Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid?

Transkript

1 Festseminar: Mikkelsens Dansk Ordföjningslære bliver 100 år Aarhus Universitet, Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? - om indlejrede infinitivsætninger Sten Vikner Sektion for Engelsk, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, 8000 Århus C sten.vikner@hum.au.dk - Contents Abstract Indledning "Exceptional case marking"-konstruktionen "Object control"-konstruktionen Forskelle mellem de to konstruktioner Ekspletivt der Idiomatiske vendinger Vejr-udtryk Mådesadverbialer Substitution med det Semantiske forskelle mellem den aktive og den passive version af infinitivsætningen Konklusion...10 Appendix...10 Bibliografi...12 Abstract Ifølge Mikkelsen (1911:109, 39), og også Diderichsen (1946:217, 86) og Hansen & Heltoft (2011:1419) er hende i De så hende reparere bilen både objekt for se og subjekt for reparere. Det er jeg ikke enig i, og jeg vil sammenholde denne konstruktion med den beslægtede De forbød hende at reparere bilen. Begge bliver ofte karakteriseret som "akkusativ med infinitiv", og begge får konstruktionskoefficienten O':S'' hos Hansen og Heltoft. Jeg vil fokusere på forskellene mellem de to konstruktioner, og jeg vil foreslå at i konstruktionen med se er det hele hende reparere bilen der er objekt for matrixverbet, og hende er subjekt for reparere. I konstruktionen med forbyde er det derimod kun hende der er objekt for matrixverbet, og subjektet for reparere er et usynligt element (en såkaldt tom kategori). Vikner: Subjekt og objekt på samme tid?, , p. 1 of 12

2 1. Indledning Navnemåde efter genstandsled sættes ved udsagnsordene se, høre, føle, lade og bede, således at genstandsleddet for disse udsagnsord efter meningen tillige er grundled for navnemåden, der sættes uden at, f. eks. Jeg så lynet slå ned... Mikkelsen (1911:109, 39) Udtrykkene tillade, byde, forbyde, befale, lære o.fl. en at gøre noget er ikke at opfatte på denne måde. Da det hedder tillade, byde o.s.v. en noget, har man i ovennævnte udtryk en hensynsbetegnelse og en navnemåde som genstandsled. Mikkelsen (1911:109, 39, anm. 2) Infinitivneksus optræder i sin reneste Form kun som Objekt for Sanseverberne (se,høre, føle, mærke osv.) samt bede, byde og lade. Diderichsen (1946:217, 86) Fra den egentlige Infinitivneksus maa adskilles sekundær Neksus ( 7l Till. 2) mellem en Infinitiv (med at), der staar som direkte Objekt eller tilknyttet ved Præposition, og et (indirekte, henh. direkte) Objekt: Jeg lærte ham at læse (jf. Jeg lærte ham det! Læsning) Vi bad hende om at synge for os (jf. Vi bad hende om en Sang). Diderichsen (1946:217, 86, Tillæg 1) Mikkelsen (1911: 109) (1) a.i De så [hende ] a.ii [hende ] reparere bilen b. De forbød [hende ] [at reparere bilen] hende = GENSTANDSLED OG GRUNDLED Diderichsen (1946: 217) (2) a. De så [[hende ] reparere bilen] "REN INFINITIVNEKSUS" b. De forbød [hende ] [at reparere bilen] "SEKUNDÆR INFINITIVNEKSUS" Hansen & Heltoft (2011:1419) (3) a.i De så [hende ] [ reparere bilen] O':S'' se = TRIVALENT, p. 126 (?) a.ii De så [[hende ] reparere bilen] O':S'' se = DIVALENT, p b.i De forbød [hende ] [at reparere bilen] O':S'' forbyde = TRIVALENT, p b.ii [[hende ] at reparere bilen] "SUPPLERENDE TEGNING" Et generativt alternativ (fx Vikner 1985:6, 1987:269, Haegeman 1994:169, 278) (4) a. De så [[hende ] reparere bilen] EXCEPTIONAL CASE MARKING (ECM) b. De forbød [hende 1 ] [PRO 1 at reparere bilen] OBJECT CONTROL O':S'' hos Hansen & Heltoft (2011:125, 1419) betyder subjektet for reparere = objektet for se/forbyde Hvis hende er subjekt for reparere i (1)a, hvor er så objektet for se? I (2)a, (3)a og (4)a er det hele den indlejrede infinitivsætning hende reparere bilen. Hvis hende er objekt for forbyde i (1)b og (2)b, hvor er så subjektet for reparere? I (3)b er det i "den supplerende tegning". I (4)b er det det ikke-hørbare element PRO. Vikner: Subjekt og objekt på samme tid?, , p. 2 of 12

