Repræsentantskabsmødet

Transkript

1 Repræsentantskabsmødet Lørdag den 12. februar 2011 kl i Dr. Margrethe Hallen, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning om forbundets virksomhed i det forløbne år og arbejdsplan for det kommende år 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende år 5. Faglig redegørelse for avlsarbejdet 6. Indkomne forslag 7. Valg af formand (ikke i 2011) 8. Valg af to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret eller registreret 9. Eventuelt 1. Valg af dirigent Referat: På vegne af hovedbestyrelsen foreslog formand Jan Pedersen advokat Carsten Lorentzen som dirigent, som blev valgt med akklamation. Han takkede for valget og kunne konstatere, at Repræsentantskabsmødet var lovligt varslet og derfor beslutningsdygtigt. Dirigenten gennemgik dagsordenen punkt for punkt. Ordet blev derefter givet til formanden. 2. Formandens beretning om forbundets virksomhed i det forløbne år og arbejdsplan for det kommende år Jan Pedersen supplerede sin skriftlige beretning, som står trykt i Ridehesten 01/11 og det udleverede hæfte, med følgende: Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

2 Jeg har for nylig studeret årsberetninger fra andre forbund i Europa for at sætte vores egen situation i perspektiv. Det er jo selvfølgelig ikke sådan, at konkurrentens ulykke er vores lykke, men hvis det kun var Dansk Varmblod, der mærkede finanskrisen, så skulle vi nok se os om efter en anden forklaring på den afmatning, som vi oplever i disse år. Billedet i det øvrige Europa ikke bare ligner den situation, som vi oplever her det er fuldstændigt identisk: dårlig afsætning, udskydelse af de unge hestes uddannelse, færre hopper til kåring og et stærkt reduceret antal af bedækkede hopper. Der er nogen der mener, at vi ikke skal tale så meget om krise, og at der kan ligge noget selvforstærkende i at sætte den i fokus, men den kan nu nok ikke ties ihjel, og vi er nødt til at forholde os til den situation, vi er i og agere ud fra den, når vi f.eks. lægger budget for det kommende år. I øvrigt: Det internationale samfund er på vej ud af krisen. Både i Tyskland og i Sverige oplever man en markant økonomisk vækst. Den vil også brede sig til Danmark og puste liv i afsætningen af heste igen. Så måske er det alligevel i år, at hopperne skal bedækkes igen. Husk at frugten, salgsvaren, i form af en voksen sportshest først kan plukkes om 5 år. Til den tid vil der være et marked. Markante avlsmæssige og sportslige resultater Avlsmæsssigt og sportsligt har 2010 været et fantastisk år. Vi havde 9 heste med til VM i dressur i Kentucky. Foruden på det danske dressurlandshold var der DV-heste på det engelske, det svenske og det amerikanske. Af de danske VM-heste er der grund til at fremhæve Mistral Højris, som med sin engelske rytter, Laura Bechtolsheimer, vandt 3 sølvmedaljer, men også Prinsesse Nathalie og Digby kastede glans over Kronen og Bølgen med en individuel 7. plads. I springning gjorde Chianto efter Carano, opdrættet af Annette Nielsen, fantastisk god reklame for Dansk Varmblod i Kentucky. I Danmark står der DV-heste bag de fleste topresultater i dressur. Her er det den nordiske mester Anne Troensegård på Secuc efter Induc, avlet af Thorvald Axelgaard. Anne van Olst og Equis Clearwater efter Carpaccio, avlet af Jens Kvist, blev dansk mester. Ved de danske mesterskaber havde 9 af 15 deltagende heste DV-brand, heriblandt nr. 1,2,4,5,6. Nr. 3 var DV-hingsten Romanov, altså total DV-dominans ved DM på Broholm. Ved Dansk Rideforbunds drerssurchampionater vandt Tørveslettens Stamina efter Stedinger, avlet af Pernille Laurberg Rugaard, redet af Andreas Helgstrand 5-års klassen og Uno Donna Unique, efter Blue Hors Don Schufro, avlet af Stutteri Uno vandt 6-års championatet med Andreas Helgstrand. DM i dressur og ECCO-cup for juniorer blev vundet af Nanna Skodborg Merrald og Millibar efter Milan, opdrættet af Fritz Jensen. ECCO-cup en for ungryttere blev vundet af Anna Kaprzak og sølvmedaljehoppen Langkjærgaards Donna Fetti efter Blue Hors Don Schufro, opdrættet af Marianne og Jens Søndergaard. Jo den bedste markedsføring er gode resultater, og dem har der været mange af igen i Vi havde igen fantastisk succes ved VM for Ungheste i Verden, og det lykkedes at holde fast i en placering som nummer 3 på WBFSH s rangliste i dressur. Som det måske er bekendt har det hollandske blad "Horse Genetics" lavet en Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

