den 1111være11de udda1111else ved institut for syge og srmdbedspleiersker I. Adgangsbetingelser m. m.... ' Uddannelsens indhold og tilreuelæggelse a. Kursus for ledende sygeplejersker og kursus for undervisende sygeplejersker.. 20 b. Kursus for sundhedsplejersker c. Repetitionskursus for sundhedsplejersker ( 1 md.) og kurserne for psykiatriske sygeplejersker U ½ md.) og for hje=csygeplejersker ( 3 mdr.) samt for ledende syge og sundhedsplejersker ( 2-3 uger) Institutets uddannelseskapacitet Redegørelse for tilgangen til de enkelte kurser samt kursusdeltagernes skolekundskaber og alder ved optagelsen a. Kurserne for ledende og for undervisende sygeplejersker b. Kursus for sundhedsplejersker c. Repetitionskursus for sundhedsplejersker, kursus for psykiatriske sygeplejersker og for hjemmesygeplejersker Afsluttende bemærkninger II. Bebovet for fortsæt1elses11dda1111else m. v J. Det kvalitative behov inden for sundhedsplejen, hjemmesygeplejen og det ledende og undervisende arbejde a. Sundhedsplejerskernes og hjemmesygeplejerskernes arbejde l 0 Opgaver, der er fælles for sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker.. 2. Spædbørnssundhedsplejen Skolesundhedsplejen Kombineret spædbørns- og skolesundhedsplcje Tuberkulosesundhedsplejen Bedriftssundhedsplejen Hjemmesygeplejen Kombination af hjemmesygepleje og sundhedspleje b. Ledende og undervisende opgaver inden for syge- og sundhedsplejen J 0 Den ledende sundhedsplejerske og den ledende hjemmesygeplejerske Forstanderinden ved sygeplejeskolen Sygeplejelærerinden Forstanderinden (oversygeplejersken) ved sygehuset Afdelingssygeplejersken

4 2. Det kvantitative behov inden for sundhcdsplejen, hjemmesygeplejen og det ledende og undervisende arbejde.... a. Det fremtidige behov for sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker Spædbørns- og skolesundhedsplejen Tuberkulosesundhedsplejen Bedriftssundhedsplejen Hjemmesygeplejen Den fremtidige udvikling.... b. Det fremtidige behov for ledere og undervisere inden for sundhedsplejen og sygeplejen Ledende sundhedsplejersker og ledende hjemmesygeplejersker Forstanderinder ved sygeplejeskoler og sygeplejehøjskoler Sygeplejelærerinder 4. forstanderinder (oversygeplejersker) og vice-forstanderinder ( assistenter hos forstanderinden) ved sygehuse og hospirnler for sindslidende Oversygeplejersker ( plejemødre) og afdelingssygeplejersker ved sygehusafdelinger og psykiatriske afdelinger c. Sammendrng 54 III. Bedo111111e/se af dc være11de 11dda1111else ved i11stit11t for syge og s1111dbedsplejersker 58 JV. Fortsættelsesudda1111else og videregående ( bajere) uddannelse for sygeplejersker i Finland, Norge og Sverige Sammendrng V. Forslag til den fremtidige 1111dervisning ved institut for syge- og s1111dbcdsplejersker ved Aarhus universitet AJmindelige bemærkninger Forslagets hovedtræk Undervisningens formål i 1., 2. og 3. del Undervisningens tilrettelæggelse og indhold i 1., 2. og 3. del a. Fag og timefordelingen i 1., 2. og 3. del b. Undervisningsmetoder c. Prøver og eksaminer d. Undervisningsfagene i 1., 2. og 3. del med angivelse af emneindhold Optagelsesbcringelser 6. Uddannelseskapaciteten VI. lnstit11tets organisation, personalebehov og rektorstilling l. Organisation 2. Personalebehov 3. Rektorstillingen Side VIL Overgang til den Il)' ordning 83 VIII. Økonomiske betragt11i11ger Fortegnelse over tabelleme Bilagsfortegnelse

5 FORTEGNELSE OVER TABELLERNE Side 1. Undervisningen ved kursus for ledende sygeplejersker og kursus for undervisende sygeplejersker Undervisningen ved sundhedsplejerskekurset Undervisningen ved repetitionskursus for sundhedsplejersker Undervisningen ved kursus for psykiatriske sygeplejersker Undervisningen ved hjemmesygeplejerskekurset Antal sygeplejersker, optaget i årene /62 på kursus for ledende sygeplejersker, fordelt efter skolekundskaber Antal sygeplejersker, optaget i årene /62 på kursus for undervisende sygeplejersker, fordelt efter skolekundskaber Antal ledende sygeplejersker, optaget i årene /62, fordelt efter alder ved kursets påbegyndelse Antal undervisende sygeplejersker, optaget i årene /62, fordelt efter alder ved kursets påbegyndelse Antal sundhedsplejersker, optaget i årene /62 på kursus for sundhedsplejersker, fordelt efter skolekundskaber Antal sygeplejersker, optaget i årene /62 på kursus for sundhedsplejersker, fordelt efter alder ved kursers påbegyndelse Antal sundhedsplejersker, der i årene 1954/ /62 har gennemgået repetitionskursus, fordelt efter alder ved kursets påbegyndelse Antal psykiatriske sygeplejersker, der i årene 1954/ /62 har gennemgået kursus, fordelt efter skolekundskaber og alder ved kursets p11begyndelse Antal hjemmcsygcplejerskeṛ, der i årene 1954/ /59 har gennemgået suppleringskurset, fordelt efter skolekundskaber og alder ved kursets påbegyndelse Spædbørns- og skolesundhedsplejerskerne, fordelt efter alder ved udgangen af Sundhedsplejerskerne ved tuberkulosestationer, fordelt efter alder ved udgangen af Bedriftssundhedsplejerskerne, fordelt efter alder ved udgangen af Hjemmesygeplejerskerne, fordelt efter alder ved udgangen af De ledende sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker, fordelt efter alder ved udgangen af Forstanderinderne ved sygeplejeskoler og sygeplejehøjskoler, fordelt efter alder ved udgangen af Sygeplejelærerinderne ved sygeplejeskoler, sygeplejehøjskoler og sindssygehospitaler, fordelt efter alder ved udgangen af

6 22. ForstandcrinJerne (oversygeplejerskerne:) ved sygehuse ( 1-H) og sindssygehospitaler ( 11 ), fordelt efter alder ved udgangen af Vicdorsranderinderne ( assistenrerne hos forstanderinden) ved sygehuse, fordelt efter alder ved udgangen af l. Oversygeplejerskerne ( plcjemodrcne) ved sygehusafdelinger og psykiatriske afjelingcr, fon.kit efter alder ved udgangen af AfJclingssygeplcjerskernc vcj sygehusafdelinger og psykiatriske afdelinger, fordelt efter aljer ved udgangen af Behovet for fortsættclscsudd:1nnclsc i de forstkommendc 15 år, beregnet alene p:i grundlag af afgangen inden for de nævnte stillingskategorier som folge af alder (fyldt 65 år) 55 Side 8

7 BILAGSF ORTEGNELSE l. Antal sygeplejersker, optaget og uddannet i årene /62 på kursus ved Aarhus universitet for ledende og for undervisende sygeplejersker Side 2. Sygeplejersker med mellemskoleeksamen og folkeskoleuddannelse, uddannet i årene /59 på kursus for ledende og kursus for undervisende sygeplejersker, fordelt efter yderligere gennemgået uddannelse for optagelsen Antal sygeplejersker, optaget og uddannet i årene /62 på kursus for sundhedsplejersker Sygeplejersker med mellemskoleeksamen og folkeskoleuddannelse, optaget i årene J /59 på kursus for sundhedsplejersker, fordelt efter yderligere gennemgået uddannelse Andet personale end sundhedsplejersker, ansat som medhjælp for skolelæger uden for Kobenhavn ( april 1962) Forstanderinder og sygeplejelærerinder ved sygeplejeskoler og sygeplejehojskoler, fordelt efter alder ved udgangen af Ledende sygeplejersker inden for sygehus- og sindssygevæsenet, fordelt efter alder ved udgangen af Udvalgets skrivelse af 3. marts 1959 til sygehusforeningen i Danmark og Dansk Sygeplejeråd med henstilling om, at der under de da forestående lønforhandlinger som incitament til at tage uddannelse ved institutet søges udvirket en lønordning, hvorefter afdelingssygeplejersker ( og evt. andre ledende sygeplejersker), der har Aarhus kursus, lønnes højere end andre sygeplejersker Redegørelse for tidligere kursusdeltageres besvarelser af udvalgets spørgeskema vedrørende undervisningen ved kursus for ledende og kursus for undervisende sygeplejersker og ved kursus for sundhedsplejersker I 0. Dansk Sygeplejerilds skrivelse af 15. aprij 1959 til institut for syge- og sundhedsplejersker vedrørende uddannelsen af sygeplejelærerinder m. m l 20 l 1. Fortsættelsesuddannelse og videregående - højere - uddannelse for sygeplejersker i Finland, Norge og Sverige Logan, Elizabeth, W.H.O. Nursing Consultant: Revision of the postbasic Nursing school connccted with the university of Aarhus, Denmark

8 Indledning I skrivelser af 6. febwar og 21.marts 1956 gav indenrigsministeriet sin tilslutning til et af bestyrelsen for»kursus ved Aarhus universitet for sundhedsplejersker og for ledende og undervisende sygeplejersker«- nu»institut for syge- og sundhedsplejersker ved Aarhus universitet«- fremsat forslag om nedsættelse af et sagkyndigt udvalg, hvis formål skulle være at undersøge kursets uddannelsesplaner med henblik på en ændring af disse under hensyntagen til den ny sygeplejerskeuddannelse og de senere års udvikling inden for syge- og sundhedsplejen. Udvalget fik følgende sammensætning: Professor, dr. med. Søren L. Ørskov, formand. Professor Ørskov blev afløst af professor, dr. med. A. Stenderup under udvalgsarbejdets sidste del ( de sidste 3 udvalgsmøder), professor, dr. med. Carl Krebs, forstanderinde, frøken Eli Magnussen, sundhedsstyrelsen, formand for Dansk Sygeplejeråd, frøken Maria Madsen, undervisningsleder, frøken Anna Margrethe Bang Christensen, undervisningsleder, frøken Elisabeth Larsen, undervisningsleder, frøken Ellen Margrethe Schrøder. Efter at udvalget havde udarbejdet et betænkningsudkast, der i hovedtræk indeholdt forslag til ændrede uddannelsesplaner for institu tet, blev det vedtaget at rette henvendelse til World Health Organization, Regional Office for Europe, om rådgivende bistand. Miss Elizabeth Logan, associate professor of nursing, McGill University, Canada, har i tiden 6. august til 20. december 1961 som WHO Nursing Consultant - efter drøftelse med institutets undervisningsledere og afdelingslærere samt undervisningsråd - udarbejdet forslag til et detailleret undervisningsprogram, jfr. nærværende betænkning, bilag 12. Udvalget har på grundlag af det således foreliggende materiale udarbejdet sit endelige forslag til en ændret undervisning ved institutet. Udvalget udtrykker sin bedste tak for den af WHO ydede hjælp. Udvalget har afholdt 8 møder. Director ved Florence Nightingale International Foundation, frøken Ellen Broe har deltaget i et af udvalgets indledende møder. De medlemmer af undervisningsrådet, der ikke var medlemmer af udvalget, har deltaget i to afsluttende udvalgsmøder. Som sekretærer for udvalget har virket forstanderinde i sundhedsstyrelsen Maja Foget og ekspeditionssekretær i indenrigsministeriet H. Hermann. Sundhedsplejerskeinspektør i sundhedsstyrelsen Else Bagger har medvirket ved udarbejdelsen af kapitel II ( behovet for sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker). 1. Historiske bemærkninger om kursus ved Aarhus universitet for sundhedsplejersker og for ledende og undervisende sygeplejersker Kursus ved Aarhus universitet for sundhedsplejersker og for ledende og undervisende sygeplejersker blev oprettet 1. februar Senere (1958) ændrede kurset navn til:»institut for syge- og sundhedsplejersker ved Aarhus universitet«. Den umiddelbare anledning til oprettelsen af sundhedsplejerskekurset var vedtagelsen af lov nr. 85 af 31. marts 1937 om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed blandt børn i det første leveår. I henhold til denne lov kunne kommuner ansætte sundhedsplejersker, d.v.s. 11

9 sygeplejersker med en særlig uddannelse i sundhedspleje, med adgang til at få halvdelen af udgifterne ved sundhedsplejerskevirksomheden refunderet af staten. En sådan uddannelse (fortsættelseskursus) var imidlertid også nødvendig for udøvelse af andre former for sundhedspleje end den, der vedrørte det spæde barn. SundJ,edsplejerskekurset blev derfor fra første færd tilrettelagt med henblik på at kvalificere sundhedsplejersker til arbejdet inden for forskellige grene af sundhedsplejen: spædbørns- og skolesundhedsplejen, bedriftssundhedsplejen og tuberkulosestationsarbejdet. Når der foruden uddannelsen af sundhedsplejersker tillige blev etableret fortsættelsesuddannelse til ledende og undervisende sygeplejerskestillinger, skyldtes det, at den stærke udvikling inden for sygehusvæsenets område siden slutningen af 1920erne med ændring af sygehusvæsenets struktur og oprettelsen af centralsygehuse havde medført stærkt stigende krav til sygehuspersonalet. Det blev klart, ar der var et stort behov for en fortsættelsesuddannelse af sygeplejersker til ledende stillinger både inden for administrativt og undervisende arbejde. Siden 1954 er der endvidere blevet afholdt tre kortere kurser, for hvilke der senere vil blive redegjort, et 1 måneds repetitionskursus for sundhedsplejersker, et 3 ½ måneds kursus for psykiatriske sygeplejersker og et 3 måneders suppleringskursus for hjemmesygeplejersker. Sidstnævnte kursus er dog ikke blevet afholdt de sidste 4 år ( siden 1959 ). I januar 1962 og i januar 1963 er der forsøgsvis blevet afholdt et 2-3 ugers kursus i administration for ledende syge- og sundhedsplejersker. Midlerne til institutionens oprettelse og dens drift i de første 4 år blev tilvejebragt ved tilskud fra Rockefeller-fonden og fra danske livsforsikringsselskaber. Fra foråret 1942 har staten afholdt driftsudgifterne. I henl1old til dets vedtægter er institutet en selvejende institution, der virker under Aarhus universitet. Instituter ledes af en bestyrelse, hvis formand er Aarhus universitets rektor eller i hans sted det af universitetsbestyrelsen udpegede medjem, og hvis medlemmer i øvrigt tæller repræsentanter for sundhedsstyrelsen, Århus byråd, lærer- forsamlingen ved Aarhus universitet, lægerådet ved Århus kommunale hospitaler og Dansk Sygeplejeråd. Den økonomiske administration varetages af en regnskabsfører, der tillige virker som bestyrelsens sekretær. Til bistand for bestyrelsen findes et undervisningsråd bestående af det af lærerforsamlingen ved Aarhus universitet udpegede bestyrelsesmedlem som formand, en repræsentant for sundj1cdsstyrelsen og en for Dansk Sygeplejeråd, samt en ledende sygeplejerske og en ledende sundhedsplejerske og de ved institutet ansatte undervisningsledere. Undervisningsrådet deltager i tilrettelæggelsen af institutets undervisningsplan og er rådgivende vedrørende undervisningen, afholdelse af prøver og afsluttende eksaminer. Optagelse af studerende ved institutet foretages af undervisningsrådct efter indstilling af undervisningslederne. Institutets daglige ledelse forestås af tre undervisningsledere - der tillige er medlemmer af undervisningsri\det - i forbindelse med rådets formand. Fra institutets oprettelse og indtil sin <lod ( 1956) var landsretssagfører C. Holst-Knudsen formand for bestyrelsen. 1 ) Han afløstes af rektor ved Aarhus universitet, professor, dr. med. Willy Munck. I de forløbne år har professor, dr. jur. Knud Illum varetaget den økonomiske administration af kurset og professor, dr. med. Søren L. Ørskov har været formand for undervisningsrådet. Professor Ørskov afløstes i 1963 af professor, dr. med. A. Stenderup. Som undervisningslederc blev i sin tid ( 1. januar 19 38) ansat frøken Elisabeth Larsen som leder af sundj1edsplejerskekurset, og frøken Ellen Broc og frøken Ellen Margrethe Schrøder som ledere af kursus for ledende og kursus for undervisende sygeplejersker. I 1951 overgik Ellen Broe til internationalt arbejde og afløstes af frøken Anna Margrethe Bang Christensen, der i nogle år havde været undervisningsassistent. I årene havde kurset kontorer, bibliotek m.m. i en bygning ved Århus kommunehospital, medens undervisningen fandt sted dels i forskellige hospitals auditorier, dels i Aarhus universitets auditorier. ') lflg. de tidligere vedtægter var formanden for bestyrelsen for Aarhus universitet tillige formnnd for institutets bestyrelse. 12

10 En ny periode indledtes ved indvielsen (den 10. maj 1958) af en undervisningsbygning og en kollegiebygning i Vennelystparken, og ved samme lejlighed ændrede kurset som nævnt navn til:»institut for sygeog sundhedsplejersker ved Aarhus universitet«. Opførelsen af undervisningsbygningen blev muliggjort ved et rente- og afdragsfrit Hin fra staten, der som nævnt afholder de med institutets drift forbundne udgifter. Af Rockefeller-fonden blev der ydet et beløb til undervisningsmateriel m.v. Efter i maj 1958 at være flyttet ind i de nye lokaler har institutet nu 7 undervisningslokaler, et bibliotek med læsesal og en mødesal samt 9 kontorer, et ekspeditionslokale og en frokoststue. Midlerne til kollegiebygningen blev tilvejebragt ved en af Dansk Sygeplejeråd foretaget indsamling og et af livsforsikringsselskabet Hafnia ydet lån. De fleste amtskommuner i landet og Københavns kommune har ydet bidrag til kollegiet. Kollegiet har 45 værelser, en mindre dagligstue samt på hver etage et spisekøkken. l. Begrundelsen for udvalgets nedsættelse Institut for syge- og sundhedsplejersker ved Aarhus universitet er et vigtigt led i det danske sundhedsvæsen. Kurset for sundhedsplejersker må normalt gennemgås af enhver sygeplejerske, der ønsker beskæftigelse som sundhedsplejerske. Ligeledes er fortsættelseskursus blevet en forudsætning for ansættelse som forstanderinde og sygeplejelærerinde ved sygeplejeskolerne og må forventes også at blive det for ansættelse som forstanderinde og afdelingssygeplejerske v-ed sygehuse og andre institutioner. Efter indstilling af undervisningsrådet har bestyrelsen fra tid til anden foretaget ændringer i institutets uddannelsesplaner for at bringe disse i overensstemmelse med tidens krav. Den stærke udvikling, der ikke mindst i de senere år er sket inden for lægevidenskaben og syge- og sundhedsplejen - for hvilken der er redegjort i den i 1954 afgivne betænkning om sygeplejerskeuddannelsen (ru. 100 / 19 54) - har medført, at uddannelsen af sygeplejersker er blevet ændret. I medfør af kgl. anordning af 30. januar 1957 om sygeplejerskeuddannelsen består uddannelsen af en grunduddannelse, specialuddannelser og videregående uddannelser. En undersøgelse af institutets uddannelsesplaner med henblik på omlægning og tilpasning af disse til de ændrede krav var derfor atter nødvendig. Undersøgelsen har ved denne lejlighed måttet foretages i en større sammenhæng end tidligere, idet man har haft for øje den vekselvirkning, der ifølge den kongelige anordning er forudsat at skulle være mellem uddannelsens forskellige led. Indførelsen af den ny grunduddannelse har til følge, at de sygeplejersker, der i fremtiden ønsker fortsat uddannelse ved institutet, og som har gennemgået den ny uddannelse, vil møde med andre faglige forudsætninger end tidligere elever og derfor også med et ændret behov for fortsat uddannelse. Hertil kommer forskellige anmodninger om etablering af nye kurser ved institutet. Jordemødrene har rettet henvendelse til institutet om at få adgang til en undervisning med ledende og undervisende jordemoderstillinger for øje. Under arbejdet i et af sundhedsstyrelsen nedsat udvalg vedrørende specialuddannelse af røntgensygeplejersker, har man konstateret et behov for efteruddannelse af de røntgensygeplejersker, der skal varetage den praktiske del af specialuddannelsen inden for dette felt. Endvidere har der i længere tid foreligget en anmodning fra hjemmesygeplejerskerne om en specialuddannelse ved institutet. 3. Resume af betænkningen Kapitel I. Den nuværende uddannelse ved institut for syge- og sundhedsple;ersker. Institutet har 3 kurser af 9!/2 måneds varighed: for ledende sygeplejersker, for undervisende sygeplejersker og for sundhedsplejersker. Undervisningen er fordelt på et efterårs- og et forårssemester. Januar måned ( for sundhedsplejerskerne tillige april) anvendes til praktik inden for de felter, elevernes uddannelse tager sigte på. I 1954 indførtes der tillige tre kortere kurser: repetitionskursus for sundhedsplejersker ( 1 måned), kursus for psykiatriske sygeplejersker (3!/2 måned) og suppleringskursus for hjemmesygeplejersker ( 3 måneder) og i 1962 forsøgsvis et kursus i administration for ledende syge- og sundhedsplejersker ( 2-3 uger). 13

11 Optagelsesbeti11gelser: Institutet optager kun autoriserede sygeplejersker, der har udøvet sygeplejerskegerning i 2 år, og som er uddannet inden for bestemte sygeplejegrene. Ansøgere i alderen år foretrækkes. Gode skolekundskaber er nødvendige og ved kursus for undervisende sygeplejersker kræves siden 1958 og ved sundhedsplejerskekurset siden 1962 mindst realeksamen. Endvidere tages der hensyn til ansøgernes personlige egenskaber. Ved undervisningens begyndelse afholdes prøver til vejledning om elevernes standpunkt. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse: Kursus for ledende sygeplejersker og kursus for undervisende sygeplejersker omfatter i det væsentlige samme undervisningsfag og adskiller sig fra hinanden alene derved, at nogle fag er valgfri for de ledende; andre er det for de undervisende sygeplejersker; timetallet for undervisning, inkl. demonstration og øvelser, er henholdsvis 692 og 803 ( inkl. valgfri fag). Fagene er dels gruncllæggende og videreførende, f. eks. kemi, fysik, anatomi, fysiologi, hygiejne, sociallovgivning og mentalhygiejne, dels fag, der direkte vedrører den videregående uddannelse, f. eks. undervisningsmetoder og administration. Undervisningen gives i form af forelæsninger, studiekredsarbejde, rundbordssamtaler og fri diskussion i klassen, og i forårssemestret af. holdes der pædagogiske øvelser sideløbende med undervisningen. Kurset slutter med skriftlig og mundtlig eksamen. Sundhedsplejerskekurset: Timetallet for undervisning, demonstrationer og øvelser er 716. Fagene vedrører i hovedsagen emnerne: sundhedsplejerskearbejdet, sundbedsundervisning, arbejdsfysiologi, sundhedspleje samt sygdomsforebyggelse og -behanclling. Der lægges i undervisningen vægt på det sunde og normale og de forhold, der kan fremme en sund udvikling og vækst. Ligesom ved de to fornævnte kurser benyttes der ved sundhedsplejerskekurset alsidige undervisnings- og arbejdsmetoder. Eleverne vejledes individuelt og i små grupper, ligesom der under vejledning afholdes pædagogiske øvelser, delvis med elever udefra. Der afholdes skriftlig eller mundtlig eksamen i nogle fag - som regel ved fagets afslutning - i andre udarbejdes der semesteropgaver (gruppeopgaver), der træder i stedet for eksamen. Efter af slutningen af kurserne får dimittenderne et uddannelsesbevis. Repetitionskurset for sundhedsplejersker ( 118 undervisningstimer) tilsigter at ajourføre sundhedsplejerskernes kundskaber og arbejdsmetoder, og at øge deres forudsætning for at kunne undervise og tilrettelægge den praktiske uddannelse for vordende sundhedsplejersker. Kursus for psykiatriske sygeplejersker ( 323 undervisningstimer, øvelser m.m.), har til formål at uddanne erfarne sindssygeplejersker i undervisning og ledelse af psykiatriske afdelinger. Suppleringskursus for hjemmesygeplejersker ( 271 undervisningstimer, øvelser m.m.) tilsigter at ajourføre hjemmesygeplejerskernes kundskaber og opøve dem i nye behandlingsmetoder, samt forberede dem til at kunne orientere sygeplejeelever i hjemmesygepleje og varetage den praktiske uddannelse af vordende hjemmesygeplejersker. Kursus for ledende syge- og sundhedsplejersker ( 55 undervisningstimer). Dette kursus i administration blev forsøgsvis afholdt i januar 1962 og januar 1963 for syge- og sundhedsplejersker, der tidligere var uddannet ved institutet ( 9 ½ måned) eller havde en tilsvarende uddannelse, efter at man i flere år havde overvejet at etablere et kursus, som skulle kvalificere til forstanderindestillinger og andre højere stillinger inden for syge- og sundhedsplejen. Institutets uddannelseskapacitet. Både kursus for ledende og kursus for undervisende sygeplejersker blev oprindelig beregnet til 15 deltagere årlig og sundhedsplejerskekurset til 20 deltagere, siden forhøjet til ( 1946). Flere af kurserne har ikke haft fuldt elevtal. I de forløbne år ( /62) er i alt uddannet 634 ledende sygeplejersker, 178 undervisende sygeplejersker og 724 sundhedsplejersker eller gennemsnitlig 25 ledende, 7 undervisende sygeplejersker og 29 sundhedsplejersker om året. I de kortere kurser har: 129 sundhedsplejersker deltaget i repetitionskursus, 185 sygeplejersker i kursus for psykiatriske sygeplejersker og 75 hjemmesygeplejersker i suppleringskurset. Det sidstnævnte kursus har på grund af svigtende tilgang ikke været afholdt de sidste 4 år. Kursus i administration for ledende sygeog sundhedsplejersker havde 19 deltagere første gang og 14 anden gang. 14

12 Der redegøres for kursusdeltagernes skolekundskaber og alder ved optagelsen. Ved kursus for ledende sygeplejersker har 59 % af deltagerne i de forløbne år haft mellemskoleeksamen eller folkeskoleuddannelse, det tilsvarende tal er ved kursus for undervisende sygeplejersker 34 % og ved sundhedsplejerskekurset 54 % ; disse har dog alle efter endt skolegang gennemgået yderligere uddannelse på aftenskole, højskole og handelsskole m.m. I de seneste år har de elever, der har realeksamen og studentereksamen, i.midlernid udgjort en stigende andel af deltagerne i kurserne: 39 % af de ledende, 92 % af de undervisende og 61 % af sundhedsplejerskerne. I de forløbne år har der i vidt omfang måttet dispenseres fra aldersbetingelserne år. Af deltagerne i kursus for ledende sygeplejersker har tre fjerdedele været over 32, ved kursus for undervisende sygeplejersker noget under halvdelen og ved sundhedsplejerskekurset ca. en tredjedel. Ved de to sidstnævnte kurser har langt de fleste af deltagerne i de seneste ll.r opfyldt aldersbetingelsen, år. De yngre kursusdeltagere har gennemgående haft større skolekundskaber end de ældre. Optagelsen på kurserne for undervisende sygeplejersker og for sundhedsplejersker er hidtil gerne sket forholdsvis kort efter, at ansøgerne har afsluttet deres sygeplejerskeuddannelse, hvorimod sygeplejerskerne ofte først efter flere års udøvelse af sygeplejerskegerning har søgt optagelse pil. kurset for ledende sygeplejersker. Ved repetitionskurset for sundhedsplejersker har antallet af deltagere på 50 år og derover været stigende, og var gennemsnitlig 25 % ved de sidste tre kurser. Ved kursus for psykiatriske sygeplejersker og suppleringskursus for hjemmesygeplejersker har henholdsvis næsten halvdelen og godt halvdelen af deltagerne i den forløbne tid været 40 år og derover. Ved begge disse kurser havde tallet på deltagere med folkeslfoleuddannelse en stærk overvægt. Hjemmesygeplejerskekurset er ikke blevet afholdt de sidste fire år som følge af manglende tilgang af deltagere, antagelig i forbindelse med utilstrækkelig økonomisk støtte fra hjemmesygeplejerskernes arbejdsgivere. Kapitel II. Behovet for fortsættelsesuddannelse. Der gives en,redegørelse for de forskellige arbejdsopgaver, som uddannelsen ved institutet bør sigte på at kvalificere deltagerne til ( det kvalitative behov) og størrelsen af efterspørgslen pil. sygeplejersker med fortsættelsesuddannelse ( det kvantitative behov). Sundhedsplejerskernes arbejde vedrører sunde mennesker, fortrinsvis inden for nærmeæ afgrænsede aldersklasser, arbejdet foregår normalt i hjemmet, men for skole-, tuberkulose- og bedriftssundhedsplejens vedkommende tillige i forskellige institutioner (skole, tuberkulosestation m.v.). Hjemmesygeple;erskens arbejde er plejen i hjemmene af syge i alle aldre. Nogle opgaver er fælles for sundhedsplejersket og hjemmesygeplejersker: forebyggende sundbedsvejledning og visse sygeplejemæssige opgaver, f. eks. observation af helbredstilstanden hos sunde og syge, som sygeplejerskerne i deres arbejde fll.r kontakt med; undervisning af sygeplejeelever, vordende sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker og indsamling af statistiske oplysninger og journalføring. Der gives en omtale af det arbejde, der udføres inden for sundhedspleiens forskellige grene og hiemmesygeplejen: spædbørnssundhedsplejen, skolesundhedsplejen, kombineret spædbørns- og skolesundhedspleje, tuberkulosesundhedsplejen, bedriftssundhedsplejen, hjemmesygeplejen samt af forsøgene med kombination af hjemmesygepleje og sundhedspleje. Ledende og undervisende opgaver inden for syge- og sundhedsplejen, Herunder fortælles om det arbejde, der påhviler den ledende sundhedsplejerske, den ledende hjemmesygeplejerske, forstanderinden ved sygeplejeskolen, sygeplejelærerinden, forstanderinden (oversygeplejersken) ved sygehuset og afdelingssygeplejersken. TJdvalget finder, at der som hidtil bør være en fortsættelsesuddannelse for sundhedsplejersker, afdelingssygeplejersker og sygeplejelærerinder. Endvidere bør der være videregående - højere - uddannelse for ledende sundhedsplejersker, ledende hjemmesygeplejersker og forstanderinder ved sygehuse og sygeplejeskoler og fortsættelsesuddannelse fov hjemmesygeplejersker. Udvalget har ikke ment at burde tage stilling til spørgsmålet om eventuel fortsættelsesuddannelse ( special- 15

