Udtalelse. Udtalelse vedr. SF s forslag om forsøg med billige busbilletter. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 19. december 2014.

Transkript

1 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 19. december 2014 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. SF s forslag om forsøg med billige busbilletter. 1. Konklusion Teknik og Miljø deler ambitionen om et attraktivt tilbud om kollektiv trafik. Teknik og Miljø kan imidlertid af følgende årsager ikke anbefale forslaget gennemført: Byrådet kan ikke beslutte ændrede takster, da kompetencen til at fastlægge takster lovmæssigt ligger hos Midttrafik. I den nuværende bybustrafik er der ikke overskydende kapacitet til at kunne opsuge flere passagerer. Konsekvensen af flere passagerer vil derfor være væsentligt øgede udgifter til køb af kørsel. Omfatter den reducerede takst kun bybusserne, vil kommunens borgere ikke være stillet lige. Omfatter den reducerede takst også regionalbusser og tog, skal kommunen betale en væsentlig kompensation for takstforskellen. Nedsættes alene kontanttaksterne, vil kontantbilletter ulogisk blive billigere end billettyper med mængderabat. Rejsekortet implementeres i bybusserne i april 2015 og vil ikke blive anvendt i samme grad, hvis alle blot kører på kontantbillet, hvorfor den store investering i rejsekortet ikke vil blive udnyttet. Zonestrukturen i Aarhus Kommune er ændret i sommeren 2014, hvorfor den foreslåede enkle billetmodel ikke vil være dækkende for hele kommunen. Et hidtidigt overskud hos Busselskabet Aarhus Sporveje er allerede disponeret, og der vil heller ikke fremadrettet kunne anvendes midler hos Busselskabet til finansiering af en evt. underskudsgaranti. Byudvikling og Mobilitet Kalkværksvej Aarhus C Telefon: Direkte telefon: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Direkte rko@aarhus.dk Sag: 13/ Sagsbehandler: Rigmor Korsgaard Error! No text of specified style in document.

2 2. Indhold SF s byrådsgruppe har foreslået, at der igangsættes et 2-årigt forsøg med nedsættelse af prisen for kontantbilletter i busserne i Aarhus Kommune, hvor prisen sættes til 10 kr. for 1-2 zoner, 15 kr. for 3 zoner og 20 kr. for 4 zoner. Alternativt at alle kan køre på kontantbilletter til børnetakst. Der henvises i forslaget til at gennemførte takstnedsættelser i Viborg og Odense ikke har medført en dårligere nettoøkonomi. Det indgår som præmis i SF s forslag, at der på grund af et forventet øget antal passagerer og dermed salg af et større antal billetter heller ikke forventes samlede merudgifter i Aarhus. Mindre-indtægten som følge af takstreduktionen forudsættes således dækket af merindtægter ved et øget salg. Det foreslås dog, at der afsættes en underskudsgaranti, som foreslås finansieret af opsparingen i Aarhus Sporveje. Teknik og Miljø deler ambitionen om et attraktivt tilbud om kollektiv trafik. Teknik og Miljø kan imidlertid af følgende årsager ikke anbefale forslaget gennemført. Byrådet kan ikke beslutte ændrede takster, da kompetencen til at fastlægge takster lovmæssigt ligger hos Midttrafik. I den nuværende bybustrafik er der ikke overskydende kapacitet til at kunne opsuge flere passagerer. Konsekvensen af flere passagerer vil derfor være væsentligt øgede udgifter til køb af kørsel. Omfatter den reducerede takst kun bybusserne, vil kommunens borgere ikke være stillet lige. Omfatter den reducerede takst også regionalbusser og tog, skal kommunen betale en væsentlig kompensation for takstforskellen. Nedsættes alene kontanttaksterne, vil kontantbilletter ulogisk blive billigere end billettyper med mængderabat. Rejsekortet implementeres i bybusserne i april 2015, og vil ikke blive anvendt i samme grad, hvis alle blot kører på kontantbillet, hvorfor den kommunale investering i rejsekortet ikke vil blive udnyttet. Zonestrukturen i Aarhus Kommune er ændret i sommeren 2014, hvorfor den foreslåede enkle billetmodel ikke vil være dækkende for hele kommunen. Et hidtidigt overskud hos Busselskabet Aarhus Sporveje er allerede disponeret, og der vil heller ikke fremadrettet kunne anvendes midler hos Busselskabet til finansiering af en evt. underskudsgaranti. De enkelte punkter uddybes nedenfor. Side 2 af 8