3 alternativ rangliste, hvor der er taget højde for antal føl i forbundene og den procentvise fordeling af dressur- og springheste. Den rangliste har sat DV på en klar 1. plads i dressur og på 12. pladsen i springning. Hvilken af listerne, der giver det rigtigste billede af forbundenes styrke, skal jeg lade være usagt. Jeg mener dog, det er rimeligt og rent statisktisk rigtigt at tage højde for antal fødte føl i forbundene. Der hvor den alternative rangliste halter lidt, er i beregningen af den procentvise fordeling af dressur- og springheste i de enkelte forbund. Den fordeling kan kun være baseret på et noget usikkert skøn. Men vores avlsmæssige succes er uomtvistelig, og grunden til vores succes: Vores avlsplan virker, vores selektionssystem fungerer, vore avlere er dygtige, og de følger med tiden. Vi er ikke gået i konkurrenternes fodspor, vi er gået vore egne veje, og nu er konkurrenterne begyndt at gå i vore, som det bl.a. fremgår af et interview med avlslederen i Oldenburg, Dr. Wolfgang Schulze-Schleppinghoff i det tyske tidsskrift St. Georg. Også en forespørgsel fra Belgisk Varmblod om at komme til Danmark for at lære noget om dressurhesteavl viser noget om den respekt, som vort forbund nyder ude omkring. Brændemærkning Det meget omdiskuterede og ærgerlige forbud mod brændemærkning trådte i kraft i Vi har været meget skuffede over modstandernes kampagne mod mærkningen. Nu har de samme diskussion i Tyskland, hvor brændemærkning allerede er blevet forbudt af parlamentets ene kammer, Forbundsrådet. Sammenlignet med den tyske kampagne mod brændemærkning, må vi nok indrømme at tonen i den danske debat var næsten sober. De tyske forbund har ikke opgivet kampen endnu, men den er svær. Spørgsmål og kommentarer: Jens Peter Aggesen, region 4, takkede for flot, god og saglig beretning og fortsatte: Strategiplanen er forelagt i alle regioner; en ting er at lave planen, en anden ting er at gennemføre det. I siger, at det har noget med chefskifte, at det er lidt forsinket, men Per Springborg har jo selv fremlagt det i regionerne, og så bør han jo også kunne videreføre det. Han spurgte derfor Per Springborg, om hvilke af de punkter i planen som er datomærket, der allerede er udført eller om de bliver det i nærmeste fremtid? Som eksempel nævnede han punktet med afstamningsoplysninger på startlisterne ved landsstævner og distriktsstævner. Thomas Pensbo, region 1, sagde tillykke til Hovedbestyrelsen med det foregående års gode resultater. Men han manglede noget i beretningen omkring alle de offentlige krav til hestesektoren, der er indført de seneste år, og om hvordan de havde forholdt sig, samt hvordan man havde prioriteret sin lobbyismeindsats i disse sager, samt hvor man fremadrettet vil en større påvirkning af den politiske beslutningsproces? Desuden spurgte han til, hvor i vore Regler og Vedtægter at reglen er anført om at alderen på 70 var sidste år man kunne være dommer? Han spurgte endvidere under hensyntagen til medlemmernes og forbundets økonomi - til hvilke alternative steder man havde overvejet og spurgt om priser på, inden man lavede en aftale med Vilhelmsborg indtil 2013 om afholdelse af en række arrangementer? Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

4 Formand Jan Pedersen besvarede Thomas Pensbo s spørgsmål om lobbyarbejde med at man har valgt at arbejde sammen med landsudvalget sammen med alle de andre avlsforbund, og processen er godt i gang og fremlagt på Hestekongressen for to uger siden. Omkring det, at man bliver udskiftet som dommer, når man er 70, svarede han, at det nok ikke er nedfældet i reglerne, men det har været kutyme, en uskrevet regel. Men det vil blive vendt igen i hovedbestyrelsen, da det jo ikke nødvendigvis er alderen, der bør være afgørende for ens fortsatte virke. Til spørgsmålet omkring den fortsatte brug af Vilhelmsborg, sagde han, at vi ikke har søgt et samarbejde med andre, fordi Dansk Varmblod har en moralsk forpligtelse til at bakke op om Vilhelmsborg, da vi har været med til at skabe stedet, vi har vores sekretariat her, og desuden er vi jo også medejer. Stedet er endvidere i en rigtig fin udvikling for tiden, og den nuværende aftale er væsentligt bedre rent økonomisk end den foregående. Per Springborg, hovedbestyrelsesmedlem for region 1, sagde at han var glad for at Jens Peter Aggesen interesserede sig for strategiplanen, men at den er lavet som en hensigt med en række mål og delmål. Og der skal jo to parter til at lave en aftale, og vores hensigt er f.eks at få disse afstamninger på ved landsstævner og distriktsstævner, men Rideforbundet har ikke kunnet få det igennem i deres system fuldstændigt. Til gengæld har vi indgået aftale om, at Dansk Varmblod står som papirsponsor på startlisterne ved alle de største stævner i det kommende år. Men flere ting fra strategiplanen er stille og roligt i gang med at blive ført ud i livet, herunder den nye hjemmeside til både hovedforbund og regioner. Formand for Dansk Rideforbund, Ulf Helgstrand, kom på talerstolen for at fortælle forsamlingen om, at der findes en arbejdsgruppe, der arbejder sammen om at influere på revisionen af lovgivningen om hold af heste, f.eks. omkring diverse uhensigtsmæssige lovgivninger, og aktørerne er bl.a. DRF, Dansk Varmblod, Dansk Trav- og Galop-organisationer, hestedyrlægerne, Dansk Islandshesteforening og Hestens Værn. Der skulle gerne komme en pressemeddelelse den næstfølgende mandag om gruppens aktiviteter. Man forsøger bl.a. at influere på lysindfang, boksstørrelseskravene og andre økonomisk belastende emner i loven. Thomas Pensbo, region 1, manglede stadig at høre om man ville revidere vedtægterne mhp. de regler der ikke figurerede på skrift og nævnede at, siden han og sikkert også andre var forhindrede i at komme til Hestekongressen, ville han meget gerne høre mere om, hvad man havde fremlagt omkring den kommende lov-revision. Jan Pedersen mente ikke, at dette var det rette sted at fremlægge en hel redegørelse fra Hestekongressen, men selvfølgelig ville han gerne fortælle at der er aktion i den retning såvel nationalt som internationalt via f.eks. WBFSH, også i forbindelse med justering af købeloven. Forbundets vedtægter og regelsæt bliver kigget igennem hvert forår, og regler bliver revideret for uhensigtsmæssige formuleringer m.v. Vedtægter kan dog kun ændres her på Repræsentantskabsmødet via afstemning. Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