13 uddannelse) inden for andre grene af sygeplejen. Behovet for sygeplejersker med fortsættelsesuddannelse ( det kvantitative behov): Ifølge Dansk Sygeplejeråds medlemskartotek fandtes der ved udgangen af sygeplejersker i virksomhed her i landet, fordelt som 750 sundhedsplejersker, hjemmesygeplejersker, sygeplejersker ved sygehuse, hospitaler for sindslidende og andre institutioner, timelønnede sygeplejersker, 501 sygeplejersker ved alderdomshjem, 188 ved børneinstitutioner og 267 ved klinikker og private lægekonsultationer. Udvalget giver en belysning af hvor mange sygeplejersker, der må antages at skulle uddannes ved institutet i de kommende år. Ud fra en undersøgelse af sygeplejerskernes aldersfordeling opgøres den forventede afgang af sygeplejersker i de kommende 15 år, og på grundlag heraf og andre forhold er anslået efterspørgslen på sygeplejersker med fortsættelsesuddannelse. Efter beregningen er der i den kommende 15-års periode brug for gennemsnitlig 34 hjemmesygeplejersker årlig. Inden for sundl1edsplejen er det årlige behov opgjort til ca. 33 sundhedsplejersker, men det må antages at blive en del større. Det årlige behov for afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker (plejemødre) er opgjort til henholdsvis 65 og 13, men efterspørgslen må som følge af udvidelser inden for sygehus- og sindssygevæsenet antages at blive større end beregnet. Hertil kommer, at mange af de ansatte afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker ikke har Aarhus-uddannelse og kan tænkes også at ville søge fortsat uddannelse ved institutet og således øge tilgangen. Behovet for viceforstanderinder er 2 hvert tredie år, men også for disses vedkommende gælder, at flere ikke har uddannelse fra institutet, og kan tænkes at ville søge sådan uddannelse. For sygeplejelærerindernes vedkommende er der på nuværende tidspunkt et udækket behov på 45. Endvidere vil der formentlig i den nærmeste fremtid blive behov for uddannelse af ca. 60 faglærerinder til undervisning i anatomi, fysiologi, bakteriologi m.v., og da disse efter forslaget først skal gennemgå sygeplejelærerindeuddannelsen, vil det nævnte behov for uddannelse af sygeplejelærerinder øges med ca. 60. Behovet for skoleforstanderinder er opgjort til 1 om året, og til forstanderinder ved sygehuse og sindssygehospitaler m.v. til 8-9 årlig. Af ledende sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker regnes med 1-2 årlig, men tallet må af forskellige grunde antages at blive noget større. Ved udregningen af behovstallet er der ikke taget hensyn til afgangen på grund af ægteskab, sygdom, ophold i udlandet o. lign. På den anden side er tallene for afgang på grund af alder ikke reduceret under hensyn til afgangen på grund af ægteskab m.v., og de nævnte behovstal skønnes at give et anvendeligt grundlag for bedømmelsen af institutets kapacitet fremover. Kapitel III. Bcclo111111elsc af den 1111v,<Vrendc uddannelse. Bedømmelsen bygger i det væsentlige på en analyse af undervisningen foretaget af institutets undervisningsleclere og en af udvalget foretaget enquete blandt tidligere kursusdeltagere. Kursusdeltagernes almindelige skolekundskaber og deres sygeplejerskeuddannelse har været meget forskelligartet. Derfor har der i uddannelsen ved institutet måtte medtages en del ajourførende fag, hvilket har medført en for stærk begrænsning af den egentlige fortsættelsesundervisning. Undervisningen har måttet spredes over for mange fag, og en koordinering af disse har ikke kunnet foretages i tilstrækkelig grad. Kursus for ledende sygeplejersker såvel som kursus for undervisende sygeplejersker har i tidens løb haft skiftende målsætning, og det har ikke været muligt at lade dette få helt dækkende udtryk i undervisningsprogrammet. Kursus for ledende sygeplejersker var oprindelig en uddannelse til administrative stillinger ( for forstanderinder, oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker), men er i de senere år fortrinsvis blevet et kursus med henblik på afdelingssygeplejerskestillinger. Kursus for undervisende sygeplejersker sigtede oprindelig på at give faglærerindeuddannelse, men ændredes senere til at lægge vægten på at uddanne deltagerne til at give undervisning i sygepleje. Efterhånden har man som nævnt givet de to kurser i det væsentlige samme undervisningsstof, idet det har vist sig, at sygeplejerskernes arbejde i mange tilfælde både er administrativt og undervisende, hvortil kommer, at sygeplejerskerne ikke sjældent skifter mellem ledende og undervisende stillinger. Endelig har det 16

14 været nødvendigt i takt med udviklingen at øge kursernes undervisningsstof så stærkt, at kursusrammerne er ved at sprænges og bl. a. ikke levner eleverne tilstrækkelig tid til selvstændigt arbejde. Sundhedsplejerskekurset har for sygeplejersker med den tidligere 3-årige uddannelse, der udelukkende var indstillet på sygdomsbehandling og sygepleje, måttet løse den opgave at omstille dem til at se det sunde og normale og betingelserne for den normale udvikling og sundhedens bevarelse som det centrale i sundhedsplejerskernes virksomhed. Endvidere har sundhedsplejerskekurset haft de samme vanskeligheder som de to fornævnte kurser med hensyn til at få påkrævet nyt undervisningsstof indpasset i undervisningsrammerne. Endelig bemærkes, at det i flere år har været overvejet at etablere et kursus, der skulle kvalificere til forstanderindestillinger og andre højere stillinger inden for syge- og sundhedsplejen. Kapitel IV. Redegørelse for fortsættelsesuddannelsen og den videregående (højere) uddannelse for sygeplejersker i Finland, Norge og Sverige. Kapitel V. Forslag til den fremtidige undervisning ved institutet. Udvalget foreslår følgende hovedstruktur i den fremtidige uddannelse: 1. del (1 semester) og 2. del (1 semester): Uddannelse for sundhedsplejersker; for afdelingssygeplejersker og sygeplejelærerinder. 3. del (2 semestre): Videregående - højere - uddannelse i administration og undervisning for ledende sundhedsplejersker, ledende hjemmesygeplejersker, forstanderinder ved sygehuse m.v. og forstanderinder ved sygeplejeskoler m.fl. Udvalget har fundet det formålstjenligt med en opdeling i 1. og 2. del, således at 1. del eventuelt kan tages isoleret og tjene - helt eller delvis - som specialuddannelse inden for sygeplejegrene, hvor en sådan uddannelse findes påkrævet, og en vis centralisering af undervisningen er ønskelig. Endvidere bør institutet i samarbejde med et universitet eller en anden højere læreanstalt etablere en faglærerindeuddannelse for sygeplejersker, der har gennemgået sygeplejelærerindeuddannelsen ( 1. og 2. del), og som kan tage det eller de pågældende fag, f. eks. anatomi, fysiologi og bakteriologi, sammen med andre, der studerer disse fag. Anden virksomhed ved institutet. Indtil videre foreslås tillige afholdt: Præparandkursus, 1 semester, for sygeplejersker, der ønsker optagelse på institutet, men ikke har en sygeplejerskeuddannelse på højde med den ny grunduddannelse. Kompletteringskursus, 1 semester, er et foreløbigt kursus for nuværende afdelingssygeplejersker og andre. Kurset skal kunne føre deltagerne frem til samme stade som den egentlige afdelingssygeplejerskeuddannelse ( 1. og 2. del). Deltagerne skal eventuelt have gennemgået præpara dh.7llsus. Disse kurser kan med tiden tænkes erstattet af ajourførende kurser for syge- og sundhedsplejersker, der efter uddannelsen ved institutet har været i virksomhed nogle år. En sådan ajourførende uddannelse har vist sig nødvendig for sundhedsplejerskerne ( jfr. repetitionskurset), for hvem der også fremtidig må afholdes et årligt kursus af denne art ( 1 måned). Udvalget giver detaillerede forslag med hensyn til optagelsesbetingelser ved de enkelte undervisningsdele ( ansøgernes personlige kvalifikationer, skolekundskaber og virksomhed som sygeplejerske). Der foreslås krævet realeksamen eller tilsvarende kundskaber for optagelse på institutet, men i nogle år bør der kunne dispenseres fra dette krav. Der redegøres for undervisningsfagene og fagenes emneindhold og gives eksempel på tilrettelæggelsen af timeplaner for 1., 2. og 3. del. Undervisningen foreslås som hidtil givet i et efterårssemester, l. september ( tidligere 16. august )-20. december, og et forårssemester, l. februar-30. maj. På grundlag af behovsberegningerne finder udvalget, at der i de førstkommende år årlig bliver brug for følgende undervisning: 1. del afholdes 2 gange med ca. 80 deltagere hver gang. 2. del 3 gange, 1 gang med ca. 33 deltagere og 2 gange med ca. 45 deltagere hver gang. 3. del 1 gang med ca. 12 deltagere. 17

15 Præparandkurset må de forste år forventes at skulle afholdes 2 gange årligt med ca. 50 deltagere hver gang, og kompletteringskurset ligeledes 2 gange årligt med ca. 20 deltagere hver gang. Efter denne beregning vil institutet ialt få ca. 300 studerende, hvortil kommer ca. 140 deltagere i præparand- og kompletteringskursus. Kapitel VI. Institutets organisation, personalebehov og rektorstilling. J nstitutets navn foreslås ændret til Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus universitet. Undervisningsrådet foreslås suppleret med en sagkyndig i uddannelse af arbejdsledere m.v. Den ny undervisning vil kræve forskellige personaleudvidelser. Der foreslås ansat en rektor, og der redegøres for hans opgaver. Endvidere må der ansættes forskelligt yderligere personale. Under hensyntagen alene til undervisningsprogrammers ændring og udvidelse må der regnes med 2 undervisningsledere ( foruden de nuværende 3 undervisn ingsledere), 5 afdelingslærere ( foruden de nuværende 5), 1 lærer med universitetsucldannelse i pædagogik og/eller psykologi til undervisningen i pædagogik, didaktik og psykologi m.v. og 1 lærer, der evt. ligeledes bør have universitetsuddannclse, til undervisningen i samfundsfag og sociologi. Såfremt antal let af studerende bliver af den forventede storrelse vil der blive et øget behov for undervisningsledere og afdelingslærere. Kapitel VII. Overgang til den nye ordning. Der gives en omtale af den praktiske side ved undervisningens omlægning. Omlægningen foreslås påbegyndt gradvis fra finansåret 1964 /65. 1 pågældende finansår findes det nodvendigt, at der skaffes bevilling til ansættelse af rektoren, læreren i pædagogik m.v., læreren i samfundsfag m.v., l undervisningsleder, 3 afdelingslærere og l kontormedhjælper. Senere må der tages stilling til tidspunktet for ansættelsen af det øvrige i kapitel VI foreslåede personale. Kapitel V I 1 I. Økonomiske betragt11i11ger. Statens bevilling til institutets drift udgor i finansåret 1963/6-l i alt ca kr. + ca kr. til afholdelsen af to påtænkte kurser. Den årlige merndgif t i forbindelse med den i kapitel VII ( Overgang til den nye ordning) nævnte personaleudvidelse er opgjort til ca kr., hvortil kommer aflønning af institutets rektor, hvis størrelse, udvalget ikke giver indstilling om, kr. til undervisningshonorarer m.v. og merudgifter, hvis størrelse ikke kan nærmere anslås, vedrørende regnskabsposter som f.eks. rejser, kontorhold og»andre udgifter«. På den anden side spares der ca kr., idet de to fornævnte kurser og kursus for psykiatriske sygeplejersker fremtidig vil blive indpasset i den f oreslåecle nyordning af undervisningen. T<obc11havn, juni Anna Margrethe Bang Christensen Carl Krebs Eli Magnussen Maja Foget Elisabeth Larsen Ellen Margrethe Schrøder H. Hermann Maria Madsen A. Stenderup 18

16 Kapitel I. Den nuværende uddannelse ved institut for syge- og sundhedsplejersker Institutet afholder årlig tre kurser a.f 9 ½ måneds varighed: Kursus for ledende sygeplejersker, kursus for undervisende sygeplejersker og kursus for sundhedsplejersker. Undervisningen er fordelt på to semestre, et efterårs- og et forårssemester. Januar måned ( for sundhedsplejerskernes vedkommende tillige april) anvendes til praktik inden for de felter, som deltagernes uddannelse tager sigte på. Endvidere er der tilrettelagt følgende kortere kurser: Repetitionskursus for sundhedsplejersker ( 1 måned), Kursus for psykiatriske sygeplejersker (3 ½ måned), Suppleringskursus for hjemmesygeplejersker ( 3 måneder). I januar 1962 og januar 1963 er der tillige forsøgsvis afholdt et 2-3 ugers kursus i administration for ledende syge- og sundhedsplejersker, der tidligere er uddannet ( 9 ½ måned) ved institutet eller har tilsvarende uddannelse. Den daglige ledelse af institutet forestås af 3 undervisningsledere i forbindelse med undervisningsrådets formand. Endvidere medvirker ved undervisningen 5 afdelingslærere og et antal læger, universitetslærere og sagkyndige inden for forskellige områder. Endelig medvirker enkelte midlertidigt ansatte afdelingslærere ved de kortere kurser. 1. Adgangsbetingelser m. m. På institutet optages kun autoriserede sygeplejersker, der i mindst 2 år har udøvet sygeplejerskegerning. Ansøgere mellem 25 og 32 år foretrækkes af hensyn til aldersbestemmelserne for ansættelse i pensionsberettigende stillinger. Ved bedømmelsen af ansøgernes egnethed lægges der i særlig grad vægt på personlige egenskaber som selvstændighed, modenhed, tilpasningsevne og evne til samarbejde. Om ansøgernes forhold indhentes der oplysninger fra de pågældende uddannelses- og arbejdssteder. Gode skolekundskaber er nødvendige, Der tages hensyn til, om ansøgeren har sat noget ind på at dygtiggøre sig, således at hun er i stand til at arbejde selvstændigt og få udbytte af undervisningen. En skoleeksamen anses for en fordel. Realeksamen eller tilsvarende uddannelse blev indført som optagelsesbetingelse ved kursus for undervisende sygeplejersker og ved sundhedsplejerskekurset Standpunktsprøver i dansk, regning, anatomi og fysiologi samt sygeplejens historie og samfundslære afholdes ved undervisningens begyndelse. Prøverne er skriftlige, og resultaterne har hidtil været uden indflydelse på elevernes forbliven ved institutet. Ansøgerne orienteres i god tid forud om prøvernes omfang og art, og der gives fornøden litteraturhenvisning til forberedelsen. Sygeplejersker med mellemskoleeksamen eller uden eksamen må forud for optagelsen gennemgå en forberedende brevskole i dansk og regning. Ved optagelsen på kursus for ledende og kursus for undervisende sygeplejersker kræves, at ansøgeren har uddannelse i barselpleje, sindssygepleje samt epidemi- og/eller tuberkulosepleje og mindst 2 års erfaring i praktisk sygepleje, erhvervet bl. a. ved selvstændigt arbejde på sygehusafdelinger. Ansøgere, der ønsker optagelse på sund-

17 hedsplejerskekurset, skal have gennemgået mindst 6 måneders uddannelse på en pædiatrisk specialafdeling og have uddannelse i barselpleje og sindssygepleje samt i epidemiog/eller tuberkulosepleje. Uddannelse i pasning af raske børn og i pleje af patienter med hud- og kønssygdomme er ønskelig, ligesom kendskab til hjemmesygepleje betragtes som værdifuldt. Ved optagelsen på repetitionskurset for sundhedsplejersker er det en forudsætning, at ansøgeren i længere tid har virket som sundhedsplejerske. Også sygeplejersker, der i længere tid har udøvet sundhedsplejerskevirksomhed, og som ikke har gennemgået sundhedsplejerskeuddannelsen, kan optages. Ved optagelse på kurset for psykiatriske sygeplejersker kræves, at ansøgeren - foruden uddannelse i sindssygepleje - har mindst 2 års erfaring i udøvelse af psykiatrisk sygepleje på et sindssygehospital ( psykiatrisk afdeling). Ved kursets påbegyndelse afholdes der standpunktsprøver i dansk, regning og psykiatri. Optagelse på suppleringskurset for hjemmesygeplejersker er betinget af, at ansøgeren har været hjemmesygeplejerske i længere tid, og at hun forud for optagelsen tager et fjorten dages studieophold på et sygehus. Deltagerne må, hvad enten de bor på kojlegiet eller andetsteds, selv afholde udgifterne til kost og logi. Endvidere har de udgifter til ekskursioner, bøger og lignende samt til rejser og ophold i praktiktiden, hvorimod selve undervisningen er vederlagsfri. Fra ungdommens uddannelsesfond kan der gennem institutet søges legater og rentefri lån. Fra Dansk Sygeplejeråd ydes der stipendier og rentefri lån til kursusdeltagerne. Dansk Kvindesamfund og en række andre institutioner kan også ansøges om stipendier til videre uddannelse. Endvidere kan deltagerne ved suppleringskurset for hjemmesygeplejersker gennem institutet suge studiehjælp fra staten. 2. Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse a. Kursus for ledende sygeplejersker og kursus for undervisende S)'geplejersker. Formålet med de to kurser er at kvalificere sygeplejersker til at virke i ledende og undervisende stillinger. Kurserne omfatter i nit væsentligt samme undervisningsfag og adskiller sig fra hinanden alene derved, at nogle fag er valgfri for de ledende sygeplejersker, medens andre er det for de undervisende sygeplejersker, jfr. tabel 1. Undervisningen omfatter dels grundlæggende fag, f. eks. kemi, fysik, anatomi og fysiologi med supplerende og kompletterende fag som hygiejne, sociallovgivning og mentalhygiejne; dels fag, der direkte vedrører den videregående uddannelse: undervisningsmetoder, administration o. lign. 20

18 Tabel 1. Underviwingen ved kursus for ledende sygeple;e,sker og kursus for undervisende sygeple;ersker. Undervisningsfog: Kursus for ledende sygeplejersker obligatorisk Kursus for undervisende sygeplejersker valgfri obligatorisk valgfri Organisation af sygeplejeskoler.... Undervisningsmetoder.... Sygeplejedemonstrationsøvelser m. v Arbejdsfysiologi, forelæsninger og demonstrationer Arbejdsfysiologi, øvelser.... Afdelingsundervisning.... Klinikker, kirurgiske...,...,,..,..., Klinikker, medicinske.... Pædagogiske øvelser.... Afdelingsledelse Sygehusadministration.... Sygehusbiblioteksarbejde Sygehussocialrådgiverarbejde.... Sygehusbyggeri * 28* * Sundhedsvæsenet, inkl. medicinallovgivning.... Soci l\ægens arbejde.... HygteJne.... Sundhedspleje.... Studiebesøg m. sundhedspl. og hjemmesygepl..... Studiebesøg p! institutioner.... Sygeplejens historie og nutidsproblemer, inkl. erhvervsvejledning * * * * Kemi og fysik.... med øvelser.... Anatomi og fysiologi.... med fysiologiske øvelser Bakteriologi.... Medicinlære * 20* 31* 36* 28 94* 11 20*.31* Psykologi.... Psykologi og mentalhygiejne.... Sociallovgivning.... Mødrehjælpen * * 2 T alelidclser.... Hørecentralens arbejde.... Åndssvaghed Kræft.... Kristendomskundskab.... Studievejledning.... Rundbordssamtaler og diskussioner.... Film.... Filmforevisningskursus.... Standpunktsprøver.... Eksamen.... Gennemgang af prøver og eks.opgaver.... Undervisningstimer, demonstrationer og øvelser, ialt Eksamensfag er markeret med *

19 Ved tilrettelæggelsen af undervisningen har man søgt at henlægge de grundlæggende og supplerende fag til efterårssemestret og at koncentrere undervisningen i forårssemestret om de fag, der henhører under den videregående uddannelse. Praktikken finder sted i januar og i tilslutning til undervisningen aflægges der besøg på en række institutioner. Endvidere gives der deltagerne mulighed for en formiddag at følge en hjemmesygeplejerskes og sundhedsplejerskes arbejde. Undervisningen, der indledes med en orientering fælles for samtlige kursusdeltagere om husorden, mødeteknik, studie- og biblioteksvejledning, gives i form af forelæsninger, eksaminatorier, studiekredsarbejde, rundbordssamtaler, undervisning med demonstration, film og øvelser samt fri diskussion i klassen. Sideløbende med undervisningen i forårssemestret afholdes der pædagogiske øvelser i 2 ½ måned - delvis med elever udefra. Disse øvelser forberedes i samråd med undervisningslederne eller afdelingslærerne ved tilrettelæggelse af stoffet og valg af undervisningsmateriel og efterfølges af diskussion og vurdering. - I forbindelse med undervisningen i nogle fag og i tilknytning til studiebesøg og praktik gives der forskellige skriftlige opgaver: semesteropgaver (gruppearbejde), rapporter fra studiebesøg og praktiktid. Endvidere fø. rer hver elev kartotek over sin læsning. Disse emnekartoteker efterses og gennemgås, ligesom der iøvrigt afholdes konferencer med eleverne enkeltvis og i små grupper. Praktikperioden anvendes af de ledende sygeplejersker til at observere og blive undervist enten i afdelingssygeplejerskens arbejde på den specialafdeling, hvor den enkelte fremtidig ønsker at virke, eller i forstanderindens arbejde på et sygehus, sygeplejeskole eller anden institution. De undervisende sygeplejersker følger undervisningen på en sygeplejeskole i Danmark, Norge og Sverige og får som regel lejlighed til at give enkelte undervisningstimer. Mellem institutet og praktikstederne er der gennem årene etableret et udmærket samarbejde, ikke mindst efter at de fleste af de ledende og undervisende sygeplejersker selv har gennemgået kursus. Praktikundervisningen tilrettelægges i hvert enkelt tilfælde ef- ter forudgående aftale med undervisningslederne. Kursusdeltagerne orienteres forud for praktikken og under denne aflægger lederne eller afdelingslærerne så vidt muligt besøg hvert sted for at give yderligere vejledning. På grundlag af elevernes rapporter fra praktikperioden afholdes der individuelle konferencer samt diskussioner og rundbordssamtaler. Ved uddannelsens afslutning afholdes der skriftlig eller mundtlig eksamen i nogle fag, medens der i andre - i stedet for eksamen - udarbejdes forskellige semesteropgaver. Flere fag er eksamensfri. Efter bestået eksamen udstedes der til dimittenderne et uddannelsesbevis, i hvilket gennemsnittet af de opnåede karakterer er anført. Endvidere får dimittenderne et sygehjælperinstruktørbevis, idet der under uddannelsen gives dem et af sundhedsstyrelsen godkendt sygehjælperinstruktørkursus. b. Kursus for sundhedspleiersker. Formålet med sundhedsplejerskekurset er at kvalificere sygeplejersker til arbejdet inden for sundhedsplejens forskellige grene: spædbørns- og skolesundhedsplcjen, bedriftssundhedsplejen og tuberkulosestationsarbejdet. Kursus indledes med en orientering om husorden, studie- og biblioteksvejledning samt vejledning i mødeteknik. Foruden at være kundskabsmeddelende tager undervisningen sigte på at aktivere de studerende til selvstændigt arbejde og at træne dem til at give individuel vejledning og gruppeundervisning i deres senere virksomhed som sundhedsplejerske. Som det centrale i sundhedsplejerskevirksomheden - i modsætning til anden sygeplejerskegerning, der hidtil fortrinsvis er gået ud på at behandle og pleje syge - lægges der i undervisningen vægt på det sunde og normale og de forhold, der kan fremme en sund udvikling og vækst. Undervisningen omfatter de i tabel 2 anførte fag. Den meddeles i form af forelæsninger, til dels med eksaminatorier, rundbordssamtaler, diskussioner, film, demonstrationer og øvelser. Eleverne vejledes individuelt og i små grupper, ligesom der under vejledning afholdes pædagogiske øvelser, delvis med elever udefra. I tijknytning til de enkelte fag og i forbindelse med ekskursioner og praktikperioder gives der en del skriftlige 22

20 opgaver, ligesom eleverne udarbejder kommenteret emnekartotek over de bøger, artikler m.m., de læser. I tilslutning til undervisningen aflægges der besøg på en række institutioner. Til observation af sundhedsplejerskea1 bejdet anvendes 8 formiddage i begyndelsen af efterårssemestret for at give eleverne kendskab til sundhedsplejerskens arbejdssituation og derved lette dem forståelsen af en del af undervisningsstoffet. Månederne januar og april anvendes til praktik inden for de felter, som den enkeltes uddannelse tager sigte på. Praktikken foregår rundt i landet hos forskellige sundhedsplejersker, der tijsendes en vejledning vedrørende praktikundervisningens tilrettelæggelse og elevbedømmelsen. På tilsvarende måde orienteres eleverne forud for praktikken. I videst mulig udstrækning aflægger undervisningslederen eller afdelingslærerne besøg på praktikstederne. Der afholdes skriftlig eller mundtlig eksamen i nogle fag - som regel ved fagets afslutning - medens der i andre udarbejdes semesteropgaver (gruppeopgaver), der træder i stedet for eksamen. Flere af fagene er eksamensfri. Efter uddannelsens afslutning får dimittenderne et uddannelsesbevis, der er påført gennemsnittet af de opnåede karakterer. Endvidere får dimittenderne et sygehjælperinstruktørbevis, idet der under uddannelsen gives dem et af sundhedsstyrelsen godkendt sygehjælperinstruktørkursus. Af Dansk Røde Kors kan sundhedsplejerskerne om ønsket få godkendelse som instruktører i barnepleje og i hjemmenes sygeog sundl1edspleje. 23

21 Tabel 2. Undervisningen ved s1mdhedspleierskek11rrns. Fag: S 1111d beds pl eierskearbe idet 1. principper og metoder specialer historie S1111dbeds1111derviwi11g a. forelæsninger.... b. øvelser.... Arbeidsfysiologi a. forelæsninger og demonstrationer.... b. øvelser..... F-!je111111esygepleie Hjemmesygeplejedemonstrationer, inkl. barselpleje.. S11114l cds pleie Hyg1eJne..... Ernæringslære... Svangerskabshygiejne... Skolehygiejne... Tandhygiejne... Love om sygeplejersker og sundhedsplejersker.... Det lokale sundhedsvæsen... Sociallægens arbejde... Hjemkonsulenrens arbejde... Sygeplejens historie og nutidsproblemer... Sygdomsforebyggelse og -behand/i11g Pædiatri.... Børnepsykiatri.... Epidemiske sygdomme.... Tuberkulose... Åndssvaghed.... Gigt.... Hud- og kønssygdomme.... Kræft.... Ortopædi.... Øjenlidelser.... Øre, næse- og halsli<lc.lser Jiorecenrralens arbejde.... Talelidelser.... Børnepsykologi Psykologi og mentalhygiejne.... Samfundslære.... Soc(all vgi _ vni _ ng ;.... Soc1alradg1vnmg pa sygehus.... Mødrehjælpen.... Rationel husførelse..... Kristendomskundskab.... Kunstigt åndedræt... Pædagogisk legetøj (fremstill.).... Studievejle<lning m. m Forevisning af film.... Diskussioner, rundbordssamtaler, film, rapporter etc. Ekskursioner.... Undervisningstimer, demonstrationer og øvelser, ialt Eksamens fag er markeret med *. obligarorisk 41* 65* 12 L3* 52 6 Il * * IO 16* * 65* valgfri

22 c. Repetitionskursus for sundhedsplejersker ( 1 md.) og kurserne for psykiatriske sygeplejersker ( 3 ½ md.) og for hjemmesygeplejersker (3 mdr.) samt for ledende sygeog sundhedsplejersker ( 2-3 uger). Repetitionskurset for sundhedsplejersker (1 måned) blev oprettet 1954/55 efter gentagne opfordringer fra sundhedsplejerskerne, der fandt det vanskeligt på egen hånd at holde deres kundskaber og arbejdsmetoder a jour, og som henviste til, at sundhedsplejerskerne både i Sverige og Finland allerede i en årrække havde haft adgang til at deltage i et sådant kursus, og dette i Finland endog var obligatorisk. Kurset afholdes ikke alene med det formål at imødekomme sundhedsplejerskernes behov for efter nogle års virksomhed at få ajourført deres kundskaber og arbejdsmetoder, men også for at øge deres forudsætninger for at kunne undervise og tilrettelægge den praktiske uddannelse af vordende sundhedsplejersker. Undervisningen, der som regel gives i april måned, omfatter de nedenfor anførte fag med det angivne timetal, ialt 118 undervisningstimer. Fag: Tabel 3. U11dervimi11ge11 ved repetitionskursus for sundhedsplcierskcr. Timetal Sundhedsplejerskearbejdet og undervisningen af praktikelever Sundhedsplejerskens skriftlige arbejde, formuleringslære og journalføring... 8 Sundhedsundervisning Skolehygiejne Svangerskab, fødsel, barselseng Pædiatri Hudlidclser hos børn Ortopædi Øjenlidelser hos børn Øre-, næse- og halslidelser hos børn Børnepsykologi Mentalhygiejne Sociallovgivning Ernæring Rationel husførelse Diverse særforelæsninger Ekskursioner Undervisningstimer ialt Kursus for psykiatriske sygeplejersker (.3 ½ md.) blev etableret i efteråret 1954 på opfordring af direktoratet for statshospitalerne for sindslidende, der i kursustiden yder tjenestefrihed med løn til to sygeplejersker fra hvert af statshospitalerne. Kurset afholdes med det formål at uddanne erfarne sindssygeplejersker i undervisning og ledelse af psykiatriske afdelinger. Det forudsættes, at deltagerne ved selvstudium eller på anden måde, bl. a. deltagelse i den nævnte brevskole, har opfrisket og øget deres kundskaber i dansk, regning, anatomi og fysiologi samt i psykiatri og sindssygepleje. Ved kursets begyndelse afholdes der standpunktsprøver i dansk, regning og psykiatri. Undervisningen, der gives fra midten af august til begyndelsen af december måned, omfatter de i tabel 4 nedenfor anførte fag med det angivne timetal, ialt.323 undervisningstin1er. Kurset afsluttes med en prøve i psykiatri og sindssygepleje samt udarbejdelse af en gruppeopgave. Fag: Tabel 4. Undervisni11ge11 ved kursus for psykiatriske sygepleiersker. Timetal Organisation af sygeplejeskoler Undervisningsmetoder Pædagogiske øvelser Arbejdsfysiologi ( 8) m. øvelser ( 11) Afdelingsledelse og administration Administration af sindssygehospital... 4 Planlægning, bygning af sindssygehospital.. 4 Biblioteksarbejde på sindssygehospital... 2 Socialrådgivning på sindssygehospital Syge p!ejens historie Hyg1e1nc Anatomi og fysiologi Børnepsykologi Psykologi og mentalhygiejne Psykologisk testning Børnepsykiatri Psykiatri Andssvaghed Socialpsykiatri Sociallovgivning Mødrehjæl pen s arbejde Hørecentralens arbejde Studie- og biblioteksvejledning Diverse Undervisnin gs timer ialt I tilslutning til undervisningen aflægges der besøg på forskellige institutioner