3 2. "Exceptional case marking"-konstruktionen (4) a. De så [[hende ] reparere bilen]. EXCEPTIONAL CASE MARKING b. De forbød [hende 1 ] [PRO 1 at reparere bilen]. OBJECT CONTROL (4)a indeholder et tilfælde af "exceptionel kasusmarkering" (ECM), dvs. det at et subjekt, hende, får tilskrevet en exceptionel kasus (nemlig akkusativ, ikke nominativ) på en exceptionel måde (nemlig fra en kasustilskriver der står uden for, ikke inden i, sætningen med hende). Det "normale" for et subjekt er at få tilskrevet nominativ inden i dets egen sætning (fra den position der hedder I ). Det "normale" for akkusativ er at blive tilskrevet af et verbum (eller en præposition) til dets komplement: (5) DP She NOM IP I will I' V help VP V' DP [se Bjerre et al. (2008) for en indføring i den generative sætningsanalyse jeg anvender her, og for en sammenligning med Diderichsen (1946).] him ACC Hvilken kasus et subjekt får tilskrevet, afhænger således af om det er subjekt i en finit eller infinit sætning. Finitte subjekter får altid nominativ tilskrevet inden for deres egen sætning, hvorimod infinitte subjekter ikke får nogen kasus tilskrevet, og derfor må klare sig på anden måde, fx ved ECM: (6) a. I believe that [ IP she drinks coffee]. FINIT SÆTNING b. I believe [ IP her to drink coffee]. INFINIT SÆTNING (7) VP V' V believe know DP IP I' = (6)b her I to VP ACC drink coffee Vikner: Subjekt og objekt på samme tid?, , p. 3 of 12

4 Det at det indlejrede subjekts kasus i (6)b/(7) kommer fra et verbum, er grunden til at den pågældende kasus ikke står i nominativ men i den kasus som verber normalt tilskriver, nemlig akkusativ. Det at en kerne tilskriver kasus ikke til sit komplement men kun til en del af sit komplement findes på engelsk ikke kun med verber som expect men også med præpositionen for: (8) a. The ladder should make it easier [ PP for [ IP Mary to climb the apple tree]]. b. [ PP For [ IP Mary to climb the apple tree]] would be quite a challenge. (9) CP C' C for DP IP I' ACC I to VP At det er for der tilskriver kasus, forklarer både at for ikke kan undværes i (8)a,b, og at den kasus som Mary får tilskrevet, er den kasus som for normalt tilskriver, nemlig akkusativ. Det kan ses på at Mary kan byttes ud med et akkusativpronomen, her, og ikke med et nominativpronomen, she. På engelsk kan man tydeligt se at det subjektet der får tilskrevet ECM, ikke også er objekt for ECM-verbet, på grund af de klare semantiske forskelle mellem følgende betydninger: objekt objekt (10) a. I believed [her]. b. I believed [her to be lying]. c. I expected [her]. d. I expected [her not to turn up]. e. I wanted [my computer]. f. I wanted [my computer to be somewhere else]. Denne argumentation lader sig dog ikke uden videre overføre til dansk, fordi det på dansk kun er sanseverberne (se, høre,...) der er ECM-verber. Derfor vil jeg i det følgende se på andre egenskaber ved ECM-konstruktionen for at finde argumenter for denne analyse. Men først lidt om den anden konstruktion, object control. Vikner: Subjekt og objekt på samme tid?, , p. 4 of 12

