Årsberetning 2013 Asiaq, Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Greenland Survey

Transkript

1 Årsberetning 2013 Asiaq, Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Greenland Survey Landmåling, Jordbund, Havne mv. Forvaltning byer, bygder, åbne land, veje, huse kabler,kloak, drikkevand, tele Kort Aktuelt vejr Borgerservice arealer, bolig, kort, vejr, SAR forsikring, varmebudget jagt, fiskeri Geografiske informationer Vandresurser Klima Anlæg industri og miner Infrastruktur lufthavne, havne Kort, klima, miljø, vandkraft Asiaqs brede kompetence gør det muligt at bidrage med mange ydelser Grønlands Selvstyre Borgere og Rekvirenter Grønlands kommuner Nukissiorfiit GLV Grønlands Forundersøgelser Asiaq Naturinstitut Zackenberg Nuuk Basic GST og DTU-space DMI og GEUS Asiaqs samarbejdspartnere Forundersøgelser sker i et langsigtet og samfundsøkonomisk perspektiv, og opgaverne løses på et højt fagligt niveau med vidensopbygning.

2 Indholdsfortegnelse A. Beretning Asiaq, Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Greenland Survey Hydrologi, Klima og Miljø Værkstedet Landmåling og Geoteknik Geodata Tværgående projekter og partnere... 8 B. Regnskab Bemærkninger til årsresultatet Revisionspåtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Aktiver Passiver Pengestrømsopgørelse Noter

3 Beretning Asiaq, Misissueqqaarnerit, Grønlands Forundersøgelser, Greenland Survey Asiaq indsamler, registrerer og formidler fagdata om det fysiske miljø fra hele Grønland. Ved fysisk miljø forstås Grønlands ikke-levende natur samt bebyggelse og andet menneskeligt indgreb i vores natur, jf. Landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober Asiaq er således både data-opsamler og data-holder af informationer om vores fysiske omgivelser. En del af disse data-serier rækker tilbage til 50 erne. Asiaq er en nettostyret virksomhed under Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger. Omsætningen i 2013 var på 26,9 mio. kr., hvoraf de 16,2 mio. kr. udgør bevillingen fra Selvstyret. De resterende midler stammer fra rekvirerede opgaver fra Selvstyret, forskningsfonde og kunder. Omsætningen i 2012 var på 24,9 mio. kr., hvoraf de 15,9 mio. kr. udgjorde bevillingen. Med den viden og erfaring som opbygges gennem de bevillingsdækkede opgaver (kernekompetencer) er Asiaq i stand til at tilbyde eksterne rekvirenter erfaring og rådgivning samt indsamle supplerende data. Indtægter fra rekvirenter udgør et væsentligt supplement til bevillingen og bruges til dækning af løn, apparatur, feltture, IT-faciliteter mv. Resumé af opgaver Asiaqs kerneopgaver er at indsamle, opbevare, analysere og formidle data vedrørende det fysiske (ikkelevende) miljø i Grønland. Vores data stammer fra kortlægninger af byer, bygder og dele af det åbne land, målinger af vandressourcer, klima og aktuelt vejr samt anlægstekniske forundersøgelser. Asiaq deltager desuden i forsknings projekter der udføres i Grønland. Ved årsskiftet var der ansat 26 medarbejdere primært med naturvidenskabelig baggrund. Kulturen i Asiaq er præget af et højt fagligt engagement og en uformel omgangstone. Flere oplysninger om Asiaq kan findes på Vision, strategi og organisation Asiaqs mission står i Landstingsforordningen, en operativ version er: Indsamling, opbevaring og formidling af data fra Grønlands fysiske (ikke-levende) natur samt fra menneskets indgreb i denne natur. Landstingsforordningen er udgangspunkt for Asiaqs vision, der også afstemmes med aktuelle samfundsmæssige behov for viden inden for vores arbejdsområder, vel at mærke for tidsrum, der er længere end den treårige Handlingsplanen, fx 7 år. Asiaqs vision er p.t.: Grønlandsk data- og videnscenter, der bruges af samfundet Kompetente medarbejdere, der kan styrke viden og vækst i det grønlandske samfund Asiaqs organisation afspejler en moderne projektorienteret virksomhed med en flad struktur der har fokus på forankring af faglig viden. Basis for vores organisation er fire faggrupper, hvor vi lægger vægt på lokal forankring. I faggrupperne kan den enkelte medarbejder dels dyrke sin faglighed og sikre videnoverførsel dels også sikre en koordinering med kollegaer, der deltager i tværfaglige projekter. 2

