Præpositionernes grammatikalisering
|
|
- Sidsel Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Præpositionernes grammatikalisering Ole Togeby Traditionelle definitioner Udgør det man normalt kalder de danske præpositioner, faktisk en klasse? Og hvad er da definitionen på denne klasse, og hvilke ord hører til den? Disse spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i denne artikel. I The Penguin Dictionary og Language defineres klassen af præpositioner således: An item that typically precedes a noun phrase to form a single constituent of structure - a prepositional phrase or prepositional group - often used as an adverbial. Examples include in the garden and on my bike. (Crystal 1999) Dette er en ren kategorial grammatisk definition der forklarer at præpositioner er ord der sammen med nominaler udgør adverbialer, men den siger ikke om præpositioner har nogen betydninger fælles. I Brøndals Ordklasserne defineres præpositioner: PRÆPOSITIONER (r) - En Klasse af rene Forbindere eller Relatorer (r) maa kun indeholde Ord, hvis eneste Funktion det er at udtrykke et Forhold eller en Relation;de maa ikke i sig selv tillige betegne en Genstand (R), der f. Ex. kunde være styret af dette Forhold; og lige saa lidt maa de indeholde noget Beskriverelement, være sig determinativt (d) eller situativt (D). (Brøndal 1928, side 78). Her går definitionen kun på indholdet, og medtager slet ikke de syntaktiske kombinationsmuligheder. I Politikens NUDANSK GRAMMATIK defineres ordklassen således: Ordene med, i, til, foran, mod er præpositioner. Præpositionerne udgør en lille, lukket ordklasse (...) Andre eksempler på præpositioner er af, bag, for, fra, gennem, med, mellem, over, på, uden, ved. Som grundbetydning angiver de fleste af præpositionerne lokalisering, dvs. hvordan ting er lokaliseret i rum i forhold til andre ting, eller hvordan de er lokaliseret i tid. Fx Bogen/ligger/ på bordet. De/ kommer/ på mandag. (Becker-Christensen og Widell 1995 side 120) Dette fremtræder nærmest som en ekstensiv definition, hvor de fleste og de mest prototypiske elementer af den lukkede ordklasse opregnes. I W.B.McGregor: Semiotic Grammar defineres klassen således:...prepositions, which indicate the relationship of an NP to the clause or to
2 2 another NP. (MgGregor 1997, side 36) Her er det både syntaksen og betydningen det handler om, men formuleringen er stærkt forkortet, for meningen er vel at præpositioner betegner et forhold mellem det et nominal betegner, og det der betegnes med sætningen eller med et andet nominal. Præpositionernes syntaks De store ordklasser: substantiver, verber, og adjektiver defineres som regel ved deres bøjningsmuligheder og (sjældnere) ved klasseelementernes fælles betydning som hhv. genstande, processer og egenskaber. Men da præpositioner, konjunktioner og adverbier stort set ingen bøjning har, må disse mindre ordklasser defineres ved deres syntaktiske forbindelsesmuligheder og ved deres betydning. For at undersøge præpositionernes syntaktiske forbindelsesmuligheder opstiller jeg her en række autentiske eksempler på præpositioner (de understregede) ordnet efter deres forskellige brug: Gruppe 1 Saa mødte han en Hex paa Landeveien Judas tog så vagtstyrken og nogle af ypperstepræsternes og farisæernes tempelvagter med sig og kom derover med lygter og fakler og våben. Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene. Da jeg for tyve Aar siden var i Wien,«begyndte hun,»var der en smuk blaaøjet Dreng, som gjorde stor Furore der ved at danse paa Line med tilbundne Øjne. 4/ Han dansede med vidunderlig Kunst og Ynde, Da geden skulle ernære dem alle sammen med sin mælk måtte den have godt solidt foder En ko blev i går på hovedvej 10 dræbt ved sammenstød med en motorvogn af mærket Opel Rekord, model 1968, ført af en rødhåret kvinde af normal legemsbygning, iført en blå spadseredragt, hvid bluse med flæser og sorte sko med en rem op om hælen. Gruppe 2 Nu stod kabinerne med de slidte læderbrikse tomme EF er som en færge med et bildæk uden opdelinger. En ko blev i går på hovedvej 10 dræbt ved sammenstød med en motorvogn af mærket Opel Rekord, model 1968, ført af en rødhåret kvinde af normal legem sbygning, iført en blå spadseredragt, hvid bluse med flæser og sorte sko med en rem op om hælen. De gør det, må vi forstå, netop fordi det
3 3 er Østrig med den nazistiske fortid. Skal jeg forestille mig ham, dukker skolebilledet op: en gammel idiot med skæg, hvid kåbe og en palm ekvist i hånden. Eller ham den svenske fra filmen, også en bedstepapa med guldbriller og høj hat, gammel, senil, væ rdig herre. Gruppe 3 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien;... hendes Underlæbe hang hende lige ned paa Brystet. Der skal Du krybe op i Toppen, saa seer Du et Hul, som Du kan lade dig glide igjennem og komme dybt i Træet! Jeg skal binde dig en Strikke om Livet, for at jeg kan heise Dig op igjen, naar Du raaber paa mig!" "Hvad skal jeg saa nede i Træet? Gruppe 4 Al maden gik til, han kunne tage fra, vejret slog om (jf. de holdt ud i to timer.... for at jeg kan heise Dig op igjen) ohan olagde Rlåget Rpå; ohun otog Rhatten Raf. (jf. Hun kunne ikke holde ham ud. ohan okørte Rpigen Rhjem). Gruppe 5 Fordi de har en bagtanke med deres liv, en fornemmelse af, at det betyder noget, ikke bare for dem selv, men muligvis også med en skjult tanke om, at det en dag, måske, hvem ved, også kan interessere andre. For hvordan kan man forklare, at amerikanerne ud over ødelæggelse af Iraks masseødelæggelsesvåben, også kræver respekt for menneskerettighederne, samtidig med at de har et udmærket forhold til nabolandet Saudi- Arabien hvis status på det punkt er himmelråbende? Ko dræbt ved sammenstød med bil... men derimod afviser både J. E. H. Bernstorff og A. G. Molkte et makkerskab med det noget grumsede selskab.... man skulle køre lidt efter det system, som lilleskolerne kører efter, ikke så mange e- lever i klasserne, mere samarbejde med forældrene og mere individuel behandling af børnene. Gruppe 6 Stk. 2. Statsydelsen kan ikke behæftes med gæld. Det har altid stået for mig som noget fjernt, nærmest pjattet med disse mennesker, der må udmåle og nedskrive enhver detalje For noget vil Du vel have med for dér mødtes Jesus ofte med sine disciple. C 13/det hobede sig op og dækkedes med rim og rim, I 13/hvorimod andre har holdt på, at den sorgløse uvidenhed var uforenelig med menneskets sande værdighed. G9/ F.eks. skal afgiften på en pakke cigaretter sænkes med et beløb af størrelsesordenen 9 kr. og på en flaske whisky med 60 kr. L11/han omgiver sig med en Skyverden for at være ene, hyller sig i Dunst og slumrer. B8/ Jesus som vidste alt, hvad der skulle ske med ham Gruppe 7 Jesus stod sammen med dem....men de kunne ikke blive ved med at holde sig unge og døde derfor til sidst. Det er fantastisk, jeg læser tilbage og ser ordet Gud i forbindelse med mig! og der var ingen Bedrag med i Spillet, idet han i en bolighandel har et problem med hensyn til en reguleringsklausul samtidig med..., ud over at lødelægge.