5 3. "Object control"-konstruktionen (4) a. De så [[hende ] reparere bilen]. EXCEPTIONAL CASE MARKING b. De forbød [hende 1 ] [PRO 1 at reparere bilen]. OBJECT CONTROL I (4)b er der både et objekt for forbyde og et subjekt for reparere. Objektet for forbyde er hende, som står uden for den indlejrede sætning. Subjektet for reparere er et ikke-hørbart element, som her noteres som PRO, og som står inde i den indlejrede sætning. I (4)b har PRO og hende samme index, hvilket signalerer at de er koreferente. Denne koindexering svarer til Hansen & Heltoft's (2011:125, 1419) konstruktionskoefficient (fx. O':S'', jf. (3) ovenfor). Begge dele er noget der skal oplyses udover selve strukturen, og både for Hansen & Heltoft (2011) og for mig er denne type oplysning en del af leksikonposten for fx forbyde. Forskellen er at for mig er der kun to muligheder: Det verbum der styrer en infinitiv med usynligt subjekt, siger også hvor dette usynlige subjekts reference skal komme fra, nemlig fra verbets eget objekt, som ved forbyde, eller subjekt, som ved love: (11) a. De 1 forbød hende 2 [PRO 2 at reparere bilen]. OBJECT CONTROL b. De 1 lovede hende 2 [PRO 1 at reparere bilen]. SUBJECT CONTROL At PRO's reference kommer fra det overordnede objekt er det der kaldes "objektskontrol". (Der er faktisk en tredje mulighed, nemlig at der ikke står noget om referencen i nogen af de relevante leksikonposter, og så er resultatet "arbitrær" reference, som ved PRO i (14) nedenfor.) For Hansen & Heltoft (2011) er der mange flere forskellige logisk mulige konstruktionskoefficienter, faktisk mindst 16, jf. appendix. Men er det ikke lidt fup når man sådan uden videre indfører en usynligt element, den tomme kategori PRO, som subjekt for infinitiven? Det kunne det måske være, hvis man ikke på anden måde kunne argumentere for den tomme kategoris eksistens, men det kan man. Dermed er sådanne usynlige infinitiv-subjekter snarere paralleller til sorte huller i astronomien eller til quarks i atomfysikken (som påpeget i Christensen & Vikner 2004:17-20). Selv om der er tale om ting vi ikke kan se, er der andre former for evidens der tyder på at de findes. Hvis man antager PRO's eksistens, kan man fx undgå at skulle sige at sig selv kan have et objekt som antecedent, se (12)b, noget man ellers ville være nødt til, se (12)a: (12) a. De forbød hende 2 at fotografere sig selv 2. b. De forbød hende 2 [PRO 2 at fotografere sig selv 2 ]. Det er ønskværdigt at begrænse sig selv's mulige antecedenter til subjekter, fordi det ellers ville være svært at forklare hvorfor sig selv ikke kan have et objekt som antecedent i følgende eksempel: (13) a. * De lovede hende 2 at fotografere sig selv 2. b. * De 1 lovede hende 2 [PRO 1 at fotografere sig selv 2 ]. Vikner: Subjekt og objekt på samme tid?, , p. 5 of 12

6 Hvis man antager PRO's eksistens, kan man også undgå at skulle sige at sig selv kan undvære en antecedent, se (14)b, noget man ellers ville være nødt til, se (14)a: (14) a. At fotografere sig selv 2 er ikke så svært med et digitalt kamera. b. [PRO 2 at fotografere sig selv 2 ] er ikke så svært med et digitalt kamera. Det er ønskværdigt at kunne insistere på at sig selv skal have en antecedent, fordi det ellers ville være svært at forklare hvorfor sig selv ikke kan undvære en antecedent i følgende: (15) * Vi fotograferede sig selv. Det er klart at sig selv ikke kan have vi som antecedent her (deres morfologiske træk er ikke kompatible), men hvis sig selv kan undvære en antecedent i (14)a, hvorfor kan det så ikke undvære en antecedent i (15)? Mit svar er at sig selv heller ikke kan undvære en antecedent i (14)a, idet (14)a bør analyseres som (14)b. Så kunne man måske spørge hvorfor der ikke bare kan stå et usynligt PRO lige foran eller lige efter vi i (15), men hertil er svaret at jeg kun argumenterer for er at infinitivsætninger uden synligt subjekt alligevel har et subjekt (PRO), og absolut ikke for at man kan indsætte PRO hvor man måtte have lyst. Hermed er vi klar til at sammenligne de to konstruktioner i forskellige sammenhænge, og se om de to analyser givet ovenfor kan kaste lys over sådanne data. 4. Forskelle mellem de to konstruktioner 4.1 Ekspletivt der Det ekspletive der kan ikke være objekt, og derfor kan et sådant der kun forekomme i ECMkonstruktionen (hvor hele infinitivsætningen er objektet for det overordnede verbum se) og ikke i object control-konstruktionen, hvor der faktisk ville være objekt. (16) De så der stå "banegård center" på den sydvendte mur. ECM (17) a. * De forbød der at stå "banegård center" på den sydvendte mur. OBJ CONTR b. * De tillod der at stå "banegård center" på den sydvendte mur. c. * De tvang der til at stå "banegård center" på den sydvendte mur. d. * De overtalte der til at stå "banegård center" på den sydvendte mur. e. * De bad der (om at) stå "banegård center" på den sydvendte mur. En sådan forklaring kræver således en analyse som den jeg foreslår her, hvor det indlejrede subjekt i ECM-konstruktionen IKKE også er objekt for det overordnede verbum. (For mere om ekspletivt der fra et generativt synspunkt, se kap. 6 og 7 i Vikner 1995). Vikner: Subjekt og objekt på samme tid?, , p. 6 of 12

