Udspil til partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge vedr. udlægning og formidling af urørt skov i Tolløkke Skov

Transkript

1 1 of 5 Udspil til partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge vedr. udlægning og formidling af urørt skov i Tolløkke Skov Nationalpark Mols Bjerge v. naturprojektmedarbejder Jens Reddersen jered@danmarksnationalparker.dk Forslag: Nationalpark Mols Bjerge (NPMB) ønsker at anvende kr til at indgå en partnerskabsaftale med Syddjurs Kommune om udlægning af en del af Tolløkke Skov til urørt skov. NPMB foreslår en 1:1-aftale, hvor Syddjurs Kommune bidrager med et skovareal af tilsvarende værdi, udregnet efter gældende normer i Naturstyrelsens kompensationsordninger (taksering af stående ved, netto på rod). Nationalparkens del udbetales som straks-engangsbeløb (overfor normalt i rater over 20 år). Urørt skov sikres formelt via tinglysning, hvor skabeloner kan anvendes, her måske forvaltet under Syddjurs Kommunes øvrige urørt skov? Der søges opnået aftale om et sammenhængende skovareal med betydelige eksisterende naturværdi ift Råd-til-Råd 1 -prioriteringerne og med betydeligt potentiale ift øget biodiversitet over årene, fx en god andel af gamle og gerne ukurante træer/stammer i en eller (gerne) flere af løvtræarterne Stilk-Eg, Bøg, Ask og Rød-El, gerne med underskov af Hassel, Kvalkved, Vedbend, Humle, Benved og Tjørn. Samtidig undgås de allermest værdifulde bevoksninger (pt muligvis Ahorn (JEE, HedeDanmark)), der er mest værdifulde som tømmer og dyrest at købe (mindre areal for beløbet). Hvis det skønnes, at der i startsituationen er for lidt dødt ved af nogen træarter, søger parterne at aftale aflivning og såring af et passende antal træer i området, inden urørt skov -tinglysningen gør sådanne indgreb ulovlig alternativt formuleres undtagelser. Urørt Skov-ordninger tilllader dog sikring og oprydning ift stier på bestemte betingelser. Projektet har pga beliggenhed, adgang og faciliteter stort formidlingspotentiale ift fagmiljø og offentlighed. Projektet vil tilstræbe at bevare og udnytte eksisterende stiforløb (jf Syddjurs Kommunes folder, Reddersen 2006; 2012) til formidling af muligheder for urørt skov. Mere dødt og såret ved stående, hængede og liggende vil naturligvis medføre øget risiko for nedfaldende grene. Risici ift personskade minimeres ift offentlig sti, fx som det allerede sker via tilsyn og stipleje fra HedeDanmark. Der suppleres med informationstavler om biodiversitet og advarsel om færdsel uden for stier. Projektet har allerede indledt og bør ved virkeliggørelse fastholde en god dialog med lejere af jagten, pt Ebeltoft Jagtforening, ift biodiversitetstiltag, der ikke skader men snarere fremmer jagten, og ift en formidling, der understøtter skovgæsternes ansvarlige brug og færdsel i skoven, bl.a. med hund. 1 Råd-til-Råd er en af fem natur-indsatsområder i Nationalpark Mols Bjerge 2014ff. Her prioriteres indsats i ældgamle løvskove inden for en eller flere af flg. tiltag - a) mere stort dødt ved af ædelløvtræ, - b) naturlig hydrologi, - c) skovgræsning, - d) lysbrønde/skovenge

