Udfordringer. Sundheds- og Kulturudvalget Kopi til Indtast Kopi til Kulturafdelingen Sagsnr./Dok.nr /

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Sundheds- og Kulturudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Kulturafdelingen Sagsnr./Dok.nr / Kultur Sundheds- og Kulturforvaltningen Danmarksgade Aalborg Init.: RAKR Referater fra Kickoff møde den 8. april Under Kickoff arrangementet blev der afholdt workshops af en times varighed, hvor deltagerne fik mulighed for at diskutere den ny kulturpolitik med udgangspunkt i de to største udfordringer og de to største muligheder. Der var elleve grupper med ca. ti personer i hver. Hver gruppe skrev et referat af drøftelserne. Herunder er disse elleve referater skrevet sammen til en sammenhængende tekst. Resultaterne fra drøftelserne er samlet i henholdsvis udfordringer og muligheder. Udfordringer Først gennemgås de udfordringer der blev diskuteret. Udsagnene om udfordringer er samlet i seks temaer for at øge overskueligheden. Nogle udsagn dækker dog flere temaer. De seks temaer er: 1. Vækstlag 2. Profil for Kommunen 3. Økonomi 4. Kulturinstitutionerne 5. Politisk prioritering 6. Andre perspektiver Vækstlag dette tema går igen i næsten alle referater, og var også det mest anvendte ord i den wordcloud der blev genereret under mødet. Dette fokus på vækstlag blev på forskellig vis understreget med udsagn som disse: Der er for mange unge mennesker der ikke bruger eller ikke finder kulturtilbuddene interessante. De unge musikere/kunstnere rejser fra byen og vender ikke tilbage. Vi skal have fokus på, hvordan vi understøtter at de unge kreative. Vi skal blive bedre til at støtte op om de ildsjæle/nørder vi har i kommunen Vi skal have skrevet forpligtelser til at understøtte vækstlaget ind i samarbejdsaftaler med kulturinstitutionerne det kan få institutionerne til i højere grad at støtte og bakke op omkring lokale kunstnere

2 De etablerede institutioner skal give plads til vækstlaget for eksempel give dem sceneplads til Karneval, på Skråen, Studenterhuset m.fl. Aalborg Kommune skal ikke satse på købekultur, hvor der er tale om envejskommunikation og ingen publikumsinvolvering. Føler børnene/de unge sig velkomne i kulturlivet? Hvad kan vi gøre for understøtte at de unge også føler at kulturområdet er noget for dem. Måske kan skolen have flere partnerskaber med kulturinstitutionerne? Profil for kommunen Et par af grupperne diskuterede kulturlivets betydning for Aalborg Kommunes profil overfor omverdenen. Det er i den forbindelse et centralt politisk spørgsmål, om man ønsker mere fokus på kultur der kan brande kommunen og byen i omverdenen, eller om man ønsker mere kultur, der er målrettet kommunens borgere. Dette tema er baseret på følgende udsagn: Aalborg Kommune har ikke (endnu) et markant internationalt kulturtilbud som for alvor kan sætte byen på landkortet måske Spritten bliver det For at vi kan blive en kulturby/kommune er det vigtigt, at skabe et overblik over netværk/tilbud og muligheder, så det bliver nemt som bruger at se hvad der sker i Aalborg Det skal være et satsningsområde, at få Universitetet til at spille sammen med kulturlivet herunder at de internationale studerende også bliver en del af kulturlivet. Skal kulturen være for resten af Danmark/udlandet, eller skal vi måske mere satse på at lave et kulturliv der er interessant for dem der bor her? Økonomi En del af grupperne har diskuteret det økonomiske grundlag for kulturområdet. Der er to centrale pointer: dels om der skal laves en større omprioritering af midler for at skabe økonomisk bæredygtighed i kulturlivet, dels at der er for få midler til at støtte ildsjælene og vækstlaget. Udsagnene om økonomiske forhold lyder således: Politiske prioriteringer er vigtige det er ikke muligt at blive ved med at opretholde niveauet på alle institutioner, når midlerne bliver færre. Kulturområdet oplever manglende folkelig og/eller politisk (og bevillingsmæssig) opbakning Der mangler mod til at træffe politiske beslutninger og prioritere der bliver satset for bredt med de midler der er på området Aalborg Kommune har på kulturområdet bundet for mange penge i anlæg, og dermed er der for få penge til at skabe indhold, aktiviteter mv. Kulturinstitutionerne må ikke lade sig begrænse af de økonomiske vilkår, de skal tro på og ville mulighederne 2/7

