Plejeplan for Lille Rørbæk-fredningen

Transkript

1 Plejeplan for Lille Rørbæk-fredningen Udarbejdet af AGLAJA for Frederikssund Kommune 2015

2 Plejeplan for Lille Rørbæk-fredningen Plejeplan udarbejdet af AGLAJA for Frederikssund Kommune, januar 2016 Feltarbejde: Eigil Plöger Tekst: Eigil Plöger Fotos AGLAJA og Frederikssund Kommune AGLAJA v. Eigil Plöger Damvej 16, 4652 Hårlev 4652 Hårlev Forsidefotos: Flere af de meget værdifulde rigkær indenfor fredningen er at typen "knoldkær", der dannes ved kreaturernes afgræsning gennem meget lang tid. Vibefedt er en af de sjældne arter, der vokser i knoldkærene. Denne kødædende plante trives med lavt vegetationsdække og optrædning, så dens frø kan spire.

3 Indhold 1. Planens afgrænsning og arealernes status Afgrænsning Varighed Områdets administrative status Lovgrundlaget for plejeplanen Overordnet beskrivelse af området Naturværdier Naturtyper naturområder Habitatnaturtyper Mulighed og behov for naturpleje Hvad siger Fredningen? Hvad siger Natura 2000-planen? Behovet for naturpleje Plejeplanens overordnede principper Målsætningen Naturtyperne Afgræsning er ønsket Store og sammenhængende folde Hensynet til faunaen Gødning og pesticider Planens konkrete målsætninger og plejeanvisninger Delområde Kort beskrivelse Plejeanvisning Delområde Kort beskrivelse Plejeanvisning Delområde Kort beskrivelse Plejeanvisning Delområde Kort beskrivelse Plejeanvisning Delområde Kort beskrivelse Plejeanvisning Delområde Kort beskrivelse Plejeanvisning Delområde Kort beskrivelse Plejeanvisning Delområde Kort beskrivelse Plejeanvisning Delområde Kort beskrivelse Plejeanvisning Delområde Kort beskrivelse Plejeanvisning

4 6. Referencer Kortbilag Kortbilag Kortbilag Kortbilag

5 1. Planens afgrænsning og arealernes status 1.1 Afgrænsning Planen dækker det fredede område i sin helhed. Det samlede areal er godt 380 ha (se Kortbilag 1). Plejeplanen, der skal dække det fredede areal, retter primært fokus mod de værdifulde naturarealer, der er beliggende kystnært indenfor fredningen. 1.2 Varighed Plejeplanen er gældende for perioden , hvorefter den skal revideres. 1.3 Områdets administrative status Det fredede areal er fredet ved Naturklagenævnets afgørelse af 30. april 1997 (nr ). Den vestlige del er Natura 2000 og udgøres af Habitatområde nr. H120, og Fuglebeskyttelsesområde nr. 105, Roskilde Fjord, der er en del af Natura område nr. 136 af samme navn. Godt 62 ha af det fredede areal er beliggende i Natura 2000-område (se Kortbilag 3). Praktisk taget hele det areal, der er beliggende i Natura 2000 er tillige omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, som indebærer forbud mod tilstandsændringer uden forudgående dispensation (se Kortbilag 3). Store dele af det areal, fredningen afgrænser, er udpeget som SFL-område til natureller grundvand. De godt 62 ha, der er beliggende i Natura 2000-området, er udpeget til forskellige støtteordninger under landdistriktsprogrammet. 1.4 Lovgrundlaget for plejeplanen Habitatdirektivet Danmark har indarbejdet EF-fuglebeskyttelses- og -habitatdirektiverne i en række love, herunder specielt Miljømålsloven med tilhørende bekendtgørelse nr. 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, og specielt naturbeskyttelseslovens 19a til 19h. Ifølge bekendtgørelsens 7 skal der ske en forudgående konsekvensvurdering af planer og projekter, som kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det gælder dog ikke projekter, som er direkte forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning. Egentlig konsekvensvurdering er derfor ikke nødvendig. Pleje (Naturbeskyttelseslovens 52) Denne plejeplan forelægges Fredningsnævnet til godkendelse i medfør af bekendtgørelse nr. 802 af 21. juni 2013 om pleje af fredede arealer og tilsyn. 5

6 Desuden sendes planen til Naturstyrelsen, lodsejerne samt de klageberettigede organisationer efter Naturbeskyttelsesloven. Planen er grundlaget for plejen og træder i stedet for dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 3. Strandbeskyttelse (Naturbeskyttelseslovens 15) Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt i 2001 og tinglyst på ejendommene. Hele kyststrækningen afkaster en 300 meter strandbeskyttelseslinje. Strandbeskyttelseslinjen forbyder ændring af terræn og landskab langs kysterne og administreres i Frederikssund Kommune af Naturstyrelsens centrale enhed. 2. Overordnet beskrivelse af området Lille Rørbæk-fredningen er afgrænset mod vest af en ca. 6 km lang kyststrækning mod Roskilde Fjord, mod nord af den sydlige del af Frederikssund by, mod øst af Lille Rørbæk by og mod syd af Værebro Å, der danner kommunegrænse mod Roskilde Kommune og sommerhusområdet Jyllinge Nordmark. Det kuperede område skråner fra øst ned mod Roskilde Fjord i vest. Strandengene er overvejende brede og givet godt udsyn over fjorden. To mindre beplantninger ved Hammer Bakke og Svaleklint i syd bryder her det frie udsyn. Svaleklint er en regulær stejl kystklint, delvist bevokset med krat mod vandsiden. Området dækker et areal på ca. 380 ha, hvoraf ca. 315 ha udgøres af et bakket morænelandskab med spredt bebyggelse i den nordlige del af fredningen. I den sydlige del af fredningen mellem Lille Rørbæk og kysten findes igen boliger, bortset fra to ældre sommerhuse ved kysten. Hovedparten af det fredede område, der ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, er agerjord. Stedvist findes mindre dyrehold. Der findes mange levende hegn og markveje indenfor fredningsområdet; overvejende beliggende i forbindelse med den stjerneudskiftede landsby Lille Rørbæk Naturværdier Fredningsområdet dækker et område med store naturværdier; primært botaniske. Der findes værdifulde rigkær med flere arter af orkidéer, sjældne halvgræsser og mosser samt generelt en stor rigdom af arter, der er karakteristiske for naturtypen rigkær (se Kortbilag 4). Desuden findes strandenge og overdrev med naturtypekarakteristiske plantearter. Af arter på udpegningsgrundlaget for Habitatområdet er der kortlagt den blot millimeter-store snegl, Skæv vindelsnegl. 6