7 4.2 Idiomatiske vendinger Det det som går over stok og sten i (18) og (19) opfylder ikke betingelserne for at være objekt for et sanseverbum -- man kan nemlig ikke se eller mærke det). Det samme det opfylder heller ikke betingelserne for at være objekt for verber som forbyde, tillade eller tvinge -- det er nemlig kun entiteter med en form for forstand som man kan forbyde, tillade eller tvinge til at gøre noget. Selv om det det vi snakker om her, ikke kan være objekt for mærke, kan det alligevel forekomme i ECM-konstruktionen, (18). Til gengæld er det ikke muligt i object control-konstruktionen, (19). (18) De mærkede det gå over stok og sten. ECM (19) a. * De forbød det at gå over stok og sten. OBJECT CONTROL b. * De tillod det at gå over stok og sten. c. * De tvang det til at gå over stok og sten. d. * De overtalte det til at gå over stok og sten. e. * De bad det (om at) gå over stok og sten. Det er fordi det i ECM-konstruktionen er hele infinitivsætningen der er objekt for det overordnede verbum mærke, hvorimod det i object control-konstruktionen faktisk er det, der ville være objekt. En sådan forklaring kræver således en analyse som den jeg foreslår her, hvor det indlejrede subjekt i ECM-konstruktionen IKKE også er objekt for det overordnede verbum. 4.3 Vejr-udtryk Vejr-udtryk som det tordner, (20) og (21), er i en vis forstand parallelle til idiomatiske udtryk det gik over stok og sten i (18) og (19). Det det som kan tordne i (20) og (21) opfylder nemlig hverken betingelserne for at være objekt for et sanseverbum (man kan nemlig ikke se eller høre det) eller betingelserne for at være objekt for verber som forbyde, tillade eller tvinge (det er nemlig kun entiteter med en form for forstand som man kan forbyde, tillade eller tvinge til at gøre noget). Selv om det det vi snakker om her, ikke kan være objekt for høre, kan det alligevel forekomme i ECM-konstruktionen, (20). Til gengæld er det ikke muligt i object control-konstruktionen, (21). (20) De hørte det tordne hele natten. ECM (21) a. * De forbød det at tordne hele natten. OBJECT CONTROL b. * De tillod det at tordne hele natten. c. * De tvang det til at tordne hele natten. d. * De overtalte det til at tordne hele natten. e. * De bad det (om at) tordne hele natten. Det er fordi det i ECM-konstruktionen er hele infinitivsætningen der er objekt for det overordnede verbum mærke, hvorimod det i object control-konstruktionen faktisk er det, der ville være objekt. En sådan forklaring kræver således en analyse som den jeg foreslår her, hvor det indlejrede subjekt i ECM-konstruktionen IKKE også er objekt for det overordnede verbum. Vikner: Subjekt og objekt på samme tid?, , p. 7 of 12