4 4 1. Præpositionen som prædikat degraderet til verbalmodifikator Som den latinske betegnelse siger, er præpositioner ord hvis position er før noget andet. Dette andet er som regel et nominal (genstandshelhed, NP), o,g som den danske betegnelse siger, betegner forholdsord forhold mellem to størrelser, nemlig mellem det der udtrykkes med en sætning: et sagforhold (SoA, state of affaires, udsagn, proposition), og det der betegnes med et nominal: en genstand (eller et sagforhold der opfattes som en genstand, fx ved at danse på line). I gruppe 1 er samlet eksempler på denne prototypiske anvendelse, hvor præpositioner sammen med et nominal danner en præpositionsforbindelse som udgør et adverbielt led i sætningen: Saa mødte han en gammel Hex paa Landeveien. Præpositionsforbindelsen paa Landeveien er adverbielt led i forhold til mødte han en gammel Hex og angiver stedet for begivenheden, på samme måde som Saa angiver tiden for den. Det er normalt at sige at sådanne adverbialer er frie, ubundne eller adjunktive, dvs. ikke valensbundet i forhold til prædikatet i sætningen mødte. Præpositionen må i dette tilfælde opfattes som et degraderet divalent prædikat med sin fulde betydning placeret med tæt berøring med overfladen af. Konstruktionen kan altså beskrives ved denne semantiske struktur, hvor den amden prædikation (PN2) er underordnet som et argument (A) for prædikatet (P) i den første prædikation (PN1): PN1 * A1 P A2 (PN2) * * * * * A1 P A2 * * * * * * * soldaten mødte heksen på landevejen Man kan sige at kløvning er en konstruktion der udtrykker denne struktur: Det var på landevejen (at) soldaten mødte heksen. I stedet for at prædikation 2 er underordnet som argument i prædikation 1, kan den samme mening udtrykkes
5 5 ved at man degraderer prædikation 1 som et modifikation af prædikatet i prædikation 2 (Leech 1983, Bartsch & Vennemann 1972). Underordning af en prædikation noteres med runde parenteser (... ), degradering med spidse parenteser <... >. PN2 * A1 P2 A2 * mødte * * <PN1> * * * * * A1 P1 A2 * * (= P2) * * * * * * * * soldaten mødte på landevejen heksen I forhold til eksemplerne i gruppe 1 kan præpositioner defineres som degraderede divalente prædikater der tager en sætning som argument 1 og et nominal som argument 2. Præpositionen bevarer sin fulde betydning og kan stå i modsætning til andre præpositioner: fluen sad på bordet, over bordet, under bordet, ved bordet, med bordet. At præpositioner faktisk fungerer som et prædikater der tager sætninger som argumenter, kan man se af at de selekterer bestemte typer af sætninger: præpositionen i i adverbialet i to timer selekterer et prædikat med tilstandsaspekt: hun sov i to timer, mens præpositionen på (om varighed) selekterer en sætning i overgangsaspekt: hun vågnede på to minutter. 2. Præpositionen som prædikat degraderet til nominalmodifikator Præpositionsforbindelser kan også stå som adverbial i et nominal: manden på gaden, EF som en færge med et bildæk uden opdelinger, Nu stod kabinerne med de slidte læderbrikse tomme. Dette må analyseres således at en kerne i et nominal kan modificeres af et adverbial, der er en degraderet prædikation der tager det foregående nominal som det ene argument, og det efterfølgende som det andet:
