VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Transkript

1 VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

2 VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED INDHOLD Del 1 Del 2 Del 3 Hvorfor anvende materialet og hvordan kan det anvendes? Hvad skal chaufføren og vognmand tænke på, når turen planlægges og gennemføres? Gode råd til chaufføren Planlægning af turen Sikre parkeringspladser Undervejs på turen Gode råd til vognmanden Holdninger og uddannelse til sikkerhed Eksempler på mål for sikkerheden Beredskabsplaner Kommunikation Hvem er ansvarlig for sikkerheden Hvad gør man efter en nødsituation overfald, ulykke mv Gode råd til den enkelte chauffør Umiddelbart efter overfaldet (nødsituationen) Få fat i politiet Få kontakt med andre chauffører Få fat på arbejdsgiveren Kontakt din familie Hvilke reaktioner kan man opleve hos sig selv Almindelige krisereaktioner Hvad udløser typisk en krisereaktion? Hvad kan man som kriseramt selv gøre? Hvornår bør man søge professionel hjælp? Gode råd til vognmanden Vognmandens rolle Hvad kan man gøre for at hjælpe en medarbejder? Organisatoriske tiltag der forebygger og mindsker krisereaktioner.. 15 Professionel krisehjælp Hvor kan man få hjælp Adresser

3 SIKKERHED Hvorfor anvende materialet og hvordan kan det anvendes? Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros sætter med denne vejledning fokus på eksportchaufførernes arbejdsmiljø og sikkerhed, som kan blive berørt i forbindelse med overfald eller trusler om overfald under kørsel i udlandet. Overfald eller trusler om overfald kan have har store personlige konsekvenser for den enkelte chauffør, og det kan have økonomiske konsekvenser for vognmanden. DEL 1 Der er således behov for tiltag af såvel international, som national og lokal karakter for at imødegå disse problemer. Overfaldene kan variere fra forsøg på tyveri til væbnet røveri. Følgevirkningerne for chaufførerne viser sig i overvejende grad at være i form af psykiske mén. Foruden overfald eller trusler om overfald kan eksportchauffører også udsættes for ulykker og andre nødsituationer, som kan gøre dem kriseramte og medføre, at de kan have behov for krisehjælp. Sikker kørsel i udlandet er ikke kun chaufførens ansvar, men et fællesanliggende for vognmanden, virksomhedens sikkerhedsorganisation og den enkelte chauffør. Tryghed under turen og mulighed for pauser, hvile og søvn under trygge forhold kan være afgørende for, om chaufføren kan koncentrere sig om kørslen og undgå ulykker i trafikken. Retningslinier for sikker kørsel i udlandet bør udarbejdes af sikkerhedsorganisationen, så chaufførerne lettere kan forberede turen, herunder sikre sig bedst muligt mod overfald. Retningslinierne kan udarbejdes på baggrund af virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV) og gennem uddannelse og instruktionen af chaufførerne. Vejledningen vil anvise, hvilke forhold vognmanden er ansvarlig for, og hvilke forhold chaufføren bør tage højde for, forud for udlandsturen og undervejs på turen. Vejledningen vil desuden anvise, hvordan vognmanden kan forholde sig, og hvordan chaufføren kan hjælpes og skal forholde sig i de tilfælde, hvor et overfald eller en krisesituation alligevel indtræffer. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. 1

