Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Transkript

1 Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en opgave for politiet, og forvaltningen videregiver alle henvendelser om for høj hastighed til politiet. Politiets ressourcer til hastighedskontrol er dog ikke tilstrækkeligt til at sikre at hastigheden overholdes alle steder. Ud over dialogen med politiet, vurderer forvaltningen alle henvendelser, bl.a. ved at få foretaget trafiktællinger og se på uheldsstatistikken. Allerød Kommune indfører fra 2015 brug af en mobil fartviser, som placeres på udvalgte strækninger, hvor der vurderes at være behov for det. En fartviser, er et billigt alternativ til etablering af bump. Erfaringer viser, at en fartviser sænker hastigheden 6-9 km/t., og at hastighedsnedsættelsen også gælder efter passage af fartviseren. I samarbejde med politiet planlægges en turnusordning for placering af fartviseren. På de veje, hvor der fortsat er et problem med høj hastighed, kan etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger. På private fællesveje skal borgerne selv betale for hastighedsdæmpende foranstaltninger. Kommunen er vejmyndighed og skal derfor godkende projektet. Henvendelser om hastighed på offentlige veje prioriteres i forhold til nedenstående retningslinjer. Offentlige veje Større trafikprojekter herunder stiprojekter prioriteres i Allerød Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan, som revideres hvert 4. år. Sager om hastighedsdæmpning prioriteres en gang årligt af Teknik- og Planudvalget. Der foretages en prioritering ud fra vejens klassifikation, trafiktal, ulykkestal og særlige forhold vedrørende vejens brug f.eks. faciliteter for bløde trafikanter og anvendelse som f.eks. skolevej. Kommunen prioriterer de steder, hvor de trafikale problemer, ud fra en samlet vurdering af ovennævnte parametre, vurderes at være størst. På mindre boligveje, uden gennemkørende trafik, prioriteres som udgangspunkt ikke hastighedsdæmpende foranstaltninger. Hvis beboerne på en vej selv ønsker at finansiere hastighedsdæmpende foranstaltninger er dette en mulighed. Vejklassificering og hastighedsdæmpning Kommunens veje er opdelt i følgende kategorier: Overordnede trafikveje, trafikveje, fordelingsveje og lokalveje. Vejenes klassificering kan ses i kommuneplanen her. Overordnede trafikveje og trafikveje: De overordnede trafikveje er: Kongevejen, Nymøllevej, Sandholmgårdsvej, Slangerupvej og Hillerødvej. Trafikveje er: Amtsvej, Banevang, Frederiksborgvej, Sortemosevej, Rådhusvej, Kollerødvej, Kærhøjgårdsvej 1

2 og Lyngevej. Disse veje betjener den gennemkørende trafik gennem kommunen samt trafikken mellem bysamfund og bydele. På disse veje er hastighedsgrænsen I byzonen 50 km/t, for at sikre en god fremkommelighed for motorkøretøjerne. I landzonen er hastighedsgrænsen 80 km/t, dog med en lavere lokal hastighedsgrænse på kortere strækninger, hvor vejens udformning nødvendiggør dette. På de overordnede trafikveje og trafikveje etableres som udgangspunkt ikke hastighedsdæmpende foranstaltninger. Undtagelsen kan være ved byporte eller ved særligt uheldsplagede strækninger. Her kan f.eks. etableres hævede flader, forsætninger og i sjældne tilfælde bump. På trafikvejene kører ofte busser i rute. Hastighedsdæmpende foranstaltninger skal altid være udformet så de er acceptable for bustrafikken. Fordelingsveje Fordelingsvejene fordeler trafikken fra trafikvejene til lokalområderne. På fordelingsvejene i byzonen kan der lokalt fastsættes en hastighedsgrænse på km/t, hvor der f.eks. er mange lette trafikanter. I landzonen er hastighedsgrænsen som udgangspunkt 80 km/t, men der kan lokalt forekomme hastighedsgrænser på km/t., f.eks. på strækninger med skarpe sving og gennem områder med tættere bebyggelse, der ikke har byzonestatus. I særlige tilfælde kan hastighedsgrænsen komme helt ned på km/t. Hastighedsdæmpning på fordelingsvejene kan være af følgende typer: Forsætninger, hævede flader, og indsnævring af kørespor. Bump anvendes i særlige tilfælde. 2-1 vej kan også i særlige tilfælde være en mulighed, afhængigt af bl.a. trafikmængderne på vejen og oversigtsforholdene. På fordelingsveje kører ofte busser i rute. Hastighedsdæmpende foranstaltninger skal altid være udformet så de er acceptable for bustrafikken. Figur 1: Bump på Røglevej 2

3 Lokalveje Lokalvejene betjener trafikken i lokalområderne. Disse veje friholdes for gennemkørende trafik. På lokalveje skal trafikken forløbe på de lette trafikanters præmisser, hvilket vil sige med passende lav hastighed. I byzonen er det typisk km/t, lokalt 30 km/t. Lokalveje i landzone har en hastighedsgrænse på 80 km/t, lokalt kan hastighedsgrænsen være på km/t, eventuelt suppleret med hastighedsdæmpende foranstaltninger. Hastighedsdæmpning på lokalveje kan være: bump, hævede flader, forsætninger, indsnævringer og 2-1 veje. Borgerfinansiering af hastighedsdæmpende tiltag på offentlige veje Egenfinansiering af hastighedsdæmpende foranstaltninger er en mulighed, som kan anvendes på veje, hvor kommunen ikke prioriterer hastighedsdæmpende foranstaltninger. Typisk minde boligveje, som ikke har gennemkørende trafik. På nedenstående kort ses et eksempel på prioriteringen af vejene i et område. De større veje, som er markeret med blåt er fordelingsveje eller trafikveje. De mindre veje markeret med rødt, er boligveje uden gennemkørende trafik, hvor kommunen ikke prioriterer hastighedsdæmpning. Veje med turkis markering er private fællesveje. 3