3 Der er for få midler til ildsjælene, de små aktører / tilbud kulturpuljen bliver tømt lynhurtigt, og kun meget få får støtte fra den. Det ville være en nem måde at understøtte vækstlaget på, hvis puljen bliver større. Kulturinstitutionerne har alle fokus på at supplere basisbudgetterne med eksterne midler,- men den basale drift er det umuligt at få ekstern finansiering af. Kulturinstitutionerne Kulturinstitutioner var et naturligt omdrejningspunkt for debatterne i en del af grupperne. Der er en udbredt opfattelse af, at kulturinstitutionerne kan gøre mere for at åbne sig op for omverdenen herunder at blive en god samtalepartner for det politiske system. Udsagnene om kulturinstitutionerne lyder således: Kulturinstitutionerne er for lukkede om sig selv de skal tænke mere aktivt i nye målgrupper Kulturinstitutionerne er ikke gode nok til at fortælle hvad det er kulturen kan, på en måde så alle kan forstå det Kulturinstitutionerne er ikke gode nok til at markere sig opad i systemet fx i forhold til det politiske niveau Kulturlivet debatterer ikke tilstrækkeligt Indholdet i Kunsten/kulturen skal ikke bestemmes af Kommunen det er vigtigt at holde fast i og styrke armslængdeprincippet Der er en frygt for at de store kulturinstitutioner æder de små. Organisationer og strukturer i kulturlivet er gammeldags. De er hierarkiske og opdelte, mens den moderne form er netværksbaseret og ligeværdig. Det er en udfordring for de etablerede at knytte bånd til de unge og uetablerede kulturaktører, der arbejder i netværk uden om de etablerede institutioner og kommunen. Politisk prioritering Mange grupper efterlyste en klar politisk prioritering indenfor kulturområdet. Det var en udbredt holdning, at event-området skal tænkes ind i en bredere kulturpolitisk prioritering. Udsagnene om politisk prioritering lyder således: Der er en manglende visionær tankegang hos politikerne indenfor kulturområdet Politikerne skal have en vilje til at turde investere i længerevarende aktiviteter det lange seje træk tålmodighed til at lade aktiviteter/events/festivals få fodfæste. Aalborg Festivals er et eksempel på en aktivitet der fik for få muligheder for at nå sit fulde potentiale. Det er en politisk udfordring at turde satse på kvalitet fremfor kvantitet 3/7

4 Vi må ikke blive det nye Herning et sted hvor kultur er noget man køber udefra. Der skal være et miljø der vokser på daglig basis Sikre kvalitet og eksperimenterende kultur Man skal turde tage diskussionen om kvalitet. Events kan være ødelæggende for kvaliteten. Kulturlivet i Aalborg er meget præget af store institutioner der lægger beslag på en stor andel af budgettet det giver ensartethed og gør det hele lidt mere kedeligt. Kommunen eller Aalborg events arrangementer er lidt for ensartede og kedelige. De mangler noget kant eksempelvis Tall Ships Races der mangler noget lokal kant Andre perspektiver Udover ovenstående temaer blev der diskuteret en række andre perspektiver på baggrund af udsagn som disse: Demografien sætter sin begrænsning. Vi mangler tilflyttere til at føde nye kunstnere og events i Kommunen. Kan man kickstarte kulturlivet i Aalborg med en Aalborg Allicance, fordele udgiften til kulturen med 50% til kommunen og 50% til erhvervslivet. Vi skal ikke glemme dannelsen den helt elementære berigelse af livet gennem kulturelle oplevelser skal i centrum. Kultur skal ikke kun være et redskab til at opnå andre effekter som fx sundhed. Hvad vil man bruge politikken til? Er den et redskab for politikerne eller for institutionerne? Eksponering udadtil er vigtigt, hvis vi skal gøre Aalborg til en kulturby i omverdenens optik Manglende kultur i landdistrikterne hvordan får vi styrket kulturtilbuddene i landdistrikterne De store uddannelsesinstitutioner er svære at få fat på og svære at få til at arbejde for kulturen/almennyttige formål Der skal være en særlig opmærksomhed på de svage kulturinstitutioner de små institutioner 4/7

5 Muligheder Udsagnene om mulighederne på kulturområdet er i en vis udstrækning beslægtede med udsagnene om udfordringerne. Vægtningen er dog lidt anderledes og udsagnene er derfor samlet i lidt andre temaer. De seks temaer der bedst indfanger udsagnene om Aalborg Kommunes muligheder på Kulturområder er: 1. Samarbejde 2. Profil/branding 3. Vækstlag 4. Kommunens styrkepositioner 5. Kulturens værdi for andre velfærdsområder 6. Andre perspektiver Samarbejde Mange af grupperne har arbejdet med behovet og muligheden for øget samarbejde i bred forstand; mellem institutionerne, mellem institutioner og bestemt grupper af borgere og mellem professionelle og vækstlag. Udsagnene om samarbejde lyder således: Kan borgerne/børnene være mere medproducerende? Kan skolerne have mere kunst/kultur på dagsordenen? Der er potentiale til mere samarbejde på tværs mellem institutionerne det kan gøre det nemmere at række ud over egen kulturkreds. Kommunen kan facilitere mødet ved at sparke døre ind. Samarbejder mellem professionelle og vækstlag - eventuelt som forpligtelse der fremgår af institutionernes samarbejdsaftaler Samarbejde på tværs af genrer mellem musik, teater og billedkunst. Profil/branding Diskussioner om kommunens profil og branding går igen i afsnittet om muligheder. Mange af grupperne har arbejdet med at kulturlivet har et potentiale til at løfte kendskabet til Aalborg i omverdenen og også til at ændre byens image. Mange ser det som en udfordring, at Aalborgs image stadig er tæt knyttet til Jomfru Ane gade i omverdenens øjne. Der er muligheder i at satse på byen/metropolen Aalborg den har potentiale til at blive brandet i omverdenen Byen vælges til af mange unge det må betyde, at uddannelsesinstitutionerne og byen allerede har et stærkt brand, som der kan bygges videre på De store kulturinstitutioner har et potentiale til at gøre Aalborg til en egentlig kulturdestination, hvis det gribes rigtigt an. 5/7

