Udeskole og fælles mål.
|
|
|
- Emilie Pia Ludvigsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udeskole og fælles mål
2 Udeskole og fælles mål Mål for dagen At I har færdigheder i at omsætte Fælles Mål til læringsmål med udgangspunkt i udeskole At I har viden om EMU.dk temaside om udeskole
3 Rasmus Frederiksen Lærer (efterskole, højskole, folkeskole, specialskole) Læringskonsulent i MBUL og Skolen I Virkeligheden Friluftsvejleder Master i friluftsliv
4 Den politiske dagsorden Fra ildsjæl til topstyring??
5 Definition af udeskole - Projekt udvikling af udeskole en bred betegnelse for undervisning med udgangspunkt i fagenes mål (Fælles Mål), der regelmæssigt og over længere tid gennemføres uden for klasseværelset og skolens mure. Udeskole bygger på, at eleverne anvender den teoretiske viden og de færdigheder, de får igennem undervisningen i klassen ude i relevante omgivelser. Det kunne eksempelvis være skolegården, naturområder, virksomheder, museer, kirker, genbrugspladser, mv.
6
7 Natur/teknologi
8 Natur/teknologi
9
10
11
12 Eksempel natur teknologi 3 4 klasse
13 Eksempel natur teknologi 3 4 klasse Emne: Sammenlignende anatomi - 8 lektioner
14 Eksempel natur teknologi 3 4 klasse Emne: Sammenlignende anatomi - 8 lektioner Overordnede læringsmål:
15 Eksempel natur teknologi 3 4 klasse Emne: Sammenlignende anatomi - 8 lektioner Overordnede læringsmål: Eleven kender til forskelle og ligheder på mennesker og dyr (fasan) og kan samtale herom
16 Eksempel natur teknologi 3 4 klasse Emne: Sammenlignende anatomi - 8 lektioner Overordnede læringsmål: Eleven kender til forskelle og ligheder på mennesker og dyr (fasan) og kan samtale herom Eleven kan modtage undervisning af ekstern underviser og anvende fagbegreber i samtale
17 Specifikke læringsmål Læringsmål i klassen Du skal kunne forklare forskel på en han og hun fasan. Du skal udpege svære ord i teksten og skrive dem op. Du skal kunne lytte til video der beskriver, hvad vi skal lave på ekskursion.
18 Forløbsplan Læringsmålene for forløbet præsenteres og hænges op i klassen. Eleverne får lov til at orientere sig i dem og stille opklarende spørgsmål til læreren. Øvelse: Eleverne går rundt blandt hinanden i klassen og samtaler om deres forventninger til forløbet. Læreren præsenterer det faglige indhold i forløbet og læser op fra undervisningsmaterialet fasanen s.4. Eleverne har en kopi af dette materiale. Eleverne understreger de ord de ikke forstår, og der samles efterfølgende op på disse. Disse ord skrives på Smartboardet og tavlen gemmes. Eleverne ser kort film (24 sek) om fasanen på danske-dyr.dk. Her ses både en han- og en hunfasan. Eleverne læser følgende afsnit i hæftet Fasanen. Enten i mindre grupper, individuelt eller to og to: Fra æg til voksen side 5, Føde og fjender side 6-7, Fasanens oprindelse side 8, Indførsel i Danmark og fjer side 9 Lektionen afsluttes med, at der gives information om ekskursion, ved at gå ind på skolenivirkeligheden.dk og se kort video præsentation:
19 Specifikke læringsmål Læringsmål på ekskursion Du kan ved dissektion af fasaner udpege hjerte, lunger og lever. Du kan deltage i eller selv dissekere en fasan efter en billedvejledning. Du kan stille spørgsmål til den voksne omkring fasandissektion.
