BRANCHEVEJLEDNING NY UDGAVE 2018 SIKKERHED OG SUNDHED VED RØGDYKNING. Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros
|
|
- Katrine Laugesen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BRANCHEVEJLEDNING NY UDGAVE 2018 SIKKERHED OG SUNDHED VED RØGDYKNING Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros
2 SIKKERHED OG SUNDHED VED RØGDYKNING Formålet med denne branchevejledning er at forebygge ulykker og sygdom i forbindelse med røgdykkerindsatser, så de kan udføres sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er altid arbejdsgiverens pligt at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Vejledningen er udarbejdet af Brancheudvalget for brand og redning under BAR transport og engros (en del af BFA transport, service, turisme og jord til bord). Vejledningen har været forlagt Beredskabsstyrelsen, hvis redningsberedskabsfaglige bemærkninger er indarbejdet i teksten, dog undtaget afsnittet om kredsløbsrøgdykkere. Arbejdstilsynet har haft branchevejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet branchevejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner indenfor det pågældende område. Indhold Definitioner... 1 Åndedrætsbeskyttelsesudstyr... 2 Trykluftapparater... 2 Apparater med iltforsynede kredsløb = kredsløbsapparater... 2 Åndedrætsbeskyttelsesudstyrets udformning 3 Underbeklædning... 3 Efter indsatser og øvelser... 4 Brug af termisk kamera... 4 Grundregler for røgdykning... 5 Røgdykkerindsatser og røgdykkerøvelser... 6 Tilstrækkelig væske ved røgdykkerindsatser. 7 Krav til røgdykkere... 9 Grænser for røgdykkeres fysiske og psykiske belastning Litteraturliste Adresser Almindelig anvendelse af åndedrætsbeskyttelse i forbindelse med udvendige slukningsopgaver skal ikke betragtes som røgdykning.
3 Definitioner Røgdykkere er brandfolk, der i kraft af deres uddannelse, træning og udstyr, kan anvendes til indsatser og indtrængen i miljøer med sundhedsskadelige røgpartikler og varme. Kemikaliedykkere er brandfolk, der i kraft af deres uddannelse, træning og udstyr, kan indsættes ved akutte uheld med farlige stoffer, se branchevejledningen om Personligt beskyttelsesudstyr ved uheld med farlige stoffer. Røgdykkeres arbejde bør tilrettelægges således, at den samlede påførte arbejdsbelastning mindskes mest muligt. Dette kan eksempelvis gøres ved tilvalg af nye, mindre belastende og mere sikre slukningsmetoder gennem brug af blandt andet skæreslukker, overtryksventilation super HT og/eller tågesøm herunder også brug af CAFS, der vil være med til at minimere risici og belastning på røgdykkere inden indtrængning. Foto Bjørn Nielsen 1
4 SIKKERHED OG SUNDHED VED RØGDYKNING Åndedrætsbeskyttelsesudstyr Trykluftapparater: De mest anvendte apparater er med et tryk på 300 bar flasker der indeholder atmosfærisk luft og med overtryk i masken. Brugen af kompositflasker skal prioriteres højt, da det nedsætter den påførte belastning på røgdykkeren. Luftens kvalitet i trykflaskerne skal opfylde kravene i bekendtgørelse om dykkermateriel 20 (se litteraturliste). Trykluftsapparatet skal som minimum opfylde kravene i EU standard DS EN 137:2006 type 2. Apparater med iltforsynede kredsløb = kredsløbsapparater: Kredsløbsapparater anvendes af enkelte brandvæsener i Danmark til længerevarende indsats i røgfyldte miljøer med store afstande, som f.eks. metroer, tunneler eller andre komplicerede infrastrukturelle bygninger. I modsætning til trykluftapparater foregår der i kredsløbsapparater en regenerering af den forbrugte luft, således at udåndingsluften passerer en regenerationspatron, der indeholder natrium eller calciumhydroxid. Kuldioxiden bindes kemisk i patronen, og den rensede udåndingsluft føres gennem en lungeautomat, der regulerer luftgennemstrømningen, og videre gennem indåndingsventilen til ansigtsmasken. For at kompensere for den forbrugte iltmængde tilføres en præcist doseret mængde ren ilt fra en trykflaske monteret på kredsløbsapparatet. I forbindelse med den kemiske proces i apparatet, udvikles der en vis mængde varme, som køles via is eller gelsystem. Brugstiden for disse særlige åndedrætsbeskyttelsesapparater kan variere fra to til fire timer alt efter type og model. Uddannelse til kredsløbsrøgdykker kræver en erfaren brandmand med god kondition og stærk psyke, fordi apparatets brug kan stille større krav til fysikken i forbindelse med den længere indsatstid som apparatet giver mulighed for. Kredsløbsapparater skal opfylde AT meddelelse nr om åndedrætsværn og skal som minimum opfylde kravene i opfylde kravene i EU standarden DS/EN 145:1997. Åndedrætsbeskyttelsesudstyrets udformning Alle typer af apparater skal være ergonomisk hensigtsmæssige udformede og med lav vægt. Anvendelse af kredsløbsapparater kræver en særlig uddannelse i apparatets opbygning, virkemåde og vedligeholdelse. 2