2 2 of 5 Begrundelse: Urørt skov er det stærkeste af en række offentlige og støttede virkemidler, der skal understøtte biodiversitetsmålene i danske prioriterede skovnaturtyper. Biodiversiteten i gammel løvskov er potentielt meget rig, men er også uden sammenligning den mest truede del af den danske biodiversitet ca. 60 % af arterne på den danske rødliste er tilknyttet skov og mange til stort dødt ved af ædelløvtræ (Wind & Ejrnæs 2014). Der er fornylig forsøgt opstillet standarder for mængden af stort dødt ved i forskellige skovtyper (Heilmann-Clausen et al. 2014), hvor gunstig bevaringsstatus for bøgeskov på morbund og Aske- /Ellesumpskov kræver 45 m3/ha stort dødt ved (skærpet krav). Urørt skov synes desværre ikke at være attraktiv, målt på aftaler under de statslige ordninger. Fx oplyser NST Himmeland, at det først er i 2015, den første og kun lille aftale om urørt skov er indgået i nationalparkområdet (del af Fuglsø Skov). Tolløkke Skov er en af de skove i Nationalpark Mols Bjerge, der har højest naturpotentiale, da den er kendt som gammel skov (Reddersen 2010) og har en rig skovbundsflora (se nedenfor). Brynene har længe haft mange gamle rigtgrenede syge/døde træer i forskellig lysstilling, og de senere år har Syddjurs Kommune sammen med driftsansvarlig fra HedeDanmark, skovfoged Jens Erik Engel, drevet skoven biodiversitetsvenligt via PEFC-certificeringen. Et stort skridt er derfor taget, og det ønsker NPMB at støtte, bygge ovenpå og bruge aktivt ift biodiversitet og formidling. Syddjurs Kommune har udvalgt et meget stort skovareal til urørt skov, Ahl Plantage. Arealet er stort, men biodiversitetspotentialet mindre, da skoven er rejst på tidligere hede/overdrev ca Kommuner kan søge støtte til fx urørt skov i Natura2000-områder, mens dette eksplicit ikke gælder uden for N2000. Syddjurs Kommune har ikke skov i N2000-område. Til gengæld kan NPMB kan godt give støtte til urørt skov udenfor N2000. Når projektet ikke baserer sig på offentlige skov-støtteordninger, er parterne ikke bundet af statens definition og regler for urørt skov. Det vil dog være klogt, evt ift fremtidige øgede statslige krav til offentlig skov, at lave aftaler, der kan kobles til offentlig skovforvaltning. Syddjurs Kommune har i forvejen gjort et stort og fint arbejde med fx at undlade oprydning efter stormfald fra efteråret 2013, hvor store stammer ligger hen med krone, stamme og opvippet rodkage og åbent vand i rodkagens hul en hel vifte af mikrohabitater. Vi ønsker her at bakke kommunens gode arbejde op ved at tydeliggøre og formidle biodiversitetsmålsætni ngen ved at skabe og kunne fremvise helt urørt skov. NPMB har oktober 2015 iværksat opgørelse af dødt ved for hver af de 7 afdelinger i Tolløkke Skov, men dataanalysen er ikke afsluttet. Biodiversitet: Der er en klar men kun generel tendens til, at den særlige skov-biodiversitet øges med skovareal og skovalder (fx Aude & Reddersen 2008). Men mens de enkelte lysåbne naturarealer ( 3) er ganske godt kortlagt og undersøgt, ved vi forbløffende lidt om biodiversiteten i de gamle danske løvskove dette gælder også delvist for Tolløkke Skov. Der er altså generelt et dårligt eller kun usystematisk datagrundlag for prioritering af naturbeskyttelsen i danske skove. Det forsøger NPMB at råde bod på ved at udføre undersøgelser i Tolløkke Skov af en række vigtige og gennemførlige nøgletal for status og udvikling af biodiversiteten, nemlig skovbundsflora (august 2015 og maj 2016) mængden af stort dødt ved, stående/liggende, fordelt på træart (oktober 2015)