6 Kulturlivet kan gøre Aalborg mere interessant der er et potentiale i at et spændende og varieret kulturliv kan gøre byen mere interessant for både lokale og turister Kunst-uddannelser kan/skal der være flere? Medierne skal være med til at løfte fortællingen om Aalborg Kommunes kulturtilbud Den nye fortælling om Aalborg er ikke slået igennem uden for regionen; andre landsdele mv. forbinder stadig AK med Gaden, industri osv. Vækstlag Vækstlag er igen et af de temaer der får mest opmærksomhed. Mange udsagn arbejder med udfordringen i at bruge kulturmidler på noget der er målrettet et smalt publikum det kan være politisk set svært at acceptere når der samtidig er ansøgninger om en stor byfest fra et lokalsamfund. Om man politisk set skal prioritere det smalle og eksperimenterende eller det brede og folkelige er en afgørende politisk diskussion. Aalborg Kommune kan lave talentpleje ved fx at investere i at få unge mennesker sendt til interessante steder i verden. Vi skal satse på uniqueness lokale unikke trends Vi skal støtte vækstlaget og hjælpe talenter med at blive professionelle Vi skal understøtte alt det vi ikke forstår. For eksempel subkulturelle miljøer som Street, teater, elektronisk musik Mangler der måske en platform hvor de mindre begivenheder/koncerter kan brandes/afholdes? Udenlandske studerende ressourcer og ambassadører - der er masser af udenlandske studerende i Aalborg, fx på ingeniøruddannelser. Hvorfor aktiverer vi ikke dem? Som publikum, medskabere og ambassadører? Kommunens styrkepositioner Flere grupper har arbejdet med kommunens styrkepositioner. Der er to centrale pointer vedr. styrkepositioner de trækker umiddelbart i hvert sin retning. Den første pointe er, at man skal fokusere på det vi allerede er gode til, fremfor at opfinde nye initiativer uden den nødvendige forankring. Den anden pointe er, at der er et stort potentiale i at finde frem til et markant kulturprojekt, der kan sætte kommunen på landkortet og bidrage til at ændre byens identitet væk fra Jomfru Ane Gade til en egentlig kulturby/kommune. Dette kommer til udtryk i følgende udsagn: Vi skal bygge videre på de styrkepositioner vi allerede har i stedet for at opfinde nye Aalborg har en kompakt bymidte kulturtilbuddene er derfor relativt samlede. Det er en styrkeposition vi kan bruge til at skabe en fortættet oplevelse Spritten og slottet er eksempler på store projekter, som kan forny og løfte kommunens fysiske kulturprofil 6/7

7 Der er store muligheder i at finde frem til et markant Aalborg-baseret, nichepræget kulturprojekt / event e.l. som sætter os på landkortet (Jf. Slushfestivalen i Finland, Tomorrow Land i Holland e.l.). Et kulturtilbud som kun findes i Aalborg og som har en særlig kant. Vi har mulighed i at matche kultur og natur meget mere hvorfor bruger vi fx ikke Limfjorden mere. Fx scener på fjorden, kulturevents langs fjorden osv. Kulturens værdi for andre velfærdsområder Enkelte grupper diskuterede også kulturens potentiale for at bidrage på andre velfærdsområder. Det kom til udtryk i disse udsagn: kulturen bidrager konstruktivt og med nye løsninger på en række velfærdsområder mv., fx læring, integration, (mental) sundhed og frivillighed / fællesskaber Aalborg har en særlig position og viden fra Kulturvitaminer som ikke bør falde ned mellem stolene, men i stedet videreudvikles / spredes Andre perspektiver Der er også en række udsagn der falder uden for ovenstående temaer. De er samlet herunder: Det er vigtigt måske særligt for vækstlagene, at gøre byrummene mere tilgængelige Vigtigt at Kulturpolitikken bliver et pejlemærke Aalborg Kommune skal agere strategisk i fht. at sikre statslige investeringer på kulturområdet i Aalborg Hvordan skaber man flere kreative arbejdspladser? De kan i sig selv være med til at gøre byen mere attraktiv 7/7