5 Personligt beskyttelsesudstyr En røgdykkers personlige beskyttelsesudstyr skal bestå af: brandindsatsdragt, brandhjelm, brandstøvler, brandhandsker og røgdykkerhætte. Udstyret, der skal anvendes under røgdykning, skal som minimum overholde de krav, der fremgår af branchevejledningen om Personligt beskyttelsesudstyr til brug ved brand- og redningsindsatser. Det skal endvidere opfylde Arbejdstilsynets Bekendtgørelser om brug af personlige værnemidler og om indretning af personlige værnemidler (se litteraturliste). Underbeklædning Det er vigtigt, at røgdykkeren ikke ifører sig for meget beklædning ud over underbeklædningen, da sandsynligheden for varmeophobning i kroppen og udvikling af varmestress derved bliver større. Såfremt det vælges at anvende et eventuelt mellemlag, skal dette ligeledes være med gode svedtransporterende og absorberende egenskaber, og bør være valgt med baggrund i arbejdets art og omfang. 3
6 SIKKERHED OG SUNDHED VED RØGDYKNING Efter indsatser og øvelser Efter enhver røgdykkerindsats skal indsatsbeklædningen aftages inden hjemkørsel fra brand- eller øvelsesstedet og anbringes i et rum udenfor mandskabskabinen og i tætsluttende plastposer. Det øvrige udstyr og materiel, der har været anvendt rengøres på stedet, eller straks efter hjemkomst. Brug af termisk kamera Brug af termisk kamera kan give en øget effektivitet og sikkerhed for røgdykkeren, eksempelvis ved en hurtigere lokalisering af mulige personer eller initialbranden. Brug af kameraer skal være indøvet før ibrugtagning ved indsatser. Under brand udvikles en række farlige røggasser og partikler. F.eks. kan der dannes kræftfremkaldende stoffer som sod, benzen, formaldehyd og 1,3-butadein. Udsættelse for brandrøg vil primært ske gennem indånding, men mange af de sundhedsskadelige stoffer kan også optages gennem huden. Det er derfor vigtigt at vaske sig grundigt efter indsats, for at fjerne sod og andre sundhedsskadelige partikler fra huden. Kommunikationsudstyr Kommunikationsudstyr i form af SINE radioer skal anvendes, så der sikres effektiv kontakt mellem røgdykkerhold og holdlederen under hele røgdykningsindsatsen. Derved kan der rapporteres direkte til og fra røgdykkerhold og holdleder. På SINE radioen er der monteret en nødknap, som holdleder eller mandskab i tilfælde af en nødsituation kan aktivere. Alle radioer i talegruppen modtager herved et alarmsignal samt åbner højtaleren, så alle kan høre hvad der meldes om, evt. ved hurtig tilbagetrækning. 4
7 Grundregler for røgdykning Et røgdykkerhold består altid af to personer, som skal arbejde tæt sammen. Det er vigtigt at huske, at i samme øjeblik en røgdykker på et hold anser tilbagetrækning for nødvendigt, skal begge røgdykkere uden tøven trække sig tilbage. Den røgdykker, der først siger fra, bestemmer farten. Fungerer et røgdykkerhold som sikkerhed for et andet hold, skal udskiftningen enten foregå der, hvor holdet fysisk er indsat eller begge hold kaldes tilbage. De to røgdykkere på holdet har begge ansvar for, at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og skal i samarbejde sikre dette. Røgdykkerne skal i forbindelse med deres arbejde være særligt opmærksomme på deres omgivelser, herunder temperatur i brandrummet, ikke antændte røggasser samt ændring af ventilationsforhold. For en uddybende beskrivelse af risikomomenterne henvises til Beredskabsstyrelsens publikation Brandforløb, Det er vigtigt at huske, at det generelle beskyttelsesniveau i røgdykkerens udstyr er maksimalt 250 C i ikke over 5 minutter. Temperaturen er dog kun en parameter, idet særligt strålevarmen fra både røglaget og initialbranden også har stor indflydelse på hvor kraftigt røgdykkerne påvirkes. Dette betyder i praksis, at røgdykkeren skal være meget opmærksom på at køle et ikke antændt røglag under fremtrængning. Opmærksomheden henledes endvidere på, at der ikke bruges mere vand end nødvendigt, da vandet omdannes til damp, der i høj grad påvirker røgdykkerens arbejdsmiljø i negativ retning. Hvis denne grænse overskrides, er der meget stor risiko for skader på både personer og udstyr. Temperaturstigningen gennem beklædningen kan gå så hurtigt, at der kun er ca. 15 sekunder mellem smertegrænsen på huden og til 2. grads forbrændinger opstår. 5