8 4.4 Mådesadverbialer En anden forskel mellem de to konstruktioner i den analyse jeg foreslår her, er placeringen af starten på den indlejrede sætning. Det kan man blandt andet se når man anbringer et adverbial der modificerer hovedsætningens VP. Et sådant adverbial kan ikke anbringes efter Henrik i ECM-konstruktionen, (22), men det kan godt anbringes efter Henrik i object control-konstruktionen, (23). (22) * De så Henrik med egne øjne reparere bilen. ECM (23) a. De forbød Henrik på det bestemteste at reparere bilen. OBJECT CONTROL b. De tillod Henrik meget venligt at reparere bilen. c. De tvang Henrik brutalt til at reparere bilen. d. De overtalte Henrik let til at reparere bilen. e. De bad Henrik høfligt (om at) reparere bilen. I ECM-konstruktionen er det hele den indlejrede sætning der er objekt for det overordnede verbum se, og fordi Henrik dermed står inden i den indlejrede sætning, gør adverbialet det også. Idet et sådant adverbial kun kan modificere en VP i den sætning det står i, fører det til fortolkningsproblemer fordi med egne øjne kun kan dårligt modificere reparere bilen. I object control-konstruktionen står Henrik derimod ikke i den indlejrede sætning, og derfor behøver adverbialet heller ikke at gøre det, hvilket igen betyder at vi kan fortolke adverbialerne som modifikatorer af hovedsætningens VP, og det giver meget mere mening end hvis de var modifikatorer af den indlejrede sætnings VP, dvs. af reparere bilen. En sådan forklaring kræver igen en analyse som den jeg foreslår her, hvor det indlejrede subjekt i ECM-konstruktionen IKKE også er objekt for det overordnede verbum. (Argumentet er hentet hos Bailyn 2004:3). 4.5 Substitution med det I ECM-konstruktionen udgør Ole reparere bilen den indlejrede sætning (og dermed objektet for det overordnede verbum se), og derfor er substitution med det mulig, (24). I object control-konstruktionen udgør Ole (til) at reparere bilen (for mig: Ole (til) PRO at reparere bilen) muligvis ikke en konstituent, og derfor er substitution med det umulig, (25). (24) De så Ole reparere bilen, og det så jeg også ECM (25) a. * De forbød Ole at reparere bilen, og det forbød jeg også OBJECT CONTROL b. * De tillod Ole at reparere bilen, og det tillod jeg også c. * De tvang Ole til at reparere bilen, og det tvang jeg også (til) d. * De overtalte Ole til at reparere bilen, og det overtalte jeg også (til) En sådan forklaring kræver igen en analyse som den jeg foreslår her, hvor det indlejrede subjekt i ECM-konstruktionen IKKE også er objekt for det overordnede verbum. Vikner: Subjekt og objekt på samme tid?, , p. 8 of 12

9 I object control-konstruktionen udgør at reparere bilen (for mig: PRO at reparere bilen) den indlejrede sætning (og dermed objektet for det overordnede verbum se), og derfor er substitution med det mulig, (27). Til gengæld udgør reparere bilen ikke den indlejrede sætning i ECM-konstruktionen, og her er substitution med det umulig, (26). (26) * De så Ole reparere bilen, og det så jeg ham også ECM (27) a. De forbød Ole at reparere bilen, og det forbød jeg ham også OBJ CONTROL b. De tillod Ole at reparere bilen, og det tillod jeg ham også c. De tvang Ole til at reparere bilen, og det tvang jeg ham også til d. De overtalte Ole til at reparere bilen, og det overtalte jeg ham også til (Det forklarer desværre ikke hvorfor substitution med det er umulig i (26), når nu det ellers godt kan substituere en infiniv-vp, fx. Ole vil reparere bilen, og det vil jeg også). 4.6 Semantiske forskelle mellem den aktive og den passive version af infinitivsætningen I ECM-konstruktionen udgør hele den indlejrede sætning objektet for det overordnede verbum se, og derfor er forskellen mellem den aktive a-version (med Ole som subjekt) og den passive b-version (med Henrik som subjekt). I begge tilfælde er det den indlejrede sætning beskriver, der bliver set, (28). I object control-konstruktionen på den anden side er det Ole der er objekt for det overordnede verbum i a-versionen, mens det er Henrik der er objekt i b-versionen, og det gør en stor forskel. De to versioner betyder derfor to forskellige ting i (29)-(32). (28) a. De så Ole fotografere Henrik. ECM b. De så Henrik blive fotograferet af Ole. (29) a. De forbød Ole at fotografere Henrik. OBJECT CONTROL b. De forbød Henrik at blive fotograferet af Ole. (30) a. De tillod Ole at fotografere Henrik. b. De tillod Henrik at blive fotograferet af Ole. (31) a. De tvang Ole til at fotografere Henrik. b. De tvang Henrik til at blive fotograferet af Ole. (32) a. De overtalte Ole at fotografere Henrik. b. De overtalte Henrik at blive fotograferet af Ole. En sådan forklaring kræver igen en analyse som den jeg foreslår her, hvor det indlejrede subjekt i ECM-konstruktionen (Ole/Henrik) IKKE også er objekt for det overordnede verbum, i modsætning til object control-konstruktionen hvor Ole/Henrik netop er objekt for det overordnede verbum. (Argumentet er hentet hos Huddleston & Pullum 2002:1202). Vikner: Subjekt og objekt på samme tid?, , p. 9 of 12