3 Takstkompetence Jf. lov om trafikselskaber ligger takstkompetencen i den kollektive trafik hos trafikselskaberne. Det er således Midttrafik (dvs. Midttrafiks politisk valgte bestyrelse), der har kompetencen til at fastlægge takster og takst- og billetteringssystemer i busserne i hele den midtjyske region. Midttrafik kan dog ikke fastlægge taksterne fuldstændigt frit, idet dels takststigninger skal holdes sig under et årligt statsligt fastsat takststigningsloft, og dels skal Midttrafik respektere takst-samarbejdsaftaler med andre trafik-aktører og - myndigheder. Men indenfor de rammer er det i busserne i Aarhus suverænt Midttrafiks afgørelse, hvorvidt der eventuelt skal eller ikke skal indføres særlige lokale rabatmuligheder. Byrådet har altså ikke kompetence til at vedtage takstændringer. Byrådet har alene mulighed for at rette henvendelse til Midttrafik og foreslå, at trafikselskabet overvejer de takstændringer, som byrådet måtte ønske. Midttrafik kan i givet fald vælge ikke at imødekomme byrådets ønske. Midttrafiks bestyrelse skal ved fastlæggelsen af takster og takstsystem inddrage en række hensyn til overordnede sammenhænge, som måske ikke harmonerer med et lokalt takstønske. Trafikselskabet skal bl.a. sikre, at deres takstsystem harmonerer med de landsdækkende takstaftaler, der er indgået i forhold til bl.a. bus/tog-samarbejdet og rejsekortet. Herudover kan trafikselskabet prioritere at ville sikre et enkelt, letforståeligt og let kommunikerbart takstsystem for alle passagerer, frem for et kompliceret system med en række lokale takstregler og undtagelser, som kun gælder i afgrænsede områder eller produkter. En særlig komplikation kan f.eks. være, hvis lokale takster kun gælder i bybusser, men ikke gælder i regionalbusser og tog i samme område. Kapacitet i busserne På nogle strækninger er kapaciteten i bybusserne i Aarhus i dag kraftigt udfordret i myldretiderne, hvor der ikke er plads til flere passagerer. I forslaget indgår en forventning om, at takstnedsættelsen vil tiltrække flere passagerer. Det er indtægterne fra disse passagerer, der skal finansiere den mindre-indtægt, som følger af takstreduktionen. Side 3 af 8

4 Det er imidlertid en forudsætning for at kunne medtage flere passagerer i den eksisterende bustrafik, at der er den nødvendige overskydende kapacitet i busserne, så der er plads til de ekstra passagerer. Der er på nogle tidspunkter af dagen overskydende kapacitet i busserne, men en væsentlig øgning af passagertallet i myldretiden vil absolut ikke kunne håndteres indenfor den nuværende trafik. I Viborg var der den nødvendige overskydende kapacitet i den eksisterende trafik til at kunne opsuge et øget antal passagerer. Det var der ikke i Odense, hvor kørselsomfanget er blevet øget efter takstændringen. I evalueringen af takstforsøget i Odense har man imidlertid alene opgjort konsekvenser i form af mer- og mindrebilletindtægter. I beregningen indgår ikke afholdte mer-udgifter til øget kørsel, som har været finansieret andetsteds. På grund af det nuværende kapacitetspres vil det ved et øget passagertal i Aarhus være uomgængeligt at skulle øge kapaciteten. Det vil være fuldstændig nødvendigt at indsætte flere busser og busafgange, hvilket vil betyde væsentligt øgede nettoudgifter til køb af kørsel. På den baggrund vurderes forventningen om en udgiftsneutral løsning ikke at være realistisk. Skal der transporteres flere passagerer i den kollektive trafik i Aarhus, vil det kræve et øget tilskud til kommunens kollektive trafik, uanset om kunderne kommer på baggrund af en nedsættelse af taksterne eller af andre årsager. Lokal takstnedsættelse Alle indtægter i den kollektive trafik i regionen går i første omgang i Midttrafiks kasse. Efterfølgende fordeler Midttrafik indtægterne, så de enkelte bestillere af trafik modtager en andel svarende til de rejser, der er udført i den bestilte kørsel. Aarhus Kommune modtager således en andel svarende til de indtægter, der genereres i bybusserne i Aarhus, mens Region Midtjylland modtager indtægter, der er genereret i de blå regionalbusser - bl.a. i Aarhus. En del af Midttrafiks samlede indtægter går også til en nettoafregning af bus/tog-samarbejdet, herunder afregning for rejser på Nærbanen, samt afregning for passagerer, der stiger om mellem tog og bus i Aarhus. Nedsættes taksterne alene i bybusserne i Aarhus, vil det kun påvirke den andel af Midttrafiks samlede indtægter, som går til Aarhus Side 4 af 8