3 3 of 5 svampefloraen tilknyttet dødt ved (efterår-vinter 2015) kortlægning af ynglefuglefauna m fokus på hulrugende fugle (marts-juni 2016) Tolløkke Skov har en gammel skovhistorie (Reddersen 2010) og rummer både almindelige gammelskovsindikatorer som Hvid Anemone, Bingelurt, Skovsyre, Skovmærke, Alm. og Liden Milturt, Skov- og Krat-Viol og Skov-Star, men også sjældnere arter som Liden Lærkespore, Smuk Perikon, Rederod og Snylterod (Reddersen, upubl. data). Allerede før undersøgelsen af forårs-floraen (2016) er der august 2015 fundet 162 plantearter i skoven, heraf 127 urter og 35 vedplanter. Tolløkke Skov indeholder åbenlyse, men endnu ikke opmålte, forekomster af stort dødt ved af både Eg, Bøg og Ask, og dermed en rig fauna af hulrugende fugle (fx Stor Flagspætte, Spætmejse, Broget Fluesnapper, Rødstjert, Allike, Stær, Musvit, Blåmejse, Sumpmejse, plus tidl. Grønspætte). Ynglefuglefaunaen kortlægges forår Det kunne også være et godt grundlag for dødtveds-tilknyttede svampe (opgøres sen-efterår 2015). Insektfaunaen er dårligt undersøgt, men der er bl.a. flere fund af Eghjortens halvsjældne lillebror, Bøghjort (Lars Bruun, pers. medd.) NPMB anser det for metodisk og økonomisk uoverkommeligt at lave status og følge udvikling i insektfaunaen, selv om det er centrale målorganismer for projektet. Der vil dog blive holdt øje med eventuelle indberetninger på det brugerdrevne biodiversitets-site Demonstration og formidling: Tolløkke Skov er let tilgængelig (offentlig vej ind til Pavillion m P-pladser) tæt ved Færgevejen nær på Ebeltoft By og store turistområder, som giver urørt skov i Tolløkke et stort formidlings-, oplevelses- og besøgspotentiale. Der er en offentlig gulprik-mærket sti rundt i skoven (folder 2 : Reddersen 2006, 2012) og en infotavle. Her kunne let formidles urørt skov og biodiversitet ift (1) skoler/lejrskoler i undervisningsforløb, (2) alm. skovgæster og (3) specielle faggrupper, evt med deltagelse af HedeDanmarks driftsansvarlige og kommunens biologer og NPMB. Nationalparken tilbyder at udvikle dette via Formidlerforum Syddjurs ( Lær med nationalparken ) og ved ansøgning til eksterne fonde. Arealet ønskes udlagt så stort og samlet og med rimelig dimensioner både på langs og på tværs, så det udgør et betydeligt levested for målorganismerne og samtidig kan opleves af borgere, turister, elever og fagpersoner som et større areal. Hvor meget og hvilken effekt? Tolløkke Skov er på ca. 33 ha og drives via HedeDanmark, skovfoged Jens Erik Engel, efter PEFC-certificeringens standarder (se kildeliste nedenfor). Tolløkke Skov har pga den meget højere skovalder og høje andel af ædelløvtræarter (bøg, eg, ask, elm) et langt større naturpotenitale som urørt skov. Ved en evt udlægning af Tolløkke Skov vil det af natur-, drifts- og økonomimæssige årsager være nødvendigt at optimere udpegningen i en tæt dialog med ejer (Syddjurs Kommune) og driftsansvarlige (HedeDanmark) for at få aftale der kan tilgodese flg. ønsker 1. Areal: størst muligt areal 2. Bryn: areal med stor brynandel med lysstillede varmeeksponerede rigtgrenede træer (i forvejen har lav træværdi og næppe skoves alligevel?) 2

