Miljøudvalget Møde nr :30-18:20

Transkript

1 Protokol for Miljøudvalget Møde nr :30-18:20 Mødelokale 2607 Medlemmer Tilforordnede Cheri-Mae Marlena Williamson Ole Skrald Rasmussen Thomas Monberg Trine Henriksen Kristoffer Beck Pia Skou Eva Nielsen Philip Hartmann Maj Green Pia Vendelholt Christensen Carsten Sølyst Ellen Bonnesen Mette Nedergaard Keld Rehder Afbud

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Åbne sager Godkendelse af CO2 og Miljøplan Orientering om hvordan Gladsaxe Kommunes regnvands/spildevandsprojekter indgår i sammenhæng med det storkøbenhavnske vandsystem Orientering om skybrudsløsninger i vandoplandet Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård Forslag til høringssvar, Helhedsplan for Harrestrup Å Garantistillelse fælles rensekoncern i Hovedstaden Orientering om Klimatilpasningsprojekt i boligafdelingen Marielyst Forslag til proces og tidsplan for Spildevandsplan Temadrøftelse af mål og indsatser i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Opløsning af Afviklingsselskabet for Miljølaboratoriet I/S Forslag til tidsplan for beslutning om bioaffald i Gladsaxe Kommune Meddelelsessager Meddelelser

3 Åbne sager 81. Godkendelse af CO2 og Miljøplan 2020 Beslutning Trine Henriksen stillede følgende forslag om tilføjelse til planens opslag om mål: Derudover vil vi igennem generel oplysning og kampagner også sætte fokus på at reducere den del af CO 2 -udledningen, der kommer fra det private forbrug, f.eks. fødevarer, tøj, elektronik og flyrejser. Dette bidrag måles ikke i beregningerne for Gladsaxe som geografisk område, men udgør et væsentligt bidrag til den samlede CO 2 -udledning. For forslaget stemte Cheri-Mae Marlena Williamson, Ole Skrald Rasmussen, Thomas Monberg, Trine Henriksen og Eva Nielsen. Imod stemte Kristoffer Beck og Pia Skou. Anbefales med den foreslåede tilføjelse. Kommende behandlingsforløb Økonomiudvalget Byrådet Gennemgang af sagen CO 2 - og Miljøplanen var i offentlig høring fra til Der er kommet høringssvar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe. Svarene er samlet i bilag 1 med By- og Miljøforvaltningens bemærkninger. På baggrund af høringssvarene har By- og Miljøforvaltningen foretaget følgende ændringer: Præciseret at CO 2 - og Miljøplanen er bundet op til Planstrategien og sammenhængen til andre planer, som har indsatser for at nedbringe CO 2. Tilføjet, at CO 2- målet er Byrådets beslutning, og at alle relevante planer skal arbejde mod at nå målet. Tilføjet mere information fra de enkelte planer, inden der linkes videre. Dette gør, at læseren får et indblik i, hvad 2

4 der er relevant i de øvrige planer uden nødvendigvis at skulle klikke videre. Fx indblik i indsatsen overfor erhverv, som findes i Plan for miljøtilsyn. Tydeliggjort, at CO 2 - og Miljøplanen skal ses i sammenhæng med de kommende toårige handlingsplaner med konkrete indsatser på de forskellige fokusområder. Dette er valgt for at få en dynamisk plan, da valget af de konkrete indsatser skal følge udviklingen på området frem til Tydeliggjort, at det er på hjemmesiden gladsaxe.dk/klima, at man som borger eller virksomhed kan finde konkret information og vejledning. Ændringer i planen er markeret med gul farve i den digitale plan, som kan ses på Planportalen på eller via direkte link: _og_miljoeplan/co2-_og_miljoeplan.htm By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at CO 2 - og Miljøplanen godkendes med de foreslåede ændringer. Bilag Bilag 1: Høringssvar Relateret behandling Miljøudvalget , Punkt 37 (Åben) Miljøudvalget , Punkt 28 (Åben) Miljøudvalget , Punkt 14 (Åben) 3