5 Jens Peter Aggesen mente ikke, at danske særregler såsom loven om hestehold burde være muligt, når vi var medlem af EU. Det er meget vigtigt for den danske hesteavl at få ændret noget, fordi reglerne i Danmark er så meget strammere end i vore nabolande. Han mente, at en fælles EU regel burde kunne løse det problem, og at f.eks. Tyskland havde lykkes i at kunne udskyde en lov fra landbruget omkring Grøn Vækst til Ulf Helgstrand fortalte, at der allerede er en europæisk samarbejdsgruppe, som også European Equestrian Federation (en europæisk sammenslutning af rideforbund) og WBFSH er med i, og som søger at influere på EU niveau. Men han gav Aggesen ret i, at det ikke hører nogen steder hjemme, at vi nationalt er så strikse i forhold til udlandet. Det er fint nok at vi holder fokus på hestevelfærd, men så skal det være dokumenteret at en given regel nu også gavner hestevelfærden. Et andet eksempel er transportforordningen, som giver sig udslag i, at en svensker ikke kan køre sin hest ned igennem Danmark. Alt dette bør harmoniseres, og det arbejdes der på. Formandens beretning blev derefter godkendt med akklamation, og man kunne fortsætte over i hædringen af en række personer, der har gjort et ekstraordinært stykke arbejde for forbundet igennem en årrække. Hans Marius Jørgensen blev kaldt til podiet af Jan Pedersen med ordene: Så er vi desværre kommet dertil, hvor vi skal sige tak til Hans Marius Jørgensen for lang og tro tjeneste. 15 år i Hovedbestyrelsen og 16 år i region 3 s bestyrelse taler sit eget tydelige sprog om, at vi her har at gøre med en rigtig stayer for at vælge et udtryk fra galopsporten, altså et individ, der kan stå de lange distancer. For mig er Hans Marius indbegrebet af soliditet, sund fornuft og loyalitet. Hans baggrund er landbruget og hesteavlen har været med i bagagen hele vejen hjemmefra. Resultaterne med Hønnerup-hestene har været mange og markante. Vi kender jo alle i hvert fald Hønnerups Driver. Hans Marius du vil blive savnet i Hovedbestyrelsen og Avlsledelsen. Jeg håber, du vil blive som formand for Landsudvalget og i bestyrelsen for Driftsaktieselskabet Vilhelmsborg. Der er brug for dig. Som påskønnelse for din indsats for Dansk Varmblod har en enig Hovedbestyrelse besluttet at tildele dig forbundets fortjenstmedalje i guld. Fra region 1 s side havde man ønsket at hædre to mangeårige repræsentanter og regionsbestyrelsemedlemmer for deres solide arbejdsindsats. Formand Jan Pedersen fortalte: Ellis Overby har siddet 20 år i region 1 s repræsentantskab, og har nu valgt at sige stop. Du har siddet i regionens bestyrelsen i 8 år, hvor du blandt andet har bestridt den arbejdskrævende kassererpost,- du har været med til at arrangere avlerkurser, udlandsture, planlægge hoppekåring, egnethedstest, hingsteparade og følskue. Jeg ved, at regionen har nydt godt af dit store engagement og din kæmpearbejdsindsats, og jeg er glad for at tildele dig forbundets ærestegn i guld. Til Jytte Randskov sagde Jan Pedersen: 25 år har du i år været med i repræsentantskabet. Du har været medlem af alle Region 1 s udvalg på nær hoppeudvalget, men det kan nås endnu, siger regionsformanden, og du har jo lovet at fortsætte i føludvalget. Det er den stabilitet og loyalitet, som du og også Ellis er Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

6 eksponent for, der gør det muligt at drive et forbund, og derfor glæder det mig at tildele dig forbundets ærestegn i guld. Slutteligt blev det nye hovedbestyrelsesmedlem fra region 3, Inge Madsen, som også havde været i regionsbestyrelse og været formand for region 3 igennem 15 år, ligeledes hædret med forbundets ærestegn i guld. Repræsentantskabet tog beretningen til efterretning. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. Dirigenten kunne oplyse, at han havde set regnskabet i underskreven stand og at revisorerne ikke havde fundet anledning til forbehold. Sekretariatschef Casper Cassøe fremlagde årets regnskab i udvalgte nøgletal, herunder udviklingen fra i nettoomsætningen, nettoresultatet og egenkapitalen, se tabel 1. Tabel 1: Tkr Netto omsætning Netto Resultat Egenkapital I administrationen er der sket en besparelse på kr ,- i forhold til 2009 og i forhold til budgettet for 2010 en besparelse på ,-. Personaleomkostningerne er væsentligt reducerede i forhold til Forbundet har i 2010 afholdt ,- i lønudgift til opsagt personale i salgsstalden. En medarbejder er gået på barsel i andet halvår, uden der er ansat en vikar. I sekretariatet er der afspadseret en stor del overarbejde. Der er indført time- /sagsstyring i sekretariatet, og derfor er der overført ,- til 2011 regnskabet, svarende til den personaleomkostning, der er brugt i forbindelse med Hingstekåring Renteindtægterne er faldet drastisk, grundet den lave rente. Forbundet har købt ny hjemmeside til ,- som ikke har været budgetteret. Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