4 Ansøgning om hastighedsdæmpende foranstaltninger Ved ønske om egenfinansierede hastighedsdæmpende foranstaltninger anbefaler vi, at I i første omgang henvender jer til kommunen for en indledende snak, evt. møde om muligheden for at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger på jeres vej. Hernæst indsender I en ansøgning til kommunen Teknik og Drift Veje. En projektansøgning skal indeholde følgende: Dokumentation for, at et flertal af vejens beboere bakker op om projektet. En beskrivelse af hvilken type hastighedsdæmpning I vil etablere. Tegning med udformning og placering af fartdæmpere ilte og afmærkningsplan, hvor det angives hvilke skilte der opsættes, og hvor de skal placeres. Belysningsplan. Hvis fartdæmpere ikke placeres, hvor der er belysning i forvejen, skal der etableres belysning eller reflekser. Projekter skal endvidere opfylde følgende: Projektet må ikke stride mod gældende planlægning. Projektet må ikke forøge de kommunale driftsomkostninger i væsentligt omfang. For eksempel må projektet ikke medføre behov for at anvende andet fejnings- eller snerydningsmateriel, end der i forvejen anvendes på stedet eller nye, ikke-kendte vedligeholdelsesmetoder. Afledte driftsomkostninger vil indgå i vurderingen af projektet. Kommunen Teknik og Drift- Veje samt politiet skal godkende projektet. Kontaktpersonen står herefter for at skaffe finansieringen af projektet. Betalingen af det samlede beløb sker forud ved indbetaling på bankkonto til kommunen. Anlægsarbejdet varetages af Allerød Kommune efter de normale forskrifter for offentlig bygge- og anlægsvirksomhed (vejarbejder). Typer af fartdæmpere Fartdæmpere skal følge Allerød Kommunes designmanual for fartdæmpere (under udarbejdelse). Blomsterkummer og lignende løse anordninger accepteres, pga. trafiksikkerhedsmæssige forhold, ikke som fartdæmpere i Allerød kommune. Inspiration og vejledning til udformning af hastighedsdæmpning kan findes i Vejdirektoratets Håndbog om fartdæmpere. For bump er der regler for bumpenes udformning samt placering. Bumpene skal være godkendt til den hastighed der er på vejen. Regler for bump findes i Vejdirektoratets Katalog over typegodkendte bump. Drift Driften forbundet med hastighedsdæmpende foranstaltninger på offentlige veje varetages af kommunen. 4

5 Ændringer Efter overtagelse til drift og vedligeholdelse af brugerbetalte hastighedsdæmpende foranstaltninger på offentlig vej, kan Allerød Kommune til enhver tid ændre på den fysiske udformning og placering af foranstaltningerne, såfremt dette vurderes nødvendigt i forhold til ændrede lovkrav, trafiksikkerhed og retningslinjer eller for at skabe en samlet helhed for et område. Kommunen er ikke forpligtet til at betale for fornyelse af fartdæmpende foranstaltninger. Private fællesveje Kommunen er vejmyndighed på de private fællesveje. Det betyder, at alle tiltag på vejen skal godkendes af kommunen. Herudover skal tiltagene godkendes af Nordsjællands Politi. Der er forskel på om vejen ligger i byzone eller landzone. I alle tilfælde er det en god ide at kontakte kommunen før I sender en egentlig ansøgning. Hastighedsdæmpende foranstaltninger på private fællesveje i byzone Hvis vejen ligger i byzone, skal grundejerne sende en ansøgning til Allerød Kommune, som beskriver projektet. Projektansøgningen skal følge retningslinjerne angivet ovenfor under borgerfinansierede hastighedsdæmpende foranstaltninger. Hvis kommunen kan godkende projektet sendes det videre til godkendelse hos politiet. Når kommunen giver tilladelse til at foretage trafikregulering på de private fælleveje, er der alene tale om en offentligretlig tilladelse. Det vil sige, at kommunen har vurderet, at almene offentligretlige hensyn ikke er til hinder for trafikreguleringen. Ud over kommunens tilladelse, er de berørte grundejeres tilladelse en forudsætning for behandlingen af ansøgningen. Denne skal I selv søge. Kommunen kan ikke tage stilling til den privatretlige tilladelse. Vi opfordrer til, at alle berørte grundejeres tilladelse indhentes, før I søger om tilladelse hos kommunen. Det er altid de tilgrænsende grundejere, der har pligt til at vedligeholde fortov og kørebane ud for deres ejendom og dermed også eventuelle trafikale foranstaltninger, som f.eks. bump og indsnævringer. Dette gælder uanset, hvem der ejer vejen og er fastlagt i privatvejsloven. Hastighedsdæmpende foranstaltninger på private fællesveje i landzone For private fællesveje i landzone er det politiet, der skal godkende hastighedsdæmpende foranstaltninger. 5