Holbæk område F. Titel:... Holbæk område F. Mundtlig fremlæggelse: Afleveret:

Transkript

1 Holbæk område F Titel:... Holbæk område F Mundtlig fremlæggelse: Afleveret: DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus: Byplan og bydesign Gruppemedlemmer:... Teddy Olsen, s ditte Staunstrup, s Jannie Nilsson, s Anders Løvschal, s Sara Birkmose, s Pernille Schadegg, s gitte Aalborg, s Marianne Rossen, s022388

2 Indholdsfortegnelse: Forside:... 1 Indholdsfortegnelse:... 2 Gruppemedlemmerne:... 2 Indledning:... 3 Bygningerne:... 3 Området:... 5 Trafikken:... 6 Bilag:... 7 Gruppemedlemmerne: Teddy Olsen, s Sara Birkmose, s Ditte Staunstrup, s Pernille Schadegg, s Jannie Nilsson, s Gitte Aalborg, s Anders Løvschal, s Marianne Rossen, s Side 2

3 Indledning: Området afgrænses af vejene Valdemar Sejrsvej, Lundemarksvej, og Stenhusvej, og på Nord-siden af Isefjorden. Det meget karakteristiske ved området er, at jernbanen skærer sig tværs gennem området, og nærmest deler det i to isolerede dele. Derudover er området også meget afgrænset på grund af de to store veje Valdemar Sejrsvej og Lundemarksvej og i særdeleshed pga. fjorden. Det er hovedsaligt beboelse, der præger området. Kun enkelte forretninger er opført (et nyt og stort supermarked, en lille håndfuld kiosker, pizzariaer, solcentre og en enkelt bager) og en enkelt daginstitution. En god ting ved området er, at ca. en fjerdedel er grønne kiler, hvor der er tilknyttet et hotel, men området har også en dårlig del, som er et gammelt industriområde, hvilket bare forfalder. (Se»Kort 1«). Bygningerne: Området består hovedsaligt af et- og toetages bygninger, hvor det meste er villa- og parcelhuse, og et mindre område, hvor det er tilladt at bygge i tre etager. Derudover er det tilladt at bygge i fire etager i og lige omkring industriområdet. (Se»Kort 2«). Bygningerne syd for jernbanen, der er markeret med rødt, er alle et-plans-parcelhuse. De er opført i slutningen af 1970'erne, på nær den yderste række huse til venstre, der nok er opført ca. 10 år senere, og som er bygget som type-huse. Husene er bygget af mursten, og har tag med rejsning, hvor tagetagen ikke er udnyttet. Området signalerer en form for soveby, da der ikke er meget aktivitet der. Det andet område, der også er markeret med rødt er lidt ældre og større huse, der signalerer et godt og grundigt håndværk. Også disse huse er opført i mursten, men her er tagetagen udnyttet. Husene ligger på en skråning mod vandet, hvilket gør at alle har havudsigt, og området er derfor væsentlig mere attraktivt at bo i. Ifølge lokalplanen må området max have 1-etage, men der er dog en bygning som ikke følger dette. Denne bygning er opført i hele 8-etager, indeholdende lejligheder, og den ligger som en stor klods i landskabet. Bygningen er et fixpunkt for området. Området langs Kalundborgvej, hvor bygningerne er markeret med gult, bærer individuelt præg af byggeskik. Her er både et gammelt bindingsværkshus, fine villaer, huse med pudsede facader, et nyt opført byggeri bestående af rækkehuse, få lejlighedskomplekser, små butikker og et stort indkøbscenter. Side 3