7 2.2 Naturtyper naturområder Kun en mindre del af planområdet er natur eller ekstensivt drevet. Naturområderne er i det omfang, de er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, beskyttet mod tilstandsændringer, men fx ikke mod naturlig tilgroning. 3-beskyttelsen indebærer, at man eksempelvis ikke må beplante, gødske eller opdyrke et 3-overdrev uden forudgående dispensation fra 3-myndigheden, dvs. kommunen. Fordelingen af 3-arealer indenfor fredningsområdet fremgår af nedenstående Figur 1. Det er den vejledende registrering, der er tilgængelig på Danmarks Miljøportal. I naturen kan flere arealer være omfattet af 3. Det samlede 3-areal udgør ca. 76 ha, hvilket er 20% af det samlede fredede areal. Strandenge udgør med knap 52 ha mere end to tredjedele af det samlede 3-areal Habitatnaturtyper Til brug for udarbejdelse af Natura 2000-planer har staten foretaget kortlægninger af habitatnaturtyper indenfor den del af Natura 2000-området, som er habitatområde. Inddelingen i habitatnaturtyper kan betragtes som en mere nuanceret opdeling af 3- naturtyperne. Tillige er der naturtyper med, som ikke er omfattet af 3. Hovedparten af habitatnaturtyperne er desuden med på udpegningsgrundlaget for Natura området, dvs. de er sammen med dyre- og plantearter årsagen til, at området er Natura 2000-område og har krav på beskyttelse. Indenfor den del af planområdet, der også er Natura 2000-område, er der kortlagt godt 41 ha med i alt 7 forskellige habitatnaturtyper. De kortlagte habitatnaturtyper er vist på Figur 2, hvoraf det fremgår, at habitatnaturtypen strandeng udgør 30 ha og dermed den overvejende del af det samlede areal med habitatnatur. Af de øvrige naturtyper, som er kortlagt, udgør rigkær 6½ ha. For habitatnaturtyperne er der udregnet naturtilstand for arealerne. Udregningerne bygger på et system, der inddeler forekomster af naturtyperne i 5 tilstandsklasser (høj, god, moderat, ringe, dårlig). Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for naturtilstanden på arealet. Af Figur 2 fremgår det, at mere end halvdelen af strandengene har høj naturtilstand, dvs. et karakteristisk artsindhold og god struktur (lavtvoksende og naturlig hydrologi). For rigkærene har ca. en tredjedel høj naturtilstand. 7

8 Areal (ha) Areal (ha) De strandenge og rigkær, der ikke er i høj naturtilstand, er enten i god eller moderat naturtilstand. Det samme er tilfældet for de øvrige habitatnaturtyper. Set over alle habitatnaturtyper er ca. 45 % af det samlede areal i høj naturtilstand Eng Mose Overdrev Strandeng Søer Figur 1: Fordeling af 3-naturtyper i planområdet (vejledende registrering) Høj God Moderat Ringe Dårlig strandvold saltpander strandeng kalrigt sand kalkoverdrev tidvis våd eng rigkær Naturtyper Høj God Moderat Ringe Dårlig Figur 2: Kortlagte habitatnaturtyper indenfor planområdet samt deres naturtilstand. Det indsatte cirkel-diagram viser fordelingen af naturtilstanden på det samlede areal med habitatnatur. 8

9 3. Mulighed og behov for naturpleje 3.1 Hvad siger Fredningen? Naturbeskyttelsesloven beskytter strandenge, rigkær og andre naturtyper mod opdyrkning, gødskning eller på anden måde ændret anvendelse. Men den beskytter ikke naturen mod tilgroning som følge af opgiven drift, ligesom den ikke sikrer at eksisterende naturområder holdes i drift. Behovet for naturpleje og de landskabelige værdier i området var en væsentlig grund til beslutningen om at frede området i sin tid. Fredningens formål er: "at bevare og forbedre de betydelige landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier, der knytter sig til området, samt at sikre offentlighedens ret til færdsel og ophold i området". De generelle bestemmelser tilsiger, at de fredede områder skal bevares i deres nuværende tilstand, medmindre andet er bestemt i fredningen. Vandhuller, diger, gærder, levende hegn og andre småbiotoper må således ikke nedlægges. Frederikssund Kommune, der er fredningsmyndighed, har udarbejdet nærværende plejeplan og er ansvarlig for udførsel af pleje i overensstemmelse med plejeplanen. Plejen kan med hjemmel i Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer, om tilsyn og om indberetninger (BEK nr. 802 af 21/06/2013) udføres på privatejede arealer med fredningsnævnets tilladelse. Konkret om naturpleje siger fredningskendelsen i 11 (citat): "I delområde A har Frederiksborg Amt pligt til at foranstalte pleje med henblik på at sikre bevaring af de sjældne, sårbare og truede plantearter. Amtet kan i den forbindelse foretage afskrabning af overjord til sikring af de værdifulde plantesamfunds spredning. Stk. 2. I området i øvrigt kan amtet iværksætte plejeforanstaltninger, f.eks. ved afgræsning, slåning og rydning af bevoksninger. Pleje skal ske uden udgift for den enkelte ejer og med ejerens samtykke eller i mangel heraf med fredningsnævnets godkendelse. Ejeren har ret til selv at udføre plejen inden for en af amtet fastsat frist. Ved trærydning tilfalder det fældede ejeren, såfremt denne fjerner dette inden en af amtet fastsat frist, og ellers amtet. Ejeren kan ikke stille krav om opskæring, sammenbæring eller kørsel til fast vej. Der henvises til de til enhver tid gældende regler om pleje af fredede områder, for tiden Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 22. juni 1992". Delområde A er stort set identisk med de arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens Hvad siger Natura 2000-planen? Naturplanen for Natura 2000-området (Natura 2000-plan , Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov, Natura 2000-område nr. 136) opstiller konkrete målsæt- 9

10 ninger, der fastsætter de langsigtede mål for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Nogle af disse målsætninger er: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til naturtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose, skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til naturtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose, skal udviklingen i deres naturtilstand være i fremgang, således at der opnås naturtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Arealet med truede og sjældne naturtyper øges. Der gøres en særlig indsats for at øge arealet med naturtyperne kalkoverdrev (orkidélokaliteter) (6210), tørt kalksandsoverdrev (6120), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230) samt for arten eremit. Arealet med rigkær (7230) øges. Hvor de naturgivne forhold gør det muligt sikres sammenhæng mellem forekomsterne. Tilsvarende rummer Natura 2000-handleplanen et indsatsprogram, der afstikker såvel generelle som konkrete retningslinjer. De generelle retningslinjer skal sikre den eksisterende naturtilstand for alle naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Disse retningslinjer siger bl.a.: 1.4. "Der sikres velegnede levesteder for arterne skæv vindelsnegl, stor vandsalamander, eremit, mygblomst og blank seglmos; der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor fragmentering og reduceret antal af levesteder, næringsstoftilførsel, tilgroning og uhensigtsmæssig hydrologi." For små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arealer og naturtyper er der specielt udarbejdet konkrete retningslinjer, der skal forvaltes efter. Retningslinjerne skal efterfølgende konkretiseres i de handleplaner, som stat og kommune skal udarbejde. I denne sammenhæng er især en af de konkrete retningslinjer aktuel (citat): 4.2 "Der sikres udvidelse og om muligt sammenkædning af arealer med naturtyperne kalkoverdrev (6210), tørt kalksandsoverdrev(6120), surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230)." 3.3 Behovet for naturpleje Strandenge, overdrev og rigkær samt mange andre lysåbne naturområder er afhængig af drift til at holde vegetationen lav og begrænse mængden af træer og buske. Det var i gammel tid de dårligste agre eller de fjernest beliggende arealer samt 10

