ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE HØRING AF INTERESSEREDE PARTER - SAMMENFATTENDE RAPPORT. Ledsagedokument til

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2016) XXX draft ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE HØRING AF INTERESSEREDE PARTER - SAMMENFATTENDE RAPPORT Ledsagedokument til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv DA DA

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultater af den offentlige onlinehøring... 3 Beskrivelse af deltagerne i den offentlige onlinehøring... 3 Analyse af besvarelserne... 5 Resultat af de målrettede høringer Hvordan høringsresultaterne blev brugt

3 Indledning Denne gennemgang dokumenterer alle aspekter af udarbejdelsen af høringen om forslaget om indførelse af en proportionalitetstest for regler, der påvirker regulerede professionelle tjenesteudbydere. Ud over 12 møder med repræsentanter fra de liberale erhverv og EU-landene som led i den gensidige evaluering blev der holdt tre arrangementer i forummet for det indre marked (SIMFO), en konference på højt plan og en offentlig onlinehøring. Resultaterne af disse høringer blev brugt til at udarbejde forslaget og den tilhørende konsekvensanalyse 1. Resultater af den offentlige onlinehøring Den offentlige onlinehøring om initiativet blev slået op på "Kom til orde i Europa", brugte EUSurvey som høringsredskab og varede i 12 uger 2. Der blev også jævnligt udsendt tweets med opfordring til interessenterne om at deltage. Høringen bestod af tre dele, som handlede om proportionalitetsbaseret regulering: En del vedrørte EU-landenes nationale handlingsplaner. En anden del vedrørte det mere overordnede spørgsmål om proportionalitetsanalyse i reguleringens konstruktion. En tredje del, der kun henvendte sig til offentlige forvaltninger, stillede praktiske spørgsmål om, hvordan de i øjeblikket griber proportionalitetsanalysen an. Høringen blev gennemført på alle EU-sprog. Nogle besvarelser blev indsendt pr. post i form af holdningsdokumenter. Besvarelserne på den offentlige høring er afgivet frivilligt og repræsenterer kun deltagernes synspunkter. De kan derfor ikke siges at være statistisk repræsentative for EU som helhed. Beskrivelse af deltagerne i den offentlige onlinehøring Den offentlige høring er baseret på frivillige besvarelser, som deltagerne har sendt til Kommissionen via et onlinespørgeskema. Derfor skal resultaterne ses som deltagernes synspunkter og kan ikke på nogen måde ses som repræsentative for EU (medmindre andet er angivet). Høringen løb fra den 27. maj til den 22. august 2016, og der indkom 420 besvarelser og 21 separate bidrag. Det var kun tilladt at indsende én besvarelse for hver adresse/organisation (medmindre besvarelsen vedrørte forskellige EU-landes nationale handlingsplaner), og derfor blev 80 besvarelser fjernet. Ud af de øvrige 340 var mindst 100 identiske og var tydeligvis en koordineret besvarelse fra deltagerne. Under sådanne omstændigheder kan Kommissionen tillade sig at betragte sådanne besvarelser som en enkelt besvarelse. Af hensyn til åbenheden har vi imidlertid brugt disse besvarelser, og hvor det er nyttigt, fremlægger vi klart resultaterne af både de 340 og de 241 korrigerede besvarelser 3. Da dette indebærer en mulig partiskhed, præsenterer vi resultaterne på en fuldt ud gennemsigtig måde. 1 LINK to IA and Proposal Besvarelserne kom fra den tyske og østrigske håndværkssektor. 3

4 Østrig Belgien Bulgarien Kroatien Cypern Tjekkiet Danmark Estland Finland Frankrig Tyskland Grækenland Ungarn Irland Italien Letland Litauen Luxembourg Malta Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Holland Storbritannien Ikke-EU-land Besvarelser efter EU-land Besvarelser efter sektor Svarer som forbruger uden interesse for særlige tjenesteydelser; 3 Andre tjenester/aktiviteter; 129 Erhvervstjenester; 37 Sundheds- og socialtjenester; 78 Byggevirksomhed; 28 Fremstillingsvirksomhed; 4 Fast ejendom; 9 Engros- og Transport; 1 detailhandel; 1 Uddannelse; 12 Underholdning; 1 Turisme; 17 Offentlig forvaltning; 20 Andre nettjenester end transport; 0 Kategori af deltager I hvilken egenskab svarede deltagerne? 4