5 82. Orientering om hvordan Gladsaxe Kommunes regnvands/spildevandsprojekter indgår i sammenhæng med det storkøbenhavnske vandsystem Beslutning Til efterretning. Gennemgang af sagen Med udgangspunkt i de andre dagsordenspunkter om regnvandsprojekter, punkt 83 og 84, har By- og Miljøforvaltningen et ønske om at orientere Miljøudvalget om, hvordan Gladsaxe Kommunes regnvands/spildevandsprojekter indgår i en større sammenhæng i det storkøbenhavnske vandsystem. Orienteringen gives på mødet som en Power Point præsentation. By- og Miljøforvaltningen forelægger sagen til orientering. 4

6 83. Orientering om skybrudsløsninger i vandoplandet Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård Beslutning Til efterretning. Gennemgang af sagen Kommunerne København, Gentofte og Gladsaxe har sammen med forsyningerne HOFOR og Nordvand udarbejdet et forslag til, hvordan udfordringen med skybrud i vandoplandet Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård kan løses i fællesskab. Skybruddet viste, at skybrud ikke kender til kommunegrænser, og at tæt bebyggede områder ikke er særligt godt rustet mod de ekstreme nedbørshændelser, som vi kan forvente flere af i fremtiden. Ud over at det ikke nødvendigvis er muligt at løse problemet med ekstreme hændelser til kommunegrænsen kan det også være billigere at tage udfordringen op i fællesskab. Det giver større mulighed for at vælge den rigtige løsning på det rigtige sted. Ofte er det både billigere og bedre at håndtere problemet andre steder end der, hvor skaden sker. Det kan være tilfældet i områder, hvor vandet hober sig op eller har svært ved at komme videre. Her kan det være en god ide at forsinke eller tilbageholde vandet så skadevoldende vandmængder undgås nedstrøms. Forslaget består af to hovedelementer. En central hovedløsning med store tunnelledninger, der kan transportere regnvandet fra centrale steder i oplandet til Øresund og en række decentrale løsninger i oplandet opstrøms tunnelledningerne, se bilag 1. Alle tiltag bliver udført i Københavns Kommune. Når Gentofte og Gladsaxe kommuner alligevel er med i processen, er det fordi, forholdsvis store arealer i disse kommuner afvander til området. Forslaget indgår som et delelement i Københavns Kommunes konkretisering af kommunens skybrudsplan, og Københavns Kommune sender forslaget i offentlig høring i november Herefter vil Københavns Kommune i løbet af foråret 2014 tage stilling til en prioritering af de store centrale løsninger i de forskel- 5

7 lige vandoplande i kommunen. Implementeringen af alle forslagene vil tage mange år. Der er i forslaget, som bliver sendt i høring, angivet, at de samlede tiltag vil koste ca. 1,7 mia. kr. Heraf vil den centrale løsning med tunnelledninger udgøre ca. 1 mia. kr. By- og Miljøforvaltningen opfatter forslaget som det p.t. bedste bud på tekniske løsninger, der kan håndtere skybrudssituationer. København, Gentofte og Gladsaxe kommuner går nu i gang med at afklare de økonomiske og juridiske problemstillinger ved den centrale løsning. Når dette er afklaret, vil sagen blive forelagt politisk i de tre kommuner. Det forventes, at det er forsyningerne, som skal afholde omkostningerne til projekterne. I den udstrækning Gladsaxe Kommune/Nordvand kan, skal eller vil deltage finansieringsmæssigt, skal det holdes inden for spildevandsplanens samlede investeringsramme. By- og Miljøforvaltningen forelægger sagen til orientering. Bilag Bilag 1: Resumé, Konkretisering af skybrudsplan Bispebjerg, Ryparken & Dyssegård 6