8 SIKKERHED OG SUNDHED VED RØGDYKNING Enhver røgdykker har selv ansvar for om han/hun er sund og rask til at kunne udføre en røgdykkerindsats, herunder at man ikke er under indflydelse af medicin eller andet, der kan forringe evnen til at røgdykke. Skal der bruges mere end to personer til løsning af en opgave, skal der sendes flere hold ind. Det er i disse situationer særdeles vigtigt for sikkerheden og holdlederen, at holdene forbliver samlede som hold. Ved særligt belastende og længerevarende indsatser, skal der være tilstrækkeligt mandskab til backup og udskiftning af røgdykkerhold. Dette defineres af holdlederen og indsatslederen i samarbejde, og på baggrund af en konkret risikovurdering. Røgdykkerindsatser og røgdykkerøvelser Der skal arbejdes efter indøvede indsatsmetoder og med de nødvendige sikkerhedsrutiner. Disse metoder og rutiner skal vedligeholdes ved stadige øvelser. For en uddybende beskrivelse af metoder og rutiner henvises til Beredskabsstyrelsens publikation Røgdykkerteknik, 2004 Røgdykkerøvelser i brandhuse, skibskonstruktioner og overtændingscontainere skal foregå efter de retningslinjer, der er foreskrevet i Branchevejledningen om personsikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 6
9 Tilstrækkelig væske ved røgdykkerindsatser I forbindelse med undervisning i overtændingscontainere og brandøvelseshuse, har det vist sig, at legemstemperaturen hos instruktører kan stige med 1 1½ grad, og for deltagernes vedkommende mellem ½ 1 grad, hvilket svarer til at røgdykkerne i disse situationer påføres en feber, der kan have indflydelse på både dømmekraft og den fysisk ydeevne. Røgdykkere skal før, under og efter indsatsen have tilført tilstrækkelig med væske, som det fremgår af Beredskabsstyrelsens publikation Vejrtrækningen, røggasser, kroppens reguleringsmekanismer, 2010, der omhandler dehydrering i forbindelse med brand- og redningsarbejde. Holdledere har det sikkerhedsmæssige ansvar for røgdykkerholdene, og skal være opmærksomme på, at dette er deres primære opgave, så længe de har røgdykkere i indsats. 7
10 8 SIKKERHED OG SUNDHED VED RØGDYKNING
11 Krav til røgdykkere Enhver der skal anvendes som røgdykker skal forinden have gennemgået og bestået funktionsuddannelse indsats. Gravide må ikke udføre røgdykning allerede fra graviditetens begyndelse. (se Bek. om arbejdets udførelse og At-vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø). Der stilles desuden en række særlige fysiologiske og mentale krav, for at kunne udføre røgdykkerarbejde på sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig vis. (Beredskabsstyrelsens publikation Psykiske påvirkninger, 2004 ). Disse krav sikres opfyldt gennem uddannelse og træning, ligesom personer der skal udføre røgdykkertjeneste bør gennemgå en helbredsundersøgelse (helbredsattest til brug i Redningsberedskabet kan hentes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside), herunder kan der suppleres med et arbejds-ekg og bestås en fysisk test ud fra nogle aldersgraduerede minimumskrav. Kravene til en helbredsrelateret test er: At alle brand- og redningsfolk, der skal udføre røgdykkertjeneste bør indgå i en regelmæssig lægelig helbredskontrol, som begynder ved ansættelsen. Derefter hvert 5 år til det fyldte 50 år derefter hvert 2 år, og fra det fyldte 60`år 1gang om året. I forbindelse med lægeundersøgelsen anbefales det at gennemføre en fysisk test med anbefalede krav som ledelsen og røgdykkeren må forholde sig til. Testen gennemføres i henhold til de anbefalede krav, der fremgår af Beredskabsstyrelsens publikation Fysiske krav til brandmanden, Resultatet af undersøgelsen og arbejdsprøven skal sikre, at personen sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt kan udføre røgdykning. Såfremt en person ikke opfylder de stillede krav ved lægeundersøgelsen, og den tilhørende fysiske test, bør den pågældende i samarbejde med ledelsen gennemføre et træningsprogram over en tremåneders periode. Kan brandmanden stadig ikke opfylde de stillede krav, må ledelsen på baggrund af den nye test overveje hvorvidt, brandmanden bør fortsætte som røgdykker. Da røgdykning kan medføre hård fysisk belastning især under personredning og indvendig brandslukning, skal det tilstræbes, at der imellem hver indsats med muskelarbejde høj intensitet (Se branchevejledning om sikkerhed og sundhed under øvelser og træning af brandog redningsfolk side 4), indlægges en pause på minimum 30 min. Eller til røgdykkeren melder sig klar igen. 9