4 Mellem jernbanen og Kalundborgvej er det ikke så attraktivt at bo, dels på grund af støj fra vej og jernbane, og dels indeklemthed jernbanen og Kalundborgvej virker som barrierer pga. manglende overgangsmuligheder. Til gengæld har de den store park liggende lige overfor, hvor der er mulighed for mange aktiviteter, såsom tyrkisk bad, roklub, badning og boldspil. Lige op til parken mellem høje træer ligger der et hotel med restaurant. Bygningerne nord for Kalundborgvej ligger ligeledes op til parken, men har yderligere fordel af, at grundende støder ned til fjorden. Dette er nok også årsagen til, at der her er opført mere eksklusive villaer. Jo nærmere vi kommer centrum langs Kalundborgvej, des flere butikker opstår der i form af større butikskæder som Mc Donalds og Statoil, til forskel fra butikkerne længere mod vest, som mere var små håndværkerfirmaer og solcentre. Området syd for jernbanen der grænser op til Valdemar Sejrsvej, markeret med grønt på kortet, må max have 3 etager. De fleste bygninger er dog mindre villaer, men her er også enkelte blokke med lejligheder i 2 til 3 etager. Alle bygninger er opført i mursten og har tegltage med rejsning. Området her er nok det mindst attraktive beboelsessted i området, da det er indeklemt af to store og meget trafikerede veje, jernbanen og et stort nedlagt industriområde. Det afspejles også i bygningernes tilstand, som er knap så velholdte. Bydelen her virker temmelig død, så der kunne i princippet godt have ligget et solcenter på hjørnet af Valdemar Sejrsvej og Lundemarksvej, hvor man i forvejen finder et par små forretninger, i form af en bager og en kiosk. Det nedlagte industriområde (se»kort 1«) er for tiden en grim plet i bybilledet, dels fordi det står ubrugt hen og dels fordi området flyder med levn fra fortiden. Det er også meget tilgroet, og alt dette skaber tilsammen en dårlig atmosfære i området, da det giver et generende udsyn for de omkringliggende boliger. Til trods for det, er der mange muligheder for omdannelse af området, hvilket ses udnyttet godt i den nye opførte Lundemarkspark. Lundemarksparken består af etagebyggeri, som varierer fra 3 til 8 etager, til trods for, at lokalplanen max tillader 4 etager. De højeste bygningerne ligger som skærme for jernbanen og den trafikerede vej, Lundemarksvej, og skaber et støjfrit og trygt miljø mellem husene. Området ligger højt og har derfor udsyn over fjorden. Ligeledes er det også godt for beboerne, at der op til Lundemarksparken ligger en park med mulighed for forskellige former for aktivitet. Området huser også en daginstitution, så området fungerer nærmest som en lille selvstændig bydel. Side 4

5 Området: Generelt er udearealet forsøgt brugt til små oaser, hvor folk kan komme ud i naturen og søge ro. I vores område er der to særligt store grønne områder. Det ene i forbindelse med nybyggeriet i Lundemarksparken og det andet i området ned til vandet på Nord-siden af Kalundborgvej, også kaldet Strandparken. Strandparken er i lokalplanen afsat til anvendelse af offentlige formål, som f. eks. park, idrætsanlæg samt kursus- og restaurationsvirksomhed derudover er der mulighed for placering af enkelte private boliger. Af vores rundtur så vi at parken var bibeholdt som grønt område, med legeområder til børnene og stisystemer som forbindelsesled mellem de enkelte dele af parken. I udkanten af området lå der en restaurant, hvor der evt. kan være mulighed for kursusarrangementer. Nogen egentlig bebyggelse var der ikke i selve parkområdet, men derimod i randkanten rundt om parken, men dog ikke på kystsiden. Det grønne område ud til Lundemarksvej grænser op til det nye etagebyggeri, men samtidig op til et større villakvarter. Det er et stort græsareal med en sø og lidt skovbevoksning som afskærmning/læhegn, så der på området dannes mindre og mere private områder, hvor man kan sidde ugeneret fra vejens støj og andres blikke. Da der i de to områder grænsende op til parken ikke er deciderede legepladser med mulighed for boldspil og anden leg, opnår man på denne måde at få et samlingssted for hele områdets børn, samtidig med at det for de voksne kan danne et fristed til gåture o.l. Kendetegnet for begge områder er at de er offentlig tilgængelige, og lette at komme til fra hovedveje og forskellige boligkvarterer i nærheden. Samtidig er de i og med anvendelsen af naturlæhegn beskyttet mod vind, og lægger op til folk skal bruge dem på alle tider af året, og i al lags vejr. Af andre ting med betydning for uderummet er de faste bindinger, så som ledninger (luft eller jord). I det specifikke område er der i villakvartererne konsekvent anvendt nedlagte ledninger mens der på de store veje i området fortsat er luftledninger. Af andre gener i området kunne være lugt, hvilket i dette område ikke er et stort problem. Den dag vi var ude at registrere lugtede der lidt landligt, men efter lugten at dømme var det ikke nogen intern lugtkilde, og ville derfor heller ikke have betydning for permanent ophold i området. Se i øvrigt»kort 4«. Side 5