5 Udbyder af professionelle tjenesteydelser Bruger af professionelle tjenesteydelser 6 Offentlig myndighed 5 49 Andet Analyse af besvarelserne Proportionalitet i de nationale handlingsplaner Deltagerne blev bedt om at tage stilling til EU-landenes brug af proportionalitetsanalyse ved gennemgangen af de regulerede erhverv i de nationale handlingsplaner. Da deltagerne havde mulighed for at kommentere flere nationale handlingsplaner, indkom der kommentarer til 471 i alt. De fleste (288) valgte kun at kommentere en enkelt plan, men 36 valgte at kommentere 4. Heraf kom 31 fra Tyskland. De vedrørte de nationale handlingsplaner fra Tyskland, Østrig, Luxembourg og Frankrig. I næsten alle tilfælde var besvarelserne identiske; handlingsplanernes kvalitet blev betragtet som høj, og det vurderedes ikke, at der var behov for reguleringsmæssige ændringer eller indførelse af yderligere proportionalitetskontroller. Da disse besvarelser tegnede sig for 144 reaktioner på de nationale handlingsplaner eller 31 % af alle besvarelser, har de stor betydning for de samlede besvarelser. Hvad angår det generelle syn på den metode, EU-landene har brugt til at analysere reguleringen i deres nationale handlingsplaner, er to spørgsmål, som er nævnt nedenfor, særlig relevante: Spørgsmål 1: Synes du, at den nationale handlingsplan bygger på de mest relevante oplysninger om reguleringens indvirkning på markedet og/eller erhvervsudøvere (f.eks. empiriske undersøgelser, rapporter fra professionelle sammenslutninger og forbrugerbeskyttelsesorganer, rapporter og/eller udtalelser fra andre nationale myndigheder såsom konkurrencemyndigheder)? Svar % af samlede besvarelser % efter fratrækning af organiserede besvarelser Ja 62 % 37 % 4 I kategorien udbyder af tjenesteydelser har vi modtaget 19 af de nævnte organiserede besvarelser. Derudover beskrev 19 sig selv som private selskaber (heraf 4 "store", 4 "smv'er", 9 "mikrovirksomheder" og 1 erhvervsorganisation), 55 som enkeltmandsvirksomheder og 39 som erhvervskamre. 5 Blandt dem, der svarede i egenskab af offentlig myndighed, indgik mindst 4 i den organiserede besvarelse, og 28 kunne betragtes som faglige organer. 6 I kategorien "andre" indgår der mindst 81 af de nævnte organiserede besvarelser. Der kom i alt 173 bidrag i denne kategori, og blandt deltagerne var der også 8 forskningsinstitutioner og 17 fagforeninger. De øvrige 152 kom fra professionelle sammenslutninger, hvoraf de fleste var i Østrig (48) og Tyskland (46) og resten i Belgien (2), Tjekkiet (2), Danmark (1), Finland (1), Frankrig (20), Irland (2), Italien (12), Litauen (2), Polen (1), Rumænien (1), Spanien (4), Sverige (1), Storbritannien (6), EØS-land (1) og international organisation (2). 5