4 Årlig turnus I sommerhalvåret har vi feltture med henblik på indsamling af data. I vinterhalvåret er der data-behandling, rapportering og faglig udvikling med vægt på revision af arbejdsgange, metoder mv. I Asiaq er der tradition for, at medarbejderne tager initiativ til sociale aktiviteter, der også kan involvere den enkeltes familie. 2. Hydrologi, Klima og Miljø Målinger af vejr og klima over en længere årrække (kaldet monitering) Asiaq moniterer klimaet i de fleste grønlandske byer og har egne klimastationer i 11 byer i Grønland. Gennem samarbejde med Grønlands Lufthavne (GLV) og Danmarks Metrologiske Institut (DMI) modtager Asiaq desuden klimadata fra GLV og DMI s målestationer. De indsamlede data præsenteres løbende på Asiaqs hjemmeside. Se som er en af de mest besøgte hjemmesider i Grønland. På hjemmesiden kan man, ved at klikke på en enkelt by eller bygd, se udvalgte vejrdata i tabelform for de sidste 24 timer og ved at trykke videre kan man se vejrinformationer fra de sidste 7, 14 eller 30 dage på en graf. Alle data lagres i Asiaqs database og leveres i en kvalitetssikret udgave til en række kunder. Derudover bliver der løbende besvaret henvendelser fra borgere vedrørende vejr og klima. Hydrologisk monitering Grønlands netværk af hydrologiske stationer drives af Asiaq og finansieres via bevillingen fra Grønlands Selvstyre. Der foregår en løbende tilpasning af moniteringsnetværket i samråd med Nukissiorfiit og Departementet for Miljø og Natur. Kontrol af sensor, der måler vandstanden i elven. Fotos: DOP. Vandføringen i elven, ved måling af vandets hastighed i hele elvens tværsnit, vha. en Q-liner, styret fra land. Asiaq driver pt. 14 hydrologiske stationer for bevillingen: Iterlaa og Nigerleq nær Paamiut, seks stationer mellem Frederikshåb Isblink og Alanngorlia, Isortuuarsuup Tasia syd for Nuuk, to stationer nær Indlandsisen øst for Maniitsoq, Tasersiaq, der er beliggende mellem Maniitsoq og Kangerlussuaq, to stationer syd for Qasigiannguit. 3

5 Målestationen ved Paakitsoq nord for Ilulissat er i 2013 overgået til Nukissiorfiit, da vandkraftværket ved Paakitsoq nu er i drift og forundersøgelsesfasen dermed afsluttet. Nukissiorfiit er hovedaftager af de hydrologiske data. Herudover er data af stor interesse for mineselskaber, potentielle industriprojekter samt diverse forskningsprojekter. Se i øvrigt afsnit 6. Tværgående projekter og partnere, hvor grupppen er meget aktiv. 3. Værkstedet Værkstedet arbejder dels med egne opgaver fx vedligehold og udvikling af faglig viden, udstyr og lagerstyring. Dels indgår værkstedet som leverandør af sensorer, komponenter og målestationer til Asiaqs tværgående projekter: Vejrobservationer, Hydrologi og Zackenberg samt eksterne samarbejdspartnere mht. målinger og monitering af klima, forundersøgelser for London Mining, mv. Tilsyn med klimastation i Kobbefjord. Foto: DOP. Værkstedet har testet nye vindmålere og UV målere, som tænkes implementeret i Asiaqs vejrstationer. I marts 2013 var teknikerne på et kursus, efter beslutningen om at en ny målemetode skulle tages i brug for lufttemperatur målinger. Og dette blev effektueret ved diverse feltture i løbet af året. Værkstedet har i 2013 leveret forskellige målestationer samt udført tilsyn af tidligere installeret stationer. Værkstedet har besøgt omkring 38 klima- og hydrologistationer fordelt over hele Grønland. To af stationerne blev nedlagt, to nye blev etableret og ved de resterende blev almindelig tilsyn udført. Besøg og vedligehold af en tredjedel af ovenstående stationer betales af rekvirenter. Fordelingen af stationer er hhv. 17 hydrologi- og 21 klimastationer. Værkstedet har været bemandet med tre teknikere og en lærling, men lærlingen har i efteråret afbrudt sin uddannelse. 4