4 VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED DEL 2 Hvad skal chaufføren og vognmand tænke på, når turen planlægges og gennemføres? Gode råd til chaufføren Som eksportchauffør hos en vognmand bør chaufføren være kendt med virksomhedens - retningslinier for sikker kørsel i udlandet - beredskabsplaner for nødsituationer - skadesrapporter ved uheld. Planlægning af turen Når turen planlægges, skal der ikke blot ses på ruter, tidsrammer, last mm. Af sikkerhedsmæssige grunde bør planlægningen også rumme en risikovurdering, så trusler og overfald (ulykker og andre nødsituationer) i videst mulig udstrækning kan undgås. Det bør vurderes, - om ruten er kendt for røverier? - om lasten er attraktiv for røvere? - om der er tunneller, broer eller anden overfart på ruten? - om der kan anvendes sikre raste- og parkeringspladser undervejs - om lastbilen er udstyret med intakt og velfungerende kommunikations- og sikkerhedsudstyr? - om det er muligt, at følges med andre på ruten? - om der er medbragt telefonlister på relevante ambassader/konsulater, alarmnumre til myndigheder? - om der er medbragt telefonnumre til brug ved spærring af bortkomne kredit- og tankkort - og om nogle af disse telefonnumre med fordel kan være indlagt i mobiltelefonen? Som støtte til denne risikovurdering kan chaufføren bruge Tjeklisten om sikker og ansvarlig udførsel af transporter, som er udarbejdet af IRU (Den internationale vognmandsorganisation), og som forhandles af ITD (International Transport Danmark) tlf / itd@itd.dk. 2

5 SIKKERHED Sikre parkeringspladser Brug af sikre parkeringspladser er væsentlig for eksportchaufførers sikkerhed og mulighed for at få den fornødne hvile og søvn. Foruden sikkerheden på parkeringspladserne har gode faciliteter på parkeringspladserne også stor betydning. Gode faciliteter kan fremme social kontakt blandt chaufførerne og følelsen af tryghed. Der arbejdes i Europa Kommissionen på et projekt, som skal fastlægge kriterier for sikre og civiliserede parkeringsfaciliteter rundt om i Europa. Ligeledes arbejdes der på forbedringer af de holdepladser og parkeringsområder, der er ved grænseovergange eller luftterminaler, hvor chaufførerne kan have lange ventetider. IRU (Den internationale vognmandsorganisation) har i 2003 udarbejdet en oversigt over sikre parkeringsarealer i 39 lande Truck parking areas, som kan være en hjælp for chaufføren. Oversigten kan hentes gratis på 3

6 VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED 4

7 SIKKERHED Undervejs på turen Undervejs på turen bør chaufføren efterleve de retningslinier for sikker kørsel i udlandet, der er aftalt med vognmanden omkring sikkerhed, ansvar og forståelse for disse forhold. Aftalerne kan være: - regelmæssig kontakt til virksomheden - brug sikre parkeringspladser til pauser og overnatning, når det er muligt - parker ikke på afsides, uoplyste pladser, især ikke om natten - skil dig ikke ud fra mængden; giv gerne opfattelsen af at tilhøre en gruppe - kør i konvoj, hvis det er muligt - fortæl ikke fremmede om din last eller din rute - undersøg regelmæssigt dit køretøj og din last for brud på sikringer - undlad at friste; opbevar alt af værdi sikkert - lås døre, når du sover, luk vinduer, når du forlader bilen, undgå impulsive stop på usikre steder - brug kort i stedet for kontanter ved betaling - anmeld straks til det stedlige politi, hvis der sker røveri eller tyveri fra dig eller fra bilen. 5

8 VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED Hvis du som chauffør alligevel udsættes for trusler eller overfald så: - undlad at spille helt - gør andre opmærksom på din situation ved brug af hornet, skrig eller råb, hvis situationen gør det muligt - gør brug af telefonlisten, så du kan få hjælp - kontakt virksomheden og få at vide, hvad du yderligere skal gøre (se næste afsnit). 6

9 SIKKERHED Gode råd til vognmanden Holdninger og uddannelse til sikkerhed Chaufførers uddannelse og holdninger til sikkerhed er en afgørende faktor for, hvordan nødsituationer undgås og håndteres, hvis uheldet er ude. Det er derfor vigtigt, at der i virksomheden er klare mål og holdninger i forhold til sikkerhed. Eksempler på mål for sikkerheden Her er et eksempel til inspiration på mål for arbejdet med sikkerhed: Vi vil løbende opgøre vore resultater på det sikkerhedsmæssige område, så vi kan følge udviklingen. Chaufførerne afleverer efter hver nødsituation en udfyldt skadesrapport til kontoret, som indsamler registreringer til udarbejdelse af nøgletal, der kan belyse virksomhedens sikkerhedsmæssige position. Egne retningslinier udarbejdes for Sikker kørsel i udlandet herunder beredskabsplaner for nødsituationer (se nedenfor). Beredskabsplaner gennemgås og opdateres minimum en gang årligt, hvor det er nødvendigt, især efter forekomst af ulykker og nødsituationer. Instruktion og oplæring omkring sikkerhed sker løbende. Som ny chauffør introduceres man til virksomhedens arbejde med sikkerhed. 7 GODE RÅD