6 I nogen grad 16 % 26 % Til dels 12 % 20 % Nej 9 % 15 % Ved ikke 1 % 2 % Ud fra de samlede besvarelser finder vi, at 37 % af deltagerne mente, at der i større eller mindre udstrækning var plads til forbedringer i relevansen af de oplysninger, der bruges til at vurdere reguleringsmæssige konsekvenser, men når der tages højde for organiserede interesser, viser det sig, at i alt 61 % mener, at der er plads til forbedringer i indsamlingen af oplysninger, der bruges til at træffe beslutninger om regulering. Spørgsmål 2: Synes du efter at have læst denne nationale handlingsplan, at der er foretaget en grundig analyse af alle reguleringens virkninger? Svar % af samlede besvarelser % efter fratrækning af organiserede besvarelser Ja 53 % 35 % I nogen grad 12 % 17 % Til dels 15 % 21 % Nej 14 % 19 % Ved ikke 6 % 8 % I kølvandet på det forudgående spørgsmål tyder dette også på, at 41 % mente, at konsekvenserne af reguleringsmæssige beslutninger ikke var analyseret fuldt ud, eller 57 % efter fratrækning af organiserede besvarelser. Nuværende tilgang til proportionalitet i reguleringen af professionelle tjenesteydelser Hvad angår de gældende proportionalitetskrav svarede kun 38 % af dem, der var klar over disse forventninger (61 %), at der fandtes en systematisk metodologi. På spørgsmålet "Synes du, at de eksisterende kriterier for proportionalitetsvurdering er tilstrækkelig klare?" og af dem, der havde svaret "Ja, og der er intet eller kun ringe behov for at præcisere kriterierne", kan vi konstatere, at 39 % havde svaret, at analysen blev udført fra sag til sag, 5 % ikke vidste, om der fandtes en fastlagt metodologi, og at 8 % kom fra deltagere, som fortalte, at der ikke fandtes en metodologi. Af de besvarelser, der udtrykte tilfredshed med den nuværende tilgang til proportionaliteten, kom mindst 65 % fra organiserede besvarelser fra professionelle sammenslutninger. De, som svarede, at de havde kendskab til, at der fandtes krav til proportionalitetsvurderinger, blev spurgt "Hvilke mangler synes du, at den nuværende proportionalitetsvurdering har?" De hyppigste svar på dette spørgsmål var: Proportionalitetsvurderinger er ikke sammenlignelige mellem medlemsstaterne (27,5 %) Kvaliteten af de proportionalitetsvurderinger, som jeg er bekendt med, er utilstrækkelig (27 %), og 6

7 Medlemsstaterne overholder ikke deres forpligtelser til at vurdere proportionaliteten, og der findes ingen mekanisme til at rette op på dette (21 %). De offentlige myndigheders besvarelser om brugen af proportionalitetsvurderinger En separat del af høringen henvendte sig udelukkende til dem, der beskrev sig selv som offentlige myndigheder. Formålet var at få en bedre forståelse af den nuværende tilgang til proportionaliteten blandt dem, der gennemfører eller udformer reguleringen. I forbindelse med gennemgangen nedenfor er det værd at bemærke forskellen på de 49 deltagere, der falder inden for denne kategori, hvoraf 28 (4 var med i de organiserede besvarelser) mere nøjagtigt kan opfattes som faglige organisationer og 21 som offentlige forvaltninger. Generelt var de, som repræsenterede faglige organisationer, mod forslaget, mens de nationale forvaltninger var positivt indstillede. Besvarelser efter EU-land Ikke-EU-land; 3 Storbritannien; 2 Nederlandene; 1 Østrig; 3 Bulgarien; 1 Tjekkiet; 1 Frankrig; 2 Spanien; 5 Slovenien; 1 Tyskland; 8 Rumænien; 3 Portugal; 2 Malta; 3 Litauen; 5 Italien; 12 Der indkom 49 besvarelser fra offentlige myndigheder, hvoraf 21 regulerer et eller flere fag, og 10 reviderer eller fører tilsyn med gennemførelsen af professionelle regler. Fra de tidligere spørgsmål om generel proportionalitet ved vi, at 30 af disse er enige i, at der bør være et fælles sæt kriterier, 17 er uenige, og 2 ikke har en udtalt holdning. Derudover viste den del af høringen om generel proportionalitet, som henvendte sig til alle deltagere, at: 21 offentlige myndigheder ikke kendte til proportionalitetskriterier på nationalt og/eller europæisk plan, 11 bruger en systematisk metodologi, når de reviderer/gennemfører regler, 16 gennemfører revision fra sag til sag 8 arbejder uden metodologi, og 14 ikke ved, om der findes en metodologi. Alligevel mener 18 ikke, at der er behov for at præcisere kriterierne yderligere. 8 mener, at kriterierne bør præciseres yderligere, og heraf mener 7, at de bør være sammenlignelige blandt EUlandene. I alt mener 30, at der bør indføres en form for fælles retningslinjer, og heraf mener 20, at 7