6 4. Landmåling og Geoteknik Vi har indtægter fra landmåling og geotekniske/geofysiske undersøgelser. Opgaverne udføres i de grønlandske byer, bygder og i det åbne land. De landmålingstekniske opgaver indeholder afsætning af byggegrunde, bygninger, veje, fjernvarmeledninger mv. Der oprettes også fikspunkter til brug for entreprenører og minefirmaer, ligesom der udføres opmåling af bundtopografien af søer og kystnære områder. De geotekniske og geofysiske undersøgelser sker i forbindelse med etablering af veje, havne, bygninger mv. De indsamlede data vedrører jordbunds- og grundfjeldsforhold, grundvandspejl og permafrost, som derefter bruges til beregning af sedimenternes bæreevne, kvaliteten af grundfjeldet mv. Viden og rådgivning om disse forhold er nødvendige for at en projektering kan starte. I 2013 har der været god aktivitet inden for ovennævnte arbejdsområder. Af større opgaver her skal nævnes afsætning og opmåling ved Nuuk, hvor der planlægges en lukket anstalt. I tilgift til landmålingsopgaverne blev der udført en graveundersøgelse for fysisk at verificere dybder til grundfjeldet. Der har i Nuuk videre været udført undersøgelser med georadar i to områder ved hhv. Katuaq og i Qinngorput. Formålet var i begge tilfælde at undersøge fjeldspejlets beliggenhed under terræn. Bathymetrisk opmåling ved Niaqornannguaq. Foto: MRN. Der er udført bathymetrisk opmåling af bundtopografien af havbunden ud for Niaqornannguaq og Fyrø, ligesom der er udført strømkorsmålinger de to steder for at belyse strømningsforholdene. Ved Nuuks lystbådehavn i Iggia har der ligeledes været udført opmåling af bundtopografien til brug for et vejbygningsprojekt. 5

7 Opmåling ved Qorlortorsuaq vandkraftværk. Foto: MRN. Ved vandkraftværket ved Qorlortorsuaq i Sydgrønland har der været udført en større undersøgelse i forbindelse med planer for en udvidelse af værkets kapacitet. Der blev således indmålt fikspunkter til fremtidigt arbejde samt udført omfattende opmålinger af landskabets form og indledende opmåling af vandybderne i en sø til brug det videre arbejde. Dertil kom refraktionsseismiske undersøgelser med henblik på at belyse fjeldspejlets beliggenhed i et område samt en vurdering af fjeldets kvalitet. Seismisk prøvesprængning i det åbne land. Foto: MRN. Forud for en udvidelse af Nuuks drikkevandsreservoir ved Qallussuaq har der været udført en seismisk undersøgelse til belysning af fjeldforholdene i området. Undersøgelsen udførtes ved hammerseismik af hensyn til drikkevandet. Endeligt er der udført landmåling på Thule Air Base og ved et anlægsprojekt i Kangerlussuaq. Der er udført en geoteknisk undersøgelse af løsjorden og dens egenskaber set i forhold til permafrosten og selve byggeriet. Den konsolidering af forretningsområder, der har fundet sted i de foregående år, er fortsat i samarbejde med vores net af underleverandører og rådgivere i hhv. Grønland og Danmark. 6

8 5. Geodata Gruppen indsamler og formidler geospatiale informationer og data om Grønland. Vi kortlægger byer og bygder og dele af det åbne land, hvor gode detaljerede kort efterspørges. Data formidles digitalt, analogt og via den nationale webportal NunaGIS. Alle processer varetages selvstændigt (krav, design, produktion, kvalitetskontrol, klargøring og distribution af resultater). Det er en bærende strategi i Geodatagruppen at være rådgivnings- og datacenter for geospatiel information i Grønland. Strategierne udmøntes i gruppens tværgående projekter Grundkortajourføring, NunaGIS og Remote Sensing, der bruges som faglig løftestang for en sammenhængende datastruktur. Kompetencer, viden og data fra de tværgående projekter giver positiv synergi i gruppen og i Asiaq som helhed. Læs mere i afsnit 6: Tværgående projekter og partnere. Særlige ydelser Vi udbyder viden og services kommercielt, fx ved rådgivning om kort, produktion af specialkort, konsulentbistand og GIS kurser. Gruppens faglighed er de senere år udbygget til at løse opgaver baseret på data indsamlet med satellit, bl.a. har vi leveret kort over specifikke områder for kommuner og for råstofbranchen. Vi foretager kloakregistrering i byerne jf. Inatsisartutlov nr. 16 af 17. november 2010 om byggemodning, offentlige kloakledninger og offentlige veje. I 2013 er der udført opdatering af kloakkort og data for Maniitsoq, Qaanaaq og Nuuk rekvireret af kommunerne. Data publiceres på NunaGIS, hvor kommunernes tekniske personale via login kan se samtlige oplysninger om kloaknettet, mens almindelige brugere alene kan se deres placering. I samarbejde med resten af Asiaq har vi i 2013 undersøgt mulighederne for at indkøbe og anvende drone eller UAS (Unmanned Aerial Systems) til kortlægning. Asiaq forventer således at være flyvende i sommeren 2014, hvor dronen kan levere detaljerede højdemodeller og højtopløste ortofoto med et væld af anvendelsesmuligheder. Test af drone/uas, syd for Nuuk, maj Foto: AWH. 7