7 Fondet til avlsfremmende foranstaltninger er pr. 16. november 2010 opløst i henhold til bestyrelsens beslutning og godkendelse fra Civilstyrelsen. Af den foretagne uddeling ved opløsning er ,- anvendt til indeks på rideresultater i Det resterende beløb på ,- vil i 2011 blive benyttet til samme formål. Beløbet administreres af Dansk Varmblod frem til betalingen sker. Antallet af hopper til kåring har i 2010 været faldende, hvilket har resulteret i en reduceret indtjening på ,-. Staldens resultat er på ,-. Eliteskue, forbesigtigelse osv. har dog ikke været belastet regnskabet med lejeudgift ved at være på Vilhelmsborg. Avlsledelsen har i 2010 sparet ,- på budgettet. Eliteskuet får et positivt resultat på ,- på trods af et budget på ,-. Se nøgletal for Hingstekåringen 2010 i tabel 2. Tabel 2: Hingstekåring 2010 Økonomi Omsætning ,- Udgifter ,- Nettoresultat , ,- Besøgende Publikum total Budgettet blev delt rundt. For 2011 budgetteres der med et positivt resultat på ,-. Umiddelbart forventes der ingen stigning i antal medlemmer og deltagende heste til Dansk Varmblods arrangementer, men der forventes samme aktivitetsniveau som i Regnskabet blev godkendt ved akklamation. 4. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende år Hovedbestyrelsen foreslog kontingentet for 2012 uændret, så kontingentet reguleres kun med det vedtagne indeks. 5. Faglig redegørelse for avlsarbejdet Avlskonsulent Karina Christiansens beretning er optrykt i Ridehesten 02/10 side og det udleverede hæfte. Hun supplerede sin beretning med en indgående fremlægning af de nye indekstal, hvor championatsresultaterne nu fremgår, samt om forædlerprocenter, status på sygdomsregistrering og endelig tanker om den nye Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

8 avlsplan, der skal fremlægges til høring i regionerne i efteråret Spørgsmål og kommentarer: Jens Peter Aggesen, region 4, spurgte hvorfor man kan bruge unghestechampionatsfinalerne til at vurdere om unge hingste kan tages i avlen, og man så ikke kan bruge det i championatsindekset? Han bragte et par eksempler ind omkring hingste, der bruges i både Danmark og Tyskland, herunder Dark Knight og Sandro Hit. Han mente at den lineære registrering så spændende ud, men dyr. Men eftersom tiden sommetider har vist, at det, det er dyrt i starten, ofte viser sig at være det billigste til slut, så kunne han godt gå ind for det, hvis man kunne finde pengene til det. Karina Christiansen svarede til Aggesen, at indekstallene viser, at netop Sandro Hit pt er den bedste, dog med den usikkerhed inkorporeret, at der er meget få afkom afprøvet efter ham i Danmark, mens der i Tyskalnd er afprøvet en meget stor andel af afkom efter ham, og hvor han figurerer meget lavt i deres samlede dressurindeks. Brug af championatsresultater kan man ikke sammenligne kravene til hingstenes afprøvningssystem med brugen af dem i indekstalsberegninger. I kravene til en færdigkåret hingst, der går championatsvejen, står der i reglerne, at en given hingst skal være nr. 1, 2 eller 3 i finalen, fordi den som individ skal bevise sig at være det absolut bedste, men derimod når vi taler indekstallene, er det afkommenes kvalitet, man ser på. I de statistiske beregninger er det meget vigtigt, at der er stor ensartethed i afholdelsen af klasserne, stor variation i karaktergivningen, og at der er et stort antal bedømte heste. Så snart en række heste er udtaget til finalen, er materialet selekteret, der er relativt få heste, og spredningen i karakteren bliver mindre. Derfor bruger man kun kvalifikationerne til at beregne avlsværdi, dvs. indekstal. Det samme gør sig gældende med egnethedstest og unghestechampionatet her tager vi udelukkende karaktererne fra egnethedstesterne, da der i unghestechampionaterne kun gives karakterer til 30 heste i hver disciplin, og tallene ligger ofte på 8 og derover. Jørgen Steen Jensen, region 5, bragte emnet sygdomsregistrering op, fordi han mente, at det er en stor svaghed i systemet, at så få dyrlæger har tiltrådt ordningen. Han refererede fra et referat i 1996 fra Landsudvalget, hvor man havde de samme hensigter, og hvor det aldrig var blevet til noget. Christine Sinding, region 1, spurgte henvendt til Karina Christiansen, om man i forbindelse med fremtidig indføring af lineær scoring, måske i DV har de gamle afkrydsningsskemaer liggende, og om man ikke kunne overføre disse egenskaber fra krydserne til ny metode. Det talte for at dommerne er vant til de termer, og måske fremadrettet kunne disse gamle afkrydsningsskemaer bruges til at udfærdige det anderledes sæt indeks, som hæftes på en linær registreringsmetode.karina Christiansen svarede hertil, at de gamle afkrydsningskemaers enkeltheder for det første ikke er tastet ind, og desuden ikke ville være brugbare til at genbruge til lineær registrering, da man jo her som registrator/dommer angiver et tal på graden mellem Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