10 VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED 8

11 SIKKERHED Beredskabsplaner Hvis der sker nødsituationer, såsom overfald er det vigtigt, at alle medarbejdere har kendskab til, hvordan der bliver handlet korrekt i den givne situation. Det kan være en god idé at udarbejde beredskabsplaner, som beskriver, hvordan medarbejderne skal forholde sig i forbindelse med overfald, ulykker eller nødsituationer. Efter en ulykke, overfald, uheld eller nødsituation, bør der ske en tilbagemelding til de berørte arbejdsområder med resultatet af den vurdering, der er foretaget, så ulykker, uheld eller nødsituationer fremover kan minimeres. Kommunikation Det er vigtigt at overveje, hvordan medarbejderne skal informeres om virksomhedens arbejde med sikkerhed. Hvem er ansvarlig for sikkerheden Er der en sikkerhedsorganisation i virksomheden kan det være naturligt at inddrage den i arbejdet med at beskrive, hvem der har ansvaret for hvad i forhold til sikkerheden. Vognmanden er ansvarlig for igangsættelse af de nødvendige sikkerhedsmæssige aktiviteter, men kan sagtens uddelegere arbejdet med sikkerhed til andre i virksomheden. Eksempler til inspiration: Enhver medarbejder er ansvarlig for i det daglige arbejde at medvirke til høj sikkerhed for sig selv og sine omgivelser i trafikken og for det ydre miljø. Enhver medarbejder er ansvarlig for at orientere virksomheden om forhold, der har indflydelse på sikkerheden. Vognmanden er ansvarlig for, at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, således at medarbejderne har mulighed for at leve op til deres ansvar. Vognmanden er ansvarlig for, at retningslinier for Sikker kørsel i udlandet - herunder beredskabsplanen udarbejdes og ajourføres. Vognmanden er ansvarlig for, at alle medarbejdere har kendskab og adgang til beredskabsplanen. Vognmanden er ansvarlig for, at mulige ulykker og nødsituationer klarlægges og reaktioner på disse besluttes og beskrives (beredskabsplan). 9 BEREDSKABSPLA

12 VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED DEL 3 Hvad gør man efter en nødsituation overfald, ulykke mv. I denne del sættes der fokus på de tiltag, man kan være opmærksom på, hvis man har været udsat for et overfald eller en anden ubehagelig oplevelse. Gode råd til den enkelte chauffør Umiddelbart efter overfaldet (nødsituationen) Man bør omgående opsøge hjælp fra andre der, hvor man befinder sig. Bed om hjælp fra andre, for overfaldet kan påvirke en på en måde, som man måske ikke selv kan overskue. Det kan være andre chauffører, personale på rastepladsen eller bare en, der vil hjælpe. Få fat i politiet Kontakt det lokale politi. Hvis de ikke vil komme, eller sprogvanskeligheder er et problem, så kontakt eventuelt ambassaden i det pågældende land eller kontakt politiet i Danmark (se liste med kontaktnumre). 10