6 Trafikken: Vores område er indrammet af 4 store veje. Kalundborgvej som ligger langs vandet kun adskilt af en til to rækker huse. Længere mod øst ligger vejen op til et stort parkanlæg også kaldt Lille Venedig. Denne vej som er Holbæks mest trafikerede, munder ud i Valdemar Sejrsvej (V.S.), i et stort kryds. Vi observerede ingen problemer med trafikken i dette kryds under vores registrering. Lysreguleringerne virkede efter hensigten og trafikken flød. V.S. har førhen skulle tage sig af den store tunge trafik fra havnen men da havnen ikke længere skal være en industri havn kunne man forestille sig at presset på den tosporede vej ville blive lettet en smule. Det vil dog ikke vare så længe da Holbæk kommune har planer om en total ombygning af havnearealet. Der skal opføres kontorer og lejligheder. Det vil måske resultere i en større trafik hvis deres plan bærer frugt. Vi begiver os ad V.S. op til næste kryds. Den tilstødende vej kommer oppe fra stationen og her er der heller ikke nogle problemer med afviklingen af trafikken. Forsætter via V.S. kommer vi til endnu et kryds. Her ligger en bager og der kunne sådan set også godt have ligget et solcenter. Hvis man ser ud af V.S. er den 'pæn' med beplantning i midten som består af lave træer. Der er nu på begge sider af vejen 3 etagers bebyggelse. Vi går dernæst ned af Lundemarksvej som støder op til V.S. I første øjekast er der ikke mange biler, men vi opdager hurtigt at dette ikke var tilfældet. Vi blev konstant passeret af biler. Der var dog ikke nogen bemærkelsesværdig larm som ved V.S. Området op mod Lundemarksvej er præget af bilforhandlere små industrivirksomheder samt nybyggeri. På den sidste del af Lundemarksvej ligger stor set kun en-families huse samt små stikveje ned til boligkvarterer. Lundemarksvej ender i et T-kryds og her var kø. Der holdt omkring 5 til 8 biler og det tog et stykke tid før disse var kommet af sted. Vi gik videre af en lille vej til højre, Stenhusvej, som førte os under jernbanen. Her er et punkt, hvilket vi ser som kritisk. Der er kun en vejbane under jernbanen og den er styret af en lysregulering. Problemet er for os at se, at stykket mellem T-krydset og lysregulering ikke er stor nok. Der kan da komme lang kø til lysreguleringen og der bliver problemer med T- krydset. Der var dog ikke problemer da vi var forbi, men først på eftermiddagen er bestemt heller ikke myldretid. Vi forslår at man opsætter en lysregulering ved T-krydset, der styrer trafikken fra Lundemarksvej. Det skal kun være aktivt i myldretid i mellem disse tidspunkter skal de blinke gult som man ser lysreguleringen i Frankrig. Et andet bud på en løsning er at lave vejen dobbeltsport under jernbanen altså udvide broen. Det er dog en gammel bro muligvis er den et stykke historie og dermed også fredet. Dette vides ikke. Side 6

7 Da vi kom ud på Kalundborgvej var vi ikke i tvivl om at det var den mest befærdede af dem alle. Der var en konstant strøm af biler selv om vi ikke befandt os i myldretiden. Vi endte hvor vi startede nemlig i krydset, mellem Valdemar Sejrsvej og Kalundborgvej her var det ikke så trafikeret. Alt i alt virker vejnettet godt i Vestbyen, dog med et lille men ved broen. Se i øvrigt»kort 3«. Bilag: For foto-materiale fra område F, se PowerPoint-filen: holbæk område f Den indeholder 26 fotos fra vores tur rundt i området, som også er illustreret. Side 7