23 Suppleri11gskurs11s for hiemmesygeple;ersker ( 3 mdr.), der blev oprettet i efteråret 1954 efter anmodning af Dansk Sygeplejeråd (hjemmesygeplejerskekategorien), afholdes med det formål dels at ajourføre og øge hjemmesygeplejerskernes kundskaber og opøve dem i de nyere behandlingsmetoder, dels at give dem forudsætning for at orientere sygeplejeelever i hjemmesygepleje og at varetage den praktiske uddannelse af vordende hjemmesygeplejersker. Kurset er af 3 måneders varighed, hvoraf der anvendes en uge til observation af hjemmesygeplejerskearbejdet og nogle dage til heldagsekskursioner. Undervisningen omfatter de i tabel 5 anførte fag med det angivne timetal, ialt 271 undervisningstimer. Det forudsættes, at deltagerne har haft et fjorten dages studieophold på et sygehus forud for optagelsen; det henstilles tij dem at forberede sig bl. a. ved selvstudium, og der tilsendes dem fornøden litteraturhenvisning til forberedelsen. Fag: Tabel S. U11dcrvis11ingen ved hic111111esygeplcierskek11rsel. Timetal Hjemmesygeplejerskens arbejde: a. forelæsninger og demonstrnt ioner 20 b. ovelser Barselpleje Arbejdsfysiologi (8) m. ovelser (11) Sundhedsplejerskens arbejde Kombineret sundheds- og sygepleje..., 2 Undervisningsmetoder Sundhedsundervisning i hjemmesygeplejen.. 7 Hygiejne Medicinlære, S gdo 1sforebyggelse og -behandling K1rurg1..., Medicin Hudsygdomme Kræft Ortopædi...,... 5 Åndssvaghed Talelidelser l Horecenrmlens arbejde Psykologi og mentalhygiejne Samfundslære SociaUovgivning Mødrehjælpen Rationel husførelse Kunstigt!ndedræt... Kristendomskundskab (valgfrit) Studievejledning Undervisningstimer ialt I tilslutning til undervisningen aflægges der besøg på forskellige institutioner. Kursus for ledende syge- og sundhedspleiersker i administration ( 2-3 uger). Efter i flere år at have overvejet at etablere et kursus, som skulle kvalificere til forstanderindestillinger og andre højere stillinger inden for syge- og sundhedsplcjen, er der forsøgsvis i januar 1962 og januar 1963 blevet afholdt et 2-3 ugers kursus i administration for sygeog sundhedsplejersker, der tidligere har gennemgået et af kurserne for ledende og undervisende sygeplejersker og for sundhedsplejersker ( 9 ½ måned) eller tilsvarende uddannelse. Deltagerantallet var første gang 19, hvoraf 7 ledende sundhedsplejersker, 8 ledende sygeplejersker ved sygehuse o. lign. institutioner, 3 skoleledere og 1 sygeplejelærerinde, og anden gang 14. Undervisningen, der blev givet i form af forelæsning efterfulgt af gruppediskussioner, havde følgende indhold og omfang: Administration Principper for adn1inistration Personalenormering, arbejdsfordeling m. v Metode- og arbejdstidsstudier Tekniske hjælpemidler i administration Ledelse og samarbejde Kommurtikation og information.. 6 Organisation og kommunikation, klimaet på arbejdspladsen, ledere og medarbejdere Personalebedømmelse Personaleundervisning Forhandlingsregler Diskussions- og mødeledelsesteknik. 8 Undervisningstimer ialt 3. lnstitutets uddannelseskapacitet 55 Uddannelseskapaciteten ved hvert af kurserne for ledende og for undervisende sygeplejersker var oprindelig beregnet til ca. 15 deltagere årlig. Sundl,edsplcjcrskekurset blev tilrettelagt med en årlig uddannelseskapacitet på ca. 20 sundhedsplejersker, men kapaciteten blev på grund af den da herskende mangel på sundhedsplejersker i 1942 forhøjet til 35 og i 1946 til I de forløbne 25 år ( / 62) er der ved institutet uddannet 634 ledende, 26

24 178 undervisende sygeplejersker og 724 sundhedsplejersker eller gennemsnitlig 25 ledende, 7 undervisende sygeplejersker og 29 sundhedsplejersker om året, jfr. bilagene 1 og 3. I årene 1954/ /62 er repetitionskurset for sundhedsplejersker ( 1 måned) gennemgået af 129 sundhedsplejersker, gennemsnitlig 16 om året, og der er ved kursus for psykiatriske sygeplejersker i undervisning og ledelse af psykiatriske afdelinger ( 3 ½ md.) uddannet 185 sygeplejersker, gennemsnitlig 23 om året. 75 hjemmesygeplejersker, gennemsnitlig 15 om året, har i årene gennemgået suppleringskursus (3 mdr.), som ikke er blevet afholdt de sidste fire år. Uddannelseskapaciteten i de sidste fem år (1957 / /62). Gennemsnitlig er der i de sidste fem år årlig blevet uddannet 37 ledende, 13 undervisende sygeplejersker og 23 sundhedsplejersker, i alt 7 3 årlig ved de tre kurser af 9 ½ måneds varighed. 17 sundhedsplejersker har gennemgået repetitionskursus ( 1 måned) og 24 sygeplejersker kursus for psykiatriske sygeplejersker. Suppleringskurset i hjemmesygepleje ( 3 mdr.) er som nævnt blevet gennemgået af gennemsnitlig 15 hjemmesygeplejersker årlig i årene Kursus i administration for ledende sygeplejersker og sundhedsplejersker ( 2-3 uger), der forsøgsvis blev afholdt i januar 1962 og januar 1963 havde henholdsvis 19 og 14 deltagere. En nærmere redegørelse for tilgangen til de enkelte kurser i de forløbne år samt kursusdeltagernes skolekundskaber og alder m.v. vil blive givet i de følgende afsnit. Redegørelse for tilgangen III de enkelte kurser, samt kursusdeltagernes skolekundskaber og alder ved optagelsen a. Kurserne for ledende og for undervisende sygepte;ersker. I de forløbne 25 år - fra kursets åbning den 1. februar 1938 til 1961/62 - er der på kurserne for ledende og for undervisende sygeplejersker tilsammen optaget 832 og uddannet 812 sygeplejersker, heraf 634 ledende og 178 undervisende sygeplejersker, eller gennemsnitlig 25 ledende og 7 undervisende sygeplejersker om året. I årenes løb er der uddannet et jævnt stigende antal ledende sygeplejersker, hvorimod der først i de sidste 6 år er indtrådt en vis stigning i tilgangen til kursus for undervisende sygeplejersker. Tallene fordeler sig i de enkelte år som vist i bilag 1. Sygepleierskernes skolekundskaber ved optagelsen på kursus er vist i tabellerne 6 og 7. Sygeplejersker, der i de forløbne år er blevet optaget på kursus for ledende sygeplejersker, fordeler sig med hensyn til skolekundskaber på følgende måde: Studentereksamen 11 % 1 realeksamen 30 %, mellemskoleeksamen 7 % og folkeskoleuddannelse 52 %. I Tabel 6. A11tal sygeplejersker, optaget i åre11e /62 på kursus for lede11de sygeplejersker, fordelt efter skolekundskaber. folkeskole- uddannelse Studentereksamen Mellemskoleeksamen Real-, præliminær- el. pigeskole- eksamen i alt i% ialt i% ialt i% ialt i% 8 første år: / års perioderne: 1945/ / / / / / / / /62 ialt... 1J Antal ialt i%

25 stigende grad har sidstnævnte sogt yderligere uddannelse på aftenskole, højskole, handelsskole m.m., jfr. bilag 2. I de sidste par år har et stigende antal - absolut såvel som relativt - af de optagne sygeplejersker haft en skoleeksamen. Tabel 7. Antal sygepleierskcr, optaget i <irene 19)8-1961/62 på k11rs11s for 1111dervise11dc sygepleiersker, fordelt efter skolekundskaber. Studentereksamen ialt i% 8 forste år: / års perioderne: 1945/ / / / / / / / /62 inlt Reni-, præliminær- cl. pigeskole, eksamen Mellemskoleeksamen Folkeskoleuddannelse Antal ialt i% ialc i% inlt i% inlt i% JO Af de 185 sygeplejersker, der i årene /62 er blevet optaget på kursus for undervisende sygeplejersker, har 22 % haft studentereksamen, 44 % real- og 20 % mellemskoleeksamen, medens de ovrige har haft folkeskoleuddannelse. Samtlige sygeplejersker med mellemskoleeksamen eller folkeskoleuddannelse har efter endt skolegang gennemgået yderligere uddannelse, jfr. bilag 2. I de senere år har fire femtedele og derover haft studenter- eller realeksamen, kun ganske enkelte er blevet optaget med mellemskoleeksamen eller folkeskoleuddannelse, Det skal i denne forbindelse bemærkes, at kravet om realeksamen eller dertil svarende kundskaber blev indfort som optagclsesbetingelse ved kursus for undervisende sygeplejersker i 1958 /59 på opfordring af sygeplejelærerinderne, som havde erfaret nodvendigheden af, at sygeplejelærerinden med hensyn til skolekundskaber må stå på højde med de elever, hun skal undervise. Sygeplejerskernes alder ved optagelsen på kursus for ledende og kursus for undervisende sygeplejersker er vist i tabellerne 8 og 9. Tabel 8. Antal ledende sygepleiersker, optaget i årene /62, fordelt efter alder ved kursets påbegynde/se. Aldersfordeling antal i% 8 forste /ir: / års perioderne: 1945/ / / / / / /61 0 o o o o o o o I o o o o o o o o o o o o / /62 ialt over 40 år Antal antal i% antal i% antal i% ialt i% U (, De ledende sygeplejerskers alderfordeling ved kursets påbegyndelse viser, at man i de forløbne år i vid udstrækning har måttet se bort fra de ved optagelsen foretrukne alders- 28

26 grænser år, idet en fjerdedel ved optagelsen var under 33 år, næsten to trediedele i alderen og resten over 40 år. De ledende sygeplejersker har således både med hensyn til alder og skolekundskaber hidtil udgjort en meget uensartet gruppe. Tabel 9. A11tal undervisende sygeplejersker, optaget i t1re11e /62, fordelt efter alder ved kursets påbegyndelse. Aldersfordeling antal i% 8 forstc år: / års perioderne: 19-15/ / / / / / / / /62 ialt over 40 år Anral antal i% antal i% antal i% ialt i% 1 l Af de undervisende sygeplejersker, der er uddannet ved kursus i de forløbne år, har 56 % været i alderen år ved optagelsen, 40 % år og kun et fåtal over 40 år. En sammenligning mellem de undervisende og ledende sygeplejerskers aldersfordeling ved optagelsen på kursus i årene /62 synes at vise, at sygeple;erskerne relativt kort e/ter afsluttet sygeplejerskeuddannelse bestemmer sig til at tage uddannelse med undervisende opgaver for ø;e, medens beslutningen om at søge uddannelse til ledende stillinger først træf /es på et senere tidspunkt og ofte først e/ter flere års udøvelse af sygeplejerskegerning. Endvidere synes en sammenligning mellem de ledende og tmdervisende sygeplejerskers kundskaber og alder at vise, at de yngre sygeplejersker møder med bedre skolekundskaber end de ældre, hvilket også fremgår af sundhedsplejerskernes senere omtalte skolekundskaber og alder. b. Kursus for sundhedsplejersker. Ved sundhedsplejerskekurset er der i årene /62 blevet optaget 749 sygeplejersker til uddannelse som sundhedsplejerske, hvoraf 724 har gennemført uddannelsen. Tallene fordeler sig på de enkelte år som vist i bilag 3. I de første 5 år blev der gennemsnitlig uddannet 18 sundhedsplejersker om året. Efter at uddannelseskapaciteten som nævnt var blevet øget i 1942 og 1946 og i trit med etableringen af ny sundhedsplejerskeordninger steg antallet af dimitterede sundhedsplejersker til gennemsnitlig 28 om året i perioden 1942/43-44/45 og til 48 i femårsperioden 1945/46-49/50. De to efterfølgende femårsperioder 1950/51-54/55 og 1955/ 56-59/60 viser derimod en tilbagegang til henholdsvis 28 og 24 uddannede sundhedsplejersker som årlig gennemsnit, og i hele perioden 1950/51-61/62 er der årlig uddannet gennemsnitlig 25 sundhedsplejersker. Den af tagende tilgang i disse år må ses på baggrund af, at der i begyndelsen af 1950'erne indtrådte en hidtil ukendt ledighed blandt sundhedsplejerskerne, der formentlig kan tilskrives, at planlagte sundhedsplejerskeordninger i disse år blev stillet i bero i flere amter under henvisning til de dårlige økonomiske forhold. Endvidere blokerede Dansk Sygeplejeråd skolesundhedsplejerskestillingerne uden for København som følge af, at disse 5tmdhedsplejerskers løn ved indenrigsministeriets cirkulære af 27. september 1948 ikke blev fastsat højere end den for sygeplejersker ved provinsens sygehuse gældende. Fra 1957 har Dansk Sygeplejeråd endvidere blokeret sundhedsplejerskeordninger, der ikke var forbundet med pensionsret for sundhedsplejerskerne. Sundhedsple;erskernes skolekundskaber er vist i tabel 10. I årene indtil 1949/50 har ca. halvdelen af de vordende sundhedsplejer- 29

27 sker haft folkeskoleuddannelse og halvdelen studenter-, real- eller mellemskoleeksamen. I årene herefter ( ) er der i stigende grad blevet oprager elever med de nævnre eksaminer, i særdeleshed realeksamen, og antallet af elever med Colkeskoleuddannelse er dalet til i de sidste par år ar udgore en fjerdedel ar samtlige. I stor udstrækning har elever med folkeskoleuddannelse og mellemskoleeksamen søgt yderligere uddannelse på efterskole, aftenskole, hojskolc, handelsskole og husholdningsskole samt gennem deltagelse i forskellige kurser. Endvidere angiver gode en tiendedel at have gennemgået uddannelse i barnepleje, jfr. bilag -L Tabel 10. Antal sygeplejersker, oplaget i årene /62 på kursus for sundhedsplejersker, fordelt efter skolekundskaber. 8 forste!ir: / :irs perioderne: 1945/ / / / / / / /62... '... Real-, pr,diminær- cl. pigeskoleeksamen Studentereksamen iah i<ro inlt i% l f\!cllemskole- eksamen folkeskole- uddannelse Antal iah i <ro i,,h i <ro ialr i% ') l JOO /62 iah ') 100 I) Opl sning om skolekundskaber mangler for en sundhedsplejerske S1111dhedsplejerskemes alder ved uddannelsens påbegyndelse. Oversigten over sundhedsplejerskernes aldersfordeling, tabel 11, viser, at godt to tredjedele af de i de forløbne år ( siden 19 38) oprngne ansogere har været i alderen 2-t-32 år ved kursets påbegyndelse, godt en femtedel var år og en tiendedel var år eller derover. I de seneste år (fra 1955) har langt den overvejende del af sundhedsplejerskerne været i alderen år, da de påbegyndte uddannelsen. Tilgangen til sundhedsplejerskekurset er således - overensstemmende med adgangsbetingelserne - i stigende grad blevet præget af yngre sygeplejersker. Aldcrsforc.lcling 8 forsi(: iir: /45 5 :irs perioderne: 1945/ / / / / / / / /62 iah... Tabel 11. Antal sygeplejersker, oplaget i årene li62 på kursus for sundhedsplejersker, fordelt efter alder ved kursets påbegyndelse. :imal 0 I 4 l i% 0 l.3 5 l antal i <ro antal l l i'to antal JO i% over 40 år :inrnl i% J i alt Antal i%

28 c. Repetitionskursus for sundhedspleiersker, kursus for psykiatriske sygeplejersker og for hjemmesygeplejersker. Repetitionskursus for sundhedsplejersker ( 1 md.), der afholdes i forårssemestret, fandt sted to gange i det første år ( 1954/55), men er senere, da tilgangen ikke blev af den forventede størrelse, kun blevet afholdt en gang årlig. I de forløbne 8 år er repetitionskurset blevet gennemgået af 129 sundhedsplejersker, gennemsnitlig 16 om året. Tabel 12. Antal rnndhedsplejersker, der i årene 1954/ /62 har gennemgået repe1itio11sk11rs11s, fordelt efter alder ved kursets påbegyndelse. Aldersfordeling år Antal 5 års perioden: 1954/ /59 Sidste 3 år: 1959/ /62 anrnl i % antal i % antal i % antal i % antal i % ialt i % / /62 ialr Aldersfordelingen for de sundhedsplejersker, der i de forløbne år har gennemgået repetitionskurset, viser, at næsten tre fjerdedele af sundhedsplejerskerne var mellem år ved kursets påbegyndelse, en femtedel år og kun et fåtal var år. Repetitionskurset kan som nævnt først tages efter nogle års virksomhed som sundhedsplejerske, det måtte derfor forventes, at kursusdeltagerne hidrørte fra de noget ældre årgange, men at så mange gennemgik kurset i en alder af 50 år og derover, synes at vise sundhedsplejerskernes interesse for at ajourføre og forny deres kundskaber. I denne forbindelse må det dog også nævnes, at så at sige alle sundhedsplejerskerne har fået tjenestefrihed med løn i den måned, de deltog i kurset. Endvidere har de som regel Hiet et tilskud i de tilfælde, hvor kommunerne ingen udgift har haft til vikar for pågældende, idet afløsningen er blevet ydet af faste af. løsere eller af nabosundhedsplejersker. Oprindelig mente man, at det ville blive nødvendigt at afholde to repetitionskursus årlig med ca. 20 deltagere ad gangen for at imødekomme behovet, forudsat at alle sundhedsplejersker hvert 10. år skulle have mulighed for en ajourføring af deres kundskaber m.m. Det første år blev der som nævnt afholdt to kurser, men tilgangen blev ikke af den forventede størrelse. Arsagen hertil var bl. a., at der blev nægtet sundhedsplejerskerne i København tjenestefrihed med løn, hvorfor de ikke så sig i stand til at deltage, og at Københavns forstæder og en del købstæder fulgte Københavns praksis. Endelig blev repetitionskursus ikke obligatorisk for sundhedsplejerskerne efter nogle års virksomhed, således som det i sin tid for jordemødre blev obligatorisk at gennemgå repetitionskursus. Kursus for psykiatriske sygeplejersker i afdelingsundervisning og ledelse af psykiatriske afdelinger ( 3 ½ md.), der som nævnt blev etableret 1954, er i de forløbne år blevet gennemgået af 185 sygeplejersker. I tallet er medregnet 15 deltagere i kursus for ledende sygeplejersker, der i efterårssemestret tillige har taget kursus for psykiatriske sygeplejersker. 31

29 Tabel 13. A111t1I psykiatriske sygeplejersker, der i årene 195.// /62 har ge1111e111gået kurms, fordelt efter skolekumlskaber og alder t ed kursets ptibegyndclse. S1udcn1cri\lcllem- Skolckund,kabe::r Re-JI- Folkeskoleeksamen eksamen,kokudd:111nclsc Antal eksamen i alt i% i.tit i% i.tit i% ialt i% ialt i% 5 :irs perioden:!95 / / Ll7 100 Sid,1c 3 ar: 1959/ / / /62 i nit Aldersfordeling år J\nrnl E e:.; 7. " C: c:,"1. c () i,<> i,<> E 7. c c c C: c:,"1. c b < 7. b < < < < < < - 5 års perioden: 195 /55-58/ IO De sidste 3 1\r: 1959/60-61/62 li l /55-61/62 iah l årene 195-l/ /62 har der været afholdt 8 kurser. Tre fjerdedele af deltagerne i disse h.wde folkeskoleuddannelse, og de ovnge fortrinsvis realeksamen. I æsten halvdelen var -lo år og derover, en fjerdedel var og godt en fjerdedel.3-l iir og dt:rundcr. I de sidste tre år har flere af kursusdeltagerne haf r mellemskoleeksamen og færre fol- keskoleuddannelse end tidligere, ligesom flere har været under og færre over 40 år. S11pp!eri11gskursus for hiemmesygepleierskcr (3 mdr.) blev afholdt i årene 1954/ /59 og er blevet gennemgået af 75 hjemmesygeplejersker, gennemsnitlig 15 årlig. På grund af utilstrækkelig tilgang er kur et ikke ble\'et afholdt de sidste fire år. Tabel 14. Antal bje :sygeplejersker, da i,ircnc 1954/ /59 bar ge11111:111gåc1 s11ppleri11gskursel, fordelt ej ler skolekundskaber og afda rril kursets p,lbcgpulelsc. Skolekundskaber 5 rs perio<lcn: 195 / /59 St udentcreksamen i air i% i\ ldcr fordcling :1111al o I,0 :1111al i% !irs perioden: 195 / / i air i% i:th i% i alt Af de hjemmesygeplejersker, der gennemgik kurset i de fem år ( 1954/55-58/59), det te blev afholdt, havde næsten fire femtedele folkeskoleuddannelse og de ovrige fortrinsvis realeksamen, kun en enkelt studen- Realek amcn Mellemskolecbamcn Folkeskole- uddannelse Antal O' I,LJ i alt i% lO år J\nial :1111al i% antal i% antal i% iah i% tereksamcn. Godt halvdelen var over -lo år, to femtedele mellem og ganske enkelte.32 år og derunder. Den svigtende tilgang til kurset, der har resulteret i, at dette ikke er blevet afholdt 32

30 de sidste fire år, må antages ikke så meget at skyldes manglende interesse hos hjemmesygeplejerskerne, på hvis anmodning kurset i sin tid blev oprettet, som manglende forståelse hos arbejdsgiverne for kursets betydning. Det skal i denne forbindelse nævnes, at enkelte hjemmesygeplejersker får tjenestefrihed i kursustiden med hel eller delvis løn, andre får mindre tilskud, men hovedparten får ikke løn eller anden økonomisk støtte fra deres arbejdsgivere. En undtagelse danner menighedssygeplejersker, der tilhører et søstersamfund, og som derfor ikke selv har udgifter i forbindelse med kursusopholdet. I de fleste tilfælde anvender hjemmesygeplejerskerne en del af deres ferie til at deltage i kurset. Som følge af den ringe støtte, der fra arbejdsgivernes side ydes hjemmesygeplejerskerne, er der for disse adgang til studiehjælp fra staten, ligesom Dansk Sygeplejeråd bevilger en del stipendier. Af sluttende bemærkninger. Kursernes uddannelseskapacitet er oprindelig blevet fastlagt ud fra en overvejende talmæssig bedømmelse af behovet. Flere af kurserne har imidlertid ikke haft den forventede tilgang af elever. Dette viser, at tilrettelæggelsen af den fremtidige uddannelseskapacitet ved sygepleierskeinstitutet må foretages ikke alene under hensyntagen til behovet for sygeplejersker med fortsat uddannelse men også under hensyntagen til andre forhold, der kan forventes at få indflydelse på tilgangen. 33

31 Kapitel Il. Behovet for fortsættelsesuddannelse m.v. Sygeplejerskeuddannelsen består ifølge kongelig anordning af 30. januar 1957 af en grunduddannelse, specialuddannelser og videregående uddannelser. Grunduddannelsen er her i lander - i modsætning til, hvad der er tilfældet f. eks. i Sverige og Finland - tilrettelagt som en alsidig uddannelse, der sigter på :it give eleverne sådanne kvalifikationer, at de i princippet kan udove virksomhed inden for enhver gren af sygeplejen. Denne ordning af grunduddannelsen skyldes bl. a. onsket om at formindske behovel for specialuddannelser, der ofte medvirker til at stavnsbinde sygeplejersker inden for en enkelt gren af sygeplejen. Inden for sygeplejegrene, hvor der kræves en særlig indsigt, som ikke opnås gennem grnnduddannclsen, må der tilrettelægges specialuddannelse. Specialuddnnnclse vil således - uanset den nye grunduddnnnclse - fortsat være nodvendig til arbejdet som sundhedsplejerske og tillige som hjemmesygeplejerske, i særdeleshed efterhånden som en kombination af sundhedspleje og hjemmesygepleje måtte blive indført. Sundhedsplejerskerne og hjemmesygeplejerskerne er derfor medtaget i den følgende beskrivelse af behovet, hvorimod udvalget ikke har ment sig kompetent til iovrigt at tage stilling til, om der bør gives specialuddannelse inden for andre grene af sygeplejen, og om denne i påkommende tilfælde bor henlægges til institut for syge- og sundhedsplejersker i Århus. Videregående uddannelse må tilrettelægges med det formål at kvalificere til ledende og undervisende stillinger inden for syge- og sundhedsplejen. Ved planlægning af den fremtidige undervisning ved institutet vil det være nødvendigt ar have kendskab til de forskellige nr- bejdsområder, som uddannelsen ved institulet skal kvnlificere ril ( det kvalitative behov) og swrrelsen af behovet for sygeplejersker med sådan uddannelse ( det kvantitative behov). 1. Det kvalitative behov inden for sundhedsplejen, hjemmesygeplejen og det ledende og undervisende arbejde a. Sundhedsplc'icrskemes og hje1111j1esygeplejerskemes arbejde. 1. Opgaver, der er fælles for sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker. Sundhedsplejerskens iu-bejde vedrorer sunde mennesker fortrinsvis inden for nærmere afgrænsede aldersklasser, medens hjemmesygeplejerskens opgave er plejen af syge i alle aldre, begges arbejde foregår fortrinsvis i hjemmene, for skole-, tuberkulose- og bedriftssundhedsplejerskens vedkommende dog tillige i de respektive institutioner. Visse opgaver er fælles for sundhedsplcjen og hjemmesygeplejen i dennes forskellige former: Sundhedsvejledning med henblik på forebyggelse, observation af eventuelle sygdomssymptomer og anden form for sygepleje, forskellige undervisningsopgaver samt indsamling af st,ltistiske oplysninger og journalføring. Forebyggende s1111dhedsvcjled11i11g bor indgå i udovelse nf sygeplejerskegerning af enhver art. Vejledningen må pege på forhold, der kan bevirke, at sygelige tilstande, sygdom eller invaliditet opstår og udvikles. Sygeplejersken skal ikke alene give konkret oplysning herom, men tillige søge at fremme forståelsen nf, at den erhvervede viden udnyttes for 34

32 at undgå sygdom og styrke den helbredsmæssige tilstand... Denne pædagogiske opgave pah iler 1 sæ r _ lig grad sundhedsplejersken me 1 væse tlig omfang tillige hjemmesygepleiersken, idet begge virker ude i befolkningen, hvor de har stadig og nær kontakt med sunde og syge, enkeltpersoner, familier og grupper '. såvel som med lærere, kommunale myndigheder og andre. I kraft af deres personli e kontakt med hjemmene har sundhedspleje rsken _? g hjemmesygeplejersken således s rlig mulighed for at virke som sundhedsveiledere. Enhver sundhedsplejerske og hjemmesygeplejerske møder i ; it arbej e probierne _ : f social art, f. eks. darl1ge boligforhold, darl1g økonomi, børneværnsproblemer og problemer som følge af sygdom, alderdom og alkoholmisbrug, problemer der er uløseligt forbundne med den sundhedsmæssige tilstand. Som følge af sundhedsplejerskens og hj m mesygeplejerskens kontakt og samarbe 1 de med andre medicinalpersoner, skoler, socialinstitutioner, arbejdspladser m.m. vil de kunne bidrage til løsning af disse problemer, og dette er da også en del af deres arbejde. Sygepleje. Uanset, at hovedvægten fo _ r sundhedsplejerskerne vedrører sundhedsplejen og for hjemmesygeplejerskerne sygeplejen, er begge grupper dog fælles om forskellige sygeplejemæssige opgaver. De skal under d res besøg iagttage pågældendes helbredstilstand med hensyn til eventuelle symptomer på begyndende sygdom, forværring eller bedring af helbredstilstanden. På grundla _ g af disse iagttagelser, suppleret med oplysnmger fra de pårørende eller patienten selv, bedø mer sundhedsplejersken og hjemrnesygeplejersken, hvorledes hjælpen bedst kan ydes, og om henvisning til læge er fornøden. Plejen af syge i hjemmet er som nævnt hjemmesygeplejerskens særlige felt, men også inden for sundhedsplejen forekommer sygeplejeopgaver. F. eks. må skolesundhedsplejersken og bedriftssundhedsplejersken kunne yde førstehjælp ved tilskadekomst og pludselig opstået sygdom. Undervisning. Fælles for sundhedsplejersken og hjemmesygeplejersken er tillige, at de deltager i den praktiske uddannelse af vordende sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker, og at de modtager sygeplejeelever der skal have indblik i sundhedspleje og hje mesygepleje... Endvidere afholder sundhedspleiersker 1 stigende omfang kurser vedrø ende hygiej i ske emner, hjemmets barnepleje og sygepleje, i foreninger såvel som i folkeskoler, ungdoms- og aftenskoler m.v. Indsamling af statistiske oplysninger og journalføring. Både sundhedsplejersken og hjemmesygeplejersken fører journal ver deres arbejde i hjemmene. Dette matenale kan bl.a. være af værdi ved videnskabelige undersøgelser. Der er udarbejdet nærmere retningslinier for journalføringen. 2. Spædbørnssu11dhedsplejen 1 ) blev etableret i medfør af lov af 31. marts om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed blandt børn i det første leveår. Loven skyldtes ønsket om at få spædbørnsdødeligheden nedsat, og blev derfor begrænset til børn i det første leveår. Loven af 31. marts 1937 er nu afløst af lov af 31. maj 1963 om sundhedsplejerskeordninger, jfr. nedenfor. Iføloe sundhedsstyrelsens normalinstruks for s;ædbørnssundhedsplejersker er disses opgave at give råd og vejledning i alle spørgsmål, der vedrører det sunde spædbarns ernæring og pleje. Iagttager eller får hlll1 formodning om sygelige tilstande hos bar _ net, skal hun omgående henvise forældrene til at søge lægehjælp. I overensstemmelse med lovens formål - bekæmpelse af spædbørnsdødeligheden - blev sundhedsplejerskernes vejledning i de første år koncentreret om barnets fysiske tilstand. En vigtig opgave for sundhedsplejersken var og er stadig at gøre energisk pro a ganda for diegivningen, idet børnedødeligheden og sygeligheden er mindre blandt brysternærede end blandt kunstigt ernærede børn. Arbejdets ændrede karakter. Efterhånden har spædbørnssundhedsplejerskens arbejd : i nogen grad skiftet karakter. De medicinsk-hygiejniske fremskridt har medført, at tidligere tiders sundhedsmæssige problemer er aftagende, medens andre er opstået i takt ') Vejledning og Instruktion vedrørende sundhedsplejerskeordningen, udgivet af sundhedsstyrelsen,

33 med den tiltagende industrialisering og den sociale udvikling. Hjemmenes højere levestandard og større kendskab til ernæring og hygiejne har medfart, ar problemerne omkring spædbarnets almindelige pleje og pasning i nogen grnd er trådt i baggrunden. I stedet er i de senere år de psykisk- og milieubetingede faktorer og disses indflydelse på børnenes udvikling blevet fremtrædende. Ligeledes trænger problemer vedrorende de større born sig mere og mere på. Nævnes kan også, at sundhedsplejerskernes neutrale stilling og deres intime kendskab til familierne medforer. at de ofte får betroet hjemmenes vanskeligheder, det være sig af økonomisk, social eller anden art. J-'orsog med tilsyn af bom over 1 år'). Som følge af den nævnte udvikling har sundhedsstyrelsen siden 1. april 1960 iva:rksat forsog i forskel I ige sundhedsplejerskeordninger med tilsyn omfattende spædbørn og tillige bom i 2. og 3. leveår. Disse forsøg er tilrettelagt efter folgenje? etningslinier: Sundhedsplejersken skal, i samarbejde med de praktiserende læger og andet medicinalpersonale og sociale institutioner, ved besøg i hjemmene være behjælpelige med at fremme bornenes sundhed mest muligt, fysisk, psykisk og socialt, at gore opmærksom på begyndendl'. sygelige tilstande og andre af vigeiser fra det normale samt at henvise til behandling si\ tidligt som muligt. Særlige opgaver. l nogle kommuner varetager sundhedsplejersken også, når hendes egentlige arbejde tillader det, tilsyn i henhold til loven om borne- og ungdomsforsorg med plcjeborn og bom fode uden for ægteskab. I folge medicinalberetningen for kongeriget Danmark har sundhedsplejerskerne i 1959 fort plejetilsyn med ialt bom over l år, hvoraf I.I 53 hjemmehorende i Københavns kommune. Sundhedsplejerskerne udøver fortrinsvis deres virksomhed i hjemmene. Loven af 1937 og tillige lov nr. 236 af 30. april 1946 om la:geundersogclser af børn gav dog kommunerne adgang til at oprette børneplejestationer i tilknytning til sundhedsplejerskeordningen. l 1960 fandtes der 21 stationer 1 ) Retningslinier vedroren<le forsag med sundhedsplejersketilsyn af bom udover 1. lt:ve:'ir, udarbejdet a{ sundhedsstyrelsen, for spædbarn i Kobenhavns kommune, 7 stationer i omegnskommuner til København, 1 station på Frcckriksberg og 1 station i Odense. Som følge af den særlige komakt med hjemmene har sundhedsplejersker i flere til (æ!je medvirket ved indsamling af oplysninger til videnskabelige og andre undcrsogelser, f. eks. vedrorende medfodtc misdannelser, børn fodt med tænder samt stafylokokinfektioner i den post-natale periode. I forbindelse med revisionen i folketinget i 1961 /62 af loven af 31. marts 1937 blev der fremsat onskc om, at sundhedsplejerskeordninger blev gjort obligatoriske i alle landets kommuner, og om at man i den udstrækning, hvori dette (incles hensigtsmæssigt, kombinerer arbejdet som spædhornssundhedsplejerske, hjemmesygeplejerske og skolesundhedsplejerske. Ved lov af 31. maj 1963 er nu bestemt folgende: I 1 udtales, at der af kommunerne bør ansættes det fornodne antal spædbornssundhedsplejersker. Det forudsættes herved, at det - således som det siges i forarbejderne til loven - mi\ anses for særdeles onskeligt, at der overalt i landet gives modrene tilbud om besog af en sundhedsplejerske. En obligatorisk ordning blev derimod ikke indfnrt, bl. a. fordi der ikke i ojeblikket er et tilsmckkeligt antal uddannede sundhedsplejersker til at dække hele landet. Endvidere kan indenrigsministeren ( lovens 3) efter forhandling med undervisningsministeren tilbde, at der for sl<hre eller mindre områder - fortrinsvis i sognekommuner - ansættes sunclhedsplejersker, der ud over at virke som spædbornssundhedsplejersker tillige varetager hjl'.mmesygepleje og skolesundhedspleje. Ansættelsen af spædbornssundhedsplejersker i henhold til loven af 31. maj 1963 forudsætter (normalt), i overensstemmelse med hidtidig praksis, at den pågældende er autoriseret sygeplejerske og har gennemgået det ordinære kursus for sundhedsplejersker ved institut for syge- og sundhedsplejersker. Der er Jog åbnet mulighed for, at sundhedsstyrelsen kan tillade, at der i områder, hvor en ordning med kombination af spædbornssundhedspleje, skolesundhedspleje og hjemmesygepleje ønskes, ansættes hjemmesygeplejersker som sundhedsplejersker, forudsat at de pågældende har gennemgået et kortere kur-

34 sus ved institut for syge- og sundhedsplejersker eller anden godkendt uddannelse. Endelig skal det nævnes, at det i lovens 5 er bestemt, at kommunalbestyrelserne - fortrinsvis amtsrådene - med indenrigsministerens tilladelse kan ansætte sundhedsplejersker til for et større område, særlig en amtsrådskreds, at arbejde med planlægning, koordination og instruktion vedrørende sundhedsplejerskeordninger i området. Af udgiften til lønninger m.v. til disse sundhedsplejersker refunderes efter lovens normale regel halvdelen af statskassen. I visse tilfælde kan der dog ydes fuld statsrefusion af disse udgifter, nemlig hvis ministeren pålægger de nævnte sundhedsplejersker at bistå ved løsningen af andre opgaver af sundhedsmæssig karakter, der påhviler sundhedsstyrelsen, sundbedskommissionerne og embedslægerne eller eventuelle andre lokale myndigheder. Der tænkes ifølge lovens motiver herved f. eks. på tilsynet med plejehjem o. lign. 3. Skolesundhedsplejen 1 ). Ved lov af 12. juli 1946 om skolelæger blev det pålagt samtlige stats- og kommunale skoler og private skoler, der modtager offentugt tilskud, at oprette en skolelægeordning. Skolelægeordningen vedrører tilsyn med skolens hygiejniske forhold og regelmæssige undersøgelser af børnene. Tillige skal skolelægeinstitutionen bidrage til at udvikle en god hygiejnisk indstilling hos den opvoksende slægt. Skolesundhedsplejersken skal, således som det er udtalt i forarbejderne til skolelægeloven, opretholde forbindelsen mellem skolen og skolelægen på den ene side og hjemmene på den anden side i alle spørgsmil!, der vedrører børnenes sundhed. Hun skal føre tilsyn med, at skolelægens anordninger og råd til hjemmene - herunder lægebehandling af børnene - følges, og i det hele ved besøg i hjemmene virke for forbedringer i hygiejnen og være hjemmene behjælpelige hermed. Hun skal meddele skolelægen sine indtryk af hjemmenes hygiejniske og økonomiske forhold. Endvidere skal hun være skolelægen behjælpelig under lægearbejdet på skolen og varetage forskelligt hygiejnisk arbejde. ') Undervisningsministeriets mønsterinstruks for skolcsundhedsplejcrsker, Sundhedsplejerskens opgaver på skolen kan i store træk angives således: 1. Planlægning af årets sundhedsplejearbejde under hensyn til skolens timeplan og antallet af elever og lægeundersøgelsesdage. 2. Forberedelse til lægeundersøgelserne, herunder indsamling af oplysninger om børnenes helbredstilstand, forundersøgelser med syn- og høreprøver, tuberkulinprøver, urinanalyser m.m., udfyldelse af blanketter. 3. Opgaver i tilslutning til selve lægeundersøgelsen, f. eks. assistance ved undersøgelsen samt oprydning og rengøring af rekvisitter. 4. Tilsyn med, at trufne foranstaltninger følges. 5. Sundbedsvejledning - individuel og gruppevis - af børn og forældre. 6. Deltagelse i det hygiejniske tilsyn på skolen. 7. Tuberkuloseundersøgelser ved røntgenvogn, calmettevaccinationer, årsstatistik, behandling af småskader m.m. En af skolesundhedsplejerskens vigtigste opgaver er sundhedsvejledning. Det er praksis mange steder, at sundhedsplejersken ved forundersøgelsen af børnene taler med dem om et eller andet emne af sundhedsmæssig karakter, afpasset efter børnenes alder og behov. Det bliver også mere og mere almindeligt, at sundhedsplejerskerne på skolens opfordring afholder kurser i barnepleje og elementær sygepleje for pigerne i de ældste klasser, og benytter lejligheden til samtidig at drøfte sunde vaner, rigtig kost m.v. Den folde udnyttelse af skoletidens mange muligheder for at påvirke børnene i god hygiejnisk retning vil imidlertid først kwme nås ved lærernes direkte medvirken i en systematisk tilrettelagt sundhedsvejledning og med faget sundbedslære indarbejdet i skolens undervisning. En forudsætning herfor er, at der bliver givet undervisning i hygiejne på seminarierne. Et forslag til en sådan undervisning er under udarbejdelse. I denne forbindelse kan nævnes, at der i nogle landsbyskoler i samarbejde mellem interesserede pædagoger, skolelæger og skolesundhedsplejersker er gennemført forsøg med at give børnene i klasse små opgaver i skriftlig 37

35 og mundtlig dansk vedrørende emner, som sundhedsplejersken har gennemgået med børnene i tilslutning til lægeundersøgelsen. I de kommende år må der regnes med en almindelig effektivering af børnenes undervisning i hygiejne med lærerpersonalet direkte medvirkende. Dette vil for skolernes medicinalpersonale medføre en yderligere udbygning og styrkelse af samarbejdet meuem på den ene side skolen og hjemmene og på den anden side skolelægeinstitutionen. Hermed må læge og sundhedsplejerske regne med en mere aktiv rolle som konsulenter for lærerpersonalet i alle spørgsmål vedrørende børnenes opdragelse i sundhedspleje. 4. Kombineret spædbøms- og skolesundhedspleje. Efter vedtagelsen af loven om skolelæger i 1946 blev det muligt for kommunerne at ansætte sundhedsplejersker, der har tilsyn både med spædbørnene og med skolebørnene. Mange kommuner har benyttet sig af denne kombination, og sundhedsstyrelsen har anbefalet den på grund af ordningens økonomiske og arbejdsmæssige fordele. Fra 1950 til udgangen af 1961 er antallet af sundhedsplejersker, der udelukkende arbejder i spædbørnssundhedsplejen gået ned fra 209 til 158, medens antaljet af sundhedsplejersker i kombineret spædbørns- og skolesundhedspleje i samme periode et steget fra 76 til Tuberkulosesundhedsplejen 1 ). Da den første tuberkulosestation blev oprettet i 1908, blev der ansat sygeplejersker ved denne. Disse kom som de første sygeplejersker til at deltage i sygdomsforebyggende arbejde. Oprindelig blev de betegnet distriktssygeplejersker, men fra 1960 ændredes betegnelsen til sundhedsplejerske ved tuberkulosestationer. Tuberkulosesundheclsplejen sigtede i begyndelsen først og fremmest på at beskytte de raske. Der blev foretaget husstandsundersøgelser og udvidede undersøgelser i familie 1 ) Oplysningerne hidrører dels fra besvarelser afgivet af forskellige overlæger ved tuberkulosestationer på en enquete vedrørende tubcrkulosesundhedsplejerskerncs arbejde, foretaget af Dansk Sygepleje råd i forået 1950, dels fra forstanderinde Vibeke Moltkes artikel: Et altopslugende arbejde, Tidsskrift for sygeplejersker, 1960, s og omgangskreds, og der blev arbejdet på at få de syge i kur på hospital og sanatorium. Sundhedsplejerskerne lærte familien, hvordan smitte undgås og smittespredning hindres, og de var kontaktpersoner mellem familien og de institutioner, hvorfra hjælp af forskellig art opnås, f. eks. huslejehjælp, bedre bolig, hjælp til ekstraforplejning og uddannelse. Også inden for tuberkulosesundhedsplejen har de medicinsk-hygiejniske og de sociale fremskridt ændret arbejdets karakter. Indførelsen af kemoterapeutiske midler hjælper nu patienterne til hurtigere at blive smittefri og arbejdsdygtige. Sygdommen forekommer sjældnere, og dødeligheden er faldet. I forbindelse med calmettevaccinationen af tuberkulinnegative er forekomsten af tuberkulose endvidere blevet hyppigere i de ældre end i de yngre aldersklasser. Nye love har dernæst udvidet mulighederne for hjælp til de tuberkuloseramte og deres familier: Udvidet økonomisk hjælp, større hjælp til uddannelse og omskoling, adgang til beskyttede værksteder for smittefarlige patienter, husmoderafløsning, hjemmehjælp og hjælp i henhold til rcvalideringsloven. Tuberkulosesundhedsplejersken rådgiver og vejleder i hele det forebyggende arbejde, der angår patienten, familien og samfundet. Hun skal råde og bistå i spørgsmål, der angår familiens økonomi og personlige og fa. miliære problemer, samtidig med at hun til stadighed skal have den hygiejniske vejledning for øje. Der kræves flere hjemmebesøg end tidligere, fordi patientens tilskyndelse til fortsat kontrol ikke er så iøjnefaldende som tidligere, og fordi den fortsatte medikamentelle behandling i hjemmet må overvåges. Både hjemmebesøgene og undersøgelserne på stationen tager længere tid, idet mange patienter som nævnt er ældre og kræver særlig omsorg. Tuberkulosesundhedsplejen er mangesidet og forudsætter et nært samarbejde mellem tuberkulosesundhedsplejersken, andre medicinalpersoner, myndigheder og andre. 6. Bedri/tssundhedsplejen er endnu i sin vorden. Kun få sundhedsplejersker er beskæftiget inden for dette felt af sundhedsplejen. 38

36 Formålet med be<lriftssundhedsplejen er ifolge en udtalelse af den internationale arbejdsorganisation og verdenssundhedsorganisationen»at udvikle og opretholde den hojeste form for fysisk, mental og social velbefindende for arbejdere i alle erhverv«'). Bedriftssundhedsplejerskens arbejde er i princippet altid af forebyggende og undervisende an, men opgaverne varierer afhængig af virksomhedens art, storrclse, organisation og personalepolitik. I virksomheder, hvor der forekommer regelmæssige lægeundersogclser, skal sundhedsplejersken forberede lægeundersøgelsen og i samarbejde med personalet på den nærmeste tuberkulosestation tilrettelægge tuberkuloseundersøgelseme, der ofte foregår på selve arbejdspladsen. I mangel af regelmæssige lægeundersogelser foretager sundhedsplejersken nogle steder helbredsinterviews med alle arbejdssogende og nyansatte. Formålet hermed er at hjælpe den arbejdssogende til at blive placeret ved arbejde, som vedkommende er fysisk egnet til, og at vejlede med hensyn til rigtig løfteteknik, arbejdsstilling, påklædning og hygiejniske forholdsregler. Ved at forberede den nyansatte på det arbejde, der skal udføres, udover sundhedsplejersken både en almen-hygiejnisk og en mental-hygiejnisk indsats. Sundhedsplejersken skal være orienteret om alle sundhedsmæssige spørgsmål, der kan have bet> <lning for virksomheden og dens arbejdere, f. eks. vaccinationer, gruppeundersøgelser og bloddonortjeneste, og i virksomheder uden bedriftslægeordning orienterer hun ledelse og personale om herhenhørende spørgsmål. Endvidere foretager hun i samråd med den ansattes egen læge og efter dennes ordination indsprøjtninger, forbindskiftning og andre mindre behandlinger. Sundhedsplejersken er med.lem af virksomhedens sikkerhedstjeneste. Gennem sit kendskab til arbejderne, arbejdets art og krav og til arbejdets eventuelle sundhedsfare eller risiko, har hun særlige muligheder for at bidrage til en effektiv sikkerhedstjeneste. Til sundhedsplejerskens arbejde hører endvidere vejledning vedrørende sociale problemer, navnlig i virksomheder, der ikke har 1) J oint ILO /\X/110 seminar on thc nurse in industry. 25. april-4. mny 1957, published by W'HO, Regional Office for Europe. personalekonsulent eller socialrådgiver. Hun besøger medarbejderne under sygdom, sørger for boms anbringelse i bornehaver og vuggestue og leder personaleklubber. Sundhedsplejersken skal endelig kunne uddanne førstehjælpere og give kursus i barnepleje. Hun må være orienteret om helbredsmæssige og sociale foranstaltninger, navnlig inden for erhversmedicinen og kunne vejlede virksomhedens ledelse i spørgsmål på dette om råde. 7. H;emmesygeple;e11 1 ). I henhold til lov om hjemmesygepleje af 29. marts 1957 påhviler det enhver kommunalbestyrelse at drage omsorg for, at der til enhver tid findes en forsvarlig hjemmesygeplejeordning i kommunen, således at alle kommunens indbyggere har adgang til hjemmesygepleje efter lægeordination. Sygeplejen i hjemmene svarer i princippet til sygeplejen på sygehusene, men forholdene, hvorunder hjemmesygeplejen udøves, er forskellige fra sygehussygeplejens. Hjemmesygeplejersken har ikke den samme adgang som sygehussygeplejersken til at rådføre sig med lægen, og hun må i de fleste af døgnets timer overlade patientens pasning til de pårørende euer patienten selv. Hjemmesygeplejersken moder i hjemmene patienter, der tilhører alle aldersklasser, og mange grupper af sygdomme. En stor del af arbejdet består i at give injektioner, som i vid udstrækning anvendes inden for sygdomsbehandlingen. Endvidere må hjemmesygeplejersken yde den faglige og personlige vejledning, der kræves for at få patienten i gang efter sygdommen. Ved dodsfald hjælper hjemmesygeplejersken de pårørende med at gøre den døde i stand. Hjemmesygeplejersken arbejder normalt udelukkende i hjemmene, men kan efter af - tale med lægen i særlige tilfælde give behandling af patienter fra sit distrikt uden for disses hjem. Til hjemmesygeplejerskens arbejde hører normalt også barselsplejen, der omfatter plejen af moder og barn ved 1-2 besøg om dagen de første 6-7 dage efter fødselen. Hun ') Betænkning om»hjcrnmcsygcplejcn i Danmark«, 1953, og indenrigsministeriets cirkulære f 30. september 1959 om monsterinstrukser for h1emmesygeplejcrskcr m. v.

37 hjælper moderen med at få diegivningen godt i gang og søger ved en omhyggelig observation at forebygge eventuelle komplikationer. Som følge af de senere års fremskridt inden for lægevidenskaben kan hjemmesygeplejerskens arbejde ofte klares under kortvarige besøg. Der findes dog stadig patienter, der kræver en omfattende pleje og pasning, f. eks. kræftpatienter. Hjemmesygeplejersken råder over et sygeplejedepot og kan udlåne sygeplejerekvisitter til patienterne. Hjemmesygeplejen stiller særlige krav med hensyn til alsidig viden, selvstændighed, modenhed og konduite. Hjemmesygeplejersken skal kunne omgås alle slags mennesker og kunne indstille sig på de enkelte hjems forhold. 8. Kombination af h;emmesygepleie og srmdhedspleie'). I betænkningen vedrørende»hjemmesygeplejen i Danmark«( 1953) blev det udtalt, at der er gmnd til at tro, at en kombination af hjemmesygepleje med spædbørns- og skolesundhedspleje vil indebære betydelige arbejdsmæssige og økonomiske fordele, og det blev anbefalet, at der gennem praktiske forsøg tilvejebringes et materiale til belysning af dette spørgsmål. Et forsøg gennemførtes i årene Forsøget, der foregik i Skanderborg amt, viste, at en kombination af hjemmesygepleje med spædbørns- og skolesundhedspleje under visse forudsætninger kan anbefales, fortrinsvis i områder af overvejende landlig karakter. Der er endnu ikke etableret endelige ordninger med kombinationer af den nævnte art, men som foran nævnt ( ad 2 ) er der ved lov af 31. maj 1963 åbnet adgang til etablering af sådanne ordninger. b. Ledende og undervisende opgaver inden for syge- og sundhedsplejen. 1. Den ledende sundhedsplejerske 2 ) og den ledende hiemmesygepleierske 3 ). Faglig ledelse af sundhedsplejen og hjemmesygeplejen 1 )»for5øg med kombination af hjemmesygepleje med spædbørns- og skolesundhe<lsplcje i Skanderborg amt i årene «, udgivet af sundhedsstyrelsen ') Normalinstruks for ledende sundhedsplejerske, ') Indenrigsministeriets cirkulære nf 10. april 1958 om hjemmesygepleje, s. 6. er kun langsomt ved at slå igennem her i landet. Ved udgangen af 1961 fandtes der således kun 11 ledende sundhedsplejersker og 20 ledende hjemmesygeplejersker, heraf 8 udenfor Storkøbenhavn. De ledende sundhedsplejerskers og hjemmesygeplejerskers arbejde sigter på at skabe de bedst mulige betingelser for en hensigtmæssig udøvelse af sundhedsplejen og hjemmesygeplejen. Dette mål søges nået gennem planlægning, daglig adminjstration, personalevejledning, koordinering og vurdering 4 ). Planlægning. Det er de ledendes opgave at tilrettelægge arbejdet efter de givne retningslinier og regulativer, ti.llempet de lokale forhold. Endvidere forestår de udarbejdelse af håndbøger om fremgangsmåder i arbejdsgangen, jfr. f. eks. Århus amts håndbog for sundhedsplejersker og Københavns kommunes håndbog for hjemmesygeplejersker, og planlægger kursusvirksomhed, f. eks. i almindelig hygiejne, hjemmets barnepleje og sygepleje, samt deltager som tidligere omtalt i praktiskvidenskabelige og andre undersøgelser. Daglig administration. Under den daglige administration hører regulering af arbejdet under hensyn til arbejdsmængden i distrikterne, således at periodisk overarbejde eller mangel på arbejde undgås. De ledende skal instruere og vejlede de nyansatte syge- og sundhedsplejersker såvel som afløserne og gennem en hensigtsmæssig ordning af afløsning på fridage, under ferier og sygdom sikre, at arbejdet forløber uden afbrydelser. Under de ledendes opgaver hører depotforvaltning, indsamling og gennemsyn af journaler og månedsberetninger, føring af personalekartotek, materialefortegnelser og lignende samt gennemgang af syge- og sundhedsplejerskernes kørselsregnskaber og kontrol med personalets årlige tuberkuloseundersøgelse. Personaleveiledning. Til personalevejledning hører individuel vejledning ved besøg med sundhedsplejerskerne og hjemmesygeplejerskerne i hjemmene, drøftelse af de pro- ') Goddard, H. A.: Principles of Administration applied to Nursing Service, udgivet af WHO, Geneve,

38 blemer, der mlitte opstå for den enkelte, tilrettelæggelse af faglige foredrag og diskussioner, instruktion med henblik pli nye arbejdsmetoder og nye opgaver. Den ledende drager omsorg for, at sundhedsplejerskerne kan deltage i stuegang på sygehusets børneafdeling og hjemmesygeplejerskerne pli de medicinske og kirurgiske eller andre afdelinger, der har betydning for deres arbejde. Hun medvirker ved tilrettelæggelsen af og det praktiske arrangement ved møder for medicinalpersoner, hvor fælles arbejdsområder drøftes og aftales. Den ledende afgiver endvidere indstilling om antagelse og afskedigelse af sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker. Hun tilrettelægger praktikundervisningen for de studerende fra institut for syge- og sundhedsplejersker og deltager i undervisningen af disse, ligesom hun varetager placeringen af sygeplejeelever og andet medicinalpersonale, der modtages til observation af hjemmesygeplejerske- eller sundhedsplejerskearbejdet. Koordinering. En meget v1gt1g opgave er koordinering af syge- og sundhedsplejerskens arbejde med andre tilstødende arbejdsområder, herunder formidling af samarbejdet med de praktiserende læger, embedslægerne, jordemødrene, sygehusene, socialkontorerne og andre institutioner. Ikke mindst er koordinering af hjemmesygeplejen, husmoderafløsningen og hjemmehjælpen af stor økonomisk og praktisk betydning, fordi disse sociale foranstaltninger har sli mange berøringsflader. Vurdering. En af ledernes v1gt1ge opgaver og en af de vanskeligste er at følge udviklingen inden for sundheds- og hjemmesygeplejen med henblik pli at vurdere arbejdets kvantitet og kvalitet. Nogle af de ledende sundhedsplejersker har på grundlag af oplysningerne i spædbørnsjournalerne samt mlineds- og årsberetningerne gjort forsøg i sli henseende. I 3 af virksomhederne er der sliledes foretaget en opgørelse af brysternæringens udbredelse og varighed, og i en virksomhed har man analyseret besøgshyppigheden hos børn i det første leveår for at se, om besøgene fordel te sig hensigtsmæssigt. 2 ). Forstanderinden ved syge ple;eskolen 1 ). Sygeplejeskolens daglige arbejde ledes af en forstanderinde, der forestlir elevernes teoretiske og praktiske uddannelse. Forstanderindens nærmeste foresatte er sygeplejeskolens bestyrelse. Hun udarbejder i samrlid med skolerådet forslag til skolens uddannelsesplan for den teoretiske og den praktiske uddannelse og forslag til ændringer i planen. I forbindelse med skolerådet træffer hun afgørelse om elevernes optagelse og afskedigelse samt afgiver indberetning til bestyrelsen om tilgang og afgang af elever. Forstanderinden skal i fornøden udstrækning holde skolerådet underrettet om skolens virksomhed og skal i samriid med dette tilrettelægge de foreskrevne prøver og den afsluttende eksamen samt udarbejde den årlige indberetning til sundhedsstyrelsen om skolens virksomhed. Hun bistlir - eventuelt i samarbejde med en særlig udpeget sekretær for rådet - rådets formand ved tilrettelæggelsen af riidets møder og forbereder de sager, der skal behandles på møderne. Forstanderinden foretager indstilling til skolerådet om antagelse og afskedigelse af sygeplejelærerinder og andet lærerpersonale. Det påhviler forstanderinden: I. at tilrettelægge elevernes uddannelse i overensstemmelse med den af sundhedsstyrelsen godkendte uddannelsesplan og de i anordningen om sygeplejerskeuddannelsen givne bestemmelser, 2. at forestå den teoretiske undervisning og den praktiske uddannelse med dertil hørende klinisk undervisning m.m. samt koordineringen af undervisningen pli skolen og undervisningen på afdelingerne, 3. at tilrettelægge en plan for hver enkelt elevs uddannelse, 4. at føre tilsyn med undervisningen og eventuelt deltage i denne, 5. at føre tilsyn med elevernes arbejdsforhold og påse, at deres afdelingstjeneste, fridage og ferier tilrettelægges pli sli langt sigt, at eleverne fiir mulighed for at udnytte fritiden hensigtmæssigt, ') Sundhedsstyrelsens mønsterinstruks for det til en sygeplejeskole knyttede personale (februar 1958). 41

39 6. at påse, at elevernes uddannelsesplan ikke forskydes væsentligt på grund af tilfældigt indtrufne forhold, 7. at overvåge elevernes sundhedstilstand og drage omsorg for, at den årlige tuberkuloseundersøgelse gennemføres. Forstanderinden fører til stadighed tilsyn med elevernes personlige og faglige udvikling under uddannelsen og yder dem vejledning til fremme af denne. Hun skal holde eleven underrettet om de afgivne vidnesbyrd og om resultatet af afholdte prøver. I samråd med skolens lærere skal hun med mellemrum foretage en vurdering af elevens standpunkt, og hvis det herved viser sig, at eleven er uegnet til sygeplejen, forelægge spørgsmålet om elevens afskedigelse til drøftelse for skolerådet. Forstanderinden bør fremme samarbejdet med forstanderinderne og afdelingssygeplejerskerne ved de sygehuse (afdelinger), med hvilke skolen samarbejder vedrørende elevernes praktiske uddannelse. Hun afholder regelmæssige konferencer m.m. med skolens lærerkræfter, herunder med de forstanderinder og afdelingssygeplejersker, der medvirker ved den praktiske uddannelse, vedrørende uddannelsen, undervisningsmetoder m.m. I samråd med lærerne bør forstanderinden foretage en årlig vurdering af undervisningen med hensyn til, om denne opfylder de for sygeplejerskeuddannelsen stillede mål, j fr. anordningen om sygeplejerskeuddannelsen 1. Hun fører undervisningsprotokol og kartotek over skolens elever, indstiller eleverne til den af sundhedsstyrelsen stillede prøve og udfærdiger efter eksamensprotokollen eksamensbeviser til elever, der har bestået afsluttende eksamen og afsluttet grunduddannelsen. Forstanderinden har tilsyn med elevernes forhold, forplejning m.m. 3. Sygeplejelærerinden bistår forstanderinden ved udførelsen af dennes funktioner og skal herunder: 1. undervise ved skolen og eventuelt på afdelingerne, 2. bistå ved tilrettelæggelsen af elevernes uddannelse, 3. tilrettelægge studiekredsarbejde, studiebesøg m.m., 4. medvirke ved koordineringen af undervisningen på afdelingerne og undervisningen på skolen, 5. i fornødent omfang bistå afdelingssygeplejersken med tilrettelæggelse af elevens praktiske uddannelse, planlægningen af den kliniske undervisning og vejledningen af eleven ved udarbejdelsen af plejeberetninger, fagstile og lignende, 6. give eleverne vejledning enkeltvis og i grupper og søge at følge hver enkelt elev personligt og kende elevens evner og udviklingsmuligheder samt overvåge hendes sundhedstilstand, 7. bistå ved afholdelsen af de foreskrevne prøver og den afsluttende eksamen. Nogle sygeplejelærerinder underviser ude- 1 ukkende på skolen, andre udelukkende på afdelingerne og atter andre dels på skolen cg dels på afdelingerne. Vanskeligheden ved at skaffe lærerkræfter til forskellige fag, f. eks. anatomi og fysiologi samt bakteriologi og hygiejne, har medført, at sygeplejelærerinderne nogle steder underviser i disse fag, skønt de ikke fuldtud har forudsætninger herfor. Et forhold, der vil blive nærmere omtalt i kapitel III. 4. Forstanderinden (oversygeplejersken) ved sygehuset 1 ) har den øverste daglige ledelse af sygehusets sygepleje og er sygeplejepersonalets foresatte. Hun har i almindelighed husmodermyndighed over for det på sygehuset boende kvindelige personale ( et vist tilsyn med boligforhold, forplejning m.m.). Forstanderindens hovedopgaver vedrører virksomheden som personalechef, arbejdstilrettelæggelse og tilsyn. I samråd med vedkommende overlæge foretager hun indstillinger til sygehusets bestyrelse om personalenormeringer og afdelingssygeplejerskers og sygeplejerskers antagelse og afskedigelse, sørger for afløsning under sygdom, ferier m.m. og for midlertidig hjælp, hvor dette er påkrævet, f. eks. faste 1 ) Redegørelsen bygger på beskrivelsen af forstanderindens og afdelingssygeplejerskens arbejde i den i 1954 afgivne betænkning om uddannelsen af sygeplejersker. Oversygeplejerskerne ved hospitalerne for sindslidende har i princippet tilsvarende arbejdsopgaver og kompetence som sygehusforstanderinden. 42

40 vagter. I forbindelse hermed fører hun kartotek over sygeplejepersonalet og af giver månedlige indberetninger til sygehusets administrationskontor om tilgang og afgang af sygeplejersker m.m. Som personalechef har hun endvidere til opgave at vejlede og på anden måde bistå personalet i tjenstlige og personlige forhold, samt at fremme samarbejdet mellem de forskellige afdelinger, f. eks. gennem regelmæssige konferencer med af delingslederne. I samarbejde med afdelingssygeplejerskerne m. fl. tilrettelægger forstanderinden afdelingens arbejdsgang. Forstanderinden og afdelingssygeplejerskerne udarbejder endvidere retningslinier for arbejdets fordeling mellem de forskellige personalegrupper på afdelingen, principperne for det sygeplejemæssige :!tbejdes udførelse og de årlige ferieplaner. Hun må til stadighed have sin opmærksomhed henvendt på muligheden af forbedring og rationalisering af sygeplejen. Forstanderindens tilsynsarbejde går ud på at sikre, at sygeplejen udføres forsvarligt, og at de hygiejniske forhold såvel vedrørende patientplejen som lokalerne er hensigtsmæssigt ordnet. Hun følger sygeplejepersonalet så nøje som muligt i den daglige gerning og forvisser sig om, at den enkelte er sin opgave voksen og udfører denne efter bedste evne. Hun søger at styrke hver enkelts følelse af medansvar og at skabe gode arbejdsforhold. I tilfælde af modernisering, ombygning eller nybygning af sygehuset deltager forstanderinden i planlægningen og er rådgivende ved indretningen. Forstanderinden på et sygehus, der samarbejder med en sygeplejeskole, har tillige ansvar for, at elevernes praktiske uddannelse tilrettelægges efter de i anordningen om sygeplejerskeuddannelsen 18 og sundhedsstyrelsens cirkulære til sygeplejeskoler m.m. 22 ff givne retningslinier, og at skolens uddannelsesplan for elevernes praktiske uddannelse følges. 5. Afdelingssygeplejersken') har den daglige ledelse af sygeplejen på den afdeung, 1 ) Betegnelsen oversygeplejerske ( og plejemor) anvendes i nogle Lilfælde om sygeplejersker, det leder en større afdeling, eventuelt flere afdelinger. Disses kompetence svarer i princippet til afdelingssygeplejerskens, men er dog i almindelighed noget mere vidtgående. hun er tilknyttet. I kraft heraf er hun lægens nærmeste sygeplejemæssige medarbejder og over for denne ansvarlig for patientplejen. Hun deltager i plejen af de dårligste patienter og skal til enhver tid være underrettet om hver enkelt patients befindende og om de af sygeplejepersonalet foretagne observationer m.m. Hun modtager de lægelige ordinationer og drager omsorg for, at disse efterkommes. Det følger heraf, at afdelingssygeplejersken må have et indgående kendskab til sygeplejen inden for den sygeplejegren, hvor hun virker, og indsigt i den bedste profylaktiske teknik og i gennemførelsen af den rette hygiejne på afdelingen, ligesom hendes viden om disse forhold til stadighed må føres a jour. På afdelinger, hvor der gives praktisk uddannelse, er afdelingssygeplejersken med bistand af de til afdelingen knyttede sygeplejersker medhjælper for skolens forstanderinde, for så vidt angår uddannelsen. Hun skal herunder: 1. i samråd med sygehusforstanderinden tilrettelægge elevernes praktiske uddannelse efter de foran nævnte retningslinier og med de i 16 i anordningen nævnte mål for øje, 2. afholde de praktiske prøver, 3. afgive vidnesbyrd om eleverne, 4. føre tilsyn med, at eleverne deltager i den daglige rapport og instruktion, der gives sygeplejerskepersonalet, og at de i videst mulig udstrækning deltager - også på egen hånd - i stuegang og have opmærksomheden henvendt på, at der ikke under aften- og nattevagt pålægges eleven et efter dennes uddannelsestrin for omfattende ansvar. Afdelingssygeplejersken skal drage omsorg for, at eleverne vejledes i principperne for god sygepleje, og at deres kundskaber og kunnen udvides under deltagelsen i den daglige pleje af patienterne. Hun må derfor være fortrolig med de metoder, der anlægges ved uddannelsen. Blandt andet må hun have indsigt i de kliniske undervisningsformer for at kunne tilrettelægge en systematisk instruktion af eleverne og i tilknytning hertil en formålstjenlig klinisk undervisning. Hun må endvidere have sans for de undervisningsmuligheder, som afdelingen byder på, og 43

41 kunne sætte sig ind i de vanskeligheder, der moder eleven i arbejdet. Afdelingssygeplejerskens arbejde iøvrigt afhænger dels af, hvilken sygeplejegren hun er beskæftiget ved, dels af afdclingspersonalets storrelse og sammensætning. Den følgende beskrivelse vil dog kunne gælde for langt de fleste afdelingssygeplejerskers vedkommende. Afdelingssygeplejersken til rettelægger i amarbcjde me<l forstanderinden m. fl. afdelingens arbejdsgang. udarbejder retningslinier for sygeplejearbejdets udforelse og arbejdets fordeling mellem de forskellige personalegwpper på afdelingen. Endvidere tilrettelægger hun afdclingspersonalets fridage, fritimer, skæve helligdage og de årlige ferier samt fører lister over det timelønnede personale m.m. Det er af storste betydning, at afdelingssygeplejerskens ledelse af afdelingsarbejdet er stærkt aktivt præget. Arbejdsforholdene i sygeplejen er af udpræget kompliceret natur. Dette hænger blandt andet sammen med de hyppigt opstående akutte behov i plejen, der så ofte medfører afbrydelser i personalets ovrige arbejde, og det omfattende samarbejde med,111dre afdelinger, laboratorium, køkken, administrationskontor m.m. En på en gang fast og smidig ledelse og en omhyggelig instruktion af personalet er en forudsætning for, at arbejdet kan forlobe jævnt og _gnidningsløst og for et godt samarbejde mellem de enkelte i arbejdet. Er der brist på disse punkter, vil der let ske afbræk i plejen, der kan komme til at betyde forhaling af patientens behandling. Det bor også nævnes, at afdelingssygeplejersken, som den, der har ansvaret for det til afdelingen horende inventar og materiel og for de rekvisitioner, der afgives af afdelingen, har mulighed for at yde ikke ringe bidrag til en økonomisk sygehusdrift. Ikke alene afdelingssygeplejerskens faglige, men også hendes rent personlige egenskaber spiller stor rolle. I mange situationer er hun den, der over for patienten og dennes pårørende repræsenterer sygehuset. Af hendes optræden vil blandt andet ofte afhænge, om patientens tillid straks fra indlæggelsen vindes, et forhold der kan få følelig indflydelse på behandlingens forløb. Også overfor det ovrige personale er afdelingssygeplejer- skens optræden af betydning. og tonen pt1 afdelingen bestemmes ofte af hende. 2. Det kvantitative behov inden for sundhedsplejen, hjemmesygeplejen og det ledende og undervisende arbejde Som baggrund for fremstillingen af Jet kvantitative behov bemærkes. at der ved udgangen af 1961 var aktive sygeplejersker i Danmark ( i flg. medlemstallet i Dansk Sygeplejeråd). Disse fordelte sig inden for medlemskategorierne på f olgende måde: 750 sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker sygeplejersker, ansnt ved sygehuse, hospitaler for sindslidende og andre institutioner timelonnede sygeplejersker. 501 sygeplejersker, ansat ved alderdomshjem, 188 ved børneinstitutioner og 267 ved klinikker og private lægekonsultationer. Antallet af aktive sygeplejersker her i landet må dog antages at være noget større end foran angivet, idet ikke alle aktive sygeplejersker er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Almi11dcligc bemærkninger. En statistisk beregning af det fremtidige behov for sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker samt for ledende og undervisende inden for syge- og sundhedsplejen lader sig ikke foretage, idet der savnes oplysning om bevægelserne i tilgang og afgang inden for disse stillingskategorier. Endvidere vil behovet være afhængig af forskellige andre forhold, f. eks. forogclse af sundhedsplejerskeordningerne og af de ledendes antal inden for sundhedsplejen og hjemmesygeplejen, udvidelser inden for sygehus- og sindssygevæsenet, for hvilke der ikke på in Jeværende tidspunkt kan nærmere redegøres. Med udgangspunkt i en undersøgelse af antal og aldersfordeling inden for de nævnte stillingskategorier, for hvilken der skal redegøres i det folgende, har man dog søgt at anslå behovet. Afgangen inden for disse kategorier - uden hensyntagen til overgang fra en kategori til en nndcn - må antages i alt væsentligt at kunne tilskrives ophold i udlandet, ægteskab, sygdom og afsked på 44

42 grund af alder, men en beregning heraf vil ikke kunne foretages på grundlag af de indhøstede erfaringer om afgang fra sygeplejen i almindelighed, idet der fortrinsvis er tale om avancementsstillinger, der som regel først opnås efter nogle års praktisk erfaring som sygeplejerske og på et alderstrin, hvor ægteskabshyppigheden og trangen til at tage til udlandet er mindre. I første række har man derfor 11d fra aldersfordelingen beregnet afgangen som følge af alder, idet man har forudsat, at sygeplejersker normalt får afsked med pension, når de er fyldt 65 år, eller søger afsked i denne alder 1 ). a. Det fremtidige behov for sundhedsplejersker og hjemmesygeplejersker. 1. Spædbørns- og skole sundheds plejen. Ved udgangen af 1962 fandtes der 511 spæd- ') Statsansatte sygeplejersker afskediges, når de er (yldr 65 11r, men kan forlange afsked euer afskediges, når de er fyldt 60 år. Den samme regel gælder for hjemmesygeplejerskerne i København. Hjemmesygeplejersker, der er medlemmer af centralforeningens pensionskasse, må antages normalt at søge afsked ved det fyldte 65. 1\r. Efter den seneste overenskomst ( 1962) meuem Dansk Sygeplejeråd og Sygehusforeningen i Danmark vedrorende pensionsregler for sygeplejersker, er sygeplejersker berettiget til at erholde afsked og knn afskediges med pension, nilr de er fyldt 65 iir. I København og Frederiksberg gælder for skolesundhedsplejerskerne den særlige regel, at de er berettiget til at søge afsked, når de er fyldt 67 år, men har pligt hertil ved det fyldte 70. :Ir. børns- og skolesundhedsplejersker, godkendt af sundhedsstyrelsen, heraf var 15 7 beskæftiget i spædbørnssundhedsplejen, 125 i skolesundhedsplejen og 229 i kombineret spædbørns- og skolesundhedspleje. Disse var alle - bortset fra 95 ( 19 %) fortrinsvis beskæftiget i skolesundhedsplejen - uddannet som sundhedsplejersker ved institutet i Arhus. Det skal endvidere bemærkes, at 52 ( 33 %) af spædbørnssundhedsplejerskerne og 65 ( 52 %) af skolesundhedsplejerskerne er ansat i København, og at henholdsvis 41 og 31 af disse er 50 år og derover. Af aldersfordelingen ( tabel 15) fremgår det, at 89 ( 57 %) af spædbørnssundhedsplejerskerne og 54 ( 43 %) af skolesundhedsplejerskerne er 50 år og derover, og det tilsvarende tal for sundhedsplejerskerne i kombineret spædbørns- og skolesundhedspleje er 58 ( 25 %) ; 201 ( 39 %) af samtlige 511 sundhedsplejersker er således 50 år og derover. Under forudsætning af en afgangsalder på 65 år vil der kunne forventes en afgang fra spædbørns- og skolcsundhedsplejen på 21 i den førstkommende 5-årsperiode, 68 i den næste og 112 i den tredje periode eller en årlig afgang på gennemsnitlig 13 i de førstkommende 15 år. Endvidere findes der - foruden de fornævnte sundhedsplejersker - som medhjælp for skolelæger uden for København 200 sygeplejersker, heraf 74 hjemmesygeplejersker, Tabel 15. Spædboms- og skolesrmdbedsplejerskeme, fordelt efter alder ved 11dga11ge11 af Sundhedspl. Antal Aldersfordeling kursus Århus () llr Spædbornssundhedsplejersker... med Spædbørnssundhedsplejersker... uden ialt Skolesundhedsplejerskcr, ansat efter... med 72 l Ansat før skolelægelovens indførelse uden ialt 125 l Sundhedsplejersker i kombineret spædbørns- med og skolesundhedspleje... uden ialt Antal ialt

43 uden sundhedsplejerskeuddannelse og 98 medhjælpere uden sygeplejerskeuddannelse. Disse 298 medhjælpere er beskæftiget - forrrinsvis deltids - ved skoler med ialt ca skolebørn ( 1961/62), jfr. bilag 5. Efterhånden som disse medhjælpere ophører med deres beskæftigelse ved skolerne og erstattes af uddannede sundhedsplejersker, vil der opstå et behov for ialt ca. 160 skolesundhedsplejersker, forudsat den enkelte får et distrikt med ca skolebørn. 145 af disse medhjælpere (ca. halvdelen) er 50 år og derover og vil derfor, såfremt de ophurer ved det fyldte 65. år, være medvirkende til, at der i de næste 15 år bliver brug for ca. 80 skolcsundhedsplejersker flere end foran beregnet. Inden for spædboms- og skolesundhedsplejen som helhed vil af gangea på grund af (I/der efter disse beregninger medføre et behov for ialt 281 rnndhedsplejersker i de fors/kommende 15 år eller gennemsnitlig 19 rnndhedsplcjersker om året. Behovet for sundhedsplejersker vil imidlertid være afhængig af forskellige andre forhold. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at der inden for spædbørns- og skolesundhedsplejen blev oprettet 60 nye stillinger i årene eller gennemsnitlig 10 nye stillinger om åre!. En forøgelse af behover for spædbørns- og skolesundhedsplejersker ad denne vej vil imidlertid af - hænge af den fremtidige udvikling inden for sundhedsplejen, jfr. afsnit 5, nedenfor, og tillige omtalen af loven af 31. maj om sundhedsplejerskeordninger foran ad 1.a T11berk11losern11dhedsplejr:11. En tredjedel af sundhedsplejerskerne ved tuberkulosestationer har, som vist i tabel 16 nedenfor, gennemgået sundhedsplejerskekurset i Århus eller anden uddannelse. Af aldersfordelingen fremgår det, at halvdelen - 55 sundhedsplejersker - er 50 år og derover. Der vil således kunne forventes en afgang inden for tubr:rkulosern11dhedsplr:jr:n på grnnd af alder på JO i førstkommende 5- års periode, 25 i næste og 20 i tredje periode dlcr en gennemsnitlig af gang på 3-4 om året i de førstkommende 15 år. Tabel 16. S1111dhedsplejerskeme ved 111berk11/osestatio11er, fordelt efter alder ved udgangen af 1962.') Sundhedsplejerskekursus Aldersfordeling i Arhus Antal år med uden ') lait ) Oplysningerne herom hidrorer fra Dansk Sygeplejerild. ') Heraf har 1 socialrådgiveruddannelse, og enkelte har gennemg:let Dansk Sygeplejeråds kursus for socialtarbejdende sygeplejersker eller/og socialt-filantropisk kursus. Behovet inden for tuberkulosesundhedsplejen må imidlertid antages at være dalende som følge af den fortsatte nedgang i tuberkuloseforekomsten og i antallet af hjemmeboende smittefarlige tuberkulosepatienter. Ved sundhedsplejerskernes afgang på grund af alder kan det derfor ventes, at distrikternes antal formindskes. Endvidere er der ikke ved ansættelse inden for tuberkulosesundhedsplejen, således som inden for spædbørnssundhedsplejen, nogen lovhjemmel til at kræve, at ansøgeren er uddannet sundhedsplejerske. Overlægerne ved tuberkulosestationerne anser det dog, dter en af Dansk Sygeplejeråd foretaget undersøgelse ( 1950), for ønskeligt, at stillingerne inden for tuberkulosesundhedsplcjen besættes med uddannede sundhedsplejersker, men mener det ikke nødvendigt for disses vedkommende at gøre optagelsen på sundhedsplejerskekurset betinget af en så omfattende uddannelse i pædiatrisk sygepleje som den, der kræves af vordende spædbørns- og skolesundhedsplejersker. 46

44 Forskellige forhold taler således for, at behovet for uddannelse af sundhedsplejersker med tuberkulosesundhedspleje for øje vil blive af relativ mindre omfang. 3. Bedriftssundhedsplejen. Inden for bedriftssundhedsplejen findes der, som vist i tabel 17, 22 sygeplejersker, hvoraf kun 2 er uddannede sundhedsplejersker. At der kun er ansat et fåtal bedriftssundhedsplejersker, må formentlig tilskrives, at behovet inden for dette felt af sundhedsplejen er afhængig af, i hvilken udstrækning erhvervslederne erkender den betydning for personalet og for driftsøkonomien m.v., sundhedsplejerskens indsats kan have. Af aldersfordelingen ses det, at godt en tredjedel af sygeplejerskerne er 50 år og derover. Afgangen på grund af alder bliver således i de førstkommende 15 år kun 8, og behovet iøvrigt vil som nævnt være afhængig af forhold, der bevirker, at man ikke på nuværende tidspunkt kan udtale sig om den fremtidige udvikling inden for dette felt. Sundhedsplejerskekursus i Århus Tabel 17. Bedriftssu11dhedsplejersker11e, fordelt efter alder ved 11dga11ge11 af 1962.') med uden... 20') 3 Antal ialt Aldersfordeling Antal år ') lfolge oplysninger fra Dansk Sygeplejeråd om de pågældendes fødselsår. ') Heraf en sygeplejerske, der har gennemgået børneforsorgens kursus ( 3 mdr.) l 4. Hjemmesygeplejen. Inden for hjemmesygeplejen er der beskæftiget sygeplejersker. Af disse er 20 ansat i ledende stillinger og vil derfor blive omtalt i af - snit b. nedenfor. Af de øvrige hjemmesygeplejerskers alderfordeling fremgår det, som vist i tabel 18, at 505 ( 39 % ) af disse er 50 år og derover. Under forudsætning af en afgangsalder på 65 år kan det forventes, at 13 7 hjemmesygeplejersker ophører med at udøve sygeplejerskegerning i den førstkommende 5-årsperiode, 177 i den næste og 19 3 i den tredje 5-årsperiode. Den årlige afgang af denne årsag vil således i de førstkommende 15 år blive gennemsnitlig 34. Hjemmesyge plejersker i København og Tabel 18. Hjcmmesygeplejerskeme, fordelt efter alder ved 11dga11ge11 af Antal 24 år og ialt Frederiksberg ') Aldersfordeling derunder Det øvrige land ') Antal ialt ') ') Af disse har 24 gennemgået Århus kursus, heraf 4 kursus for ledende, 1 kursus for undervisende sygeplejersker, og 2 sundhedsplejerskekursus samt 17 kursus for hjemmesygeplejersker ( 3 mdr.). ') Oplysningerne hidrører fra Dansk Sygeplejeråd og er baseret på meddelelse om 861 hjemmesygeplejerskers fødselsdata, idet de øvriges fordeling inden for aldersgrupperne er beregnet i overensstemmelse hermed. ') Desuden er der ansat 20 ledende hjemmesygeplejersker. 199 år 47

45 Det skal bemærkes, at 31 af hjemmesygeplejerskerne uden for Kobenhavn er 65 år og derover, at Jisse fortsætter ud over det fyldte 65. år skyldes nnragclig forhåbning om at opnå bedre pensionsforhold efter afslutningen af forhandlingerne desangående mellem Centrnlforeningen af lljemmesygeplcjevirksomheder og Dansk Sygeplejeråd. Med hensyn til den foran beregnede afgang opvejes dette forhold formentlig af, at der for hjemmesygeplejersker i Kobenhavn gælder den overgangsregel, at sygeplejersker, der var fylde 45 år inden l. april 1962, kan søge afsked med pension, når de er fyldt 60 år, så den fremtidige afgang på grund af alder stort set vil svare til de anforte beregninger. 1 medfor af loven om hjemmesygepleje af 29. marts J 957 findes der nu hjemmesygeplejeordninger i samtlige kommuner, en forogelse af hjemmesygeplejersketallet skulle derfor kun være påkrævet i trit med stigningen i befolkningstallet og kan ikke forventes ae blive af mærkbar storrelse. 5". De11 fremtidige 11dvikli11g. Inden for sundhedsplejen er der som nævnt en udvik- 1 ing i gang med inddragelse af nye arbejdsopgaver og en ændring i vejledningens karakter. f forbindelse med revisionen i folketingsåret 1961/62 af loven :if 31. marts 1937 om bekæmpelse af sygelighed og dodclighed bl:indt born i det forste leveår blev der som nævnt frc:msat onske om en obligatorisk spa:dbornssundhc<lsplejerskeordning, og der blev rejst sporgsmål om en udbygning af mulighederne for kombinerede ordninger med hjemmesygepleje og sundhedspleje. Overvejelser herom blev ikke :ifslutret, og loven blev optaget til fornyet revision i folketingsåret 1962/ 63. Disse overvejelser resulterede i loven af 31. maj 1963 om sundhedsplejerskeordninger, der er omtalt nærmere foran ad l.a.2. Udviklingen inden for hjemmesygeplejen og sundh.:dsplejcn synes at pege mod en udbygning af sundhedsplejerskearbejdet - fortrinsvis i bymæssige områder - med inddragelse af nye arbejdsopgaver på <let forebyggende og sundhedsfremmende område, og særlig i områder af overvejende landlig karakter er der meget, der taler for en udvidelse af hjemmesygeplejerske:irbejdet til også at omfatte sundhedsplejerskeopgaver, hvis omfang og art næppe vil være af ganske s:imme karakter som i bysamfundet. Endvidere kan det nævnes, at der ved sygeplejeskolerne er et vist behov for at ansætte sundhedsplejersker med den opgave ae bistå ved sundhedsplejens integrering i undervisningen. Inden for tuberkulosesundhedsplcjen må behovet derimod antages at være dalende som folge af den fortsatte nedgang i tuberkuloseforekomsten og i antallet af hjemmeboende smittefarlige tuberkulosepatienter. Udviklingen inden for beclriftssundheclsplejen vil som nævnt være afhængig af erhvervsledernes erkendelse af behovet for bedriftssundhedspleje, og det er ikke muligt på nuværende tidspunkt :it udtale sig om behovets udvikling inden for dette felt. b. Det fremtidige behov for ledere og undervisere i11de11 for s111ulhedspleje11 og sygeplejen. Redegorelsen i det folgende bygger på en af udvalget i 1962 foret:iget undersøgelse af antallet af ledere inden for de forskellige stillingskategorier og disses uddannelse og alder samt af de tilsvarende forhold for de undervisende sygeplejerskers vedkommende. 1. Ledende sundhedsplejersker og ledende hjemmesygeplejersker. Den nævnte undersøgelse viser, at der for tiden er 31 ledende stillinger inden for sundhedsplejen og hjemmesygeplejen. Disse er besat med 11 ledende sundhedsplejersker ( 7 i spædborns- og skolesundhedsplejen og 4 i tuberkulosesundhedsplejen) og 20 ledende hjemmesygeplejersker. Oversigten viser, :it 21 - ro tredjedele - af samtlige ledende er 50 år og derover, Jer k:in således forventes en af gang på grund af alder på 5 i den førstkommende 5-årsperiode, IO i næste og 6 i tredje 5-årsperiode eller gennemsnitlig 1-2 om året i de forstkommende 15 år. Det fremtidige behov for ledere inden for sundheds- og hjemmesygeplejen vil ganske afhænge af de ansættende myndigheders indstilling over for dette spørgsmål. Der synes imidlertid at være en stigende forståelse af, at det også inden for disse grene af sygeplejen, ligesom erfaringen har vist det inden 48

46 for de øvrige sygeplejegrene, vil være af værdi at ansætte faglige ledere, der kan øge den enkeltes interesse og effektivitet og fremme det indbyrdes samarbejde til fordel for en samlet og mere hensigtsmæssig indsats inden for syge- og sundhedsplejen - uanset om disse to områder bliver kombineret eller fortsat holdes adskilt, jfr. i denne forbindelse bemærkningerne foran ad 1.a.2 vedrørende loven af.31. maj om sundhedsplejerskeordninger, specielt lovens 5. Der er næppe tvivl om, at behovet vil stige i de førstkommende ar, men det er endnu ikke muligt at bedømme, om det vil ske gradvist, eller om der som følge af en eventuel stigende tendens til amtsvise ordninger vil komme øget efterspørgsel i løbet af relativ kort tid. Tabel 19. De ledende rn11dhedspleiersker og hiemmesygepleiersker, fordelt efter alder ved 11dga11gen af J\.rhus kursus') Antal Aldersfordeling ()...(,4 65 år Ledende sund- med hcdsplcjersker uden 1 1 Ledende hjemme- med 5 l 1 sygeplejersker uden Ledende ved ruber- med kuloscstationer uden ') Antal ialt ') 13 har gennemgået Århus kursus, heraf 5 kursus for ledende sygeplejersker og 8 sundhedsplejerskekurser. Endvidere har en af de ledende ved ruberkuloscstationerne gennemgået Dansk Sygeplejeråds kursus for socialt arbejdende sygeplejersker. ') Heraf 2 ledere, den ene af husmoderafløsningen, den anden af hjemmehjælpen i den pågældende kommune, samt 4 tilsynsførende inden for disse områder. 2. Forstanderinder ved sygeplejeskoler og sygeplejehøiskoler. Ved sygeplejeskolerne 1 ) ( 33) og sygeplejehøjskolerne ( 10) var der pr. 1. juli 1962 ansat henholdsvis 34 skoleledere 2 ) og 10 forstanderinder. Samtlige forstanderinder (skoleledere) har gennemgået kursus ved Aarhus universitet på nær 3, der har en tilsvarende uddannelse, 15 har kursus for ledende, 25 kursus for undervisende sygeplejersker og 1 har gennemgået sundhedsplejerskekurset. En nærmere redegørelse for det til sygeplejeskolerne og sygeplejehøjskolerne knyttede ledende og undervisende sygeplejerskepersonales antal, uddannelse, alder m.m. er givet i bilag 6. Tabel 20. Forsta11deri11derne ved sygeple;eskoler og sygepleiehoisko/er, fordelt efter alder ved udgangen af Århus kursus Forstanderinder med 1 ) Heraf har 3 tilsvarende uddannelse. Aldersfordeling Antol år 44 1 ) 1 ) Den færøske sygeplejeskole og sygeplejehøjskole er ikke medtaget i undersøgelsen. ') Personalet, tilknyttet sygeplejeforskolen ved Kolonien Filadelfia, der samarbejder med Ringsted sygeplejeskole, er medregnet under sygeplejeskolerne I forbindelse med ovenstående oversigt over skoleforstanderinderne skal det bemærkes, at der ved 12 sygeplejeskoler er ansat en forstanderinde, der tillige har ledelsen af sygeplejen ved sygehuset, og som derfor ikke er medtaget i oversigten, idet de vil indgå i redegørelsen for sygehusforstanderindernes aldersfordeling. For disse skolers vedkommende er alene den daglige leder af skolen medtaget i oversigten foran. 49

47 Af al<lersforc.lelingen ses det, at to tredjedele af forstanderinderne er under og en tredjedel over 50 år. T de forsekommende 10 år vil der således kun være 5, der går a( på grund af alder, og i den ef terfolgende 5-års periode 10 eller gennemsnitlig l om året i de forstkommende I 5 år. Det fremtidige behov for skoleforstanderinder, fornn.lcdiget af denne årsag, vil således være ringe. 3. Sygeplejelærerinder. Ved sygeplejeskolerne er der ansat 106 sygeplejelærerinder, ved sygeplejehøjskolerne 13 og ved sindssygehospitalerne 9. Lærerinderne ved sygeplejeskolerne har forskellige opgaver, 50 underviser udelukkende på skolen, 17 udelukkende på afdelingerne ( praktiske instruktorer) og 39 underviser dels på skolen og dels på af delingerne. Sygeplejelærerinderne og de prak1iske ins1ruk- 1orer, der underviser på nfddingernc, fordeler sig inden for de forskellige afdelingsaner p:i folgendc måde: mcdicin,ke og kirurgi,kc afdelinger -1-1, pædiatriske-, fode- og gynækologiske afdelinger 6 og psykiatriske-, dermatologiske- og opera1ionsafdelinger 6. Tabel 21. S yg eplcjelæreri11deme ved s yg eplejeskoler, sygep/ejd,ojskoler og si11dssy g ehospi1a/er, fordelt efter alder v1 d 11dga11ge11 11f Århus kursus J\n1:1l Aldersfordeling :lr Sygeplejelærerinder ved med Sygeplejeskoler og uden 18') I l Sygeplejchojskoler, sindssygehospirnlcr med Ania! iah J2 7 ') I lcraf er 16 an :it ved sygeplejeskoler og 2 ved sygcplejehojskoler. t\f de!ol sygeplejelærerinder, der har gennemgåe1 J\rhus kursus, er 11 ansat ved hojskolerne og de ovrige ved sygeplejeskolerne, 39 har kursus for ledende, 5-1 kursus for undervi,ende sygeplejersker og 17 sunclhedsplcjerskckursus, og en har tilsvarende uddannelse i form af forskellige kurser. Sygeplejelærerinderne vecl indssygehospirnlcrne har alle gennemgået,\rhus kursus, 6 både kursus for psykiatriske ygeplejersker (3 1 1 m3ned) og kursus for ledende, I har kursus for undervisende og 2 kursus for psykiatriske sygeplejersker ( 3 ½ måned). Af aldersfordelingen fremgår det, at sygeplejelærerinderne fortrinsvis tilhører de yngre aldersklasser, langt den overvejende del er under 50 år. I de f orstkommende 10 år vil Jer kun i et enkelt tilfælde blive tale om afgang på grund af alder. Til gengæld må det antages, at en del af de unge for en tid vil tage til udlandet, og at nogle af lærerinderne indgår ægteskab, men flere af disse kan tænkes at ville fortsætte - helt eller delvis - idet elevundervisningen noget lettere end meget andet sygeplejerskearbejde lader sig forene med familielivet. Ef tersporgslen i de forsekommende år vil derfor næppe foroges væsentligt på grund af afgang fra foget. Er andet forhold, der derimod vil gore sig gældende, er, at skolerne har 16 normerede, men ubesatte sygeplejelærerindestillinger, og yderligere 9 stillinger påtænkes oprettet i nærmeste fremtid. Endvidere anforte to af skolerne at ville rage sporgsmålct om ansættelse af sygeplejelærerinder, der udelukkende underviser på afdelingerne ( praktiske instruktorer), op til overvejelse. Ved hojskolcrne var der en ubesat sygeplejelærerindestilling og yderligere en stilling påtænkes oprettet. V cd sygeplejeskolerne og hojskolerne er der således et udækker behov for ialt 27 sygeplejelærerinder og et vist antal praktiske instruktorer. Det skal imidlertid bemærkes, at behovet for ansættelse a( praktiske instruktorer vil afhænge af, i hvilken udstrækning afdelingssygeplejerskerne - enten på grund af manglende tic.i eller manglende f orudsætningcr - ikke ser sig i stand til fuldt ud at varetage elevernes praktiske uddannelse. Endvidere medvirker 18 sygeplejersker ved undervisningen uden, som det ses af tabel 21, at have de fornodne kvalifikationer hertil, idet de ikke har gennemgået Århus

48 kursus eller tilsvarende uddannelse, og som derfor - ikke mindst da de fleste er under 40 år - må antages i nærmeste fremtid at ville søge optagelse på sygeplejerskeinstitutet ved Aarhus universitet. Endelig skal det nævnes, at vanskeligheden ved at få de fornødne lærerkræfter til forskellige fag, f. eks. anatomi, fysiologi, bakteriologi og hygiejne, må antages at ville medføre et behov for uddannelse af sygeplejersker til faglærerinder. Ved sygehusene ( 144) var der ifølge oplysninger fra sundhedsstyrelsens medicinalstatisriske kontor, ialt sygeplejersker i 1960/61. Af disse var ( 20 % ) ledende, ( 65 % ) sygeplejeassistenter og ( 15 % ) timelønnede sygeplejersker ( omregnet til antal heldagsbeskæftigede). Efter en af udvalget foretaget undersøge!- se fordelte de ledende sygeplejersker sig ved udgangen af 1961 inden for stillingskategorierne på følgende måde: 152 forstanderinder (oversygeplejersker), 50 vice-forstanderinder ( assistenter hos forstanderinden), 266 plejemødre og oversygeplejersker ved afdelingerne og afdelingssygeplejersker. \I ed hos pi talerne for sindslidende 1 ) fordelte de ledende sygeplejersker sig inden for stillingskategorierne april 1962 på følgende måde: 28 forstanderinder ( oversygeplejersker), 26 oversygeplejersker ved afdelingerne og 358 afdelingssygeplejersker. Oplysningerne om disses alder hidrører i alt væsentligt fra Dansk Sygeplejeråd. En nærmere redegørelse for det ledende personales an tal, uddannelse m.v. ved sygehusene og ved hospitalerne for sindslidende er givet i bilag Forstanderinder (oversygeplejersker) og vice-forstanderinder ( assistenter hos forstanderinden) ved sygehuse og hospitaler for sindslidende. Tabel 22. Forstanderinderne ( oversygepte;erskeme) ved sygch11se ( 144) og sindssygehospitaler (11), fordelt efter alder ved 11dga11ge11 af Århus kursus Antal Forstanderinder ( oversyge- med 84 plejersker) ved sygehuse uden 68 lait 152 Aldersfordeling år ved sindssyge- med 12 hospitaler uden 16 1 Ialt 28 1 Antal ialt sygehusforstanderinder har gennemgået Århus kursus, heraf 64 kursus for ledende og 20 kursus for undervisende sygeplejersker. 12 af forstanderinderne ( oversygeplejerskerne) ved sindssygehospitalerne har ligeledes gennemgået Århus kursus, 1 kursus for undervisende sygeplejersker, 4 både kursus for ledende og kursus for psykiatriske sygeplejersker og 7 kursus for psykiatriske sygeplejersker (3½ mlined). Af aldersfordelingen for samtlige forstanderinder (oversygeplejersker) ses det, at langt den overvejende del ( 70 % ) af disse er 50 år og derover. I den førstkommende års periode kan der således forventes en afgang på grund af alder på 38, i den næste 38 og i den tredje 5-års periode 50. Den årlige afgang i løbet af de første 15 år skulle herefter blive gennemsnitlig 8 forstanderinder (oversygeplejersker). Ved 45 sygehuse er der ansat en vice-forstanderinde ( nogle steder betegnet assistent hos forstanderinden) til bistand for forstan- 1 ) 9 statshospitaler (og 3 plejehjem), Set. Hans hospital og Kolonien Filadelfia. 51

49 dcrinden i den daglige a<lminjstration af sygeplejen og til aflosning af denne i ferier og på fridage. Endvidere findes der ved er ygehus en vice-forstanderinde og fire assistenter hos forstanderinc.len, hvora( to er heltids- og to deltidsbeskæftigede. 26 af vice-forstanderinderne ( assistenrerne hos forstanderinden) har gennemgået Arhus kursus, heraf 19 kursus for ledende og 3 kursus for undervisende sygeplejersker. for fire vedkommende savnes der oplysning om, hvilket af kurserne de har gennemgået. Tabel 23. Viæ-/orst1111dt'rimla11e ( assistl nleme hos /orsl11j1derimle11) ved S)'f.l'/)llse, fordel! efter 11/der ved 11dga11ge11 af Vice-forstan<lerinde ( assistent hos fomanderindcn) J\nwl ialt Arhus kursus med uden 1\nt:tl Aldersfordeling r Vice-forstanderinderne tilhorer, som vist i tabel 23, fortrinsvis de yngre aldersklasser. I <le forstkommende 15 år vil der derfor kun være 11, der ophorer på grund af alder. En del af denne kategori har ikke Arhus kursus og kan derfor tænkes ar ville soge uddannelse ved insritlllct i <le kommende år. 5. Oversygeplejersker ( pleje mod re) og afdelingssygeplejersker ved sygeh11saf deli11ger og psykiatriske afdelinger. 13ctcgnelsen oversygeplejerske ( plt:jemor) anvendes, som tidligere nævnt, nogle steder for sygeplejersker, der lc<ler en relativ stor af deling, eventuelt flere afdelinger. Disse bor derfor i princippet h,we samme - eventuelt Tabel 24. noget udvidet - uddannelse som af delingssygeplejerskerne. Der skal derfor i det folgende rcdcgores for det fremtidige behov både for dissc og for afdelingssygeplejersker. Ovcrsygepleierskeme ( plejemodrene) ved S)'geh11safdeli11ger og psykiatriske afde/i11[1.l!r, /ortlclt, /ter alder ve,j 11dga11gc11 af Århus kursus A111al Aldersfordeling 3G :ir Oversygeplejersker med (Plejemødre) uden Amal ialt ) 4 JO ) Heraf 266 ved sygehusafdelinger og 26 ( inkl. n:uoversygeplcjersker) ved psykiatriske afdelinger m ersygcplcjcrskcr ( plejcmodre) ved sygehusafdelinger har gennemgået Århus kursus, 93 kursus for ledende, l kursus for undervisende sygeplejersker og 1 sundhedsplejerskekursus. Af oversygeplejerskerne ved de psykintriskc afdelinger har 5 kursus for ledende, 3 kursus for psyki:uriske sygeplejersker ( 3 ½ måned) og en er cand. tcol. Oversygeplejerskernes aldersf ordcling viser, at 193 ( 66 % ) af disse er 50 år og derover. I den forste 5-årspcrio<le kan man forvente en af gang på grund af alder på 4-1, i den næste 71 og i den tredje 5-årsperiode 78 eller en afgang i de forste 15 år på gennem nitlig 13 oversygeplejersker om året. 52

50 Tabel 25. Afdeli11gssygeplejerskeme ved sygehusafdelinger og psykiatriske afdelinger, fordelt efter alder ved udgangen af Aldersfordeling 11.rhus Antal Afdelingssygekursus år plejersker ved sygehusene, I) v. hospitaler med for sinds) idende uden l Antal ialt ') En af udvalget foretaget undersøgelse af afdelingssygeplejerskernes uddannelse ( 1956) viste, at 9 % af nfdelingssygep!ejerskerne ved sygehusene havde Århm kursus, og ifølge en undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd i J 958, havde 10 % af afdelingssygeplejerskerne Århus kursus. Ved hospitalerne for sindslidende har 118 afdelingssygeplejersker taget kursus for psykiatriske sygeplejersker ( 3 ½ måned), 5 kursus for ledende, hvoraf 2 samtidig cog kursus for psykiatriske sygeplejersker, 1 har kursus for undervisende sygeplejersker og 1 kursus for sundhedsplejersker. Det skal endvidere bemærkes, at Dansk Sygeplejeråd hvert år siden 1952 har afholdt et, undertiden to, 8 ugers kompletteringskurser for afdelingssygeplejersker. Disse kurser er i de forløbne år gennemgået af ialt 369 afdelingssygeplejersker, men der savnes oplysning om, hvor mange af disse, der er beskæftiget henholdsvis ved sygehuse, sindssygehospitaler og lign. institutioner. 692 ( 46 % ) af afdelingssygeplejerskerne ved sygehusene er efter den i tabel 25 viste aldersfordeling 50 år og derover, og 158 ( 44 % ) af afdelingssygeplejerskerne ved hospitalerne for sindslidende er i samme aldersklasse, det tilsvarende tal for samtlige afdelingssygeplejersker er 850 ( 45 % ). Afgang på grund af alder kan således for samtlige afdelingssygeplejerskers vedkommende forventes at blive 142 i førstkommende 5-årsperiode, 321 i næste og 387 i tredje 5-årsperiode. Afgangen af denne årsag skulle herefter i de førstkommende 15 år blive 56 afdelingssygeplejersker om året. Afgangen kan dog forventes at blive større som følge af andre årsager, f. eks. ophold i udlandet, ægteskab og sygdom, ligesom efterspørgslen må antages at blive øget på grund af forestående udviddser både inden for sygehus- og sindssygevæsenet. Endvidere må det tages i betragtning, at hovedparten af de i dag ansatte afdelingssygeplejersker ikke har gennemgået Arhus kursus, hvorfor flere - i særdeleshed da en del (3 70) tilhører de yngre aldersklasser - kan tænkes at ville gennemgå kursus, når der, som foreslået i det følgende, tilrettelægges et særskilt kursus for nuværende af delingssygeplejersker. Endelig skal bemærkes, at der for tiden findes ca. 300 afdelingssygeplejersker ansat ved andre institutioner, heraf 40 ved alderdomshjem. Forudsættes det, at afgangen for disses vedkommende på grund af alder bliver af relativ samme størrelse som for de øvrige, kan den anslås til 9 om året i de første 15 år. Ved tilrettelæggelsen af uddannelseskapaciteten ved institut for syge- og sundhedsplejersker må det i forbindelse med uddannelsen af afdelingssygeplejersker tages i betragtning, om der i virkeligheden kan forventes en tilgang af den beskrevne størrelse. Det må i denne forbindelse erindres, at uddannelseskapaciteten ved kurserne for ledende og undervisende sygeplejersker i de forløbne år ikke, for så vidt angår de undervisende sygeplejersker, har været fuldt udnyttet, og for de ledende sygeplejerskers vedkommende har tilgangen ikke svaret til behovet for disse. Den svigtende tilgang kan dog tilskrives flere grunde. Sygeplejersker foretrækker ofte at varetage patientplejen fremfor at påtage sig ledende og undervisende opgaver, der indebærer et mere omfattende ansvar og luæver egenskaber, som mange ikke mener sig i besiddelse af. Sygeplejerskeuddannelsen efter den tidligere ordning har ikke været i stand til i fornøden udstrækning at tiltrække personer med pædagogiske og administrative interesser. Endvidere har der ikke som betingelse for ansættelse i afdelingssygeplejerskestillinger væ- 53

51 ret stillet krav om fortsættelsesuddannelse. Tillige har forskellen mellem aflønningen af sygeplejersker og afdelingssygeplejersker hidtil været så ringe, at der ikke i lønmæssig henseende var et incitament til at søge uddannelse med ledende stillinger af denne art for øje. I denne anledning har udvalget i skrivelse af 3. marts 1959 til Sygehusforeningen i Danmark og Dansk Sygeplejeråd henstillet, at der under de da forestående lønforhandlinger søgtes udvirket en højere aflønning af de afdelingssygeplejersker, der har Arhus kursus, end af andre afdelingssygeplejersker, og at en tilsvarende ordning eventuelt blev truffet også for andre ledende sygeplejersker ( bilag 8). Efter den seneste overenskomst ( 1962) mellem Dansk Sygeplejeråd og Sygehusforeningen i Danmark m. fl. er forskellen mellem sygeplejerske- og afdelingssygeplejerskelønnen væsentlig større end tidligere, men afdelingssygeplejersker med Århus kursus har ikke i lønmæssig henseende nogen præference frem for de afdelingssygeplejersker, der ikke har taget denne uddannelse. Sygeplejelærerinderne har derimod opnået en bedre placering end afdelingssygeplejerskerne. For afdelingssygeplejersker er der således ikke i lønmæssig henseende samme incitament som for sygeplejelærerinderne til at tage fortsættelsesuddannelse, og et krav om sådan uddannelse som betingelse for avancement er heller ikke gennemført for afdelingssygeplejerskernes vedkommende, således som for sygeplejelærerinderne. J stigende grad lægges der dog vægt på, at afdelingssygeplejerskerne har gennemgået fortsættelsesuddannelse. Dette fremgår bl. a. af den opfordring fra Direktoratet for statens Sindssygehospitaler, der som nævnt medførte oprettelse af kurset for psykiatriske sygeplejersker i afdelingsledelse og afdelingsundervisning. Ifølge kongelig anordning om sygeplejerskeuddannelsen, 2, stk. 4, forudsættes der tilrettelagt fortsættelsesuddannelse for afdelingssygeplejersker, og det anføres i 4, stk. 5, som betingelse for en sygeplejeskoles godkendelse, at der til skolen skal være knyttet et tilstrækkeligt antal kvalificerede lærere til at varetage såvel den teoretiske som den praktiske uddannelse. Efterhånden som udbudet af sygeplejersker, der har fået uddannelse ved institutet i Århus, muliggør det, vi.i sund11edsstyrelsen således kunne kræve, at kun sygeplejersker med denne uddannelse tages i betragtning ved besættelsen af afdelingssygeplejerskestillinger ved de til praktisk uddannelse godkendte afdelinger. I betragtning af de mange opgaver, der påhviler afdelingssygeplejersken ( jfr. redegørelsen side 43), og som der kun i mindre udstrækning gives orientering om i grunduddannelsen, må det iøvrigt forventes, at de ansættende myndigheder ved besættelsen af afdelingssygeplejerskestillinger vil foretrække sygeplejersker, der gennem fortsættclsesuddarmelse har kvalificeret sig hertil. Efterhånden skulle der således kunne forventes en større tilgang af afdelingssygeplejersker til institut for syge- og sundhedsplejersker end hidtil. Som følge af den betydning for sygehusvæsenet m. fl., man må tillægge en sådan uddannelse, bør det dog allerede på indeværende tidspunkt overvejes at finde nye veje til at fremme tilgangen, f. eks. at skaffe vordende afdelingssygeplejersker ved sygehusene adgang ti.i i lighed med deres kolleger ved sindssygehospitalerne at få tjenestefrihed med løn i kursustiden, jfr. side 25. c. Sammendrag. Ved planlægningen af den fremtidige uddannelse ved institutet vil det være nødvendigt at have kendskab til de forskellige arbejdsområder, som undervisningen skal kvalificere til ( det kvalitative behov), ligesom kendskab til størrelsen af behovet for sygeplejersker med fortsættelsesuddannelse ( det kvantitative behov) er en forudsætning for tilrettelæggelsen af institutets uddannelseskapacitet. Det kvalitative behov er beskrevet i af nit 1 foran og vedrører de arbejdsopgaver, der er forbundet med ledende og undervisende stillinger inden for syge- og sundhedsplejen, tilligemed sundhedsplejerskens og hjemmesygeplejerskens arbejde. Udvalget har fundet, at specialuddannelse vil være nødvendigt til arbejdet som sundhedsplejerske og tillige som hjemmesygeplejerske, i særdeleshed efterhånden som en kombination af sundhedspleje og hjemmesygepleje måtte 54

52 blive indført. Udvalget har derimod ikke ment sig kompetent til iøvrigt at tage stilling til, om der bør gives specialuddannelse inden for andre grene af sygeplejen, og om denne i påkommende tilfælde bør henlægges til institutet. Beregningen af det kvantitative behov ( afsnit 2 foran) inden for sundhedsplejen, hjemmesygeplejen og de ledende og undervisende stillinger i syge- og sundhedsplejen i de førstkommende 15 år, der er foretaget udfra aldersfordelingen inden for de nævnte stillingskategorier, viser alene det behov, der vil opstå som /olge af afgang på grund af alder (fyldt 65 år), idet der savnes oplysning om bevægelserne i tilgang og afgang inden for disse stillingskategorier. Efterspørgslen må derfor antages at blive større end beregnet, idet andre grunde end alder, f. eks. ægteskab, sygdom og ophold i udlandet, kan influere på afgangen, og forskellige forhold iøvrigt vil kunne medvirke til at øge det frem ti dige behov. En oversigt over det fremtidige behov inden for sundhedsplejen, hjemmesygeplejen og de undervisende og ledende stillinger i syge- og sundhedsplejen, beregnet på grundlag af afgangen inden for de nævnte stillingskategorier som folge af alder ( fyldt 65 år), er givet i tabel 26. Tabel 26. Behovet for fortsættelsesudda11nelse i de forstkommcnde 15 år, beregnet a I e 11 e på grundlag af afgangen inden for de nævnte slillingskategorier som folge af alder (fyldt 65 år). Stillingskategorier: Hjemmesygeplejersker.... Sundhedsplejersker....,\fdclingssygeplejersker ved sygehusene.... sindssygehospitalerne.... andre institutioner.... lait.... Oversygeplejersker ( plejemodre) ialt.... Sygeplejelærerinder.... Antal ialt... Skoleforstanderinder Forstanderinder (oversygeplejersker) ved sygehuse og sindssygehospitaler.... Vice-forstanderinder.... Ledende sundhedsplejersker og ledende hjemmesygeplejersker.... Antal ialt... I tilknytning til den beregnede årlige afgang på grund af alder er der redegjort for de forhold iøvrigt, der - bortset fra overgang fra en kategori til en anden og afgang på grund af ægteskab, sygdom m.v. - kan påvirke det fremtidige behov indenfor de nævnte stillingskategorier. Det skal bemærkes, at man har set bort fra afgang på grund af ægteskab, sygdom m.v.; afgang af denne art vil indirekte formindske den beregnede afgang An tal ansatte Antal, der fylder 65 år i 1962 årene ialt gnstl. pr. år hv. 2. år ca hv. 3. år ca. 12 som følge af alder og vil derfor ikke medføre en forøgelse af behovet af tilsvarende størrelsesorden. Det fremtidige behov inden for hjemmesygeplejen vil næppe blive væsentligt større end foran beregnet, 34 hjemmesygeplejersker om året, idet der i medfør af loven om hjemmesygepleje af 29. marts 1957 nu findes hjemmesygeplejeordninger i alle landets kommuner. En forøgelse af hjemmesyge- 55

53 plejerskernes antal må derfor antages kun at være påkrævet i takt med stigningen i befolkni ngstallct. Inden for sundhedsplejen er den årlige afgang beregnet til 17-18, men der kan, efterhånden som de 298 medhjælpere for skolelæger uden for København søger afsked på grund af alder og erstattes af skolesundhedsplejersker, forventes en øget efterspørgsel på ialt ca. 160 sundhedsplejersker, heraf 80 i de førstkommende 15 år, eller 5 om året, forudsat at også disse ophører ved det fyldte 65. år. De ved loven af 31. maj 1963 om sundhedsplejerskeordninger gennemførte bestemmelser, der er omtalt foran ad 1.a.2, vil muligvis føre til en forstærket efterspørgsel efter sundhedsplejersker. Ser man bort fra denne mulighed og går ud fra den udvikling, der har fundet sted i de senere år, kan antallet af nyoprettede stillinger anslås til 10 om året. Behovet for uddannelse af sundhedsplejersker med tuberkulosesundhedspleje for øje må antages ikke at blive større end beregnet. Behovet inden for bedriftssundhedsplejen vil afhænge af, i hvilken udstrækning erhvervslederne erkender den betydning, sundhedsplejerskernes indsats kan have. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at udtale sig om, hvorvidt efterspørgslen inden for dette felt vil blive større end anført. Behovet inden for sundhedsplejen i de f orste 15 år kan således anslås til ca. 33 om året, men efterspørgslen i sin helhed må antages at blive en del større. For samtlige afdelingssygeplejersker er den årlige afgang på grund af alder beregnet til 65. Efterspørgslen må dog som følge af udvidelser inden for sygehus- og sindssygevæsenet m.v. antages at blive større end beregnet. Efterspørgslen inden for oversygeplejerskernes (plejemødrenes) rækker må af samme grund antages at blive større end foran beregnet, 13 om året. Ved tilrettelæggelsen af institutets uddannelseskapacitet må det endvidere tages i betragtning, at hovedparten af de ansatte afdelingssygeplejersker, hvoraf 3 70 er under 40 år, ikke har gennemgået Århus kursus og flere kan derfor tænkes at ville søge optagelse på institutet, i særdeleshed hvis der, som foreslået i det følgende, oprettes et sær- skilt kursus for nuværende afdelingssygeplejersker. Også en del af oversygeplejerskerne (plejemødrene) uden Århus kursus, hvoraf 8 er under 40 år, kan tænkes at ville gennemgå det nævnte kursus. Ved sygehusene findes der 50 vice-forstanderinder ( assistenter hos forstanderinden), der fortrinsvis tilhører de yngre aldersklasser, j de førstkommende 15 år vil afgangen på grund af alder derfor kun udgøre 11, d.v.s. 2 hvert 3. år. 24 af vice-forstanderinderne, hvoraf 11 er under 40 år, har imidlertid ikke Århus kursus og kan derfor tænkes at ville søge uddannelse ved institutet. Endvidere må efterspørgslen antages at blive større end beregnet, da det formentlig ved de sygehuse, hvor der ikke findes vice-forstanderinder, vil blive nødvendigt at ansætte sådanne til bistand for forstanderinden i hendes stadig stigende og mere og mere komplicerede arbejde. Sygeplejelærerinderne tilhører også fortrinsvis de yngre aldersklasser, i de første 15 år vil der derfor kun blive tale om afgang på grund af alder i 8 tilfælde. Imidlertid er der ved skolerne et udækket behov på 27 sygeplejelærerinder, og samtidig er der ansat 18 sygeplejersker, der medvirker ved undervisningen uden at have Århus kursus, og som derfor må antages at ville søge optagelse på institutet i nærmeste fremtid. For tiden er der således et behov for uddannelse af 45 sygeplejelærerinder, der snarest muligt bør imødekommes. Endelig skal der bemærkes, at der i nærmeste fremtid formentlig vil opstå behov for uddannelse af ca. 60 faglærerinder til at undervise i fagene: anatomi, fysiologi, bakteriologi, hygiejne m. fl. Da faglærerinderne som foreslået i det følgende, først skal gennemgå sygeplejelærerindeuddannelsen vil det samlede behov for denne uddannelse i de førstkommende år blive 105 ( ) eller om året i de første 10 år. For skoleforstanderindernes vedkommende er afgangen på grund af alder beregnet til 1 om året, og der synes ikke at være grund til at forvente, at behovet bliver væsentlig større. Langt den overvejende del ( 126) af forstanderinderne ved sygehusene og sindssygehospitalerne er 50 år og derover. Den årlige 56

54 afgang på grund af alder er derfor beregnet til i de første 15 år at udgøre 8-9, men ef. terspørgslen må på grund af udvidelser inden for sygehus- og sindssygevæsenet antages at blive noget større. Inden for de ledende sundhedsplejerskers og de ledende hjemmesygeplejerskers rækker er den årlige afgang på grund af alder beregnet til 1-2 i de førstkommende 15 år. Forskellige forhold taler imidlertid for, at der vil komme en stigende efterspørgsel, men det er ikke muligt på indeværende tidspunkt at bedømme, om det vil ske gradvist eller i løbet af relativ kort tid. 57

55 Kapitel Il I. Bedømn1else af den nuværende uddannelse ved institut for syge- og sundhedsplejersker Den bedømmelse af uddannelsen, der gives i det følgende, bygger i alt væsentligt på en af undervisningslederne foretaget analyse af undervisningen og en af udvalget foretaget undersøgelse af de erfaringer om undervisningen, som de i årene /56 uddannede kursusdeltagere har indhøstet, for hvilken der er redegjort i bilag 9, jfr. særlig siderne , og Ved bedømmelsen af uddannelsen ved institutet har man tillige haft den fremtidige tilpasning af denne til den nye grunduddannelse for øje. Ved optagelsen på sygepleierskcinstitutet er der blevet lagt vægt på, at ansøgeren havde gode skolekundskaber 1 ) og havde søgt yderligere at dygtiggøre sig for at fil udbytte af uddannelsen. I de forløbne år har deltagerne i kursus for undervisende sygeplejersker både med hensyn til skolekundskaber og alder udgjort en mere ensartet gruppe end deltagerne i kurset for.ledende sygeplejersker. De sidstnævnte har ikke alene haft meget uensartet skolekundskaber, men også tilhørt meget forskellige aldersklasser. Tilsvarende forhold har i nogen grad gjort sig gældende ved sundhedsplejerskekurset, men deltagerne i dette har dog fortrinsvis ') Realeksamen eller tilsvarende uddannelse blev indfort som optagelsesbetingelse ved kursus for undervisende sygeplejersker i 1958 og ved sundhedsplejerskekurset i I de senere år har deltagerne i kursus for undervisende sygeplejersker derfor haft real- eller studentereksamen, dog med enkelte undtagelser. Et tilsvarende krav er ikke blevet stillet ved optagelsen på kursus for ledende sygeplejersker, men i de sidste par lir har et stigende antal af deltagerne i dette dog haft en skoleeksamen. været i alderen år, og i de senere år har de vordende sundhedsplejersker i stigende grad haft en skoleeksamen, særlig realeksamen (jfr. kapitel I, afsnit 3 ). Kursusdeltagernes uensartede skolekundskaber og alder har vanskeliggjort undervisningen, der måtte tilrettelægges med henblik på at kunne interessere såvel de veludrustede som de mindre godt udrustede og appellere til såvel den ældste som den yngste deltager. Undervisningens niveau og undervisningsmetoderne er, som det ofte sker ved undervisningen af en klasse, der er sammensat af elever med forskeljigartede forudsætninger, blevet påvirket i elementær retning. Flere af kursusdeltagerne har selv givet udtryk for, at de under deltagelse i undervisningen fandt, at deres skolekundskaber ikke var tilfredsstillende, jfr. bilag 9, side 97, 103 og 108. De manglende kundskaber har navnlig gjort sig gældende i regning og dansk, f. eks. har man måttet undervise kursusdeltagerne i at udarbejde dispositioner til fagstile, foredrag og lignende. For at bøde på disse forhold og opnå tilgang af elever med mere ensartede forkundskaber, blev der i 1953 indført standpunktsprøver i dansk, regning, anatomi og fysiologi samt sygeplejens historie og samfundslære. Ansøgerne orienteres i god tid forud om prøvernes omfang og art, og der gives dem fornøden litteraturhenvisning til forberedelsen. Prøverne, der er skriftlige, afholdes ved kursus' påbegyndelse, og resultaterne er uden indflydelse på elevernes forbliven ved kursus. Ved den første standpunktsprøve blev der 58

56 opnået mindre gode resultater i dansk og regning. I samarbejde med skoledirektøren og viceskoledirektøren i Arhus blev der derfor etableret en forberedende brevskole i disse fag, der har vist sig af stor værdi, og som bortset fra det første år er blevet afholdt med støtte i henhold til aftenskoleloven. I blev brevskolen ( eller tilsvarende undervisning) obligatorisk for sygeplejersker med mellemskoleeksamen og uden skoleeksamen, men også en del sygeplejersker med realeksamen har tilmeldt sig. Brevskolens lærere tilsender undervisningsrådet en kortfattet vurdering af den enkelte elevs flid og udbytte af undervisningen. Resultaterne ved standpunktsprøverne er efterhånden blevet bedre end det første år, hvilket formentlig skyldes brevskolen og en større forståelse hos eleverne for nødvendigheden af at måtte forberede sig. Den læsetræning, de opnår gennem forberedelsen, må også tillægges betydning for det udbytte, de kan få gennem uddannelsen ved institutet. På det faglige område har kursusdeltagernes forudsætninger også været forskellige på grund af den tidligere her i landet meget uensartede og flere steder mangelfulde sygeplejerskeuddannelse. Ved institutet har man derfor i undervisningen måttet medtage adskillige grundlæggende fag, der mange steder kun delvis ejler slet ikke indgik i den 3-årige uddannelse. Uddannelsen kom derved til at omfatte en»supplerende«( ajourførende) undervisning, der i høj grad har belastet kurserne og været medvirkende til, at den egentlige forlsæltelsesundervisning blev af begrænset omfang. Undervisningen blev spredt over for mange fag og en koordinering af disse lod sig ikke i tilstrækkelig grad foretage. Kursus for ledende og kursus for undervisende sygeplejersker. Oprindelig blev der oprettet to undervisningslinier, den ene for uddannelse til administrative sygeplejerskestillinger, den anden for uddannelse til undervisende stillinger ved sygeplejehøjskoler og de forskoler, der fandtes ved nogle uddannelsessteder. I tidens løb har undervisningen imidlertid il<ke, hverken ved den ene eller den anden linie, kunnet tilrettelægges med en entydig målsætning. Uddannelsen ved den administrative linie blev anlagt på bred basis, idet det som følge af det store behov for sygeplejersker med fortsættelsesuddannelse gjaldt om at kvalificere kursusdeltagerne til ledende stillinger af forskellig art, i begyndelsen fortrinsvis til stillinger som forstanderinder ( oversygeplejersker), men i nogle tilfælde også som afdelingssygeplejersker. I de senere år har man tilrettelagt uddannelsen fortrinsvis med sigte på at kvalificere til afdelingssygeplejerskestillinger, idet man havde det indtryk, at stillingerne som forstanderinde ( oversygeplejerske) efterhånden ved ledighed ville blive besat med kursusuddannede, der f. eks. som vice-forstanderinder eller assistenter hos forstanderinder havde fået erfaring i administrativt arbejde. Uddannelsen ved den undervisende linie sigtede i begyndelsen på at uddanne sygeplejersker til ( som faglærere) at kunne give en dyberegående undervisning i nogle enkelte af de fag, der indgik i forskoleundervisningen ved sygeplejehøjskolerne m.m. Som følge af det begrænsede behov for sygeplejerskefaglærere inden for den tidligere sygeplejerskeuddannelse og kursusdeltagernes forannævnte manglende faglige forudsætninger lagde man efterhånden vægten på at uddanne deltagerne til at kunne påtage sig elementærundervisningen inden for en række fag, uden at der imidlertid foretoges en klar sondring mellem disse to vidt forskellige mål. Endelig skal det bemærkes, at man efterhånden erfarede, at sygeplejerskernes arbejde i mange tilfælde omfattede både administrative og undervisende opgaver, ligesom det viste sig, at sygeplejersker, der var uddannet til ledende stillinger, gik over til undervisende arbejde, og omvendt blev sygeplejersker, uddannet til undervisende arbejde, ansat i ledende stillinger. Undervisningen ved de to kurser kom som følge heraf til ialt væsentligt at omfatte samme fag. Forskellige fag, der oprindelig var obligatoriske alene for de undervisende - anatomi, fysiologi, bakteriologi og som forudsætning for forståelsen af fysiologien: kemi og fysik - blev obligatoriske også for de ledende sygeplejersker. De kemiske, fysiske og fysiologiske øvelser forblev dog alene obligatoriske for de undervisende. Omvendt fik de undervisende sygeplejersker adgang til - frivilligt og uden deltagelse i semesteropgaver - at tage del i undervisningen for ledende sy-

57 geplejcrsker, f. eks. i afdelingsledelse og sygehusadministration. Endvidere har man i trit med udviklingen inddraget nye fag i undervisningen: afdelingsundervisning, medicinske og kirurgiske klinikker, sygeplejedemonstrationsøvelser, arbejdsfysiologi og sundhedspleje. Timetallet er i de enkelte fag forøget, f. eks. i afdelingsledelse, undervisningsmetoder med pædagogiske øvelser, og i andre er det til gengæld formindsket. Endelig er forskellige fag, f. eks. tuberkulose, epidemiske sygdomme og ortopædi samt bogføring og samfundslære, efterhånden gledet ud af undervisningen - mere på grund af manglende tid end manglende interesse bos kursusdeltagerne. Sundhedsplejerskekurset har fra første færd haft en klar målsætning: at give en uddannelse med virksomhed som sundhedsplejerske for øje. Uddannelsen har imidlertid ikke alene været vanskeliggjort på grund af kursusdeltagernes fornævnte uensartede almene og faglige forudsætninger, men også som følge af, at de fleste deltagere havde en 3-årig uddannelse, der udelukkende indstillede dem på sygdomsbehandling og sygepleje. Kurset har derfor måttet løse den opgave at omstille deltagerne til i første række at interessere sig for det sunde og normale og betingelserne for den normale udvikling og sundhedem bevarelse. Sundhedsplejerskekurset er i de forløbne år søgt ændret i trit med udviklingen. Undervisningen er blevet intensiveret ved udvidelse af det skriftlige arbejde og forlængelse af praktiktiden. Enkelte nye fag er blevet inddraget i undervisningen, og denne er øget i nogle fag og formindsket i andre med det resultat, at undervisningen som helhed er blevet mere omfattende end tidligere. Forskellige yderligere ændringer, der har været påtænkt, har bl. a. af denne grund ikke kunnet gennemføres, f. eks. en udvidelse af undervisningen med fagene: sociologi og formuleringslære med øvelser, og en forøgelse af studiebesøgene med mulighed for eleverne til enkeltvis eller et par ad gangen at observere arbejdet på sociale og hygiejniske institutioner. Både for kursus for ledende og for undervisende sygeplejersker og for sundhedsplejerskekurset gælder med andre ord, at udviklingen har medført udvidelser af undervis- ningen og en forlængelse af kursustiden fra 9 til 9½ måned (i 1954/55). Til trods for denne forlængelse er studieprogrammet i dag så om/atte11de, at rammerne er ved at sprænges - kursusdeltagerne har ikke tid til at gøre brug af blot de vigtigste /;tteraturhenvisninger, endsige tid til selvstudium og mere selvstændigt arbejde - og endda har man i de senere år af stået fra at foretage yderligere påkrævede ændringer og udvidelser. Det skal endelig bemærkes, at man længe har overvejet at etablere et kompletterende kursus for ledende syge- og sundhedsplejersker, der skulle kvalificere til forstanderindestillinger og andre højere stillinger inden for syge- og sundhe<lsplejen. Med henblik herpå blev der i januar 1962 og 1963 forsøgsvis af - holdt et kursus i administration for syge- og sundhedsplejersker, der var uddannet ved institutet ( 9 ½ md.) eller havde en tilsvarende uddannelse. Den ny grunduddannelse og dennes forventede indflydelse på undervisningen ved institutet. Kursusdeltagernes kundskaber ved optagelsen på institutet har som nævnt i de forløbne år ladet en del tilbage at ønske fortrinsvis på grund ai den uensartede og mange steder mangelfulde sygeplejerskeuddannelse, men må i fremtiden forventes at blive bedre og mere ensartet på grund af den ny grunduddannelse af sygeplejersker. Ved anordningen om sygeplejerskeuddannelsen af 30. januar er der givet ensartede regler for elevoptagelsen ved sygeplejeskolerne og for grunduddannelsens indhold og omfang. Betingelserne for optagelse er blevet noget skærpede, kursusdeltagerne må derfor i fremtiden antages at møde med bedre almene kundskaber end hidtil. Den ny uddannelse er tilrettelagt med det sigte at udruste eleverne til i princippet, bortset fra visse specialopgaver, at kunne udøve virksomhed inden for enhver gren af sygeplejen. Undervisningen omfatter ikke alene sygdomsbehandling men også sygdomsforebyggelse og revalidering, og det tilstræbes tillige at give eleverne forståelse af patientens levevilkår og de hermed forbundne sociale, mentale og hygiejniske forhold. De sygeplejersker, der fremtidig søger optagelse ved institutet, skulle derfor være i besiddelse af en så alsidig indsigt og faglig viden, at undervisningen af 60

58 disse kan tilrettelægges med institutets egentlige formål for øje: fortsættelsesuddannelse og videregående ( højere) uddannelse af sygeplejersker. Den før nævnte»supplerende«del af undervisningen ved institutet vil således have udspillet sin rolle den dag, da alle kursusdeltagerne har gennemgået den ny grunduddannelse. Tidspunktet herfor vil dog sikkert være ret fjernt, da der i en årrække fremover blandt ansøgerne til institutet vil være sygeplejersker med den tidligere sygeplejerskeuddannelse, som delvis eller slet ikke er blevet undervist i de»supplerende«( a jourførende) fag. For disse er det derfor i det følgende foreslået at afholde et særskilt kursus med undervisning i de nævnte fag (præparandkursus). Den ny grunduddannelse medførte øgede krav til sygeplejelærerinderne, og en ændring af kursus for undervisende sygeplejersker måtte derfor i første række tages op til overvejelse. I skrivelse af 10. januar 1958 blev spørgsmålet om sygeplejelærerindernes uddannelse forelagt Dansk Sygeplejeråd, der i den som bilag 10 aftrykte skrivelse af 15. april 1959 udtalte, at der, efter at spørgsmålet var blevet diskuteret ved et møde i foreningen af undervisende sygeplejersker og derefter behandlet i sygeplejerådets uddannelsesudvalg og forretningsudvalg, var opnået enighed om:»at sygeplejelærerindens undervisningsområde er sygeplejelæren. De fag, der undervises i på kursus i Århus, bør danne baggrund for denne undervisning, og de skal sætte sygeplejelærerinden i stand til at tilrettelægge undervisningen ved skolen, at koordinere de øvrige fag og integrere disse i sygeplejelæren«. Sygeplejeskolerne har imidlertid efter grunduddannelsens indførelse haft en del vanskelighed ved at få tilstrækkelige lærerkræfter til forskellige fag, f. eks. anatomi og fysiologi, bakteriologi og hygiejne, og sygeplejelærerinderne har derfor nogle steder måttet overtage undervisningen i disse fag, skønt deres forudsætninger herfor ikke er fuldt tilstrækkelige. Dette har været betragtet som en nødforanstaltning, men forskellige forhold synes at tale for, at udviklingen vil medføre et endog stigende behov for faglærerinder til undervisning i forskellige andre fag end sygeplejelæren. Endvidere har erfaringen vist, at afdelingssygeplejerskerne deltager i undervisningen af sygeplejeelever i større udstrækning end tidligere, og at de derfor bør uddannes både i administration og undervisning. 61

59 Kapitel IV. Fortsættelsesuddannelse og videregående (højere) uddannelse for sygeplejersker i Finland, Norge og Sverige I samtlige nordiske lande, bortset fra Island, er der etableret fortsættelsesuddannelse og videregående (højere) uddannelse for sygeplejersker, der har gennemgået grunduddannelsen, som i Finland og Norge er henholdsvis af 2 ½ og 3 års varighed, og i Sverige er 3-årig, men specialuddannelser kan dog her påbegyndes inden grunduddannelsen afsluttes. I det følgende skal der gives en redegørelse i hovedtræk for undervisningen rn. v. ved de finske, norske og svenske institutioner, ved hvilke der gives fortsættelsesuddannelse af sygeplejersker, idet bemærkes, at enkelte finske og svenske institutioner ( skoler), der giver specialuddannelse ikke er medtaget. En detailleret redegørelse for de respektive institutioners virksomhed, der bygger på oplysninger, modtaget fra disse i efteråret 1962, er givet i bilag 11. Finland. Ved 7 af statens sygeplejeskoler') gives der foruden grunduddannelse ( 2 ½ år) også specialuddannelse inden for en eller flere grene af sygeplejen. Sjukskoterskeinstitutet i Helsingfors er den eneste af disse skoler, der tillige giver videregående (højere) uddannelse af sygeplejersker. Fortsættelsesuddanne/sen ( specialuddannelsen) omfatter undervisningslinieme: Kli- 1 ) Der findes iah 21 sygeplejeskoler i Finland, hvoraf 16 drives af staten. nisk sygepleje, sundhedspleje og socialt arbejde. Uddannelsen varer 9 måneder, og tiden fordeles ligeligt mellem teori og praktik. Ved samtlige undervisningslinier anvendes en dag om ugen til gruppearbejde eller individuelle studier og evt. studiebesøg. Forårssemestret afsluttes med 1 ½ uges teoriundervisning, i hvilken periode der gives et sammendrag af de i studieåret erhvervede kundskaber. I praktiktiden, hvorunder det daglige timetal udgør fra 6-8 timer, vejledes de studerende af afdelingssygeplejersker og ledende sygeog sundhedsplejersker, som institutets lærere har en stadig kontakt med. Den praktiske uddannelse gives så vidt muligt sideløbende med teoriundervisningen, f. eks. 2 eller 3 dage om ugen, inden for enkelte af studielinierne gives den dog tillige i samlede perioder af ca. 5 ugers varighed. Klinisk sygepleje ( medicinsk, kirurgisk, pædiatrisk og psykiatrisk sygepleje same operationsafdeling) gives med det formål at uddanne specialsygeplejersker og afdelingssygeplejersker. De studerende kan vælge et af de nævnte specialer som hovedfag. Afdelingsadministration og afdelingsundervisning indgår i undervisningen tilligemed andre fælles fag. Den teoretiske og praktiske uddannelse udgør, f. eks. for de medicinsk og kirurgisk studerendes vedkommende, henholdsvis 462 og 510 timer. Sundhedspleje. Undervisningen gives i alle former for sundhedsplejerskearbejde, herunder også bedriftssundhedspleje, og kvalifice- 62

60 rer til ansættelse som sundhedsplejerske. Til teoriundervisning anvendes 520 timer og til praktik 500. Socialt arbejde. Denne uddannelse, der kan tages af andre end sygeplejersker, kvalificerer til ansættelse som kurator ( socialrådgiver) i medicinsk og psykiatrisk socialt arbejde. Den videregående ( højere) uddannelse omfatter undervisningslinierne: Administration. Uddannelsen, der er teoretisk ( ca. 500 timer) og praktisk ( 420 timer), gives i administration og anvendelse af principperne for administration og ledelse inden for sygeplejen eller sundhedsplejen og kvalificerer til forstanderinde-, amtssundhedsplejerske- og amtsjordemoderstillinger 1 ). Sygeplejelærerindeuddannelsen er ligeledes teoretisk og praktisk. Undervisningen bygger i alt væsentligt på principperne for undervisning og uddannelse. Uddannelsen giver sygeplejelærerindekompetence, men dimittenderne kan vælge mellem at anvende deres kundskaber til undervisning i klinisk sygepleje, sundhedsplejerskearbejde eller jordemodergerning. Endvidere afholdes der kompletteringskurser af 6 ugers varighed i sundhedspleje såvel som klinisk sygepleje. Uddannelsen inden for alle fornævnte undervisningslinier er af 9 måneders varighed (september-maj), fordelt på 2 semestre. En undtagelse danner sygeplejelæreri11deudda11-11else11, som dels omfatter studier ( ca. 750 undervisningstimer) ved institutet ( 2 semestre), dels praktisk undervisningsarbejde på forskellige sygeplejeskoler ( 2 semestre). Samtlige de til fortsættelsesuddannelsen hørende undervisningslinier har hver sit hovedfag, men har dog samtidig adskillige fælles undervisningsfag. Det samme er tilfældet, for så vidt angår de to undervisningslinier, der indgår i den videregående uddannelse. Ved udarbejdelsen af undervisningsprogrammet tilstræber institutet at give de studerende mulighed for individuel planlægning og emnevalg, i særdeleshed ved undervisningslinierne i den videregående (højere) uddannelse. 1 ) Uddannelsen hertil er betinget af sygeplejerskejordemoderuddannelse. Ved optagelse på undervisningslinierne: Klinisk sygepleje og sundhedspleje kræves bl. a., at ansøgeren har erfaring fra mindst 1 års udøvelse af sygeplejerskegerning. Deltagelse i den videregående (højere) uddannelse er betinget af forudgående uddannelse som afdelingssygeplejerske, sundhedsplejerske eller sygeplejerske-jordemoder. Endvidere skal pågældende have mindst to års erfaring i praktisk arbejde inden for sit specialområde og have bestået den ved optagelsen krævede egnethedsprøve. Norge. Fortsættelsesuddannelsen af sygeplejersker meddeles ved»statens Helsesøsterskole«og»Norges Høgre Sykepleierskole<<. Statens Helsesøsterskole blev oprettet i 1947 med det formål at give specialuddannelse i sundhedspleje og herved kvalificere deltagerne til sundhedsplejerskearbejdet, der om.fatter alle former for forebyggende arbejde. Uddannelsen varer 9 måneder og omfatter 5 ½ måneds teoriundervisning ( 575 timer) og 3 ½ måneds praktisk uddannelse. Der optages ca. 25 elever to gange om året, den 1. september og 1. februar. Optagelse på skolen er bl. a. betinget af, at ansøgeren er autoriseret sygeplejerske og har nogen tids praktisk erfaring som sygeplejerske. Norges H øgre Sykepleierskole er oprettet i 1925 af Norsk Sykepleierforbund med det formål at uddanne sykepleiere til ledende og undervisende stillinger inden for sygeplejen. Skolen modtager statstilskud og kursusafgift fra eleverne, iøvrigt bærer forbundet skolens driftsudgifter. Skolen har 3 undervisningslinier: Admintstrationslinien for vordende ledere af sygeplejen ved sygehuse o. lign. institutioner, afdelingslederlinien for vordende afdelingsledere og lærerlinien, der tilsigter at uddanne lærere ved sygeplejeskoler eller specialskoler i sygeplejen. Administrations- og afdelingslederlinien, der omfatter henholdsvis 531 og 547 undervisningstimer, gives i 2 semestre af tilsammen 40 ugers varighed, hvoraf ca. 4 uger anvendes til praktiske studier på sygehuse i sygeplejeadministration og afdelingsledelse. 63

61 Læreruddannelsen omfatter 828 undervisningstimer og gives i.3 semestre af tilsammen 56 ugers varighed, hvora( 6 uger anvendes til praktiske studier i sygeplejeskoler. Ved optagelsen på afdelingslederlinien og lærerlinien kræves bl. a., at ansøgeren har mindst 2 års praktisk erfaring som sygeplejerske, hvoraf l år i central medicinsk/kirurgisk afdeling, og ved aclministrationslinicn kræves mindst 4 års erfaring som sygeplejerske, hvoraf l år ligeledes skal være i medicinsk/kirurgisk afdeling. Optagelsen på administrations- og lærerlinien er ikke, således som tilfældet er nogle steder, betinget af foruclgående uddannelse ved af delingslederlinien. Sverige. Fortsættelsesuddannelsen af sygeplejersker gives ved følgende statsinstitutioner:»centrnlskolan for specialutbildning av barnsjukskoterskor<<,»statens distriktsskoterskeskola«og»statens institut for hogre utbildning av sjukskoterskor«. Centralskola11 for specialutbildning av bamsjukskoterskor giver specialuddannelse i barnepleje og pædiatrisk sygepleje og fortsættelsesuddannelse i»den soci:ila barnavård«, samt afholder repetitionskursus for barnsjukskoterskor, ansatte ved borneplejestationer. Specialuddannelsen af barnsjukskoterskor kan i lighed med visse andre specialuddannelser påbegyndes inden ::ifslumingen af den 3-årige sygeplejerskeuddannelse. Kurset varer 13 måneder, hvoraf 11 måneder anvendes til praktik blandt born i alderen 0-15 år. Uddannelsen, hvorunder der gives 260 undervisningstimer, kvalificerer til arbejdet som»barnsjukskoterska«på borneafdelinger af forskellig art, bornehjem for syge og handicappede born, samt spædbornshjcm. Kursus i»den sociala barnavård«er af --1 måneders varighed og gives til specialuddannede»barnsjukskoterskor«med det formål al kvalificere dem til arbejdet på borneplcjesrationer og inden for skolesundhedsplejen. Kurset er tilrettel,1gt med 10 ugers teoriundervisning ( ca. 250 timer) og 6 ugers praktisk uddannelse på borneplejestation og inden for skolesundhedspleje. Statens distriktsskotcrskeskola afholder årlig --1 disrriktsskoterskekurser og 2 komplet- terings- og fortsættelseskurser for distriklsskotcrskor ( 5-6 ugers varighed). Distriktsskoterskekurset ( 7 måneder) indledes med 8 ugers teoriundervisning, efterfulgt af 12 ugers praktik, og afsluttes med 8 ugers Leori. Udd::innelsen, der omfatter 3 70 undervisningstimer, kvalificerer til ansæuelse som disrriktsskoterska med beskæftigelse ved børne- og skolesundhedsplejen, samt tuberkulosestationsarbejdet og hjemmesygeplejen dier ved en eller flere af disse grene. Optagelse på skolen er bl.a. betinget af, nl ansogeren har gennemgået folgende uddannelse, der normalt indgår i grunduddannelsen: 2 måneders uddannelse på fødeafdeling, inklusiv orientering i forebyggende svangerskabshygiejne ( mindst --1 dages studieophold på en modravårdsccntral), og 6 måneders barnepleje og pædiatrisk sygepleje, heraf mindst --1 måneder på et bornehospital ( 2 måneder på en spædbornsafdcling og 2 måneder på en afdeling for ældre børn), tilligemed mindst 1-2 års praktisk erfaring som sygeplejerske. Statens imtitut for hogre utbifd11ing av sjukskotcrskor har til formål at uddanne og videreuddanne ledere og lærere ved sygeplejeskoler, samt forstanderinder, afdelingssygeplejersker og narkosesygeplejersker ved sygehuse. Institutct har følgende undcrvisningslinier: Den undervisende linie med.3 årlige kurser for sygeplejelærere, og der soges bevilltng til 5 kurser for sygeplejelærere ( læseåret 196.3/6-0. Den administrative linie med 2 årlige kurser for sygeplejersker til ledende stillinger. A/delingssygepte;erskelinien med 8 årlige kurser, hvoraf eec kursus er et udvidet kursus beregnet for sygeplejersker, der ansæues som forstanderinder ved mindre sygehuse ( sjukstugor). Narkosesygcplcjerskeli11ie11 med 2 årligl! kurser. Undervisningen gives fortrinsvis i Stockholm, men til Goteborg er henlagt 1 kursus for sygeplejelærere og 4 af de nævnte af de Jingssygeplejerskekurser, heraf det udvidede kursus, samt narkosesygeplejerskekurserne. Læreruddannelsen omfatter 560 undervis- 6--1

62 ningstimer og gives i 3 semestre, der bortset fra ferier er af tilsammen ca. 59 ugers varighed, hvoraf 23 ½ uge anvendes til praktiske studier, henholdsvis i sygeplejeskoler el. lign. skole for uddannelse af personale inden for syge- og sundhedsplejen ( 13 ½ uge) og i syge- og sundhedspleje ( 10 uger). Kursus for ledende sygeplejersker omfatter 520 undervisningstimer og gives i 2 semestre af tilsammen 42 ugers varighed, hvoraf der anvendes 8 uger til praktisk administrativ uddannelse på et sygehus og 2 uger til ferie. Afdelingssygeplejerskekurset omfatter 270 undervisningstimer og varer 11 uger med ca. 2 dages observation i syge- og sundhedspleje. Et af afdelingssygeplejerskekurserne, som er beregnet for sygeplejersker, der ansættes som forstanderinde ved mindre sygehuse ( sjukstugor), er af yderligere 5 ugers varighed og timetallet er øget med 90 undervisningstimer. Narkosesygeplejerskekurset omfatter 510 undervisningstimer og varer 5 måneder. Uddannelsen indledes med en måneds teoretisk undervisning, hvorefter der i de resterende 4 måneder gives praktisk narkoseuddannelse med sideløbende teoretisk undervisning. Til optagelse på afdelingssygeplejerske- og narkosesygeplejerskekursus kræves bl.a. ca. et års praktisk sygeplejerskearbejde ved et sygehus samt forudsætninger for at kunne tilegne sig undervisningen. Optagelse på den undervisende og den administrative linie er betinget af, at ansøgeren har gennemgået afdelingssygeplejerskekursus eller tilsvarende uddannelse. Endvidere skal de vordende sygeplejelærere have haft ca. 2 års praktisk erfaring som sygeplejerske, heraf mindst 6 måneder på en kirurgisk eller medicinsk af deling, og have udvist evner som underviser, og ansøgere til kursus for ledende sygeplejersker skal have erhvervet ca. 2 års praktisk erfaring som oversygeplejerske ( af - delingssygeplejerske), heraf mindst 6 måneder ved sygehusafdeling, og have vist sig i besiddelse af lederegenskaber. Sammendrag. Samtlige forannævnte institutioner drives af de respektive stater, og undervisningen gives gratis. Norges hogre sykepleieskole <lanner en undtagelse, idet den drives af Norsk Sykepleierforbund, dog med statstilskud, og de studerende betaler kursusafgift. Under uddannelsen har de studerende ved nogle af institutionerne adgang til at søge rentefri lån og stipendier til hjælp ved studiernes gennemførelse, ved enkelte får de studiebidrag, og ved andre oppebærer de af dem, der er fastansatte sygeplejersker, som regel løn fra arbejdsgiveren. I Finland varer sundhedsplejerske- og afdelingssygeplejerskeuddannelsen 9 måneder. Den teoretiske og praktiske uddannelse gives sideløbende, og der anvendes ca. 500 timer til teoriundervisningen og ca. 500 timer til de praktiske studier. En forudsætning for optagelse er bl.a., at ansøgeren har erfaring fra mindst 1 års udøvelse af sygeplejerskegerning. Den videregående (højere) uddannelse i administration og undervisning varer henholdsvis et år ( 9 måneder) og to år. Optagelsen er bl.a. betinget af forudgående uddannelse som afdelingssygeplejerske eller sundhedsplejerske og mindst 2 års praktisk erfaring inden for pågældendes specialområde. Den administrative uddannelse består i sideløbende teoretisk ( ca. 500 timer) og praktisk uddannelse ( 420 timer) inden for sygeplejen eller sundhedsplejen. Sygeplejelærerindeuddannelsen omfatter dels studier ( ca. 750 timer) ved institutet i 1. og 4. semester, dels praktisk undervisningsarbejde på forskellige sygeplejeskoler i 2. og 3. semester. I Norge og Sverige gives sundhedsplejerskeuddannelsen på særskilte skoler og varer henholdsvis 9 måneder ( 5 ½ måneds teoriundervisning ( 575 timer) og 31/2 måneds praktik) og 7 måneder, der indledes med 8 ugers teori, efterfulgt af 12 ugers praktik og afsluttes med 8 ugers teori ( 370 undervisningstimer ialt). Den norske uddannelse kvalificerer til sundhedsplejerskearbejde, der omfatter alle former af forebyggende arbejde. Ved optagelsen kræves bl.a. nogen tids praktisk erfaring som sygeplejerske. Den svenske uddannelse kvalificerer til ansættelse som distriktsskoterska med beskæftigelse ved børne- og skolesundhedsplejen samt tuberkulosestationsarbejdet og hjemmesygeplejen eller ved en eller flere af disse grene. Ved optagelsen stilles der, som før nævnt, en del detaillerede betingelser med hensyn til for- 65

63 udgående uddannelse og erfaring som sygeplejerske. Endvidere gives der ved Centralskolan for specialutbildning av barnsjukskoterskor i Sverige en uddannelse, der kvalificerer til ansættelse på børneplejestationer og inden for skolesundhedsplejen. Denne uddannelse -»Det sociala barnavårdskursus«- er af 4 måneders varighed og indledes med 10 ugers teoriundervisning ( ca. 250 timer), efterfulgt af 6 ugers praktisk uddannelse dels på børneplejestationer og dels i skolesundhedsplejen. Det er en betingelse for optagelse på dette kursus, at ansøgeren har specialuddannelse som barnsjukskoterska eller tilsvarende uddannelse. Den nævnte specialuddannelse varer 13 måneder og gives til sygeplejeelever, der har 2 års tilfredsstillende uddannelse ved en godkendt sygeplejeskole. Den består i en teoretisk undervisning ( ca. 260 timer) og en praktisk uddannelse ( 11 måneder) blandt børn i alderen 0-15 år. I Norge varer uddannelsen ved afdelingssygeplejerske- og administrationslinien et år ( 9 måneder), fordelt på 2 semestre af tilsammen 40 ugers varighed, hvoraf 4 uger anvendes til praktiske studier på sygehuse i henholdsvis afdelingsledelse og sygehusadministration, og der gives godt 500 undervisningstimer. Læreruddannelsen gives i 3 semestre af tilsammen 56 ugers varighed og omfatter 828 undervisningstimer ved institutet og 6 ugers praktiske studier i sygeplejeskoler. Ved optagelse på afdelingssygeplejerskeog lærerlinien kræves bl.a. 2 års praktisk erfaring som sygeplejerske og ved optagelsen på administrationslinien 4 års erfaring som sygeplejerske. Optagelse på administrationsog lærerlinien er ikke, således som det er tilfældet nogle steder, betinget af forudgående uddannelse som afdelingssygeplejerske. I Sverige varer afdelingssygeplejerskeuddannelsen 11 uger ( med ca. 2 dages observation i syge- og sundhedspleje) og omfatter 270 undervisningstimer. Optagelse er bl.a. betinget af ca. 1 års praktisk sygeplejerskegerning ved et sygehus. Den administrative uddannelse varer et år ( 9 måneder), fordelt på 2 semestre af tilsammen 42 ugers varighed, hvoraf der anvendes 8 uger til praktisk administrativ uddannelse på et sygehus, og 2 uger til ferie. Til teoriundervisningen anvendes 520 timer. Læreruddannelsen omfatter 560 undervisningstimer og gives i 3 semestre, der bortset fra ferie, er af tilsammen ca. 59 ugers varighed, hvoraf 23 ½ uge anvendes til praktiske studier henholdsvis i sygeplejeskoler ( 13 ½ ) og inden for syge- og sundhedsplejen ( 10 uger). Optagelse på den administrative og den undervisende linie er bl.a. betinget af, at ansøgeren har gennemgået afdelingssygeplejerskekursus eller anden tilsvarende uddannelse og har ca. 2 års praktisk erfaring som sygeplejerske ( for den administrative linies vedkommende som afdelingssygeplejerske). 66

64 Kapitel V. Forslag til den fremtidige undervisning ved institut for syge- og sundhedsplejersker ved Aarhus universitet 1. Almindelige bemærkninger Med udgangspunkt i den redegørelse for behovet for fortsættelsesuddannelse, der er givet i kapitel II, fremsatte udvalget i hovedtræk forslag til ændring af uddannelsesplanerne ved institut for syge- og sundhedsplejersker (1959) 1 ), men fandt det hensigtsmæssigt at få bistand til den mere detaillerede udformning af undervisningen. World Health Organization, Regional Office for Europe, har som nævnt ydet den ansøgte hjælp, og det af WHO Consultant Elizabeth Logan fremsatte forslag til et undervisningsprogram i enkeltheder, der er udarbejdet efter drøftelse med institutets undervisningsledere og afdelingslærere samt undervisningsråd, er aftrykt i bilag 12. På grundlag af der således foreliggende materiale har udvalget udarbejdet sit endelige forslag til den fremtidige undervisning ved institutet. l. Forslagets hovedtræk Formålet med undervisningen ved institut for syge- og sundhedsplejersker er at kvalificere sygeplejersker til arbejdet inden for sygeplejegrene, der kræver en særlig indsigt, som ikke kan opnås gennem grunduddannelsen, og at uddanne sygeplejersker til ledende og undervisende stillinger. Udvalget foreslår følgende hovedstruktur i den fremtidige undervisning ved institutet: ') Kapitel Il, Behovet for fortsættelsesuddannelse er ajourført og vedrører nu forholdene i del ( 1 semester) og 2. del ( 1 semester): Uddannelse for sundhedsplejersker; for afdelingssygeplejersker og sygeplejelærerinder. 3. del (2 semestre): Videregående - højere - uddannelse i administration og undervisning for ledende sundhedsplejersker, ledende hjemmesygeplejersker, forstanderinder ved sygehuse m.v. og forstanderinder ved sygeplejeskoler m.fl. Endvidere bør institutet i samarbejde med et universitet eller en anden højere læreanstalt etablere en faglæreruddannelse for sygeplejersker. Denne uddannelse skal normalt kunne tages i umiddelbar fortsættelse af sygeplejelærerindeuddannelsen ( 1. og 2. del) og bør tilrettelægges således, ae sygeplejerskerne kan tage det eller de fag, f.eks. anatomi, fysiologi og bakteriologi, som de ønsker at undervise i ved sygeplejeskolerne, sammen med andre, der studerer disse fag. Anden virksomhed ved institutet. Indtil videre foreslås tillige afholdt: Præparandkursus, 1 semester, for sygeplejersker, der ønsker optagelse på insticutet, men som ikke har en sygeplejerskeuddannelse på højde med den ny grunduddannelse. Kompletteringskursus, 1 semester, for nuværende afdelingssygeplejersker m.fl., etableres foreløbig for 5 år. Disse kursus vil, når de til sin tid har udspillet deres rolle, kunne erstattes af ajourførende kurser for syge- og sundhedsplejersker, der efter at være uddannet ved institutet har været i virksomhed nogle år. 67

65 En sådan ajourførende undervisning har, som tidligere nævnt vist sig nødvendig for sundhedsplejerskerne, for hvem der også fremtidig må afholdes et årligt kursus af samme art som hidtil ( 1 md. ). Ifølge lov af 31. maj 1963 om sundhedsplejerskeordninger 4, stk. 2, kan hjemmesygeplejersker i områder, hvor der ønskes tilrettelagt sw1dhedspleje kombineret me<l hjemmesygepleje, ansættes som sundhedsplejersker, såfremt de pågældende har gennemgået et kortere kursus i sundhedspleje ved institut for syge- og sundhedsplejersker. Sådanne ordninger kræver sundhedsstyrelsens tilladelse i henhold til retningslinier fastsat af indenrigsministeriet. Udvalget har ikke inddraget dette kursus i sine overvejelser, auerede fordi de nævnte retningslinier endnu ikke foreligger. Man bar heller ikke fundet det hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at komme ind på de rejste spørgsmål om efteruddannelse af røntgensygeplejersker og undervisning for ledende jordemødre. Endelig skal det bemærkes, at også andet administrativt personale ved sygehuse m.v. end sygeplejersker kan tænkes at deltage i den videregående - højere - uddannelse i administration og undervisning, men udvalget foreslår dette spørgsmål stillet i bero, indtil den nye uddannelsesordning er blevet etableret. 3. Undervisningens formål i 1., l. og 3. del 1. del ( 1 semester) danner indledning til sundhedsplejerskeuddannelsen, afdelingssygeplejerske- og sygeplejelærerindeuddannelsen ( der som nævnt består af 1. og 2. del). Formålet med undervisningen i 1. del, er at bibringe de studerende et mere alsidigt kendskab til de grundlæggende principper for udøvelse af sygeplejerskegerning end det, de har erhvervet i grunduddannelsen, og en uddybet forståelse af sygeplejen og sundhedsplejen i sin helhed. Endvidere tilsigtes det at give dem erkendelse af de problemer af hygiejnisk, sundhedsfremmende, sygeplejemæssig, revaliderende, mental og social art, der forekommer inden for alle grene af sygeplejen, og forudsætning for at medvirke ved løsningen af disse. I 1. del får de tuderende - uanset inden for hvilken sygeplejegren, den enkelte ønsker at virke - undervisning i en række fælles fag, hvoraf hovedfaget er syge- og sundhedspleje. Dette forslag, at give en fæues undervisning med efterfølgende gruppediskussioner dels for studerende, der har valgt samme gren af sygeplejen, dels for studerende af forskellige sygeplejegrene, i stedet for som tilfældet er i nogle lande at give en specialuddannelse - adskilt fra helheden - inden for en række forskellige specialer, f.eks. medicin, kirurgi, pædiatri og psykiatri, er fremsat ud fra den opfattelse, at problemerne i sygeplejen ikke særskilt er knyttet til noget bestemt lægespeciale, men vil kunne løses ud fra kendskabet til grundlæggende principper for problemløsning. 1. del vil derfor kunne tjene både som grundlag for 2. dels-undervisningen og - helt eller delvis - som specialuddannelse inden for sygeplejegrene, hvor sundhedssty relsen i henhold til 26 i anordningen om sygeplejerskeuddannelsen giver regler om specialuddannelse, og en vis centralisering af undervisningen er ønskelig. Den vil antagelig kunne tjene som specialuddannelse f.eks. af vordende hjemmesygeplejersker, der ikke ønsker eller for tiden ikke finder det formålstjenligt at tage 2. del og herved kvalificere sig til kombineret sundhedsplejerske- og hjemmesygeplejerskearbejde. Vordende sundhedsplejersker, afdelingssygeplejersker og sygeplejelærerinder vil kunne tage 1. del særskilt, skønt det normalt må anses for pædagogisk hensigtsmæssigt at tage 1. og 2. del sammenhængende. De studerende, der ikke eller for tiden ikke findes egnede til og/ eller af økonomiske grunde ikke ser sig i stand til at fortsætte uddaru1elsen, får således mulighed for at kunne af. bryde efter 1. del. Ikke mindst kan det tænkes, at de, der skal gennemgå præparandkurset, gerne vil nøjes med dette kursus og 1. del ( tilsammen 2 semestre) for på et senere tidspunkt at vende tilbage og tage 2. del af uddannelsen. 2. del ( 1 semester), der bygger på 1. del, har det sigte, at kvalificere sygeplejersker del, til arbejdet som sundhedsplejerske, dels til det ledende og undervisende arbejde, der påhviler afdelingssygeplejersker og sygeplejelærerinder. Afdelingssygeplejersker og sygeplejelærerinder bør i princippet have samme uddannelse, idet de ledende og undervisende syge- 68

66 plejerskers arbejde som nævnt i de fleste tilfælde vil være kombineret administrativt og undervisende, jfr. kapitel II, afsnit del (2 semestre), den videregående - hoiere - uddannelse bygger på 1. og 2. del og skal gennem i princippet samme uddannelse kvalificere til stillinger som forstanderinder ved sygehuse og sygeplejeskoler og stiljinger som ledende sundhedsplejersker og ledende hjemmesygeplejersker. Undervisningen skal på en mere indgående måde og med et højere undervisningsniveau end uddannelsen i af delingsledelse og sygec:plejeundervisning ( 2. del) give indsigt i moderne principper og metoder for undervisning og administration. Endvidere gives der de studerende indblik i forskningsmetoder og i samfundsøkonomi og socialpolitik. Undervisningen i 1., 2. og 3. del bør til stadighed være genstand for vurdering og ændres i takt med udviklingen inden for sygeog sundhedsplejen. Præparandkurset. Hensigten med dette kursus er at give deltagerne en ajourførende undervisning, der kan bringe deres kundskaber på højde med, hvad der er nået af sygeplejersker med den ny grunduddannelse, således at samtlige sygeplejersker, der optages til uddannelse ved institutet, kan møde med en i alt væsentligt ensartet faglig viden. Kurset vil endvidere kunne give deltagerne den læsetræning, der er en nødvendig forudsætning for at få udbytte af den fortsatte undervisning. Undervisning i præparandkurset skal omfatte de fag, der indgår i grunduddannelsen, men som kun delvis eller slet ikke er blevet givet i den 3-årige uddannelse ved flere af de tidligere godkendte uddannelsessteder for sygeplejeelever, og endvidere undervisning i sygdomsforebyggelse og -behandling, sundhedspleje og sygeplejelære. Ved kursets afslutning afholdes en prøve. Kurset skal gennemgås af alle, der søger optagelse på institutet, medmindre ansøgeren har fået den ny grunduddannelse eller ved bevis fra uddannelsesstedet kan dokumentere at være i besiddelse af nogenlunde tilsvarende faglige kundskaber. Det kan tillige, hvis forholdene tillader det, tages af sygeplejersker, der ønsker en ajourføring af deres uddannelse, men ikke vil fortsætte ved institutet. Præparandkurset vil have udspillet sin rolle, når til sin tid alle ansøgere til institutet har gennemgået den ny sygeplejerskeuddannelse, og vil da som nævnt kunne erstattes af ajourførende kurser for syge- og sundhedsplejersker, som efter at være uddannet ved institutet har været i virksomhed nogle år. Det har været overvejet, om undervisningen i de ajourførende fag, hvoraf nogle skulle kunne gives af aftenskoler og andre af sygeplejeskoler, burde henlægges til disse skoler. Udvalget har dog fundet det mest formålstjenligt, at lade denne undervisning foregå ved institut for syge- og sundhedsplejersker, idet man ved at give undervisningen centralt bedst vil kunne afpasse den efter elevernes behov, ligesom man vil få anledning til at bedømme, om de pågældende elever er egnet til at følge undervisningen ved institutet. Kompletteringskurset skal i princippet fø. re til samme stade som den egentlige afdelingssygeplejerskeuddannelse og skal derfor omfatte væsentlige dele af den undervisning, der indgår i l. og 2. del. Kurset foreslås tilrettelagt udelukkende for afdelingssygeplejersker ( evt. 1. assistenter) og oversygeplejersker ( plejemødre), der i nogle år har været ansat i de pågældende stillinger eller for hvem ganske særlige forhold gør sig gældende. Disse må dog alle forud for optagelsen gennemgå præparandkurset, medmindre de har fået den ny grunduddannelse. 4. Undervisningens tilrettelæggelse og indhold I 1., 2. og 3. del Uddannelsen ved institutet gives for tiden i et efterårssemester ( 16. august-20. december) og et forårssemester ( 1. februar-30. maj). Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt fremtidig at påbegynde efterårssemestret den 1. september i stedet for 16. august. Undervisningens varighed i efterårssemestret og forårssemestret kan da med fradrag af en uges efterårsferie og ca. 1 uges påskeferie anslås henholdsvis til 14 og 16 uger. V ed tilrettelæggelsen af den fremtidige undervisning må der afsættes tilstrækkelig tid til, at de studerende kan opnå dyberegående kundskaber, og mere tid, end der hidtil har 69

67 været, til deres forberedelse, udarbejdelse af arbejdsopgaver og egne studier. Det anbefales derfor, at tilrettelægge den enkeltes program således, at hun deltager i højst 18 undervisningstimer om ugen. Undervisningsplanerne må udarbejdes under hensyntagen hertil, hvilket indebærer, at fagenes antal og timetal i hvert semester bliver af relativt mindre omfang end hidtil. a. Fag- og timefordelingen i 1., 2. og 3. del. Undervisningen skal omfatte de nedenfor nævnte fag og kan f.eks. tilrettelægges på følgende måde: Eksempel på fag- og timefordelingen i l. og 2. del (tilsammen 2 semestre af 14 og 16 ugers varighed). Undervisningsfag 1 ) Amal timer pr. uge i l. del 2. del 1. Syge- og sundhedspleje Menneskets normale udvikling ( inkl. arvelighedslære) Samfundsfag Undervisningsprincipper og -metoder Arbejds tilrettelæggelse l 6. Fysiologi Ernæringslære Sociologi og socialpsykologi Sundhedsplejerskearbejdet, særlige opgaver og arbejdsmetoder Afdelingsledelse Sygeplejeundervisning ') Fagene, der er understreget og nummererer 1-8, er obligatoriske for samtli g e studerende, medens nr. 9 er obligatorisk for sundhedsplejersker; nr. 10 og 11 er obligatoriske for både afdelingssygeplejersker og sygeplejelærerinder. 3 3 Undervisningen i 1. del ( 1 semester) består udelukkende i obligatoriske fag, der gives som fællesundervisning. Af disse er hovedfaget: syge- og sundhedspleje, og de øvrige er støttefag for dette emne. Undervisningen er fortrinsvis kundskabsmeddelende, der lægges derfor vægt på gennem gruppediskussioner, arbejdsopgaver m.m. at give de studerende mulighed for at anvende det lærte inden for den sygeplejegren, i hvilken den enkelte fremtidig ønsker at virke, f.eks. psykiatrisk-, pædiatrisk sygepleje og hjemmesygepleje. Sideløbende med undervisningen får de studerende endvidere lejlighed til at foretage observationer inden for syge- og sundhedsplejen efter den enkeltes behov. Undervisningen i 2. del omfatter dels fag, der er obligatoriske for samtlige studerende, fortrinsvis nogle der tillige indgår i 1. del, og som gives i form af fællesforelæsninger, dels fag, der som hovedfag -»afdelingsledelse«og»sygeplejeundervisning«- for ledende og undervisende sygeplejersker er obligatoriske alene for disse, og»sundhedsplejerskearbejdet«, der alene er obligatorisk for vordend..:: sundhedsplejersker. Sideløbende med teoriundervisningen i ho. vedfagene får de studerende mulighed for at observere og studere de væsentligste arbejdsopgaver inden for det pågældende felt af syge- og sundhedsplejen. Endvidere får de praktik ( d.v.s. en indledende observationsperiode, efterfulgt af deltagelse - under vejledning - i arbejdet), tilrettelagt individuelt inden for sundhedspleje og hjemmesygepleje, afdelingsledelse og sygeplejeundervisning. 70

68 Eksempel på fag- og timefordelingen i 3. del (2 semestre af 14 og 16 ugers varighed) Undervisnings/ag') Antal timer pr. uge og semester 1. og 2. semester 1. Statistik, epidemiologi og forskningsmetoder Samfundsøkonomi og socialpolitik Undervisning a. Pædagogikkens historie og filosofi b. Bedømmelsesprincipper m.m... c. Udarbejdelse af uddannelsesplaner Administration a. Administrative principper... 3 b. Administration af syge- og sundhedspleje... 3 c. Administration af en sygeplejeskole... 2 ') Alle fagene er obligatoriske for samtlige studerende, bortset fra:»udarbejdelse af uddannelsesplaner«op.»administration af en sygeplejeskole«, der alene er obligatoriske for skoleforstanderinder og»administration af syge- og sundhedspleje«, der alene er obligatoriske for ledende syge- og sundhedsplejersker; disse fag vil dog i princippet, helt cller delvis, kunne tages af de studerende, der ikke har dem som obligatoriske fag. Undervisningen i 3. del. De ledende og undervisende sygeplejersker bør som nævnt i princippet have samme uddannelse. Fagene i 3. del er derfor obligatoriske for samtlige studerende, dog med den undtagelse at»administration af en sygeplejeskole«og»udarbejdelse af uddannelsesplaner«alene er obligatoriske for skoleforstanderinder, og»administration af syge- og sundhedspleje«er det alene for ledende syge- og sundhedsplejersker, men disse fag vil i princippet kunne tages også af de studerende, der ikke har dem som obligatoriske fag. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en del af emnet»udarbejdelse af uddannelsesplaner«er af interesse også for ledende syge- og sundhedsplejersker, ligesom»administration af syge- og sundhedspleje«- helt ejler delvis - er det for skoleforstanderinder. Sideløbende med undervisningen tilrettelægges der observations- og studieperioder for de studerende overensstemmende med den enkeltes behov. Studiet skal vedrøre forhold af særlig interesse inden for undervisning og inden for administration af sygeog sundhedsplejen samt sygeplejerskeuddannelsen. b. Undervisningsmetoder. I undervisningen bør der anvendes undervisningsmetoder, der aktiverer de studerende og giver dem mulighed for at anvende det lærte, og som øger deres sans for de forekommende problemer og forudsætning for en logisk løsning af disse. c. Prøver og eksaminer. Under uddannelsen afholdes der forskellige prøver, og ved afslutningen af både 1., 2. og 3. del afholdes der eksamen. Udvalget har ikke ment at burde give forslag ved.rørende faglærerindeuddannelsens tilrettelæggelse og indhold. d. Undervisningsfagene i 1., 2. og 3. del med angivelse af emneindhold. 1. del ( 1 semester). Undervisningen omfatter de foran, side 70, anførte fag. Disse har følgende emneindhold: l. Syge- og sundhedspleje. Fagets kerne er de for samfundet mest betydningsfulde sundhedsproblemer. Med det formål at udruste de studerende med fornøden viden og forudsætning for at kunne bedømme det enkelte menneskes behov for syge- og sundhedspleje og at kunne imødekomme dette behov, foretages der et indgående studium af de sundhedsproblemer, der gør sig særligt gældende inden for hver enkelt af de forskellige aldersgrupper i befolkningen. 71

69 Emneindhold: Sundhed: Sunclhedsbegrebet; nyere opfattelser af sundhedsbegrebet; und rsøgelser af folks indstilling hertil. Sygdom: Fysiologiske manifestationer, f. eks. ved infektioner, traumer, defekter, degenerative processer og svulster. Psykiske manifestationer, f.eks. angst, afhængighed, regression. Syge- og stmdhedspleie: Almene mål; sygeplejerskens rolle i samfundets sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og sygdomsbehandlende arbejde. Sundhedsproblemer: Efter en gennemgang af de fornævnte almene sundhedsproblemer og sygeplejerskens opgaver i forbindelse hermed udvælges der nogle problemer, der gøres til genstand for mere indgående studier. Det tilstræbes at udvælge studieemner, der dækker forskellige sider af syge- og sundhedsplejen, og at behandle disse på en måde, der samtidig kan tjene som illustration af fremgangsmåden ved løsning af et problem. Eksempler på s11ndhedsproblemer, egnet til nærmere studium: Moderskab: Ændringer inden for familien; arvelige forhold; fysiologiske og psykiske forandringer hos moderen, svangerskabshygiejne; det nyfødte barn og dettes behov; vejledning og undervisning, mødrehjælp m. m. Barndommen: Medfødte misdannelser, f. eks. respiratoriske ( ganes pal te, hareskår), ortopædiske ( gener i opvæksten), handicappede og retarderede børn ( årsager, forældrenes indstilling). Langvarige sygdomme, f.eks. hjertesygdomme, nyrelidelser ( hæmmet eller nedsat aktivitet og udvikling). Ophold på hospital eller anden institution ( milieuændring og adskillelse fra moderen). Den modne alder: Hjertesygdomme, kræft, trafikulykker m. fl. Fysiske, psykiske og sociale faktorer. Alderdommen: Degenerative processer; psykiske og sociale faktorer; samfundets ansvar og foranstaltninger. Ulykker: Ulykkestilfælde, kirurgisk behandlingsberedskab, kirurgisk behandling og revalidering. Samfundets foranstaltninger til forebyggelse af ulykker, oplysning og undervisning. Sindslidelser: Forekomst og art, moderne behandlingsformer og -muligheder; revalidering. Syge- og sundl,edsplejerskens opgaver. Ved behandling af hvert enkelt problem lægges der vægt på at anlægge forskellig synspunkter og at belyse forskellige sider af syge- og sundhedsplejerskens opgaver, f.eks. på følgende måde: Kundskaber Sundhedsproblemer fysiologiske afvigelser psykologiske faktorer Behandling og revalidering Befolkningens sundhedstilstand, dennes samfundsmæssige betydning sygdomsforekomst sygdomsbekæmpelse økonomiske konsekvenser Fremme af sundheden sundhedsvejledning Syge- og sundhedspleierske11s opgaver Skabe kontakt med patient og familie; observere, vurdere behovet for syge- og sundhedspleje; imødekomme behovet. Efterkomme lægens ordinationer, give behandling. Hjælpe patienten til at genvinde og bevare sundheden, og til evt. at leve med et handicap. Medvirke ved undersøgelse og bedømmelse af sundhedstilstanden ( medicinalstatistik m.m.) og af effektivitet, risikomomenter, psykologiske faktorer. Vejledning og undervisning, sundhedsfremmende foranstaltninger.

70 Undervisningen i faget syge- og sundhedspleje, der fortrinsvis er kundskabsmeddelende, gives i form af fællesforelæsninger, efterfulgt af indgående diskussioner i mindre grupper. Disse sammensættes enten af studerende, der har valgt samme sygeplejegren, eller af studerende, der har valgt forskellige grene af sygeplejen. Sideløbende med undervisningen får de studerende lejlighed til at foretage observationer inden for den sygeplejegren, den enkelte har valgt, og gennem arbejdsopgaver får de mulighed for at anvende de lærte principper inden for den pågældende sygeplejegren. 2. Menneskets normale fysiske og psykiske udvikling ( inkl. arvelighedslære). Forståelse af mennesker er en nødvendig forudsætning for udøvelse af enhver form for sygeplejerskegerning. Gennem studium af de grundlæggende træk i menneskets normale udvikling og de sociale, mentale og fysiske forholds indflydelse herpå, samt af den normale personlighedsmodning får de studerende forståelse af menneskers adfærd på de forskellige udviklingstrin. De bliver herved udrustet til dels at kunne vejlede i spørgsmål vedrørende en sund udvikling, dels at kunne forstå de syges individuelle behov. Emneindhold: Menneskets normale udvikling på de forskellige alderstrin, fra foster til alderdom: socialt, mentalt og fysisk. Arvelighedslære; forhold der influerer på udviklingen; behov på de enkelte udviklingstrin; personlighedsmodning; betydningen af adfærd, væsentlige problemer i forbindelse hermed; mentalhygiejne. 3. Samfundsfag. Formålet med dette emne er at studere familien og samfundet samt de sociale faktorer, der influerer herpå. Emneindhold: 1. Familien: dens skiftende funktioner, skiftende former. 2. Samfundet: sociale faktorer, der indvirker på udviklingen. 3. Befolkningssundheden: problemer, statist&, nyere træk inden for lægevidenskaben, sundheds- og sociallovgivning, hygiejne, sundhedsvæsenets organisation lokalt, nationalt og internationalt. 4. Sygeplejerskegerning: historie, organisation, lovgivning, tendenser i udviklingen. 4. Undervisningsprincipper og -metoder. Blandt de opgaver der påhviler enhver sygeplejerske og sundhedsplejerske, indtager de pædagogiske en fremskudt plads. Formålet med dette fag er derfor at give de studerende forståelse af læreprocessen og principperne for undervisning samt af, hvorledes de forskejlige undervisningsmetoder kan udnyctes. Endvidere tjener faget til at forbedre deres egen studieteknik. I forbindelse med undervisningen gives der den enkelte deltager lejlighed til at give undervisning. Emneindhold: Patienten, eleven m.fl. - individuelle forhold. Forhold der influerer på tilegnelsen - motivation. Læreprocessens dynamik. Undervisningsmetoder kombineret med studieteknik - tilrettelæggelse af undervisningstimer, gruppeteknik, audio-visuelt undervisningsmateriel. Udarbejdelse af undervisningsplan, tilsyn og vejledning, samtale, konferencer. Vurdering af tilegnelsen. 5. Arbejdstilrettelæggelse. Med udgangspunkt i de studerendes erfaring i dels at anvende økonomisk hensigtsmæssige fremgangsmåder ved sygeplejerskearbejdets udførelse dels at kunne systematisere arbejdet gives der dem en dybere indsigt i principperne for en hensigtsmæssig og tidsbesparende arbejdstilrettelæggelse. Emneindhold: Den enkeltes ansvar for arbejdets gang, psykologiske principper for arbejdets udførelse og for samarbejdet. En gennemgang af metoderne for rationaliseringsundersøgelser inden for syge- og sundhedsplejen og for gennemførelse af rationaliseringsforslag. Klimaet på arbejdspladsen, arbejdsmotivering, indstilling til virksomheden, ledelsesformens indflydelse. 6. Fysiologi. Undervisning i faget, syge- og sundhedspleje, omfatter som nævnt studier af sundhedsproblerner med anvendelse af enklere, videnskabelige principper. Undervisningen i fysiologi tager sigte på at give de studerende en dybere indsigt i fagets grundbegreber og anvendelsen af disse inden for sygeplejen. Der er derfor ikke tale om en repetition af de kundskaber, der erhverves i grunduddannelsen, men derimod om at udvide og uddybe disse. 73

71 Emneindhold: Arbejdsfysiologi, holdning og arbejdsstillinger; væske- og elektrolytbalance; fordøjelse og ernæring; udskillelse af affaldsprodukter, respiration, forplantning - endokrine ændringer, homoeostase; patologi - fysiologiske manifestationer. 7. Ernæringslære. Ved undervisningen i hensigtsmæssig ernæring og dens betydning for sundheden lægges der vægt på, at disse kundskaber anvendes i sundhedsvejledningen. Emneindhold: De vigtigste fødemidler, hensigtsmæssig ernæring og kostsammensætning, de seneste forskningsresultater; psykologiske og kulturelle forholds indflydelse på folks spisevaner. 2. del ( 1 semester). En fortsat undervisning gives i tre af de fornævnte fag, syge- og sundhedspleje, menneskets normale udvikli.ng og samfundsfag, der tilligemed faget: Sociologi og socialpsykologi er obligatoriske for samtlige studerende og gives som fællesundervisning. Endvidere omfatter undervisningen fagene: Sundhedsplejerskearbejdet, der er obligatorisk for vordende sundhedsplejersker, samt afdelingsledelse og sygeplejeundervisning, der er obligatoriske for vordende afdelingssygeplejersker og sygeplejelærerinder, jfr. side Sociologi og socialpsykologi. I fortsættelse af studiet af sundhedsproblemer og undervisningen i personlighedsmodning, adfærdsmønstre og faktorer, der influerer på læreprocessen, gives der sygeplejersken kendskab til sociologi og socialpsykologi og et vist indblik i antropologi for herved at øge hendes forståelse af menneskers adfærd i sådanne situationer i dagliglivet som: Patient - familie; patient - sygeplejerske; lærer - elev; leder - medarbejder. Emneindhold: Dele af den almene sociologi, herunder medicinsk sociologi. Sygehusets karakter af socialt system, afhængig af og tilknyttet andre sociale systemer; skiftende opfattelser og indstillinger med hensyn til behandling af personaleadministrative spørgsmål; syge- og sundhedsplejens afhængighed Af befolkningens opfattelse og indstilling, f. eks. ti.i sygdom. 9. Sundhedsplejerskearbejdet. Undervisningen bygger på det i 1. del erhvervede kendskab til de forskellige faktorer i samfundet, der influerer på familiens helbredstilstand, og kan derfor koncentreres om sundhedsplejerskens særlige opgaver og arbejdsmetoder. Emneindhold: Sundl1edsplejerskearbejdets formål, bestemt af samfundets sundhedsmæssige behov; planlæggelse og tilrettelæggelse af sundhedsplejerskearbejdet i et givet samfund med henblik på At opfylde formålet; arbejdsbyrden, prioritet for visse opgaver; bedømmelse af den udarbejdede plan; sundhedsvejledning til forskellige arbejdsgrupper eller i relation til særlige sundhedsproblemer; besøgsteknik, sundhedsplejerskearbejde på skoler, tuberkulosestationer, andre stationer, fabrikker o.lign. samt sygepleje i hjemmene; sociale opgaver; samarbejde. Sideløbende med teoriundervis11i11ge11 - observation og studium af sundhedsplejerskearbejdet i dets forskellige former, inkl. kombineret sundhedspleje og hjemmesygepleje, tilligemed øvelser i at give sundhedsundervisning til enkelte personer og grupper. 10. Afdelingsledelse. Formålet med dette fag er at undervise de studerende i administrative principper og anvendelsen af disse i ledelsen af en sygehusafdeling. En vigtig facet - en af de mange - i afdelingsledelse er evnen til at vejlede andre og at kunne tilrettelægge disses arbejde med et givet mål for øje. En nødvendig forudsætning herfor er forståelse af, at tilsynet med andres arbejde fortri.nsvis bør være en vejledende opgave, og af de faktorer iøvrigt, der influerer på klimaet på arbejdspladsen. Emneindhold: Sygehusvæsenet, sygehusadministration. Afdelingen: tilrettelæggelse af sygeplejen, personaleledelse og arbejdsvurdcring. Normering: fremgangsmåder ved personaleberegning, studier og analyser af sygeplejen, arbejdsfordeling. Afdelingens indretning, udrustning og materiel iøvrigt. Kommunikation, klimaet på arbejdspladsen og samarbejdet. Sideløbende med teoriu11dervisni11ge11 - observation og studium af ledelse af sygehusafdelinger m.v. 11. Sygeplejeundervisning. I forbindelse med undervisningen gives der de studerende lejlighed til at anvende de i 1. del lærte under- 74

72 v1srungsprincipper og -metoder i sygeplejeundervisningen. Endvidere afholdes der pædagogiske øvelser, der foregår under vejledning af institutets lærere, og som dels består i at planlægge og tilrettelægge undervisningen inden for et af grænset område af sygeplejen, dels i at forberede og give dele af denne undervisning. Der lægges vægt på at udnytte de på afdelingen forekommende sygdomstilfælde som udgangspunkt for undervisningen i sygepleje og at give denne på en måde, der samtidig kan tjene til at øge elevernes forudsætninger for at kunne planlægge sygeplejen med hensyntagen til den enkelte patients behov og fremme hendes forståelse af principperne i sygeplejen. Emneindhold: Undervisningsplanen for den teoretiske og praktiske uddannelse i grunduddannelsen. Tilrettelægge sygeplejeundervisningen inden for en sygeplejegren, f.eks. kirurgisk sygepleje; formålet med undervisningen, valg af den hertil knyttede teori og den fornødne praktik; udarbejdelse af teoritimerne; vejledning i forbindelse med praktikken; bedømmelse af de på afdelingen forekommende undervisningsmuligheder, opøvelse i undervisning, elevbedømmelse. Sideløbende med teoriundervisningen - pædagogiske øvelser tilligemed observationer og studium af de forskellige synspunkter, der kan anlægges i sygeplejeundervisningen, og af forskellige undervisningsmetoder m.m. 3. del (2 semestre). Undervisningen, der bygger på 1. og 2. del, omfatter fire emnec Undervisning, administration og statistik, epidemiologi og forskningsmetoder samt samfundsøkonomi og socialpolitik, jfr. side 71. Disse fag har følgende emneindhold: 1. Statistik, epidemiologi og forskningsmetoder. Formålet med dette emne er at give de studerende indblik i de grundlæggende statistiske principper og de vigtigste metoder for indsamling, bearbejdelse og analyse af numerisk materiale med særlig vægt på statistiske metoder, der kan anvendes inden for syge- og sundhedsplejen og i administrationen af denne. Endvidere tilstræbes det at give dem indsigt i de fremgangsmåder, som anvendes ved epidemiologiske undersøgelser, der danner udgangspunkt for at iværksætte forebyggende forholdsregler og få sygdomme under kontrol. De studerende får herved tillige indsigt i aktuelle sundhedsproblemer og øget deres kundskaber om sygdomsårsager. Det vil yderligere være værdifuldt gennem orientering i klinisk forskning at give dem forudsætning for at bistå hermed. Ved en gennemgang af foreliggende undersøgelser, analyser og studier inden for sygeog sundhedsplejen får de studerende indsigt i forskellige metoder af særlig betydning for studier inden for dette felt. Ved at tilrettelægge og foretage enklere studier af denne art får de tillige en vis praktisk erfaring i anvendelse af disse metoder og bliver fortrolig med forskellige tekniske hjælpemidler. Emneindhold: Statistik. Almen statistisk teori og metodik. Værdien af statistiske data, indsamlingsmetoder, organisation og opstilling. Analyse: tendens, variation, pålidelighed. Fremstilling: tabeller, kurver og andre grafiske fremstillinger m.m. Forskellige tekniske hjælpemidler. Beskrivelse og fortolkning af statistiske data. Epidemiologi. Epidemiologiens historie. Fremgangsmåder og metoder ved undersøgelser af faktorer, der indvirker på forekomst, hyppighed og udbredelse af sygdomme m.m. Årsagerne til disse sygdomme og til, at de f.eks. forekommer hyppigere, får større udbredelse end tidligere. Resultater af epidemiologiske undersøgelser. Forskningsmetoder. Forskningsmetoder, forskellige fremgangsmåder ved undersøgelser af problemer og forhold inden for sygeog sundhedsplejen; litteratur og kritik, planlægning, indsamlingsmetoder, forundersøgelser, beskrivelse og fortolkning af de indhøstede oplysninger. Gennemgang af analyser, studier og undersøgelser, foretaget inden for dette felt. I forbindelse med undervisningen tilrettelægger og foretager de studerende enklere studier og undersøgelser. 2. Samfundsøkonomi og socialpolitik. Som baggrund for den videregående undervisning i administration er det af betydning for de studerende at få et vist indblik i samfundsøkonomi m.m. Emneindhold: Samfundets økonomiske og sociale struktur; den politiske struktur og 75