9 6. Tværgående projekter og partnere I 2013 har vores kunder omfattet Grønlands Selvstyre, Nukissiorfiit, de fire kommuner, London Mining Plc. og diverse mindre kunder. Væsentlige partnere har været Grønlands Naturinstitut, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Geodatastyrelsen (GST) samt Energistyrelsen og Miljøstyrelsen i Danmark. Asiaq varetog eller deltog i 2013 bl.a. i følgende tværgående projekter: 1. Zackenberg, monitering af klima og hydrologi i høj Arktis 2. Nuuk Basic, monitering af klima og hydrologi i lav Arktis 3. PROMICE, monitering af Indlandsisen, smeltning og massebalance 4. Grundkort-ajourføring, løbende opdatering af kort over byer og bygder 5. Remote Sensing via satellitbilleder mv. 6. NunaGIS 7. London Mining Plc. 8. DMI og GLV. Koordineringen af aktiviteterne i forskningsprojekterne Zackenberg og Nuuk Basic foregår i hhv. Koordinations- og Styregrupperne under Greenland Ecosystem Monitoring (GEM). Her diskuteres blandt andet fremdriften i projekterne i forhold til den godkendte strategi og arbejdsprogram for Zackenberg Ejerskabet af forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland blev i 2006 overført til Grønlands Selvstyre v/ Asiaq. I den forbindelse er der indgået en drifts- og logistikaftale med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet. Stationen har nu kørt i 18 år og lange dataserier er til rådighed for det grønlandske og det internationale samfund. Zackenberg Basic består af fem delprogrammer; Klima-, Geo-, Bio-, Glacio- og MarinBasis. Asiaq varetager KlimaBasis med vedligehold af to klimastationer og en hydrologisk station. Herfra indsamles, behandles og rapporteres data. GeoBasis og BioBasis varetages af Københavns Universitet og DCE (Aarhus Universitet), GlacioBasis varetages af GEUS, mens MarinBasis varetages af Grønlands Naturinstitut. Asiaqs teknikere har tilset de to klimastationer. Den hydrologiske station ved Zackenbergelven blev genopbygget efter ødelæggelserne ved flommen i sommeren Nuuk Basic Aktiviteterne i forbindelse med Nuuk Basic i bunden af Kobbefjorden, hvor hovedparten af arbejdet foregår, er stadig i fuld gang og flere mindre projekter kommer til. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen i Danmark og Aage V. Jensens Fonde er de primære økonomiske bidragsydere og hele etableringen af projektet er sket i samarbejde med partnerne bag Zackenberg. 8

10 Der graves for at bestemme sneens densitet og egenskaber og udtages prøver til at bestemme sneens densitet. Foto: DOP. Nuuk Basis består af fire moniteringsprogrammer; Klima-, Geo-, Bio- og MarinBasis, der tilsammen skal give ny viden om kort- og langsigtede variationer i lavarktiske økosystemer. Asiaq varetager KlimaBasis og er derfor ansvarlig for moniteringen af klima og hydrologi. Asiaqs teknikere har tilset de to klimastationer og den primære hydrologistation. Som en del af de planlagte opgaver udførte vi i slutningen af marts en omfattende sne-monitering i Kobbefjorden. Der foretages årlige målinger, således at snemængder, distribution og sne-densitet (tæthed) kan sammenlignes fra år til år. Udover de sædvanlige opgaver under KlimaBasis fik Asiaq i 2013 yderligere bevilling til to projekter; opstilling af to energibalancestationer og monitering af en mindre gletsjer i Kobbefjorden. Den første energibalancestation blev etableret i 2013 i Sydgrønland. Den anden station blev i 2013 sat op i Qaanaaq. Informationer fra disse kan på sigt benyttes til ekstrapolering af udvalgte data til en vurdering af sandsynlige dataværdier uden over det målte område. Moniteringen af gletsjeren i Kobbefjorden blev opstartet i 2012 og videreført i Formålet med dette projekt er, at måle en lokal gletsjers massebalance og derved indsamle oplysninger om lokale gletsjeres udvikling i lavarktis. 6.3 PROMICE Udgangspunktet for PROMICE er prognoser fra FN s Klimapanel IPCC: Temperaturen vil stige to-tre gange kraftigere over Grønland end forventet for gennemsnittet af den globale opvarmning. Samtidig anbefaler internationale organisationer, at vi nøje overvåger afsmeltning af Indlandsisen. Projektet udføres sammen med GEUS og DTU Space med fokus på: Afsmeltning af isranden Underlagets topografi Flydningen af isen på underlaget. Projektet vil også beregne Indlandsisens bidrag til en global stigning af havniveauet. Asiaq har bidraget med målinger af afstrømning fra væsentlige vandløb, der kommer fra isen og med data fra vores arkiv. 9