6 6 n <PN> * A1 P A2 = n * * * * * kabinerne med de slidte læderbrikse Det nominal som udgør A2 for præpositionen i en præpositionsforbindelse som dem under 1 eller 2, kan, som andre nominaler, udgøres af en sætning der er markeret som ledsætning ved subjunktionen at (der netop gør en sætning til et nominal): Han betalte bussen mod at hun betalte toget. Det kræver ikke yderligere forklaring. 3. Præpositionen som markør af lokativt argument I eksemplerne i gruppe 3 udgør præpositionsforbindelserne en stedsangivelse hvortil man kan spørge med Hvor? eller Hvorhen?; der kan foran præpositionen optræde en lokativpartikel som op og ned. (Lokativpartikler kan bøjes i dynamisk og statisk form: op:oppe, ned:nede, hen:henne, og til dem hører: op, ned, frem, ind, ud, hen, hjem, bort.) I disse konstruktioner udgør præpositionsforbindelsen et valensbundet argument i forhold til et dynamisk eller statisk lokativprædikat: gå, sætte sig, marchere, hænge, krybe, glide, binde, køre. Og der kan efter det samme prædikat stå forskellige præpositioner med hver deres betydning: o De Rgik oi Rhaven. ode ogik Rind o i Rhaven. o De Rgik Rinde o i Rhaven. o De o gik Rhen o på Rengen. o De o gik Rop o ad Rbakken. (To præpositioner kan ikke optræde i lokative led: med og uden; i Han gik hjem med sin hund er med sin hund ikke et valent led der modificeres af hjem, men et selvstændigt adverbial.) I konstruktionerne taber verbet sit tryk til lokativpartiklen hvis den er dynamisk, ikke hvis den er statisk: o De Rgik o i Rhaven. o De ogik Rind oi Rhaven. ode Rgik Rinde o i Rhaven. (Hvis den statiske version også får tryktab på verbet, får udtrykket en særlig habituel betydning o De o gik o i Rhaven.) Præpositionen mister sit tryk efter de almindelige regler til det nominal der kommer efter, hvis det ikke er et tryksvagt pronomen, som omvendt taber sit
7 7 tryk til præpositionen: o Hun o gik Rhen otil RPeter: ohun ogik Rhen Rtil o ham. Lokativpartikler kan erstatte præpositionsforbindelser, som dog forbliver en del af udtrykkets betydning, hvorfor man må opfatte det som ellipse: De kom til huset og gik ind, nemlig i det. Lokativpartiklen (l) modificerer præpositionen (p); prædikatet (P) er et divalent lokativprædikat, der styrer et lokativt argument 2. PN * A1 P A2 * * * * * p n * * * * * * l p * * * * * * De gik ind i haven Når præpositioner således optræder som element i et valensbundet lokativisk led, er deres betydning reduceret mere, end når de er degraderet prædikat i et adverbial i sætningen; de kan nemlig kun markere typen af lokativ relation mellem et sted og det lokative prædikat som det er valensbundet i forhold til. Præpositionen opfylder således ikke en funktion som prædikat, men snarere en funktion som kasus (på kasussprog) ellers udfylder: Romam = til Rom, Roma = fra Rom. Reduktionen af antallet af paradigmatiske valgmuligheder giver også reduceret betydning. 4. Præpositionen som spor efter elliptisk argument I konstruktionerne i gruppe 4 kan er der ikke noget nominal efter præpositionen, præpositionen mister ikke sit tryk, men overtager trykket fra verbet, der taber det, og prædikatet er kausativt trivalent med det tredje argument udeladt ved ellipse: o Han o lagde Rlåget Rpå må således betyde: Han lagde låget på gryden og o Hun o tog Rhatten Raf betyder hun tog hatten af hovedet. I sådanne konstruktioner kan præpositionen af have bøjning i dymanik, lige som lokativpartiklerne: Hun tog hatten af, og så var den af e. Andre synes ikke at kunne have det: Han stod på toget og så var han *på e.