13 SIKKERHED Få kontakt med andre chauffører Få eventuelt hjælp fra andre danske chauffører i eller på vej til dit område. Kontakt dem over mobiltelefon eller radio, hvis det er muligt. Få fat på arbejdsgiveren Fortæl, hvad der er sket og få eventuelt hjælp til at kontakte myndigheder etc. Lad IKKE vognmanden underrette din familie, med mindre du selv er ude af stand til det. Kontakt din familie De har brug for at høre fra chaufføren selv og ikke fra vognmanden. Det gør både dig og familien mere tryg. Så kan de nemlig stille spørgsmål til dig i stedet for til vognmanden, der alligevel ikke kan svare på dem. Hvilke reaktioner kan man opleve hos sig selv Nogle hændelser kommer man over næsten med det samme. Andre kan påvirke en så meget, at ens reaktioner vil være kraftigere og være længere tid om at forsvinde. Det er naturligt at reagere efter en voldsom hændelse, også selvom man ikke synes, at der er sket noget alvorligt. Tidspunktet for, hvornår ens reaktioner kan indtræde varierer. Reaktioner forsvinder normalt efter 1-2 uger, men hvis man efterfølgende oplever noget, der minder om den ubehagelige begivenhed, kan det godt vare lidt længere tid, før reaktionerne forsvinder helt. Almindelige krisereaktioner De mest almindelige reaktioner man måske vil møde, efter at have været udsat for en ubehagelig oplevelse, kan opdeles i 3 kategorier. 11 SIKKERHED Fysiske reaktioner Psykiske reaktioner Adfærdsmæssige reaktioner Generel utilpashed Det er som en film, der kører Lyst til at isolere sig Hænderne ryster Igen og igen Frygt for at være alene Hjertebanken Pludselig gråd Overdreven aktivitet Kvalme og opkastninger Selvbebrejdelser/skyldfølelse Passivitet Svimmelhed Vrede og irritabilitet Øget sygefravær Skiftende svede- og Angst og panikreaktioner Overdrevet pjattet adfærd eller kuldefornemmelser brug af humor Uvirkelighedsfornemmelse forvrænget tidsopfattelse

14 VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED Hvad udløser typisk en krisereaktion? Nedenfor er nævnt nogle af de episoder, som almindelig vis får os til at reagere. 1. Fordi man oplever sig truet på livet Fordi man oplever sig truet eller krænket 2. Man er uforberedt 3. Situationen opleves som uhåndterlig: - fordi den er overvældende - fordi der ikke er nogle erfaringer at trække på - man har ikke kontrol over situationen 4. Ens sædvanlige måder at klare udfordringer er utilstrækkelige 5. Der kan opstå stærke følelser af hjælpeløshed og sårbarhed. Hvad kan man som kriseramt selv gøre? Vær opmærksom på egne reaktioner og sammenholde disse med de typiske krisereaktioner: Tale med kolleger om hændelsen Tale med familie og venner Undgå isolation Forsøge at opretholde de sædvanlige daglige rutiner Gå tidligst muligt på arbejde igen det er nyttigt at være sammen med kolleger, som kender til arbejdsmiljøet Hvornår bør man søge professionel hjælp? Når man har været udsat for en vanskelig hændelse, bør man søge professionel hjælp hvis: Man ikke har sovet i flere dage Man får uforståelig eller usammenhængende tale Man ikke kan kende sig selv Ens nærmeste siger, de ikke kan kende en Man bliver ved at genopleve hændelse eller dele af den, som var det en film. 12

15 SIKKERHED Gode råd til vognmanden Vognmandens rolle Når en medarbejder bliver ramt af en krise, er det vigtigt, at man som leder ved, hvad man skal være opmærksom på og hvilke initiativer der bør tages. Hav et telefonnummer, som chaufførerne kan benytte i tilfælde af nødsituationer. Hjælp med praktiske ting. Krisehjælp behøver ikke nødvendigvis finde sted samme dag, men opfordre vedkommende til at vende hjem. Få vedkommende til selv at kontakte familien. Hvad kan man gøre for at hjælpe en medarbejder? Når vognmanden skal tale med en medarbejder om en ubehagelig oplevelse, hjælper man bedst ved: At finde et sted, hvor man kan sidde uforstyrret At være nærværende (fysisk og psykisk) At lytte aktivt At tale åbent og direkte om hændelsen At finde ud af, hvad medarbejderen/kollega har behov for At undgå at gøre brug af gode historier (humor) At lade være med at bagatellisere sig aldrig glem det At lade være med at give gode råd At undgå at styre samtalen og tale om egne erfaringer At yde hjælp med praktiske ting. 13 GODE RÅD

