Kommunernes to nye roller:

Transkript

1 Kommunernes to nye roller: 1. Medejer af et trafikselskab Medlem af trafikselskabets repræsentantskab Evt. medlem af trafikselskabets bestyrelse 2. Bestiller af lokal kollektiv trafik Fastlægger serviceniveau og bestiller kommunens lokale kollektive trafik. Finansierer nettoomkostninger ved kommunens lokale kollektive trafik

2 Ejer-rollen Lov om trafikselskaber samt standardvedtægter for trafikselskaber fastlægger de formelle kompetencer i forhold til ejerskabet. Alle kommuner er medlem af repræsentantskabet. De syv kommunale medlemmer i trafikselskabets bestyrelse vælges blandt repræsentantskabet. Bestyrelsens og repræsentantskabets opgaver og beføjelser er ret detaljeret beskrevet i vedtægter og lovgivning.

3 Bestiller-rollen Bestiller-rollen er kun meget løst beskrevet. Der står stort set kun at: Bestillerne kan ikke forpligtes til at betale mere end bestillerens forholdsmæssige forbrug af trafikselskabets ydelser. Bestillerrollen må kommunerne derfor selv finde ud af at definere i medspil og modspil med trafikselskab og øvrige bestillere.

4 Ejer-rollen Vi har med lovgivningen fået et maskineri. Men ved vi, hvordan det skal bruges? I forhold til ejerskabet opleves en stor forskel på engagement og rolleklarhed For kommuner repræsenteret i bestyrelsen. For kommuner, som alene er medlem af repræsentantskabet. Fordi medlemmer af bestyrelsen løbende deltager aktivt i strategiske diskussioner og beslutninger, har bestyrelsesmedlemmer naturligt en langt større viden og større engagement.

5 Bestyrelsen Bestyrelsen har det overordnede ansvar for trafikselskabets drift og økonomi. Kan f.eks. behandle sager om: Regulativ for trafikselskabets arbejdsgange Byrdefordelingsprincipper Indtægtsfordelingsprincipper Strategiplaner Samarbejdsaftaler Udbud Alt strategisk økonomisk principielt

6 Interesse-fællesskaber og -modsætninger Kommuner med omfattende bustrafik Regionen Kommuner med begrænset bustrafik Stor forskel på, hvordan medlemmer af bestyrelse og repræsentantskab bliver klædt på hjemmefra. Kan medføre forskellig indgangsvinkel til en sag Er der et embedsværk bag dem i kommunen, eller Er de på egen hånd, og bliver derfor alene serviceret af trafikselskabets administration.

7 Bestyrelsen Bestyrelsen har efterhånden et vist erfaringsgrundlag har siden starten afholdt omkring 25 møder. Et effektivt formandskab (formand og to næstformænd), særlige formandskabsmøder.

8 Repræsentantskabet Repræsentantskabet mødes kun 1-2 gange årligt. Det kan svært for medlemmerne at sætte sig ind i, og forstå det store og temmelig komplicerede område. Repræsentantskabets rolle er alene at godkende visse af bestyrelsens beslutninger, og herudover være rådgivende overfor bestyrelsen. Konstruktionen sikrer ikke det helt store engagement eller ejer-fornemmelse i forhold til trafikselskabet. Er repræsentantskabet egentlig i stand til at rådgive bestyrelsen?

9 Hvem bestemmer? Trafikselskabet er egentlig bare en stor indkøbsforening uden reel magt. Trafikselskabet kan bare udføre bestillernes ønsker, hverken mere eller mindre. Såvel den politisk valgte bestyrelse som repræsentantskabet har ingen beføjelser til at påtvinge bestillerne andet end det, de konkret ønsker og bestiller. Men hvem skal så bestemme, hvis det bestilte ikke er hensigtsmæssigt for helheden? Og hvem kan løse eventuelle konflikter mellem bestillerne?

10 Eksempel med andre nøglespillere Region Midtjylland skulle spare Planer om at nedlægge en stor mængde regional kørsel Udløser behov for ny lokal finansieret kørsel Konflikt mellem bestillerne. Vrede, frustration og utilfredshed i kommuner. Trafikselskabet er magtesløst. Hverken direktion, bestyrelse eller repræsentantskab har tilstrækkelig styrke eller magt. Der starter først et konstruktivt arbejde med at finde en løsning, da Kommunaldirektørnetværket og Kommunekontaktrådet går ind i sagen.

11 Demokrati? Nøglespillerne i eksemplet var nogle andre end de demokratisk valgte. Har de demokratisk valgte repræsentationer tilstrækkelig kompetence, indflydelse og reel magt? Hvor har de demokratisk valgte repræsentanter deres hjerte? I helheden eller i det nærområde, hvor de er valgt? Duer demokrati som styringsmiddel til at sikre en attraktiv og ressourceeffektiv trafikplanlægning?

12 Bestiller-rollen Stor forskel på bestillinger fra de enkelte kommuner, f.eks. Meget detaljeret konkret køreplanlægning. Alene overordnede servicebetragtninger og en økonomisk ramme Forskelle nu afspejler nok især den meget forskelligartede organisering før strukturreformen. Før: Ingen lokal kollektiv trafik, ingen økonomi, eller Før: Det tidligere trafikselskab serverede alt og amtet finansierede halvdelen, eller Før: Kommunen var selv driftsherre, egen økonomi. Medfører vidt forskellig kultur, viden, engagement.

13 Lovgivningsmæssige rammer I loven er klart defineret: Regionen bestiller og betaler for regional trafik Kommuner bestiller og betaler for lokal trafik. Kan medføre, at bestillinger ikke harmonerer, og derfor ikke giver kunderne det bedst mulige tilbud med de samlede ressourcer. Sætter trafikselskabet på en vanskelig opgave. Risiko for kasse-tænkning. Vi må derfor være gode til at samarbejde, og vi må have vilje til at finde fælles løsninger.

14 Andre løsninger? For at sikre de bedst mulige løsninger ønsker trafikselskaberne at kunne planlægge med mere frie hænder. I forhold til bestillerne ønsker trafikselskaberne at indgå mere overordnede, langsigtede servicekontrakter med indbyggede flerårige rammeaftaler. Det ville medføre, at trafikselskaberne ville overtage noget af bestillernes beslutningskompetence. MEN:

15 Andre løsninger? Den der betaler for musikken, må også nødvendigvis være den, der bestiller musikken. Skal kommunernes nuværende kompetence i stort omfang overgå til andre, så må finansieringsansvaret nødvendigvis følge med. Kunne man måske forestille sig en helt anden model, hvor staten finansierer trafikselskaberne direkte? I givet fald ville ejerskabet, og dermed kommunernes involvering i trafikselskabet ændres betydeligt.

16 Vilkår i opstarts-fasen Samtidig med trafikselskabets opstart har den kollektive trafik i de sidste par år været udsat for massive ændringer af de økonomiske rammebetingelser for kollektiv trafikdrift: Dieselprisers og dermed betalingssatsernes himmelflugt. Nye dieselafgifter - med utilstrækkelig DUTkompensation for mange kommuner med omfattende busdrift. Faldende passagertal, og dermed indtægtsnedgang. Store nedskæringer i regional trafik medfører behov for ny kommunalt finansieret trafik. Stillingtagen til kommende millioninvestering i Rejsekortet.

17 Vilkår i opstarts-fasen Derfor ingen business-as-usual. Al begyndelse er svær, men der har i tilgift været meget store udfordringer, som har skullet håndteres. Set i det lys, så... Det går da efterhånden helt godt!