8 8 Disse konstruktioner minder om konstruktioner med lokativpartikler der også overtager trykket fra verbet, der taber trykket: o Han o kørte Rpigen Rhjem. RBokseren oslog o sin Rmodstander Rud. o Hun o skrev berskeden Rned. o Han osagde osin Rstilling Rop. Den rimeligste analyse af præpositionen i gruppe 4 er nok at præpositionen markerer det tredje elliptiske argument for et kausativt trivalent prædikat. Men da præpositionerne står uden nominal efter og beholder deres tryk, vil deres funktion være den samme som lokativpartiklernes, og de kan undtagelsesvis bøjes som dem. PN1 * A1 P1 A2 * * (PN2) * * * * * A1 P2 A2 * * * * hun lagde låget på Man kan se at trykket alene kan adskille to konstruktioner: Han o satte o sig Rop oi Rsengen er et dynamisk lokativprædikat med et valensbundet lokativled, mens Han Rsatte o sig Rop oi Rsengen er en konstruktion med trykstærk lokativpartikel og et stedsadverbium efter. (Hansen & Lund 1993). 5. Præpositionen som argumentmarkør til et prædikatssubstantiv Eksemplerne i gruppe 5 har præpositioner for forbindere mellem et prædikatssubstantiv og et nominal. I...respekt for menneskerettighederne betegner ordet respekt ikke en genstand i den omtalte verden, men et tilstand der normalt betegnes ved et verbum: respektere. Dette prædikat er divalent, og det er argument 2 for dette prædikat der markeres med præpositionsforbindelsen for menneskerettighederne, mens argument 1 kan markeres med en genitiv. Sådanne konstruktioner kan kaldes grammatiske metaforer fordi tilstande og processer omtales som om de var genstande (Halliday 1994). Konstruktionen
9 9 kan ikke findes ved nominaler der betegner genstande: stenen for menneskerettighederne kan fx kun give mening hvis stenen betegner mindestenen og altså opfattes som et prædikatssubstantiv. PN1 * A1 P1 A2 * * (PN2) * * * * * A1 P2 A2 * * * * * * * * * p n * * * * * * De mærkede hans respekt for menneskerettighederne I denne funktion som markør af prædikatssubstantivers argumenter, er den paradigmatiske variation mindre end i de foregående funktioner, og betydningen er yderst reduceret - igen så præpositionen ligner en kasusmarkør. Argument 2 for det i substantivet skjulte prædikat kan oftest tilføjes med et af: hans beskrivelse af sagen, fabrikkens udledning af spildevand. 6. Præpositionen som verbalpartikel I eksemplerne i gruppe 6 fungerer præpositionen ganske simpelt som det der skaber forbindelsen mellem prædikatet og dets valente led. Præpositionen er bundet til verbet og kan ikke skiftes ud med nogen anden præposition; det hedder lede efter, og ikke: *lede over, lede med, lede for. Det hedder stole på, og ikke: *stole i, stole ved, stole med; det hedder bygge på huset, ikke: *bygge under huset, bygge med huset, bygge ad huset. Den rimeligste beskrivelse er at præpositionen har mistet sin status af prædikat og er blevet en partikel der er inkorporeret sammen med verbet i det leksikalske prædikat: lede efter, stole på, resultere i, bygge på, skrive på. Nogle af disse prædikater er født præpositionelle, dvs. de kan ikke forekomme uden præposition: lede efter, stole på, resultere i, mens andre er præpositionaliserede former af transitive verber: de byggede huset: de byggede på huset. Han skrev bogen : han skrev på bogen. I sidste tilfælde gør
10 10 præpositionen overgangsprædikater til tilstandsprædikater, og kan også have andre modificerende betydninger. Præpositionaliseringen kan næsten beskrives som en bøjning i aspekt eller aktionsart af prædikatet. (Durst- Andersen & Herslund 1996a, Durst-Andersen & Herslund 1996b.) PN * A1 P A2 * * * * V p * * * * * De ledte efter Peter Ved nogle trivalente prædikater kan både det andet og det tredje argument være føjet til med en præposition: Hun stampede foden i jorden: Hun stampede jorden med foden: Hun stampede med foden i jorden. De malede døren med rødt: De malede rødt på døren: De malede med rødt på døren. Man kan lægge mærke til at der ikke er forskel i ordstillingen på konstruktioner med præpositioner der markerer lokativiske valensled, og konstruktioner med præpositioner som korporative partikler, selv om trædiagrammerne er forskellige: De havde sejlet længe i havnen. De havde ledt længe efter hende. 