9 f.eks. rette og krogede haser, og det kan man ikke aflæse af de hidtidige karakterskemaer fra DV, hvor der i hver enkelt karakter er vægtet en række gode og dårlige egenskaber op i mod hinanden, der tilsammen giver f.eks. 6 i lemmer på en given hest. Til Jørgen Steen Jensen om emnet sygdomsregistrering sagde Karina Christiansen, at de dyrlæger vi har på listen over de til ordningen tiltrådte hestedyrlæger, brænder virkelig for dette projekt, og at de alle kan se store perspektiver i det. De vil i gang hurtigst muligt. Kun faktureringssystemet er lidt længere undervejs. Et tilsvarende projekt er i gang i Holland. Dernede har man ikke rigtigt fået et samarbejde i gang med dyrlægerne, så i stedet har forbundet dernede besluttet, at de selv tager ud og røntgenfotograferer tilfældige afkom efter hver hingst, og det betaler forbundet. De er nu oppe på 1500 røntgenfotograferede afkom, det er desværre bare ikke nok for at kunne lave gode statistiske modeller for unghesteindeks. Dyrlægerne på nævnte liste er nogle af dem, der røntgenfotograferer aller flest heste i Danmark, og bare på et enkelt år vil vi være oppe på over 1500 registreringer. Når først de er i gang med at indberette, vil vi se at også flere andre dyrlæger vil følge trop. Gunnar Bach, region 5, rettede en stor tak for avlskonsulenten for hendes beretning, der som altid var usædvanlig god. Han påpegede endvidere, at reglen omkring dommeres slut-alder dog er synlig et andet sted i reglerne, og står måske ikke så explicit, selvom det da ikke ville gøre noget for hans vedkommende hvis det blev ændret: I Regler for Egnethedstest, 9, stk. 11 står der: Hvor intet andet er anført, gælder DRF s regler. Og netop DRF har en regel om, at man træder af, når man er fyldt 70 år. Ulf Helgstrand, DRF, syntes også at Karinas beretning var spændende, og sagde omkring det lave antal af 6-års dressurheste til championater, at her var der changementer i de programmer, de skulle gå, og at det kunne være en grund til frafaldet. Han spurgte avlskonsulenten, om hun syntes, at det så var en forkert klasse, man brugte til de 6-års. Til indeksberegningernes sikkerhed spurgte han, om hvorfor man laver beregninger på min. 15 afkom, når vi ved, at der hvert år ikke kommer en række heste til start, fordi de er for dårlige? Disse for dårlige heste figurerer jo så ikke i beregningerne af en hingsts indeks. Karina Christiansen ville ikke blande sig i, om klassen var forkert eller ej til 6-års heste, men da 6-års heste også skulle changere, hvis de kom til udlandet, bør det også være sådan i Danmark. Hun gav Ulf medhold i, at 15 afprøvede afkom er et minimum at lave beregninger på. Det svarer til en sikkerhed på 0,6 også tidligere var grænsen for at offentliggøre indekstallet. De dårligste heste kender vi ikke nok til, hvis overhovedet noget. Engang i fremtiden kan vi måske finde en løsning på at korrigere for det i indeksberegningerne, men indekstal er det bedste redskab vi har i dag. I fremtiden kan vi måske bruge DNA-selektion, og indenfor kvæget er man allerede i gang med at offentliggøre avlsværdi på 1½ år gamle tyre, der ikke har gået igennem nogen afprøvning, men de er gentestet via blodet. Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

10 Mikala Bagge, region 1, sagde om den nu nært forestående sygdomsregistrering, at det er et fantastisk spændende og godt redskab, som vi får glæde af i fremtiden. Men her og nu er den største udfordring at få dyrlægerne til at blive enige om, hvad er en mus og hvad er ikke en mus? Hvordan skal billederne tolkes? For avlerne er det jo i øjeblikket meget vigtigt, ikke om det er arveligt, men kan vi sælge hesten, og får vi den tilbage i hovedet igen med store sagsomkostninger og ærgrelser til følge? Vi kan jo tit opleve, at én dyrlæge siger en ting om et sæt røntgenbilleder, og en anden siger noget andet. Hun efterlyste en kvalitetssikring og standardisering fra dyrlægerne både på handelsundersøgelse og røntgen som produkt, evt. en gruppe af røntgendyrlæger, der kunne enes om at lave en klar information til de øvrige hestedyrlæger på området. Karina Christiansen svarede hertil, at gennemgang af røntgenbilleder er en subjektiv bedømmelse ligesom eksteriør af heste. Det er dog allerede drøftet af dyrlægegruppen, at de via den kommende indregistrering af røntgenopdagelser jævnligt vil holde møder, hvor de diskuterer deres resultater og derved får standardiseret benævnelsen af de forskellige fund og graden af vigtighed. Hans Marius Jørgensen, region 3, tilføjede at den omtalte gruppe røntgendyrlæger direkte har lovet, at de vil lave en standardisering af benævnelserne, og at de andre dyrlæger vil derfor blive nødt til at være i det her samarbejde før eller siden. Til Jørgen Steen Jensen sagde han, at dengang i 1996 var det jo lige så meget hingsteholderne, der trak i bremsen, så sygdomsregistrering ikke blev til noget dengang. Omkring faldet i antal af deltagende 6-års heste i championaterne mente Hans Marius Jørgensen snarere, at det er et spørgsmål om at mange af de gode 4-års og 5-års heste sælges ud af landet. Henvendt til Karina Christiansen sagde han, at hun som sædvanlig havde bragt en supergod avlsberetning, og benyttede lejligheden til at sende hende en særlig tak for det gode samarbejde i avlsledelsen med et godt og konstant sammenhold, og hvor han var specielt glad for, at de lykkedes i at få opdelt afprøvningerne i specialdiscipliner. 6. Indkomne forslag Forslag 1 Det henstilles til Hovedbestyrelsen/avlsledelsen, i forbindelse med udarbejdelse af den nye Avlsplan 2012-?, at arbejde for at modernisere bedømmelsessystemet til kåring. Her tænkes især på mulighed for datamæssig bearbejdning af arvelige egenskaber. Motivering: Forslaget falder i naturlig forlængelse af den vedtagne sygdomsregistrering. Forslagsstiller: Dansk Varmblod region 7 Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