5 Kommune. Men nedsættes taksterne kun i bybusserne, vil kommunens borgere ikke blive stillet ens. Der er store områder i kommunen, som alene betjenes med regionale busser og/eller nærbanen. En lokal takstnedsættelse i bybusserne vil i givet fald ikke komme borgere i disse områder til gode. Skal den lokale takstnedsættelse imidlertid også omfatte rejser med regionalbusser og tog indenfor kommunen, vil Aarhus Kommune skulle kompensere regionen dvs. betale - for differencen mellem normaltakst og den reducerede lokaltakst. Nettoindtægterne fra bus/tog-samarbejdet vil også blive reduceret. Aarhus Kommune vil således i givet fald få væsentlige merudgifter, som ligger ud over indtægtsreduktionerne i bybusserne. Billetvalg Kontantbilletter er i dag den dyreste billetform og er primært tiltænkt de sjældent rejsende. Kontantbilletten købes i en automat i bybusserne eller ved en stationært opstillet kontantautomat, eller den kan købes hos chaufføren i en regionalbus. For de hyppigere rejsende findes forskellige billettyper med mængderabat, som både er væsentligt billigere for den rejsende, og som samtidig forenkler billetteringen på den enkelte rejse og dermed forkorter bussens standsningstid ved stoppestederne. Udover kontantbilletter kan kunderne i dag vælge følgende rabatterede billettyper: Klippekort og periodekort (periodekort = månedskort til en valgfri periode på mindst 30 dage). Endvidere offpeak-klippekort og deltids-periodekort, som begge kun kan anvendes udenfor myldretiden. Endelig kan skoleelever og unge købe særligt billige periodekort. De rabatterede billettyper udløser en mængderabat, som gives for at fastholde de stabile, daglige kunder og gøre dem loyale. I dag udgør kontantbilletsalget kun omkring 15 % af det samlede salg af billetter, mens salg af klippekort udgør godt halvdelen og periodekortsalget omkring 1/3 af det samlede salg. Ifølge SF s forslag skal prisen for en kontantbillet nedsættes, mens prisen for de rabatterede billettyper ikke berøres. En kontantbillet til en rejse i 2 zoner koster normalt 20 kr. og skal jf. forslaget kun koste 10 kr. Til sammenligning koster en tilsvarende rejse i 2 zoner på et normalt klippekort 14 kr., og på et off-peak-klippekort er prisen 11 kr. En rejse på periodekort (ved 2*18 rejser/måned) koster 10,14 kr., og på deltids-periodekort koster det tilsvarende 7,78 kr. Side 5 af 8