12 SIKKERHED OG SUNDHED VED RØGDYKNING Brandfolk, der udfører røgdykkertjeneste, skal ud over den praktiske og teoretiske uddannelse, i henhold til Beredskabsstyrelsens bestemmelser, vedligeholde uddannelsen gennem de periodiske øvelser, så de altid er fuldt fortrolige med alle sikkerhedsmæssige rutiner under røgdykkerarbejdet. Træning i varme omgivelser skal indgå i røgdykkerøvelserne. For at forebygge og undgå fysiske skader under indsats, øvelser og træning, bør det sikres, at enhver brandmand via styrke- og kredsløbstræning har, og opretholder, den nødvendige fysiske form. Se branchevejledning om fysisk træning for brand og ambulancefolk Arbejdsgiveren skal i samarbejde med brandmanden sikre sig, at brandmanden har den nødvendige fysiske og psykiske form for på forsvarlig vis at udføre røgdykkerarbejde. Det er altid arbejdsgiverens pligt, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Grænser for røgdykkeres fysiske og psykiske belastning. Se branchevejledning om sikkerhed og sundhed under øvelser og træning af brand- og redningsfolk. 10
13 11
14 SIKKERHED OG SUNDHED VED RØGDYKNING Litteraturliste Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr af 7.september 2010 om Arbejdsmiljø med senere ændringer Lov nr. 286 af 24. april 1996 om brug af helbredsoplysninger mv. på arbejdsmarkedet Bekendtgørelse nr. 559 af 17.juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 683 af 10 juni 2013 om indretning m.v. af personlige værnemidler Bekendtgørelse om dykkermateriel nr af 13. december 2013 med senere ændringer Bekendtgørelse nr af 15.december 2010 om brug af personlige værnemidler med senere ændringer Bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om manuel håndtering (Se i øvrigt AT s hjemmeside om ændrede bekendtgørelser m.v.) AT vejledning D 5.4 om åndedrætsværn. Januar 2008 AT vejledning D.5.1 om trykluft til åndedrætsværn AT vejledning A.1.8 gravide- og ammendes arbejdsmiljø Trykluftapparater DS EN 137:2006 type 2 Kredsløbsapparater EU standarden DS/EN 145:1997 Brandstøvler DS/EN 15090:2012 Brandhjelme DS/EN 443:2008 Brandindsatsdragter DS/EN A Krav til ikke brændbare klæder ISO/EN Brandmandshandsker DS EN 659 A Røgdykkerhætte DS/EN Branchevejledning om brug af brandøvelseshuse m.v. Branchevejledning om personligt beskyttelsesudstyr til brug ved brand- og redningsindsatser Branchevejledning om sikker kommunikation på brand- og skadesteder Lærebog i brandtjeneste Røg og kemikaliedykkere bind 1 fra Beredskabsstyrelsen Nordtest projekt FFPPE Complete suit test in hazardous conditions (Varmecontainer 250 C) Finsk/Tysk undersøgelse af Maximal physical work performance with European standard based fireprotec-tive clothing system and equipment in relation to individual characteristics. Accepted 7. march
15 Adresser Branchevejledningen kan bestilles af organisationernes medlemmer gennem egen organisation eller downloades fra Fællessekretariatet H. C. Andersens Boulevard København V Tlf.: Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade København V Tlf.: Arbejdsgiversekretariatet H. C. Andersens Boulevard København V Tlf.: Arbejdsledersekretariatet Vermlandsgade København S Tlf.: Arbejdstilsynet Postboks København C Tlf.: Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros Layout: Søren Sørensens Tegnestue Tryk: PrintDivision 2. udgave, 2018 ISBN nr Vare nr
16
RØGDYKNING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 2002 BRANCHEVEJLEDNING
RØGDYKNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 2002 BRANCHEVEJLEDNING Målet er at forebygge ulykker og sygdom i forbindelse med røgdykning Definitioner: Røgdykkere er brandfolk, der i kraft
Læs merePERSONLIGT BESKYTTELSESUDSTYR FOR BRAND- OG REDNINGSMANDSKAB TIL BRUG VED UHELD MED FARLIGE STOFFER BRANCHEVEJLEDNING
BRANCHEVEJLEDNING PERSONLIGT BESKYTTELSESUDSTYR FOR BRAND- OG REDNINGSMANDSKAB TIL BRUG VED UHELD MED FARLIGE STOFFER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kemikaliedykkeres beskyttelsesudstyr
Læs merevejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Indledning Denne branchevejledning er en revideret udgave af branchevejledningen Sikkerhed
Læs mereFORHOLDSREGLER VED INDSATS PÅ ASBEST- FORURENEDE BRAND- OG SKADESTEDER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