11 Torben Kristensen, region 7, motiverede forslaget. Den lineære registrering giver en betydelig bedre bedømmelse af hoppen eller hingsten, ser det ud til. Der var med vilje ikke sat dato på forslaget, for at gøre det muligt for hovedbestyrelsen at arbejde hen imod det med gyldig hensyntagen til økonomien i forbundet. Jan Pedersen ønskede fra bestyrelsens side, at man stemte for forslaget, idet den opmærksomme tilhører på dagen ville have noteret sig, at netop lineær registrering blev omtalt i avlskonsulentens beretning som et af de mulige tiltag i den nye avlsplan. Forslaget blev vedtaget. Forslag 2 Det henstilles til hovedbestyrelsen at drage omsorg for, at WBFSH får harmoniseret hingstematerialprøven i de forskellige forbund, så den kan godkendes alle medlemsforbund imellem. Indtil da pålægges det hovedbestyrelsen at tilrettelægge den danske hingstematerialprøve, så den kan godkendes i de mest betydningsfulde europæiske forbund. Forslagsstiller: Dansk Varmblod region 4 Annethe Winther, formand for region 4, motiverede forslaget, med at idet formanden for WBFSH jo er fra vores organisation, synes de at man skal udnytte det faktum lidt mere. De ønskede, at der kom mere fokus på de danske hingste, og vi burde sørge for at vore afprøvede hingste også kan bruges i udlandet. Det bør på den måde blivenemmere at kunne eksportere hingste til udlandet. Dirigent Carsten Lorentzen spurgte til ordlyden i forslaget, for at klarlægge om regionen ville henstille til bestyrelsen eller pålægge dem de anførte opgaver. Annethe Winther, region 4, svarede hertil, at regionen ville henstille de angivne punkter til bestyrelsen. Jan Pedersen forklarede, at man ikke kan sige til WBFSH s hovedbestyrelse, at min bestyrelse hjemme i Danmark vil have, at I gør tingene som vi gør de er alle valgt af hver deres organisation, og man lægger vægt på i WBFSH at hvert forbund har hver sin suverænitet og forskellighed, og man ønsker at opretholde konkurrenceelementet forbundene i mellem. Hingstematerialprøverne er et af de konkurrenceparametre, som man ikke ønsker skal harmoniseres forbundene imellem. Talsmand for avlsledelsen, Poul Graugaard, sagde med Lars Larsens ord, at man ikke skal gå i andres fodspor, man skal gå udenom. Vi har udviklet et hingsteafprøvningssystem der er strømlinet, fremadrettet og disciplinopdelt. Både tyske og hollandske forbund har rettet henvendelse til vores forbund for at få regler og procedurer fremlagt, og det er selvfølgelig for at lære af det og for at se på, om de kan godkende hingste afprøvet i vores system. Det ville være en tilbagegang ud over alle grænser at skulle tilbage og bruge det tyske afprøvningssystem. Annethe Winther, region 4, informerede forsamlingen om at regionen havde set deres forslag som en cadeau til de danske hingste, men de havde besluttet at trække forslaget, men håbede at man vil debattere afprøvningssystemet i de kommende Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

12 høringer, når den nye avlsplan skal offentliggøres. Forslag 3 Det henstilles til Dansk Varmblods hovedbestyrelse at foranledige, at føl på Eliteskuets auktion er avlet efter hingste, der på ifolingstidspunktet figurerede på Dansk Varmblods hingsteliste. Motivering: Det er et dårligt signal til udenlandske købere, at vi på Dansk Varmblods Eliteskues auktion sælger føl efter fremmede forbunds hingste, der således kommer til at fremstå som lige så gode eller bedre end de danskavlede. Med føl efter fremmede forbunds hingste menes ansøgningsføllene. Forslagsstiller: Dansk Varmblod region 7 Forslaget blev trukket. Forslag 4 Ridning af de 3-årige hopper skal væk fra Eliteskuet. Forslagsstiller: Dansk Varmblod region 4 Annethe Winther, region 4, vidste ikke om avlerne i region 4 har færre penge end i de andre regioner, men de er meget fokuseret på at holde økonomi i avlen, for ellers er det svært at få fremgang. Hun fremlagde nogle punkter, der kunne være grund til at fastholde ridningen af medaljeaspiranterne ved Eliteskuet, men mente ikke der var nogle fordele, menblot store konsekvenser i form at et meget fordyrende led. Poul Graugaard sagde, at det har ændret sig de seneste år fra en del løse til næsten ingen løse medaljeaspiranter ved Eliteskuet. Godt nok er grundlaget til en god bedømmelse lagt allerede ude på de regionale kåringspladser, men når de sættes op i mod hinanden, kan man meget bedre afgøre medaljens karat, og man skal som avler eller ejer jo glæde sig over, at man kan vælge at vise sin hest på dens bedste måde. Det er selvfølgelig en fordel, at man kan vise, at det er rideheste vi avler. Den bedømmelse, der sker på Eliteskuet skal ikke forstås på den måde, at en hoppe kan risikere at forlade Eliteskuet med en lavere bedømmelse end ved hoppekåringen. Der er derimod mulighed for at score højere points, både hvis hoppen fremvises under rytter, løs eller i løsspringning, og helt på lige fod. Ved Eliteskuet skal dommerne have et grundlag for at sortere, om der er grundlag for guld, sølv eller bronze, og det er marginaler, der adskiller. Til gengæld må man da ikke lukke øjnene for, at det er lettere at opnå et bedre kvalitetsbillede, når hoppen vises i sit rette element, end ved blot at løbe løs rundt i hallen. Endvidere bør man heller ikke lukke øjnene for, at udstillingsvinduet er langt bedre for avleren, hvis hoppen viser et godt billede under rytter eller i løsspringning. Jens Peter Aggesen sagde, at forslaget blev drøftet længe hjemme i regionen, og han Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