11 egentlige naturarealer, der blev anvendt til afgræsning med husdyr (kreaturer, heste og får). Intensivering og omlægning af landbruget har siden midten af forrige århundrede bevirket, at arealernes anvendelse som græsningsarealer er faldet markant. Malkekvæg og tilhørende ungdyr, der tidligere var på selv de mindste gårde, er stærkt reduceret i antal på landsplan generelt og på Sjælland specielt. Arealernes status kan indenfor fredningen groft inddeles i 4 kategorier efter den nuværende drift: naturlig tilgroning, afgræsning og høslæt, agerjord samt småbiotoper (skove, hegn, fortidsminder mm). Tilgroningsarealer På arealer, der henligger uden drift, sker der tilgroning med urter, buske og træer. Arterne reguleres kun af indbyrdes konkurrence. Tilgroning med træer og buske indebærer, at den lavtvoksende og ofte artsrige vegetation, der er tilpasset kontinuert drift i form af afgræsning eller høslæt, forsvinder som følge af skygge. Også på arealer, der gror til med høje bredbladede urter og græsser (fx. Tagrør), sker der en forarmning af floraen som følge af skygge og ophobning af næringsstoffer (autoeutrofiering). Manglende drift har ført til tilgroning og floristisk forarmning af netop nogle af de rigkær, der i sin tid indgik i baggrunden for at rejse en fredningssag for området. Der er måske ikke tale om store arealer, men naturmæssigt er store værdier gået tabt. Behovet for pleje af disse arealer er stort og åbenlyst. Afgræsnings- og høslætsarealer Hovedparten af naturarealerne indenfor fredningen er i dag afgræssede. Disse arealer har kun i begrænset omfang et plejebehov, idet den nuværende drift er mere eller mindre tilfredsstillende. Afgræssede arealer skal ikke gødskes, men der kan være behov for at regulere græsningstryk, udbindingsperiode eller hvorvidt der må tilskudsfodres. Arealer, hvor der tages hø- eller wrap-slæt er overvejende beliggende udenfor Natura 2000-området. Foretages der ikke samtidig gødskning af arealerne med slæt, er denne driftsmetode meget effektiv til at fjerne næringsstoffer. En ændring af driften til græsning er ønskeligt i de områder, hvor de vil medføre et mere heterogent vegetationsdække og artsrige vegetation. Dette vil typisk være i rigkær, hvor afgræsning i langt højere grad end slæt vil udvikle en værdifuld vegetation og struktur. Agerjord Ca. 70 % af det fredede areal udgøres af agerjord. Dette behandles ikke yderligere i plejeplanen. Småbiotoper I fredningsområdet findes flere ældre beplantninger, fire fortidsminder og mange levende hegn. Disse er sikret gennem fredningens 2. Der er som sådan ikke noget 11

12 plejebehov, men sikring af landskabelige og kulturhistoriske værdier er inddraget i denne plan. 4. Plejeplanens overordnede principper 4.1 Målsætningen Plejeplanens formål er at bevare og forbedre de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier indenfor fredningen. Dette formål er identisk med fredningens formål og i overensstemmelse med såvel Natura 2000-plan som Natura handleplan. Med andre ord skal naturarealer i god tilstand som minimum bevares og gerne opnå bedre tilstand. Der skal ved naturpleje ske genskabelse af tabte naturværdier, hvor de naturgivne forhold muliggør det. Landskabelige og kulturhistoriske værdier plejes dels gennem pleje af naturarealerne, dels gennem selvstændig pleje. Plejeplanen tager udgangspunkt i følgende principper: at kreaturafgræsning er den ønskede plejeform at afgræsning skal ske uden anvendelse af gødskning og tilskudsfodring at store sammenhængende græsningsfolde er ønskeligt Naturtyperne Specielt naturområderne ( 3-naturområderne og habitatnaturtyperne) målsættes som følger: lysåbne terrestriske 3-naturtyper skal være i drift ved afgræsning eller slæt lysåbne habitatnaturtyper skal afgræsses uden gødskning eller tilskudsfodring Afgræsning er ønsket Strandenge, rigkær og overdrev er en kulturbetinget naturtype opstået og vedligeholdt ved afgræsning med husdyr. Hjortegræsning holdt før i tiden dele af disse områder lysåbne. Afgræsning giver et varieret plantedække, der ved rette græsningstryk og periode fortsat rummer skjul og føde til det dyreliv, som også er knyttet til græssede naturområder og er med til at karakterisere dem. Et afgræsset overdrev vil afhængig af græsningstryk og periode altid rumme blomstrende planter, der kan tjene som fourageringsgrundlag for insekterne Optrædning af jordbunden giver spiremuligheder for planter, ligesom flere arter af insekter er begunstiget af et brud i vegetationsdække. Optrædning giver ikke mindst i våde naturtyper mulighed for dannelse af en vigtig struktur: knolde. Knolddannelse i rigkær (knoldkær) er væsentligt mere artsrige end de samme typer af rigkær uden knolddannelse. 12

13 Græssende dyr kan endvidere med deres færden aktivt sprede frø og sporer og bidrage til udviklingen af naturområderne. Gødningen fra de græssende dyr giver livsgrundlaget for den række af organismer, der er knyttet til gødning.. Slåning af naturområder til wrap eller gammeldags hø giver i mange tilfælde et ensartet vegetationsdække, hvor alle planter overskæres i samme højde og på samme tidspunkt. Slåningen begunstiger et mindre antal arter, der tilpasser sig denne driftsform. Ved slåningen fjernes i mange tilfælde skjul og fourageringsgrundlag for faunaen, hvor primært insekterne er sårbare. I traditionelt landbrug tages første slæt inden Sct. Hans, hvilket for en del arter er tidligt i forhold til såvel insekterne som planternes blomstring og frøsætning. Hvis arealerne slås uden, at materialet fjernes, fraføres der ikke næring fra naturområderne, og planterne skal efter slåningen gennemvokse eller etablere sig i et mere eller mindre tykt lag af dødt plantemateriale. Dette bevarer eller udvikler ikke diversiteten i naturområdet Store og sammenhængende folde Af mange grunde er det ønskeligt at have få store og sammenhængende folde. Det giver mulighed for helårsgræsning med et ekstensivt græsningstryk, bedre spredning af frø og kim og et mindre pasningsarbejde for dyreholderne, når dyrene kan gå i længere tid på samme fold. Færre hegn bidrager ligeledes til en landskabelig gevinst og til den frie bevægelse af større pattedyr og mennesker i området Hensynet til faunaen Som beskrevet ovenfor, at det væsentligt, at der tages hensyn til det dyreliv, der findes i områderne. Dvs. der skal vælges plejemetoder og plejetidspunkter, som også tilgodeser dyrelivet. I enkelte områder vil en prioritering være nødvendig. Hensyn i plejen for eksempelvis insektlivet tages bedst ved at holde et ikke for hårdt græsningstryk eller opretholde en vis del af arealerne uslået, når der plejes med slæt Gødning og pesticider Indenfor fredningens "Delområde A" (Kortbilag 2) må der ikke gødskes eller anvendes pesticider. Gødskning og brug af pesticider er på natur- og græsarealer uforeneligt med såvel fredningens formål som Natura 2000-planen, hvorfor det er et af plejeplanens principper, at disse arealer skal drives uden brug af gødning eller pesticider. 13