8 84. Forslag til høringssvar, Helhedsplan for Harrestrup Å Beslutning Tiltrådt med en tilføjelse om, at høringssvaret suppleres med en bemærkning om den igangværende visionsproces for Kagsåen, der har til formål at undgå, at Kagsåen belaster Harrestrup Å. Gennemgang af sagen Københavns Kommune har sendt Helhedsplan for Harrestrup Å i offentlig høring indtil 28. oktober Bilag 1. Helhedsplanen omfatter forløbet af Harrestrup Å gennem Københavns Kommune fra kommunegrænsen i nord ved Fæstningskanalen til udløb ved Kalveboderne. Formålet med helhedsplanen er at udstikke de overordnede rammer og idéer for restaurering af Harrestrup Å. Der er et politisk ønske om at gendanne Harrestrup Å som et naturligt, rekreativt og bæredygtigt vandløb, der kan medvirke til at opnå badevandskvalitet ved Kalveboderne. Der er samtidigt et ønske om, at Harrestrup Å kan blive et mere integreret rekreativt element i de store parkområder, som åen gennemløber. Harrestrup Å er generelt præget af store variationer mellem minimum og maksimum vandføringer. Udfordringen i udformningen af en fremtidig Harrestrup Å er således at tilgodese både tilstrækkeligt med vand for fauna og fisk ved minimumsvandføringer og tilstrækkelig kapacitet i forbindelse med større afstrømninger fra oplandet. Denne udfordring vil helhedsplanens principper imødekomme ved, at Harrestrup Å etableres med dobbelt- eller trippelprofiler, der er dimensioneret til at give dels tilstrækkelig vanddybde for faunaen og fiskene ved små afstrømninger og dels tilstrækkelig kapacitet ved store afstrømninger. Med hensyn til ekstremafstrømning er følgende afsnit skrevet i helhedsplanen: I forbindelse med en reduktion af de ekstreme afstrømningssituationer er det væsentligt, at oplandet til Harrestrup Å ovenfor Fæstningskanalen inddrages i en analyse og de opstrøms liggende kommuner inddrages i dette arbejde. 7

9 By- og Miljøforvaltningen mener ikke, at denne formulering er tilstrækkelig, og har derfor følgende forslag til høringssvar: Overordnet mener Gladsaxe Kommune, at helhedsplanen er et godt aktiv i forhold til at skabe bedre grønne og blå tiltag samtidig med håndtering af skybrudsvand. Det er imidlertid Gladsaxe Kommunes vurdering, at det ikke er nok kun at blive inddraget i et analysearbejde. Der skal være tale om et reelt samarbejde. Det er vigtigt at helhedsplanen forholder sig mere konkret til skybrudshåndtering. Gladsaxe Kommune har noteret, at HOFOR har taget initiativ til et samarbejde om åens kapacitet. For Gladsaxe Kommunes vedkommende drejer det sig endvidere helt konkret om, i hvilken udstrækning udmøntning af helhedsplanen får betydning for vandkvalitet og vandmængde fra Kagsåen til Harrestrup. Det fremgår ikke af helhedsplanen. By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at ovenstående forslag til høringssvar sendes til Københavns Kommune. Bilag Bilag 1: Helhedsplan for Harrestrup Å 8

10 85. Garantistillelse fælles rensekoncern i Hovedstaden Beslutning Anbefales. Kommende behandlingsforløb Økonomiudvalget Byrådet Gennemgang af sagen Byrådet traf den , punkt 69, endelig beslutning om at indgå i den nye Rense-koncern, som kommer til at udøve de aktiviteter, der p.t. udøves af Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S. Det blev samtidig besluttet, at Gladsaxe Kommune indtræder som garant for et beløb, svarende til kommunens andel af lån i de eksisterende 60 selskaber, ca. 29,5 mio. kr. Dette er nu grundet forskellige forhold reduceret til ca. 22,3 mio. kr. Som vederlag for garantistillelsen skal kommunen over for det nye selskab Vores Rens Lynettefællesskabet A/S opkræve en garantiprovision. Garantiprovisionens størrelse skal fastsættes på markedsvilkår. Det er By- og Miljøforvaltningens vurdering, at en garantiprovision på 0,5 procent vil være i overensstemmelse med de markedsmæssige vilkår og modsvare den risiko, som kommunen påtager sig ved at stille garantien. By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at Gladsaxe Kommune, der p.t. hæfter solidarisk for lån optaget af Lynettefællesskabet I/S i KommuneKredit, i forbindelse med etableringen af Rense-koncernen ind træder som garant for den andel af disse lån, som af spejler kommunens nuværende ejerandel i rensefælles skabet, i alt 22,3 mio. kr., og 2. at Gladsaxe Kommune opkræver 0,5 procent i garantiprovision fra det nye selskab Vores Rens Lynettefællesskabet A/S svarende til ca kr. 9