20 Forløbsplan ekskursion Eleverne samles omkring underviseren i bålhytten og modtager dagens program. Dagens læringsmål gennemgås for eleverne, disse er medtaget på lamineret papir. Læreren/underviseren laver med udgangspunkt i s. 10 i 'Fasanen', en gennemgang af fasanens anatomi. Eleverne bliver delt i grupper, og får hver deres fasan at dissekere. Eleverne udpeger fasanens vigtigste organer. Læreren er under hele forløbet opmærksom på, om læringsmålene tilgodeses, og om eleverne får tilegnet sig den nødvendige læring, via dialog og opklarende spørgsmål. Opsamling på aktiviteten sker gennem fælles evaluering: Elever samles på en lang række på en åben plads - på hver side er opstillet to skilte med udsagnene 'JA' og 'NEJ'. Underviseren formulerer en sandhed, eksempelvis "Fasanen fordøjer sin mad i kråsen?" Eleverne skal herefter flytte sig mod det det JA/NEJ'udsagn, som de finder rigtigst. Eleverne tager afsked og returnerer til skolen
21 Specifikke læringsmål Læringsmål i klassen Du kan lytte opmærksomt ved fælles fremlæggelse. Du kan bruge model ZYGOTE interaktivt. Du kan placere organer korrekt på tegning. Du kan skrive om forløbet i din logbog.
22 Forløbsplan klassen Dagens program præsenteres, og de ophængte læringsmål gennemgås. Ekskursionsdagen fremlægges via udfordringsopgaven, hvor udvalgte elever har lavet videopræsentation af dagen. Med udgangspunkt i den digitale model på Zygote og igennem gennemgår læreren menneskekroppens anatomi. Eleverne får udleveret en tegning af en menneskekrop, de skal korrekt placere de organer der er blevet arbejdet med i forløbet. Til sammenligning har de en tegning af fasanens anatomi og arbejder med de fællestræk der handler om hjerte, lunger og lever. Eleverne dokumenterer deres læringsproces i en digital logbog i forhold til de forudsatte læringsmål. Dette kan føre til en samtale om et evt. kommende forløb, der kunne tage afsæt i mennesket anatomi.
23
24
25 Undersøgelse Modellering Kommunikation
26
27 Menneske Ordkendskab
28
29 Eleven kender til forskelle og ligheder på mennesker og dyr (fasan) og kan samtale herom Eleven kan modtage undervisning af ekstern underviser og anvende fagbegreber i samtale
30 Coorporative learning øvelse Faglig læning (fasanhæfte) Film (danske-dyr.dk) Forforståelse (skolenivirkeligheden.dk) Åben skole/udeskole Elevfremlæggelse Naturteknigfaget.dk
31 Eleverne stiller spørgsmål, hvor de bruger fagbegreber Eleverne deltager aktivt i fasandissektion Eleverne samarbejder i grupper og arbejder koncentreret
32 Aktiv evaluering på ekskursion igennem JA/NEJ øvelse Formativ evaluering i klassen
33 Den didaktiske model
34 Gode råd vedr. læringsmål Lav læringsmål efter elevforudsætninger Faglige og kognitive egenskaber Lav læringsmål som færdighedsmål Hvad skal eleven kunne, ikke hvad de skal undervises i Lav evaluerbare og handleangivende verber Lav læringsmål med verber der kan observeres som en synlig handling hos eleven. Lav læringsmål efter elevgruppen Sprogbrug så tæt på eleverne som muligt Lav prioriterede læringsmål lav gerne mange læringsmål, men prioriter hvilke der skal være synlige for eleverne Lav fremadrettede læringsmål Synlige læringsmål bør fokusere på det nye eleverne skal lære
35 Hvad er et godt læringsmål? HANDLINGSANGIVENDE VERBER: Eleven/du/I/jeg kan/skal kunne: Anvende, bruge, benytte, beherske lytte, tale, fortælle, formidle, udtrykke, give udtryk for, læse, dramatisere, improvisere, eksperimentere Interviewe, udvikle, videreudvikle, beskrive, gennemføre, planlægge, fortolke, handle.
36 EMU udeskole
Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Natur/teknologi 3. kl
Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering
Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan.
Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan. 1. - 2. lektion overblik: Læreren præsenterer temaet og sætter eleverne i gang med at planlægge deres rejse. Eleverne
KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, [email protected]
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Klart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse
Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Materielt Design 2. 6. klasse
Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle
Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Emdrupgård d.23.9.2015
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Emdrupgård d.23.9.2015 Lovgrundlag for tilsyn 24-09-2015 Sagsnr. 2013-0170387 Dokumentnr. 2013-0170387-5 Sagsbehandler Søren
Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde
+ Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar
Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse
Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse FRA FÆLLES MÅL Tal og algebra, 4. 6. klasse, Regnestrategier, Fase 2 Færdighedsmål: Eleven kan udvikle metoder til beregninger med
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
HJERTE-LUNGE VÆRKSTED
HJERTE-LUNGE VÆRKSTED LÆRERVEJLEDNING 4.-6. klasse natur/teknologi eller 7.-9. klasse biologi Varighed: kl 9-12 eksklusiv frokost Emneord Stort og lille kredsløb, EKG, hvilepuls, arbejdspuls, maxpuls,
Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne
Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne Materialets formål Med undervisningsmaterialet ønsker Hjerteforeningen at give lærerne et nemt redskab til at få mere leg
Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater
Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Vi ldus emi n l æs eopl evel s e? AfMe t t ebj e r gogti nare de mann Mål gr uppe: 2. 3. k l as s e Undervisningsforløb til 2.-3. klasse Vil du se min læseoplevelse? Et læseforståelsesforløb til 2.-3.
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen ([email protected]) UCSyddanmark og Læremiddel.dk
LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110 Dorthe Carlsen ([email protected]) UCSyddanmark og Læremiddel.dk SKOLEBIBLIOTEKETS DAG 2010 - LÆREMIDLERNE OG SKOLENS LÆRINGSCENTER [ ét enkelt af spørgsmålene.]:
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin
Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til
Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE
GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ
It på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi
Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske
Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
INSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: [email protected] Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina
Prøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse
Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til
Evaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med
Håndbog i Praktikuddannelsen
Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag
Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse
Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,
Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker. VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU
Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU Empirisk materiale? 4 kurser for eksterne formidlere 64 deltagere med et frafald på ca. 20 % 3 kurser
Fjernundervisning. Omlægning af uddannelsen erfaringer fra en militær uddannelse
Fjernundervisning Omlægning af uddannelsen erfaringer fra en militær uddannelse Per Mikkelsen Chef for Institut for Militære Operationer/Forsvarsakademiet Chok Vi skulle gå fra en uddannelse bygget på
B A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Frederikshøj 30.09.2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Frederikshøj 30.09.2015 Lovgrundlag for tilsyn 02-10-2015 Sagsnr. 2015-0019449
BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE
Kommunikation og kontakt BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE 2016 INDHOLD 1. introduktion TIL UNDERVISEREN.....................................................3 Færdigheds- og vidensmål
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Cykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)
Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt
Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Ledelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO [email protected] 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration [email protected] 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
ind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Mundtlig prøve i Matematik
Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler
Prøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Mål for forløb På tur i vildmarken
Natur/teknologi 5.-6. klasse samt 3. - 4. klasse Mål for forløb Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. variabler i en undersøgelse. Natur og miljø
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
L Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Evaluering og test af tosprogede elever
Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der
Det gyldne snit, forløb i 1. g
Det gyldne snit, forløb i 1. g Mål - Træne at skrive elementære matematiske tekster på computer inkl. billeder, formler og tabeller - Bruge geometriprogram - Læse en elementær tekst selv om et fagligt
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tylstrup skole
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tylstrup skole Grundoplysninger: Navn: Tylstrup skole Adresse: Poge vej 5, 9382 Tylstrup Telefon og mail: 99824050 / [email protected] Webadresse: www.tylstrup-skole.dk
Læringskompetencer og lektielæsning
Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske
Krageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
B-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Avnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014
Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole
Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)
Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Folketinget har pr. 1. juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L564). Loven giver kommunerne
Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole
Side 1 af 7 Skolepolitik Børn og Skole Godkendt i kommunalbestyrelsen 28. juni 2012 Side 2 af 7 Den bornholmske folkeskole er attraktiv, fordi skolerne lægger vægt på: 1. Fællesskab, relationer og samarbejde.
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gaml eor ds pr ogognye c i t at er AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb 5.-7. klasse Gamle ordsprog og nye citater et undervisningsforløb til arbejdet med ordsprog
Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