13 syntes, man skulle se både på økonomien i det private hestehold og Eliteskuet. Det er også forkert at ride videre på de unge hopper hele sommeren for at holde dem i optimal form til Eliteskuet, indvendte han. Forslaget blev ikke vedtaget. Forslag 5 Det henstilles at DV formulerer en politik på markedsføring / og salg af DV FRITIDSHESTE, defineret som heste, der ikke opfylder avlsmålet 100 % m.h.t brugsegenskaber, eller omskrevet - almindelige heste til almindelige mennesker. Elitedyrene udgør kun en lille procentdel i avlen og prioriteres selvsagt i markedsføringen, mens flertallet af vores avl ikke interesserer DV, på trods af markedets potentiale med ca fritidsryttere. Forslagsstiller: Ole Christensen, Vandstedgaard, Nibe Ole Christensen, region 7, motiverede forslaget med, at når man har avlet i mange år, finder man ud af, at det kun er en ganske lille procentdel af avlen, der går helt i top. Han mener, at vi også bør beskæftige os med dem, der ikke er helt så gode, og at de bør tilgodeses markedsføringsmæssigt og avlsplanmæssigt. Der er stadig mange mennesker der ønsker en god skovturshest som skal være en DV er. Vi kan f. eks. markedsføre holdbarheden, det gode temperament og det gode udtryk. Ulrik Kristensen, hovedbestyrelsesmedlem fra region 6, sagde at man fra markedsudvalget håbede at vi i DV ikke avler alt for mange der blot ender som fritidsheste, men at man gerne ville være behjælpelig med at afsætte de DV-heste, der ikke var optimale konkurrenceheste. Jørgen Bak Rasmussen fra Wiegården er dog positiv overfor at man på Ridehestens salgsdatabase kan lave en gruppering for fritidsheste, så man aktivtogså kan søge dem op. Man vil i markedsudvalget også gerne overveje, om man kan gøre nogle yderligere tiltag for at afsætte den gruppe af heste for avlerne. Ole Christensen meddelte, at han var tilfreds med den positive tilkendegivelse og behøvede ikke at få forslaget til afstemning. Forslag 6 Dansk Varmblod foretager stambogsføringen af DV-heste og varetager forvaltningen af regler og opgaver i forbindelse hermed. Ikrafttrædelse sker pr. 1. april Motivering: Forslaget skal ses i forlængelse af DV s Strategiplan og som en styrkelse af DV s profil i forhold til medlemmerne. Vi ønsker efter grundig forberedelse og med inddragelse af andre avlsforbunds erfaringer på området først at iværksætte ikrafttrædelse pr. 1 april DV s aktiviteter samles på Vilhelmsborg, med en kompetent ledelse og dygtige medarbejdere så DV s medlemmer herefter kun skal henvende sig til deres forbund når det drejer sig om DV heste. Det er realistisk at forvente en synergieffekt hvor der for det første kan skabes en stabil årlig indtægt til forbundet og for det andet gives muligheder for at anvende DV s sekretariats ressourcer på en mere fleksibel og Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

14 effektiv måde. Der henvises endvidere til Dansk Islandshesteforenings hjemmeside. Forslagsstiller: Dansk Varmblod region 5 Fra regionens side ønskede man skriftlig afstemning. Jørgen Steen Jensen, region 5, fremhævede Dansk Islandshesteforenings hjemmeside omkring stambogsføring, da denne forening for nyligt selv har overtaget stambogsføringen af islandsheste i Danmark. DI er et umiddelbart sammenligneligt forbund mht. antal medlemmer, føl født pr. år og deslige. De er bundet op på Worldfengur, et verdensomspændende islandshestedatabase. Han mente ikke, at DV skulle melde sig ud af Landsudvalget, idet man sagtens kan være medlem og selv være stambogsførende forbund, hvilket han mente ville bidrage til markedsføringen af forbundet i ind- og udland. P.t. forestillede han sig heller ikke, at man selv skulle foretage mærkning, idet det ikke så ud til at være en tilpas sikker indtægt. En sikker og stabil indtægt er i deres øjne vigtigt, da man jo aldrig kan forudse, hvad man får af udgifter og indtægter i Herning, som jo er et af de vigtigste indstægtskilder i Dansk Varmblod. Tiltaget ville ikke kræve ret meget administration i forhold til, hvad der er nu. Han viste nogle af informationerne og links ene fra DI s hjemmeside omkring følregistrering og stambogsføring. Umiddelbart havde forslagsstillerne beregnet, at man i DV har indbetalt ,- til Landscentret ekskl. chipmærkning. Udgifterne blev anslået til at blive ,- pr. år. Ikrafttrædelse skulle ske pr 1. april 2012, så man ville have en mulighed for at få etableret egen hestedatabase og forberede de nye opgaver. En synergieffekt på lønomkostninger på kr kunne opstå ved, at pasudstedelse og registrering mest giver arbejde i sommerhalvåret, hvorfor disse mennesker kan indgå i det forberedende arbejde omkring Hingstekåringen om vinteren. Jan Pedersen håbede ikke, at dette forslag ville blive vedtaget, da han fandt det katastrofalt, hvis vi kom udenfor det eksisterende HesteData. Den interaktion, der er mellem Videncentret og DV er fundamental, og det fungerer bedre end nogensinde. Videncentret har nu fået den store opgave at registrere alle heste i landet, og de har mulighed for at afsætte ressourcer i spidsbelastningsperioder. De håndhæver vores og Danmarks og EU s regler, og laver ikke bare deres egne, hvis nogle tilhørere skulle tro det. HesteData fungerer rigtig godt og der er kommet forespørgsler fra udlandet for at kunne købe systemet, og ydermere er det jo betalt! DI registrerer, som også Jørgen Steen Jensen fortalte, i et allerede fungerende system, som de ikke skulle ud og bruge penge på at lave, men tværtimod var tvunget til at gå over til. Det er ikke muligt at få lavet et HesteData for blot 1 mio kr. som kan det samme som det vi kender i dag. Udgifter til databasen på Videncentret deles med de andre forbund og udgør ca. kr årligt. Sygdomsberegningen, indeksberegningen, styresystemet til Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