branchevejledning 2012 FORHOLDSREGLER VED INDSATS PÅ ASBEST- FORURENEDE BRAND- OG SKADESTEDER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Indledning Asbest blev anvendt i en række bygningsmaterialer
Læs meretil nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,
Læs mereRepetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:
Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING INDSATS- BEKLÆDNING TIL AMBULANCE- TJENESTE. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
BRANCHEVEJLEDNING AMBULANCE- INDSATS- BEKLÆDNING TIL TJENESTE Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM INDSATSBEKLÆDNING TIL AMBULANCETJENESTE 1 Definition Ved indsatsbeklædning
Læs mereBranchevejledning. sikkerhed. og arbejdsmiljø i sygetransportvogne. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Branchevejledning sikkerhed og arbejdsmiljø i sygetransportvogne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015
Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne
Læs merepersonligt beskyttelsesudstyr til brug ved brand
branchevejledning 2012 personligt beskyttelsesudstyr til brug ved brand og redningsindsatser Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Indhold Introduktion... 1 Hjelme... 2 Brandindsatsdragt...
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014
Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet
Læs meregode om arbejde med kemikalier
gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer
Læs meregode om arbejde med kemikalier
gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK
BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt Branchearbejdsmiljørådet for transport
Læs mereHjælperøgdykkerkursus
Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser Hjælperøgdykkerkursus Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at indgå i virksomhedens
Læs mereGod forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand
God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af
Læs merePersonligt beskyttelsesudstyr til brand- og redningsfolk
Personligt beskyttelsesudstyr til brand- og redningsfolk BRANCHEVEJLEDNING Indledning Denne vejledning omfatter de vigtigste krav til det personlige beskyttelsesudstyr, som indsatspersonale skal anvende
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018
Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne
Læs merekursistopgaver arbejdsmiljø undervisning i lufthavne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
kursistopgaver arbejdsmiljø undervisning i lufthavne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Samarbejde mellem Check-in og bagagehåndtering Ud fra de to film skal I diskutere, hvordan korrekt
Læs mereFORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR
Læs merearbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport
Læs mereRISIKO VURDERING. Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt?
RISIKO VURDERING Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt? Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros Hvad er risikovurdering? Fald og snublen,
Læs mereRÅD GODE ADRESSER OG TELEFONNUMRE VED RENGØRING OM ARBEJDSMILJØ. Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord
ADRESSER OG TELEFONNUMRE Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V www.bfa5.dk Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade 4 1790 København
Læs merePLIGTER, ANSVAR OG POTENTIELLE GEVINSTER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
PLIGTER, ANSVAR OG POTENTIELLE GEVINSTER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad har jeg egentlig pligt til? Hvis skyld er det, hvis noget går galt på virksomheden? Og hvem har ansvaret
Læs merepengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Pengehåndtering i bus og taxi Indhold: Penge en del af dit arbejde Tal ikke om pengene... 1 I løbet af arbejdsdagen... 1 Når
Læs mereudstyr og oprettelse af rensepunktet en CBRN hændelse væskebehov taktik
Deltageren kan i samarbejde med andre løse de forskellige CBRN opgaver uden for område med direkte kontakt på opgaver der skal løses ved CBRN skadestedet under anvendelse af hændelser grundlæggende tekniske
Læs mereMODTAGER KULTUR. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
MODTAGER KULTUR Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvordan tager vi godt imod? Hvor gode er vi egentlig til at få nye kolleger til at føle sig velkomne i vores afdeling eller på virksomheden?