11 6.4 Grundkortajourføring Geodatagruppens centrale produkt er de Tekniske Grundkort, der er et nødvendigt arbejdsredskab i Selvstyrets og kommunernes planlægning og udbygning af Grønlands infrastruktur. De grønlandske forsyningsselskaber benytter grundkort som basis for ledningsregistreringer. Grundkortet er også en basiskomponent i Selvstyrets NunaGIS-platform, i arealtildelinger og kommuneplantillæg. Kortene udbydes endvidere kommercielt i rå vektorformat eller i forædlet form. I 2013 er grundkort blevet ajourført i marken (med GPS-RTK) i følgende byer: Maniitsoq, Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Upernavik, Qaanaaq og delvist i Nuuk. En bygd blev ajourført i 2013: Savissivik, syd for Qaanaaq. Asiaq s opdateringscyklus for byer og bygder er generelt ændret fra hhv. 2 og 4 år til hhv. 2-3 år for byer til 5-6 år for bygder. Et forsøg med grundkortajourføring, via kommercielle satellitbilleder fra den franske satellit Pleiades, blev iværksat i 2013 i samarbejde med GRAS, DHI. Vi valgte at se på Qeqertarsuaq og omegn. Konklusionerne vil være klar i løbet af 1. kvartal Forsøget er udført simultant med ajourføring i marken, således at vi har et solidt sammenligningsgrundlag. Arbejdet i marken omfattede afmærkning og opmåling af Ground Control Points til forbedring af den absolutte nøjagtighed på satellitdata. Qeqertarsuaq og omegn i 3D fra fransk satellit. Nøgletal: DEM 1 m, ortofoto 0,5 m opløsning. 6.5 Remote Sensing Ansvaret for topografisk kortlægning af Grønland er - ligesom søkortlægning, formelt placeret hos Geodatastyrelsen (GST) under Miljøministeriet i Danmark. Når det kommer til kortlægningen af det åbne land forholder det sig desværre således, at GST i de sidste 25 år reelt ikke har fået tilført midler til at vedligeholde og modernisere de topografiske kort over Grønland. Ansporet heraf indledte Asiaq i 2013 et nordisk projektsamarbejde med det formål at udvikle en ny arktisk kortlægningsstandard baseret på satellitdata og på crowd sourcing. Sidstnævnte er data, der populært sagt kommer fra folket, og som i projektet omfatter Stednavne, vandreruter, hytter, slædespor og lignende. Samarbejdet inkluderer de nationale kortlægningsinstanser i Island, Norge og i Danmark og afventer pt. svar på fondsansøgninger. Testområdet er Tasiilaq i Østgrønland. 10

12 Testområdet for nordisk projektsamarbejde, Tasiilaq, Østgrønland. Asiaq har opnået væsentlig erfaring med Remote Sensing teknologi og kan nu kommercielt anvende den viden ved rådgivningsopgaver for kunder og partnere, der kan serviceres med topografiske kort samt hydrologiske og glaciologiske analyser. Et eksempel fra 2013 er en tracékortlægning i Kangerlussuaq for Qeqqata Kommunia: fra indlandsisen, over lufthavn og havn og ud langs fjorden. Detaljeret topografisk tracékort for Kangerlussuaq udarbejdet fra satellitdata. 6.6 NunaGIS: geografisk interaktion med brugerne NunaGIS er den nationale hjemmeside for digitale kort og geografiske data over Grønland. Asiaq forestår den tekniske projektledelse og udvikling af værktøj, der servicerer de grønlandske forvaltninger og organisationer med online data, herunder topografiske kort, bykort, satellitfotos, plan-, miljø- og naturdata, råstoflicenser, bundundersøgelser mv. I hele udviklingsforløbet er NunaGIS blevet finansieret primært af DANCEA midler; men ved indgangen til 2013 overgik systemet til almindelig drift under Asiaq s generelle bevilling. Samtidig er udvikling i NunaGIS overgået til indtægtsdækkede vilkår, herunder ansøgninger til fonde og egentlige kundeprojekter. 11

13 En integreret del af den offentlige digitaliserings-strategi. Asiaq deltager i forskellige fora for Spatial Data Infrastruktur (SDI) i Arktis og i Norden ofte med Landsplanafdelingen i departement for Boliger. Målet er en fælles arkitektur af service-portaler herunder data og fokusområder inden for natur, miljø, råstof, naturressourcer, topografi og infrastruktur mv. Vi arbejder løbende på at forbedre systemets brugervenlighed og at tilføje ny informationer. I 2013 kom der bl.a. følgende nye data til: hindringsfrie flader for landingsbaner og havnemyndighedsgrænser for havne i Grønland. NunaGIS: Havnemyndighedsgrænse i Nuuk. Som noget relativt nyt vises kommuneplaner online i NunaGIS direkte fra kommunernes serverløsning (Odeum). I forbindelse med en total relancering af kort, der viser oplande for drikkevand og tilhørende spærrezoner på NunaGIS, er der introduceret en ny type højdedata fra det internationale forskningsprojekt GIMP (Greenland Ice Sheet Mapping Project). I NunaGIS kan disse højdedata ses som en såkaldt Shaded Relief eller som højdekurver oven på Landsat-7 billeder. De reviderede og relancerede oplande for drikkevand og spærrezoner forventes i høring via NunaGIS primo NunaGIS: Shaded Relief baseret på GIMP højdedata. Her for Tasiilaq, Østgrønland. 12