14 5. Planens konkrete målsætninger og plejeanvisninger Naturområderne er inddelt i delområder, der er vurderet i forhold til fredningens formål og målsætningen i Natura 2000-planen. På denne baggrund er der foretaget en målsætning af delområderne og anvist den pleje, der er biologisk optimal for opfyldelse af plejeplanens målsætning. Forslag til afgræsning og foreløbig foldplacering på arealer, der er målsat som græsningsarealer er ikke i alle tilfælde i overensstemmelse med lodsejerens ønske. Opsætning af hegn og afgræsning er ikke til hinder for opretholdelse af eksisterende stier eller udlægning af nye i overensstemmelse med fredningen. Ligeledes må opsætning af hegn ikke være til hinder for den frie passage langs stranden, som Naturbeskyttelsesloven giver. Den konkrete placering af hegn, herunder placering af passager, klaplåger og led aftales mellem lodsejere og plejemyndigheden i forbindelse med hegnssætningen. Fælles retningslinjer for plejetiltagene ved hegning anvendes naturpæle med tråde afhængig af dyrerace tilskudsfordring (bortset fra mineraltilskud må ikke finde sted ved afgræsning af 3-arealer eller arealer, der samgræsses med 3-arealer ved vintergræsning kan begrænset tilskudsfodring dog foretages efter aftale med kommunen gødskning og pesticider må ikke anvendes på 3-beskyttet natur indenfor Natura 2000-området udenfor Natura 2000-området må det anvendes på 3-områder i hidtidigt (dokumenteret) omfang ved afgræsning er udbindingsperioden normalt 1. maj til 31. oktober, men dette kan afviges afhængigt af vejret. For våde arealer vil udbindingsperioden normalt starte 15. maj eller 1. juni. græsningstrykket sættes på strandengene til ca. 3 ungkreaturer pr. ha (eller svarende til 1 DE). For overdrev, rigkær og øvrige 3-naturtyper sættes græsningstrykket til ca. 2 ungkreaturer pr. ha. Græsningstrykket justeres efter aftale mellem dyreholder, lodsejer og plejemyndighed. forudgående slæt eller afpudsning af græsningsfolde kan finde sted i det omfang, det ikke foregår på arealer, hvor strukturen (knolde eller tuer) ødelægges. Og med mindre andet er nævnt specifikt under plejetiltag for det enkelte delområde. Slåning (slæt eller afpudsning) må kun finde sted efter aftale med plejemyndigheden. 14

15 5.1 Delområde Kort beskrivelse Delområdet er fordelt på 7 matrikler med fire lodsejere og er i planen opdelt i to underområder 1a og 1b (se Kort 1). For begge underområder gælder, at der er tale om en smal (stedvist mindre end 10 meter) forholdsvis tør strandengszone uden drift. På grund af den korte afstand mellem agerjorden og strandengen ses generelt kraftig påvirkning af næringsstoffer fra agerjorden. Tilsvarende ses næringstilførsel og næringsfrigivelse fra opskyllet tang fra fjorden. Delområde 1a er en 1330-strandeng (habitatnaturtype 1330, strandeng) i dårlig naturtilstand. Delområde 1b rummer - på nær den nordlige del beliggende på matrikel 5i Oppe Sundby strandeng i moderat naturtilstand. Den nordlige del er et relativt tørt "strandengsruderat". Hele delområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som strandeng. Der foregår ikke drift i form af græsning eller høslæt indenfor delområde 1. Vegetationen er præget af højtvoksende næringselskende arter som Tagrør, arter af Mælde, Gærde-Snerle, Stor-Nælde, Ager-Tidsel, Strand-Svingel, Almindelig Kvik, Kruset Skræppe mm. Kort 1. Delområde 1 i den nordlige del af fredningen. Med skravering er angivet habitatnaturtype strandeng i hhv. dårlig tilstand (rød) og moderat tilstand (gul). 15

16 5.1.2 Plejeanvisning Arealet henligger i dag i dårlig naturtilstand; primært som følge af manglende drift og et højt næringsniveau, der bl.a. skyldes naturligt belastning fra havet. Delområdet målsættes til bedre naturtilstand, hvilket søges opnået ved slæt. Høslæt eller wrapslæt foretages mindst en gang årligt på de arealer, der er strandeng. Hvis der er enighed mellem lodsejer(e) og plejemyndighed, er plejeplanen ikke til hinder for, at der etableres græsning på dele af strandengene og bagvedliggende arealer, der i dag er agerjord 16

17 5.2 Delområde Kort beskrivelse Delområde 2 er meget varieret med hensyn til naturindhold. Delområdet, der er afgræsset af heste, er i sin helhed omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og er for den langt overvejende del desuden habitatnatur, se Kort 2. Ikke mindre end fire habitatnaturtyper er kortlagt i delområdet: 1310, enårig strandengsvegetation 1330, strandeng 6210, kalkoverdrev 7230, rigkær Enårig strandengsvegetation udgør et lille areal centralt på strandengen. Det er normalt meget tæt afgræsset og periodevist vanddækket (se Foto 1). Vegetationen domineres af enårige arter, der trives på udtørrende bund (Kveller, Strandgåsefod, Stilk-Mælde, Spyd-Mælde, Vingefrøet Hindeknæ og Kødet Hindeknæ). Naturtilstanden er høj i kraft af den lavtvoksende vegetation og det karakteristiske artsindhold. Foto 1. Tætgræsset strandeng med enårig vegetation i delområde 2. Strandengen er overvejende afgræsset; nogle år dog ekstensivt og med tendens til tilgroning i den sydlige ende. Der ses stedvis overgang med fersk eng eller rigkær. Topografien og fugtigheden er varierende. Naturtilstanden på strandengen i delområdet er god i kraft af afgræsning og karakteristisk strandengsvegetation med Strand- Vejbred, Strand-Trehage, Jordbær-Kløver, Fjernakset-Star, Sylt-Star, Strand-Kogleaks, Strand-Annelgræs, Vingefrøet Hindeknæ, Strand-Asters mm. 17