Læs mereBEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE TØRKE. Emne: Afsnit: 4.1.0 Side: 1/14 Dato: 06-12-2011. (Brandkonkurrence)
Side: 1/14 Generelt Konkurrencen omfatter pakning, udlægning af brandmateriel, indtrængning i bygning, personredning, indvendig slukning, trinvis førstehjælp til bevidstløse uden vejrtrækning samt flaskeskift
Læs mereFALDSIKRING VED ANHUGNING AF CONTAINER- OG SKURELEMENTER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
FALDSIKRING VED ANHUGNING AF CONTAINER- OG SKURELEMENTER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros FALDSIKRING VED ANHUGNING AF CONTAINER- OG SKURELEMENTER Faldsikring ved anhugning af container-
Læs mereBekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)
BEK nr 1390 af 04/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af Planudvalget for brand og redning for at sikre, at
Læs mereBranchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...
Læs mereOplæg til øvelsesafvikling
Oplæg til øvelsesafvikling Øvelse Kompetencemål Indholdstemaer Sted: Instruktør/kontakt Bemærkning 1 Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre virke som røgdykker og på en sikkerhedsmæssig
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø - til tekniske skoler
God start godt arbejdsmiljø - til tekniske skoler Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige forhold for unge Fokus på oplæring, feedback og fællesskab Kemi Inkl. øvelser Materialet er
Læs mereBranchevejledning. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. grenreol. lager
Branchevejledning grenreol lager Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om grenreollager Forord Denne vejledning er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017
Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet
Læs mereen nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED OG GODT ARBEJDSMILJØ VED REDNINGSDYKNING OG OVERFLADEREDNING. Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros
BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED OG GODT ARBEJDSMILJØ VED REDNINGSDYKNING OG OVERFLADEREDNING Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros SIKKERHED OG GODT ARBEJDSMILJØ VED REDNINGSDYKNING OG OVERFLADEREDNING
Læs mereHØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.
Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til
Læs mereammunition, sprængstoffer og gasser
ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1
Læs mereOrganisering af indsatsområde
Organisering af indsatsområde Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab,
Læs merePåbud om begrænset arbejdstid i fryserum
KEN nr 9800 af 29/04/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedets Ankenævn, j.nr. 5900250-06 Senere ændringer
Læs mereGraviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik
Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde
Læs mereArbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal
Læs mereBekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1
Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 Bek. nr. 395 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.
Læs mereEKSTERN BEREDSKABSPLAN
EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder
Læs mereDet var arbejdsgruppens formål at evaluere skæreslukkeren, nærmere at undersøge om skæreslukkeren:
FORSØG MED SKÆRESLUKKER I PERIODEN APRIL - JUNI 2007 RAPPORT V. 1.3 TIL OFFENTLIGGØRELSE KØBENHAVNS BRANDVÆSEN BRAND- & REDNINGSAFDELINGEN H. C. ANDERSENS BOULEVARD 23 1553 KØBENHAVN V Side 1 af 9 /HET
Læs merearbejde over skulderhøjde
Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og engros medvirker ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for transport og engroshandel og understøtter arbejdsmiljøindsatsen på branche- og
Læs mereAt-VEJLEDNING. D Maj Opdateret januar Ioniserende stråling
At-VEJLEDNING D.7.3-1 Maj 2002 - Opdateret januar 2019 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægeundersøgelser ved arbejde, der kan medføre udsættelse for ioniserende
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BRANDBEKÆMPELSE FOR SKIBSOFFICERER
UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BRANDBEKÆMPELSE FOR SKIBSOFFICERER Version 3.0 Dato: 16. oktober 2008 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens krav til kursus i brandbekæmpelse
Læs mere4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko
4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig
Læs merekursistmateriale om undervisning i godt arbejdsmiljø på havne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
kursistmateriale om undervisning i godt arbejdsmiljø på havne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kursistmateriale om undervisning i godt arbejdsmiljø på havne Indledning Dette materiale til
Læs mereBrandventilation. Grundlæggende teknik og taktik for holdledere
Brandventilation Grundlæggende teknik og taktik for holdledere Formål med ventilation Reducere røgfaren for indespærrede og øge flugt mulighederne Øge røgdykkernes sikkerhed som følge af: - reduktion i
Læs mereAUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET
AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet
Læs meretil underviseren arbejdsmiljø undervisning i lufthavne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
til underviseren arbejdsmiljø undervisning i lufthavne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Indledning Arbejdsmiljøet i lufthavne har nogle særlige udfordringer, som naturligvis handler om
Læs mereMiniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand
Miniguide til medarbejderen Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet Branchevejledningen
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING NÅR HANDSKER ER ET PERSONLIGT VÆRNEMIDDEL EN 388 EN 511. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
BRANCHEVEJLEDNING NÅR HANDSKER ER ET PERSONLIGT VÆRNEMIDDEL EN 388 EN 511 Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING Indledning På dit arbejde kan dine hænder blive udsat for forskellige
Læs mereHygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment
Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:
Læs mereBekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)
BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften
Læs mereRISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.