8 de skal være bindende, mens 5 mener, at de ikke bør være det. 15 er uenige i, at der bør være en fælles metodologi, og 4 har ingen udtalt holdning. Ud af de 15, som er uenige i, at der bør bruges en bindende test, fortalte 6, at der fandtes en metodologi på nationalt plan. 4 sagde, at der ikke fandtes nogen metodologi, og 3 fortalte, at analysen skete ud fra den enkelte sag. 8 sagde, at de ikke kendte til europæiske proportionalitetskrav. Derudover havde 8 af de nævnte 15 tidligere svaret "ja" til spørgsmålet, om hvorvidt retningslinjerne burde være bindende, og kun tre afviste metoden med bindende retningslinjer i de to tilfælde, hvor spørgsmålet blev stillet. Situationen og deltagernes syn på den virker derfor lidt uklare. Det må konstateres, at der er manglende klarhed og/eller kendskab til kriterierne, når de reguleringsmæssige valg skal analyseres, og det giver anledning til bekymring. Nuværende tilgang til proportionalitetsanalyser Vi bad de offentlige myndigheder fortælle, hvilke procedurer de allerede havde fastlagt til revision og vurdering af deres fagregulering: 1. Findes der en revisionsklausul i den regulering, du beskæftiger dig med? 2. Når du reviderer reguleringen eller overvejer at ændre den, anvender du da, eller er du bekendt med anvendelsen af proportionalitetsbaserede kriterier til støtte for dine beslutninger? 3. Tror du, at jævnlig kontrol af proportionaliteten hjælper eller vil hjælpe med at sikre, at reguleringen er udformet, så den bedst muligt tjener mål af almen interesse? Ja Nej Ved ikke Er du bekendt med, om der i de seneste 10 år er sket ændringer af reguleringen af dette/disse erhverv? Vi spurgte dem også, hvad deres nuværende praksis var med hensyn til høring af interesserede parter: Høres en bred vifte af interesserede parter? Først og fremmest høres det pågældende erhverv 30 En bred vifte af interesserede parter høres, herunder interesserede 9 parter på forbruger- og konkurrenceområdet Der gennemføres ikke rutinemæssige høringer 3 Ikke relevant 7 61 % af høringerne fokuserer således overvejende på de erhvervsdrivende selv, og i et mindretal af tilfældene finder der slet ingen høring sted. Imidlertid støtter to ud af disse tre yderligere EUretningslinjer for proportionalitet (selv om én mener, at det bør være frivilligt, og en anden ikke har 8

9 nogen stærk holdning 7 ). En af de deltagere, der svarede, at der ikke blev foretaget høringer, fortalte også, at reguleringen var blevet ændret tre gange i de seneste 10 år for at indføre nye bestemmelser. For at vurdere ændringstakten inden for erhvervsmæssig regulering spurgte vi til sidst, hvor ofte der er sket ændringer i den erhvervsmæssige regulering i de seneste 10 år, og hvor ofte der kan ventes ændringer i de næste tre år. Analysen er ikke foretaget ud fra, om svarene kom fra faglige organer eller offentlige forvaltninger. Er du bekendt med, om der i de seneste 10 år er sket ændringer af reguleringen af dette/disse erhverv? Ja 28 Nej 14 Ved ikke 7 De, der svarede ja til spørgsmålet, blev derefter bedt om at angive antallet af ændringer i perioden. Samlet blev der meldt om 147 reguleringsmæssige ændringer i det foregående tiår fra 28 myndigheder i 13 EU-lande. Vi spurgte derefter, om der var planer for reguleringsmæssige ændringer i de kommende tre år: Er du bekendt med planer om at ændre reguleringen af dette/disse erhverv inden for de næste tre år? Ja 18 Nej 12 Vides ikke, før konklusionerne af en kommende 8 revision foreligger Ved ikke 11 Forslagets natur: Bindende eller frivillig tilgang Samlede svar på tværs af høringen: Bør myndighederne analysere reguleringens konsekvenser? % Bør der være fælles retningslinjer? % Bør disse retningslinjer være bindende? Ja 93 % Ja 51 % Ja 74,2 % Nej 3 % Nej 41 % Nej 15,4 % Ved ikke 4 % Ved ikke 8 % Ved ikke 10,2 % % Det kan være nyttigt at se nærmere på disse svar og opdele dem efter deltagerens status, så vi bedre kan forstå, hvordan de forskellige interessegrupper svarede. Med hensyn til materialet nedenfor skal det bemærkes, at spørgsmålet "Bør disse retningslinjer være bindende" kun blev stillet til de deltagere, som tidligere havde svaret ja til, at der burde være en form for fælles retningslinjer. 7 Den deltager, der svarede, at retningslinjerne burde være frivillige, blev spurgt hvorfor, og svarede: "Det kan give en større grad af tillid blandt EU-landene og f.eks. hjælpe med til at overflødiggøre kravet om udligningsforanstaltninger", så svaret kan være selvmodsigende. 9