16 VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED 14

17 SIKKERHED Som leder bør man være opmærksom på: At hele medarbejdergruppen kan være påvirket og reagere At der bliver taget hånd om hele medarbejdergruppen ved at tale med og informere gruppen At der holdes kontakt til den kriseramte medarbejder i forbindelse med sygefravær At de krav der stilles i perioden efter hændelsen, er noget vedkommende kan leve op til Der afholdes en samtale med medarbejderen som et led i efterbehandlingen af hændelsen At det anmeldes Arbejdstilsynet, såfremt hændelsen medfører sygefravær. At sikkerhedsgruppen bliver orienteret. Organisatoriske tiltag der forebygger og mindsker krisereaktioner Krisereaktioner og eventuelle helbredsmæssige konsekvenser kan minimeres eller helt fjernes, hvis virksomheden har et velfungerende kriseberedskab, som sikrer kollegial og ledelsesmæssig opbakning, når uheldet er ude. En del steder har man f.eks. en aftale med et eksternt firma, hvor medarbejderne anonymt kan henvende sig, hvis de har behov for professionel hjælp. Et kriseberedskab bør som et minimum indeholde: Retningslinier for kollegial psykisk førstehjælp, f.eks. gennem uddannelse af ressourcepersoner En procedure for sikker, hurtig og nem adgang til professionel krisehjælp Retningslinier om støtte og opbakning fra ledelsen i forbindelse med og i tiden efter en voldsom hændelse Viden om, hvad der udløser en hændelsesrapport. 15 OPMÆRKSOM

18 VEJLEDNING OM EKSPORTCHAUFFØRERS SIKKERHED Professionel krisehjælp Nogle hændelser griber så voldsomt ind i vores liv, at det kan være nødvendigt at søge professionel hjælp. Hvis reaktionerne er meget belastende eller vedvarende, bør man søge professionel krisehjælp. Vær opmærksom på, at et behov for krisehjælp kan opstå på et senere tidspunkt og altså ikke kun i tiden lige efter en hændelse. Det vil altid være en vurdering, hvorvidt der er behov for professionel hjælp. En vurdering er ikke nødvendigvis nem, fordi den kriseramte ikke altid udviser tydelige krisereaktioner og måske ikke selv udtrykker behov for professionel hjælp. Det kan være en del af en krisereaktion, at den kriseramte ikke erkender at være påvirket af hændelsen eller ikke erkender hændelsens alvorlighed. Derfor kan det være en god idé, at arbejdspladsen tager initiativet til at søge professionel hjælp. Det kan være nemmere at tage initiativet, hvis virksomheden i proceduren får adgang til professionel krisehjælp har fastsat, at hændelser af en vis alvorlighed som udgangspunkt altid følges op af professionel krisehjælp. 16

19 sikkerhed Hvor kan man få hjælp Grænsepolitiet i Padborg Telefon Udenrigsministeriet i Danmark Telefon Rigspolitiets kommunikationscenter Telefon Ambassader og konsulater i udlandet: Alle telefonnumre og adresser findes i chaufførens håndbog. Branchevejledningen kan bestilles af organisationernes medlemmer gennem deres faglige organisationer Du finder Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros på følgende adresser: Fællessekretariatet H.C. Andersens Boulevard København V Tlf.: Arbejdsgiversekretariatet H.C. Andersens Boulevard København V Tlf.: Vejledningen kan købes gennem: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Arbejdsledersekretariatet Vermlandsgade København S Tlf.: Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade København V Tlf.: Arbejdstilsynet Postboks København C Tlf.: Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros På finder du supplerende materialer og links til relevante hjemmesider med yderligere information. Layout: Søren Sørensens Tegnestue Tryk: PrintDivision ISBN nr Varenr udgave, 2. oplag 2009

20