14 6.7 London Mining London Mining Plc. fik i opstillet tre klimastationer i bunden af Godthåbsfjorden i forbindelse med forundersøgelser for en jernmine. En af stationerne er placeret ved isen tæt på jernforekomsten, én er placeret ved den påtænkte havn, mens den sidste er placeret, hvor man ønsker en landingsbane. Asiaq driver de tre stationer og har derudover foretaget målinger af vandstanden i søen Tasersuaq, samt bidraget ved udarbejdelsen af kort til brug til ansøgning om udvindingstilladelse. Udover dette har vi også i 2013 foretaget mindre analyser. Mængden af arbejde for London Mining Plc. har været mindre end de foregående år, da hovedparten af forundersøgelserne for jernminen er afsluttet. 6.8 DMI Asiaq deltager i halvårlige møder med DMI sammen med repræsentanter fra GLV og Tele. Formålet er at sikre en koordinering af grønlandske interesser omkring Den meteorologiske betjening af Grønland. De centrale emner er: DMI's målinger i og over Grønland samt udveksling af data Samarbejde og evt. kompetenceopbygning i Grønland omkring meteorologi. Asiaq i perioden Asiaqs vil fortsat indsamle, opbevare, analysere og formidle data vedrørende det fysiske (ikke-levende) miljø i Grønland. Asiaq har opdateret sin Handlingsplan, så den nu gælder for årene og fremsendt den til Departementet for Boliger. Handlingsplanen har fokus på formidling af Asiaqs eksisterende data til potentielle rekvirenter, for dermed at fremme en samfundsøkonomisk udnyttelse. Det kan fx ske i forbindelse med overvejelser om nye anlægsopgaver, hvor en bygherres indsamling af forundersøgelsesdata kan være en begrænsende og tidlig og økonomisk hurdle. En hjælp til at overkomme denne hurdle, kan være en let adgang til Asiaqs eksisterende data og rådgivning, samtidig med at udgifterne begrænses. Finanslovsbevillingen til Asiaq har de senere år været stabil, idet den stort set blot er blevet dyrtidsreguleret, denne tendens forventes også at være gældende for Samtidig er Asiaq opmærksom på at holde de samlede lønudgifterne på et relativt lavt niveau, så der er økonomisk plads til at udføre vores opgaver. Asiaq arbejder også løbende med at øge den eksterne finansiering. Formålet er at få midler til at skabe nye innovative tiltag og udvikling af metoderne. Til trods for samfundets fokus på udnyttelse af ikke levende resurser, jf. etablering af nye miner og anlægsarbejder, så har Asiaq en afventende konservativ vurdering af fremtidige indtægter. 13

15 B. Bemærkninger til årsresultatet Asiaqs økonomi Beretningen viser resultatet af, at Asiaq i de senere år har opbygget en meget kompetent medarbejderstab, der både udfører sine kerneopgaver for Selvstyret og bliver hyret til at udføre relaterede opgaver for rekvirenter. Set med Asiaqs øjne har aktivitetsniveauet i det grønlandske samfund været relativt lavt i For at sikre vores udvikling og forskningsaktiviteter søger vi løbende midler fra fonde, konkurrencen er hård; men en del forskningsbevillinger er blevet imødekommet. Det kniber mere med midler til nyudvikling. Asiaq deltog i 2011 i udarbejdning af Kommuneplanstillægget 1C3-3, der omfatter en konkret udvidelse af Asiaqs hovedbygning B-1111 samt nedrivning af Asiaqs lagerhal, værksteder og laboratorier i bygningerne B-1246 og B-239. Asiaq afventer i den forbindelse en tilbagemelding fra og samarbejde med departementet før en projektering kan i gangsættes. Asiaq forventer således i 2014 og 2015 at få brug for sin likviditet. Behovet for likviditet skyldes også, at Asiaq lægger ud for tilsagte fondsmidler (der altid udbetales året efter) og at vi har store udgifter i årets første tre kvartaler mht. indkøb af udstyr, helikopter-chartre og underleverandører; mens indtægterne for løste opgaver først kommer om efteråret. Økonomisk udvikling Virksomheden fremviser en samlede egenkapital ved regnskabsårets udgang på i alt t.kr Heraf t.kr som fremført overskud. I 2012 var den samlede egenkapital på i alt t.kr , heraf t.kr var fremført overskud. Når der gennemføres større afgrænsede projekter har Asiaq ofte fået tilført midler fra forskellige fonde. Det er imidlertid almindeligt, at bevilgede fondsmidler først udbetales måneder efter at omkostninger er afholdt af Asiaq. I nogle år kan der således være ret betydelige udeståender af tilsagte midler på tidspunktet for regnskabsafslutningen, men hvor omkostningerne, er afholdt i det netop afsluttede regnskabsår. For at skabe sammenhæng mellem afholdte omkostninger og tilsagte, har Asiaq valgt, at optage ikke afregnede, men tilsagte, støttemidler som et tilgodehavende i årsregnskabet, således at afholdte omkostninger og de dertil knyttede støttemidler indgår i samme regnskabsår. Årsregnskabet er i øvrigt aflagt i overensstemmelse med Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 26. november 1998 om nettostyrede virksomheders regnskab mv. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, så årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultat og pengestrømme. Begivenheder efter regnskabsårets udløb Der er fra statustidspunktet og frem til dags dato ikke truffet forhold, som efter Asiaqs overbevisning vil ændre på vurderingen af årsregnskabet. Årsregnskabet indstilles til Inatsisartuts godkendelse. 14