10 Udbydere af tjenesteydelser Bør myndighederne analysere reguleringens konsekvenser? % Bør der være fælles retningslinjer? % Bør disse retningslinjer være bindende? Ja 94 % Ja 67 % Ja 85 % Nej 4 % Nej 26 % Nej 6 % Ved ikke 2 % Ved ikke 7 % Ved ikke 9% % Brugere af tjenesteydelser Bør myndighederne analysere reguleringens konsekvenser? % Bør der være fælles retningslinjer? % Bør disse retningslinjer være bindende? Ja 50 % Ja 83 % Ja 100 % Nej 17 % Nej 17 % Nej - Ved ikke 33 % Ved ikke - Ved ikke - % Public Authorities Bør myndighederne analysere reguleringens konsekvenser? % Bør der være fælles retningslinjer? % Bør disse retningslinjer være bindende? Ja 96 % Ja 61 % Ja 80 % Nej - Nej 31 % Nej 10 % Ved ikke 4 % Ved ikke 8 % Ved ikke 10 % % Det skal bemærkes, at 21 af de offentlige myndigheder, der havde besvaret det forudgående spørgsmål om kriterier, ikke var bekendt med gældende kriterier i EU-landene. Derudover skal det bemærkes, at de senere besvarelser generelt var meget positive over for at indføre proportionalitetstest, og at 9 af dem bakkede op om en bindende ramme. 5 støttede ikke tanken om fælles retningslinjer og så ingen fordele ved at indføre dem, og 2 af disse svarede "ved ikke" til spørgsmålet om gældende metodologi i deres land. Faktisk var det kun 60 % af de deltagere, der var mod fælles retningslinjer, der havde anført, at der fandtes en metodologi i deres land. Andre 8 Bør myndighederne analysere reguleringens konsekvenser? % Bør der være fælles retningslinjer? Ja 94 % Ja 37 % (66 %) % Bør disse retningslinjer være bindende? % Ja 72 % bidrag kom fra deltagere, der selv havde angivet gruppen "Andet". Det drejer sig om 4 forskningsinstitutioner og 17 fagforeninger, og resten er overvejende professionelle sammenslutninger, hvoraf de fleste kommer fra Østrig (48) og Tyskland (46). Resten kommer fra Belgien (2), Tjekkiet (2), Danmark (1), Finland (1), Frankrig (20), Irland (2), Italien (12), Litauen (2), Polen (1), Rumænien (1), Spanien (4), Sverige (1), Storbritannien (6), EØS-land (1) og international organisation (2). 10

11 Nej 2 % Nej 54 % (19 %) Ved ikke 4 % Ved ikke 9 % (15 %) Nej 23 % Ved ikke 5 % Det sidste segment af besvarelser er gruppen "Andet", og som i de øvrige dele af høringsresultaterne adskiller denne gruppe sig fra resten. Da denne gruppe har afgivet flere organiserede besvarelser, svarer resultaterne i parentes til den vægt, de ville have haft, hvis besvarelserne kun var blevet regnet som % af besvarelserne fra fagforeningerne sagde ja til brug af fælles retningslinjer. 6 % svarede nej. 29 % svarede ved ikke. Af dem, der svarede ja, ønskede 73 % den bindende udgave. Derfor fordelen støtten til fælles retningslinjer sig således på de forskellige kategorier: Tjenesteudbydere (67 %), brugere (83 %) og offentlige myndigheder (61 %). Tallet er kun 37 % i gruppen "Andet", men 66 %, når der korrigeres for organiserede svar. 9 På baggrund af dette, og at det endelige spørgsmål om en bindende tilgang kun blev stillet til dem, der tidligere havde svaret, at der var behov for fælles retningslinjer (38 % af de samlede svar før korrektion for organiserede besvarelser), udgør de, som mener, at det bør være obligatorisk for offentlige myndigheder at bruge denne tilgang, 39 % af alle adspurgte før korrektionen. Resultat af de målrettede høringer Workshops om gensidig evaluering Under den gensidige evaluering blev der holdt 12 workshops i Bruxelles for at drøfte repræsentative erhverv fra de centrale sektorer 10. Formålet med disse debatter var at sammenligne forskellige reguleringsmæssige metoder i EU, drøfte behovet for og merværdien ved bestemte initiativer og udveksle bedste praksis. Kommissionen var formand for disse møder med repræsentanter fra EUlandenes forvaltninger og det relevante erhverv for hver enkelt workshop. Fora for det indre marked Hindringerne for salg af professionelle tjenesteydelser blev drøftet på tre workshops i forum for det indre marked. De blev holdt i Warszawa den 17. oktober 2014, Berlin den 14. november 2014 og Riga den 26. marts Under disse diskussioner lærte vi mere om opsplitningen af reguleringen, som mange interesserede parter støder på, og den brede vifte af krav, som begrænser adgangen til forskellige erhverv, og som kan variere meget blandt EU-landene; konsekvenserne heraf for unge nyuddannede eller kvalificerede arbejdstagere fra andre EU-lande; vi drøftede økonomiske 9 Gruppen "Andet" svømmer mod strømmen, da de ikke alene er mod tanken om en obligatorisk test, men også er mod brugen af fælles retningslinjer på alle niveauer (54 %). 10 Der var tale om følgende sektorer og erhverv: Erhvervstjenester (arkitekter, byggefag (civilingeniører, elektrikere), sundheds- og socialtjenester (tandplejere, fysioterapeuter, psykologer), transport (kørelærere), engros- og detailsalg (optikere), fast ejendom (ejendomsmæglere), offentlige tjenesteydelser og uddannelse (sportsinstruktører), andre tjenesteydelser (turistguider/rejsebureauer/frisører/kosmetologer) 11