18 Kalkoverdrev er kortlagt som 3 mindre forekomster, der ligger som "øer" i strandeng eller rigkær. Det største overdrevsareal mod nord rummer en lang række karakteristiske arter for 6210-kalkoverdrev, såsom Hulkravet Kodriver, Lav Tidsel, Due-Skabiose, Stor Knopurt, Bugtet Kløver, Mark-Krageklo, Knoldet Mjødurt og Dunet Vejbred. Naturtilstanden er moderat; primært fordi der ikke findes de store sjældenheder på overdrevene. Delområdet er mod land og i den sydlige del under indflydelse af ferskt vand. Dette betyder, at der opstår mosaik-vegetation med salttålende arter fra strandeng og en række arter fra fersk eng. Hvor vandet er rigt på calcium-ioner (kalk) er der opstået habitatnaturtype rigkær (7230-rigkær). Dette er tilfældet i den nordlige ende ("Kølholmkæret", se Kortbilag 3) og mod syd ("Jonas Grund kæret"), hvor rigkæret ligger i sammenhæng med 7230-rigkær i delområde 3 syd for. Især i dette rigkær og omgivende strandeng har driften i nogle år været manglende, og området har fremstået som våd, tagrørsdomineret rørsump/strandrørsump. Andre år har rigkæret været ekstremt hårdt afgræsset og optrådt rigkærene rummer - udover en række arter fra strandengen - mange rigkærsarter; herunder Butblomstret Siv, Seline, Tormentil, Maj-Gøgeurt, Almindelig Star, Blågrøn Star, Top-Star mm. Kort 2. Delområde 2 i den nordlige del af fredningen. Med skravering er angivet forskellige habitatnaturtyper i moderat tilstand (gul), god tilstand (grøn) og høj tilstand turkis). 18

19 5.2.2 Plejeanvisning Afgræsningen af delområdet er ikke optimal, idet græsningstrykket flere steder er for hårdt med overgræsning og udvikling af jordfolde til følge. Som nævnt er afgræsningen nogle år eller på dele af området for ekstensiv, således at periodevis tilgroning finder sted. Delområdet målsættes til afgræsset habitatnatur i høj eller god naturtilstand. Græsningstrykket skal set over området som helhed være hårdt, men overgræsning må ikke forekomme. I praksis opretholdes maksimalt to folde, hvoraf den nordlige med fordel kan afgræsses af heste, mens den sydlige mere optimalt afgræsses af kreaturer. Delområdet opdeles vinkelret på kysten og umiddelbart syd for den lille lund, der findes centralt i området. Ønskes der jordfolde i tilknytning til hesteholdet mod nord, skal disse udenfor 3-natur og habitatnatur. Ønskes den sydlige fold fortsat afgræsset med heste, skal græsningstrykket være konstant og optrædning bør undgås. Afgræsning (med heste eller kreaturer) vil pga. områdets fugtighed normalt kunne finde sted i højsommermånederne juli - august (september). 19

20 5.3 Delområde Kort beskrivelse Delområde 3 er i sin helhed godt 5 ha og er fordelt på 2 matrikelnumre (33a Oppe Sundby mod nord og 14b oppe Sundby mod syd). Delområdet, der er afgræsset af kreaturer, er omfattet af 3 og ca. 2/3 er habitatnatur 1330-strandeng eller 7230-rigkær. Sidstnævnte habitatnaturtyper findes som amøbeformede forekomster mod nord ("Jonas Grund Kæret") og mod syd ("Marbæk rende Kæret"). På begge matrikler findes landværts en stribe beskyttet 3-strandeng, der ikke er kortlagt som habitatnatur (se Kort 3). Naturtilstanden i delområdet er god i kraft af en god struktur (passende tæt græsning og naturlig hydrologi) samt forekomst af sjældne og naturtype-karakteristiske arter i såvel 1330-strandengen som 7230-rigkærene. I det artsrige rigkær mod nord ("Jonas Grund Kæret", se Kortbilag 4) findes bl.a. Maj-Gøgeurt, Lancetbladet Høgeurt, Vibefedt, Tvebo Baldrian, Vild Hør, Djævelsbid, Blåtop, Hjertegræs, Næb-Star, Top- Star, Krognæb-Star, Hirse-Star, Blågrøn Star og Butblomstret Siv. Kort 3. Delområde 3 rummer strandeng og rigkær i god naturtilstand (skraveret grønt). 20

21 5.3.2 Plejeanvisning Delområdet målsættes til fortsat afgræsning med kreaturer. Forekommende habitatnaturtyper skal opretholdes i god naturtilstand og om muligt i planperioden opnå høj naturtilstand. Der kan etableres en mindre delfold på matrikel 33a Oppe Sundby, såfremt dette ønskes fra ejers side. Naturmæssigt er det ikke optimalt, men plejeplanen er ikke til hinder herfor. Det er under alle omstændigheder ønskeligt, at den sydlige del af delområde 2 slås sammen med/indgår i kreaturafgræsning i delområde 3, som nævnt på side 19 i forrige afsnit. Foto 2. Botanisk værdifuldt knoldkær (sydlige del af Jonas Grund Kæret) udviklet i delområde 3 set mod syd. Mellem de afgræssede knolde ses strå af Butblomstret Siv. 21

22 5.4 Delområde Kort beskrivelse Delområde 4 udgøres af godt 9 ha strandeng og rigkær fordelt på to matrikler med een ejer. Det er i sin helhed afgræsset af kreaturer med et p.t. passende græsningstryk. Strandengen er generelt ret bred, ca. 150 meter, og rummer en ferskvandspåvirket zone parallelt med kysten. Her er der udviklet et meget værdifuldt 7230-rigkær, der blev beskrevet af Hovedstadsrådet i starten af 1980-erne som "Kær ved Gyldenstrand" (se Kortbilag 4). Dengang voksede der i det veludviklede knold-kær bl.a. en meget stor bestand af den sjældne orkidé Pukkellæbe og Eng-Ensian samt desuden en lang række sjældenheder og karakteristiske arter for naturtypen rigkær. Bestanden af Pukkellæbe talte gennem 1980erne op mod 75 blomstrende planter og samlet mindst 200 individer. I 2014 er der optalt ca. 10 planter af Pukkellæbe. Naturtilstanden er for begge naturtyper høj i kraft af fin struktur (tilpas afgræsning, udvikling af knoldstruktur i rigkæret og naturlig hydrologi) samt en meget værdifuld vegetation. Fra 7230-rigkæret skal nævnes Pukkellæbe, Sump-Hullæbe, Eng-Troldurt, Leverurt, Engblomme, Lancetbladet Høgeurt og Vibefedt og fra 1330-strandengen Læge-Kokleare, Kveller, Fjernakset-Star, Strand-Asters, Strand-Trehage, Strand- Vejbred, Jordbær-Kløver, Stilk-Mælde mm. Det er arter, der er karakteristiske for de pågældende habitatnaturtyper. Kort 4. Delområde 4 rummer strandeng og rigkær i høj naturtilstand (turkis skravering). Rigkæret er i litteraturen omtalt som "Kær ved Gyldenstrand" og rummede tidligere en stor bestand af Pukkellæbe. 22