7. Præpositioner i præpositionskomplekser Eksemplerne i gruppe 7 viser præpositioner der indgår i faste udtryk som ikke har kompositionalitet, og hvor et substantiv ofte står i ikke-bestemt (nøgen) form og derfor ikke fungerer som argument i forhold til et prædikat: i forbindelse med, med hensyn til, sammen med, spille på fløjte, danse på line, køre i kane. Præpositioner der indgår i sådanne faste udtryk, er reduceret til en del af en leksikalsk enhed og er således slet ikke noget selvstændigt ord i teksten med nogen betydning overhovedet. Præpositionernes grammatikalisering I denne artikel har jeg vist hvorledes præpositioner optræder i mange
11 11 forskellige syntaktiske funktioner i en sætning: 1. præpositionen som prædikat degraderet til verbalmodifikator 2. præpositionen som prædikat degraderet til nominalmodifikator 3. præpositionen som markør af lokativt argument 4. præpositionen som spor efter elliptisk argument 5. præpositionen som argumentmarkør til et prædikatssubstantiv 6. præpositionen som verbalpartikel 7. præpositioner i præpositionskomplekser Mens præpositioner i de første eksempler optræder som selvstændige leksikalske størrelser med betydning som et prædikat der har to valenser, er ordene i de senere eksempler blevet grammatikaliseret og betydningen reduceret til at udtrykke en slags kasus på det efterfølgende nominal, til at udtrykke en slags aspekt på det foregående verbum, og til at være en udtryksdstørrelse helt uden betydning der indgår i en diskontinuert leksikalsk størrelse. Funktionen bliver således mere og mere grammatikaliseret og betydningen mere og mere afbleget. Hvis man skal definere ordklassen præpositioner på grundlag af syntaks og betydning, kan det kun ske i forhold til de eksempler som er opregnet under gruppe 1 og 2. Og definitionen må være at præpositioner er divalente prædikater der er degraderet til at være modifikatiorer af andre prædikationer, således at de kan tage en sætning, et prædikatssubstantiv eller et nominal som de ene argument og et nominal som det andet argument. Præpositionerne udtrykker en relation mellem det som de to argumenter betegner, og denne relation kan for de fleste præpositioner være være rumlig, tidsmæssig, eller dreje sig om antal eller andre ting (for præpositonerne med og uden dog kun om tal). Litteratur Bartsch, Renate, & Theo Vennemann. l972. Semantic Structures. Frankfurt
12 12 am Main: Athenäum Verlag. Becker-Christensen, Christian og Peter Widell Politikens nudansk grammatik. København: Politikens Forlag. Brøndal, Viggo Ordklasserne, København: Gad. Crystal, David The Penguin Dictionary of Language. Harmondsworth: Penguin. Durst-Andersen, Per and Herslund, Michael. 1996a. Prepositional objects in Danish in Heltoft, L. and Haberland, H. (eds) 1996: Proceedings of the Thirteenth Scandinavian Conference of Linguistics. Roskilde: Roskilde UniversitetsCenter. Durst-Andersen, Per and Michael Herslund. 1996b. The syntax of Danish verbs: Lexical and syntactic transitivity i Engberg-Pedersen, Elisabeth et al. (eds) 1996: Content Expression and Structure. Studies in Danish functional grammar. Studies in Language Companion Series (SLCS). Amsterdam: John Menjamins Publishing Company. Halliday, M.A.K. (1985) An Introduction to Functional Grammar, London: Edward Arnold. Hansen, Erik & Jørn Lund Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. København: DLH Forskningsserien 6, København: Lærerforeningernes materialeudvalg. Leech, Geoffrey. (1974) Semantics. Harmondsworth: Penguin McGregor, William B 1997: Semiotic Grammar. Oxford: Clarendon Press
The grammaticalization of prepositions
The grammaticalization of prepositions Ole Togeby I The Penguin Dictionary of Language: An item that typically precedes a noun phrase to form a single constituent of structure - a prepositional phrase
Læs mereSide 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.
Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mere»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på
1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs merePeters udfrielse af fængslet
Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereModalverbernes infinitiv
Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels
Læs mereVaniljegud af Nikolaj Højberg
Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereGrammatik Blandet - Opsamling
Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede
Læs mereTekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15
Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereFiskeren og hans kone
Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs merePrædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6
Læs mere11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208
Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereAage, Ejner og Elna. Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius
Aage, Ejner og Elna Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius 2 3 11 Billederne Aage kan godt huske, da Marlene kom og spurgte, om hun måtte fotografere dem til sit projekt. Sådan noget pjat ville jeg
Læs merePrædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står
Læs merePRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375 Gud lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Din bror er kommet.
Læs mereGÅ IND I HOLD-DIG-VÆK-OMRÅDERNE. 2 søndag efter helligtrekonger
GÅ IND I HOLD-DIG-VÆK-OMRÅDERNE 2 søndag efter helligtrekonger Samaria, Samaria om et par dage kører jeg i en bus i Samaria. Det er et område af Israel som jøderne på Jesu tid betragtede som no-go-areal.
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereLærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:
Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereSide 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.
Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs merePrædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard
Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs merePrædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014
Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det
Læs mereInderst Inde. Et manuskript af. 8.B, Herningsholmskolen
Inderst Inde Et manuskript af 8.B, Herningsholmskolen 3. Gennemskrivning, juni 2009 1 SC. 1 FLASHBACK - MØRKT RUM Intromusik Irakiske oprørssoldater terrorisrer private hjem, Lejla er fanget i mængden,
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mere1 Historien begynder
LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereDe røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)
De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den
Læs mereMed Jesus i båden -1
Med Jesus i båden -1 Jesus kalder Mål: At give børn en forståelse for, at Jesus kalder på dem og ønsker, at de skal følge ham i deres liv. Tekst: Mark. 1, 14-20 + Luk. 5, 1-11 (Jesus kalder sine disciple).
Læs mereSpørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd
Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen
Læs mere2. søndag efter Hellig Tre Konger 2015, Hurup og Hvidbjerg v. Å Johannes 2, 1-11. Herre, når dit rige kommer, lad os da se herlighedens sommer.
2. søndag efter Hellig Tre Konger 2015, Hurup og Hvidbjerg v. Å Johannes 2, 1-11 Herre, når dit rige kommer, lad os da se herlighedens sommer. AMEN Det var en dag i januar. Ude i klitten. Det var overskyet.
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs mereMed Jesus i båden -2
Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.
Læs mereI----------------------------- I
KONFIRMATION 2016 HA OG VÆ Det er en uendelig smuk og minderig dag, I bliver konfirmeret på Vejret er helt fantastisk.og så er det den 5. maj, Danmarks befrielses dag Efter fem års besættelse, med mørkelægnings-gardiner
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,
Læs mereoblaten, viser Jesus os, at hermed har jeg betalt for dit liv, og billedet viser, at det er med sit liv, han har betalt.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. september 2014 Kirkedag: 13.s.e.Trin/B Tekst: Matt 20,20-28 Salmer: SK: Nu går vi glad; 727; 729 ; 41; 728; 477; 730 LL: Nu går vi glad; 447; 729 ;
Læs mereEt klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op.
1. INT. KLASSLOKALE - DAG Et klasselokale er fyldt med elever der sidder og kigger op mod tavlen. En lærer går rundt oppe ved tavlen og stopper pludselig op. LÆRER Søren. Vil du venligst læse op fra side
Læs mereTekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer:
Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20 Salmer: Lihme 9.00 Tillægget: 813 Solen begynder at gløde 289 Nu bede vi den Helligånd 364 Al magt på jorden og i himlen 722 Nu blomstertiden kommer (sv. mel)
Læs mereKan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid?
Festseminar: Mikkelsens Dansk Ordföjningslære bliver 100 år Aarhus Universitet, 13.-14.10.2011 Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? - om indlejrede infinitivsætninger Sten Vikner
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mereElevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse
Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13 Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser
Læs mereJuleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121
Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Når Gud viser os sit ansigt! Hvis billedet ikke er godt nok, er det fordi du ikke tæt nok på. Sådan har en pressefotograf engang udtalt. Jo tættere des bedre.