10 5. Konklusion Jeg er altså uenig ikke blot med Mikkelsen (1911:109, 39), men også med Diderichsen (1946:217, 86) og med Hansen & Heltoft (2011:1419), når de siger at hende i (33)a både er objekt for se og subjekt for reparere: (33) a. De så hende reparere bilen b. De forbød hende at reparere bilen Jeg har argumenteret for at objektet for se i (33)a er hele den indlejrede sætning hende reparere bilen, og for at hende i (33)a udelukkende er subjekt for reparere, som i (34)a. (34) a. De så [[hende ] reparere bilen] EXCEPTIONAL CASE MARKING b. De forbød [hende 1 ] [PRO 1 at reparere bilen] OBJECT CONTROL Jeg har også argumenteret for at objektet for forbyde i (33)b derimod faktisk kun er hende, og for at subjektet for reparere i (33)b er et usynligt element PRO, som er koindexeret med og dermed koreferent med hende, som illustreret i (34)b. Jeg mener som sagt ikke at der er noget skummelt ved at indføre et usynligt element, når der ellers er evidens for dets eksistens, selvom det er usynligt (ligesom med sorte huller i astronomien eller med quarks i atomfysikken). Jeg anførte her to forhold som jeg mener udgør evidens af denne type. Endelig har jeg prøvet at vise at hvis man antager den grundlæggende forskel mellem de to konstruktioner at hende er objekt for det overordnede verbum i (33)b/(34)b, og ikke i (33)a/(34)a, så kan man forklare en række interessante forskelle mellem de to konstruktioner hvad angår ekspletivt der (afsnit 4.1), idiomatiske vendinger (4.2), vejr-udtryk (4.3), mådesadverbialer (4.4), substitution med det (4.5) og endelig visse semantiske forskelle mellem den aktive og den passive version af infinitivsætningen (4.6). Appendix Hos Hansen & Heltoft 2011:1419 hedder det som sagt (35)a.i De så [hende ] [ reparere bilen] O':S'' se = TRIVALENT, p. 126 (?) a.ii De så [[hende ] reparere bilen] O':S'' se = DIVALENT, p b.i De forbød [hende ] [at reparere bilen] O':S'' forbyde = TRIVALENT, p b.ii [[hende ] at reparere bilen] "SUPPLERENDE TEGNING" hvor O':S'' betyder at det overordnede verbums udtryksobjekt er lig med det underordnede verbums indholdssubjekt (uanset om det overordnede verbums udtryksobjekt er et argument for matrixverbet, som ved bede, eller ej, som ved lade, p. 1419) Denne oplysning ("konstruktionskoefficienten") er noget der skal oplyses udover selve strukturen, nøjagtig ligesom min koindeksering mellem subjekt og indlejret subjekt ved love, (11)b, eller mellem objekt og indlejret subjekt ved forbyde, (11)a. Både for Hansen & Heltoft (2011) for mig er denne type oplysning en del af leksikonposten for love/forbyde. Vikner: Subjekt og objekt på samme tid?, , p. 10 of 12