12 undersøgelser af reguleringsreformer i Tyskland, Holland, Storbritannien, Polen og Frankrig. I denne forbindelse bemærkede nogle af deltagerne, at der mangler solide og systematiske oplysninger til støtte for evidensbaseret beslutningstagning ved regulering af erhverv. Interessentkonference på højt plan Denne konference blev holdt i Bruxelles den 18. maj 2016 og fokuserede på det arbejde, EU-landene i de seneste to år har gjort med at revidere deres nationale regulering, og hvilke foranstaltninger de mener bør tages med reguleringsreformer. Kommissær Elżbieta Bieńkowska var hovedtaler. Der var ikke mindre end 300 deltagere til konferencen, som repræsenterede professionelle sammenslutninger, kamre, fagforeninger og nationale forvaltninger. Arrangementet blev webstreamet og blev set af et stort antal mennesker (over 1000) 11. Ud over de initiativer, der var blevet annonceret i strategien for det indre marked, drøftede interessenterne gensidig evaluering af regulerede erhverv, resultaterne af den og nationale handlingsplaner for forældet eller uforholdsmæssig regulering. Derudover blev der kastet lys på det empiriske materiale, der var indsamlet for at understøtte disse tiltag og understrege betydningen og den økonomiske værdi af de regulerede erhverv i Europa. Nye casestudier og resultaterne af en undersøgelse for hele EU om erhvervsregulering blev fremlagt for første gang og diskuteret i forfatternes og andre økonomiske eksperters tilstedeværelse. Deltagerne blev opfordret til at deltage i diskussionen og give udtryk for deres holdning til de emner, der blev taget op, og til at debattere Twitter under drøftelserne. En italiensk tv-kanal dækkede begivenheden og udførte interviews. Hvordan høringsresultaterne blev brugt Der blev taget hensyn til de interesserede parters synspunkter og de oplysninger, de har afgivet gennem vores forskellige høringer, da initiativet blev udarbejdet. Ud over deres syn på behovet for en proportionalitetstest blev der også taget højde for de udfordringer, de mente opstod inden for regulering af professionelle tjenesteydelser i EU, og eventuelle procedurer, der allerede fandtes. I denne forbindelse var den høje grad af inkonsekvens særlig påfaldende med modstridende besvarelser fra samme EU-land om, hvad de nøjagtige forventninger var, og samtidig mangler der viden om proportionalitetsforpligtelser på EU-plan. Selv om besvarelserne på høringen kun kom fra et lille udsnit af reguleringsmyndighederne, tydede de på en høj grad af reguleringsmæssige ændringer inden for professionelle tjenesteydelser. Både samlet set og blandt interessentgrupperne var der enighed om behovet for en obligatorisk test. Indvendingerne kom i høj grad fra professionelle sammenslutninger, især fra den tyske og østrigske håndværkssektor