Læs mereGODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED. Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen
GODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Indhold Ansvar for maskinsikkerhed 3 Tag ansvar for maskinsikkerheden Risikovurdering og APV 4
Læs merePrøve til certificering i Indsatsuddannelse Mulige C-spørgsmål som kan indgå i den afsluttende prøve i Indsatsuddannelsen
Prøve til certificering i Indsatsuddannelse Mulige C-spørgsmål som kan indgå i den afsluttende prøve i Indsatsuddannelsen Brandkemi Hvad kræves for at en forbrænding kan foregå? Hvad er en ufuldstændig
Læs mereBRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER/ANDEN SERVICE
så kan du holde liv i den gode stemning, forebygge og håndtere konflikter Lær spillereglerne at kende BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER/ANDEN SERVICE VÆRKTØJSKASSER gode råd til
Læs mereLektionsplaner for ringøvelserne 2015
Lektionsplaner for ringøvelserne 2015 Øvelse 1 - Brandhuset: Afsøgningsteknikker Evaluering med fokus på Instruktøroplæg med sikkerhedsgennemgang selvstændigt og i og redning af klasse 1 den enkelte deltagers
Læs mereArbejdsmiljølovens udvidede område i relation til elever og studerende
Arbejdsmiljølovens udvidede område i relation til elever og studerende Denne DCUM-vejledning handler om arbejdsmiljølovens udvidede område. en beskriver, hvad arbejdsmiljølovens udvidede område betyder
Læs mereved brand redningslifte sikkerhed ved brug af stiger og springpuder og redningsopgaver branchevejledning
branchevejledning sikkerhed ved brug af stiger redningslifte og springpuder ved brand og redningsopgaver Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Indhold Formål med denne branchevejledning og indledning...
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mereHvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde?
RENGØRING, VASKERIER OG RENSERIER Hvordan forebygger vi nedslidning på jobbet? Hvordan skal vi forholde os til kemikalier? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan laver vi APV? Hvordan skaber
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs merePå gensyn til mange spændende uddannelsestimer i Beredskab og Sikkerhed.
UDDANNELSPLAN FOR BEREDSKAB OG SIKKERHED 20 Kære Kollegaer Hermed følger vores uddannelsesplan for 20. Vi glæder os til at fortsætte den faglige udvikling af frivillige, brandmænd, holdledere og indsatsledere
Læs mereVEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED INDHOLD Del 1 Del 2 Del 3 Hvorfor anvende materialet og hvordan kan
Læs mereRetningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS
Bilag 1 Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS 2005 For hver af de 12 øvelser er nedenfor anført, hvad øvelsen skal omhandle. Indholdet svarer til en del af
Læs mereDIT HJEM MIT ARBEJDE Rengøring og anden service i private hjem
DIT HJEM MIT ARBEJDE Rengøring og anden service i private hjem Kontaktperson og stempel Her følger de 11 områder, vi skal have talt om og aftalt, inden vi går i gang med arbejdet i dit hjem. DIT HJEM -
Læs mereArbejde i højden fra reb
Arbejde i højden fra reb De vigtigste regler om, hvornår arbejdsgiveren må lade arbejde i højden udføre fra reb (rope access) samt om, hvordan arbejde fra reb skal tilrettelægges og udføres sikkerheds-
Læs mereTEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX
TEMA Fysisk arbejdsmiljø Byggeværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om byggeværksted er en del af branchevejledningen»når klokken
Læs mereARBEJDSPLADS VURDERINGER
BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER VEJLEDNING OM ARBEJDSPLADSVURDERINGER ER UDGIVET MED STØTTE FRA ARBEJDSMILJØRÅDETS SERVICE
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK Indledning Trucks, el-heste og andre løftevogne bruges i stort omfang på lagre. Arbejdstilsynets
Læs mereBrandforløb og overtænding. Forbrændingsteori, brandforløb, overtændinger og slukningsteknik
Brandforløb og overtænding Forbrændingsteori, brandforløb, overtændinger og slukningsteknik Hvad er overtænding? Overtænding er: Antændelse af røggasser i et mere eller mindre lukket rum Video Typer af
Læs mereAdresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk
Adresser Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Branchearbejdsmiljørådets Arbejdstagersekretariat, SiD Kampmannsgade 4, 1790 København V. Branchearbejdsmiljørådets
Læs mereBrug af personlige værnemidler
Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,
Læs mereKøbenhavns Kommune Borups Alle København NV
Københavns Kommune Borups Alle177 2400 København NV Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 20. december 2016 behandlet København Kommunes klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 7. juni 2016 Ved afgørelsen
Læs mereValg af personligt beskyttelsesudstyr
Valg af personligt beskyttelsesudstyr Afgrænsning Generelt Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET
ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk
Læs merebranchevejledning helkropsvibrationer indenfor transportområdet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
branchevejledning helkropsvibrationer indenfor transportområdet Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning helkropsvibrationer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros har
Læs mereTEMA Fysisk arbejdsmiljø. Teknologiværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX
TEMA Fysisk arbejdsmiljø Teknologiværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om teknologiværksted er en del af branchevejledningen»når
Læs mereLO: Lars Vedsmand, BAT Freddy Hansen, TIB John Jakobsen, Landsbrancheklubben for stilladsarbejdere Morten M. Pedersen, 3F Frank Thaulow, 3F
Regeludvalg om ændring af byggepladsbekendtgørelse - stillads Arbejdsmiljørådet Landskronagade 33 2100 København Ø ARBEJDSMILJØRÅDETS REGELUDVALG Sekretariat Landskronagade 33 2100 København Ø Telefon
Læs mereRetningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS
Bilag 1 Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS 2006 For hver af de 12 øvelser er nedenfor anført, hvad øvelsen skal omhandle. Indholdet svarer til en del af
Læs mereIndsats. Obligatorisk efter og vedligeholdelsesuddannelse Indsats, 2019 til 2023 Manuelt og Holdlederniveau
Indsats Obligatorisk efter og vedligeholdelsesuddannelse Indsats, 2019 til 2023 Manuelt og Holdlederniveau Obligatorisk efter og vedligeholdelsesuddannelse Indsats, 2019 til 2023 Obligatorisk efter- og
Læs mereArbejde med nanomaterialer
Arbejde med nanomaterialer De vigtigste regler om forebyggelse af sundhedsfarlige påvirkninger ved arbejde med fremstillede nanomaterialer. Vejledningen handler om en række af de krav, der stilles til
Læs mereMobile arbejdspladser
Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:
Læs mereVejledning. Indsats i forbindelse med spildevand
Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer
Læs merebranchevejledning sikkerhed og sundhed under øvelser og træning af brand- og redningsfolk Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
branchevejledning sikkerhed og sundhed under øvelser og træning af brand- og redningsfolk branchevejledning BRANCHEVEJLEDNING Fysisk træning For brand- og ambulancefolk Du skal give dig tid til at motionere,
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereBRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM
BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM Anne Thoustrup Saber, Maria Helena Guerra Andersen, Per Axel Clausen, Julie Elbæk Pedersen, Steffen Loft,
Læs mereBranchevejledning. helkrops. vibrationer i. helikoptere. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart
Branchevejledning helkrops vibrationer i helikoptere Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning helkropsvibrationer i helikoptere Forord I 2006 trådte
Læs mereHvordan forebygger vi. fald og andre ulykker? Hvordan kan vi styrke sundheden? Hvordan. psykiske traumer og vold?
Forsvar, politi, fængsler og vagt Hvordan kan vi styrke sundheden? Hvordan forebygger vi psykiske traumer og vold? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan forebygger vi fald og andre ulykker?
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Ventilation DDenne DCUM-vejledning handler om ventilation på uddannelsessteder. en beskriver, hvad man bruger ventilation til, og hvilken påvirkning dårlig luftkvalitet har både på helbredet og præstationsevnen.
Læs mereBranchevejledning. udendørs. lager. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Branchevejledning udendørs lager Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om udendørs lager Forord Denne vejledning er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for transport og
Læs mere