23 5.4.2 Plejeanvisning Delområdet målsættes til 1330-strandeng og 7230-rigkær i høj naturtilstand. Naturtilstanden opretholdes ved fortsat afgræsning med kreaturer. Afslåning må ikke finde sted indenfor det kortlagte rigkær eller på arealer i øvrigt med udviklet knoldstruktur. Foto 3. Pukkellæbe er en lille gulgrøn orkidé på cm. Den lugter karakteristisk af honning, når den blomstrer. Dens 2-3 blade sidder ved jorden, og planten er derfor følsom overfor tilgroning af større urter og græsser og skygge fra disse. Pukkellæbe voksede tidligere både i delområde 4 ("Kær ved Gyldenstrand") og delområde 6 ("Svaleklintkæret"), men er ikke set i mange år i det sidstnævnte rigkær. 23

24 5.5 Delområde Kort beskrivelse Delområdet består af 18 ha kreaturafgræsset 3-strandeng, hvoraf de yderste godt 9 ha tillige er kortlagt som 1330-strandeng (se Kort 5). Der er een lodsejer på en matrikel (4d Lille Rørbæk). Den indre del af folden er relativt højtliggende og stedvist med hævet terræn omkring højspændingsledninger strandengen har høj naturtilstand i kraft af tilpas afgræsning, naturlig hydrologi og karakteristisk vegetation med bl.a. Læge-Kokleare, Fjernakset-Star, Sylt-Star, Strand-Asters, Strand-Trehage, Strand-Vejbred, Jordbær-Kløver, Strand-Kogleaks mm Kort 5. Delområde 5 omfatter 1330-strandeng med høj naturtilstand (turkis skravering) samt tørrere 3-strandeng. Hele delområdet er omfattet af Plejeanvisning Delområdet målsættes til 1330-strandeng med høj naturtilstand. Denne opretholdes ved fortsat afgræsning med kreaturer. Afslåning må ikke finde sted på arealer med udviklet knoldstruktur. Arealet af strandeng søges udvidet, hvor det er naturmæssigt muligt. I praksis vil det sige ved at fortsætte afgræsning indenfor det eksisterende 3-område og foretage afslåning af uønskede arter (Stor Nælde, Butbladet Skræppe, Ager-Tidsel mm) eller evt. højtvoksende vegetation sidst på året. 24

25 5.6 Delområde Kort beskrivelse Delområdet er heterogent og består af en række forskellige naturtyper. Det er i sin helhed, på nær 2 skovbevoksede arealer, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det samlede delområde er ca. 23 ha og fordelt på fem forskellige matrikler med fire lodsejere (se Kort 6): Delområde 6a I delområde 6a er der kortlagt 5 forskellige habitatnaturtyper: 1220-strandvold med flerårige planter, god tilstand 1330-strandeng i moderat tilstand 6210-kalkoverdrev i moderat tilstand 7230-rigkær i god tilstand 91E0-elle-/askesump, der ikke er tilstandsvurderet Langs kysten på hele delområde 6 findes en karakteristisk strandvold med sluttet flerårig vegetation. Inden for denne findes bortset fra det tilplantede areal ekstensiv afgræsset eller uafgræsset kalkoverdrev, der i kraft af dårlig struktur og middel botanisk værdi, har moderat naturtilstand. Fra overdrevet er nyligt registreret Lav Tidsel, Due-Scabiose, Mat Potentil, Knoldet Mjødurt, Stor Knopurt, Eng-Havre, Nikkende Limurt mm. En del af overdrevet, ca. midt på delområde 6a, er i dag ekstensivt afgræsset af får. Et 1330-strandengsareal, der findes landværts overdrevet, har også moderat naturtilstand; primært som følge af manglende drift. Strandengen rummer alle de karakteristiske strandengsarter. Mod syd findes et større ferskpåvirket eng-moseområde, der strækker sig ind i delområde 6b. Den ferske natur er for størstedelen kortlagt som 7230-rigkær eller 91E0-elle-/askesump. Rigkæret, der er en del af baggrunden for fredningen, blev bogstaveligt talt opdaget af Hovedstadsrådet i 1981, hvor det var afgræsset og rummede en overordentlig værdifuld vegetation med b.a. Langakset Trådspore, Pukkellæbe, Mygblomst, Salep-Gøgeurt, Bredbladet Kæruld, Sump-Hullæbe,Vibefedt, Eng-Troldurt, Engblomme og en lang række små starer (Tvebo Star, Loppe-Star, Skede-Star, Krognæb-Star mm). Kæret er forsat meget værdifuldt med forekomst af såvel sjældne karplanter som mosser. Men af de ovenfor fremhævede meget sjældne arter findes i dag blot Langakset Trådspore. Periodevis manglende eller for ekstensiv drift er årsagen til, at hovedparten af de meget sjældne arter er forsvundet, og at rigkæret i sin udstrækning er mindsket væsentligt. Dette skyldes, at kæret ved manglende græsning gror til med Rød-El, der i løbet af relativt få år, bortskygger den værdifulde vegetation. Udover bortskygning har tilgroningen med vedplanter den meget uheldige konsekvens, at rigkæret udtørrer pga. træernes store vandforbrug, når de transpirerer. Et voksent træ kan i sommerhalvåret opsuge liter vand i døgnet. Kæret blev i 1982 af Hovedstadsrådet beskrevet som "praktisk taget uden træer", men allerede i statusrapporten af 1989 beskrives problem med manglende eller for 25

26 ekstensiv græsning i både delområde 6a og delområde 6b. En del af rigkæret afgræsses i dag af kreaturer. Mindre dele blev for år siden afslået med le og var forud herfor uafgræsset i en længere årrække efter et ejerskifte. På Figur 3 ses udstrækning af det værdifulde rigkær i 1981, og den nuværende udtræking i delområde 6a og 6b ses på Kort 6. Øst og nordøst for rigkæret findes en kortlagt 91E0 elle-/askesump, der er domineret af Rød-El i forskellige aldre. Ellesumpen er som nævnt opstået ved tilgroning af rigkæret. I begyndelsen af 1950-erne udgjorde bevoksningen blot en smal stribe af givetvis plantede træer langs en mindre grøft, der stadig kan erkendes i dag. Det samlede areal af ellesumpen er i dag ca. 1 ha. Kort 6. Delområde 6 omfatter 3 underområder (a,b,c) med en række kortlagte habitatnaturtyper. Naturtyper med moderat naturtilstand er vist med gul skravering, mens naturområder med god tilstand er vist med grøn skravering, 3-strandeng og 3-eng er vist uden signatur. Delområde 6b I delområde 6b er der kortlagt 5 forskellige habitatnaturtyper: 1220-strandvold med flerårige planter, god tilstand 1330-strandeng i moderat tilstand 6410-tidvis våd eng 7230-rigkær i god tilstand 91E0-elle-/askesump, der ikke er tilstandsvurderet Strandvolden er en forsættelse af den volddannelse, der forløber fra nord mod syd langs kysten i hele delområde 6. 26

