Ventetider for Pleje-, Demens- og Omsorgsboliger samt Ældreboliger

Transkript

1 Ventetider for Pleje-, Demens- og Omsorgsboliger samt Ældreboliger Borgere der venter på pleje-omsorgsbolig (alm. plejebolig, demensbolig og omsorgsbolig), vil opleve at de i perioden i gennemsnit kan få en bolig inden for ca. 3 dage (se figur 1.a & 1.b), om end der er er et par udsving, f.eks. i 218, hvor borgerne gennemsnitligt har haft 55 ventedage på en alm. plejebolig. Borgere der venter på en ældrebolig, har til gengæld skullet vente i omkring 18 dage (svarende til ½ år), bortset fra i 217, hvor borgerne kun skulle vente i gennemsnit 18 dage (ca. 3½ måned). Årsagen til den længere ventetid på ældreboliger skyldes bl.a. at de borgere, der søger ældrebolig, ikke har samme akutbehov for en bolig, som de borgere der søger en pleje-, demens- eller omsorgsbolig, hvorfor de i højere grad kan tillade sig specifikke ønsker til deres bolig (beliggenhed, størrelse, pris osv.). Når nogle af borgerne således har selektive ønsker, betyder det derfor for det første at disse borgeres ventetid vil være længere end de borgere, der ikke har specifikke ønsker til deres bolig, og for det andet at disse borgere dermed trækker den gennemsnitlige ventetid op. Figur 1.a 2 Gns. antal dage borgerne venter på en bolig Almindelig plejebolig Demensbolig Omsorgsbolig Ældreboliger Figur 1.b Gns. ventetid (antal dage) Gns. Almindelig plejebolig Demensbolig Omsorgsbolig Ældreboliger ~ 1 ~

2 Måling af den procentvise ventetid ift. boligform Almindelig plejebolig: I 216 fik 2/3 (67%) en almindelig plejebolig, og 9% fik en bolig. Henover perioden faldt det procentvise antal, der har fået en bolig inden for hhv. 1 måned og 2. måneder, således at blandt de borgere, der søger en almindelig plejebolig i 218 får 41% en bolig inden for 1. måned og 71% får en bolig. Figur 2.a Almindelig plejebolig (procent) Gns. Under 1. uge uge - 1. mrd mrd mrd mrd mrd mrd mrd Mere end 6. mrd Figur 2.b Borgere som har fået Almindelig plejebolig ~ 2 ~

3 Demensbolig: Borgere der bliver visiteret til en demensbolig vil generelt opleve en hurtig indflytning, idet 63% allerede har en demensbolig i 216 støt stigende til 78% i 218. Ligeledes har ca. 9% i hele undersøgelsesperioden fået en demensbolig. Figur 3.a Demensbolig (procent) Gns. Under 1. uge uge - 1. mrd mrd mrd mrd mrd mrd mrd Mere end 6. mrd Figur 3.b Borgere som har fået Demensbolig ~ 3 ~

4 Omsorgsbolig: Visiteres en borger til en omsorgsbolig kan borgeren også her forvente en hurtig indflytning, idet 3 ud af 4 (76%) i 216 havde fået en omsorgsbolig, om end tallet falder lidt i de følgende år. Til gengæld stiger procenten af borgere, der har fået en omsorgsbolig fra 82% i 216 til 89% i 218. Ingen borgere har måttet vente i mere end 6. måneder. Figur 4.a Omsorgsbolig (procent) Gns. Under 1. uge uge - 1. mrd mrd mrd mrd mrd mrd mrd Mere end 6. mrd Figur 4.b Borgere som har fået Omsorgsbolig ~ 4 ~

5 Ældrebolig: Ift. pleje- og omsorgsboligerne tager det i gennemsnit længere tid at få en ældrebolig efter visiteringen, men 3% - 45% har allerede fået ældrebolig inden for den første måned efter visiteringen, og 55% - 7% har fået en ældrebolig inden for de første 2. måneder efter visiteringen. Figur 5.a Ældrebolig (procent) Gns. Under 1. mrd mrd mrd mrd mrd mrd år år - 2. år Mere end 2. år Figur 5.b Borgere som har fået Ældrebolig ~ 5 ~

6 Borgere der har takket nej til bolig: CSA har også registreret antallet af borgere, der har takket nej til enten pleje- og omsorgsbolig eller til en ældrebolig. Antallet har været faldende i perioden , og når borgerne har forklaret, hvorfor de har sagt nej tak til et boligtilbud, har svarene oftest været, at borgeren havde helt specifikke ønsker til hans/hendes bolig (hvilket således har påvirket den gennemsnitlige ventetid se tidligere). Blandt de svar, der er givet, går et par svartyper igen flere gange: Beliggenhed ( Ønsker kun Birkehegnet, Ønsker kun Søvænget, Bolig ligger for langt væk fra indkøb, Ønsker kun Næstved Centrum ) Størrelse/indretning ( Ønsker 3-rums bolig, Bolig er for lille - skal være 3-rum, Mangler ordentligt køkken, Bolig er forkert indrettet ) Pris ( Har ikke råd til bolig, Bolig er for dyr ) Andre ( Har ikke fået afviklet hus, Må ikke holde kat, Kan ikke overskue at flytte ) Endelig har mange af borgerne ikke givet svar på deres boligtilbud. Det er dog samtidig også CSAs erfaring, at mange borgere, uanset deres begrundelse for at afvise et tilbud, især fokuserer på beliggenhed, idet borgerne har specifikke ønsker til, hvor de ønsker at bo (f.eks. hvis borgerens børn bor i den pågældende by). Figur 6.a Borgere, der har takket nej til bolig (antal) (estimat baseret på september-tal) Gns. Pleje- og omsorgsbolig Ældrebolig Figur 6.b Borgere som har takket nej til bolig (estimat baseret på septembertal) Pleje- og omsorgsbolig Ældrebolig ~ 6 ~

7 Bolig via garantiordning: De borgere der er blevet visiteret til en bolig pga. et særligt behov, kan vælge at benytte sig af en garantiordning (Lov om Social Service, 192a), hvorved de sikrer sig, at de vil blive tilbudt en bolig. Garantiordningen sikrer dog kun at borgerne tilbydes en bolig inden for 2 måneder, men ikke f.eks. størrelse, pris eller beliggenhed af denne bolig. Der er derfor heller ikke mange borgere, der har valgt at benytte sig af garantiordningen, idet de ofte vil have specifikke ønsker til deres bolig, der ikke pr. automatik opfyldes af garantiordningen. Alle 8 borgere, der i perioden (september) har valgt at bruge garantiordningen, har fået garantien opfyldt. De borgere, der har valgt at benytte sig af garantiordningen er alle medtaget i denne undersøgelse. ~ 7 ~