Læs mere5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så
Læs merePrædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation
Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer
Læs mereLÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.
LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler
Læs mereJohannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ...
Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet Opgaveark Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen Navn: Klasse:... Møllebakken Johannes og Alhed Larsen, ca. 1900 Ægteparret
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs merePrædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.
Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som
Læs mereGPS 32-36. Sådan kan det bruges. I hjemmet. Evangelisk Børnemission. I klubben I kirken På ferien. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.
GPS 32-36 Sådan kan det bruges I hjemmet Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 32: David salves til konge Nøglesætning: Gud ser dig og kender dit
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereOpgaver til lille Strids fortælling
? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mereBilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016
Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 16 5 Interviewperson (Mikkel): M Interviewer (Sofie): I Korte pauser: Fysiske handlinger: () Relevante fysiske træk: [] I: Hvad vægter du højt for, at
Læs mere1. Find skulpturen. Danserindebrønden
1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken
Læs mereTest din viden om Adverbier
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden
Læs merePrædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30.
Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl. 9.00 og i Thorning kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem,
Læs mereAT SE DET STORE I DET SMÅ - DEN SKJULTE UDFORDRING I ENKENS SKÆRV
Mark 12,38-44 s.1 Prædiken af Morten Munch 23. s. e. tr., 11. nov. 2012 Tekst: Mark 12,38-44 AT SE DET STORE I DET SMÅ - DEN SKJULTE UDFORDRING I ENKENS SKÆRV Kritik af de skriftkloges forhold til enkerne
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereUd med Valde. Bølle-Bob er på vej hen til Valde Underbid. Han går gennem byen ned mod losse-pladsen. Her bor Valde i sin gamle vogn.
1. Ud med Valde Bølle-Bob er på vej hen til Valde Underbid. Han går gennem byen ned mod losse-pladsen. Her bor Valde i sin gamle vogn. Så møder han Sara.»Har du hørt det?«siger hun. 5 »Hørt hvad?de har
Læs mere1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00
1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668
Læs mereLille John. En måned med Johannesevangeliet
Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mere2. Opgaver. Uge Sex 2016 - Kommunikation og kontakt - 7.-10. klasse
2. Opgaver introduktion D e sociale medier fylder meget næsten alt i vores hverdag. Man kan med mobiler hele tiden følge med i de nye opslag, som venner, familie og offentlige personer lægger ud på Facebook,
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 27. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 27 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 27 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge27_sund_stærk.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 27 l Sund og stærk Hipp har lige
Læs merePÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10
PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus
Læs mereVi besøger farmor og farfar
Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre
Læs mereJulens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus
Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus ved skoleafslutninger i Skorup kirke skrevet af Brian Iversen Kejser Augustus (A) er i våbenhuset. Ærkeenglen Gabriel (G) står i koret
Læs mereDukketeater til juleprogram.
Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereRetningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger
Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom
Læs mereKAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:
KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,
Læs mereJuleevangeliet og de hellige tre konger
Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev
Læs merePIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT
PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs mereTue Tjur, april 2012. Personerne.
På billedet her ses de 8 ældste af de mange fotoalbums, som min mor Vibe efterlod sig da hun døde i 2007. Det øverste, som er det ældste, angives at være fra 1914-33. Det er billeder fra dette album, som
Læs merePrædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt
Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY
Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge24_superhelte_prinsesser.indd 1 06/07/10 11.41 Uge
Læs mereFARVEVALG. Det udemokratiske
Tekst: Anne Kathrine Spangsberg Foto: Kirsten Bille Det udemokratiske TO ARKITEKTER OG EN MALERMESTER STÅR FAST SAMMEN SOM»FARVETEAMET«, DER UDVÆLGER FARVERNE TIL CHRISTIANSBORGS LOKALER OG GANGE. DE DELER
Læs mere