16 Asiaq - Grønlands Forundersøgelser Den uafhængige revisors påtegning Til Grønlands Landsting - Inatsisartut Vi har revideret årsregnskabet for Asiaq - Grønlands Forundersøgelser for regnskabsåret 1. januar december 2013, der omfatter ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter Hjemmestyrets regnskabsbekendtgørelse for nettostyrede virksomheder. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Hjemmestyrets regnskabsbekendtgørelse for nettostyrede virksomheder. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge grønlandsk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet og pengestrømmene af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2013 i overensstemmelse med Hjemmestyrets regnskabsbekendtgørelse for nettostyrede virksomheder. Nuuk, den 11. marts

17 Asiaq - Grønlands Forundersøgelser Anvendt regnskabspraksis Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med bekendtgørelse fra Grønlands Hjemmestyre om nettostyrede virksomheders regnskabsaflæggelser. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Resultatopgørelsen Nettoomsætning Nettoomsætning omfatter ordreproducerende ydelser. Nettoomsætning, herunder indtægter fra igangværende projekter, indregnes på faktureringstidspunktet. Projektdirekte omkostninger og lønninger Projektdirekte omkostninger og lønninger indregnes uanset, om der er tale om indtægts- eller bevillingsdækkede opgaver. Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til det administrative personale og ledelsen samt kontorholdsomkostninger mv. Afskrivninger Afskrivninger foretages lineært under hensyn til aktivernes forventede levetid og scrapværdi. Finansielle poster Finansielle poster omfatter renteindtægter og omkostninger samt, realiserede kursgevinster og -tab vedrørende transaktioner i fremmed valuta. Bevilling Årets bevilling omfatter det samlede beløb, som Asiaq indgår med på finansloven tillagt evt. tillægsbevilling. Afvigelser i forhold til bevillingen overføres til efterfølgende år som led i resultatdisponeringen. Projektbevilling indregnes i driften. Balancen Immaterielle anlægsaktiver IT-systemer og indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivning baseret på følgende vurdering af aktivets forventede brugstid. Afskrivningsperioden for IT-systemer og Indretning lokaler er 5 år. 16

18 Asiaq - Grønlands Forundersøgelser Immaterielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Materielle anlægsaktiver Ejendomme samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afog nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen og omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med tillæg af opskrivninger og fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 50 år 3-10 år Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Igangværende projekter Igangværende projekter er måles til kostpris med fradrag af aconto faktureringer. Det enkelte igangværende projekt indregnes i balancen under tilgodehavender eller gældsforpligtelser afhængig af, om nettoværdien er positiv eller negativ. Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser måles til dagsværdi med fradrag af evt. reservation til imødegåelse af tab. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på henholdsvis betalingsdagen og balancedagen, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. 17

19 Asiaq - Grønlands Forundersøgelser Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt virksomhedens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter samt ændring i driftskapital. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af materielle anlægsaktiver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld mv. Likvider omfatter likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld. 18

20 Asiaq - Årsregnskab Resultatopgørelse 1. januar december Note DKK'000 DKK'000 Nettoomsætning Projektdirekte omkostninger Projektdirekte lønninger Bruttoresultat Anskaffelser Reparation og vedligeholdelse Drift lokaler og personalebolig Administrative lønninger Personaleindirekte omkostninger Administrationsomkostninger Resultat før afskrivninger Afskrivninger Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Periodens resultat Bevillingsdækning Periodens bevilling Nettoafvigelse

21 Asiaq - Årsregnskab Aktiver Note DKK'000 DKK'000 Immaterielle anlægsaktiver IT-systemer Indretning af lejede lokaler Immaterielle anlægsaktiver i alt Materielle anlægsaktiver Bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver Igangværende projekter Igangværende projekter i alt Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver i alt

22 Asiaq - Årsregnskab Passiver Note DKK'000 DKK'000 Fast kapitalindskud Bundne reserver Overført overskud Egenkapital Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Kortfristet gæld Gæld i alt Passiver Afstemning - bemærk difference!!!