11 Relateret behandling Byrådet , Punkt 69 (Åben) 10

12 86. Orientering om Klimatilpasningsprojekt i boligafdelingen Marielyst Beslutning Til efterretning. Gennemgang af sagen I det følgende beskrives et nyt fælles klimatilpasningsprojekt mellem Nordvand og boligafdelingen Marielyst om lokal håndtering af regnvand på boligafdelingens arealer og vejarealerne. Sagen forelægges Miljøudvalget til orientering. Trafiksanering og ændringer på vejareal forelægges Trafik- og Teknikudvalget til godkendelse, , punkt 75. Boligafdelingen Marielyst ønsker at håndtere deres regnvand fra tage og overflader på egen grund. Boligafdelingen hører under GAA (Gladsaxe Almene Andelsboligforening) og har 567 boligenheder. Samtidig ligger Marielyst i et område, hvor Nordvand ønsker at separatkloakere vejvandet for at mindske belastningen med regnvand på fællessystemet. Nordvand er derfor gået ind i et fælles projekt med boligafdelingen. Udgiften til projektet betales af de to parter. Nordvand finansierer etableringen af anlæg til håndtering af vejvand på området. Den øvrige del af projektet finansieres af, at Nordvand tilbagebetaler en del af tilslutningsbidraget til boligafdelingen, hvilket udgør ca. 13 mio. kr. Håndtering af regnvand i projektet Projektet lægger op til, at der håndteres tag- og overfladevand udenom kloakken fra stort set hele området. Kun 4 procent af det befæstede areal har terrænforhold, der ikke gør det muligt. Der afskæres regnvand fra m 2 befæstet areal. Der laves nedsivningsanlæg på de grønne fællesarealer; render, bump og nedsivningsanlæg på vejarealerne samt render i de rækkehushaver, der har tagnedløb. Anlæggene dimensioneres så de kan tilbageholde og nedsive så store mængder regnvand som muligt. Målet er at tilbageholde en regnhændelse svarende til en 5 års regn (med klimafaktor). Der hvor der er tilstrækkeligt areal til rådighed dimensioneres til en 10 års hændelse (med klimafaktor). For at sikre bebyggelsen under 11

13 skybrud er alle anlægselementer koblet sammen. Der er fem overløbspunkter, så regnvandet kan styres væk fra området, når det regner meget kraftigt. Ved skybrud forsinkes vand enten internt på Marielyst (den sydlige del) eller ledes via Vandledningsstiens bassinanlæg til Skolesvinget Bassin. Håndtering af regnvand i vinterperioden Traditionel saltning af vejarealer i vinterperioden er en udfordring i forhold til ønsket om at nedsive, da salt kan udgøre en risiko for forurening af grundvandsressourcen. I forbindelse med skitsering af Marielyst-projektet er det derfor planlagt, at føre vejvandet til kloak om vinteren og samtidig måle kloridindholdet i vandet over en tre-årig periode for at få erfaringer med, hvor stor koncentrationen af klorid reelt er. På baggrund af resultaterne vil det blive besluttet, om man fastholder at føre vandet til kloak i vinterperioden eller om det kan nedsives. Resultaterne kan overføres til vurdering af fremtidige projekter. Internt på området vil boligafdelingen udføre glatførebekæmpelsen på P-pladser og stisystemer med CMA (calciummagnesiumacetat), hvilket betyder, at vandet kan nedsives året rundt. CMA er et organisk baseret produkt, der fungerer på samme måde som vejsalt ved at sænke vandets frysepunkt. Nordvand og Gladsaxe Kommune har vurderet, hvad omkostningen vil være ved at anvende CMA til glatførebekæmpelse på vejene sammenholdt med omkostningerne til at føre vandet til kloak om vinteren og måle kloridindholdet.cma er umiddelbart en dyrere løsning og der skal samtidig investeres i nyt udstyr. Det er derfor besluttet indtil videre at fortsætte med traditionel saltning. Ændringer i forhold til vej og trafik Vejvand fra de offentlige veje skal nedsive i regnbede langs vejene. For at styre vejvandet over i nedsivningsbede anlægges nye bump og hævede flader i fuld kørebanebredde og eksisterende bump fjernes. Parkeringsmuligheder ændres i området for at sikre trafiksikkerheden og tilstrækkeligt med p-pladser. Tidsplan Afhængig af Trafik- og Teknikudvalgets godkendelse af trafiksaneringsprojektet vil der blive indgået en driftsaftale mellem GAA, kommunen og Nordvand om vedligeholdelse af arealerne. Anlægsarbejder på vejanlæg, i haver og fællesarealer forventes på nuværende tidspunkt at blive gennemført fra februar til september