6 Gennemføres forslaget, vil en kontantbillet herefter være den billigste billettype, idet den vil være billigere end alle de eksisterende rabatterede billettyper bortset fra deltidsperiodekort. Det må derfor forventes, at ingen længere vil vælge at anvende de rabatterede billettyper. Alle kunder vil i stedet købe kontantbilletter på hver enkelt rejse. Det kan give nogle kø-problemer ved automaten i en fyldt bus, og det vil under alle omstændigheder gøre rejsen noget mere besværlig for alle. Dagligt rejsende vil formodentlig også stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at der ikke tilbydes mængderabat for pendlere. Rejsekortet Rejsekortet er allerede implementeret på nærbanen, og vil blive implementeret i de regionale ruter til/fra Aarhus i februar-marts Endelig implementeres rejsekortet i bybusserne i Aarhus i april Rejsekortet forventes at ændre væsentligt på kundernes hidtidige billetvalg. Rejsekortet vil i princippet kun erstatte de nuværende klippekort og periodekort, mens man til enkeltrejser fortsat vil have mulighed for at købe en kontantbillet i billetautomaterne. Det er dog forventningen, at en del mennesker, der kun rejser sjældent med kollektiv trafik, også vil anskaffe sig et rejsekort. Uden at skulle sætte sig ind i billetter og takster og uden geografiske begrænsninger, vil sjældne rejsende både kunne benytte rejsekortet til at tage bybussen i Aarhus, når bilen en gang imellem er på værksted, og de kan benytte samme rejsekort til f.eks. en årlig togtur til København, og en efterfølgende bybus, Metro eller S-tog rundt i København. På den baggrund forventes salget af kontantbilletter at falde efter implementeringen af rejsekortet. Med rejsekortet vil kunderne automatisk få rabat i forhold til rejsehyppighed og rabat i forhold til kørsel udenfor myldretiden. Man skal således ikke som i dag selv tage stilling til køb af særlige billettyper med disse rabatter. Dette kan animere flere til at anskaffe sig et rejsekort. Hvis prisen på kontantbilletter nedsættes, vil anvendelsen af rejsekortet formodentlig ikke blive nær så stor, og den kommunalt finansierede investering i rejsekortet vil ikke blive udnyttet. Zoner Siden SF fremsatte sit forslag om nedsættelse af takster til hhv. en 10 er for 1-2 zoner, 15 kr. for 3 zoner og 20 kr. for 4 zoner er takstzonerne inden for Aarhus Kommune blevet ændret. Hele Aarhus Side 6 af 8

7 Kommune var tidligere dækket af 4 ringzoner, hvorfor man på rejser internt i kommunen maximalt kunne udføre en 4-zoners rejse. I dag er kommunen opdelt i i alt 13 forskellige takstzoner. Langt hovedparten af de udførte rejser i kommunen foregår fortsat indenfor en rejselængde på 1, 2, 3 eller 4 zoner, og det er de færreste passagerer, der har oplevet at de skal betale for et andet antal zoner end før zoneomlægningen. Men med det øgede antal forskellige takstzoner er det i dag muligt indenfor kommunen at udføre rejser på helt op til 6 zoner. Et helt simpelt valg mellem kontantbilletter til tre mulige rejselængder på enten 1-2, 3 eller 4 zoner vil derfor med den nuværende zonestruktur ikke længere være dækkende for hele kommunen. Aarhus Sporvejes egenkapital SF foreslår, at der afsættes en underskudsgaranti for forslaget om takstnedsættelser. Garantien foreslås finansieret af opsparingen i Aarhus Sporveje. Busselskabet Aarhus Sporveje har akkumuleret et overskud på busdriften over en række år. I løbet af 2014 besluttede Midttrafik at overføre det overskud til Aarhus Kommune, der hidrører fra Busselskabets kontrakt for den ikke-udbudte del af bybuskørslen. Det overførte overskud på cirka 72 mio. kr. indgik som et finansieringselement i byrådets budgetforlig for Beløbet er således allerede disponeret. Aarhus Kommune har ikke mulighed for at disponere direkte over eventuelle midler hos Busselskabet Aarhus Sporveje, der jo er ejet af Midttrafik. Der er i stedet indgået en aftale, således at eventuelle fremtidige overskud i Busselskabet, som hidrører fra kontrakten for den ikke-udbudte kørsel, årligt bliver overført til Aarhus Kommune. Jf. budgetforliget for vil de overførte midler i givet fald tilgå kommunens reserve til udvikling af kollektiv trafik. Det er ikke muligt for kommunen at beslutte at finansiere kommunale tiltag med midler hos Busselskabet Aarhus Sporveje. Først hvis der fremadrettet måtte blive overført eventuelle overskud fra Busselskabet til kommunens reserve til kollektiv trafik, kan byrådet disponere over midlerne. Kristian Würtz Side 7 af 8

8 / Erik Jespersen Side 8 af 8