23 Asiaq - Årsregnskab Pengestrømsopgørelse Note DKK'000 DKK'000 Driftsresultat Ændring i driftsresultat Modtagne renteindtægter Betalte renteomkostninger Pengestrømme vedrørende drift Køb af immaterielle anlægsaktiver Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver 0 0 Pengestrømme vedrørende investeringer Ændring i likvide midler Nettobevilling fra Landskassen Periodens forskydning i likviditeten Likvider Likvider

24 Asiaq - Årsregnskab Noter DKK'000 DKK' Nettoomsætning Salg timer Salg og udlejning materiel Abonnement og kortsalg Salg fremmedarbejde A'contofaktureringer 31/ Igangværende projekter - forskydninger Forventet tab på debitorer Projektdirekte omkostninger Underleverandører EDB og måleudstyr Chartring af båd og fly Fragt m.v Personaleudgifter Lønninger og gager Regulering af skyldige lønninger Pensionsbidrag Andre sociale udgifter Heraf projektdirekte lønninger Administrative lønninger Gnm. antal ansatte

25 Asiaq - Årsregnskab Noter DKK'000 DKK' Anskaffelser Måleudstyr og elektroniske komponenter Maskiner og værktøj EDB - hardware Kontorinventar m.v Lejr- og sikkerhedsudstyr Reparationer og vedligeholdelse Måleudstyr Automobiler Forsikringer Forbrugsartikler - depot Rep. EDB hardware 1 0 Kontorinventar Drift lokaler og personaleboliger Fyringsolie Rengøring og arealpleje 0 0 Alarm og sikring Leje af lokaler Vedligeholdelse El/vand Personaledirekte omkostninger AEB, A/O bidrag og arbejdsnarkedsbidrag Udstyrsgodtgørelse Kursus og videreuddannelse Personalefortæring m.v Stillingsannoncer Flytning bohave Dagpenge og tjenesterejser Kontingent 1 17 Vakante boliger

26 Asiaq - Årsregnskab Noter DKK'000 DKK' Administrative omkostninger Kontorartikler Porto 7 11 Telefon og internet Fagblade og litteratur Advokat og revisorhonorar Konsulent og marketing 7 2 Gaver og blomster Gebyrer Afskrivninger Indretning lejede lokaler IT Systemer Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Bygninger Fortjeneste/tab ved salg af anlæg anskaffet Finansielle indtægter Renteindtægter, bank Valutakursdifferencer Finansielle omkostninger Bankgebyrer Valutakursdifferencer

27 Asiaq - Årsregnskab Noter Indretning lejede lokaler DKK'000 IT Systemer DKK' Immaterielle anlægsaktiver Kostpris Tilgang Kostpris Afskrivninger Afskrivninger Afskrivninger Regnskabsmæssig værdi Regnskabsmæssig værdi Bygninger Anskaffelsessum Tilgang 300 Anskaffelsessum Afskrivninger Afskrivninger -102 Afskrivninger Regnskabsmæssig værdi Regnskabsmæssig værdi

28 Asiaq - Årsregnskab Noter DKK' Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Kostpris Tilgang 64 Afgang 0 Kostpris Afskrivninger Afskrivninger -431 Afskrivninger vedr. årets afgang 0 Afskrivninger Regnskabsmæssig værdi Regnskabsmæssig værdi DKK'000 DKK' Tilgodehavender Personaleudlæg m.v Depositum 1 28 Bankindtægter Periodeafgrænsningsposter Forudbetalte omkostninger Fast kapitalindskud

29 Asiaq - Årsregnskab Noter DKK'000 DKK' Bundne reserver Saldo 1. januar Bundne reserver specificeres således: vedr. ejendom B Overført overskud Saldo 1. januar Bevilling ifølge finansloven Overført af periodens resultat Anden gæld Ferierejsetillæg Skyldige omkostninger Overtimer og merarbejde Lønregulering Personaleforening Feriepengeforpligtelse Ændring i driftskapital Ændring i tilgodehavender Ændring i leverandørgæld Likvider Likvidbeholdning