4 4 of 5 3. Gerne mange ukurante kævler: gerne med betydeligt indslag af ukurante men store og mellemstore kævler inde i bevoksningerne med høj naturværdi og lav salgsværdi 4. Evt. skove særligt dyre kævler: mulighed for at afskove de allerdyreste kævler, fx lige pt ahorn, hvor det kan ske uden alvorlige tilbageslag og forsinkelser for biodiversitetsgevinsten 5. Underskov og lysbrønde: rig underskov egnet til etablering af urterig lysbrønd med rigtblomstrende underetage af tjørn, kvalkved, benved, hassel mm 6. Friluftsliv: minimum af gener for friluftsliv (sti, jægere mm) 7. Dialog m jægerne: designet i god dialog med lokale jægere, med jagtret på kommunens naturarealer, fx hvor underskovens vildnis anses for positiv som ædeplads og vildtremise. Der er allerede indledende positiv dialog 19. okt med Ebeltoft Jagtforening, Morten Aakjær Jørgensen & Jens Reddersen ). 8. Mere vand evt mulighed i fremtiden: eksisterende/kommende åbent vand i skoven 9. Græssende dyr i skoven: mulighed for senere tilkobling af tilgrænsende kreaturhegninger, hvis periodevis skovgræsning ønskes tilkoblet (Bo Rasmussens kvæg mod N, NV og V). 10. Fastholdelse af etablerede stier & ny information: Dele af eksisterende stier, der uundgåeligt vil gå igennem urørt skov, ønskes bevaret - med HedeDanmarks fortsatte risikoovervågning og skånsomme modtræk. Der kan dog evt etableres alternativ stiføring. Det skal skiltes, at der er betydelig risiko for nedfaldende grene/stammer uden for mærkede stier og færdsel er risikabel, især i voldsomt vejr, og foregår på eget ansvar. 11. Formidling: der satses stor på formidling før, under og efter udlægning ift skovbruget, biologer, offentlighed, brugere og skoler 12. Benyttelse vs Beskyttelse: der findes en rimelig balance mellem fredning af flora, fauna og dødt ved over for aktiviteter fra friluftsliv og fx undersøgende skolegrupper. Hvis skoleklasser fx har brug for at eftersøge insekter i dødt ved, kan der lejlighedsvist udlægges store pædagogiske kævler af andre træarter. Kildehenvisninger: Aude E & Reddersen J 2008: Hvad styrer den botaniske naturkvalitet i mindre løvskove i det danske landbrugsland. Flora og Fauna 114: Emborg J, Hahn K & Christensen M 2001: Urørt Skov i Danmark status for forskning og forvaltning. - Skovbrugsserien nr. 28, Skov & Landskab, Hørsholm, s. HedeDanmark 2009: Hensynsliste. PEFC-certificering, Syddjurs Kommunes Skove. 3 s. Heilmann-Clausen J, Nygaard B, Ejrnæs R, Damgaard C, Nielsen KE & Bruun HH 2014: Hvad skal der til for at sikre gunstig bevaringsstatus i de danske habitatsskove? Skoven 2014 (3): Syddjurs Kommune u.år: Skovpolitik. Syddjurs Kommune, Natur & Miljø, 2 s. Syddjurs Kommune 2008: Skovkort Bjørnkær, Tolløkke & Bøgehøjen. Nøglebiotoper. - Udarbj. af HedeDanmark/Orbicon. 1 s. Syddjurs Kommune 2008: Skovkort Bjørnkær, Tolløkke & Bøgehøjen. Beskyttet natur og fortidsminder. Udarbj. af HedeDanmark/Orbicon. 1 s. Syddjurs Kommune 2010: PEFC-skovcertificering. Målsætninger og retningslinier for driften Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune/HedeDanmark Version 2, 2020, 11 s.

5 5 of 5 Reddersen J 2006: Tolløkke Skov. På tur i Ebeltoft Kommunes bynære skove, nr. 1. Teknisk Forvaltning, Ebeltoft Kommune. (ny udg. ca Syddjurs Kommune). Reddersen J 2010: Skovene på Mols en kommen og gåen. Skovens omskiftelige historie på Mols og det øvrige Syddjurs. I: VF Hansen (red.), Folk og liv. Lokal- og kulturhistorie fra Røndeegnen, Mols og Syddjurs. Boggalleriet, Rønde, pp Wind P & Ejrnæs R 2014: Danmarks truede arter. Den danske Rødliste. Miljøbiblioteket nr. 1, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, 180 s.