27 1330-strandengen findes sydligt i delområdet og består af en overvejende uafgræsset strandrørsump domineret af Tagrør. Mod nord er rørsumpen slået og her fremstår arealet som strandeng. Arealet har moderat naturtilstand, primært pga. dårlig struktur i hovedparten af arealet. I den slåede del er registreret bl.a. Top-Star, Tagrør. Lodden Dueurt, Kær-Svinemælk, Almindelig Mjødurt, Strand-Mælde mm. Hovedparten af delområdet udgøres af naturtypen 7230-rigkær, der naturmæssigt er sammenhængende med rigkæret i delområde 6a. Mod syd er rigkæret i delområde 6b saltpåvirket, og der er gradvis overgang mod den slåede strandeng. Rigkæret er mere eller mindre slået i sin helhed og har god naturtilstand. Her er registreret flere af de samme arter som i delområde 6a, men ikke helt samme artsrigdom. En del af kæret er relativt fastbundet, sommertørt og domineret af græsset Blåtop. Dette areal er registreret som habitatnaturtypen 6410-tidvis våd eng (på kalk). Denne form for habitatnatur er principielt et rigkær, der udtørrer om sommeren. Som tilfældet er i delområde 6a, er rigkærsområdet væsentligt reduceret i sin udbredelse i forhold til tidligere som følge af tilgroning med vedplanter. Rigkæret blev opdaget i sammenhæng med delområde 6a i 1981 og rummede de samme store botaniske værdier. Imidlertid blev der allerede i 1989 nævnt, at der var store problemer med manglende afgræsning og accelererende tilgroning med Rød-El. En væsentlig del af de mest værdifulde partier i rigkæret er i dag forsvundet som følge af denne tilgroning. Foto 4 Forfatteren sidder i rigkæret i delområde 6a under feltarbejde i Bemærk den sparsomme mængde opvækst af Rød-El og at de ældre Rød-El udgør en tynd række, som den bagvedliggende agerjord nemt ses igennem (Foto Peter Leth). 27

28 Figur 3. Skitse over rigkærene i delområde 6a og 6b i Hovedstadsrådets rapport fra Grænsen mellem de to delområder forløber på skitsen nord for område 3a og 3b. Alle delområder beskrives i rapporten fra 1982 som værdifulde ekstremrigkær og tillige at den artsrige vegetation med orkidéer og Engblomme forsætter i den uafgræssede rørsump mod syd. Grænsen mellem rigkæret og skov/krat på Figur 3 er gengivet på Kort 7 som grænsen mellem rydningsarealet og den bevoksning, der lades udrørt. Nordøst for rigkæret findes en kortlagt 91E0-elle-/askesump, der er domineret af Rød- El i forskellige aldre. Ellesumpen udgjorde i starten af 1980erne blot en smal stribe af givetvis plantede træer langs en mindre grøft, der stadig kan erkendes i dag. Det samlede areal af ellesumpen er i dag ca. 1 ha, hvoraf størstedelen anbefales ryddet i denne plejeplan. Delområde 6c I dette lille delområde, der for størstedelen er tilplantet med løvtræer for mange år siden, er den interessante natur knyttet til kysten. Udover den gamle strandvold med flerårig vegetation (1220-strandvold) findes her på den tilgroende kystklint et mindre parti med lysåben vegetation på kalkholdigt sand. Denne vegetationstype, overdrev på kalkholdigt sand, er meget sjælden i Danmark og findes ofte som små fragmenter på kystskrænter, gamle råstofgrave mm. Naturtilstanden er ringe som følge af tilgroning og naturtypens lave botanisk værdi. Her er bl.a. registreret Markarve, Fladstrået Rapgræs, Glat Rottehale, Mark-Bynke, Bidende Stenurt, Bakke- Svingel mm. Skrænten er under tilgroning med vedplanter og habitatnaturtypen er på sigt truet. 28

29 5.6.2 Plejeanvisning Delområdet målsættes til følgende afgræsset strandeng, strandvold og kalkoverdrev i områdets nordlige del (delområde 6a). Naturtilstanden forbedres med kontinuert afgræsning fra moderat til god. afgræsset rigkær, tidvis våd eng og strandeng i delområde 6a og 6b. Naturtilstanden forbedres fra moderat eller god til høj. Arealet af rigkær udvides, således at det opnår en udstrækning svarende til arealet i strandrørsump uden drift i den sydlige del af delområde 6b lysåben kystskrænt i delområde 6c med forekomst af habitatnaturtypen overdrev på kalkrigt sand. Arealet af naturtypen tilstræbes udvidet. Afgræsning Der etableres i delområdet to græsningsfolde (se Kort 7), hvor den nordlige kan afgræsses af får og heste, men mest optimalt af kreaturer. Den sydlige græsningsfold, der inkluderer rigkær, tidvis våd eng og lidt strandeng skal afgræsses af kreaturer. Forudgående slæt kan foretages på arealer uden knoldstruktur. Afslåning med maskine må ikke finde sted på arealer med udviklet knoldstruktur. Sårbare partier kan i en årrække som hidtil afslås med le, såfremt ejer og plejemyndighed er enige herom. Kommunen vurderer år for år, om der forsat er et behov for afslåning med le. Le-slåningen skal udføres som et høslæt. Kort 7. Plejetiltag i delområde 6. Hegnslinjer er vist med gul stiplet linje. Tilgroet rigkær, der skal ryddes og indgå i græsningsfold, er vist med rød skravering. Bevoksning, der lades urørt, har grøn skravering. 3-arealer, der med fordel kan indgå i græsningsfoldene, er vist med hvid skravering og heri er inkluderet fredet fortidsminde. Rydning på kystskrænt er angivet med lilla skravering. 29

