Om forfatterne og fotografen 236 Personregister 238

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forord 9 Maurice Béjart 10 John R. Johnsen balletfotografen, en, der fangede en ny tid 21 Flemming Flindt 37 Enetime 45 August Bournonville 62 Sylfiden 94 Gourmetfotografen portræt i 15 ordbilleder 110 Romeo og Julie 132 Den Kongelige Ballet og de internationale koreografer 151 Kreationer til Den Kongelige Ballet 166 Koryfæer i Hamburg 174 6

3 New York City Ballet 176 Martha Graham Dance Company 194 American Ballet Theatre 200 Dance Theatre of Harlem 204 Peter er Schaufuss 210 Roland Petit 214 Alvin Ailey American Dance Theater 218 Urmotiver 224 Om John R. Johnsens samling af balletfotos 229 Registrant over John R. Johnsens samling i KB 230 Om forfatterne og fotografen 236 Personregister 238 Svanesøen Anita Søby, Anne Marie Vessel, Annemarie Dybdal, Dinna Bjørn Koreografi: Marius Petipa, Lev Ivanov, Flemming Flindt Den Kongelige Ballet,

4

5 Dødens Triumf Peter Bo Bendixen Koreografi: Flemming Flindt Den Kongelige Ballet, 1994 Dødens Triumf Ulla Skow, Vivi Flindt, Inge Jensen Koreografi: Flemming Flindt Den Kongelige Ballet,

6 Enetime Rudolf Nurejev (Læreren), Anne Marie Vessel (Eleven) Koreografi: Flemming Flindt Den Kongelige Ballet,

7 59

8

9 Onsdagsskolen Dinna Bjørn, Eva Kloborg, org, Arne Bech, Hans Jakob Kølgård (de fire forreste) Koreografi: August Bournonville Den Kongelige Ballet, 1973 Napoli Lis Jeppesen (Teresina), esina), ArneVillumsen (Golfo) Koreografi: August Bournonville Den Kongelige Ballet,

10 Anne Middelboe Christensen Gourmetfotografen portræt i 15 ordbilleder Sanselighed er kodeordet for fotografen John R. Johnsen. Hans billeder afspejlerer dansen i det øjeblik, hans kamera har ladet sig forføre af danseren. Gerne så tæt på, at sveden pibler. Ønsket om at skære skarpt 1. Johnsen bærer kniv. Selvfølgelig bærer han også kamera han er jo fotograf. Men i en jakkelomme, hvor der ikke ligger en rulle film, ligger der altid en kniv. Sådan en lille foldekniv, som altid er parat, hvis den madglade fotograf skulle løbe ind i et stykke fransk ost eller lidt tørret rensdyrkød. d. Sådan er John R. Johnsen i det hele taget: Han foretrækker er at skære skarpt. Og han foretrækker er at skære selv. I sine fotografier har han snittet sine danseoplevelser er op i splitsekunder. Han har skåret kroppene over, så deres følelsesudtryk blev stærkest og hakket scenelyset ned, så mørket blev så dragende som muligt. Bagefterer har han beskåret sine fotografier, så danserne på billederne kaster deres kroppe ind i rummet med så stor kontrast som muligt. Muskuløse og smidige kroppe og ganske ofte svedige. For Johnsens kamera har det bedst med at være så tæt på, at linsen kan fange dansernes sveddråber, er, når de pibler frem. Johnsen er en årgang Han griber gladeligt ud efter er sin mobiltelefon og sin nye computer. Men derudover sætter han en stor ære i ikke at følge med tiden. Han insisterer i hvert fald fortsat på at klikke på sit gamle, trofaste Leica-kamera. era. Digitale kameraer aer bliver han aldrig venner med; de er forskudte i forhold til hans knipsemusikalitet. Og for logiske. Den hvidklædte kvinde Kvinde på Strøget i København,

11 John R. Johnsen fotograferer prøver på Romeo och Julia af Kenneth MacMillan. Kungliga Baletten i Stockholm, 1969 John R. Johnsen fotograferet af sønnen Andreas Rosforth Johnsen, 1994 Selv kalder Johnsen sig 'billedmager', når man spørger til hans profession eller 'celluloid-registrator'. r'. Han er selvlært, og han er æstet. Han er gourmet, både når det gælder dansen og jazzen. Han vil helst kun dvæle ved det sublime. Og han er aldrig et sekund i tvivl om, hvad der er den store præstation, og hvad der er den ordinære. re. Johnsen stoler på sine øjne og sine ører og reagerer er prompte på det originale. Alligevel bruger han aldrig ordet 'kunstner'. Men det er han altså. Med stort og sårbart K. Måske er det derfor, at han nu definitivt har lagt kameraet fra sig. Allerede i 1995 var det slut med at fotografere dans. Så ville han ikke mere. Siden 1967 havde han ellers fotograferet al den dans, han kunne komme i nærheden af klassisk ballet, moderne dans, danseteater, black dance, butohdans. Men så var epoken ovre. Han ville ikke gentage sig selv og lukkede mørkekammeret ned. I 2003 solgte han hele sin dansefotosamling til Det Kongelige Bibliotek. Ca negativer og omkring positiver/papirbilleder, der i perioden er blevet registreret i en database. Nogle hundrede billeder har fundet gennem nåleøjet og er kommet med i denne bog selvfølgelig ikke uden knivsægskamp med fotografen. Yndlingsbilleder der er svære at lægge i kasser. John R. Johnsens første balletbillede af en danserinde hos Maurice Béjart i Avignon. Le Ballet du XXe siècle,

12 Immemorial Kitt Johnson Koreografi: Kitt Johnson X-act på Dansescenen,

13

14 Romeo og Julie Mette Hønningen (Lady Capulet), Tommy Frishøi (Tybalt) Koreografi: John Neumeier Den Kongelige Ballet, 1975 Romeo og Julie Heidi Ryom (Julie), Nikolaj Hübbe (Romeo) Koreografi: John Neumeier Den Kongelige Ballet,

15 143

16

17 Apollo Ib Andersen, Karin von Aroldingen, Kyra Nichols, Suzanne Farrell Koreografi: George Balanchine New York City Ballet, 1980 The Four Temperaments Adam Lüders Koreografi: George Balanchine New York City Ballet, 1993 Apollo Suzanne Farrell, Peter Martins Koreografi: George Balanchine New York City Ballet,

18 Messe pour le temps futur Jorge Donn, Yann Le Gac Koreografi: Maurice Béjart Le Ballet du XXe siècle, 1983 Roméo et Juliette Beatrix Margenat Koreografi: Maurice Béjart Le Ballet du XXe siècle, 1970 Bhakti Hitomi Asakawa, a, Paolo Bortoluzzi Koreografi: Maurice Béjart Le Ballet du XXe siècle, 1968 Ni fleurs ni couronnes Hitomi Asakawa, a, Robert Denvers Koreografi: Maurice Béjart Le Ballet du XXe siècle,

19 Bhakti Hitomi Asakawa, a, Paolo Bortoluzzi Koreografi: Maurice Béjart Le Ballet du XXe siècle, 1968 Bhakti Jorge Donn Koreografi: Maurice Béjart Le Ballet du XXe siècle, 1968 Roméo et Juliette Hitomi Asakawa, a, Paolo Bortoluzzi Koreografi: Maurice Béjart Le Ballet du XXe siècle,