11 Forskellen er at for mig er der kun disse to muligheder: Det verbum der styrer en infinitiv med usynligt subjekt, siger også hvor dette usynlige subjekts reference skal komme fra, nemlig fra verbets eget objekt, som ved forbyde, eller subjekt, som ved love. (Der er faktisk en tredje mulighed, nemlig at der ikke står noget om referencen i nogen af de relevante leksikonposter, og så får vi "arbitrær" reference, som ved PRO i (14).) For H&H derimod må der være 16 kombinatoriske muligheder (på hver side af kolon kan der stå fire ting, S', S'', O' eller O''): S':S' (trivielt) Hun reparerede bilen O':S' UMULIGT * S':O' passivering Bilen blev repareret ergative verber Grenen knækkede O':O' (trivielt) Hun reparerede bilen S':S'' O':S'' S':O'' O':O'' raising subject control ECM object control raising efter passivering raising efter ergative verber subject control efter passivering subject control efter ergative verber ECM efter passivering ECM efter ergative verber object control efter passivering object control efter ergative verber Hun så ud til [ at reparere bilen] Hun lovede mig [ at reparere bilen] Jeg så [hende reparere bilen] Jeg overtalte hende til [ at reparere bilen] Bilen så ud til [ at blive repareret ] Grenen så ud til [ at knække ] Han lovede [ at blive undersøgt ] Han lovede [ at flytte ] Jeg så [bilen blive repareret ] Jeg så [grenen knække ] Jeg overtalte ham til [ at blive undersøgt] Jeg overtalte ham til [ at flytte ] S'':S' UMULIGT * O'':S' UMULIGT * S'':O' UMULIGT * O'':O' UMULIGT * S'':S'' (trivielt) Jeg ved at hun reparerede bilen O'':S'' UMULIGT * S'':O'' passivering/ergative verber Jeg så at bilen blev repareret O'':O'' (trivielt) Jeg ved at hun reparerede bilen Her har jeg et bud på hvad der kendetegner alle de umulige kombinationer, nemlig at Indholdsleddet må ikke stå højere i strukturen træet end udtryksleddet. Fromuleret mere præcist men også mere teknisk: Udtryksleddet skal c-kommandere indholdsleddet. Der er mange referencer for begrebet c-kommando, men for en indføring af begrebet og dets anvendelse på danske eksempler, se Vikner (2011), and also (2005) and (1985). Vikner: Subjekt og objekt på samme tid?, , p. 11 of 12

12 Bibliografi Bailyn, John F.: 2004, "Control, ECM and other Topics". Hand-out from the course Knowing Generative Syntax given at the University of Novi Sad, < Bjerre, Tavs, Eva Engels, Henrik Jørgensen & Sten Vikner: 2008, "Points of convergence between functional and formal approaches to syntactic analysis" in Working Papers in Scandinavian Syntax 82, < Christensen, Ken Ramshøj & Sten Vikner: 2004, "Theories of (Long-Distance) Dependencies". Hand-out from talk given at the Workshop on Comparative and Theoretical Syntax: When and why do constituents move?", University of Aarhus, December 14-16, < /handouts/christensen-vikner-ho-2004-dependencies.pdf> Diderichsen, Paul: 1946, Elementær Dansk Grammatik, Gyldendal, Copenhagen. 3rd edition 1962, Reprinted Haegeman, Liliane: 1994, Introduction to Government and Binding Theory, 2nd edition, Blackwell, Oxford. Hansen, Erik & Lars Heltoft: 2011, Grammatik over det Danske Sprog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Copenhagen. Huddleston, Rodney & Geoffrey Pullum: 2002, The Cambridge Grammar of the English Language, Cambridge University Press, Cambridge. Mikkelsen, Kristian: 1911, Dansk Ordföjningslære, Lehmann & Stage, Copenhagen. Reprinted Vikner, Sten: 1985, "Parameters of Binder and of Binding Category in Danish", Working Papers in Scandinavian Syntax 23. < Vikner, Sten: 1987, "Case Assignment Differences Between Danish and Swedish" in Proceedings of the Seventh Biennial Conference of Teachers of Scandinavian Studies in Great Britain and Northern Ireland, Robin Allan & Michael P. Barnes (eds.), pp London: University College London. < Vikner, Sten: 1995, Verb Movement and Expletive Subjects in the Germanic Languages, Oxford University Press, New York. Vikner, Sten: 2005, "Dansk Funktionel Lingvistik - spredte og kritiske bemærkninger". Hand-out from a presentation at the Linguistic Circle of Copenhagen, Sept. 27, < vikn05ho-lingvkr.pdf> Vikner, Sten: 2011, "Trees and Fields and Negative Polarity", Hermes 47. (Thematic issue to mark the retirement of Torben Thrane). < Vikner: Subjekt og objekt på samme tid?, , p. 12 of 12