30 Rydning og efterpleje Rigkærsarealerne i delområde 6a og 6b udvides ved rydning af Rød-El indtil ca. 5 meter fra eksisterende grøft (se Kort 7). Rydningen, der omfatter ca. 0,8 ha, foretages i sensommeren eller vintermånederne, hvor dyrelivet forstyrres mindst og hvor der må forventes færrest skader på jordbunden. Ryddet materiale fjernes fra delområdet. Efterpleje foretages ved årlig slåning i april eller august af opvækst og stødskud. Slåning foretages med le eller buskrydder. På kystskrænten ryddes vedplanter på det areal, hvor der er kortlagt habitatnatur og på tilstødende skræntpartier eller på områder, der vurderes at være potentielle for udvikling af 6120-overdrev på kalkrigt sand. Omfanget af og tidspunktet for rydningen aftales med lodsejer. 30

31 5.7 Delområde Kort beskrivelse Delområdet, der er godt 3 ha og omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, udgøres af en relativ smal bræmme af ugræsset rørsump nedenfor en bevokset skrænt (se Kort 8). Delområde 7 er beliggende på matr. 2a Lille Rørbæk, men hovedparten af arealet er umatrikuleret. Rørsumpen, der er kortlagt som strandrørsump, strækker sig ind i delområde 6b mod vest og i delområde 8 mod øst og er domineret af Tagrør. Den har dårlig struktur (set i forhold til en græsset strandeng). Naturtilstanden er moderat. Den yderste del mod Værebro Å og Roskilde Fjord er tydeligvis oversvømmet i perioder. En besigtigelse i foråret 2015 har afsløret, at tagrørsumpen er stærkt ferskvandspåvirket i en zone parallelt med den bevoksede skræntfod. I denne zone, der er våd (vældpåvirket), men ikke bundløs, findes talrige tuer af Top-Star samt enkelte tuer af den sjældne Tue-Star. Desuden forekommer Sideskærm, Almindelig Mjødurt, Lådden Dueurt, Gul Frøstjerne, Almindelig Fredløs, Eng-Kabbeleje og Vandkarse. Der findes gamle hegnspæle i delområdet, og i hvert fald den del, der ligger nærmest den bevoksede skrænt, bør i højere grad betegnes et tilgroet rigkær end en tilgroet strandeng. Potentialet for udvikling af rigkær vurderes at være stort. Foto 5.Blomstrende tuer af Tue-Star. Arten indikerer bevægeligt og rigeligt vand og vokser i delområde 7. Fotoet her er fra det græssede rigkær i delområde 8. 31

32 5.7.2 Plejeanvisning Delområdet målsættes til græsset rigkær. hvilket er i overensstemmelse med Natura 2000-planen, der tilskriver at sammenkæde isolerede rigkær. Ved afgræsning kan rigkæret sammenkædes med værdifulde rigkær i delområde 6 og delområde 8. Afgræsning. Der etableres i delområdet een græsningsfold, der kan sammenkædes med græsningsfold mod nordvest (delområde 6) eller mod sydøst (delområde 8). Den bevoksede skrænt kan med fordel inkluderes i græsningsfolden. Det vurderes, at dyrene, hvis de bliver sat ud i foråret, er i stand til at træde den gamle rørskov ned. Alternativ anbefales den afbrændt ved kontrolleret afbrænding. Hvis der i den periode, hvor plejeplanen er gældende, etableres et dige inden for delområdet, er plejeplanen ikke til hinder for dette. Vegetationsdækket på diget skal være lavtvoksende, og diget kan om muligt indgå i græsningsfolden. Kort 8. Delområderne 7-10 i den østlige del af fredningen. Habitatnaturtype strandeng (der reelt er en strandrørsump, med moderat naturtilstand) er vist med gul skravering. Øvrige arealer bortset fra delområde 10 er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. 32

33 5.8 Delområde Kort beskrivelse Delområdet er godt 4,7 ha og rummer en lille del af Natura 2000-området i form af en umatrikuleret strandrørsump mod sydvest. Den øvrige del, der er beliggende udenfor Natura 2000-området, er omfattet af 3 som eng. Den afgræssede parcel udgør den sydlige del af 1a Ll. Rørbæk By og rummer 3 områdetyper: værdifuldt rigkær (ca. 50%), relativ tør 3-eng og tør skråning med overvejende kulturgræsarealer. Parcellen er afgræsset af 8-10 ungkreaturer og blev er besigtiget i 1989 af Frederiksborg Amt, hvor der blev registreret så usædvanlige arter som bl.a. Engblomme, Sump-Hullæbe og Vibefedt. Ved besigtigelse i 2015 er det konstateret, at rigkæret udgør ca. den vestlige halvdel af græsningsfolden og fortsat er af endog meget stor botanisk værdi. Rigkæret kan karakteriseres som habitatnaturtype-rigkær (typekode 7230). Rigkæret ses meget veludviklet og artsrigt i form af knoldkær eller i form af Top-Star-kær med tætte eller spredte bestande af Top-Star. Andre kærtyper forekommer. Foto 6.Græssende kreaturer i det værdifulde knoldkær (Elsenborgkæret). En af de væsentligste forudsætninger for det værdifulde rigkær er lang, kontinuert afgræsning. Knoldkær opstår ved at kreaturerne gennem mange år træder tørven i stykker, og senere træder udenom de knolde, der opstår. Tit vokser der overdrevsarter på toppen af knoldene. Knoldkæret er efter sjællandske forhold ganske enestående med veludviklet struktur og et meget værdifuldt floristisk indhold. Af de sjældne, udsædvanlige eller karakteristiske arter skal nævne: Vibefedt (Forsidefoto), Maj-Gøgeurt (Foto 7), Djævelsbid, Tvebo Baldrian, Lancetbladet Høgeurt (Foto 8), Trenervet Snerre, 33

34 Tormentil, Dunet Vejbred, Dunet Havre, Top-Star, Trindstænglet Star, Hirse-Star, Smalbladet Kæruld - alle arter med talrig forekomst. Desuden ses Krognæb-Star, Dværg-Star, Loppe-Star (fåtallig), Almindelig Star, Toradet Star, Håret Star, Blågrøn Star, Hare-Star. Da kæret er meget velafgræsset rummer det tillige en fin mosflora med bl.a. Fissidens adianthoides, Climacium dendroides, Cratoneuron filicinum, Plagiomnium ellipticum, Drepanocladus aduncus, Bryum pseudotriquetrum og ikke mindst Calliergonelle cuspidata i store mængder. I områder med veludviklet rigkær findes desuden områder med lavtvoksende "bænke", der er relativt tørre områder, som endnu ikke er omdannet til knoldkær. Disse områder rummer hovedsageligt de samme arter som knoldkærene. Desuden findes andre partier med i hvert fald periodevis rigeligere vandtilgang. Her ses rigkæret udviklet med typisk Bukkeblad, Kragefod, Næb-Star og Top-Star. Mod vest findes et udpræget vældpåvirket område med veludviklet Top-Star-kær i mosaik med Tue-Star (se Foto 6). Sidstnævnte er meget sjælden i denne del af landet og findes udelukkede, hvor der er rigelig tilgang af minerogent bevægeligt vand. Foto 7. Maj-Gøgeurt (eller anden orkidé) fra kæret 34