14 By- og Miljøforvaltningen forelægger sagen til orientering. 13

15 87. Forslag til proces og tidsplan for Spildevandsplan 2015 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen Gladsaxe Kommunes nuværende spildevandsplan løber fra Der er derfor behov for at sætte arbejdet med udarbejdelsen af en ny plan i gang nu, så den kan være gældende fra I juni 2013 godkendte Byrådet et tillæg til spildevandsplanen, der fastlagde en række omprioriteringer af indsatsen. I det følgende forelægges By- og Miljøforvaltningens forslag til plan for den politiske proces ved udarbejdelse af den næste spildevandsplan, der har planperiode fra Der lægges op til, at Miljøudvalget inddrages løbende i en række temadrøftelser i forbindelse med udarbejdelse af planen, inden et forslag til spildevandsplan forelægges som en samlet digital plan og sendes i offentlig høring. Forvaltningen foreslår, at temadrøftelserne starter primo 2014, så det Miljøudvalg, der konstituerer sig efter kommunalvalget 2013, behandler og drøfter alle sagerne vedrørende planen. Der foreslås følgende temadrøftelser i Miljøudvalget med følgende tidsplan: Tema Præsentation af den indholdsmæssige og lovgivningsmæssige ramme. Drøfte niveau for den økonomiske ramme. Drøfte og fastlægge målsætning, strategier og serviceniveau. Præsentation af dilemmaer og analyser fra arbejdet med tillæg til spildevandsplan. Præsentation af mulige projekter og drøftelse af prioritering. Beslutte projekter. Forslag til digital plan behandles og sendes i offentlig høring. Behandling af høringssvar og godkendelse af endelig plan. Tidspunkt Februar 2014 Marts 2014 Juni 2014 September 2014 November 2014 Marts

16 Med ovenstående tidsplan forventes det, at Byrådet kan godkende Spildevandsplan 2015 i april By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at forslag til temadrøftelserne godkendes, og 2. at forslag til tidsplanen for den politiske proces godkendes 15

17 88. Temadrøftelse af mål og indsatser i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen er i gang med at udarbejde forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for indvindingsoplande og områder med særlig drikkevandsinteresse i Gladsaxe Kommune. Se hvilke områder det drejer sig om i bilag 1. Miljøudvalget har , punkt 51 og 52, samt , punkt 71, fået forelagt: Kravene til indsatsplanens indhold Resume af Naturstyrelsens grundvandskortlægning Grundvandsforummets sammensætning og funktion. Medlemmer af Grundvandsforum er vandforsyninger, øvrige myndigheder og relevante interesseorganisationer. Denne dagsorden præsenterer forvaltningens forslag til mål og indsatser i indsatsplanen. Indsatsplanen bliver udarbejdet som en digital plan og vil i sin helhed blive forelagt Miljøudvalget til godkendelse inden planen sendes i 12 ugers høring. Vi forventer, at planen bliver forelagt Miljøudvalget i december med henblik på efterfølgende høring. Indsatsplanen skal sikre et overblik over hvilke initiativer, der skal sættes i værk for at beskytte den nuværende og fremtidige drikkevands- og grundvandsressource. Gladsaxe Kommunes Vandforsyningsplan indeholder allerede en plan for grundvandsressourcen. I indsatsplanen bliver vandforsyningsplanens handlinger relateret til grundvandsbeskyttelse uddybet og konkretiseret. Denne første udgave af indsatsplanen løber frem til sommeren 2016, og vil efterfølgende få planperioder på seks år, så den følger de statslige vandplaner. Mål Næsten hele Gladsaxe Kommune er enten et område med særlig drikkevandsinteresse eller del af et indvindingsopland til en af kommunens kildepladser. Formålet med planen er overordnet set, at grundvandsressourcen i Gladsaxe Kommune beskyttes, 16