15 hingsteholderne, konkurrenceresultater tidligere har vi betalt meget store regninger fra DRF, men med det nye system med dataudveksling mellem DRF og HesteData er det nu gratis her fik vi kr. foræret, kan man sige. Dataudveksling mellem FEI/WBFSH er også ved at blive koblet op. Alt dette er inkluderet i HesteData s udgifter. Der er endvidere betydelige tilskud årligt fra landbruget til de nævnte punkter. Til den fremlagte økonomiske oversigt fra forslagsstillerne nævnede Jan Pedersen, at indtægtssiden kunne han godt genkende på ca. 1,8 mio., men udgiftssiden er omkring 1,9 mio., og her er endda ikke medtaget til it-udvikling. DI s regnskab viste dog, at deres reelle resultat på stambogsføring kun var ,- det andet år, da de ca ,- var overført fra året i forvejen. Han henviste til DI s hjemmeside og sagde, at deres pris for isætning af medicinsider var dobbelt så høj som Videncentrets. Deres umiddelbare fortjeneste på opdatering af medicinsider er ca. 95 kr pr pas, og dette arbejde er afsluttet i løbet af 2011 så de kommende år vil de på DI s stambogskontor mangle omtrent kr. i omsætning. Desuden viste Jan Pedersen en række forhold hvor telefontid, ekspeditionstid og meget mere viste sig at være meget mere fordelagtigt for brugerne på Videncentret end hos DI. Jørgen Steen Jensen sagde, at han ikke havde tænkt sig, at man skulle trække sig ud af sygdomsregistrering og indeksberegning. Han mente, at det slet ikke kan lade sig gøre at lave det så billigt som man gør hos VFL, og rejste derfor spørgsmålet om, hvem der så i virkeligheden betaler for det. Irene Dalum, region 5, havde nogle kommentarer til Jans opstilling omkring bl.a. udveksling af data. Nu kan man udveksle data over hele verden, så det mente hun ikke var noget problem. Driftsomkostninger burde der ikke være meget af; hun gik ud fra at det nyindkøbte og meget sikre hjemmesidesystem til forbundet også måtte kunne håndtere betaling og hestedatabase. Irene Dalum mente ikke, det var teknikken og dataudvekslingen, der var begrænsningen i det. Hun bragte på bane, at hun havde oplevet, at det kan være svært som ny avler at finde ud af hvilket kontor, man skal ringe til i forbindelse med registrering af føl og andre spørgsmål. Jan Pedersen svarede hertil, at man sagtens kunne lave en aftale med Videncentret om at viderestille telefoner mellem Dansk Varmblod og deres hestekontor. Antal stemmer for: 25 Antal stemmer mod: 102 Blanke: 4 Forslaget blev ikke vedtaget. 7. Valg af formand (ikke i 2011) 8. Valg af to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret eller registreret Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

16 Revisorerne blev genvalgt med applaus. 9. Eventuelt Annethe Winther, region 4, ønskede forbundet tillykke med den nye sekretatiatschef og med den nye hjemmeside. På denne nye web ønskede hun sig nogle arkivsider med gamle resultater med artikler og evt. en linkside med nemmere tilgang til VFL s artikler og regelsæt for diverse relevante emner. Ligeledes ønskede hun, at avlsledelsen havde en klumme eller et spørgeforum på vores egen hjemmeside, så man undgik at for mange søgte hjælp på alternative hjemmesider, hvor mange nye avlere får for mange forkerte eller ubehjælpelige svar. Det virker for formelt på mange nye avlere, at man skal skrive eller ringe direkte til Poul eller Ole, det var bedre, at man bare skulle klikke på et link og spørge. Om 10-dagestesten syntes Annethe Winther, at det ikke er godt nok at hingstene kun sorteres for stereotyper ved 10-dagestesten, fordi en dygtig mønstrer i Herning nogle gange kan skjule en eksempelvis meget dårlig skridt, men som kunne beskrives, når den sås under rytter lige derefter, og netop materialprøvekaraktererne er jo den bedste avlsvejledning for mange avlere, set med hendes øjne. Annethe Winther takkede til sidst sekretariatet for altid at svare superhurtigt og at være meget behjælpelige. Formand Jan Pedersen takkede atter det afgående hovedbestyrelsesmedlem, Hans Marius Jørgensen fra region 3 for hans mangeårige virke og benyttede samtidig lejligheden til at sige velkommen til det nye i medlem i hovedbestyrelsen, Inge Madsen, fra region 3. Han takkede slutteligt for god ro og orden ved mødet og hilste på gensyn i Herning. Sekretariatet, Vilhelmsborg, den 25. februar Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde