Notat. Plejeboligbehovet

Transkript

1 SOCIAL OG SUNDHED Dato: 16. februar 2016 Tlf. dir.: Kontakt: Allan Hjort Notat Plejeboligbehovet Konklusion Sammenlignes udviklingen i boligbehovet for Beregning 2015 og Beregning 2016 er resultaterne meget ens. Demografien viser fortsat at slå afgørende igennem og vil gradvis for hvert år øge behovet for flere nye boliger. De forskelle, der kan konstateres, er: 1) Ventelisten var i 2015 på 45 borgere, hvoraf 22 var under garantiordningen. I 2016 er tallene hhv. 17 og 5. Særligt betyder faldet i antal borgere under garantiordningen, at behovet for plejeboliger tilsvarende falder. Fra 24 boliger til 18 boliger, når sund aldringseffekt indregnes. Faldet i ventelisten hænger snævert sammen med ændrede visitationskriterier for tildeling af plejebolig. 2) Den korte venteliste indhentes imidlertid af, at der bliver flere ældre. DBM estimerer, at der således også vil blive flere ældre, der opfylder visitationskriterierne. Allerede ultimo 2016 vil ventelisten begynde at vokse igen. Det er demografien, der slår igennem. 3) Her-og-nu har den korte venteliste den effekt, at det har udsat behovet for nye boliger fra 2019 til Der er således ikke tale om et fald i behovet, men en udskydelse. 4) Det har betydning, at antallet af pladser er faldet fra 314 til nu 308 som følge af konvertering til korttidsboliger. Denne nedgang i kapacitet er muligt grundet den korte venteliste. Fra 2023 vil denne kapacitet mangle, da demografien overhaler nuværende kapacitet. Samlet må det konstateres, at demografi og antallet af pladser er to reale faktorer, der ikke kan ændres på. Udviklingen i det reale boligbehov er uændret. Beregning 2016 viser dog i forhold til beregning 2015, at behovet for ekstra boligkapacitet er udskudt til 2022 som følge af den nuværende korte venteliste/garantiordning. Men

2 dette er ikke en real faktor. Det er en faktor, der på kort sigt kan skifte fra bedre til værre og således hurtigt fjerne den påviste udskydelses-effekt. 2. Kritiske faktorer Demografi- og Budgetmodellen (DBM) er en regnemodel, der bl.a. estimerer det fremtidige behov for plejeboliger. De resultater, DBM kommer med, afhænger kritisk af de forudsætninger modellen underkastes Befolkningen I denne kørsel er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks (DST) befolkningsfremskrivning for Ballerup Kommune. Normalt anvendes en statistik fra C-ØS, men denne foreligger først primo marts. Skønnet fra DST er af høj kvalitet og er i denne sammenhæng et pålideligt grundlag Venteliste og garantiordning Ventelisten af borgere skrevet op til en plejebolig svinger konstant fra få til mange. Ventelisten er som udgangspunkt en funktion af befolkningens størrelse og den boligkapacitet kommunen råder over. Af størst interesse er, hvor stor en andel af borgerne, der vælger at blive skrevet op på den generelle venteliste, idet kommunen her har en forpligtigelse til inden for to måneder at tilvejebringe en bolig. Såfremt denne andel stiger eller falder har det direkte konsekvens for behovet for flere/færre boliger. Ventelistens længde og procentdelen af borgere, der vælger den generelle venteliste er således en kritisk faktor i fremskrivningen af boligbehovet. Der synes at være en tendens i borgernes valg af enten den generelle venteliste eller den specifikke venteliste; når ventelisten er kort, så vælger hovedparten af borgerne den specifikke venteliste for at få opfyldt et personligt ønske om et bestemt plejecenter. Når ventelisten til gengæld er lang vælger hovedparten den generelle venteliste og dermed at blive omfattet af kommunens pligt til at anvise bolig indenfor to måneder regnet fra visitationsdato. Ventelistens forventede udvikling bør nøje synkroniseres med strategien for salg og tilbagekøb af pladser til andre kommuner, idet solgte pladser udgør en reservekapacitet. Stiger længden af ventelisten er modtrækket at øge boligkapaciteten til egne borgere gennem naturlig reduktion i antallet af solgte pladser. Det er imidlertid ikke nemt at forudsige ventelistens udvikling og borgernes fortrukne valg af enten den generelle eller den specifikke venteliste Tomgang og omløbshastighed Det er afgørende, at den eksisterende boligkapacitet på 308 plejeboliger udnyttes så optimalt som muligt. Dermed fås et mere præcist mål for, hvad det reale behov er for flere nye plejeboliger i fremtiden. To faktorer, der spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng, er dels tomgangstiden og dels omløbstiden. I Ballerup Kommune er der en meget lav tomgangstid; tiden fra en bolig bliver ledig, til at boligen atter er udlejet. I gennemsnit er tiden nede på 14 dage og kan næppe blive lavere. I et givent år er der en del ud og indflytninger og et tilsvarende antal tomgangsperioder. Tilsammen udgør disse tomgangsperioder, at der gennemsnitligt står 1,0 bolig ledig om året. Den disponible boligkapacitet er således 307 boliger (og ikke 308). DBM tager højde for denne faktor. 1 Modelteknisk er der tale om eksogene variable. Variable, som er udefra givne, der ikke kan ændres af modellen. Side 2

3 Omløbstiden er antallet af dage mellem to indflytningsdatoer til samme bolig. Eller også forstået som den gennemsnitlige tid en borger bor i en plejebolig. Denne kan opgøres til gennemsnitligt 18 måneder. Det er en forholdsvis høj omløbshastighed. Omløbshastigheden er bl.a. påvirket af, at borgerne først foretrækker en plejebolig, når helbredet ikke længere rækker til at forblive i eget hjem. Sammen med en tomgangstid på 14 dage og en omløbstid på 18 måneder må det konkluderes, at boligkapaciteten udnyttes meget effektivt Ændringer i forudsætninger fra 2014 til 2015 DBM beregner i dette notat Beregning behovet for flere plejeboliger i perioden I forhold til sidste års beregning Beregning 2015, er der sket følgende justeringer. - plejeboligbehovet for de 90+ årige er steget moderat - boligkapaciteten er faldet fra 314 plejeboliger til 308 plejeboliger - ventelisten til plejeboliger er faldet fra 45 til 17 borgere pr. dec andelen, der vælger garantiordning, er faldet fra 50% til 40%. - der er uændret indregnet effekter af sund aldring/hverdagsrehabilitering Nettovirkningen af disse justeringer er, at det marginalt sænker behovet for plejeboliger. Figur 1: BK-befolkningsudvikling (indeks=100) Alder Resultater fra DBM Plejeboligbehovet estimeres ud fra følgende kriterier: - boligkapaciteten kalibreres for hvert år, så garantiperioden på to måneder overholdes for hvert år - kalibreringen sker for to situationer: o o plejeboligbehovet uden effekter af sund aldring plejeboligbehovet med effekt af sund aldring, der udspiller sig fuldt ud i 10 års perioden. - nuværende boligkapacitet er 308 I 2015 beregnede DBM behovet for nye boliger i 2023 til 31 (Uden Sund aldringseffekt). Beregning 2016 siger nu 22 nye boliger. Tilsvarende Med Sund aldringseffekt var behovet i 2015 nye 24 boliger, mens det nu er 18 nye boliger 2. 2 Beregning 2015 er for perioden , mens Beregning 2016 er for perioden Side 3

4 I 2026 er behovet Uden Sund aldringseffekt 45 boliger. For Med Sund aldringseffekt er behovet 38 boliger. Boligbehovet indtræder i 2022 og med yderligere boliger i 2023, 2024 og Det betyder, at nuværende boligkapacitet er tilstrækkelig til og med Tabel 1: Behovet for nye plejeboliger Uden Sund aldringseffekt Med Sund aldringseffekt År Beregning Beregning Beregning Beregning I alt I alt I bilag ses de detaljerede estimater: Bilag A: Uden aldringseffekt, Bilag B: Med Sund aldringseffekt Side 4

5 BILAG A: Resultat: Fremskrivning af plejeboligbehov (uden effekt af Sund aldring) Venteliste primo året Beboere primo året Antal borgere i kommunen med behov Nyetablerede plejeboliger Konverterede ældreboliger Andre plejeboliger Antal boliger i alt Tomgang ved fraflytning (md.) 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 - svarende til antal boliger Behovsgrad pr. over 60-årig (pct.) 2,57 2,67 2,77 2,86 2,93 3,03 3,10 3,18 3,24 3,30 3,35 Ændring ift. udgangsniveau (pct.point) 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Nyvisiterede i løbet af året Afgang i løbet af året Beboere efter nettotilgang Beboere efter udnyttelse af evt. ledige boliger Ledige boliger ultimo året Venteliste ultimo året heraf på generel venteliste Gns. ventetid ultimo året (md.) 1,7 2,6 3,3 3,9 4,5 5,0 5,1 5,1 5,1 5,1 5,5 -heraf ventetid under garantiordning 0,7 1,0 1,3 1,5 1,8 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,2 Side 5

6 BILAG B: Resultat: Fremskrivning af plejeboligbehov (med effekt af Sund aldring) Venteliste primo året Beboere primo året Antal borgere i kommunen med behov Nyetablerede plejeboliger Konverterede ældreboliger Andre plejeboliger Antal boliger i alt Tomgang ved fraflytning (md.) 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 - svarende til antal boliger Behovsgrad pr. over 60-årig (pct.) 2,57 2,66 2,76 2,84 2,91 3,00 3,06 3,13 3,19 3,24 3,28 - Ændring ift. udgangsniveau (pct.point) 0,00 0,01-0,01-0,02-0,02-0,03-0,04-0,05-0,05-0,06-0,07 Nyvisiterede i løbet af året Afgang i løbet af året Beboere efter nettotilgang Beboere efter udnyttelse af evt. ledige boliger Ledige boliger ultimo året Venteliste ultimo året heraf på generel venteliste Gns. ventetid ultimo året (md.) 1,7 2,5 3,2 3,7 4,4 4,8 5,0 5,0 5,1 5,1 5,5 -heraf ventetid under garantiordning 0,7 1,0 1,3 1,5 1,8 1,9 2,0 2,0 2,0 2,0 2,2 Side 6