18 således at vi også i fremtiden kan indvinde grundvand til drikkevandsformål i kommunen. På den baggrund har forvaltningen opstillet forslag til følgende konkrete mål i indsatsplanen: 1. Grundvandet beskyttes så indvindingen af drikkevand på kommunens kildepladser kan opretholdes, og så målene om produktion af drikkevand på Søborg Vandværk og Bagsværd Vandværk kan opfyldes. 2. Kvaliteten af grundvand, som indvindes til drikkevandsproduktion, overholder de kvalitetskrav til drikkevand, som er givet i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, efter en simpel vandbehandling. 3. Yderligere forringelse af grundvandsressourcen i Gladsaxe Kommune skal forebygges. 4. Der er overblik over truslerne mod drikkevandet fra jordog grundvandsforureninger, så det er muligt at gribe ind, inden forureningerne når kommunens kildepladser. Indsatser Efter dialog med Grundvandsforum har forvaltningen udarbejdet et forslag til indsatser for grundvandsbeskyttelse i Gladsaxe Kommune, som kan indarbejdes i indsatsplanen. Den største trussel mod grundvandet i Gladsaxe Kommune er de mange både kendte og endnu uopdagede jord- og grundvandsforureninger, som er opstået gennem tiden. Indsatser overfor denne trussel varetages primært af Region Hovedstaden, som er den offentlige myndighed på kortlægnings- og oprydningsindsatsen overfor gamle forureninger. Regionen og vandforsyningerne varetager desuden afværge af kritiske grundvandsforureninger og overvågning af grundvandsressourcen Forvaltningen arbejder allerede med grundvandsbeskyttelse på flere områder. Noget af dette arbejde foreslås medtaget som indsatser i indsatsplanen for at fastholde fokus på grundvandsbeskyttelse inden for disse områder. Forslag til indsatser i denne kategori er: Gladsaxe Kommune samarbejder med Regionen og vandforsyningerne omkring indsatser i relation til truslen fra eksisterende jord- og grundvandsforureninger. Indsatsen udmøntes i at afholde jævnlige møder, hvor ny viden omkring forureningssituationen udveksles og behov for yderligere indsatser, afværge eller monitering kan diskuteres. 17

19 Gladsaxe Kommune udfører tilsyn på virksomheder og tilrettelægger tilsynskampagner med henblik på at undgå forurening af jord og grundvand. Mange virksomheder opbevarer og bruger miljøfremmede stoffer, som potentielt kan forurene jord og grundvand i tilfælde af uheld. Gladsaxe Kommune vil gennem tilegnelse af ny viden, deltagelse i arbejdsgrupper, udarbejdelse af retningslinjer mv. arbejde for at grundvandsbeskyttelse i forbindelse med LAR projekter forvaltes på bedst mulig grundlag. Regnvand der afstrømmer fra veje, p-pladser, mv. kan indeholde stoffer, som kan være skadelige i grundvandet. Der arbejdes primært med dette gennem myndighedsarbejde og i regi af klimatilpasningsplanen. By- og Miljøforvaltningen vil tilrettelægge en pesticidkampagne rettet mod borgeres og virksomheders brug af pesticider. Borgeres og virksomheders brug af pesticider kan ikke reguleres men muligvis påvirkes gennem informationskampagner. Der er tidligere lavet pesticidkampagne overfor kolonihaveejere. Denne kan relanceres og tilrettes en større målgruppe. Forvaltningen foreslår desuden at følgende yderligere indsatser for grundvandsbeskyttelse: Gladsaxe Kommune vil udlægge boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring indvindingsboringer. Omkring en indvindingsboring er konsekvensen af en forurening størst, da en forurening hurtigt vil kunne nå indvindingsboringen og forurene det oppumpede drikkevand. For at beskytte vandindvindingen mod fare for forurening kan kommunen etablere boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Arealet af BNBO beregnes individuelt for hver boring og vil afhænge af lokale forhold omkring boringen. Inden for BNBO kan kommunen lave aftaler, give påbud og forbud samt lave retningslinjer for at mindske fare for forurening af vandindvindingen. Dette kunne for eksempel være i forhold til brug af sprøjtemidler, placering af olietanke, etablering af jordvarmeanlæg og nedsivning. Hvorvidt der skal laves restriktioner, skal vurderes ud fra en analyse af sårbarheden af grundvandsressourcen, risiko og konsekvens af en forurening og proportionaliteten af en given restriktion. 18

20 Gladsaxe Kommune vil udarbejde en oversigt over forureningstruslen fra kendte forureninger i kommunen samt en prioritering af truslerne set fra kommunens synspunkt. En sådan oversigt vil udgøre et vigtigt element af kommunens bidrag til samarbejdsmøder med Region Hovedstaden og Vandforsyningerne og hjælpe til at målrette fremtidige indsatser mod truslen fra punktkildeforureningerne i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune vil gøre en aktiv indsats for at opspore og få sløjfet ubenyttede boringer. Boringer kan udgøre en hurtig genvej for forurening ned i grundvandsmagasinet. Det er derfor vigtigt for grundvandsbeskyttelsen, at ubenyttede og ødelagte boringer sløjfes. Det estimeres, at der i Gladsaxe er udført i omegnen af 2000 boringer. For en stor dels vedkommende kendes status på boringerne ikke. Indsatsen vil i første omgang handle om at kortlægge status på boringer og lokalisere eventuelle boringsejere. Efterfølgende kan der laves en prioritering og økonomisk vurdering af Gladsaxe Kommunes videre indsats i forhold til sløjfning af boringer uden ejer. I første planperiode prioriteres det at få sløjfet boringer i BNBO områder og at få påbegyndt kortlægning af boringsstatus uden for BNBO. By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at forslag til mål i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse godkendes, og 2. at forslag til indsatser i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse godkendes. Bilag Bilag 1: Kort over drikkevandsinteresser og indvindingsoplande i Gladsaxe Kommune Relateret behandling Miljøudvalget , Punkt 51 (Åben) Miljøudvalget , Punkt 52 (Åben) Miljøudvalget , Punkt 71 (Åben) 19

21 89. Opløsning af Afviklingsselskabet for Miljølaboratoriet I/S Beslutning Anbefales. Kommende behandlingsforløb Økonomiudvalget Gennemgang af sagen Miljøudvalget har på mødet , punkt nr. 48, tiltrådt, at Afviklingsinteressentskabet, der blev dannet i forbindelse med salg af det tidligere Miljølaboratoriet I/S, opløses. På mødet blev den fordelingsnøgle, som nu anvendes til deling af selskabets formue, ligeledes tiltrådt. Efter Naturstyrelsens frafald af krav om erstatning på 23 mio. kr. har Statsforvaltningen har nu givet sin endelige godkendelse til opløsning af Afviklingsinteressentskabet af 1. december Det betyder, at de værdier, som lå i selskabet nu fordeles blandt interessentkommunerne ud fra en fordelingsnøgle, der bygger på kommunernes indbyggertal. Det drejer sig om et beløb på kr. Da Gladsaxe Kommunes indbyggertal svarer til 4,7 procent, betyder det en udbetaling på kr. By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at de kr. tilføres kommunekassen, 20

22 90. Forslag til tidsplan for beslutning om bioaffald i Gladsaxe Kommune Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen Miljøudvalget har i perioden op til at affaldsordningerne skulle i EU-udbud i 2012 drøftet serviceniveauet for affaldsordningerne. Det blev besluttet, at på daværende tidspunkt var det ikke aktuelt at indarbejde indsamling af grønt organisk affald fra husholdningerne. Baggrunden for at vente med at tage stilling til bioaffaldet var blandt andet et ønske om at gøre sig erfaringer med indsamling af plast, metal, papir, glas og pap, at afvente de nationale udmeldinger om håndteringer af bioaffald, samt at kunne vurdere resultatet af de livscyklusanalyser, som var under udarbejdelse, både nationalt og i regi af Vestforbrænding. Regeringens ressourcestrategi Mandag offentliggjorde regeringen endelig sin længe ventede ressourcestrategi: Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre. Strategien er vedlagt som bilag 1. Strategien lægger op til øget sortering og genanvendelse af husholdningsaffaldet. På landsplan bliver der i dag kun genanvendt 22 procent af husholdningsaffaldet. Kommunerne skal sikre, at 50 procent af husholdningsaffaldet genanvendes inden By- og Miljøforvaltningen vurderer, at Gladsaxe Kommune med sin nye ordning for genanvendelige materialer allerede har taget et vigtigt skridt ad den vej, som bliver udstukket i strategien. Ressourcestrategien stiller ingen faste krav til, hvordan kommunerne skal håndtere bioaffaldet. Forvaltningen vurderer dog umiddelbart, at indsamling og genanvendelse af bioaffald kan blive en forudsætning for at nå de nationale mål. Det er væsentlig at notere, at Ressourcestrategien pointerer at: Ligesom i dag vil det være op til den enkelte kommune at fastlægge serviceniveau, og hvordan indsamling og behandling af affaldet er indrettet i den enkelte kommune. Nogle kommuner vil gå i gang hurtigt med en omlægning 21

23 af affaldshåndteringen, mens det for andre giver bedre mening med en længere indfasning. Det sikrer rum til lokale prioriteringer. Der er således ikke noget krav til, hvornår eller hvordan kommunerne skal håndtere bioaffaldet. Tidsplan for planlægning af bioaffald i Gladsaxe Gladsaxe Kommune har, for hurtigst muligt at kunne indarbejde eventuelle krav og serviceniveau for indsamling af bioaffald, fastsat den nuværende kontraktperiode til kun at være tre år, fra april 2013 til april 2016, med mulighed for forlængelse i to gange ét år. Processen med at gennemføre en ny udbudsproces tager ca. 16 måneder, fra det tidspunkt hvor det nye serviceniveau er fastlagt. Udbudsprocessen indeholder færdiggørelse af selve udbudsmaterialet, tilbudsprocessen, endelig tildeling og ca. fire måneders praktisk planlægning for de nye vognmænd. Tidsplanen tager udgangspunkt i, at Miljøudvalget beslutter at indføre indsamling af bioaffald fra april Dette tidspunkt kan udskydes ved at forlænge kontrakten. Forvaltningen har udarbejdet et nedenstående forslag til tidsplan for afklaring af, hvorledes Gladsaxe Kommune ønsker at indsamle og behandle bioaffald i fremtiden. Tidsplan Oktober 2013 Miljøudvalget drøfter tidsplan for håndtering af bioaffald Januar 2014 Temadrøftelse: Miljøudvalget drøfter hvordan Gladsaxe Kommune i fremtiden kan håndtere bioaffald, med henblik på om forvaltningen skal gå videre i undersøgelserne af mulighederne for indsamling af bioaffaldet i Gladsaxe Kommune. By- og Miljøforvaltningen orienterer om status for Ressourcestrategi, resultat af livscyklusanalyser for bioaffald, erfaringer fra andre kommuner samt Vestforbrændings tiltag for behandling af bioaffald. Marts 2014 Temadrøftelse: Miljøudvalget drøfter forskellige former for indsamlingssystemer for bioaffald i Gladsaxe Kommune, samt for behandling af bioaffaldet. Desuden lægges op til 22

24 en drøftelse af mulige forsøg med bioaffald som kan gennemføres i Gladsaxe i sommeren By- og Miljøforvaltningen præsenterer forskellige former for indsamlingssystemer og behandlingsmuligheder, samt eventuelt forsøg med bioaffald i Gladsaxe Kommune. September-Oktober 2014 Resultat af forsøg præsenteres. December 2014 Sidste temadrøftelse om serviceniveau for de affaldsordninger som skal i EU-udbud. Herunder hvordan bioaffald eventuelt indgår i det samlede udbudsmateriale for indsamling af dagrenovation, storskrald og haveaffald. By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at den foreslåede tidsplan godkendes. 23

25 Meddelelsessager 91. Meddelelser Trine Henriksen orienterede om det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i SMOKA. Der er nu truffet beslutning om at arbejde videre med en model, hvor et fælles selskab fortsætter i kommunalt regi. Pia Skou orienterede om, at sms-ordningen om varsling af afhentning af affald stadig er ustabil. Pia Vendelholt Christensen lovede at undersøge sagen. Cheri-Mae Marlena Williamson orienterede om eksempler på boligafdelinger, hvor alle containerne til affaldssortering ikke er opstillet. Pia Vendelholt Christensen svarede, at By- og Miljøforvaltningen er opmærksom på problemet og forsøger at gå i dialog med de pågældende afdelinger. Trine Henriksen spurgte til status på spørgsmålet om, hvorvidt der kan etableres en indsamlingsordning for sorteret affald på kommunens institutioner. Pia Vendelholt Christensen orienterede om, at By- og Miljøforvaltningen lige nu samarbejder med Børne- og Kulturforvaltningen om at afdække løsningsmuligheder, og at det forventes, at der kan forelægges en sag om spørgsmålet i november. 24